Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 707
Offentligt

UDKASTUndersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke

Vejledning fra MiljøstyrelsenNr. X2009

IndholdINDHOLD............................................................................................................................................. 3FORORD .............................................................................................................................................. 51INDLEDNING ............................................................................................................................. 61.11.22FORMÅL................................................................................................................................ 6BRUG AF VEJLEDNINGEN....................................................................................................... 6

JORDFORURENINGSLOVENS REGLER OM VILLAOLIETANKE ............................... 92.12.2KOMMUNENS KOMPETENCE................................................................................................... 9PÅBUDSADRESSATEN.......................................................................................................... 11

SAGENS BEHANDLING......................................................................................................... 123.13.23.3SÆRLIGE FORURENINGSFORHOLD........................................................................................ 12SAGSTYPER......................................................................................................................... 13DET TYPISKE SAGSFORLØB-FLOWDIAGRAM....................................................................... 13

KONSTATERING AF FORURENINGEN............................................................................. 164.14.24.34.44.54.6ANMELDELSE...................................................................................................................... 16KOMMUNENS AKUTTE INDSATS........................................................................................... 17TANKEJERENS PLIGT TIL AFVÆRGE OG SKADESBEGRÆNSNING............................................ 18FORSIKRINGSSELSKABETS SKADESBEGRÆNSNING............................................................... 18KOMMUNENS BESIGTIGELSE................................................................................................ 19STRAKSPÅBUD..................................................................................................................... 19

VURDERING AF BETINGELSERNE I § 48......................................................................... 205.15.25.35.45.55.6KONSTATERINGSTIDSPUNKTET............................................................................................ 20VILLAOLIETANK.................................................................................................................. 21UMIDDELBART FØR KONSTATERING.................................................................................... 22UFORSVARLIG ADFÆRD....................................................................................................... 23SÆRLIGE UNDTAGELSESSITUATIONER,HVOR PÅBUD EFTER§ 48ER UDELUKKET................ 25HVIS PÅBUD IKKE KAN UDSTEDES EFTER§ 48 ..................................................................... 25

HØRING/VARSEL ................................................................................................................... 27UNDERSØGELSE AF FORURENINGEN ............................................................................ 287.1MEDDELELSE AF UNDERSØGELSESPÅBUD........................................................................... 287.1.1 Proportionalitetsvurderingen ......................................................................................... 287.1.2 Krav til påbuddets form og indhold................................................................................ 287.1.3 Kommunen vurderer om undersøgelsespåbuddet er opfyldt .......................................... 307.2TEKNISKE KRAV TIL UNDERSØGELSEN................................................................................. 317.2.1 Jordprøver...................................................................................................................... 317.2.2 Grundvandsprøver.......................................................................................................... 327.2.3 Poreluftprøver ................................................................................................................ 327.2.4 Undersøgelsens omfang ................................................................................................. 347.3RISIKOVURDERING AF DEN FUNDNE FORURENING............................................................... 387.3.1 Bagatelgrænse for restforurening med oliekomponenter ............................................... 387.3.2 Risikovurdering .............................................................................................................. 417.4FORSLAG TIL AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER............................................................... 447.4.1 Retablering ..................................................................................................................... 45

AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER .......................................................................... 468.1MEDDELELSE AF OPRENSNINGSPÅBUD................................................................................ 468.1.1 Proportionalitetsvurdering............................................................................................. 46

8.1.2 Krav til påbuddets form og indhold................................................................................ 518.1.3 Kommunen vurderer om oprensningspåbuddet er opfyldt ............................................. 528.2TEKNISK FREMGANGSMÅDE VED AFHJÆLPNING.................................................................. 538.2.1 Gravesager ..................................................................................................................... 538.2.2 In-situ oprensninger ....................................................................................................... 558.2.3 Indeklimaforanstaltninger .............................................................................................. 558.2.4 Særlige forhold vedrørende forurening under bygning.................................................. 568.2.5 Monitering af forurening................................................................................................ 588.2.6 Retablering ..................................................................................................................... 608.2.7 Den afsluttende rapport.................................................................................................. 609101111.111.211.311.411.511.612AFSLUTNING AF SAGEN...................................................................................................... 62KLAGE OG SØGSMÅL ...................................................................................................... 63DEN ØKONOMISKE BYRDE............................................................................................ 64HVEM BETALER? ................................................................................................................. 64FORSIKRINGSDÆKNING....................................................................................................... 64UDGIFTER TIL AKUTTE FORANSTALTNINGER....................................................................... 65UDGIFTER TIL LOVLIGT PÅBUDTE UNDERSØGELSER,DER IKKE AFSLØRER EN FORURENING65UDGIFTER TIL RETABLERING............................................................................................... 66SAMSPILLET MED BYGNINGSFORSIKRINGEN........................................................................ 66REFERENCER ..................................................................................................................... 67

Bilag:1.2.3.4.5.6.

Typer af tankanlægTypiske årsager til forurening fra villaolietankeForebyggelse af skaderBesigtigelsesskemaParadigme, undersøgelsespåbud inkl. klagevejledningParadigme, oprensningspåbud inkl. klagevejledning

ForordArbejdet med denne vejledning er igangsat på baggrund af drøftelser medKommunernes Landsforening og Energi- og Olieforum, samt den erfaring der erblevet opbygget siden reglerne om undersøgelse og oprensning af forurening fravillaolietanke trådte i kraft.Kammeradvokaten og Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) har ydet Miljøstyrelsenfaglig bistand ved udarbejdelsen af vejledningen.Arbejdet med vejledningen har været fulgt af en gruppe bestående af KommunernesLandsforening, Energi- og Olieforum, Oliebranchens Miljøpulje og Videncenter forJordforurening. Følgegruppen har bidraget med mange forslag og konstruktiv kritik.Derudover har en brugergruppe bestående af medarbejdere i kommuner givet etværdifuldt bidrag ved at gennemgå og kommentere udkast til vejledningen ud fra enbruger-synsvinkel, og der har været afholdt et dialogmøde, hvor et bredt udsnit affolk med interesse og viden indenfor området kom med input til arbejdet.

1 Indledning1.1Formål

Denne vejledning skal være en hjælp ved håndteringen af undersøgelser ogoprensning af forurening fra villaolietanke. Det er vejledningens formål at styrkeindsatsen samt lette sagsgangen på området, således at det bliver nemmere oghurtigere for kommunerne at træffe afgørelser, der hviler på et ensartet grundlag.Vejledningen redegør derfor for såvel administrative som tekniske aspekter af,hvordan forureninger fra villaolietanke håndteres.Redegørelsen for de administrative aspekter har til formål at skabe større klarhedved fortolkningen af regelgrundlaget og være en hjælp ved tilrettelæggelsen afsagens behandling.Redegørelsen for de tekniske aspekter har til formål at skabe større klarhed omfremgangsmåden og kravene til niveauet for undersøgelser og oprensning.Redegørelsen for de tekniske aspekter er understøttet af resultater fra en rækketekniske udviklingsprojekter, hvor erfaringerne med villaolietanksagerne eranalyseret. Resultaterne af projekterne er bl.a. inddraget i beskrivelsen afrisikovurderingen, hvor erfaringerne er med til at give et mere realistisk billede afrisikoen.Vejledningen retter sig til de kommunale medarbejdere, der behandler sager omforureninger fra villaolietanke, rådgivere og andre, der beskæftiger sig med dennetype sager samt ejere af villaolietanke.

1.2

Brug af vejledningen

Vejledningen er afgrænset til sager, der hører under jordforureningslovens § 48,dvs. påbud om undersøgelse og oprensning af forureninger fra villaolietanke. Detekniske og administrative forhold ved andre typer olieforureninger kan adskille sigfra denne type sager, og derfor kan vejledningen ikke nødvendigvis anvendesdirekte på andre typer sager end § 48 sager.Oprydningsmetodik og oprydningsomfang for den offentligt finansierede indsats ertidligere beskrevet i følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen:Vejledning nr. 6, 1998 - Oprydning på forurenede lokaliteter – Hovedbind /1/Vejledning nr. 7, 1998 - Oprydning på forurenede lokaliteter – Appendiks /1/Vejledning nr. 13, 1998 - Prøvetagning og analyse af jord /2/Vejledning nr. 11, 1998 - Branchevejledning for benzin- og olieforurenedegrunde /3/

Disse vejledninger med senere tilføjelser og korrektioner er fortsat gældende.Nærværende vejledning, der beskriver forholdene ved forurening fra villaolietanke,kan således betragtes som en uddybning og præcisering af de særlige forhold, dergør sig gældende ved forurening fra villaolietanke.

Det bemærkes, at udgangspunktet ved fastsættelsen af oprensningsomfanget vedpåbud efter § 48 ikke er det samme som beskrevet i de tidligere vejledninger. I detidligere vejledninger er fastsættelsen af oprensningsomfanget baseret på, at der ertale om en offentlig indsats efter jordforureningsloven. Ved den offentlige indsats erudgangspunktet, at den forurening, som udgør en aktuel trussel mod sundhed ellergrundvand, skal afhjælpes.Oprensningsomfanget efter jordforureningslovens § 48 er i udgangspunktet mereomfattende end det er beskrevet i de tidligere vejledninger, herunder navnligvejledning nr. 6 /1/.Ved påbud efter § 48 er udgangspunktet, at den hidtidige tilstand på ejendommen,dvs. tilstanden før forureningen indtraf, skal genoprettes (genopretningsprincippet).Udgangspunktet er derfor, at forureningen skal fjernes. Ifølge Koldingdommen1førerproportionalitetsprincippet dog til, at forureningen – uafhængigt af omkostningernesstørrelse – som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en højgrad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø-eller sundhedsmæssig risiko. For at der kan gives et påbud om oprensning, skal dervære en miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen.Vejledningen tager udgangspunkt i, at undersøgelser og oprensning af forureningfra villaolietanke udføres således, at denne høje grad af sikkerhed opnås.Vejledningen er disponeret således:Der er først – i vejledningens kapitel 2 – en kort introduktion tiljordforureningslovens regler om villaolietanke. Kapitlet giver en kort oversigtover indholdet i §§ 48 og 49. Kommunens kompetence og hvem der erpåbudsadressat efter bestemmelserne klarlægges.Kapitel 3 giver en oversigt over sagens behandling, herunder de forskelligesagstyper og de særlige forureningsforhold ved forurening fra villaolietanke.Hvordan det typiske sagsforløb kan foregå er gengivet i et flowdiagram.Vejledningens kapitel 4-9 giver en uddybende beskrivelse af sagensbehandling, fra konstatering af en forurening til afslutningen af sagen.I kapitel 10 findes en beskrivelse af reglerne om klage og søgsmål.I kapitel 11 beskrives de økonomiske forhold – dvs. spørgsmålene om hvemder betaler og forholdet til forsikringsdækning.Det sidste kapitel – kapitel 12 – er en referencesamling.



Derudover er der knyttet en række bilag til vejledningen:Bilag 1 giver en oversigt over typer af tankanlæg.Bilag 2 angiver de typiske årsager til forurening fra villaolietanke.Bilag 3 beskriver, hvordan skader forebygges.Bilag 4 indeholder et eksempel på et besigtigelsesskema, der kan anvendesved kommunens besigtigelse af forureningen.Bilag 5 indeholder et paradigme, der kan anvendes ved meddelelse af etundersøgelsespåbud.Bilag 6 indeholder et paradigme, der kan anvendes ved meddelelse af etoprensningspåbud.

Sag nr. 55/2004 afsagt af Højesteret den 30. juni 2005.

Vejledningen er disponeret, så den med fordel kan anvendes som et opslagsværk.Med udgangspunkt i flowdiagrammet i kapitel 3 er det muligt at slå op i det relevantekapitel i forhold til, hvilken fase sagen er i.

2 Jordforureningslovens regler om villaolietankeJordforureningslovens regler om undersøgelse og oprensning af forurening fravillaolietanke findes i lovens §§ 48 og 49.§ 48 fastsætter, hvornår der kan meddeles et påbud (hvilke betingelser skal væreopfyldt), hvem der har kompetencen til at meddele et påbud, hvem der erpåbudsadressat og hvilke typer påbud, der kan meddeles.§ 48 indebærer som udgangspunkt, at ejeren af villaolietanken har ansvaret forenhver konstateret forurening fra tanken, uanset hvordan og hvornår forureningen ersket, og uanset hvem der ejede tanken, da forureningen skete (ubetingettankejeransvar).For at sikre ejeren af villaolietanken, der typisk er en privatperson, mod deomfattende økonomiske konsekvenser af forureningsansvaret, er det i lovens § 49fastsat, at ejeren af villaolietanken har pligt til at tegne en forsikring, der dækkeransvaret. § 49 fastsætter også de nærmere retningslinjer for denne forsikringspligt.Der er etableret en ordning, der indebærer, at oliekunder samtidig med deres køb affyringsolie fra danske leverandører også køber en forsikring af deres tank.Ordningen finansieres og tilbydes af olieselskaberne, der sælger fyringsolie iDanmark, og administreres af forsikringsselskabet Topdanmark A/S.

2.1

Kommunens kompetence

Det er ifølge § 48, stk. 1, jf. § 39 kommunalbestyrelsen (kommunen), der harkompetencen til at træffe afgørelse om meddelelse af påbud.Kommunen kan efter § 48, stk. 1 meddele påbud om undersøgelse af enforurenings tilstedeværelse, omfang og karakter mv. (undersøgelsespåbud) ogpåbud om afhjælpning af en forurening (oprensningspåbud). Efter § 48, stk. 5, 1.pkt. kan kommunen endvidere meddele påbud om at tåle sådanne foranstaltninger(tålepåbud).Kommunen kan meddele etundersøgelsespåbud,når der er behov for at fåoplysninger og udføre undersøgelser, som har betydning for vurderingen afafhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening.Hvad undersøgelsespåbuddet kan indeholde er nærmere fastlagt i § 40, stk.1.Uddrag af § 48, stk. 1, og § 40, stk. 1:§ 48.For olieforureninger…kan miljømyndigheden meddele ejere…af olietanke, påbudom afgivelse af oplysninger og udførelse af undersøgelser som omhandlet i § 40, stk. 1….§ 40.…Forureneren kan…påbydes at1) foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lign. med henblik på atklarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening samtforureningens art og omfang og2) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.

Kommunen kan meddele etoprensningspåbud,når der er behov for at fjerne denkonstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretagetilsvarende afhjælpende foranstaltninger.Uddrag af § 48, stk. 1:For olieforureninger…kan miljømyndigheden meddele ejere…af olietanke påbud om…at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretagetilsvarende afhjælpende foranstaltninger.

Hvis ejeren af villaolietanken ikke har rådighed over den forurenede ejendom (fx ennabogrund) kan kommunen udstede ettålepåbudtil ejeren af den forurenedeejendom om at tåle at undersøgelser, oprydningen, eller at andre foranstaltningergennemføres, jf. jordforureningslovens § 48, stk. 5, 1. pkt.Uddrag af § 48, stk. 5:Hvis ejeren af olietanken ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kanmiljømyndigheden meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, atundersøgelser, oprydningen eller andre foranstaltninger gennemføres. Dette påbud erbindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den forurenede ejendom.

I disse situationer skal kommunen således udstede to påbud: Et til tankejeren om atforetage undersøgelser eller oprensning af den forurenede ejendom og et til ejerenaf den forurenede ejendom om, at vedkommende skal tåle undersøgelser elleroprensning (tålepåbud).Forureninger fra villaolietanke må som hovedregel anses for et forhold, somkommunen efter loven er forpligtet til at føre tilsyn med og gribe ind overfor, jf.jordforureningslovens § 65. Pligten til at gribe ind gælder uanset, hvordankommunen har fået kendskab til en forurening, dvs. uanset om kommunen harmodtaget en underretning/anmeldelse af en forurening, eller om kommunen påanden måde er blevet bekendt med en forurening.Det må dog antages, at kommunen kan undlade at udstede et påbud, såfremt detvurderes, at forholdet har underordnet betydning, jf. jordforureningslovens § 67, stk.2. Dette må forudsætte, at kommunen umiddelbart kan vurdere, at der ikke er nogenrisiko for miljøet aktuelt eller i fremtiden. Kommunens afgørelse efter § 67, stk. 2 kanikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bestemmelsens stk. 3.En eventuel afgørelse af, at der i en given sag ikke skal udstedes påbud omundersøgelse eller oprensning, skal træffes på et sagligt grundlag. Der kan ikkeefter jordforureningsloven lægges vægt på fx tankejerens økonomiske formåen. Derkan heller ikke lægges vægt på, om tankejeren er forsikringsdækket, jf. § 49, stk. 2.Jordforureningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., må antages udtømmende at gøre opmed, hvornår tankejerens forsikringsforhold har betydning for påbuddets udstedelse.Hvis en kommune træffer afgørelse om ikke at udstede påbud efterjordforureningslovens § 48, stk. 1, vil afgørelsen kunne påklages tilMiljøklagenævnet. Se nærmere om klage i kapitel 10.

2.2

Påbudsadressaten

Et påbud om undersøgelse eller oprensning efter jordforureningslovens § 48, stk. 1,skal meddeles til den, der på tidspunktet for udstedelsen af påbuddet er ejer af denpågældende olietank, hvorfra forureningen antages at stamme (tankejeren), jf.jordforureningslovens § 48, stk. 1.Det er uden betydning, om den nuværende ejer af tanken også var ejer, daforureningen indtrådte. Det er også uden betydning, om tankejeren kan betale foroprensningen, herunder om vedkommende fx er insolvent, under konkurs eller lign.Påbuddet skal også i disse tilfælde meddeles til tankejeren.Påbud efter § 48, stk. 1 kan ikke meddeles andre, herunder fx lejeren eller brugerenaf tanken, uanset om disse konkret har været skyld i den konstaterede forurening.Disse kan eventuelt forpligtes til at betale for oprensningen efter andre regler ijordforureningsloven eller olietankbekendtgørelsen /4/. Påbuddet kan heller ikkemeddeles til fx tankejerens forsikringsselskab.I de tilfælde, hvor ejeren af en ejendom har leaset olietanken, eksempelvis af detselskab der leverer olie, er der ikke sammenfald mellem bruger og tankejeren. Idette tilfælde er det forsat tankejeren, der er adressat for påbuddet, dvs.leasingselskabet.Påbud skal også meddeles til tankejeren, selvom denne ikke har rådighed over denforurenede ejendom, jf. § 48, stk. 4. Dette kan fx være tilfældet, hvisolieforureningen fra tanken har bredt sig til en naboejendom. I sådanne tilfælde kanejeren af naboejendommen meddeles et tålepåbud, jf. § 48, stk. 5. Se nærmere omtålepåbud i afsnittet om kommunens kompetence ovenfor.

3 Sagens behandling3.1Særlige forureningsforhold

Undersøgelser af forureninger, der hidrører fra villaolietanke, adskiller sig overordnetset fra fx undersøgelser i forbindelse med den offentlige indsats ved, at:der, allerede inden undersøgelsen foretages, er kendskab til, at ejendommenrent faktisk er forurenet, og ofte, til hvornår forureningen er sket,der er tale om en helt veldefineret forureningstype (mineralolie),der typisk er et godt kendskab til, hvor forureningen er sket på ejendommen(hot-spot),forureningssituationen i jordmiljøet ikke er i en stabil ligevægt, da der er taleom en ny/evt. pågående forurening,der kan være behov for en hurtig afhjælpningsindsats for at mindske skadeneller begrænse forureningsudbredelsen.

De særlige forhold ved forurening fra villaolietanke bør tages i betragtning vedfastlæggelse af forureningsundersøgelserne.Da forureningerne typisk ikke har haft en længere periode til at sprede sig i ogforureningsstedet (hot-spot) er relativt veldefineret, vil det således ofte være relativt letat vurdere, hvilket udstyr der mest hensigtsmæssigt skal anvendes til at foretageundersøgelsen, såfremt forureningen ikke umiddelbart kan afgrænses ved udførelse afhåndboringer. Borearbejdet i forbindelse med undersøgelserne vil ofte blive foretagetmed kran eller minirig, da dette ofte af adgangsmæssige hensyn vil være det mesthensigtsmæssige.I de tilfælde, hvor forureningen lige er sket, og der er tale om en forurening af en visstørrelse, kan forureningen i den indledende undersøgelsesfase være mobil som frifase. Der er således tale om et dynamisk forureningsbillede, hvor forureningen, isærumiddelbart efter spildtidspunktet, er under udvikling. Man bør derfor væreopmærksom på, at der umiddelbart efter spildet kan træffes meget højeforureningskoncentrationer i grundvand og poreluft, der ikke er repræsentative for denfaktiske forureningssituation, såfremt den fri fase efterfølgende bliver fjernet vedoppumpning og/eller opgravning. Der bør derfor tages højde for dette vedudarbejdelsen af risikovurdering, så nye grundvands- og poreluftprøver, sammen medudtagne jordprøver af forureningen fra undersøgelses- og oprensningsfasen, somrepræsenterer det reelle stabiliserede forureningsniveau, anvendes til udarbejdelse afrisikovurderingen.I sager med grundvandsforurening fra oliespild kan forureningen sprede sig yderligere iundersøgelsesperioden. Det kan derfor være nødvendigt at udføre filtersatte boringer iflere omgange for at afgrænse forureningen og udtage grundvandsprøver i flereomgange fra de samme filtre for at følge udviklingen i koncentrationsniveauet. Entidsmæssig udvikling i grundvandskoncentrationerne og/eller spredning af forureningenkan desuden få betydning for indeklimaet i bygninger over forureningsfanen. Dette kan

betyde, at der skal udtages nye eller flere poreluftmålinger for at dokumentere omforureningen udgør et indeklimaproblem.Tilsvarende skal man i forbindelse med oprensningsfasen være opmærksom på, atforureningsomfanget (vertikal og horisontal udbredelse), kan have ændret sig iforhold til undersøgelsesfasen. Dette gælder især hvis forureningen indeholdermobil fri fase af olieprodukt, og hvis der er en længere periode mellemundersøgelsen og oprensningen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, atoprensningerne igangsættes hurtigst muligt. Er den mellemliggende periode lang,kan der udføres kontrolboringer for at verificere forureningsudbredelsen indenoprensningen igangsættes, så der ikke opstår problemer i forbindelse medgravearbejdet som følge af, at forureningen har spredt sig anderledes end forudsatved undersøgelsen.

3.2

Sagstyper

I forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser har det vist sig, at sagerom forurening fra villaolietanke kan inddeles i følgende typer2:Sager, hvor det er uproblematisk at foretage en oprensning af forureningen iforbindelse med undersøgelsen (ca. 75 % af sagerne).Sager, hvor oprensning ikke kan foretages i forbindelse med undersøgelsen.(ca. 25 % af sagerne).

Det er således langt de fleste sager, hvor der med fordel kan foretages enoprensning af forureningen i forbindelse med undersøgelsen.Da det ofte kan være vanskeligt for kommunen umiddelbart at vurdere, hvilkensagstype der er tale om, bør kommunen i undersøgelsespåbuddet givepåbudsadressaten mulighed for på eget initiativ og risiko, at kunne fjerne hele ellerdele af forureningen i forbindelse med undersøgelsen.På denne måde kan sagsforløbet afkortes og ejeren af den forurenede ejendomsikres den hurtigst mulige oprensning til ofte lavere omkostninger.Forsikringsselskabet kan også på eget initiativ og risiko igangsætte en frivilligoprensning, inden kommunen har udstedt et undersøgelses- elleroprensningspåbud.

3.3

Det typiske sagsforløb - flowdiagram

Et typisk sagsforløb starter med, at tankejeren eller eventuelt en tredje partkonstaterer,at olietanken eller rørledningen er utæt.Kommunenbesigtigerherefter forureningen og kan, hvis det er nødvendigt,eventuelt udstede et påbud til tankejeren om straks at træffe foranstaltninger tilhindring af yderligere udbredelse.

Fordelingen af sagstyperne er oplyst af forsikringsselskabet/OM (Oliebranchens Miljøpulje)og dækker over visse regionale forskelle.

Hvis betingelserne herfor er opfyldte, udsteder kommunenpåbud til tankejeren omat undersøgeforureningen.En forureningsundersøgelse munder ud i en afgrænsning af forureningen i jord (ogeventuelt grundvand) og en risikovurdering af den fundne forurening. Såfremtrisikovurderingen viser, at forureningen udgør en risiko for sundhed eller miljø, skalundersøgelsen endvidere indeholde et forslag til oprensning eller tilsvarendeafhjælpende foranstaltninger.Har påbudsadressaten i forbindelse med undersøgelsen oprenset forureningen, kansagen afsluttes, hvis kommunen vurderer, at forureningen ikke længere udgør enrisiko for sundhed eller miljø.Viser undersøgelsen, at der er en forurening, som udgør en risiko for sundhed ellermiljø, skal kommunen vurdere, hvorvidt der skal udstedes etpåbud til tankejerenom oprensningaf forureningen.Hvordan man typisk kommer mest hensigtsmæssigt igennem et sagsforløb frakonstateringen til afslutningen af sagen er skitseret i flowdiagrammet i figur 3.1.nedenfor. De enkelte trin i sagens behandling er uddybet i de følgende kapitler.

Figur 3.1:

Flowdiagram over det typiske sagsforløb.

4 Konstatering af forureningenDet fremgår af de registrerede sager hos forsikringsselskabet (Topdanmark) ogOliebranchens Miljøpulje, at olieforurening typisk konstateres ved, at man harkunnet lugte eller se tegn på olie i boligen eller ved tanken. I boligen erforureningsårsagen oftest en utæt rørledning, som lækker over en periode, indtilolieforureningen får et omfang, hvor det kan lugtes eller eventuelt begynder attrænge op i murværk, hvor man kan se misfarvning på gulv eller væg. Der har ogsåværet en del sager, hvor forureningen stammer fra en utæt slange til fyret, som harlækket olie ud på gulvet.I tilfælde med utætte tanke opdages det typisk ved, at underlaget i form af fliser ellerbetonlag bliver olievædet og misfarvet eller at der er lugt af olie fra jorden undertanken. Ved flere sager er der tale om, at det er chaufføren, som i forbindelse medpåfyldning af tanken opdager, at der er en utæthed ved tanken.Driftsforstyrrelser på tanken har også givet anledning til, at tankejer eller eventuelten tilkaldt oliefyrstekniker opdager, at der er en utæthed på rørledningen, eller attanken er sprunget læk, og der ikke er mere olie i tanken.

4.1

Anmeldelse

Når en forurening konstateres, er der efter miljøbeskyttelseslovens § 21 og § 71,stk. 1, en pligt til at henvende sig til kommunen. En undladelse heraf kan medførebøde, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 7.Efter § 21 skal ejere og brugere af fast ejendom straks underrettetilsynsmyndigheden, hvis de konstaterer forurening af ejendommens jord ellerundergrund.Efter § 71, stk. 1 skal den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kangive anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængendefare for væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden.Når forureningen anmeldes til kommunen er der ofte tale om et pågående eller akutopstået oliespild, hvor en mobil fri oliefase måske stadig breder sig i jordmiljøet. Detkan være et spørgsmål om få timer eller dage, før forureningen breder sig til fx en åeller ind under en bolig. En hurtig indsats kan begrænse konsekvenserne for bådemiljøet og grundejer samt reducere omkostningerne til at oprense forureningen.Kommunen bør derfor straks efter modtagelse af en anmeldelse vurdere, om derkan være tale om en akut situation med behov for en hurtig indsats. Se nærmere omkommunens og tankejerens forpligtelse til at foretage afværge ogskadesbegrænsning i afsnit 4.2 og 4.3 nedenfor.Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen gør tankejeren opmærksom på, at derskal ske anmeldelse til forsikringsselskab, og at kommunen straks underretterforsikringsselskabet om, at der er anmeldt en olieforurening fra en villaolietank. I såfald kan forsikringsselskabet vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt atforsikringsselskabet igangsætter en skadesbegrænsning. Alle involverede parter isagen (tankejer, grundejer, kommunen, miljøet og forsikringsselskabet) har en fælles

interesse i, at der foretages en hurtig og kvalificeret skadesbegrænsning. Se nærmereom forsikringsselskabets skadesbegrænsning i afsnit 4.4 nedenfor.Hvis det er nødvendigt for at indhente oplysninger til brug for vurderingen af, omforureningen er omfattet af § 48, bør kommunen desuden hurtigst muligt besigtigeforureningen.I forbindelse med anmeldelsen og/eller besigtigelsen bør kommunen klarlæggehændelsesforløbet og herunder:Hvad der er sket og hvornår.Hvordan forureningen er konstateret.Hvornår tanken/oliefyret sidst har været i brug.Hvornår der sidst blev påfyldt olie på tanken og hvorfra.Hvor meget olie vurderes der spildt.Hvem, der er tankejer, og om tankejeren også er bruger og grundejer.Hvornår tanken er etableret.

For at sikre sig, at alle relevante oplysninger indhentes, kan kommunen med fordelanvende besigtigelsesskemaet i bilag 4.

4.2

Kommunens akutte indsats

Jordforureningsloven § 68, stk. 2, indeholder en pligt for kommunen til uden påbudat gribe ind og foretage de nødvendige foranstaltninger i de tilfælde, hvor der eralvorlig fare for sundheden, og i de tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævetfor at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse.Efter reglen skal kommunen således iværksætte afværgeforanstaltninger udenpåbud, når der foreligger overhængende alvorlig fare for sundhed eller størreforurening. Reglen medfører en pligt og en ret for kommunen til at afværge betydeligfare. Reglen omfatter de akutte forureninger og har et snævert anvendelsesområde.Det er således kommunen og/eller det kommunale beredskab, der skal vurdere, omder er behov for at iværksætte en akut afværgeindsats. I de tilfælde, hvor der erbehov for en akut afværgeindsats, skal kommunen via beredskabet sikre, atforureningens skadevirkninger begrænses hurtigst muligt.Der kan typisk være tale om følgende akutte afværgeforanstaltninger:Tømning af en utæt tank for indhold af mineralolie.Fjernelse af fri fase af olieprodukt eller udlægning af olieabsorberendemateriale til opsugning af olie, hvis spildet er sket på udendørs belægning,eller en decideret opsugning af eventuelt fri oliefase.Ved risiko for nærliggende overfladevand kan der evt. udlæggesflydespærrer.Ved indendørs forureninger, fx hvor spildet er sket ved en utæt rørledning,kan der foretages fjernelse af fri oliefase fra gulv og udlægning afolieabsorberende materiale.



4.3

Tankejerens pligt til afværge og skadesbegrænsning

Tankejeren har efter miljøbeskyttelsesloven § 71, stk. 2 i tilfælde af væsentligforurening eller overhængende fare for væsentlig forurening pligt til straks atforhindre yderligere udledning af forurenende stoffer mv. eller afværge denoverhængende fare for forurening.Pligten er begrænset, således at den alene indebærer en forpligtelse til at gøre,hvad der øjeblikkeligt er påkrævet, og samtidigt umiddelbart er praktisk muligt iforhold til at afværge faren eller forhindre yderligere forurening. Er der fx hul i tankenog olien strømmer ud, har tankejeren pligt til straks at tætne hullet eller stille enbeholder, der kan opsamle olien, under hullet.En undladelse af at afværge som forudsatmiljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 17.kanmedførebøde,jf.

4.4

Forsikringsselskabets skadesbegrænsning

Når kommunen har underrettet forsikringsselskabet om, at der er anmeldt enforurening fra en villaolietank, vil forsikringsselskabet ofte ønske at gennemføre enhurtig skadesbegrænsning.Forsikringsselskabet har til dette formål etableret et landsdækkende beredskab, dermed dags varsel kan iværksætte de relevante tiltag. Der kan typisk være tale omfølgende akutte afværgeforanstaltninger:Etablering af pumpebrønd eller afskærende dræn til hindring af forurenings-spredning på grundvandet, typisk hvis der er overfladenært grundvand og frioliefase.Fjernelse af jordforureningens hot-spot, typisk hvis denne indeholder fri fase afolieprodukt, for at mindske forureningsspredningen, herunder spredningen afden fri fase. I nogle sager kan forureningen samtidig bortgraves fuldstændigt.Etablering af indeklimasikring, fx ved etablering af ventilation under gulv,opsætning af luftrensere eller forsegling af rum nær spildstedet.



Forsikringsselskabets skadesbegrænsning kan ofte medvirke til at reducere omfangetaf en efterfølgende forureningsundersøgelse og oprensning.Dette gælder naturligvis i særlig grad, hvis det viser sig, at forurening straks kanbortgraves. Ligeledes kan en hurtig afskæring af forureningsspredning med fri fasemod en bygning betyde, at en kompliceret oprensning under bygningen kan undgås.Endelig kan forureningsundersøgelsen udføres mere effektivt og præcist via udtagningaf jordprøver i gravefronter, udførelse af vandrette boringer ind under bygningersfundamenter og en effektiv lokalisering af mulige underjordiske spredningsveje.En hurtig indsats kan samtidig imødekomme grundejers forventning om, at bådekommunen og forsikringsselskabet har fokus på at løse den opståede forureningssag.

4.5

Kommunens besigtigelse

Hvis det er nødvendigt at indhente oplysninger til brug for vurderingen af, omforureningen er omfattet af § 48, bør kommunen hurtigst muligt besigtigeforureningen.Hvis det ikke allerede ved anmeldelsen står klart, hvorvidt der er behov for en hurtigafværge eller skadesbegrænsende indsats, må kommunen vurdere dette vedbesigtigelsen.Ved indhentning af de yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af,om forureningen er omfattet af jordforureningslovens § 48, skal kommunen havemulighed for, hvor dette ikke er umiddelbart klart, at undersøge, om forureningenstammer fra olietanken, hvem der ejer tanken osv.Kommunen kan bede ejeren af en ejendom om at afgive oplysning, jf.jordforureningslovens § 72. Det er alene de oplysninger, som ejeren er i besiddelseaf, der kan kræves udleveret. At afgive oplysninger til brug for vurderingen afforureningen kan derfor ikke udstrækkes til også at omfatte udgifter til fxtrykprøvninger.For at sikre sig, at alle relevante oplysninger indhentes, kan kommunen med fordelanvende besigtigelsesskemaet i bilag 4.

4.6

Strakspåbud

Kommunen har efter jordforureningslovens § 55, 2. pkt. mulighed for at bestemme,at et påbud til tankejeren skal efterkommes straks.Et påbud skal som udgangspunkt indeholde en frist for forureneren til at efterkommepåbuddet. Det følger dog af jordforureningslovens § 55, 2. pkt., at når der foreliggersærlige forhold, kan der træffes afgørelse om at påbuddet skal efterkommes straks.Kommunens adgang til at meddele strakspåbud må antages at have et snævertanvendelsesområde og formentlig forudsætte, at der kun er tid til at meddele etmundtligt påbud, dvs. når der er fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb erpåkrævet for at afværge væsentlig miljøskade, jf. jordforureningslovens § 54, stk. 3.For villaolietanke kan påbud om straks at iværksætte afværgeforanstaltninger fxvære at strø olieabsorberende materiale.

5 Vurdering af betingelserne i § 48Ud fra de indhentede oplysninger vurderer kommunen, om forureningen er omfattetaf § 48.Både et undersøgelsespåbud og et oprensningspåbud kan meddeles, uansethvordan forureningen er sket, hvilket bl.a. indebærer, at det ikke skal kunne påvises,at der har været en uforsvarlig adfærd hos tankejeren. Ansvaret er såledesubetinget.Der er dog en rækkebetingelser,der skal være opfyldt, før tankejeren kanmeddeles et undersøgelses- og/eller et oprensningspåbud.Disse betingelser – der alle skal være opfyldt – er:At forureningen er konstateret efter 1. marts 2000,At forureningen stammer fra en villaolietank, dvs. at tanken skal have etrumindhold på mindre end 6.000 liter, og at 50 % eller mere af det areal, deropvarmes fra fyringsanlægget, anvendes til bolig,At anlægget har været i brug efter 1. marts 2000 og har været eller kunnethave været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen,Hvis forurening er sket før 1. januar 2000; at tankejeren ikke har udvistuforsvarlig adfærd, jf. § 49, stk.2.

Betingelserne er beskrevet nærmere nedenfor afsnit 5.1. – 5.4.Påbud kan dog ikke meddeles, hvis der foreligger en af de helt ekstraordinæresituationer omtalt i afsnit 5.5.Da forsikringsdækning ikke er en betingelse for udstedelse af påbud, skalkommunen ikke vurdere, om forureningen er forsikringsdækket. Se nærmere omforsikringsdækning i afsnit 11.2.Hvis det vurderes, at betingelserne er opfyldt, skal kommunen udstede et påbud. Sedog afsnit 2.1.

5.1

Konstateringstidspunktet

Påbud kan kun udstedes, hvis forureningen er konstateret efter 1. marts 2000, jf.jordforureningslovens § 48, stk. 1. Det er således tidspunktet for forureningenskonstatering, og ikke hvornår forureningen rent faktisk er sket, der er afgørende vedvurderingen af, om der kan udstedes påbud efter jordforureningslovens § 48, stk. 1.Ved vurderingen af, om en given forurening er konstateret før eller efter 1. marts2000, er det afgørende, hvornår kommunen får kendskab til den pågældendeforurening.I den situation, hvor kommunen har modtaget en underretning/anmeldelse, regnesdette tidspunkt for konstateringstidspunktet i forhold til jordforureningslovens § 48,stk. 1. En fravigelse af dette princip må forudsætte, at det i den konkrete sag medsikkerhed kan lægges til grund, at forureningen faktisk er konstateret på et andet

(tidligere) tidspunkt, jf. Christiansfelddommen3. Hvis forureningen faktisk erkonstateret på et (tidligere) tidspunkt, har anmelderen tilsidesat pligten eftermiljøbeskyttelsesloven til at underrette kommunenstraksefter forureningen erkonstateret, og det (tidligere) tidspunkt regnes for konstateringstidspunktet.Det er ikke et krav, at forureningens fulde omfang og styrke er klarlagt, men blot atder er konstateret en forurening fra tanken, fx at man kan se eller lugte olie frajorden. Der skal dog være konstateret en egentligjordforureningog fx ikke kun ethul i tanken, hvorfra der ikke er tegn på udsivning, eller spild på et underlag, hvorolien ikke kan trænge igennem. Der kan ikke udstedes et påbud, hvis der ikke isagen er klare holdepunkter for at antage, at der er sket en jordforurening4. Itvivlstilfælde må kommunen foretage nærmere undersøgelser, for at kunne vurdere,om der kan udstedes et påbud efter § 48, stk. 1.Er der fx hul i tanken, skal kommunen være opmærksom på, at der måske i stedeter grundlag for at indskærpe overholdelse af reglerne om vedligeholdelse, jf.olietankbekendtgørelsen /4/.

5.2

Villaolietank

Ved ”villaolietanke” forstås tanke med et rumindhold under 6.000 liter, hvor 50procent eller mere af det areal, der opvarmes med olie fra den pågældende olietank,anvendes til beboelse, herunder varmtvandsopvarmning, jf. § 48, stk. 3, 1. pkt.§ 48, stk. 3, 1. pkt.:”Påbud efter stk. 1 kan meddeles ejere af olietanke med et rumindhold under 6000 l, hvor 50pct. eller mere af det areal, der opvarmes med olie fra den pågældende olietank, anvendestil beboelse, […].”

Det kan give anledning til tvivl, om 50 pct. eller mere af det areal, der opvarmes medolie fra en olietank, anvendes til beboelse, når tanken er installeret i en ejendommed blandet bolig og erhverv. Det kan fx være en ejendom, der rummer endetailhandelsbutik i stueetagen, kombineret med beboelse på etagerne overstueplan.Afgrænsningen af, hvilke arealer der kan siges at blive opvarmet af olie fra tanken,bør ikke være for snæver. Et oliefyr vil normalt blive anset for at være denenergikilde, der anvendes til opvarmning af hele ejendommen, uanset om der i etgivent lokale i ejendommen konkret er etableret en varmekilde (fx en radiator) medforbindelse til fyret.Som udgangspunkt må et lokale uden varmekilde, men med bygningsmæssigsammenhæng med rum, hvor varmekilde er etableret, betragtes som opvarmet afejendommens energikilde og derfor medregnes ved opgørelsen af arealet, nårlokalet anvendes som enten bolig- eller erhvervsareal5. Der kan dog væreholdepunkter for det modsatte. Et kølerum vil fx ikke kunne medtages i beregningenaf det opvarmede areal.

Utrykt dom, sag nr. B-3937-06, afsagt af Østre Landsrets 16. afdeling den 25. juni 2008.Dette fremgår af Miljøklagenævnets afgørelser MAD 2005 1749 og MAD 2005 1756.5Dette fremgår af Miljøklagenævnets afgørelse MAD 2005 1756.

Oliefyret må anses for at være den varmekilde, der opvarmer hele ejendommen,uanset om der er tændt for varmen eller ej.Det er forudsat i olietankbekendtgørelsen /4/, at en villaolietank kun anvendes tilmineralolie, og at man ved en villaolietank forstår tank med tilhørende rørsystem.

5.3

Umiddelbart før konstatering

For det første skal anlægget have været i brug efter den 1. marts 2000. Det vil kunsjældent give problemer at konstatere, om anlægget har været i brug efter dennedato.Forureningen må derudover ikke skyldes en tank, der er blevet sløjfet. Selvomanlægget har været anvendt efter den 1. marts 2000, kan der således ikkemeddeles påbud, hvis anlægget ikke også har været eller kunne have været brugt iperioden umiddelbart før konstateringen af forureningen. Det har ikke værethensigten, at der skal kunne meddeles påbud efter § 48 til en ejer af en olietanklænge efter, at denne er blevet sløjfet.§ 48, stk. 3, 1. pkt., 2. led,Stk. 3.Påbud efter stk. 1 kan meddeles ejere af olietanke […], hvis anlægget har været brugtefter den af miljø- og energiministeren fastsatte dato, jf. stk. 1, og har været eller kan haveværet anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.

Udtrykket ”umiddelbart før konstatering” skal forstås sådan, at tanken skal haveværet funktionsdygtig op til tidspunktet for skadens indtræden. I det tilfælde, hvorforureningen skyldes en siveskade – der kan have stået på i en længere periode førden opdages – skal ordet ”umiddelbart” forstås sådan, at tanken skal have væretanvendt frem til tidspunktet for konstateringen af forureningen.Tanken skal ikke konkret have været anvendt. Det er kun et krav, at tanken kunneanvendes. Selv om en tank i en periode ikke har været anvendt, uden at denne doger taget varigt ud af brug og derfor ikke er sløjfet efter de gældende regler, vil densåledes kunne være omfattet af stk. 3.Eksempel 5.1.I en sag for Miljøstyrelsen (j.nr. MST 83300010) blev der i 2005 konstateret en forurening, somhidrørte fra en Ajva plasttank gravet ned i 1976 og taget ud af brug i 1982, da opvarmning af denpågældende ejendom overgik til fjernvarme. Forureningen blev konstateret efter lovens ikrafttrædenog stammede fra en villaolietank. Tanken var imidlertid blevet sløjfet i 1982 og derfor ikke anvendtefter 1. marts 2000. Der kunne derfor ikke udstedes påbud.

Hvor lang tid der skal gå fra en tank er sløjfet (taget varigt ud af brug), til der ikkelængere kan udstedes påbud afhænger af en konkret vurdering. I en konkret saghar Miljøstyrelsen imidlertid tilkendegivet, at såfremt en tank i 6 måneder har værettaget varigt ud af brug, inden forureningen konstateres, kan der ikke udstedes etpåbud, hvilket harmonerer med ophøret af forsikringspligten i jordforureningslovens§ 49, stk. 3.At der er foretaget udskiftning af enkelte dele af tankanlægget fx rørledninger, erikke ensbetydende med, at tanken er sløjfet. Der vil stadig være tale om det sammeanlæg, selv om enkelte dele af anlægget er udskiftet.

Modsat vil en udskiftning af selve tanken betyde, at tanken må anses for at væresløjfet, uanset om dele af anlægget har været anvendt senere. Se eksempletnedenfor.Eksempel 5.2.En olietank, der var anvendt indtil 1997 og derefter udskiftet, havde forårsaget en olieforurening, somblev påbudt oprenset. Anvendelsen af tanken var ophørt i 1997, men kommunen henviste til, at andredele af anlægget, såsom fx rørledninger mv., var anvendt efter 1. marts 2000. Ved Vestre Landsretsdom af 26. november 2003 (14. afd. i B-2207-02) blev kommunens påbud ophævet, bl.a. fordi tankenmåtte anses for sløjfet i 1997. Det forhold, at rørledninger og andet var anvendt efter den 1. marts2000, kunne ikke føre til andet resultat.

5.4

Uforsvarlig adfærd

Hvis der er udvist uforsvarlig adfærd fra tankejerens side, skal forureningen væresket efter 1. januar 2000, for at kommunen kan udstede påbud efter § 48, stk.1.Det følger af jordforureningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., at hvis et forhold er omfattetaf § 49, stk. 2, kan der kun udstedes påbud efter § 48, stk. 1, hvis forureningen ersketefterlovens ikrafttræden.§ 48, stk. 2, 2. pkt.:Stk. 2. […] Er betingelserne for at udstede påbud efter stk. 1 opfyldt, men forholdet omfattetaf § 49, stk. 2, kan der kun udstedes påbud efter stk. 1, hvis forureningen er sket efter lovensikrafttræden.

Der kan således ikke udstedes påbud i medfør af § 48, stk. 1, såfremt forureningener sket før lovens ikrafttræden (1. januar 2000), og der foreligger en situationomfattet af § 49, stk. 2 (undtagelserne fra forsikringsdækning).§ 49, stk. 2, nr. 1-3:Stk. 2.Forsikringspligten omfatter ikke dækning af udgifter, hvor forureningen1)er forårsaget forsætligt af tankejeren,2)stammer fra installationer, som tankejeren vidste eller burde vide ikke opfylderoffentlige forskrifter herom indeholdt i bekendtgørelse om indretning, etablering og driftaf olietanke, rørsystemer og pipelines, eller3)skyldes, at leveringen af olie i tankejerens ejertid ikke er sket efter offentlige forskrifterherom, indeholdt i bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.

Det vil sige, at det kun er i de tilfælde, hvor forureningen er sket før lovensikrafttræden, at det er relevant for kommunen at foretage en vurdering af, omtankejeren har udvist uforsvarlig adfærd. Er forureningen sket efter lovensikrafttræden, er det ikke en betingelse for at udstede påbud, at tankejeren har tegneten forsikring.Kommunen bør derfor som det første vurdere, hvornår forureningen påviseligt ellermed stor grad af sikkerhed er sket.Hvis forureningen vurderes at være sketefterlovens ikrafttræden, skal kommunenikke vurdere, om tankejerns adfærd konkret bevirker, at forsikringspligten bortfalder.

Påbuddet kan meddeles, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, uanset omtankejeren har udvist uforsvarlig adfærd.Hvis forureningen vurderes at være sketførlovens ikrafttræden, skal kommunenefterfølgende vurdere, om tankejerens adfærd konkret bevirker, at forsikringspligtenikke omfatter situationen. Hvis forsikringspligten bortfalder, er der ikke hjemmel til atmeddele påbud efter § 48.I langt de fleste tilfælde, er tankejerens adfærd således irrelevant ved bedømmelsenaf, om der kan udstedes et påbud.Eksempel 5.3.I en sag for Miljøstyrelsen (M 335/05-0026) var der tale om en forurening fra en ulovlig Ajva-tank, hvorejeren af tanken havde konstateret en lækage i 2004. Det var afgørende for påbudsadgangen, atforureningen var sket efter 1. januar 2000 (ved udsivning i 2004), idet ejerens uforsvarlige adfærd(den ulovlige tank) i modsat fald ville medføre, at der ikke kunne udstedes påbud.

I nogle sager kan det være vanskeligt umiddelbart at konstatere, om en forureninger ældre eller ny. Kan det ikke umiddelbart klarlægges, om forureningen er gammel– dvs. hidrører fra perioden før lovens ikrafttræden – må der i stedet tages stilling til,om der er oplysninger, der tyder på at tankejeren har udvist uforsvarlig adfærd eller iøvrigt er omfattet af § 49, stk. 2.Findes ingen oplysninger, der tyder på, at tankejeren har udvist en sådan adfærd (fxat tanken er ulovlig), er der ingen grund til at undersøge forureningstidspunktetnærmere, idet der i så fald kan udstedes et påbud, uanset hvornår forureningen ersket.Har tankejeren derimod udvist en uforsvarlig adfærd, der er omfattet af § 49, stk. 2,bliver det helt afgørende, hvornår forureningen er sket, og dette må derforundersøges nærmere.Det bemærkes, at for at tankejernes uforsvarlige adfærd skal være omfattet af § 49,stk. 2, skal der være årsagsammenhæng mellem den uforsvarlige adfærd og denopståede skade.Som eksempler på hvad der må forventes af tankejeren, kan nævnes følgende:At tankejer gør en indsats for at orientere sig om de faktiske forhold i forholdtil olietanken og sikrer sig, at installationerne er lovlige, ligesominstallationerne løbende må vedligeholdes og tilpasses, så de opfylder dekrav, der er fastsat i olietankbekendtgørelsen /4/.At tankejer har en tankattest, og såfremt dette ikke er tilfældet, gør, hvad derer muligt for at forsøge at fremskaffe en sådan. Der vil dog formentlig kunneforekomme situationer, hvor tankejeren ikke er i stand til dette, hvis fx detikke er muligt at fremskaffe en tankattest fra den tidligere ejer.At tankejer undersøger, om tanken er anmeldt til kommunen, og, såfremtdette ikke er tilfældet, foretager en sådan anmeldelse.



At ejer af en overjordisk tank etableret efter 1. oktober 1980 kontrollerer, attanken ikke er placeret direkte på jordoverfladen, og, såfremt dette ertilfældet, sørger for, at placeringen ændres.

Derimod kan følgende ikke forventes:At en tankejer, der fra kommunen har fået oplyst, at olietanken er meddeltsløjfet i overensstemmelse med gældende regler, graver ned omkringolietanken for at konstatere, om denne faktisk er sløjfet forskriftsmæssigt.Har en tankejeren fået oplyst, at olietanken er sløjfet i overensstemmelsemed gældende regler, har han ikke handlet uforsvarligt, uanset at det senereviser sig, at olietanken faktisk ikke var sløjfet efter forskrifterne.At tankejer graver ned omkring en olietank for at konstatere, om denne ernedlagt korrekt, eller om rørforbindelserne er udført i overensstemmelse medolietankbekendtgørelsens krav.



Hvis tankejeren derimod ud fra andre oplysninger eller på et senere tidspunkt bliveropmærksom på, at der er tale om en olietank, der ikke er sløjfet efter forskrifterne, erhan forpligtet til at få tanken sløjfet forskriftsmæssigt. Det kan fx være i tilfælde hvortankejere støder på en ikke-afblændet påfyldningsstuds.Har en tankejer gjort det, der med rimelighed kan forventes af ham, for at opnå enviden og derved bringe sig i god tro om de faktisk forhold omkring tanken, må detsåledes antages, at der er forsikringspligt, uanset det senere måtte vise sig, at defaktiske forhold forholder sig anderledes.

5.5

Særlige undtagelsessituationer, hvor påbud efter § 48 erudelukket

Påbud kan ikke udstedes, hvis forureningen er opstået på grund af ekstraordinæreomstændigheder,dvs. krig,borgerlige uroligheder, atomskaderellernaturkatastrofer, jf. § 48, stk. 2, 1. pkt.Udgør forureningen en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,skal forureningen behandles efter miljøskadekapitlet og miljøskadeloven. Der er dogen række betingelser, der skal være opfyldt, for at en forurening kan karakteriseressom en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Blandt andet skalforureningen have et vist omfang og forureningen skal være forårsaget af enerhvervsmæssig aktivitet. På grund af villaolietankenes maksimale størrelse (6.000l) og det forhold, at tanken ofte ejes og bruges til privat beboelse, vil der kun i heltsærlige tilfælde foreligge en miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade,der kan behandles efter miljøskadeloven. Der kan fx blive tale om at vurdere omforureningen er en miljøskade eller en overhængende fare herfor, hvis udlejning afejendommen kan karakteriseres som en erhvervsmæssig aktivitet imiljøskadelovens forstand. Se nærmere om miljøskade i Miljøstyrelsens vejledningom miljøskadelovens skadebegreb /5/.

5.6

Hvis påbud ikke kan udstedes efter § 48

Når der ikke kan udstedes et påbud efter jordforureningsloven § 48, stk. 1, kan dermeddeles påbud til tankejeren, såfremt der er grundlag herfor, efter de øvrige

bestemmelser om påbud i forbindelse med jordforurening, jf. jordforureningslovens §48, stk. 6.Der er først og fremmest tale om de øvrige bestemmelser om påbud ijordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelserne vil ikke bliveomtalt nærmere i denne vejledning.Er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udstede et påbud, skal kommunen i heltakutte tilfælde (fx hvor der er alvorlig fare for sundheden) skride ind over forforureningen efter jordforureningslovens § 68, stk. 2. Det er i så fald kommunen, dermå bære den økonomiske byrde. Se nærmere om de akutte tilfælde i afsnit 4.2.Er der ikke tale om et akut tilfælde, og kan der ikke meddeles påbud efter de øvrigebestemmelser om påbud, må kommunen sende oplysningerne i sagen videre tilregionen med henblik på, at forureningen indgår i den offentligeforureningskortlægning og prioritering.

6 Høring/varselEfter forvaltningslovens § 19, stk.1 skal der ske partshøring, inden der træffesafgørelse, når:parten ikke kan antages at være i besiddelse af faktiske oplysninger,oplysningerne er til ugunst for parten,ogoplysningerne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Et påbud er en bebyrdende forvaltningsakt, og de til grund liggende oplysninger måderfor oftest vurderes at være til ugunst for parterne. Kommunen skal derforvurdere, om parterne har kendskab til alle de væsentlige oplysninger i sagenogkendskab til, at disse oplysninger indgår i afgørelsen.Sagens parter vil typisk være tankejeren, grundejeren (hvis denne er forskellig fratankejeren), forsikringsselskabet samt eventuelle naboer, der berøres afforureningen eller de foranstaltninger, der skal udføres. Endvidere vil regionen værepart i sagen, da regionen, hvis der mod forventning, skulle vise sig at være en risikoved en eventuel restforurening eller lignende, vil skulle udføre en offentligundersøgelses- og afværgeindsats.Hvis der kun er én part, som selv har rejst sagen ved at henvende sig til kommunenom forureningen og som ligeledes har deltaget i kommunens efterfølgendeindhentelse af oplysninger ved besigtigelsen og er klar over, at de indhentedeoplysninger vil danne grundlag for en afgørelse i form af et påbud, kan høringenefter omstændighederne undlades, men vil ofte være hensigtsmæssig.I sager, hvor der er flere parter, vil det ofte være således, at den ene part ikkeumiddelbart har kendskab til oplysninger, som den anden part er kommet med.Dette vil for eksempel være tilfældet, hvor der bor en lejer i huset, eller hvorforureningen berører en nabo. I sådanne tilfælde høres begge parter samtidig ligeinden afgørelse træffes. Fremkommer nye og væsentlige faktiske oplysninger ellerhelt nye retlige anbringender i forbindelse med høringen, høres den modsatte partherom.I praksis kan kommunen opfylde pligten til at partshøre ved at fremsende varsel,dvs. et udkast til afgørelse (påbud), til parterne inden, der træffes afgørelse ompåbud. Parterne kan herefter inden for en given frist kommentere udkastet. Detbemærkes, at der ikke er pligt til at fremsende et varsel. Et varsel må dog anses forat være en hensigtsmæssig måde at opfylde høringspligten på.

7 Undersøgelse af forureningen7.1Meddelelse af undersøgelsespåbud

På baggrund af det sagens parter eventuelt har oplyst til sagen, og det somkommunen har konstateret ved en eventuel besigtigelse, skal kommunen meddeleet egentligt undersøgelsespåbud.Hensigten med et undersøgelsespåbud er at få afgrænset og beskrevetforureningen, samt på baggrund heraf at vurdere i hvilket omfang, forureningenudgør en risiko for miljø eller sundhed. For den del af forureningen, som udgør enrisiko for miljø eller sundhed, skal der endvidere udarbejdes forslag tilforanstaltninger, der kan afhjælpe denne risiko, typisk fjernelse af forureningen.Kommunen bør i undersøgelsespåbuddet give påbudsadressaten mulighed for, påeget initiativ og risiko, at fjerne hele eller dele af forureningen i forbindelse medundersøgelsen. På denne måde kan sagsforløbet ofte afkortes og ejeren af denforurenede ejendom sikres den hurtigst mulige oprensning til lavest muligeomkostninger.

7.1.1 ProportionalitetsvurderingenNår kommunen meddeler et undersøgelsespåbud, jf. § 48, stk. 1, skal det ske underiagttagelse af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det følger bl.a. afproportionalitetsprincippet, at en forvaltningsmyndighed, når den skal fastsætte enafgørelses indhold, er forpligtet til ikke at gå videre med hensyn til at påføreadressaten byrder end formålet med afgørelsen tilsiger. Det betyder, at udgifterne tilundersøgelser og eventuel oprensning skal være nødvendige og stå i et rimeligtforhold til forureningens forventede omfang og risikoen forbundet hermed.Kommunen må ved udstedelsen af et undersøgelsespåbud ud fra de foreliggendeoplysninger vurdere, at de påbudte undersøgelser er nødvendige for at afdækkeforureningen, og at der ikke påbydes undersøgelser, som vil være uforholdsmæssigtbekostelige at udføre i den konkrete situation.Proportionalitetsprincippet finder anvendelse ved hvert af de påbud, som kommunenudsteder i en forureningssag. Ved udstedelsen af et givent påbud må kommunenvurdere, om påbuddets indhold, på det stadium som sagen nu er på, erproportionalt. Kommunen skal i den forbindelse inddrage alle de oplysninger, somkommunen er i besiddelse af og skal tage de udgifter i betragtning, som allerede erafholdt til opfyldelse af tidligere undersøgelsespåbud og eventuel akut indsats.

7.1.2 Krav til påbuddets form og indholdKommunen skal ved udarbejdelsen af undersøgelsespåbuddet sikre sig, atformkravene i jordforureningsloven og forvaltningsloven er opfyldt. Det vil sige, atpåbuddet skal:Være skriftligt



Indeholde en fristVære klart og bestemtIndeholde en begrundelseIndeholde en klagevejledning

Det fremgår udtrykkeligt af jordforureningslovens §§ 54 og 55, at afgørelser skalværeskriftligeog indeholde enfristfor efterkommelse. Fristen skal være rimeligog tage hensyn til de faktiske muligheder. Kravet om, at påbuddet skal være skriftligtkan dog fraviges, når der er tale om behov for øjeblikkelig indsats, jf. § 54, stk. 3. Senærmere om strakspåbud i afsnit 4.6.Et undersøgelsespåbud skal også væreklart og bestemt.Kravet om klarhed ogbestemthed medfører, at afgørelsen skal være skrevet i et let forståeligt sprog, såadressaten klart og utvetydigt kan læse af påbuddets tekst, hvad der kræves for atopfylde påbuddet.Med henblik på at tankejer kan vide, hvad der skal til for at opfylde påbuddet, børdet være specificeret, hvad forureningsundersøgelsen som minimum skal omfatte. Ipåbuddet bør eksempelvis fastsættes et antal boringer, deres omtrentlige placeringog dybde, eventuelle filtersatte boringer, antal analyser af jord- og vandprøver samteventuelle indeklimamålinger og lignende.I nogle tilfælde er det dog vanskeligt på forhånd at tage stilling til, hvordan enforureningsundersøgelse teknisk skal tilrettelægges, herunder hvilke undersøgelserder er behov for. I sådanne tilfælde må kommunen i stedet påbyde tankejeren atudtage de prøver og gennemføre de undersøgelser, der, af tankejeren, vurderes atvære nødvendige for at kunne klarlægge forureningens størrelse, udbredelse ogpåvirkning af omgivelserne. Hvis kommunen ikke kan præcisere påbuddettilstrækkeligt og forureningsforholdene vurderes at være særligt komplicerede, kankommunen fastsætte i påbuddet, at et oplæg til undersøgelser eller afhjælpendeforanstaltninger skal godkendes af kommunen inden udførelsen.Kommunen skal være opmærksom på, at eventuelle krav om retablering af miljøet(arealer) eller bygninger skal fremgå af påbuddet.I forhold til påbud om undersøgelse på den ejendom, der tilhører tankejeren, gælderen pligt efter § 48, stk. 1 for kommunen til at stille krav om at den hidtidigemiljømæssige tilstand, dvs. arealerne, retableres.I forhold til påbud om undersøgelse på en ejendom, der ikke tilhører tankejeren,gælder en pligt efter § 48, stk. 4, 2. pkt. for kommunen til at stille krav om retableringaf både arealer og bygninger.Det bør også fremgå af påbuddet, hvordan undersøgelsens resultater skal beskrivesog dokumenteres.Der skal herudover gives en kort og præcisbegrundelse,der henviser tilretsreglerne (dvs. navnlig jordforureningslovens § 48, stk. 1), de faktiskeomstændigheder, som kommunen har lagt vægt på ved afgørelsen, og dehovedhensyn, der har været bestemmende for påbuddets indhold, jf.forvaltningslovens § 22 og § 24. Det bør herunder også fremgå af påbuddet, hvilke

parter der har været varslet/hørt efter forvaltningslovens § 19, stk. 1 og parterneseventuelle kommentarer.Efter § 77, stk. 1, nr. 1, i jordforureningsloven, kan kommunens påbud påklages tilMiljøklagenævnet og indbringes for domstolene. Påbuddet skal derfor ledsages afenklagevejledning,jf. forvaltningslovens §§ 25 og 26. Se nærmere om klage ogsøgsmål i kapitel 10.Når kommunen har sikret sig, at påbuddets indhold og form er i overensstemmelsemed ovenstående, sendes påbuddet til tankejeren og de klageberettigede. Det skalbemærkes, at en hurtig sagsbehandlingstid kan være afgørende for at undgå, atforureningen spreder sig yderligere med deraf følgende øgede omkostninger tilundersøgelse og oprensning.Påbud efter jordforureningslovens § 48, stk. 1, skal ikke tinglyses, idet der ikke erfastsat nærmere bestemmelser herom i medfør af jordforureningslovens § 48, stk. 7.Som forslag til paradigme for undersøgelsespåbud henvises til bilag 5.

7.1.3 Kommunen vurderer om undersøgelsespåbuddet er opfyldtPå baggrund af undersøgelsernes resultater samt sagens øvrige oplysninger, skalkommunen vurdere, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at sagens videre forløb kanfastlægges.Hvis der allerede i forbindelse med undersøgelsen er sket en fuldstændigoprensning eller hvis undersøgelsen viser, at forureningen ikke udgør eller kanudgøre en risiko for sundhed eller miljø, kan sagen afsluttes.Hvis undersøgelsen viser, at forureningen udgør eller kan udgøre en risiko forsundhed eller miljø, skal kommunen træffe afgørelse om fjernelse af forureningenog genopretning af den hidtidige tilstand eller tilsvarende afhjælpendeforanstaltninger (meddelelse af oprensningspåbud).I de tilfælde, hvor forureningen ikke er tilstrækkeligt afgrænset og klarlagt, kankommunen meddele et nyt undersøgelsespåbud om supplerende undersøgelser.Såfremt undersøgelsespåbuddet har angivet specifikke krav til undersøgelser, ogdisse ikke er efterkommet, er en indskærpelse af dette påbud tilstrækkeligt.Kommunen må foretage sin vurdering indenfor rimelig tid efter modtagelsen afundersøgelsens resultater, da et eventuelt påbud om oprensning skal meddelesindenfor rimelig tid efter undersøgelsespåbuddet. Hvornår kommunens adgang til atmeddele påbud ophører på grund af passivitet vil bero på en konkret vurdering afsagens samlede omstændigheder.Om undersøgelsen, herunder risikovurdering og forslag til afhjælpendeforanstaltninger, er tilstrækkelig til, at der kan udstedes et oprensningspåbud, erafhængigt af den enkelte sags omstændigheder og er i høj grad en tekniskvurdering. I de følgende afsnit er angivet retningslinier for de tekniske krav tilforureningsundersøgelse, risikovurdering og forslag til afhjælpende foranstaltninger.Disseretningslinierbørværeudgangspunktetforopfyldelseaf

undersøgelsespåbuddet. Kommunen kan derfor inddrage retningslinierne i sinvurdering af, om undersøgelsespåbuddet er opfyldt.

7.2

Tekniske krav til undersøgelsen

Med hensyn til prøvetagning i forbindelse med forureningsundersøgelserne samtanvendelse af kemiske analyser på sagerne, der vedrører villaolietanke, kan detoverordnet sammenfattes, at udførelsen af borearbejdet, udtagningen og håndteringenaf jordprøver foretages efter de generelle retningslinjer i:Vejledning nr. 6 og 7 (1998) om oprydning på forurenede lokaliteter /1/ ogVejledning nr. 13 (1999) om prøvetagning og analyse af jord /2/

Etableringen af filtersatte boringer og udtagning af grundvandsprøver foretages efterde generelle retningsliner i:Vejledning nr. 6 og 7 (1998) om oprydning på forurenede lokaliteter /1/

Poreluftprøver anbefales udført i henhold til det tidligere Fyns Amts poreluftsmanual/6/, indtil der evt. måtte foreligge nyere retningslinjer.

7.2.1 JordprøverDen praktiske udførelse af forureningsundersøgelsen på villatanksager foretagessom på øvrige olieforureningssager. Ved borearbejde udtages der jordprøver forhver halve meter og fra hvert geologisk lag i Rilsan-pose til PID-måling og i glasmed tætsluttende låg til eventuel senere kemisk analyse. Jordprøverne bliver i feltengeologisk beskrevet og bedømt for en eventuel forurening. Der indsendesjordprøver til kemisk analyse for indhold af oliekomponenter (totalindhold ogBTEX’er). Såfremt der træffes forurening i boringen, bør denne udføres til minimum1,0 m under bund af forureningen.Ved bortgravning af forurening i forbindelse med undersøgelsen skal der udtagesprøver af sider og bund af udgravningen, enten for at eftervise, at den tilbageblevnejord er uforurenet eller som led i kortlægning af en restforurening. Afstanden mellemprøvetagningspunkterneogprøvehåndteringenbørværeanalogtilfremgangsmåden ved jordprøver udtaget fra boringer.Da forureningerne typisk sker tæt på bygninger, kan de have spredt sig ind underbygningen. I disse tilfælde vil forureningsundersøgelserne skulle omfatte indendørsboringer, fx udført som håndboringer, til både horisontal og vertikal afgrænsning afforureningen.Ved udførelse af håndboringer, både udendørs og indendørs, er det vigtigt at væreopmærksom på, at det i praksis kan være overordentligt vanskeligt fuldstændig atundgå, at den overliggende forurenede jord trækkes med ned i borehullet eller med op,når boret trækkes op af borehullet. Dette vil kunne medføre en kontaminering af denunderliggende uforurenede boreprøve, så den vertikale forureningsudbredelseoverestimeres. Dette kan til dels imødegås, hvis der foretages en meget grundigrenskæring af jordprøven fra boret eller hvis minimum en boring i hotspot udføres somen foret boring.

Hvis der er tale om boringer udført inde i en beboelsesbygning, er en relativt nøjagtigvertikal afgrænsning af jordforureningen vigtig af hensyn til vurderingen afoprensningsomkostningerne. Den vertikale udbredelse af jordforureningen kan haveen stor betydning for omkostningerne til fjernelse af forureningen, da en stor vertikaludbredelse vil medføre væsentligt øgede omkostninger til sikring af bygningernesstabilitet m.v. i forbindelse med en bortgravning af forureningen.Som alternativ til udførelse af vertikale håndboringer i boligen, kan der i nogle tilfældeudføres vandrette eller skråboringer ind under boligen ude fra. I forbindelse medbortgravning af forureningen tæt på boligen kan der også udføres horisontalehåndboringer ind under soklen til vertikal afgrænsning af forureningen.

7.2.2 GrundvandsprøverSåfremt der træffes vandførende lag på ejendommen inden for den typiskeboredybde på op til 5-10 meter, bør der etableres et passende antal filtersatteboringer, så det efterfølgende er muligt at pejle grundvandets beliggenhed,bestemme grundvandets strømningsretning og udtage grundvandsprøver til kemiskanalyse for indhold af oliekomponenter (totalindhold og BTEX’er).Typisk konstateres der magasiner med sekundært grundvand eller lommer afsekundært grundvand inden for de øverste ca. 10 m, men der er selvfølgeligregionale forskelle. Træffes der ikke grundvand inden for denne dybde, og haroliespildet et vist omfang, kan det være nødvendigt at bore dybere, hvis der erdybereliggende grundvand i området. Der henvises til /1/.Det bemærkes, at der er foretaget en erfaringsopsamling for grundvandsforureningbaseret på 1.436 sager med villaolietankforureninger, hvoraf der er udvalgt 14 sagertil nærmere analyse med hensyn spredningen af olieforureningen i grundvandet iforhold til blandt andet restforureningens størrelse og tilstedeværelsen af fri fase /7/.Erfaringsopsamlingen har blandt andet vist følgende:Generelt ses, at fanelængderne reduceres markant, særlig indenfor de første2-3 år. Dette gælder især sager uden tilstedeværelse af fri oliefase eller højeforureningskoncentrationer i jorden.Den gennemsnitlige forureningsfane (hvor forureningskoncentrationerneover 9 �g/L) er 13 meter, og den største fanelængder er målt, er 48 m. Vedrestforureninger på under 100 kg olie er den maximale fanelængde derimod11 meter (målt efter et par års monitering), mens den er 22 meter vedrestforureninger på under 500 kg olie.I sager, hvor der er fri oliefase, er udbredelsen af den fri fase i gennemsnitca. 4 meter, og den makimalt målte udbredelse af fri fase er 29 meter.



7.2.3 PoreluftprøverVed forureninger, som har bredt sig ind under en bolig og ikke bortgraves som led iundersøgelsen, bør der udtages poreluftprøver.

Poreluftprøverne tages under betongulv i kælder (eller i stueetage, hvis der ikke erkælder), således at der kan udarbejdes en risikovurdering i forhold til forureningenseventuelle påvirkning af boligens indeklima.Er der tale om trægulv uden et underliggende betonlag, bør poreluftprøverneudtages med poreluftsspyd, som føres minimum 0,5 m ned i jorden, for at undgå, atder opsuges atmosfærisk luft i prøven, så der gives et falsk billede af de reelleporeluftkoncentrationer.Luftprøverne opsamles på kulrør eller andre absorptionsrør typisk ved brug afbatteridrevne vakuumpumper med flowmåler. Rørene indsendes efterfølgende tilkemisk analyse for indhold af kulbrinter, BTEX’er og C9-C10-aromater. Alternativt kanden oppumpede luft analyseres direkte på en transportabel gaschromatograf.Ved udtagning af poreluftprøver skal man være opmærksom på, at de måltekoncentrationer kan variere betydeligt såvel stedligt som tidsligt. Variationerne skyldesprimært geologiske og meteorologiske faktorer /6/ og ændringer over tid. Der børderfor tages hensyn til disse variationer ved behandlingen af resultaterne.Ved et betongulv af minimum 80 mm tykkelse uden synlige revner eller andreutætheder ved rørgennemføringer og lignende, samt et godt luftskifte i rummet,vurderes det i /1/, at en fortyndingsfaktor på 100 kan anvendes som et konservativtskøn over poreluftkoncentrationens transportbidrag til indeklimakoncentrationen.Eksempel 7.1Miljøklagenævnet har i afgørelse af 9. januar 2009 (MKN-113-00014) bemærket, atfortydningsfaktoren ikke nødvendigvis er konservativ, og at en dæmpning på faktor 100 ikke børanvendes uden sikkerhedsfaktor, idet vejledningen ikke tager sigte på påbudssager men på denoffentlige indsats, samt at betingelserne for dæmpningen skal være opfyldt i hele den periode, hvorforureningen kan udgøre en risiko for påvirkning af indeklimaet.

Det skal imidlertid bemærkes, at der er gennemført en erfaringsopsamling overhvordan poreluftkoncentrationerne udvikler over tid, når der er tale om forureninger fravillaolietanke /8/. Erfaringsopsamlingen viser følgende:Poreluftkoncentrationerne på villaolietanksagerne generelt falder markant overtid.De faldende poreluftkoncentrationer bl.a. kan tilskrives en indledendeafdampning af de flygtige komponenter og den naturlige biologiskenedbrydning i jordens umættede zone.

På baggrund af erfaringsopsamlingerne kan det konkluderes, at en risikovurdering derviser, at en efterladt (rest)forurening med fyringsolie ikke p.t. udgør en indeklimarisiko,må kunne betragtes som konservativ, fordi der over tid må forventes faldendeporeluftkoncentrationer og dermed mindre afdampning til indeklimaet /8/. Dette er ioverensstemmelse med en lang række tidligere erfaringer, der viser atoliekomponenter, herunder især de flygtige BTEX’er, typisk nedbrydes biologisk overtid /1, 9 m.fl./.De nye erfaringer giver et bedre grundlag for vurdering af poreluftsforurening, herundertidslige variationer i målingerne. På baggrund heraf må det som udgangspunkt ansesfor tilstrækkeligt at basere risikovurderingen på en poreluftundersøgelse bestående af

to målerunder, forudsat at der ikke ses en betydelig stigende tendens iforureningskoncentrationerne. I forhold til den fremtidige påvirkning af indeklimaet kanresultatet af målingerne betragtes som konservativt, idet der alt andet lige må forventesfaldende forureningskoncentrationer i poreluften over tid, jf. /8/. Dette bør også tages ibetragtning ved vurdering af fortyndingsfaktoren gennem et eventuelt betongulv.I forbindelse med poreluftundersøgelsen bør der foretages en byggetekniskgennemgang med beskrivelse af boligens indretning (fx hvilke rum ligger i nærheden afforureningen), gulvtypen, herunder om muligt en beskrivelse af gulvopbygningen,gulvtykkelse, indhold af armering og gulvets kvalitet i øvrigt. Eventuelle synlige revnerog utætheder ved rørgennemføringer bør ligeledes beskrives. Beskrivelsen af gulvethar relevans i forbindelse med en vurdering af resultaterne og vurdering affortyndingsfaktoren gennem betongulvet.Under alle omstændigheder bør der altid foretages en konkret vurdering afporeluftskoncentrationernes påvirkning af indeklimaet, herunder de parametre, derforudsættes for at opnå en eventuel fortyndingsfaktor.

7.2.4 Undersøgelsens omfangVed vurderingen af undersøgelsens omfang bør de særlige forureningsforholdbeskrevet i afsnit 3.1 tages i betragtning.Endvidere er omfanget af forureningsundersøgelsen styret af en række forhold, somer afgørende for, hvor mange boringer og kemiske analyser, der er nødvendige for, atundersøgelsen er dækkende i forhold til at kunne udarbejde en fyldestgørenderisikovurdering.Ud over størrelsen af oliespildet og det forurenede område er jordens homogenitet,eller mangel på samme, den mest afgørende enkeltfaktor af betydning forfastlæggelsen af et tilstrækkeligt prøvetagningsnet (punkter i planen og dybden), ogdermed for antallet af jordprøver.Er der fx tale om en homogen sandjord, vil forureningen, alt andet lige, væreforholdsvis "velordnet", mens der for en inhomogen morænejord ofte vil være tale omprimære spredningsveje i slirer og tilsvarende lille spredning i kompakte lermatricer,samt evt. lommer af sekundært grundvand, der medfører en kompliceretforureningsbeliggenhed fra oprensningens begyndelse.Det skal dog bemærkes, at forureningens spredningsveje også kan være kompliceredei relativt homogene aflejringer, da selv små grus- og sandlag eller slirer kan værestyrende for forureningsspredningen. Kort sagt: Jo mere inhomogen jordmatricen er, joflere prøver skal der til /10/.Der kan på den enkelte sag være behov for, at der udarbejdes en konceptuel model,så der opnås et overblik over den lokale geologi og hydrogeologi, boringsplacering,filtersætning, placering af bygninger og forureningens beliggenhed. Eksempel på enkonceptuel model (uden boringer) er angivet på figur 7.1.

JordoverfladeUtæt tank

Afdampning tilindeklimaJordforureningGrundvandsforureningUmættet sand

GVSGrundvandsstrømningMættet sandLer

Figur 7.1:

Konceptuel model af forureningsspredning.

På baggrund af ovennævnte anbefales det derfor, at jordforureningen afgrænsesmed miljøtekniske boringer med en indbyrdes afstand på eksempelvis 3-5 meter,afhængig af forureningens størrelse, dog minimum en boring på hver side afforureningen, og at der indsendes 1-4 kemiske analyser pr. boring. Afstande ogantal boringer vil dog afhænge af den konkrete sag, men skal sikre, at der ertilstrækkeligt grundlag til at vurdere forureningsudbredelse og –mængde, sårisikovurderingen kan udarbejdes. På de sager, hvor det vurderes, at det vil væreuproblematisk at fjerne hele forureningen, vil der typisk være behov for et mindreundersøgelsesomfang, dog forudsat at der foretages en tilstrækkelig dokumentationfor forureningsfjernelsen.Ved ovenstående borings- og analyseantal vurderes det, at det generelt vil være muligtat vurdere jordforureningens udbredelse horisontalt og vertikalt samt at foretage enberegning af den samlede forureningsmasse i jorden før oprensningen og ved deforskellige oprensningsalternativer. Der bør dog altid på baggrund af sagensoplysninger foretages en konkret vurdering af borings- og analyseantallet.Analyserne bør udvælges, så de i de forurenede boringer afgrænser forureningenhorisontalt og vertikalt samt i det forventede hot-spot af forureningen (vurderet ud fraPID-målinger, som normalt giver en god indikation på forureningsniveauet ved friskfyringsolieforurening). Hvis der opereres med en delvis oprensning til en givet dybdebør der suppleres med analyser i og under den forventede afgravningsdybde, så denforventede restforurening kan beskrives ved de enkelte oprensningsalternativer oganvendes til risikovurderingen på den forventede restforurening. Udvælgelses-princippet ved forventet efterladelse af restforurening er illustreret på figur 7.2.

Jordoverflade

Analyser til karakteri-sering af forventetbortgravet forurening

Forudsatgravedybde

Analyser til karakteri-sering af forventetrestforurening

= miljøteknisk boring= jordprøve

= residual fri fase= forurening= forventet restforurening

Figur 7.2:

Principskitse af dokumentationsomfang ved restforurening.

Hvis forureningen har spredt sig til grundvandet, skal der også foretages enafgrænsning her. Det nødvendige antal boringer og filtersætninger vil afhænge af enrække faktorer, herunder af hvordan og hvornår forureningen er sket, de geologiskeforhold, grundvandets strømningshastighed m.v. En opstillet konceptuel model forforureningens spredning kan her være en støtte.Er der tale en afgrænsning i et terrænnært sekundært grundvandsmagasin, bør derforetages en bestemmelse af grundvandsforureningens kildestyrke i hot-spots og enafgrænsning med filtersatte boringer, placeret nedstrøms forureningskilden og påtværs af forureningsfanen. På en typisk sag med en jordforurening på 5-10 meter ibredden i forhold til grundvandets strømningsretning vil afgrænsningen kunneforetages med boringer placeret i en afstand på i størrelsesordenen 5-10 meternedstrøms forureningskilden og på tværs af forureningsfanen, se figur 8.3. Med denneboringsafstand vurderes det, at der generelt vil være et godt grundlag til vurdering afforureningens udbredelse til brug for risikovurderingen og en eventuel monitering af,om forureningen spredes yderligere. I henhold til /1/ bør der være minimum 3 boringer ifanen nedstrøms forureningskilden, men da forureningsfaner fra villaolietanke i følgeerfaringsopsamlingen /7/ generelt er relativt korte i forhold til fx forureningsfaner medklorerede opløsningsmidler, kan færre boringer i fanens længderetning væretilstrækkeligt, som vist på figur 7.3. Antallet af boringer og afstanden imellem dem børdog altid blive fastlagt på baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger.

GrundvandsstrømningAfgrænsendeboringerKarakteriseringaf hot-spotAfstand~5-10 mKarakteriseringaf fane

Figur 7.3:

Principskitse af placering og antal af filtersatte boringer.

Er forureningen beliggende umiddelbart ved eller under bygningen vil det typiskvære relevant at gennemføre en poreluftundersøgelse. Hvis resultaterne afporeluftmålingerne indikerer, at der er en beregningsmæssig risiko – fx via enberegning med JAGG-modellen – kan der foretages en supplerende poreluft-undersøgelse, samt evt. en bygningsgennemgang, med henblik på at skaffegrundlag for en vurdering af, om forureningen udgør en reel risiko for indeklimaet.Poreluftmålingerne bør som udgangspunkt foretages i henhold til retningslinierne i/6/ eller nyere viden. Målingerne på en typisk sag bør som udgangspunkt foretagessom en måling ved forureningens hot-spot (spildstedet) samt 2-3 afgrænsendemålinger for at vurdere forureningens spredning under bygningen. De afgrænsendeporeluftprøver på en typisk sag bør som udgangspunkt placeres 3-5 meter fraprøven i hot-spot, som angivet i figur 7.4. De nøjagtige antal prøver og afstandenmellem dem bør dog altid blive fastlagt på baggrund af en vurdering af den konkretesag.

Bolig

VærelseSpildstedAfgrænsendeporeluftprøver

~3-5 m.

Poreluft til kildekarakteriseringForurening

Figur 8.4:

Principskitse af antal og placering af poreluftprøver.

Hvis målingerne viser, at der kan være en risiko for indeklimaet, skal det vurderes,om der er behov for midlertidigt afhjælpende foranstaltninger. Hvis kommunenskønner det nødvendigt, kan embedslægen inddrages i sagen.Poreluftprøven til kildekarakterisering vil i en række tilfælde være udtaget meget tætpå den efterladte restforurening og kan derfor vise kraftigt forhøjedeporeluftkoncentrationer. Risikovurderingen bør derfor som udgangspunkt baserespå en gennemsnitsbetragtning for påvirkningen af det givne værelse i bygningen. Påskitsen på figur 7.4 vil det således være den gennemsnitlige poreluftkoncentration ide udførte poreluftmålinger, der anvendes i vurderingen af indeklimapåvirkningen afværelset.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der erfaringsmæssigt sker et væsentligt faldi poreluftkoncentrationerne over tid /8/. Dette skyldes flere forhold, blandt andet atder hurtigt efter spildet sker en hurtig afdampning af de mest flygtige komponenter ifyringsolien, og at afdampningen derfor aftager i takt med, at kilden kommer til atbestå af en større og større andel mindre flygtige komponenter. Dertil vil der ofte,relativt hurtigt efter spildet, begynde at foregå en naturlig nedbrydning afoliekomponenterne i den umættede zone /8, 9/. Det er derfor ikke unaturligt, at dersker et væsentligt fald i poreluftkoncentrationerne over tid.

7.3

Risikovurdering af den fundne forurening

Som udgangspunkt skal der foretages en risikovurdering af den fundne forurening iforhold til risikoen for mennesker sundhed eller miljøet. I visse tilfælde vilforureningen være af et så lille omfang, at den kan karakteriseres som enbagatelforurening. I sådanne tilfælde giver det ikke mening at foretage en konkretrisikovurdering.Nedenfor er beskrevet fremgangsmåden for vurderingen af, om en forurening kankarakteriseres som en bagatelforurening. Hvis dette ikke er tilfældet, erfremgangsmåden for risikovurdering beskrevet i det efterfølgende afsnit.

7.3.1 Bagatelgrænse for restforurening med oliekomponenterEn forurening, der er under bagatelgrænsen, vil være af så lille omfang, at den ikkekan medføre en betydende påvirkning af sundhed eller miljø. Det vil derfor i dissetilfælde ikke være nødvendigt at foretage en risikovurdering eller oprensning afforureningen.Hvor oprensningskriterierne normalt udtrykkes som koncentrationsgrænser foroliestoffer, indeholder nærværende retningslinjer mængdegrænser for oliestoffer, somgør at en forurening ligger under bagatelgrænsen.Hovedprincippet er, at oprensning kan undlades, når forureningen er svært tilgængeligog forureningsmængden ligger under mængdegrænsen, også selv omkvalitetskriterierne og kriterierne for lettere forurenet jord er overskredet.

Der angives følgende bagatelgrænser: En jordforurening med en samlet mængde påop til 10 kg dieselolie eller fyringsolie (gasolie) eller op til 2,5 kg petroleum (ellerbenzinprodukt) kan karakteriseres som bagatelforurening, forudsat at følgendebetingelser er opfyldt:1)2)3)Forureningen ligger så, at den er svært tilgængelig.Forureningen forårsager ikke uacceptabel påvirkning af indeklima inærliggende bygninger eller eksisterende drikkevandsindvinding.Forureningens omfang skal være tilstrækkelig dokumenteret.

Ad 1)Svært tilgængelig placering tolkes i denne sammenhæng som, at forureningen f.eks.er dybtliggende, hvilket her vil sige dybere end 3 meter under terræn, og at der på detpågældende areal vurderes at være ingen eller kun ubetydelig sandsynlighed for, atder indenfor en tidshorisont på 5 – 10 år vil blive bortgravet jord i denne dybde.Foreligger der, eller er der nært forestående planer, det være sig i form af fxkommuneplan, lokalplan, ansøgning om byggetilladelse eller andet, om forandringer afdet pågældende areal, vil denne betingelse ikke være opfyldt.Der kan også være tale om, at det under fx en bortgravning af en forurening ikke harværet muligt at bortgrave hele forureningen på grund af geotekniske hensyn til enumiddelbart nærliggende bygning af blivende karakter, dvs. huse og veje men ikke fxcarporte skure og lignende. Ud fra førnævnte geotekniske hensyn vil det således hellerikke være muligt at gennemføre andre jordarbejder, som kan berøre forureningen. Idisse tilfælde kan forureningen ligge højere end 3 meter under terræn.Ad 2)Hvis der konkret vurderes at være mulighed for, at forureningen kan udgøre en risikofor indeklimaet, bør dette afklares med målinger af poreluften under gulv. Målingerneforetages efter retablering, således de retablerede forhold svarer til de forhold, der vilvære på ejendommen efter oprensningsforløbets afslutning.Tilsvarende kan der i særlige tilfælde udtages grundvandsprøver, hvis forureningenskønnes at kunne forurene grundvandet, og der er indvindingsboringer i umiddelbarnærhed. Under normale forhold vurderes der ikke at være mulighed for, at en så lilleforurening vil kunne give en betydende påvirkning af en grundvandsressource.Ad 3)For at dokumentere, at der er tale om en forurening under bagatelgrænsen skalforureningen og den omgivende rene jord karakteriseres og eftervises ved hjælp afprøvetagning og analyser. Restforureningen af olie beregnes ud frakulbrintekoncentrationen og det forurenede jordvolumen.Prøvetagning i forurenede områder foretages ved enten boringer eller indstik igravefronten i tilknytning til gravearbejdet. Prøvetagningen foretages ved indstik mindst0,1 meter bag gravefronten for at få udtaget jordprøver, hvor flygtige komponenter ikkeer afdampet i væsentlig grad, med mindre prøven udtages i glas straks efterafgravning. Prøverne kan ikke udtages som blandingsprøver.Fra boringerne udtages der mindst én prøve pr. 0,5 boremeter. Samtlige prøverkarakteriseres geologisk og forureningsmæssigt og screenes herunder ved målingmed fotoionisationsdetektor eller tilsvarende. Hvis der er tale om en frisk

fyringsolieforurening vil PID-målingerne normalt give en god indikation påforureningsniveauet.Såfremt karakteriseringerne ikke giver indikation af forurening, analyseres herefter somudgangspunkt en prøve pr. boring for indhold af kulbrinter til verifikation af renheden.”Ren” defineres i denne sammenhæng som indhold af kulbrinter underjordkvalitetskriteriet. Der skal dog i den forbindelse tages hensyn tilanalysehastigheden, da jordprøver analyseret som hasteprøver kan vise et for lilleindhold af kulbrinter grundet en for kort udrystningstid end hvis jordprøven varanalyseret ved ”normal” analysetid. Der kan således blive tale om beregningsmæssigtat regulere analyseresultatet, så kulbrinteindholdet bliver større. Hasteanalyseranvendes ofte i forbindelse med gravesager for hurtigt at kunne vurdere, om der skalopgraves mere mens udgravningen er åben.Fra det forurenede område udvælges som udgangspunkt mindst tre prøver til kemiskanalyse for indhold af kulbrinter. Prøverne til analyse udvælges som de prøver, der udfra karakteriseringerne påregnes mest forurenede. Er der tale om et meget begrænsetområde er 2-3 jordprøver sandsynligvis tilstrækkeligt til at beskrive den gennemsnitligeforureningskoncentration i det forurenede jordvolumen, mens et større område medrelativt lave koncentrationer normalt vil kræve flere jordprøver for at beskrive detforurenede jordvolumen.På baggrund af analyseresultaterne fastlægges kulbrintekoncentrationen i detforurenede jordvolumen som gennemsnitskoncentrationen af analyseresultaterne fraområdet. Er der stor spredning på analyseresultaterne kan det være nødvendigt atudtage flere jordprøver til kemisk analyse og lade disse resultater indgå i beregningenaf gennemsnitskoncentrationen.Hvis der er tale om en restforurening med en høj gennemsnitskoncentration, men etbegrænset volumen vil der dog kunne være behov for en tæt prøvetagning for atkunne dokumentere, at restforureningen er under bagatelgrænsen. Der kan i så faldvære behov for at udtage prøver til kemisk analyse med ca. 0,5 meters mellemrum,som angivet i nedenstående eksempel i figur 7.5.

JordoverfladeBortgravet forurening

= jordprøve= restforurening

(A) Set fra siden:0,0Dybde(m.u.t.)1,01,5(1.000)2,0(0)(0)0,51,0

(B) Set mod gravefront:0,0Dybde(m.u.t.)1,0(0)1,5(5.000)2,0(0)0,51,0

(0)(5.000)

(0)

= restforurening

= jordprøve (konc. mg/kg TS)

Figur 7.5:

Eksempel på dokumentation af bagatelforurening.

Som det fremgår af eksemplet kan der således være behov for en relativ tætprøvetagning, så det forurenede jordvolumen og den gennemsnitligeforureningskoncentration i dette kan beregnes tilstrækkeligt præcist til at dokumentere,at forureningen er under bagatelgrænsen.Voluminet af det forurenede område beregnes som jordvoluminet beliggende inden forde dokumenterede rene prøvetagningsfelter. Herefter beregnes restforureningen afolie som den gennemsnitlige kulbrintekoncentration gange jordvoluminet gangejordens densitet (se i øvrigt figur 7.5). Sidstnævnte findes ved tabelopslag i appendiks5.3 til Miljøstyrelsens vejledning om oprydning /1/.Der kan være flere bagatelagtige forureninger på en lokalitet, men det må i givet falddokumenteres, at de forurenede prøvetagningsfelter ligger klart adskilt fra hinanden,det vil sige med en indbyrdes dokumenteret afstand på mindst 10 meter adskilt afdokumenteret rene analyser. I modsat fald må forureningerne betragtes som énforurening. Der bør maksimalt være tre bagatelagtige forureninger på en lokalitet.

7.3.2 RisikovurderingDet følger af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at der skalgennemføres en risikovurdering med henblik på at fastlægge det nødvendigeoprensningsomfang. En forurening vil ikke kunne kræves fjernet, hvis der er en højgrad af sikkerhed for, at forureningen hverken nu eller i fremtiden vil kunne udgøreen risiko for mennesker eller miljø. Der henvises til afsnittet nedenfor omproportionalitetsprincippet (afsnit 8.1.1).

Vurderingen af risikoen ved at efterlade en given forurening skal være baseret påkonkrete data og beregninger ud fra en detaljeret og fyldestgørendeforureningsundersøgelse. Den skal omfatte nuværende og mulige fremtidige risici forindeklima, arealanvendelse (kontakt med forureningen), grundvand og overfladevandsamt eventuelt andre muligheder for påvirkning af sundhed eller miljø.Risikovurderingen skal tage højde for alle ændringer, som vil kunne indtræffe i den tidforureningen består, og som ikke vurderes usandsynlige.Ved vurderingen af, om der foreligger en risiko ved forureningen for miljø ellersundhed, som må føre til et påbud om fuldstændig genopretning, kan der tagesudgangspunkt i de risikoberegningsmodeller, der er indeholdt i vejledning nr. 6/1998om oprydning af forurenede lokaliteter /1/.Dette gælder, selvom vejledningen efter sit indhold tager sigte på offentligeoprydninger og ikke direkte kan anvendes i påbudssituationen. Det er her vigtigt atvære opmærksom på, at risikovurderingerne ved påbudssager, herundervillaolietanksager, adskiller sig fra risikovurderinger ved den offentlige afværgeindsats.Det skyldes, at påbudssager hviler på princippet om fuldstændig genopretning, hvilketindebærer, at også potentielle fremtidige ændrede forhold (fx etablering afvandindvindingsboringer eller ændring til følsom arealanvendelse) skal tages ibetragtning.En forurening antages ifølge vejledningen at udgøre en uacceptabel risiko, såfremtforureningen efter risikoberegningerne må vurderes at kunne overskride de ivejledningens kapitel 6 fastlagte kvalitetskriterier.Risikovurderingerne bør som udgangspunkt udføres som konservative beregninger,eksempelvis med Miljøstyrelsens JAGG-model. Jo mere avancerede beregninger, derforetages med JAGG-modellen, des større er kravene til data /1/. Hvis der eksempelvisregnes med biologisk nedbrydning af forureningen forudsætter det, at der foreliggerkonkrete målinger, som dokumenterer, at bionedbrydningen rent faktisk foregår medden forudsatte hastighed. I praksis har dette vist sig vanskeligt at dokumentere, menMiljøstyrelsen planlægger at sætte projekter for udvikling af praktisk gennemførligemetoder til dokumentation af bionedbrydning i gang. I første omgang vil projektet aleneomfatte bionedbrydning i umættet zone.Hvor det er hensigtsmæssigt kan der efter omstændighederne anvendes merekomplicerede risikovurderingsværktøjer, som fx grundvandsmodeller. En forudsætningfor at anvende komplicerede risikovurderingsværktøjer er, at datagrundlaget ertilstrækkeligt godt, og at der er tale om en almindeligt anerkendt og veldokumenteretberegningsmodel.I forhold tilgrundvandetskal risikoen ved restforureningen som udgangspunkt kunberegnes ved brug af JAGG-modellens trin 1. Grundvandskriterierne skal således somudgangspunkt være opfyldt umiddelbart under forureningskilden. Konkrete målinger igrundvandet kan i nogle tilfælde erstatte beregninger efter JAGG-modellens trin 1, hvisman har en høj grad af sikkerhed for, at forureningen under de foreliggende forholdburde have spredt sig til grundvandet og nået et stabilt niveau.JAGG-modellens trin 2 og 3 for grundvand giver mulighed for at kalkulere medforurening af grundvand op til 100 m nedstrøms eller et år fra forureningskilden. Trin 2og 3 er udarbejdet særligt med henblik på prioritering af den offentlige

oprydningsindsats. Under hensyn til lovens målsætning om fuldstændig genopretningbør kun JAGG trin 1 benyttes som altovervejende udgangspunkt.Der bør således ikke kalkuleres med en forurening af grundvandet nedstrøms forforureningskilden, fordi der herved kan gives afkald på en potentielgrundvandsressource i en længere årrække. Det vil navnlig være tilfældet, hvis der ertale om grundvand, der vil kunne anvendes til drikkevandsforsyning, uanset i hvilketområde, drikkevandsressourcen er beliggende. Tilsvarende gælder, hvis forureningenaf et sekundært grundvandsmagasin indeholder en latent risiko for forurening af etprimært grundvandsmagasin.Der kan være tilfælde, hvor omkostningerne til fjernelse af forureningen viser sig atvære uproportional med værdien af den grundvandsressource, der ønskes beskyttet,jf. nedenfor afsnit 8.1.1 om kommunens afvejning af omkostningerne til oprensningoverfor udgifterne forbundet hermed. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt atacceptere forurening af en begrænset del af en grundvandsressource, og i denforbindelse kan det være relevant at benytte eksempelvis JAGG trin 2 og eventuelt 3 tilat fastslå risikoen forbundet hermed. Dette bør være under forudsætning af, atrisikovurderingen kan anses for konservativ og baseret på målinger af eksempelvisnedbrydningskonstanten, så der er en stor grad af sikkerhed for, at forureningen ikkevil sprede sig ud over det, der er antaget i risikovurderingen.I vurderingen skal ud over kvalitetskriterierne også indgå risikoen for udvaskning tilnærliggende recipienter, om området er udpeget som indeholdende særligedrikkevandsinteresser samt om der er aktuelle planer om lokale indvindinger.Alternativt kan risikovurdering baseres på konkrete data fra monitering afforureningsfanen over en periode af 2-3 år, i kombination med erfaringerne om typiskespredningsmønstre for forureningsfaner fra villaolietanke /7/. Hvis moniteringen viser,at forureningsfanen er stabil i udbredelse og koncentrationer, og forholdende i øvrigtsvarer til lignende sager i erfaringsopsamlingen, herunder at forureningen allerede hargivet anledning til en forureningsfane i grundvandet, kan dette give en høj grad afsikkerhed for, at forureningen ikke spreder sig yderligere på længere sigt.Særlig for en forurening beliggende under en bygning eller lignende, gælder, at hvisikke restforureningen med stor sikkerhed kan antages at være reduceret til etubetydeligt niveau (i forhold til påvirkning af grundvandet) i løbet af bygningensrestlevetid, bør der foretages en supplerende risikovurdering baseret på de potentielleforhold, der vil fremkomme hvis bygningen fjernes og forureningen blotlægges. Derkan i den forbindelse indgå, om der er nedløb eller faskiner fra tag, der kan øgeinfiltration af nedbør fra ubefæstede arealer ind under og gennem jorden under et hus.I forhold tilarealanvendelsegælder, at risikoen skal vurderes både i forhold til denaktuelle anvendelse og en fremtidig anvendelse. Som udgangspunkt gælder, at hvisforureningen kun træffes under 3 meters dybde, vil forureningen under normalanvendelse (havebrug o.l.) ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed.Det skal dog i den forbindelse også tages stilling til risikoen ved ombygninger ellernedrivning af bygninger, etablering af kælderanlæg mv. Der kan ikke uden viderelægges til grund, at en forurening under bygninger eller bygningsanlæg vil væreafskærmet i ubegrænset tid. Ved vurderingen af risikoen i forbindelse medforureninger under almindelige beboelsesejendomme har Miljøklagenævnet fastsatet udgangspunkt, hvorefter at det ikke uden videre kan forudsættes, at huse består

uændrede i mere end 20-30 år frem. Garager, udhuse og udestuer bør efternævnets opfattelse – ligeledes som udgangspunkt – anses som midlertidige.Tilsvarende bør belægninger anses som midlertidige.Dette indebærer, at der som udgangspunkt ikke bør efterlades en større mængdeforurening under en beboelsesbygning, end der efter en konkret beregning kanantages at ville blive nedbrudt ved naturlige processer i jordmiljøet i løbet af denperiode, hvor bygningen - i overensstemmelse med det af nævnet forudsatte - måforventes at bestå i sin nuværende skikkelse.I forhold tilindeklimakan der bl.a. ved vurderingen af risikoen for afdampning tageshensyn til en bestemt gulvkonstruktion eller lignende, der dog ikke må væredriftskrævende for tankejeren eller grundejeren. Indeklimamålinger vil oftest skulleforetages under gulv, hvorefter disse skal vurderes under hensyn til den enkeltegulvkonstruktion. Der skal tages hensyn til anvendelsen (f.eks. boligformål) overgulvet.Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998 /1/ fremgår bl.a., at dæmpning afstørrelsesorden 100 gange fordrer en gulvkonstruktion af god kvalitet opbygget sombetongulv med en tykkelse på mindst 80 mm og uden synlige revner samt fordrer etgodt luftskifte i de påvirkede rum. I påbudssager - hvor vejledningen ikke kananvendes direkte – kan det være nødvendigt at indlægge en vis sikkerhedsmarginheri. Der henvises til afsnittet om poreluftsprøver (afsnit 7.2.3).Der bør i forbindelse med vurderingen af den fremtidige påvirkning af indeklimaettages hensyn til, om der er risiko for, at olie fra en restforurening er trængt ind ellerkan trænge ind i væggene og øge afdampningen til rummet.Indeklimamålinger skal udføres med behørig hensyntagen til de tidslige variationer,som kan observeres i stofkoncentrationer i poreluft grundet barometertryk,temperatur, nedbørsforhold med mere på måledagene.

7.4

Forslag til afhjælpende foranstaltninger

Såfremt risikovurderingen viser, at forureningen udgør en risiko for sundhed ellermiljø, skal afrapporteringen af undersøgelsen indeholde et forslag til hvordanforureningen fjernes og den hidtidige tilstand genoprettes eller tilsvarendeafhjælpende foranstaltninger. Dette forslag kan omfatte et eller om nødvendigt flerescenarier til afhjælpning af de fundne risici. Afhjælpningsscenarierne skal prissættes,så kommunen kan vurdere proportionaliteten i forbindelse med valget afafhjælpningsscenarie. Se hertil kapitel 8 nedenfor.I forbindelse med prissætningen af de enkelte afhjælpningsløsninger henvises iøvrigt til /11/, som angiver forudsætninger og enhedspriser for forskellige typeroprensning i forbindelse med oliespild ved og under boliger. Der skal dog i denforbindelse gøres opmærksom på dels, at der kan være nogle lokale prisforskellesamt den generelle pristalsudvikling, dels at omkostninger forbundet medforureningsfjernelse i ældre/dårligt funderede bygninger kan være forbundet med enstor usikkerhed og være meget specifikke for den enkelte ejendom. De angivneenhedspriser i /11/ kan således udelukkende anvendes til at give en realistiskstørrelsesorden for afhjælpningsomkostningerne, hvorfor der på større sager børindhentes egentlige tilbud baseret på de lokalitetsspecifikke forhold. Disse kan dogogså være behæftet med usikkerhed.

7.4.1 RetableringI forbindelse med undersøgelsen skal der, når det er et krav i påbuddet6, foretagesretablering af de arealer og bygninger, der har været berørt af undersøgelserne.Dette kan fx indbefatte opfyldning af huller i gulvet, hvor der er foretagetporeluftsmålinger eller sløjfning af boringer.Kommunen kan eventuelt tillade at undlade retablering, hvis undersøgelsen viser, atyderligere afhjælpning af forureningen er nødvendig, og denne afhjælpning vil påvirkede steder, der skal retableres.

Det fremgår af de gældende forsikringsbetingelser, at retablering af bygninger påtankejeres ejendom er forsikringsdækket. Det vil sige, at forsikringsselskabet reetablererbygninger på tankejeres ejendom uanset, om det er et krav i påbuddet.

8 Afhjælpende foranstaltninger8.1Meddelelse af oprensningspåbud

Hvis undersøgelsen viser, at forureningen udgør eller kan udgøre en risiko forsundhed eller miljø, skal kommunen træffe afgørelse om fjernelse af forureningenog genopretning af den hidtidige tilstand eller tilsvarende afhjælpendeforanstaltninger (meddelelse af oprensningspåbud).Et oprensningspåbud indebærer, at den før forureningen bestående tilstand skalgenoprettes. Genopretning af den hidtidige tilstand indebærer som udgangspunktfjernelse af al forurening fra villaolietanken. Ifølge Koldingdommen7førerproportionalitetsprincippet dog til, at en forurening eller restforurening med olie –uafhængigt af omkostningernes størrelse – som udgangspunkt ikke kan påbydesfjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller ifremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.I forbindelse med udstedelse af oprensningspåbuddet skal kommunen tage stillingtil, hvilke afhjælpningsforanstaltninger, der skal foretages samt omfanget af disse.Ved fastlæggelsen af omfanget af de afhjælpende foranstaltninger skal det sikres, atforanstaltningerne:Fjerner de nuværende risici i forhold til arealanvendelse, herunder indeklimaeti eksisterende bygninger.Sikrer områdets udnytbare grundvandsressourcer, herunder vandkvaliteten påigangværende vandindvindinger og overfladevand.Fjerner potentielle risici i forhold til en eventuel fremtidig mere miljøfølsomarealanvendelse, herunder indeklimaet i evt. fremtidige bygninger.Sikrer områdets grundvandsressourcer i en fremtidig situation, hvor risikoenkan være større end ved den nuværende situation (fx ved fjernelse af en p.t.eksisterende bygning/fast belægning over forureningen).

Risikovurderingen og omkostningerne til det eller de af påbudsadressaten opstilledeafhjælpningsscenarier vil typisk være grundlaget for valget af afhjælpningsløsning.

8.1.1 ProportionalitetsvurderingNår kommunen meddeler et påbud, jf. § 48 skal det ske under iagttagelse af detforvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette har særlig betydning vedvurderingen af omfanget af de afhjælpningsforanstaltninger, der skal foretages.Udgangspunktet i jordforureningsloven er, at den hidtidige tilstand – dvs. dentilstand, der bestod før forureningen indtraf – altid skal genoprettes, hvilket bl.a.indebærer, at forureningen skal fjernes.

Sag nr. 55/2004 afsagt af Højesteret den 30. juni 2005.

Som en undtagelse til dette udgangspunkt gælder det almindelige forvaltningsretligeproportionalitetsprincip. Proportionalitetsprincippet indeholder således to forskelligeundtagelser til princippet om fuldstændig genopretning. For det første skaludgifterne og de øvrige omkostninger ved en undersøgelse og en eventueloprensning af en forurening altid skal værenødvendige.For det andet skaludgifterne ståi et rimeligt forholdtil den miljømæssige eller sundhedsmæssigegevinst ved at fjerne forureningen, herunder set i forhold til risikoen forbundet medat lade hele eller en del af forureningen forblive på ejendommen.Det følger at det første krav – at en given undersøgelse eller oprensning skal værenødvendigaf hensyn til miljøet eller menneskers sundhed – at en undersøgelse elleren oprensning ikke kan påbydes, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, atden forurening, som påbuddet angår, hverken aktuelt eller i fremtiden kan indebæreen risiko for miljøet eller menneskers sundhed.Eksempel 8.1.I den såkaldte Kolding-sag pådømt af Højesteret (refereret i UfR 2005, side 2923) var der blevetkonstateret en olieforurening delvist under bryggerset i en beboelsesbygning hidrørende fra enlækage fra husets oliefyr. Et rådgivende ingeniørfirma anbefalede i den forbindelse en oprydning, der2ville indebære, at der henstod en restolieforurening på 2,5 m i dybden 2,5 til 4,5 m under terræn.Omkostningerne ved oprydning af denne restforureningen isoleret ville være 190.000 kr. Kommunenafgjorde imidlertid, at det anbefalede afværgetiltag med restforurening ikke opfyldte kravet omgenoprettelse af hidtidig tilstand, hvorfor det ikke kunne accepteres.Højesteret ophævede kommunens påbud og hjemviste sagen under henvisning til, at kommunen ikkehavde foretaget nogen konkret vurdering af, om restforureningen efter den anbefalede delviseoprensning indebar en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. I den forbindelse udtalte Højesteret bl.a.,at proportionalitetsprincippet må føre til, at en forurening eller restforurening med olie - uafhængigt afomkostningernes størrelse - som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en højgrad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- ellersundhedsmæssig risiko.

Afgørelse om oprensningspåbud kan med andre ord kun træffes, når enrisikovurdering viser, at det ikke kan udelukkes, at der kan være en aktuel ellerfremtidig risiko for sundhed eller miljø (risikovurderingen). Hvis der kan efterlades enforurening på en måde, hvor der derefter er en høj grad af sikkerhed for, at dennemindre forurening hverken aktuelt eller i fremtiden vil indebære en miljø- ellersundhedsmæssig risiko, kan denne forurening ikke kræves fjernet. Dette gælderuafhængigt af omkostningernes størrelse ved fjernelse af den pågældendeforurening.Som en konsekvens heraf skal der altid – forinden der udstedes etoprensningspåbud om at fjerne al forurening – tages stilling til, om der kanefterlades en mindre restforurening på den forurenede ejendom, der i givet fald ikkevil indebære den ovennævnte risiko.Fremgangsmåden ved risikovurderingen er nærmere beskrevet i afsnit 7.3.2.Det andet krav, der følger af proportionalitetsprincippet, er, at kommunen skal sikresig, at de udgifter, der medgår til opfyldelse af et påbud, står i rimeligt forhold til denmiljømæssige gevinst, der vil være forbundet med påbuddets opfyldelse. Samtidigindebærer kravet, at hvis genopretningen kan foretages lige godt ved flere metoder,skal den billigste vælges.

Ved bedømmelsen af, om omkostningerne til fjernelse af en given forureningoverstiger den miljømæssige eller sundhedsmæssige gevinst ved en fjernelse, skalkommunen lægge vægt på, at det altovervejende udgangspunkt i loven er, atforureninger, der kan udgøre en potentiel fare, altid skal fjernes, og at en række afde værdier, som jordforureningsloven tilsigter at beskytte (drikkevand mv.), ervanskelige at prissætte.Heroverfor skal kommunen lægge vægt på, om der er et misforhold mellem denaktuelle eller potentielle risiko ved en given forurening sammenholdt medomkostningerne ved en fjernelse. Heri indgår de risikofaktorer, der fremgår afrisikovurderingen, jf. afsnit 7.3.2. ovenfor, og det overslag over omkostninger, der erudarbejdet af påbudsadressaten i forbindelse med undersøgelsen af forureningen.I nogle situationer vil fx bygninger eller andet skærme for en mindre restforurening,og fjernelse af disse vil medføre så store omkostninger ved oprensning, at dette er iet helt åbenbart misforhold til risikoen ved at lade en mindre restforurening forblivepå ejendommen eller etablere foranstaltninger til nedbringelse af risikoen ved atladeforureningenblivepåejendommen.Isådannetilfældevilproportionalitetsprincippet kunne føre til, at der ikke skal meddeles påbud omoprensning. Afvejningen heraf er dog skønsmæssig, og hensynet til minimering afrisikoen ved forureningen er i den forbindelse tungtvejende.Eksempel 8.2.I en sag afgjort af Miljøklagenævnet (MKN 113-00014 af 9. januar 2009) var der konstateret enolieforurening fra brud på en olierørledning til en indendørs villaolietank, hvorved ca. 1.100 liter olievar løbet ud i jorden. Kommunen afgjorde, at forureningen skulle undersøges og oprenses.Forsikringsselskabet gennemførte en forureningsundersøgelse og foretog bortgravning af 244 tonsolieforurenet jord. Der blev herved efterladt en restforurening vurderet til ca. 140 kg olie fordelt i ca. 11tons jord over et areal på 38 m� i 1-3 meters dybde. Der blev udtaget poreluftprøver og vandprøver fraet terrænnært grundvandsmagasin til afklaring af restforureningens påvirkning af indeklima oggrundvand. Lokaliteten er beliggende i et område med drikkevandsinterreser, og afstanden tilnærmeste indvindingsboring er ca. 2 km. Nærmeste overfladevandområde er en bæk 150 fralokaliteten. Forsikringsselskabets rådgiver vurderede, at det vil koste ca. 500.000 kr. at fjernerestforureningen på grund af udgifter til delvis nedrivning og genopførelse af huset på grunden, mensfjernelse af forureningen, hvis den var fritliggende, ville koste 50.000 kr. Rådgiver konkluderer, at derikke nogen reel eller potentil risiko for sundhed eller miljø, undtagen hvis der graves dybere end 1meter. På baggrund heraf foreslår rådgiver, at restforureningen efterlades. Kommunen er sammenmed amtet uenig heri, idet JAGG-beregninger indikerer en risiko for grundvandet, og der desudenfundet fri oliefase i grundvandet. I stedet kræver kommunen en bedre dokumentation forrestforureningen, en revideret risikovurdering og flere prissatte alternativer til total oprensning. Efterflere undersøgelser og fornyet vurdering af restforurening (nu vurderet til 90 kg olie) og risiko, foreslårrådgiveren, at der kan gennemføres monitering af grundvandet i en afgrænset periode. Kommunenpåbyder i stedet oprensning af restforureningen. Forsikringsselskabet påklager afgørelsen tilMiljøklagenævnet under henvisning til, at det ikke vil være i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet at påbyde fjernelse af restforureningen, da den kun udgør en meget lille,potentiel risiko for sundhed og miljø, mens udgifterne til oprensning af restforureningen er opgjort til860.000 kr.Miljøklagenævnet vurderer, at restforureningen består af 229 kg olie på et areal på 22 m�. NævnetsJAGG-beregninger viser en overskridelse af kvalitetskriteriet for grundvand umiddelbart underlokaliteten med 8-15 gange. Nævnet anfører desuden, at der ifølge beregningerne vil ske enforurening af grundvandet med ca. 6 g olie om året i tusinder af år fremover. Nævnet finder endvidere,at der vil være en risiko for kontakt med forureningen ved ombygningsarbejde, som i det konkretetilfælde ikke kan anses for usandsynlige inden for en kort årrække, hvor det ikke kan antages, atforureningen er nedbrudt i et sådant omfang, at den ikke udgør en risiko ved kontakt. Endelig findernævnet, at risikoen for indeklimaet ikke er tilstrækkeligt belyst. På baggrund heraf finder nævnet, atomkostningerne til en total oprensning af restforureningen, som forventes at være under 1 mio. kr.ekskl. moms, ikke strider mod det forvaltningsretslige proportionalitetsprincip. Nævnet ændrerkommunens afgørelse til et påbud om at udarbejde projekt for oprensning af restforureningen, så den

miljø- og sundhedsmæssige risiko fra forureningen fjernes.

I eksempelboksene 8.3 – 8.5 er vist 3 tænkte eksempler påproportionalitetsvurderingen i form af afvejningen af på den ene side de samledeomkostninger til oprensning af en forurening og på den anden side den risiko,forureningen udgør. Eksemplerne er medtaget, fordi der endnu kun findes fåeksempler fra praksis.Efterhånden som praksis udvikler sig, vil Miljøstyrelsen følge op med vejledendeudtalelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en proportionalitetsvurderingaltid skal være baseret på de konkrete forhold. Eksemplerne kan derfor ikke udenvidere lægges til grund.Eksempel 8.3.En utæthed i en underjordisk tank har over flere år bevirket en jordforurening i 2-3 meters dybde på ialt 160 kg olie, heraf 30 kg inde under huset. Der er tillige fundet olieforurening i et terrænnært,indvindbart grundvandsmagasin umiddelbart under det forurenede område, mens der ingen forureninger i grundvandet 8 meter nedstrøms for det forurenede område. Nærmeste indvindingsområde tilvandforsyning er beliggende 1,5 km fra lokaliteten. Nærmeste overfladevandområde er beliggende ca.700 m fra lokaliteten. Ud fra oliens mængde og sammensætning samt de geologiske oghydrogeologiske forhold vurderes det ved hjælp af JAGG trin 2, at olien vil kunne sprede sig ca. 35meter nedstrøms. Imidlertid vurderes det ud fra erfaringsdata fra lignende forureninger /7/, at hvis de130 kg forurening uden for huset fjernes, vil restforureningen på 30 kg sandsynligvis kun kunne giveanledning til en forureningsfane på højst 11 meter. Dette stemmer overens med de konkrete målinger,hvor grundvandsforureningen har spredt sig mindre end 8 meter fra kilden. Beregninger i JAGG samtto runder med poreluftmålinger under gulv viser, at en efterladelse af restforurening ikke vil medføre etindeklimaproblem. Der vil ikke være risiko for kontakt med forureningen ved udskiftning af kloakrørunder huset og lignende, men det vil være nødvendigt at fjerne restforureningen, hvis huset senererives ned, eller der graves ud til kælder. Der ses dog ingen konkrete indikationer for, at sådannearbejder måtte forestå indenfor de nærmeste 5-10 år. Omkostningen til en eventuel senere fjernelseaf restforureningen skønnes i denne forbindelse at være ca. 20.000 kr.Der foreligger således to løsningsmuligheder:a)Bortgravning af 130 kg forurening uden for huset, hvorved restforureningen bliver 30 kg ogden potentielle risiko for vandindvindingsinteresser reduceres til max 11 meter, mens der vilvære en ulempe for grundejer ved senere nedrivning eller kælderudgravning. Der foretagesen monitering af grundvandet i 2 år for at sikre, at forureningsfanen ikke spreder sigyderligere. Pris 550.000 kr.Delvis nedrivning af huset, bortgravning af al forureningen og genopbygning af huset. Hervedelimineres den potentielle risiko for vandindvindingsinteresser og risikoen forforureningspåvirkning ved senere nedrivning eller kælderudgravning undgås. Pris 1.150.000kr.

I eksemplet bør kommunen vælge løsning a), idet merudgiften på 600.000 kr. til løsning b) ikkevurderes at være proportional med den relativt begrænsede potentielle risiko, restforureningen udgør.Det bemærkes, at der er tale om en potentiel risiko for en eventuel fremtidig vandforsyning tæt pågrunden, og denne risiko kan undgås ved at undlade at etablere eventuelle fremtidigevandforsyningsboringer i en vis afstand fra grunden.

Eksempel 8.4.En tank på en ældre landbrugsejendom har i flere år lækket med det resultat, at anslået mellem 500og 1.000 liter olie er sivet ud i jorden. Rådgiveren foretager en undersøgelse, der viser, at olien erdelvis nedbrudt, således at der nu skønnes at være ca. 600 kg olie tilbage i jorden, heraf ca. 1/3 somfri fase. Forureningen er beliggende i en dybde af 1,5 - 5,0 meter tæt op ad stuehuset, som erfunderet på syldsten, og den forurenede jord kan således ikke bortgraves uden stor risiko foromfattende sætningsskader på huset. Det vurderes ud fra tilstedeværelsen af fri fase ogerfaringsopsamlingen /7/, at forureningen kan medføre spredning af forurening i grundvandet op til 48meter nedstrøms det forurenede område. Konkrete målinger viser, at den nuværende spredning er

omkring 30 meter nedstrøms for hotspot. Der er tale om et højt beliggende, frit magasin udenoverliggende dæklag af ler, hvorved magasinet bliver meget sårbart over for forureningsnedsivning.Nærmeste vandindvindingsboring er beliggende ca. 2,3 km væk, så der er alene tale om en potentielgrundvandsrisiko ved fremtidig vandindvinding i området. Der vurderes ikke at være risiko forindeklimaet, men ved eventuel fremtidig udgravning til under 1,5 meters dybde er der risiko for kontaktmed forureningen.Rådgiveren foreslår følgende løsninger:a) Den tilgængelige del af den fri fase oppumpes. Forureningsfanen i grundvandet forudsættes atblive betydeligt kortere grundet naturlig nedbrydning. Dette er dog ikke eftervist, og der skal derforpåregnes monitering af grundvandet i 3-5 år. Pris: 450.000 kr. ekskl. moms.b) Huset nedrives delvis, al jordforureningen bortgraves, og huset genopbygges. Derved elimineresgrundvandsrisikoen og den potentielle risiko ved eventuelt fremtidigt gravearbejde. Pris: 1,7 mio. kr.ekskl. moms.Her bør kommunen vælge løsning b), idet løsning a) i det konkrete tilfælde vurderes ikke at givetilstrækkelig grad af sikkerhed for, at risikoen for grundvandet reduceres, da der er tale om et sårbartmagasin uden dæklag af ler, og risikovurderingen indikerer, at forureningen vil kunne sprede sigrelativt langt nedstrøms for grunden.

Eksempel 8.5.En overjordisk tank er sprunget læk umiddelbart efter en påfyldning, således at ca. 2.000 l er løbet udog nedsivet i jorden omkring tanken, hvor belægningen består af perlegrus. Forsikringsordningenforanstalter samme dag en hurtig indsats i form af opgravning af den forurenede jord omkring tanken,således at forureningen ikke spreder sig yderligere. Dog er en del af olien sivet ind under huset, ogved hjælp af vandrette og skrå boringer i gravefronten bliver restforureningen afgrænset til ca. 190 kgolie beliggende i 0,5-2,5 meters dybde. Beregninger viser, at forureningen kan udgøre en risiko forindeklimaet og en potentiel risiko for et indvindbart, terrænært grundvandsmagasin, hvorfra der dogikke sker indvinding i dag. Der udføres dernæst JAGG trin 2 beregninger, som viser, at forureningenvil kunne give anledning til en forureningsfane på over 100 meter. Rådgiveren udfører omfattendemålinger af grundvandet, og disse viser en forureningsfanen på ca. 15 meter. Ved sammenligning afde målte koncentrationer med erfaringsdata fra sager under lignende forhold /7/ når rådgiveren fremtil, at den maksimale længde af fanen sandsynligvis højst vil kunne blive 22 meter.Rådgiveren foreslår følgende løsningsmuligheder:a) Gulvet brydes op i den del af huset, hvor forureningen er beliggende, og den forurenede jordfjernes ned til 1,0 meters dybde, , hvorefter der retableres med betongulv. Derved elimineres risikoenfor indeklimaet, mens grundvandsrisikoen kun reduceres marginalt, da forureningen stadig dækkerdet samme areal. Der efterlades ca. 150 kg olie. Endvidere moniteres forureningen i grundvandet i enperiode på 3 år for at sikre, at forureningsfanen ikke spreder sig mere end de nuværende 15 meter.Pris: 400.000 kr.b) Som a), men den forurenede jord fjernes ned til 2,5 meters dybde. Herved kan både indeklima- oggrundvandsrisiko elimineres. En så dyb udgravning forudsætter imidlertid omfattende geotekniskeforanstaltninger for at sikre huset. Pris: 1,9 mio. kr. ekskl. moms.I dette eksempel bør kommunen vælge løsning a), idet forureningsfanen i grundvandet med storsikkerhed ikke vil overskride 22 meter, hvilket underbygges af de nuværende målinger og denefterfølgende monitering i en begrænset periode. Der er ydermere er tale om et terrænnærtgrundvandsmagasin, hvorfra der kun er begrænsede muligheder for vandindvinding. Merudgiften på1,5 mio. kr. vurderes således ikke at være proportional med den trods alt begrænsede risiko, somforureningen udgør for eventuelle fremtidige vandforsyningsinteresser. Hvis der i stedet alleredehavde været en vandindvindingsboring, som ville kunne påvirkes af en forureningsfane på 22 meter,eller hvis forureningen kunne sprede sig til en mere betydende grundvandsressource, ville dette væreskærpende omstændigheder, som trækker mod løsning b). Det skal bemærkes, at løsning a) vilmedføre en vis ulempe for grundejer med hensyn til senere ændringer i boligen (kælder), men i ogmed at den øverste meter forurenet jord er udskiftet, vurderes der i det pågældende tilfælde ikke atvære forureningsrisiko ved almindelige aktiviteter såsom reparation af kloakrør. Der foreligger ingenkonkrete planer eller lignende for de nærmeste år, som indikerer behov for dybere gravning.

Det bemærkes, at ved en eventuel fremskyndet forureningsfjernelse eller frivilligoprensning skal dokumentationen for forureningsfjernelsen og omkostningerne hertilindgå i kommunens vurdering af behovet for et oprensningspåbud. Dog skalomkostningerne ikke indgå i kommunens vurdering, hvis den fjernede forureningikke ville udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Tilsvarende gælder foromkostninger til en eventuel senere frigravning af tilfyldt jord med henblik påfjernelse af en restforurening.

8.1.2 Krav til påbuddets form og indholdKommunen skal ved udarbejdelsen af oprensningspåbuddet sikre sig, atformkravene i jordforureningsloven og forvaltningsloven er opfyldt. Det vil sige, atpåbuddet skal:Være skriftligtIndeholde en fristVære klart og bestemtIndeholde en begrundelseIndeholde en klagevejledning

sammenlignes med et egenkontrolvilkår. Kommunen skal i påbuddet fastsætte,hvordan og hvor længe moniteringen skal foregå. Hvis dette allerede er fastsat i etmoniteringsprogram, kan kommunen henvise til dertil.Det bør også fremgå af påbuddet, hvordan oprensningens resultater skal beskrivesog dokumenteres.Der skal herudover gives en kort og præcisbegrundelse,der henviser tilretsreglerne (dvs. navnlig jordforureningslovens § 48, stk. 1), de faktiskeomstændigheder, som kommunen har lagt vægt på ved afgørelsen, og dehovedhensyn, der har været bestemmende for påbuddets indhold, jf.forvaltningslovens § 22 og § 24. Det bør herunder også fremgå af påbuddet, hvilkeparter der har været varslet/hørt efter forvaltningslovens § 19, stk. 1 og parterneseventuelle kommentarer.Efter § 77, stk. 1, nr. 1, i jordforureningsloven, kan kommunens påbud påklages tilMiljøklagenævnet og indbringes for domstolene. Påbuddet skal derfor ledsages afenklagevejledning,jf. forvaltningslovens §§ 25 og 26. Se nærmere om klage ogsøgsmål i kapitel 10.Når kommunen har sikret sig, at påbuddets indhold og form er i overensstemmelsemed ovenstående, sendes påbuddet til tankejeren og de klageberettigede.Påbud efter jordforureningslovens § 48, stk. 1, skal ikke tinglyses, idet der ikke erfastsat nærmere bestemmelser herom i medfør af jordforureningslovens § 48, stk. 7.Som forslag til paradigme for oprensningspåbud henvises til bilag 6.

8.1.3 Kommunen vurderer om oprensningspåbuddet er opfyldtNår de påbudte afhjælpningsforanstaltninger er udført, skal kommunen vurdere, omoprensningspåbuddet er opfyldt. Denne vurdering sker på baggrund af en afsluttenderapport fra rådgiveren.Hvis rapporten dokumenterer, at der ikke er nogen restforurening, som udgør en farefor sundhed eller miljø, og området er retableret, kan oprensningspåbuddet anses foropfyldt.I tilfælde af, at påbudsadressat foreslår at efterlade en restforurening, som, på grund afnye oplysninger, ikke er i overensstemmelse med det oprensningsscenarie,kommunen har påbudt, skal det være dokumenteret med en høj grad af sikkerhed, atrestforureningen ikke udgør en risiko for sundhed eller miljø. Alternativt bør kommunenforetage en fornyet proportionalitetsafvejning ud fra påbudsadressatens oplysningerom risikoen ved restforureningen og omkostningerne til fjernelse af denne.Hvis der er igangsat en monitering som sikkerhed for, at en forurening ikke udgør enuacceptabel påvirkning fx grundvand eller indeklima, og det i moniteringsperioden visersig, at koncentrationerne er stigende eller kommer over et acceptabelt niveau, børkommunen udstede et nyt oprensningspåbud i henhold til et oprensningsscenarie, derpå forhånd bør være beskrevet af påbudsadressaten, og som med en høj grad afsikkerhed kan eliminere risikoen. Kommunen kan i stedet for at udstede et nytoprensningspåbud påbyde moniteringsperioden forlænget i en kortere periode

eksempelvis 6 måneder for at følge udviklingen i koncentrationsniveauet, hvis detvurderes, at restforureningen ikke udgør en akut risiko og at en forlængetmoniteringsperiode kan tilvejebringe et grundlag, der godtgør, at restforureningen ikkeudgør en risiko.Som udgangspunkt for kommunes vurdering af om dokumentationen af oprensningenog oprensningsniveauet er tilstrækkeligt, er I de følgende afsnit angivet den tekniskefremgangsmåde for forskellige oprensningsmetoder og dokumentation af disse.

8.2

Teknisk fremgangsmåde ved afhjælpning

8.2.1 GravesagerI langt de fleste af sagerne /6/ skal de afhjælpende foranstaltninger påvillaolietanksagerne bestå af en bortgravning af den forurenede jord.Som tidligere nævnt vil størstedelen af disse sager være simple forureningsmæssigt,således at al forureningen kan bortgraves. Til gengæld varierer sagernes kompleksitetmed hensyn til det entreprenørmæssige arbejde afhængig af forureningens størrelseog placering i forhold til boligen, forureningsdybden, adgangsforholdene mv.Generelt er gravesagerne relativt komplicerede ud fra et entreprenørmæssigtsynspunkt. Dette skyldes hovedsagligt, at forureningen ofte sker tæt på boligen, og atder ofte er begrænset adgangsforhold. Dette sætter begrænsninger til detentreprenørmaskinel, der umiddelbart kan anvendes, og dermed den opnåeligegravedybde, ligesom der skal tages hensyn til boligens fundering, så der ikke skersætningsskader. På mange sager må boligen således i begyndelsen afopgravningsfasen først stabiliseres ved, at der udføres understøtninger affundamentet, evt. i flere omgange, inden der kan graves til den nødvendige dybde.Dette gælder både ved indvendige og udvendige opgravninger.Understøtningerne kan udføres som sektionsvise understøbninger, hvor derunderstøttes et mindre område ad gangen, eller ved at lave borede fundamenter, hvorder bores til under den nødvendige opgravningsdybde, hvorefter borehullet opfyldesmed beton. De borede fundamenter hæftes på boligens eksisterende fundament,hvorefter opgravningen af forurenet jord kan påbegyndes.Behovet for understøtninger afhænger også af den lokale geologi ogudgravningsdybden. Er der tale om en mindre udgravning i en fast ler, kanopgravningen muligvis gennemføres uden nogen videre foranstaltninger, hvorimodudgravning i løst sand som oftest kræver en væsentlig stabilisering af boligen førudgravning.På de sager, hvor der er relativt gode adgangsforhold, og hvor der kan anvendesstørre gravemaskiner, kan der ved opgravninger tæt på boligen med fordel anvendesgravekasse, så opgravningen af det forurenede jord sker ved sektionsvis opgravning,hvor der genindfyldes rent sand, der komprimeres før næste sektion udgraves. Derkan ligeledes anvendes opboringsmetode, hvor det forurenede jord opbores med ensnegl på 0,6-1,6 m i diameter i et forerør, som stabiliserer borehullet og sikrer, atjorden uden omkring borehullet ikke skrider sammen og forårsager sætningsskade.Ved anvendelse af disse to metoder er stabilisering i form af understøtning af boligenmuligvis ikke nødvendig.

På sager, hvor forureningen er beliggende under garager, carporte, udhuse oglignende, kan det være nødvendigt at nedrive disse bygninger eller dele heraf, førgravearbejdet igangsættes. Omkostningerne forbundet med nedrivning ogefterfølgende genopførelse er som regel langt mindre end de omkostninger, der vilvære forbundet med at stabilisere bygningen og gennemføre opgravningen medbygningen beliggende i udgravningsområdet.Ved indvendig opgravning af forureningen skal der ofte udføres understøtninger affundament og vægge for at undgå sætningsskader. Der vil ofte være meget begrænsetplads til opgravning og håndtering af jorden, hvorfor anvendelse af maskiner kan værevanskelig. Der vil typisk blive anvendt minigraver, hvis der er tilstrækkelig plads, mender vil ofte skulle håndgraves for at fjerne den forurenede jord. Jorden transporteres udaf boligen ved brug af transportbånd, maskindrevne trillebøre eller blot almindeligetrillebøre.I forbindelse med opgravningerne skal rådgiveren være opmærksom på, atdokumentation for oprensningsniveauet sikres.Dokumentationen af oprensningsniveauet vil på udgravningssagerne oftest bestå afudtagning af enkeltjordprøver fra kant og bund af udgravningen, hvorfra der er fjernetfyringsolieforurenet jord. Dette har umiddelbart den fordel, at prøveudtagningen kankoncentreres om de områder, hvor der ud fra feltobservationer i forbindelse medgravearbejdet vurderes at være størst risiko for, at der kan være efterladtrestforurening. Det vil således være lettere at udvælge områder med risiko forrestforurening i en udgravning, hvor der er langt bedre mulighed for at følgeforureningsspredningen, end i boringer foretaget fra terræn, som fx i forbindelse meddokumentation af en in-situ oprensning.Det nødvendige antal dokumentationsprøver vil afhænge af den konkrete sag,herunder de lokale geologiske forhold på ejendommen. Der vil således være behov foret større antal dokumentationsprøver i inhomogen jord, som ler med sandslirer, end ihomogen sand. Tilsvarende kan der være behov for en ekstra dokumentation, hvis derer risiko for forureningsspredning langs med nedgravede kloakker, kabler m.v., hvorforureningen kan være spredt i fyldaflejringer omkring de nedgravede installationer.På en typisk sag bør der udtages en prøve fra hhv. udgravningens kant og bund pr. ca.20-40 m2. Antallet skal dog altid fastlægges på baggrund af en vurdering af denkonkrete sag, herunder den lokale geologi m.v. Der skal dog som hovedregel udtageskontrolprøver fra alle udgravningens kanter og bund /1/, som angivet på figur 8.1.

a) Set fra siden:4m

b) Set fra oven:4mKP

BPBPKPBortgravet forureningKP = Kantprøve

BP = Bundprøve

2,3 m

Figur 8.1:Principskitse af antal og placering af kant- og bundprøver fraudgravning.

8.2.2 In-situ oprensningerPå enkelte sager, hvor en bortgravning af forureningen er meget omkostnings-krævende eller vanskeligt gennemførlig i praksis, kan det være relevant atgennemføre en in-situ oprensning af forureningen, fx ved forceret biologisknedbrydning eller vakuumventilering /12, 10/. I praksis har det dog vist sig at væremeget vanskeligt at foretage fuldstændige oprensninger af fyringsolieforureningerved hjælp af in-situ oprensningsmetoder indenfor en begrænset periode. Genereltkan in-situ oprensninger således ikke anbefales på villaolietanksager.Hvis der undtagelsesvis planlægges gennemført en in-situ oprensningsmetode, børkommunen stille krav om dokumentation for metodens oprensningseffekt, og derbør, allerede inden oprensningen igangsættes, både være aftalt en oprensningsgradog tidshorisont samt en beskrivelse af relevante alternative metoder, hvisoprensningen ikke forløber som forventet. Denne fremgangsmåde adskiller sigprincipielt ikke fra in-situ oprensninger på andre typer af forureningssager /10/.I forbindelse med in-situ oprensning skal rådgiveren være opmærksom på, at sikre, atder tilvejebringes den nødvendige dokumentation for oprensningsniveauet.Ved in-situ oprensninger vil dokumentationsprøverne typisk blive udtaget framiljøtekniske boringer og ikke fra en udgravning. Dette vil give et dårligere billede afforureningsspredningen, hvorfor der bør stilles skærpede krav til dokumentationenfor oprensningen. Dette adskiller sig principielt ikke fra andre forureningssager, hvorder anvendes in-situ oprensningsmetoder /10/. Ud over størrelsen af forureningenog det forurenede område er jordens homogenitet de mest afgørende enkeltfaktorerved fastlæggelsen af et tilstrækkeligt prøvetagningsnet (punkter i planen og dybden)og dermed for antallet af jordprøver til dokumentation for oprensning.I forbindelse med slutdokumentationen for in-situ oprensningen anbefales det, somved gennemførelsen af forureningsundersøgelser, at der som minimum foretages endokumentation med hensyn til boringstæthed og analyseantal.

8.2.3 IndeklimaforanstaltningerPå sager, hvor der efterlades restforurening, kan det som en delafhjælpningsforanstaltningerne være nødvendigt at sikre indeklimaet i boligen.af

Hvilke foranstaltninger der vil være tilstrækkelige på den enkelte sag, afhænger bl.a. afden efterladte mængde fyringsolie, koncentrationsniveauet og den vertikalebeliggenhed af restforureningen.I sager, hvor restforureningen er relativt begrænset og evt. relativt dybtliggende, kandet være tilstrækkeligt, at der efter opgravning af forureningen og genindfyldning medrent sand støbes et nyt tæt betongulv, der overholder det gældendebygningsreglement. Sikringen af indeklimaet kan også ske ved, at der foretages entætning af alle fuger og tætning ved rørgennemføringer med en fugemasse. For at

sikre at de flygtige kulbrinter ikke trænger op igennem gulvet ved disse steder, skalfugemassen være resistent for kulbrinter. Med hensyn til vurderingen af den ekstrasikkerhed, der vil kunne opnås med sådanne foranstaltninger, henvises til afsnit 7.2.3.Hvor restforureningen har et større omfang kan det være nødvendigt at etablereventilationsdrænidetkapillarbrydendedrænlagunderbetongulvet.Ventilationsdrænene føres ud af boligen og afsluttes typisk med en svanehals, somopstilles ved boligen eller væk fra denne. Hermed sikres det, at der foretages enpassiv ventilation af de flygtige kulbrinter.Det skal ved placering afsvanehalsen/udgangen af ventilationsdrænet sikres, at afdampning fra drænet ikkesker i nærheden af vinduer, døre eller andre ventilationsenheder til boligen.Etablering af ventilationsdræn i forbindelse med opgravning af forureningen oggenindfyldning er ofte forbundet med relativt lave omkostninger set i forhold til deøvrige omkostninger, der er forbundet med opgravning inde i boligen. Det kan derforvære en fordel at etablere et ventilationsdræn i retableringsprocessen, således atbetongulvet ikke skal brydes op igen, hvis der efterfølgende viser sig stadig at være etindeklimaproblem.Viser det sig ved den efterfølgende dokumentation af effekten af den passiveventilation, at dette ikke er tilstrækkelig, er det muligt at igangsætte midlertidig aktivventilation ved montering af en pumpe til drænet. Det bemærkes dog, atafhjælpningsforanstaltninger som udgangspunkt ikke må være driftskrævende. Denaktive ventilation bør derfor kun finde sted i en afgrænset periode, hvorefter det børvære tilstrækkeligt med passiv ventilation, eksempelvis fordi forureningsindholdet iporeluften i den underliggende jord er faldet i mellemtiden.På nogle sager kan det foruden etablering af ventilationsdræn være nødvendigt atmontere en diffusionstæt membran under betongulvet for at minimere risikoen for, atder trænger flygtige kulbrinter op gennem betongulvet.Der bør udføres dokumentation af effekten af de udførte indeklimaforanstaltninger,typisk ved udtagning af nye poreluftprøver under gulvet eller eventuelt af afkastluftenfra den passive eller aktive ventilation.

8.2.4 Særlige forhold vedrørende forurening under bygningNår en forurening ligger under en bygning eller en vej, gør dette i en vis udstrækningforureningen utilgængelig.Forurening under garager, udhuse, carporte og lignende betragtes som udgangspunktikke som utilgængelig, idet disse konstruktioner typisk ikke vil kunne forudsættes atbestå i et længere tidsrum.Om forurening under en bygning kan siges at være beskyttet i ubegrænset tid kræveren konkret vurdering, hvori blandt andet bygningens tilstand og alder, områdetsplanlægningsmæssige karakter og eventuelle konkrete planer om bygningsmæssigeforandringer samt nedbrydningen af forureningen må indgå.Miljøklagenævnet har i en række afgørelser fundet, at en almindeligbeboelsesejendom som udgangspunkt ikke kan forudsættes at bestå uændret i mere

end 20-30 år frem. Det tilkendegivne tidsrum repræsenterer alene et udgangspunkt forden nødvendige vurdering. Konkrete forhold kan begrunde et andet resultat8.Vurderingen af bygningens forventede restlevealder kan fx foretages af enbyggesagkyndig eller beregnes ved hjælp af det udkast til et vurderingsværktøj, der erudarbejdet af bl.a. Statens Byggeforsknings Institut (SBI). Det er tilgængeligt påinternettet påwww.levetider.dk.Af figur 8.2 fremgår et eksempel på en beregning af en bygnings forventederestlevealder ud fra SBI’s vurderingsværktøj. Endvidere fremgår de data ogforudsætninger, som er lagt til grund ved den konkrete beregning.

Figur 8.2:

Eksempel på vurdering af forventet levealder på bygninger.

(www.levetider.dk).

Nævnets udtalelse om en bygnings levetid er anfægtet i en verserende retssag (juni 2009).

For at forebygge risikoen for kontakt med en forurening under en bygning i forbindelsemed senere bygningsrenoveringer af fx gulve eller udskiftning af nedgravede rør, kanman fjerne fx 1,0 meter jord under det eksisterende gulv og udlægge signalnet igravefeltet til adskillelse af ren jord fra forurenet jord. I det omfang en sådan fjernelsesker til minimum den dybde, hvor der kan forventes rørarbejder eller lignende iforbindelse med den almindelige vedligeholdelse og brug af bygningen, må en sådanjordfjernelse betragtes som tilstrækkelig til at forhindre risikoen for kontakt med denforurenede jord, dog undtaget risikoen for kontakt ved eventuel etablering af kælder.Det skal i øvrigt bemærkes, at der i forbindelse med bortgravning af forurenet jord nedtil mindst 1,0 meter under eksisterende gulvbelægning kan være behov forfunderingsmæssige ekstraforanstaltninger for at undgå sætningsskader på bygningen.Hvis forureningen efterlades, skal regionen vurdere, om den eventuelt skal kortlæggespå vidensniveau 2, og der skal derfor søges om tilladelse efter jordforureningslovens §8 til eventuelle senere bygge- og anlægsarbejder. Derved kan risikoen for kontakt medforureningen imødegås ved at der i forbindelse med byggearbejdet stilles denødvendige krav til håndteringen af den forurenede jord. Det skal i øvrigt bemærkes,at omkostningerne til håndtering af forurenet jord ved et efterfølgende bygge- oganlægsarbejde, hvor bygningen fjernes typisk vil være meget begrænsede i forhold tilde omkostninger, der vil være ved at fjerne restforureningen under en eksisterendebygning.Derudover kan der til reduktion af risikoen ved en restforurening under en bygningeventuelt etableres permanente foranstaltninger, som dog ikke bør væredriftskrævende eller medføre begrænsninger i grundejerens nuværende areal-anvendelse.Det skal understreges, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan efterlades forureningunder en bygning, kræver samme vurdering af øvrige risikoelementer ogproportionaliteten, som hvis der skulle efterlades forurening et andet sted.

8.2.5 Monitering af forureningPå sager, hvor der efterlades forurening, kan det være relevant, at der i entidsbegrænset periode efter den gennemførte afhjælpningsindsats udføresmonitering af grundvandet eller af poreluftkoncentrationerne under boligen.Moniteringen skal sikre, at antagelserne i risikovurderingen af forureningensudbredelse holder stik.Hvor beregninger viser, at der potentielt kan være en risiko for områdets udnytbaregrundvandsressourcer eller nærliggende overfladevand, men at det at det ud fraerfaringsopsamlingen /7/ og konkrete målinger kan sandsynliggøres med en højgrad af sikkerhed, at der i praksis ikke vil ske en forureningspåvirkning afvandressourcen, kan det være relevant som en sikkerhedsforanstaltning at udføreen monitering i udvalgte grundvandsboringer for at eftervise dette. Vejledning nr.6/1998 stiller i visse tilfælde krav om monitering /1/.Moniteringsboringerne placeres ved og nedstrøms den efterladte forurening og omnødvendigt i retning mod nærliggende indvindingsboringer eller overfladevand.Placering af filtersatte boringer m.v. er nærmere omtalt i afsnit 7.2. Det er her meget

vigtigt, at moniteringsboringerne med stor sikkerhed kan placeres indenforforureningsfanen.Der fastlægges et moniteringsprogram, som typisk indeholder:Hvilke boringer der skal udtages prøver fra.Hvor hyppigt der skal udtages grundvandsprøver.Hvilket analyseprogram (typisk totalkulbrinter, BTEX, evt. suppleret medredoxparametre/ilt).Hvor lang tid moniteringen skal foregå.Hvor ofte resultaterne skal rapporteres.

Eksempelvis kan moniteringsprogrammet indeholde krav om, at der skal udtagesgrundvandsprøver hver 3. eller hver 6. måned i en periode på typisk ikke over 2-3år. Dette vil i øvrigt være i overensstemmelse med /1/.Perioden bør dog fastlægges på baggrund af en konkret vurdering af bl.a.grundvandsstrømningshastigheden, så der opnås sikkerhed for, at evt. udvaskningfra forureningen eller grundvandstransport fra hot-spot-området observeres i defiltersatte boringer i moniteringsperioden.Ligeledes bør der foretages en vurdering af, at moniteringsperioden er tilstrækkeligtil at dokumentere, at de forventeligt højeste forureningskoncentrationer igrundvandet er opnået i moniteringsperioden. Analyseresultaterne afrapporteres, såkommunen har mulighed for at følge den løbende monitering. Der kan her typiskvære tale om afrapportering hvert halve eller hele år.Hvis beregninger indikerer en risiko for indeklimapåvirkning, som ikke vurderes atvære til stede i praksis, kan der gennemføres monitering af indeklima og poreluft forat dokumentere, at forureningen ikke har en uacceptabel påvirkning af indeklimaet.I forbindelse med udførelse af fx bortgravning af den øverste halve meter jord undergulvet kan der etableres poreluftstationer i gulvet, så det er muligt at udføre enefterfølgende monitering på poreluften, uden at skulle gennembore gulvet. Er der iforbindelse med indeklimasikringen udlagt et ventilationsdræn i det kapilære lagunder gulvet til passiv ventilation, bør dette være afproppet i en periode førudtagning af poreluftprøven, så det er den reelle ligevægtssituation i poreluften, dermåles på. Derved sikres det, at målingen repræsenterer en tilstand, hvor drænetikke har nogen effekt og at målingen viser den reelle indeklimabelastning udenafhjælpningsforanstaltninger. Derved sikres også en konservativ vurdering afindeklimarisikoen på lang sigt, hvis fx drænet på et senere tidspunkt fjernes.Der bør fastlægges et moniteringsprogram, som typisk indeholder:Placering af prøvetagningssteder.Hvor hyppigt der skal udtages poreluftsprøver.Hvilket analyseprogram (typisk totalkulbrinter, BTEX og C9-C10 og evt.suppleret med ilt og CO2).Hvor lang tid moniteringen skal foregå.Hvor ofte resultaterne skal rapporteres.

Det bemærkes, at der er et igangværende projekt, hvor der foretages enerfaringsopsamling på målte poreluftskoncentrationer i forbindelse medvillatanksager, hvor det er konstateret, at koncentrationerne typisk falder med tiden/8/.Hvis moniteringen af grundvand eller indeklima forløber som forventet ogdokumenterer, at forureningen ingen risiko udgør, kan sagen afsluttes. For dettilfælde, at det i moniteringsperioden viser sig, at koncentrationerne er stigende ellerkommer over et acceptabelt niveau, så det ikke kan afvises, at forureningen udgøren risiko for områdets grundvandsinteresser eller nærliggende overfladevand, børder på forhånd være udarbejdet et oprensningsscenarie for, hvordanforureningspåvirkningen fjernes helt, typisk ved bortgravning af forureningen.

8.2.6 RetableringI forbindelse med oprensningen foretages som regel retablering af de arealer ogbygninger, der har været berørt af oprensningsaktiviteterne.Retablering af arealerne angår den miljømæssige genopretning af den hidtidigetilstand i henhold til påbuddet. Dette kan fx indbefatte genopfyldning af udgravningermed ren jord.Retablering af bygninger betyder, at de bygninger, der har været nødvendige atnedrive helt eller delvist, genopføres. Det fremgår af de gældendeforsikringsbetingelser, at retablering af bygninger på tankejeres ejendom erforsikringsdækket. Dette er ikke noget, kommunen skal eller må fastsætte krav om.

8.2.7 Den afsluttende rapportEfter udførelse af de afhjælpende foranstaltninger skal rådgiveren udarbejde enafsluttendedokumentationsrapportmedresultaternefradeudførteafhjælpningsforanstaltninger.Rapporten skal indeholde en beskrivelse af de udførte afhjælpningsforanstaltningermed angivelse af:Mængde forurenet jord der er bortskaffet.Områder på ejendommen hvorfra den forurenede jord er bortskaffet.Feltobservationer,rådgiverharforetagetiforbindelsemedoprensningsforløbet.Resultaterne af de analyserede jordprøver udtaget fra udgravningens bundog kanter, fra bortskaffet forurenet jord og fra eventuelle udførte boringer.Resultater af udtagne grundvands- og poreluftprøver.

Derudover vedlægges:En eller flere situationsplaner over ejendommen med angivelse afudgravningsområder og udtagningssteder for bund- og kantprøver,poreluftprøver, udførte boringer og angivelse af eventuel restforurening.



Relevantdokumentationsomvejesedlerfrajordrenseanlæg,analyserapporter, borejournaler, beregninger.Fotodokumentation angivet i et fotobilag til beskrivelse af de udførteafhjælpningsforanstaltninger og de fysiske forhold på ejendommen. Dettekan være en hjælp for kommunen, da kommunen ikke altid har mulighed forat være til stede i forbindelse med udførelsen af de afhjælpendeforanstaltninger.

Er der tale om en simpel sag, hvor der kun er udført en mindre undersøgelse, indenforureningen er fjernet, foretages afrapportering af både undersøgelsen ogafhjælpningsforanstaltningerne ofte i samme rapport.Er det tale om en kompliceret sag, hvor der er udført undersøgelse, udarbejdetrisikovurdering og forslag til afhjælpningsalternativer, vil den afsluttendedokumentation typisk bestå af en rapport omfattende afhjælpningsforanstaltningernemed reference til den tidligere udarbejdede undersøgelsesrapport.Er der efterladt restforurening i forbindelse med afhjælpningsforanstaltningerne, erdet vigtigt, at det i rapporten anføres, hvor restforureningen er beliggende. Påbaggrund af repræsentative analyseresultater fra det forurenede område skal det irapporten også vurderes, hvor stor en mængde olie der efterlades. Hvis der ikke ertale om en bagatelforurening, skal rapporten indeholde en risikovurdering, somdokumenterer, at restforureningen ikke udgør en risiko for mennesker eller miljø ogheller ikke i fremtiden kan komme til at udgøre en risiko. Der henvises til afsnit 7.3om bagatelforurening og risikovurdering.

9 Afslutning af sagenNår kommunen har vurderet, at undersøgelses- eller oprensningspåbuddet eropfyldt, eller når kommunen har vurderet, at der ikke skal træffes afgørelse ompåbud efter § 48, stk. 1, afsluttes sagen.Det bemærkes, at sager, hvor der er efterladt en restforurening, og hvor kommunenhar vurderet, at der i en tidsbegrænset periode efter den gennemførteafhjælpningsindsatsudføresmoniteringafgrundvandetellerafporeluftkoncentrationerne under boligen, først afsluttes, når moniteringen er endeligtafsluttet.Kommunen fremsender udkast til en afgørelse til sagens parter, hvor det anføres, atpåbuddet om undersøgelse eller oprensning af forureningen anses for at væreopfyldt, eller at kommunen har vurderet, at der ikke skal træffes afgørelse om påbudefter § 48, stk. 1, og sagen derfor er afsluttet.Kommunen skal ved udarbejdelse af afgørelsen overholde de almindelige krav tilform og indhold, jf. afsnit 7.1.2 og 8.1.2, og dermed også indeholde enklagevejledning, se hertil kapitel 10.I en afgørelse om at oprensningspåbuddet anses for opfyldt anføres typisk etresume fra afslutningsrapporten med de resultater, som ligger til grund forgodkendelsen, samt rådgiverens vurdering af resultaterne. Kommunen anfører sinegen vurdering af sagen med begrundelse for afgørelsen.Sagen er endeligt afsluttet, når klagefristen er udløbet.Hvis der efterlades restforurening på ejendommen, skal kommunen meddele dettetil regionen. Regionen skal tage stilling til, om restforureningen eventuelt skalkortlægges på vidensniveau 2.

10 Klage og søgsmålEfter § 77, stk. 1, nr. 1, i jordforureningsloven, kan kommunens afgørelser truffet imedfør af loven påklages til Miljøklagenævnet. Afgørelsen skal derfor ledsages enklagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25, hvor klageinstans og oplysning omfremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist, angives.Klagen skal indgives skriftligt til kommunen. Når der modtages en klage, senderkommunen umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til Miljøklagenævnetledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagensbedømmelse, jf. § 77, stk. 3.Klageberettiget er afgørelsens adressat, sundhedsstyrelsen og enhver anden, derhar en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. jordforureningslovens § 82.Endvidere vil regionen være klageberettiget, da regionen, hvis der mod forventning,skulle vise sig at være en risiko ved en eventuel restforurening eller lignende, vilskulle udføre en offentlig undersøgelses- og afværgeindsats.Der kan klages over alle kommunens afgørelser efter påbudsreglerne, dvs. bådeover selve påbuddene og over afgørelser om, at der ikke skal meddeles (yderligere)påbud.Tankejeren kan selv have en interesse i, at der meddeles vedkommende etfuldstændigt oprensningspåbud, fordi udgifterne hertil er forsikringsdækket, ogtankejeren kan klage, hvis tankejeren ikke mener, at kommunens afgørelse ervidtgående nok.Herudover kan andre være omfattet af jordforureningslovens § 82, herunder fxnaboer, hvis ejendom er forurenet, og de vil derfor kunne klage over kommunensafgørelser.Tankejerens forsikringsselskab har typisk en væsentlig og individuel interesse isagens udfald, der bevirker, at selskabet er klageberettiget.Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. § 81. Det erklageinstansen, der bedømmer, om en klager er klageberettiget, og om klagefristener overholdt, eller om der skal gives oprejsningsbevilling. Kommunens opgave vedklage er derfor kun at fremsende klagen og sagens akter til Miljøklagenævnet.En klage har opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet træffer afgørelseom andet, jf. § 79, stk. 1.Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af enlovbestemt frist for sagens anlæg efter forvaltningslovens § 26, skal også væreledsaget af oplysning herom. Efter jordforureningslovens § 87 skal søgsmål tilprøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes efter loven, væreanlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.Et forslag til klagevejledning er indarbejdet i paradigmerne i bilag 5 og 6.

11 Den økonomiske byrde11.1 Hvem betaler?Det er som udgangspunkt modtageren af påbuddet, der pålægges den økonomiskebyrde. I de fleste tilfælde vil tankejeren være forsikringsdækket, fordi der efterjordforureningslovens § 49, stk. 1, gælder en forsikringspligt.Tankejeren er, jf. § 49, stk. 3, forpligtet til at være dækket af en forsikring i 6måneder efter, at tanken er taget ud af brug og sløjfet forskriftsmæssigt. De 6måneder løber principielt fra den dato, hvor begge betingelser er opfyldt.Beløber udgifterne til oprensning mv. sig til mere end 2 mio. kr. inkl. moms, erkommunen dog forpligtet til at betale den del af udgifterne til opfyldelse af påbud,der overstiger 2 mio. kr. Forsikringsselskabet foretager den videre oprensning, menskal, forinden sådanne udgifter realiseres, altid henvende sig kommunen, ogkommunen skal forhåndsgodkende den del af projektet, der overstiger 2 mio. kr., jf.jordforureningslovens § 49, stk. 5.§ 49, stk. 5:Stk. 5. Forsikringen skal dække udgifter som nævnt i stk. 1. Viser udgiften til opfyldelse af etpåbud, jf. § 48, stk. 1, sig at ville overstige to millioner kr., skal forsikringsselskabet rettehenvendelse til miljømyndigheden, for at denne kan godkende den del af projektet, deroverstiger to millioner kr. Udgifter, der overstiger to millioner kr., skal betales afmiljømyndigheden. Miljømyndigheden skal forlods på forlangende stille garanti herfor.

Godkender kommunen den del af projektet, der overstiger 2 mio. kr., kanforsikringsselskabet kræve, at kommunen stiller sikkerhed herfor, fx i form af enkommunegarantiellerbankgaranti,såfremtkommunenønskeratforsikringsselskabet forsætter projektet.I de tilfælde, der er nævnt i § 49, stk. 2, er der ikke pligt for tankejeren til at væreforsikringsdækket. Er tanken fx ulovlig, er forurening fra tanken således ikkeomfattet af forsikringspligten, jf. jordforureningslovens § 49, stk. 2, nr. 2, ogtankejeren vil typisk ikke i disse tilfælde have en forsikring.Tankejeren er i så fald forpligtet til at betale for opfyldelse af påbuddet selv.Kommunen skal ikke tage stilling til, om der er forsikringsdækning, eftersom dette eret mellemværende mellem tankejeren og forsikringsselskabet. Kommunen er hellerikke i denne situation forpligtet til at betale for udgifter, der overstiger 2 mio. kr.Dækker forsikringen ikke, og er en tankejer fx insolvent og ude af stand til at betalefor opfyldelsen af påbuddet, må kommunen sende sagen videre til regionen medhenblik på, at forureningen indgår i den offentlige prioritering.

11.2 ForsikringsdækningAt kommunen i de tilfælde, hvor forureningen er sket før lovens ikrafttræden, skalvurdere, om tankejeren er forsikringspligtig, betyder ikke, at kommunen med

bindende virkning for et forsikringsselskab kan afgøre, om en tankejers adfærd eromfattet af § 49, stk. 2.En afgørelse om påbud er en forvaltningsafgørelse, og den binder derfor somudgangspunkt kun adressaten for afgørelsen - i dette tilfælde tankejeren. Der er ikkehjemmel til at give afgørelsen bindende virkning for andre end tankejeren. Derfor erindholdet i kommunens påbud ikke bindende for forsikringsselskabet.Det er således forsikringsselskabet, der på baggrund af forsikringsbetingelserne ogforsikringspolicen i første række tager stilling til, om tankejeren friholdes for detøkonomiske ansvar af forsikringsselskabet.Såfremt forsikringsselskabet vurderer, at tankejeren er dækket af forsikringen,omfatter forsikringsdækningen, ifølge bemærkningerne til § 49, alle de udgifter, derfølger af et påbud efter § 48, stk. 1.Opstår der uenighed om forsikringsdækningen imellem tankejeren ogforsikringsselskabet, må spørgsmålet afgøres af Ankenævnet for Forsikring(forbrugersager) eller under en retssag.I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet afviser sagen, kan kommunen alene søgedækning for eventuelle selvhjælpshandlinger hos tankejeren.

11.3 Udgifter til akutte foranstaltningerOmkostningerne til akutte foranstaltninger afholdes i første omgang af kommuneneller beredskabet.Efter jordforureningslovens § 73 kan kommunen kræve rimelige udgifter, der erafholdt til undersøgelser, oprensninger og andre afhjælpningsforanstaltninger ihenhold til jordforureningslovens bestemmelser, dækket af den eller dem, der ereller kunne være adressat for et påbud vedrørende den pågældende ejendom.Omkostningerne til dækningen af de nødvendige akutte foranstaltninger påhvilersåledes som udgangspunkt tankejeren og vil derfor som udgangspunkt også væreomfattet af forsikringsdækningen, jf. jordforureningslovens § 49. Forsikringspligten ilovens § 49, stk. 1 omfatter også de situationer, hvor der sker en forurening omfattetaf § 48, stk. 1, men hvor der ikke inden bliver udstedt påbud, da kommunen udføreren pligtmæssig indsats jf. § 68, stk. 2. Tankejerens forsikringsselskab vil herefterdække udgifterne for indsatsen forudsat, at forureningen ikke er undtaget dækning.Hvis forureningen er undtaget forsikringsdækning, vil forsikringsselskabet selvsagtikke dække udgifterne, og tankejeren må selv afholde disse.

11.4 Udgifter til lovligt påbudte undersøgelser, der ikkeafslører en forureningJordforureningsloven indeholder ikke bestemmelser om erstatning til adressaten foret påbud efter § 48, stk. 1, hvis det viser sig, at en påbudt undersøgelse slet ikkeafdækker en forurening. Det hænger sammen med, at udstedelse af et påbud efterjordforureningslovens § 48, stk. 1, forudsætter, at forureningen er ”konstateret”.

Hvis der efter oplysningerne på tidspunktet for påbuddet om undersøgelse erkonstateret en forurening, er påbuddet ikke uden videre uhjemlet, selv om detefterfølgende måtte vise sig, at forureningen ikke har det omfang eller den karakter,der var forudsat i påbuddet. Formålet med lovens undersøgelsesordning er netop atklarlægge forureningens omfang og karakter.Er et undersøgelsespåbud omvendt ulovligt, fx fordi der ikke var grundlag for atbetragte forureningen som ”konstateret”, vil kommunen efter omstændighedernekunne ifalde erstatningsansvar efter de almindelige regler herom.Kommunen er altså som udgangspunkt ikke forpligtet til at godtgøre adressatenudgifterne til opfyldelsen af et lovligt udstedt undersøgelsespåbud.

11.5 Udgifter til retableringHvis påbuddet indeholder et krav om til retablering af arealer og bygninger, vil udgiftenhertil være en direkte følge af påbuddet og dermed også være omfattet af denlovpligtige forsikringsdækning, jf. § 49, stk. 1.Udgifter til påbudte retableringer skal indgå i de samlede udgifter til opfyldelse afpåbuddet, således at kommunen, som beskrevet i afsnit 11.1, vil skulle afholde deudgifter til opfyldelse af påbuddet, der overstiger 2 mio. kr. inkl. moms.Hvis påbuddet ikke indeholder et krav om retablering af bygninger, vil udgiften hertilikke være en direkte følge af påbuddet, men en udgift der afholdes direkte afforsikringsselskabet, jf. de gældende forsikringsbetingelser, hvorefter retablering afbygninger på tankejeres ejendom er forsikringsdækket.Udgiften til ikke påbudte retableringer af bygninger vil derfor ikke skulle medregnes i desamlede udgifter til opfyldelse af påbuddet.Det bemærkes, at denne fordeling af udgifterne er uden betydning for kommunensvurdering af proportionaliteten, hvor omkostningerne til retablering af både arealer ogbygninger naturligvis skal indgå i vurderingen, uanset om de påbydes foretaget eller ej.

11.6 Samspillet med bygningsforsikringenDet bør også undersøges, om oliespildet har forårsaget forurening af bygningsdeleeller der er risiko for dette. Dette er væsentligt i forhold til informering af grundejer.Villaolietankforsikringen skal alene dække de udgifter, der medgår til at opfylde etpåbud efter jordforureningslovens § 48. Til disse udgifter hører fjernelse afforurenede bygningsdele og udgifter til udbedring af bygningsskader, når disseskader skyldes opfyldelsen af kommunens påbud. Et påbud til ejeren af olietankenom fjernelse af forurening på anden mands ejendom omfatter også eventuelretablering af den forurenede ejendom, herunder udbedring af bygningsskader.Villaolietankforsikringen dækker ikke i øvrigt udbedring af bygningsskader påtankejerens ejendom. Husejeren må i disse tilfælde anmelde skaden til sitbygningsforsikringsselskab, og i de tilfælde hvor skaden ikke er forsikret, måhusejeren selv betale for reparation af bygningsdele eller nye byggearbejder.

12 Referencer

/1/

Miljøstyrelsen (1998): Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledningnr. 6 og 7, 1998.Miljøstyrelsen (1999): Prøvetagning og analyse af jord. Vejledning nr.13, 1999.Miljøstyrelsen (1998): Branchevejledning for benzin- og olieforurenede grunde.Vejledning nr. 11, 1998.Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer ogpipelines, nr. 724 af 1. juli 2008.Miljøstyrelsen (2008): Miljøskadelovens skadebegreb. Vejledning nr. 4, 2008.Prøvetagning af poreluft (”Fyns Amts poreluftmanual”), Fyns Amt,Miljø- og Arealafdelingen, 2004.Miljøstyrelsen (2009): Erfaringsopsamling på udbredelse af grundvandsforureningerpå villasager udarbejdet af DMR/Niras.Forventes udgivet september 2009.Miljøstyrelsen (2009): Erfaringsopsamling på poreluftforureninger med olieudarbejdet af DMR. Forventes udgivet september 2009.P. Loll. Oprensning af olie- og benzinforureninger – status for naturlig nedbrydning ogbiologiske afværgeteknikker med fokus på olie og benzinforureninger. ATV-møde omafværgeteknologier – state of the art, 22. oktober 2008, s. 57-66.Miljøstyrelsen (2008): Anbefalinger til sagsforløb ved in-situ oprensning afjordforurening. Miljøprojekt nr. 1255, 2008.Miljøstyrelsen (2006): Fjernelse af jordforurening ved og under huse – priskatalog.Miljøprojekt nr. 1032, 2006Miljøstyrelsen (20xx): Biogelprojekt udarbejdet af DMR.Dansk Energi Brancheforening. Installationsvejledning, Olietankanlæg under 6.000liter, juli 2007.Oliebranchens Miljøpulje, Ledelsesberetning 2007, Villatanksager,9. april 2008.Oplysninger vedr. skadesårsager (på mail) fra Oliebranchens Miljøpulje, 9. december2008.Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger, nr. 881 af 18.august 2006.

/2/

/3/

/4/

/5//6/

/7/

/8/

/9/

/10/

/11/

/12//13/

/14/

/15/

/16/

Bilag 1Typer af tankanlægDer skelnes mellem tre typer af villatankanlæg. Der er de overjordiske inden- ogudendørs tanke og nedgravede tanke (jordtanke). For alle tre typer tankanlæggælder, at de kan fås som ståltanke eller plasttanke. Afhængig af, hvilken typetankanlæg der er tale om, er der forskellige krav til tanken med hensyn tilkorrosionsbeskyttelse, konstruktion, den konkrete placering på ejendommen (iforhold til bygninger, skel og lign.), de tilhørende rørføringer m.v.. De tre typer aftankanlæg er overordnet beskrevet i det følgende.For nærmere specifikation af de gældende bestemmelser vedr. etablering,vedligeholdelse og sløjfning af olietanke samt krav til de tilhørende rørføringerhenvises til olietankbekendtgørelsen /4/, fabrikantens vejledning og kommunensanvisninger. Olietankbekendtgørelsen er gennem årene løbende blevet ændret, såbestemmelserne vedr. tank og rørføringer kan dog være forskellige afhængig aftankanlæggets alder.Fælles for de tre typer tankanlæg er efter de nuværende regler, at rørledningenmellem tank og oliefyret skal være énstrenget, og sugeledningen skal udføres ikobberrør /4/. Dobbeltstrengede rørsystemer med returledning har været ulovligesiden 1. januar 2003.Dansk Energi Brancheforening har udarbejdet en installationsvejledning forolietankanlæg under 6.000 liter, som indeholder oliebranchens anbefalinger vedr.installation af olietanke /13/.

Overjordisk, udendørs tankI henhold til /13/ er en overjordisk, udendørs tank en tank, der er placeret i det fri, iet udhus, garage, carport eller lignende steder. Udendørstanke skal være godkendttil udendørs placering, og der er særlige krav til korrosionsbeskyttelse (for ståltanke)og udformning af tanktoppen. Efter de gældende regler skal en ny tank opstilles pået plant og vedvarende stabilt underlag. Ved plasttanke, som placeres direkte påunderlaget, skal dette være tæt mindst 10 cm uden om bunden af tanken, såledesdet er muligt at konstatere evt. udsivning af olie. For overjordiske tanke (ogsåindendørs) gælder det efter de nuværende regler, at der skal være mulighed forinspektion af alle yderflader på tanken. Der skal således være mindst 5 cm afstandmellem tank og væg eller anden konstruktion. Tanken skal være forsynet med enoverfyldningsalarm, og der skal være monteret en afspærringsventil vedolierørsafgangen, så evt. udstrømmende olie fra rørledningen kan stoppes. Foroverjordiske plasttanke (også indendørs) skal man være opmærksom på, at dergælder særlige placerings- og afstandskrav af hensyn til brand. Figur 1.1 visereksempler på udendørs tankanlæg.

Figur 1.1

Udendørs tankanlæg /13/.

Overjordisk, indendørs tankEn overjordisk, indendørs tank er en tank, der er placeret i et rum, der er omfattet afydervægge på en opvarmet bygning /13/. Det væsentlige er her, at bygningen, hvortanken er placeret, er opvarmet. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at den uopvarmedebygning er sammenbygget med en opvarmet bygning. Tanke godkendt til indendørsopstilling må kun anvendes inden døre. Som for udendørs overjordiske tankegælder det efter de nuværende regler, at indendørs tanke skal opstilles på et plantog vedvarende stabilt underlag som betongulv, fliser eller lignende. Ved plasttanke,som placeres direkte på underlaget, skal dette ligeledes være tæt mindst 10 cmuden om bunden, således at det er muligt at konstatere evt. udsivning af olie. Figur1.2 viser eksempler på indendørs tankanlæg.

Figur 1.2

Indendørs tankanlæg /13/.

Nedgravet tank (jordtank)Jordtanke skal være godkendt til nedgravning. Der er særlige krav til konstruktionenaf tanken og korrosionsbeskyttelse. En jordtank må efter de nuværende regler ikkeplaceres under eller så tæt på bygninger, at tanken ikke kan fjernes igen. Gældenderegler for installering af jordtanke angiver, at tanken skal være omgivet af mindst 15cm sand, som er fri for sten, brokker m.v. Tanken skal ligeledes placeres ogudstyres, så der er mulighed for at pejle olieindholdet i tanken /13/.

Figur 1.3

Nedgravet tankanlæg /13/.

Bilag 2Typiske årsager til forurening fra villaolietankeSiden forsikringsordningen for villatanke trådte i kraft pr. 1/3 2000 er der indtil d.31/12 2007 registreret 1.290 skader på landsplan, jf. ledelsesberetning for 2007 fraOliebranchens Miljøpulje (OM) /14/. Dette svarer til gennemsnitligt 170 skader pr. år,hvis der ses bort fra år 2000, hvor der kun blev anmeldt 100 skader på 10 måneder.Antallet af skader toppede i 2003, hvor der blev anmeldt 193 skader, men er sidenfaldet lidt hvert år. I 2007 blev der anmeldt 138 skader, hvilket var et fald på 15% fraåret før /14/.Ved registrering på skadesdatoen kan det konstateres, at der omtrent er lige mangeanmeldelser pr. kvartal. Der er således ikke noget der tyder på, at der er nogensæsonvariation i anmeldelserne.Af det totale antal registrerede skader opgjort pr. 31/12 2007 skyldes ca. 44%tærede og beskadigede tanke, svarende til 573 skader, mens ca. 36% skyldestærede eller beskadigede rør, svarende til 468 skader. De resterende ca. 20%,svarende til ca. 250 skader, er registreret som anden skadesårsag /14/. Der erunder denne kategori ifølge oplysninger fra OM registreret følgende skadesårsager/15/:Sammenskridning af underlag.Tanke væltet i stormvejr.Påkørte tanke.Brandskader på tanke.Tanke skudt på med hagl.Anborede ledninger ved håndværkerarbejde i boliger.Overgravede ledninger.Fejl ved komponenter anvendt på rørledninger.Overløb ved nedtrængning af overfladevand gennem påfyldningsstuds.Hærværk.Tyveri af olie.Tyveri af oliefyr.Spild ved lejers omhældning af olie.Uafklaret skadesårsag.

Skader sket ved påfyldning af tanke optræder ikke i OM’s statistik, da sådanneskader håndteres af olieleverandøren selv.Det kan nævnes, at der er registreret nogle skader, som følge af produktionsfejl pånye eller relativt nye tanke, hvor årsagen typisk er fejl ved svejsning af tanken. Dettegælder både nye og relativt nye ståltanke og plasttanke. Disse skader er registreretunder kategorien ”tærede og beskadigede tanke”.Fordelingen af skader på type af tankanlæg er således, at overjordiske udendørstanke udgør den største del med 55 % svarende til ca. 710 skader. Overjordiskeindendørs tanke udgør 34 % af skaderne, svarende til 440 skader, mensnedgravede tanke udgør 11 % svarende til ca. 140 skader. Der er kun registreret få

skader på overjordiske plasttanke, men disse er først blevet introduceret påmarkedet fra omkring 2003, så denne type tanke er relativt nye.Nedenstående tabel 2.1 viser den procentvise fordeling af skadesårsagen pr.tanktype i perioden 2000-2007.Skader fordelt på skadestyper i perioden 2000-2007TanktypeOverjordisk, udendørsOverjordisk, indendørsNedgravet tankeNedgravet kugletankePlast overjordisk, indendørsPlast overjordisk, udendørs55%34%7%4%0,4%0,2%Tanke53%34%30%53%80%100%Rør31%47%34%27%0%0%Andet16%19%36%20%20%0%I alt100%100%100%100%100%100%

Tanktype

Tabel 2.1. Skadesårsager fordelt på tanktyper /14/.

Bilag 3Forebyggelse af skaderDa man som ejer af en villaolietank som hovedregel kun er dækket af den lovpligtigeansvarsforsikring for olieforurening hos forsikringsselskabet, hvis tankanlægget erlovligt, er det vigtigt som tankejer at sikre sig, at både tanken og rørsystemet leverop til de gældende krav - både af hensyn til en dækning af omkostningerne ved enevt. olieskade, men også for generelt at minimere risikoen for skader. Man børderfor som ejer eller bruger af en fyringsolietank sørge for at få tjekket, om oliefyrs-og tankinstallationen er lovlig og få tanken udskiftet i tide i henhold tilsløjfningsterminerne for de givne tanktyper i henhold til /15/. Er man i tvivl, bør mankontakte sit olieselskab, sin oliefyrstekniker eller skorstensfejeren for råd ogvejledning.Man skal desuden sørge for, at oliefyret bliver løbende efterset og vedligeholdt af enoliefyrstekniker eller skorstensfejer. I henhold til bekendtgørelse nr. 881 af 18.august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger skal kedler ioliefyrede anlæg renses mindst én gang om året. Oliefyrede anlæg, der er mere endfem år gamle, skal efterses mindst hvert femte år af en godkendt teknisk ekspert/16/. Ved et eftersyn vil teknikeren, ud over at tjekke forbrændingen i oliefyret, typiskogså kontrollere oliefilteret på sugeledningen og kontrollere olieslangerne ved fyret.Der har været flere sager, hvor en utæthed ved olieslangen ved fyret har forårsagetstørre spild i fyrrum, kælder ellers bryggers.Tankejeren/brugeren følger ofte ikke fyringsolieforbruget særligt tæt. Det er dog engod ide som tankejer eller bruger at holde øje med forbruget af olie ved jævnligt atforetage en aflæsning af oliestandsmåleren for at se, at dette ikke pludselig stigermarkant. Der kan selvfølgelig være ændringer på husstandsstørrelsen,forbrugsmønsteret, årstidsvariationer eller andet, som gør, at forbruget på naturligmåde forøges. Ved markant forøget forbrug uden nogen naturlig forklaring bør mankontrollere sit tankanlæg for utætheder og eventuelt få foretaget en trykprøvning afrørsystemet, hvis dette er nedgravet.Det er ligeledes en god ide at sørge for, at der er ryddeligt og fri adgang omkringtanken og rørføringen, hvis denne er overjordisk, således man har mulighed for atse og eventuelt lugte, hvis der er opstået en utæthed. Mange af de registreredespild er således sket fra ældre overjordiske tanke (både indendørs og udendørs),hvor det p.g.a. af rod, oplag, buskads eller ukrudt omkring tanken ikke har væretmuligt at se, at der har været en utæthed på tanken eller rørføringen.

Bilag 4BesigtigelsesskemaSagsbehandler:Sagsnummer:Dato:

Lokaliteten, hvor forureningen er sket:

Adresse:Vandforsyningsforhold:Forefindes egen brønd?Ved ja: Er brønden i brug?

Matr. Nr.:

Ved ja: afstand tilolietank:JA/NEJ

JA/NEJJA/NEJ/SLØJFETEr lokaliteten beliggende i et område med særligedrikkevandsinteresser?Ved ja: Hvilke?Afstand til nærmeste vandværksboring:

Afstand til nærmest recipient:

Tankejeren (evt. også bruger/lejer):

Navn:Adresse:

Telefonnr.:Mobilnr.:

Generelle tankoplysninger:

Størrelse:Er tankenEr tankenEr tanken indendørs?overjordisk?nedgravet?liter JA/NEJJA/NEJJA/NEJEtableringsår:Forefindes tankattest?Er tanken registreret i BBR?JA/NEJJA/NEJEr 50 % eller mere af det areal der opvarmes med olie fra den pågældende tank brugttil beboelse? (angiv begrundelse)Hvornår har olietanken sidst været i Hvornår blev der sidstbrug?påfyldt olie?Olieleverandør:

Har tanken været eller kunne tanken have været anvendt umiddelbart førkonstateringen af forureningen? (angiv begrundelse)Hvordan er tankens tilstand? (beskriv)

Er anlægget etableret med enstrenget rørsystem?Ved overjordisk tank: Er der installeret overfyldningsalarm?

Oplysninger vedr. tankens mærkning:

Fabrikantens navn:Fabrikantens adresse:Tankens hovedformål:Tankrumfang:Fabrikationsnr.:Fabrikationsår:

JA/NEJJA/NEJ

Typegodkendelsesnr.:

Oplysninger vedr. forureningen:

Dato for forureningens konstatering:Hvor stammer forureningen fra?Hvordan er forureningen sket?

Hvordan er forureningen konstateret?

Umiddelbar vurdering af forureningens størrelse:Umiddelbar vurdering af hvornår forureningen er sket:Kan forureningen antages at stamme fra andet endvillaolietanken?Ved ja: Hvad?JA/NEJ

Hvis forureningen vurderes at være sket før 1. januar 2000:

Har tankejeren forårsaget forureningen forsætligt? (angiv begrundelse)Opfylder anlægget kravene i olietankbekendtgørelsen?Ved nej: Hvilke krav opfyldes ikke?JA/NEJ

Ved nej: Vidste eller burde tankejeren vide at kravene ikke var opfyldt? (angivbegrundelse)Er leveringen af olie i tankejerens ejertid sket efter kravene ibekendtgørelse om vejtransport af farligt gods?Ved nej: Hvilke krav opfyldes ikke?

Hurtig indsats/skadesbegrænsning:

Er der behov for en hurtig indsats? (angiv begrundelse)Ved behov: Er indsatsen iværksat umiddelbart efterbesigtigelsen?JA/NEJJA/NEJ

Ved nej: Hvorfor er indsatsen ikke iværksat (angiv begrundelse)

Andet:

Er en beskrivelse af hændelsesforløbet vedlagt som bilag?Er fotografier af forureningen vedlagt som bilag?Er en skitse/tegning af olietankens placering og rørføring vedlagtsom bilag?

JA/NEJJA/NEJJA/NEJ

Bilag 5Paradigme – undersøgelsespåbud(Kommunens navn og adresse)(dato)(Sagsnummer)

(Tankejerens navn og adresse)

Afgørelse om påbud efter jordforureningsloven § 48, stk. 1 om undersøgelseaf forurening fra villaolietank beliggende(adressen, hvor villaolietanken erbeliggende)

Kommunen fik den(dato)kendskab til forureningen ved(tilsyn/anmeldelse/andet).Kommunen foretog en umiddelbar vurdering af, om der var behov for en hurtigindsats. Vurderingen resulterede(ikke i en hurtig indsats/beskrivelse af den hurtigeindsats).Den(dato)besigtigede kommunen ejendommen. De faktiske omstændigheder, somkommunen har lagt vægt på ved afgørelsen fremgår af besigtigelsesskemaet.Besigtigelsesskemaet er vedlagt.Kommunen har vurderet, at betingelserne for at meddele et påbud efterjordforureningslovens § 48, stk. 1 er opfyldt, da:forureningen er konstateret efter 1. marts 2000,forureningen stammer fra en villaolietank, dvs. at tanken har et rumindholdpå mindre end 6.000 liter og 50 % eller mere af det areal, der opvarmes afvillaolietanken, anvendes til bolig,anlægget har været i brug efter 1. marts 2000 og har været eller kunnet haveværet i anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.

./.

(Alternativ 1:Kommunen kan herefter meddele tankejeren påbud om at udføre undersøgelser,uanset hvordan forureningen er sket, dvs. uanset om tankejeren har udvistuforsvarlig adfærd.Alternativ 2:Da kommunen har vurderet, at forureningen er sket før 1. januar 2000, harkommunen også foretaget en vurdering af, om tankejeren har udvist uforsvarligadfærd. Kommunen har vurderet, at tankejeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd,og kommunen kan herefter meddele tankejeren påbud om at udføre undersøgelser,jf. jordforureningslovens § 48, stk. 1, jf. § 48, stk. 2.

Den nærmere begrundelse for vurderingen er….)Kommunen har inden meddelelsen af nærværende påbud vurderet behovet for at(varsle/høre)sagens parter efter forvaltningsloven § 19, stk. 1. Følgende parter er(varslet/hørt):(tankejerens navn)(forsikringsselskabets navn)(eks. naboens navn)(andre med en væsentlig eller individuel interesse)

Alternativ 2 – anvendes, hvor alternativ 1 ikke er mulig:udtage prøver og gennemføre analyser med henblik på at klarlægge:Forureningens størrelse.Forureningens udbredelse – både horisontalt og vertikalt.Forureningens påvirkning af omgivelserne (grundvand, vandoverflade,bygninger, ude- og indeklima).

[Indsæt eventuelt følgende sætning: Et oplæg til udførelsen af undersøgelserne skalgodkendes af kommunen inden udførelsen.])Kommunen har vurderet, at undersøgelserne er nødvendige for at afdækkeforureningen og at udgifterne til undersøgelserne er proportionale medforureningens forventede omfang og risikoen forbundet hermed.(Den nærmerebegrundelse for vurderingen er….)Hele eller dele af forureningen kan, på eget initiativ og risiko, fjernes i forbindelsemed undersøgelsen, hvis det ved udførelsen af undersøgelserne viser sig at værefordelagtigt. Kommunen forbeholder sig ret til at inspicere eventuelle udgravninger.Kommunen skal derfor kontaktes forinden eventuelle udgravninger retableres.Kommunen opfordrer til, at undersøgelserne og dokumentationen heraf udføres ioverensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2009 omundersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Undersøgelsens resultater, resultaterne af eventuelle forureningsfjernelser samtudgifterne hertil, skal beskrives og dokumenteres i en rapport. Rapporten skal ogsåindeholde en risikovurdering af forureningens påvirkning af omgivelserne.Risikovurderingen skal være underbygget af konkrete data og beregninger, og denskal tage hensyn nuværende og potentielle risici for indeklima, arealanvendelse,grundvandsressource og overfladevand. Såfremt risikovurderingen viser, at heleeller dele af forureningen bør fjernes, skal rapporten endvidere indeholde et forslagtil afhjælpende foranstaltninger herfor. Forslaget til afhjælpende foranstaltninger skalindeholde en beskrivelse af afhjælpningsmetode, tidsplan for gennemførelse ogøkonomi.Rapporten skal være kommunen i hænde senest den(dato).Kommunen vil på baggrund af rapporten vurdere, hvorvidt der er behov foryderligere undersøgelser. Er der ikke behov for yderligere undersøgelser vilkommunen vurdere, om der skal meddeles påbud om hel eller delvis oprensning afforureningen eller andre afhjælpende foranstaltninger, eller om sagen kan afsluttes.Afgørelsen kan efter jordforureningslovens § 77, stk. 1 påklages tilMiljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og indsendes til(kommunens navn og adresse),som sender klagen med sagens akter tilMiljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.Klagefristen udløber således den(dato).Afgørelsen kan også indbringes for domstolene. Ønskes sagen prøvet veddomstolene, skal sagen være anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen ermeddelt, jf. jordforureningslovens § 87.Ifølge jordforureningslovens § 88, stk. 1, nr. 1 straffes undladelse af at efterkommepåbuddet med bøde.

Med venlig hilsen(kommunens sagsbehandler)

Bilag 6Paradigme – oprensningspåbud(Kommunens navn og adresse)(dato)(Sagsnummer)

(Tankejerens navn og adresse)

Afgørelse om påbud efter jordforureningsloven § 48, stk. 1 om afhjælpendeforanstaltninger efter forurening fra villaolietank beliggende(adressen, hvorvillaolietanken er beliggende)

Kommunen fik den(dato)kendskab til forureningen ved(tilsyn/anmeldelse/andet).Kommunen foretog en umiddelbar vurdering af, om der var behov for en hurtigindsats. Vurderingen resulterede(ikke i en hurtig indsats/beskrivelse af den hurtigeindsats).Den(dato)besigtigede kommunen ejendommen.Den(dato)meddelte kommunen et undersøgelsespåbud. Kommunen(varslede/hørte)forinden meddelelse af undersøgelsespåbuddet sagens parter efterforvaltningslovens § 19, stk. 1.De faktiske omstændigheder, som kommunen har lagt vægt på ved afgørelsen,fremgår dels af skemaet fra kommunens besigtigelse dels af afrapporteringen afundersøgelsespåbuddets opfyldelse.Besigtigelsesskemaet og rapporten ervedlagt.Kommunen har vurderet, at betingelserne for at meddele et påbud efterjordforureningslovens § 48, stk. 1 er opfyldt, da:forureningen er konstateret efter 1. marts 2000,forureningen stammer fra en villaolietank, dvs. at tanken har et rumindholdpå mindre end 6.000 liter og 50 % eller mere af det areal, der opvarmes afvillaolietanken, anvendes til bolig,anlægget har været i brug efter 1. marts 2000 og har været eller kunnet haveværet i anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.

./.

(Alternativ 1:Kommunen kan herefter meddele tankejeren påbud om at foretage afhjælpendeforanstaltninger, uanset hvordan forureningen er sket, dvs. uanset om tankejerenhar udvist uforsvarlig adfærd.

Alternativ 2:Da kommunen har vurderet, at forureningen er sket før 1. januar 2000, harkommunen også foretaget en vurdering af, om tankejeren har udvist uforsvarligadfærd. Kommunen har vurderet, at tankejeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd,og kommunen kan herefter meddele tankejeren påbud om at foretage afhjælpendeforanstaltninger, jf. jordforureningslovens § 48, stk. 1, jf. § 48, stk. 2.Den nærmere begrundelse for vurderingen er….)Kommunen har inden meddelelsen af nærværende påbud vurderet behovet for at(varsle/høre)sagens parter efter forvaltningsloven § 19, stk. 1. Følgende parter er(varslet/hørt):(tankejerens navn)(forsikringsselskabets navn)(eks. naboens navn)(andre med en væsentlig eller individuel interesse)

(Alternativ 1:Parterne har haft følgende kommentarer…Alternativ 2:Parterne har ikke haft kommentarer.)På baggrund af sagens samlede oplysninger skal kommunen hermed påbyde(tankejerens navn)at foretage afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelsemed det forslag til afhjælpende foranstaltninger, der fremgår af afrapporteringen afundersøgelsespåbuddets opfyldelse.Kommunen har vurderet, at forureningen aktuelt(og/eller)potentielt udgør en farefor miljø- eller sundhed. Kommunen har ligeledes vurderet, at omkostningerne vedudførelse af de afhjælpende foranstaltninger står i et rimeligt forhold til risikoenforbundet med at lade hele eller dele af forureningen forblive på ejendommen.(Dennærmere begrundelse for vurderingen er….)Afhjælpningens resultater skal beskrives og dokumenteres i en rapport. Hvis derefterlades en restforurening, skal rapporten også indeholde en dokumentation af, atrestforureningen med en høj grad af sikkerhed ikke udgør en aktuel eller potentielrisiko for miljø- og sundhed.Kommunen opfordrer til, at afhjælpningen og dokumentationen heraf udføres ioverensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2009 omundersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.Kommunen forbeholder sig ret til at inspicere eventuelle udgravninger. Kommunenskal derfor kontaktes forinden eventuelle udgravninger retableres.Rapporten skal være kommunen i hænde senest den(dato).Kommunen vil på baggrund af rapporten vurdere, hvorvidt der er behov foryderligere afhjælpning, eller om sagen kan afsluttes.

Afgørelsen kan efter jordforureningslovens § 77, stk. 1 påklages tilMiljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og indsendes til(kommunens navn og adresse),som sender klagen med sagens akter tilMiljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.Klagefristen udløber således den(dato).Afgørelsen kan også indbringes for domstolene. Ønskes sagen prøvet veddomstolene, skal sagen være anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen ermeddelt, jf. jordforureningslovens § 87.Ifølge jordforureningslovens § 88, stk. 1, nr. 1 straffes undladelse af at efterkommepåbuddet med bøde.

Med venlig hilsen(kommunens sagsbehandler)