MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 721: Henvendelse af 10/8-09 fra Claus Rittig/Nordisk Våbenforum om forslag til ændring af lovgivningen vedr. dæmpning af skydevåben til jagt mv.

1. Forslaget1.1. Da det er ønskværdigt at dæmpe skadelig støj (lydtryk) fra skydevåben, foreslår vi herved enlempelse af jagt- og våbenlovgivningen vedrørende brug af lyddæmpere til skydevåben.1.2. Med forslaget ønsker vi, at jagt- og våbenlovgivningen ændres, så landets ca. 165.000 aktivejægere får yderligere god mulighed for at sikre sig mod risiko for at pådrage sig alvorlig eller varighøreskade i forbindelse med jagt og regulering med skydevåben. Således ønsker vi, at det skal værelovligt1.2.1. At anvende lyddæmper til skydevåben til jagt og regulering mv.,1.2.2. At øve og foretage indskydning på skydebane af skydevåben med lyddæmper,1.2.3. At aflægge riffelprøve med en riffel med lyddæmper,for derveda) at dæmpe et skydevåbens skadelige støj (lydtryk) under jagt mv.

2. Støj fra skydevåben2.1. Vi har ikke oplysninger om relevante danske målinger af skudstøj fra skydevåben målt vedøret, dvs. som støjen opleves af skytten, målt i dB(C) Impulse eller Peak (se afsnit 2.3.1. nedenfor).2.2. For skytter og jægere fremkommer den højeste støjstyrke fra haglgeværer og rifler, på grund afstor patronkaliber og stor krudtladning.2.2.1. Skudstøjen opstår ved fænghættens antænding af patronens krudtladning, der forbrænder medstor hastighed og udløser en trykbølge, dvs. en eksplosion. Når trykbølgen når våbnets munding,finder der et voldsomt trykfald sted. Trykbølgens opståen og trykfaldet ved mundingen giver hverfor sig et kraftigt knald, men på grund af det hurtige forløb, opfattes det som et enkelt knald(mundingsknaldet).2.2.2. Mundingsknaldets styrke er bestemt af krudtladningens størrelse, krudtetsforbrændingshastighed og våbnets konstruktion. Disse forhold er tillige bestemmende for denhastighed, projektilet eller haglene kan opnå.2.2.3. Ved skydning med riffel forekommer der desuden et overlydssmæld ved projektiletsbevægelse gennem luften. Overlydssmældet er dog uden betydning for skytten/jægeren.2.3. Støj frembringer lufttrykvariationer – lydtryk. Der benyttes en logaritmisk målestok forlydtrykket, lydens styrke. Lydens styrke i decibel kaldes for lydtrykniveauet. Støjens styrke angivesderfor ved lydtrykniveauet i måleenheden decibel (dB).

2.3.1. Støjens styrke måles normalt med en lydtrykmåler. I lydtrykmåleren er indbygget et elektriskfilter, som tager højde for ørets varierende følsomhed overfor forskellige lyde. Det menneskeligeøre er mindre følsomt overfor lave frekvenser end overfor høje frekvenser. Når man måler skudstøjmed et meget højt lydtryk – impulsstøj – bruger man et ”C-filter”, og derfor er der tale om decibel Celler dB(C). Ligeledes kan man måle spidsværdien (peak-værdien) for impulslydtryk.2.3.2. Lydtryk større end 140 dB er så kraftigt, at det giver smertefornemmelse i øret. Der henvisestil nedenstående punkt 6.3.1., hvor det svenske jægerforbund i 2002 oplyste, at det for rifler kunnedreje sig om 160–175 dB(C) Peak ved skytten, og at selv et enkelt skud kan forårsage varighøreskade.

3. Helbredsmæssige og andre aspekter ved støj3.1. En høreskade er i princippet det samme som et høretab, forstået på den måde, at der er dele afhørelsen som er nedsat. Høreskade ved skud indtræffer som følge af det voldsomme lydtryk, der erudløst. Såvel det ene som begge ører kan blive beskadiget.3.2. Høreskader kan opstå øjeblikkeligt, når man er udsat for meget høj impulsstøj. Ved jagt,øvelsesskydning og indskydning af skydevåben er der tale om kortvarige intense lydimpulser somkan give høreskader, som uoprettelig høretab, vedvarende eller kronisk tinnitus, stress og ubehag.De fleste jægere kender til det problem, at når man har løsnet et skud, kæmper man i op til flereminutter, i nogle tilfælde måske endda i flere timer, med den irriterende ringen for ørene, der opstårsom følge af skuddet.3.3. At miste sin gode hørelse kan føre til problemer på arbejdspladsen, i familien og i andre socialesammenhænge, og det kan give psykiske problemer. Det vides ikke med sikkerhed, men det anslås,at omkring 10 pct. af befolkningen lider af hørenedsættelse i større eller mindre grad. Vi har ikkekendskab til, hvor mange jægere eller skytter der har fået varige eller alvorlige høreskader på grundaf støj fra skydevåben under jagt mv. Det kan være mange tusinde.3.4. Sikkerhedsmæssige aspekterDet kan ikke udelukkes, at støj fra skydevåben kan blive indirekte årsag til, at der sker enjagtulykke, hvis støjen overdøver advarselssignaler. Med høreværn kan man beskytte sig mod denskadelige støj, når der skydes under jagten. Til gengæld kan høreværn betyde, at man ”isolerer” sigog ikke kan være sikker på, at man kan høre vildtet, jagthunden eller sine medjægere. Medhøreværn på kan man være så ”døv”, at man måske ikke kan høre evt. advarselssignaler.

Høreværn kan fås med et indbygget filter eller som elektronisk med batterier, som forstærker svagelyde omkring jægeren. I det øjeblik et skud stiger til et skadeligt støjniveau, dæmpes skudstøjen(impulsstøjen) af det indbyggede filter eller den indbyggede elektronik.4.1.2. Høreværn kan give hudirritation og eksem. Kopper vejer og fylder en del. Bøjlen overhovedet generer nogle bærere, ligesom det kan være et problem for dem, der bruger briller og/ellerhat. På grund af deres størrelse er de varme, trykker på siden af hovedet og kommer ofte ikarambolage med geværkolben. Elektronikken i elektroniske høreværn kan skiftevis slå fra eller til,f.eks. ved blæst, og batterierne kan brænde ud. Mange jægere bruger dem ikke eller vælger dem fraaf de nævnte grunde, eller fordi de forbinder dem med, at de vil lukke alle lyde ude.4.1.3. Høreværn dæmper kun støjen, hvis de anvendes og passer korrekt til ørerne. Hvis man brugerørekopper eller ørepropper korrekt kan man regne med at dæmpe/nedbringe støjen med ca. 20-30dB for ørekopper og ca. 10-20 dB for ørepropper.4.2. Lyddæmpere til skydevåben giver samlet set bedre mulighed for beskyttelse og forebyggelsemod høreskader. Afhængig af type og konstruktion kan lyddæmpere reducere mundingsknald fraskydevåben med ca. 10-45 dB.

5. Gældende lovgivning og praksisDet bemærkes, at lyddæmpere ikke er defineret i jagt- eller våbenlovgivningen. Lovgivningenomhandler skydevåben, der er forsynet med lyddæmper, eller lyddæmpere, der er konstrueret tilmontering på skydevåben.5.1. JagtlovgivningenI mange år har det ikke været tilladt at anvende skydevåben, der er forsynet med lyddæmper, til jagtog regulering.Ved jagtlovændringen i 1993 (lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning, der trådte ikraft d. 1. april 1994) blev bestemmelsen om skydevåben forsynet med lyddæmper flyttet fra loventil bekendtgørelsen om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt mv.5.1.1. I medfør af § 23, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1045 af 20/10/2008 af lov om jagt og vildtforvalt-ning fastsætter Miljøministeren nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition, der måanvendes.5.1.2. Senest ved bekendtgørelse nr. 1010 af 09/08/2007 om skydevåben og ammunition, der måanvendes til jagt mv., fremgår det af § 1, stk. 6, at skydevåben, der anvendes til jagt og regulering,ikke må være forsynet med lyddæmper.5.1.2.1. Med den nye bekendtgørelse udgik samtidig den tidligere mulighed, at Skov- ogNaturstyrelsen i særlige tilfælde kunne give dispensation fra bestemmelsen. Måske erdispensationsmuligheden blevet ophævet på grund af en utilsigtet redigeringsfejl?I den ophævede bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1994 om skydevåben og ammunition, der må

5.2. Våbenlovgivningen5.2.1. Ved våbenlovændring i 1999 (lov nr. 363 af 02/06/1999) som trådte i kraft d. 1. jan. 2000,blev lyddæmpere, konstrueret til montering på skydevåben, omfattet af våbenlovens kontrolordning.5.2.1.1. Efter lovens § 2, stk. 3, har personer, der ved lovens ikrafttræden er i besiddelse af de iloven nævnte lyddæmpere, ret til fortsat at besidde, bære og anvende disse lyddæmpere, hvisbesiddelsen er anmeldt til politiet senest 1 år efter lovens ikrafttræden.5.2.1.2. Med lovændringen blev det forbudt uden tilladelse at besidde og anvende lyddæmperkonstrueret til montering på skydevåben. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, atlyddæmpere burde omfattes af våbenlovgivningen, idet de- ikke var omfattet af våbenlovgivningens kontrolordning, uanset at de kan anvendes i krimineltøjemed,- er omfattet af den europæiske konvention af 28. juni 1978 om kontrol med enkeltpersonerserhvervelse og besiddelse af skydevåben. I henhold til konventionen, som Danmark har ratificeret,forpligter de kontraherende parter sig til at yde hinanden bistand gennem de kompetentemyndigheder med at bekæmpe ulovlige transaktioner med skydevåben m.v. og med at opspore oglokalisere skydevåben m.v., der er blevet overført fra én stats territorium til en andens.5.2.2. Våbenlovens lyddæmperbestemmelse fremgår af § 1, stk. 1, nr. 8 i bekendtgørelse nr. 704 af22/06/2009 af lov om våben og eksplosivstoffer.5.2.2.1. Endvidere fremgår det af § 7 i cirkulære nr. 8 af 26/01/2000 om våben og ammunition mv.,at tilladelse til lyddæmpere, der er konstrueret til montering på skydevåben, kun kan gives i særligetilfælde.Efter justitsministeriets tidligere afgørelser betyder det, at der som udgangspunkt ikke meddelestilladelse til lyddæmpere. Men at der kan forekomme tilfælde, hvor en ansøger, efter en konkretvurdering, findes at have et særligt anerkendelsesværdigt behov for at anvende en lyddæmper iforbindelse med skydning. Ved afgørelser har justitsministeriet endvidere lagt vægt på, atlyddæmpere kan anvendes i kriminelt øjemed.5.2.3. Rigspolitichefen har i sep. 2007 i forbindelse med en klagesag afgjort, at ”særlige tilfælde” ivåbencirkulærets § 7 omfatter jagt i lande, der tillader jagt med skydevåben med lyddæmper. Påtrods af den afgørelse, har Rigspolitiet og Politidirektørerne efterfølgende indført et generelt stopfor tilladelse til lyddæmper til jagt i lande, der tillader jagt med lyddæmper.5.2.3.1. Dermed er danske jægere dårligere stillet end andre jægere ved jagt i bl.a. Norge, Sverigeog England, hvor man tillader lyddæmper til skydevåben, for at beskytte jægere mod risikoen foralvorlig eller varig høreskade på grund af skadelig støj (lydtryk) fra skydevåbnet.

6. Lovgivningen i andre landeI 1992-1993 blev der i Finland, bl.a. med deltagelse af det finske miljøministerium, gennemført enomfattende test/forsøg med skydevåben med lyddæmpende foranstaltninger, herunder lyddæmpere.Der henvises til en engelsk oversættelse om denne test/undersøgelse:a) ‘Shooting range and suppressor projects 1992-1993’ på websiden:http://www.guns.connect.fi/rs/suppress.htmlb) ‘Suppressor Project Summary’ på websiden: http://www.guns.connect.fi/rs/summary.html.6.1. Da der udelukkende blev fundet samfundsmæssige fordele ved at anvende lyddæmpere på jagt-,bane- og militærrifler, blev den finske lovgivning ændret for at tillade lyddæmper på rifler.Tilsvarende ændringer er siden sket i lovgivningen i Norge og Sverige.6.1.1. Således har man i Finland, Norge og Sverige erkendt, at der er helbreds- og miljømæssigefordele ved at bruge lyddæmper til skydevåben. Dels for af beskytte våbenbrugere mod høreskaderog dels for at reducere støjniveauet. Ulovlig brug af skydevåben er lovreguleret, det gælder ogsåhvis et skydevåben bruges ulovligt med påmonteret lyddæmper.

6.2. NorgeI Norge var der i 1999-2000 i første omgang taget skridt til at forbyde lyddæmpere til skydevåben.Imidlertid deltog Statens Forurenings Tilsyn (STF) og Norsk Institutt for Folkehelse (nuFolkehelseinstituttet) i en testskydning med lyddæmpere. Begge konkluderede, at lyddæmpere ikkeburde forbydes, idet lyddæmpere bidrager til støjreduktion ved kilden og nedsætter risikoen forhøreskader. Ligeledes var også Sosial- og helsedepartementet positiv overfor lyddæmpere tilskydevåben.6.2.1. I Norge er det tilladt at bruge lyddæmper til jagt. Der findes ingen regler som forbyder ellerpå anden måde regulerer brug af lyddæmper til brug ved jagt. Der henvises til Forskrift om utøvelseav jakt, felling og fangst (FOR-2002-03-22-313), link til lovdata: http://www.lovdata.no/cgi-wift/ldles?do ... -0313.html6.2.2. Lyddæmper til skydevåben kan frit erhverves/anskaffes. Der henvises til Politidirektoratetsrundskrivelse 2009/009 den 1. juli 2009 til Politimestrene, afsnit 3.5.2.2 om lyddempere (side 35):"Våpenforskriften har ikke lenger bestemmelser om privat erverv av lyddempere, som etter dettefritt kan erverves. All kontroll av lyddempere vil nå foregå hos tilvirker/bevillingshaver for handelmed skytevåpen". Link til rundskrivelsen: http://www.njff.no/portal/pls/portal/do ... 811012.PDF

lyddæmpere til jagt.6.3.1. Som baggrund for forslaget oplyste jægerforbundet blandt andet, at den enkelte jæger/skyttehar overhængende risiko for høreskade, idet de mest anvendte jagtvåben – rifler og haglgeværerefter kaliber og type af ammunition – har en skudstøj som væsentligt overstiger det niveau, hvorhøreskade kan forekomme. Som eksempel på de ekstremt høje lyde der kan forekomme, blev detoplyst, at det for rifler, afhængigt af anvendt ammunition, kunne dreje sig om 160–175 dB(C) Peakved skytten, og at selv et enkelt skud kan forårsage varig høreskade.6.3.1.1. Link til Svenske Jägareförbundets brev til Justitiedepartementet:http://www.jagareforbundet.se/fran_sjf/ ... ighete.asp6.3.2. Blandt andet i 2004 og 2005 blev der i den svenske riksdag fremsat forslag til riksdags-beslutning om lyddæmper på skydevåben. Link til to forslag:http://www.riksdagen.se/Webbnav/index.a ... &bet=Ju240http://www.riksdagen.se/webbnav/?nid=41 ... d=GT02Ju226.3.3. Først fire år efter Jägareförbundets brev blev Rikspolisstyrelsens forskrifter ændret. Efter atbåde regeringen og Rikspolisstyrelsen ændrede mening i 2006, blev reglerne for lyddæmpere hurtigændret, så der – med det formål at beskytte helbred og miljø – kunne gives tilladelse til lyddæmperetil jagt.6.3.4. Rikspolisstyrelsen udstedte med virkning fra d. 1. oktober 2006 ændring til föreskrifter ochallmänna råd om vapenlagstiftningen (RPSFS 2006:8, FAP 551-3) om lyddæmpere til jagtvåben.Rikspolisstyrelsens seneste föreskrifter och allmänna råd om vapenlagstiftningen er RPSFS2009:13, FAP 551-3 af 23. april 2009. Der henvises til: 6 kap. Behov av skjutvapen i övriga fall -Tillstandspliktiga vapendelar, side 25. Link til forskrifterne:http://www.polisen.se/Global/www%20och% ... 009_13.pdf6.3.4.1. Efter § 1 kan der gives tilladelse til lyddæmper til jagtvåben (rifler) som anvenderammunition i klasse 1 og 2 *), til beskyttelse af helbred og miljø, når skydevåbnet besiddes tiljagtbrug.6.3.4.2. Efter § 2 kan der gives tilladelse til lyddæmper til andre geværer, som besiddes til jagtbrug,til beskyttelse af helbred og miljø, såfremt det er særskilt påkrævet.*) Den svenske klassifikation af jagtvåben i fire klasser efter ammunition, er beskrevet påsv.wikipedia, link: http://sv.wikipedia.org/wiki/Klassifice ... _jaktvapen

7.1. Lyddæmperens rekyldæmpende effektHos mindre øvede riffeljægere ser man ofte en form for rekylskræk. Dette kan resultere i dårligskydning og ubehagelige anskydninger af vildtet.Ved brug af lyddæmper reduceres rekylen betragteligt. Den omstændighed, at en lyddæmperdæmper skadelig støj og samtidig fungerer som en effektiv rekylbremse, vil medvirke til, at skyttenkan holde våbnet mere roligt inden skudafgivelse, og kan afgive et mere præcist skud, således at derbliver færre anskydninger.7.2. Misforståelser om lyddæmpere til skydevåbenDet er en misforståelse, at en lyddæmper fuldstændig dæmper lyden ved skudafgivelse, som det oftevises i film. Som oplyst i afsnit 4.2. kan en lyddæmper typisk dæmpe støjen fra mundingsknaldetmed ca. 10-45 dB. Endvidere kan en lyddæmper ikke dæmpe overlydssmældet, omtalt i afsnit 2.2.3.En anden udbredt misforståelse er størrelsen på lyddæmpere. En effektiv lyddæmper har enstørrelse der for riflers vedkommende kan overstige den samlede størrelse for riflens lås ogmagasinsystem. Anvendelse af moderne materialer som aluminium og titanium gør, at vægtenholdes nede, så de stadig er praktisk anvendelige.Ved anvendelse af subsonisk ammunition, der med en reduceret krudtladning ikke opnår overlyds-hastighed, er det muligt at reducere skudstøj til et minimum, dog på bekostning af rækkevidde oganslagsenergi.

8. Jagtmæssige aspekter ved brug af lyddæmperBrug af lyddæmper ved jagt vil udelukkende have en positiv effekt for jægeren. Jægerens hørelseskånes, når det skadelige lydtryk dæmpes, uden at jægeren skal give afkald på evnen til at hørevildtet, sine medjægere m.m.Ved skudafgivelse til f.eks. en flok vildt, vil vildtet stadig kunne høre mundingsknaldet,overlydssmældet og kugleslaget.8.1. Ulovlig jagt (krybskytteri) med lyddæmperVi har ikke kendskab til, om ulovlig jagt med lyddæmpede våben foregår eller finder sted i et størreomfang i lande, hvor lyddæmper er tilladt til jagt.I de øvrige nordiske lande har hensynet til de lovlydige jægere vejet tungere end en eventuel risikofor, at et lyddæmpet våben kan blive brugt til ulovlig jagt.På samme måde synes vi, at en lovliggørelse af lyddæmper til jagt og regulering i Danmark skaltilgodese alle lovlydige jægere, der vil kunne få en bedre beskyttelse mod skadelig støj fraskydevåben.

Forslag til ændring af lovgivningen vedrørende dæmpning af skydevåben til jagt mv.