MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 700: Kopi af klage fra Danmarks Naturfredningsforening til EU Kommissionen vedr. den danske stats manglende overholdelse af habitatdirektivets artikel 6.3 i EF fuglebeskyttelsesområde "Tøndermarsken"

Fuglebeskyttelsesdirektivet – relevante bestemmelserArtikel 4.4Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger med henblik på i de i stk. 1 og 2 nævn-te beskyttede områder at undgå forurening eller forringelse af levestederne samt forstyr-relse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har væ-sentlig betydning for formålet med denne artikel. Medlemsstaterne bestræber sig på atundgå forurening eller forringelse af levesteder også uden for disse beskyttede områder.

Artikel 7Forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i nærværende direktiv træder istedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4, første punktum, i direktiv79/409/EØF, for så vidt angår de områder, der er udlagt som særligtbeskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter artikel4, stk. 2, deri, fra datoen for nærværende direktivs iværksættelse ellerfra den dato, hvor en medlemsstat har udlagt eller anerkendt områderneefter direktiv 79/409/EØF, hvis denne dato er senere.

Artikel 61. For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de nødvendige beva-ringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningspla-ner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt derelevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiskebehov for naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på lokaliteterne.2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af natur-typerne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser afde arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydeligekonsekvenser for dette direktivs målsætninger.3. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for loka-litetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekterkan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger pålokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklu-sionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giverde kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt,når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de — hvis detanses for nødvendigt — har hørt offentligheden.

EU's vejledning om habitatdirektivets artikel 6Danmarks Naturfredningsforening hæfter sig særligt ved afsnit 4.6.3 i vejledningen - "lokalite-tens integritet"Dette hedder bl.a. i afsnittet:”Som en nyttig definition på "lokalitetens integritet" kan nævnes "sammenhængen i loka-litetens økologiske struktur og funktion for hele arealets vedkommende eller de naturty-per, kombinationer af naturtyper og/eller artsbestande, for hvilke lokaliteten er eller vilblive klassificeret". Et område kan beskrives som havende en høj grad af integritet, hvisområdets potentiale for at opfylde bevaringsmålsætningerne er realiseret, hvis dets evnetil regenerering og fornyelse under dynamiske vilkår er bevaret, og hvis der kun kræveset mindstemål af forvaltningsforanstaltninger til støtte herfor. Ved bedømmelsen af "loka-litetens integritet" skal der derfor tages hensyn til mange faktorer, herunder mulighedenfor, at virkningerne kan optræde på kort, mellemlang og lang sigt”.Der foreligger endnu ikke ”Bevaringsmålsætninger” (jf. artikel 6.1) for området.Som følge af dette afsnit i vejledningen er det imidlertid Danmarks Naturfredningsforeningsforståelse, at planer og projekter generelt vil blive vurderet som skadelige for områdets inte-gritet, såfremt disse aktiviteter vil indebære en væsentlig negativ påvirkning af sammenhæn-gen i lokalitetens økologiske struktur og funktion for hele arealets vedkommende eller de na-turtyper, kombinationer af naturtyper og/eller artsbestande, for hvilke lokaliteten er eller vilblive klassificeret.Der ud over skal aktiviteternes påvirkning af mulighederne for at opfylde (de kommende) be-varingsmålsætninger skal lægges til grund i en vurdering.

Arternes bevaringsstatusFuglebeskyttelsesområde nr. 60 indgår i det danske Internationale Naturbeskyttelsesområdenr. 89 ”Vadehavet”.Der er ikke lavet en selvstændig basisanalyse for fuglebeskyttelsesområde nr. 60. En vurde-ring af status og udvikling for fuglelivet indgår imidlertid i basisanalysen for flere områder.Analysen kan hentes her:http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/EB6B5DEF-5F3C-4FBD-BAC5-DDC6772C3B66/0/N89_H78_Vadehavet_Bas.pdf

For status og udviklingen i fuglelivet indenfor fuglebeskyttelsesområde nr. 60, henvises der tilsiderne 28 – 39 heri.Danmarks Naturfredningsforening ønsker dog som dokumentation for regeringens kendskab tilden negative effekt af dræningen på udpegningsgrundlaget, at fremhæve en række afsnit, derredegør for både områdets væsentlige betydning for fuglelivet samt den negative effekt afdræning. Disse afsnit er gengivet i bilag 1 til nærværende klage.

JuridiskDræning er en ”aktivitet” og er som sådan omfattet af forpligtelsen i artikel 6.3 til at fo-retage en konsekvensvurdering i forhold til områdets udpegningsgrundlag. Der er ikkeDanmarks Naturfredningsforening bekendt foretaget en vurdering af konsekvenserne iforbindelse med genoptagning af den omfattende dræning i området, der i en periodehar været ophørt som følge af en økonomisk kompensations-aftale med de pågældendelandmænd.Da der er tale om iværksættelse/genoptagelse af en aktivitet, der har været bragt tilophør igennem indgåelse af en aftale med de berørte landmænd, foreligger der en pligttil at foretage en konsekvensvurdering. Alternativt at forhindre genoptagelse af dræningpå det foreliggende videngrundlag, idet dræning (jf. ”Basisanalysen”) anses for at ud-gøre et problem for områdets udpegningsgrundlag.

”Området er beliggende i et meget stort, inddiget marskområde, der strækker sig mereend 10 km ind i landet. Området er gennemskåret af Vidåen, der i den sydøstlige deldanner en langstrakt sø omgivet af rørsumpe (Magisterkogen og Rudbøl Sø). Længstmod vest findes den kunstigt anlagte saltvandssø (ca. 250 ha), som blev etableret i for-bindelse med anlæggelsen af Det Fremskudte Dige i 1979-1981.Områdets udpegningsgrundlag er præget af sjældne og fåtallige danske ynglefugle somrørdrum, hvid stork, hedehøg, plettet rørvagtel, brushane, mosehornugle og blåhals, ogpå trækfuglesiden er det arter som bramgås, kortnæbbet gås, hjejle, strandhjejle og is-landsk ryle, der er de mest markante (se tabel 9). Ud over fuglene huser kanalerne oggrøfterne i Tøndermarsken en bestand af grøn mosaikguldsmed, som er knyttet til plan-ten krebseklo”.Samt

”Tilstanden af engene i marsken styres især af landbrugsmæssige driftsfaktorer somgødskning, sprøjtning, dræning/udgrøftning, omlægning, opdyrkning, græsning oghøslet. Naturtilstanden på en eng vil hver en tid være et produkt af de nævnte faktorerstilstedeværelse eller fravær og af intensiteten af de tilstedeværende faktorer. Med andreord er den landbrugsmæssige driftsform altafgørende for naturindholdet i marskengene.I naturbeskyttelsesmæssig sammenhæng er marskengenes vigtigste økologiske funktionnok, at de udgør raste-, fouragerings- og/eller ynglested for en lang række vand- ogengfugle, hvilket også er baggrunden for udpegningen af marskområderne langs Vade-havskysten som EF fuglebeskyttelsesområder. Men netop afvandingsforholdene har vistsig at være én af de mest afgørende faktorer for områdets funktion som levested for enlang række fuglearter tilknyttet Vadehavsområdet, har det haft meget stor betydning, atdræningen af engene er blevet stadigt mere effektiv i takt med intensiveringen af den7

landbrugsmæssige udnyttelse af marsken. Mange fuglearter er således knyttet til vådeog fugtige enge, og i takt med at marsken er blevet mere og mere tør, er især mangeynglende vandfuglearterarter gået tilbage i antal (vibe, stor kobbersneppe, m.fl.) ellernæsten forsvundet fra Vadehavsregionen (f.eks. engsnarre, brushane og almindelig ry-le).Tøndermarsken bevandes kunstigt i sommerperioden. Det har dog vist sig, at høj vand-stand i bevandingsgrøfterne kun har begrænset effekt inde på fennerne. En af grundenetil tilbagegangen af ynglende vandfugle i Tøndermarsken menes at være, at arealerne erfor tørre i yngletiden”.Der henvises endvidere til bilag 1 til denne klage, for flere relevante uddrag af basis-analysen.

Arternes ”levesteder” jf. artikel 6.2, forsvinder.Naturbeskyttelseslovens § 3 udgør i Danmark den centrale juridiske beskyttelse af ar-ternes ”levesteder”. Der kan med udgangspunkt i ministeriets egne tal for perioden si-den 2000 konstateres en væsentlig tilbagegang i arealet af § 3 områder indenfor fugle-beskyttelsesområdet.Det er Danmarks Naturfredningsforenings vurdering, at dræning og andre landbrugs-mæssige aktiviteter er årsagen til tilbagegangen i udbredelsen af § 3 områder og der-med den tilsyneladende væsentlige tilbagegang i fuglenes ”levesteder” siden 2000.

Danmarks Naturfredningsforening har med udgangspunkt i tal fra Danmarks Miljøportal søgt atopgøre udviklingen i § 3 områder (beskyttet natur under naturbeskyttelseslovens § 3).§ 3 områder, der var registrerede som beskyttede i 2000, men ikke indgår som registrerede i2008, udgør omtrent 1000 hektar. Af oprindeligt 2500 hektar, synes omtrent 1000 hektar sva-rende til omtrent 40 %, derfor at være gået tabt som beskyttede ”levesteder” for fuglene iområdet. Kortet kan ses i en bedre opløsning viahttp://www.dn.dk/Default.aspx?ID=1339&PID=9&NewsID=895Opmærksomheden henledes på, at disse tal er Danmarks Naturfredningsforeningsoverslagpåomfanget af tab af § 3 beskyttede levesteder. Danmarks Naturfredningsforening understregersåledes at tallene bør tages med et forbehold og foreslår, at EU Kommissionen anmoder dendanske Regering om de eksakte tal.

Danmarks Naturfredningsforenings påstandDanmark har overtrådt habitatdirektivets artikel 6.3, i relation til beskyttelse af en ræk-ke af de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for EF fuglebeskyttelsesområde60, ved ikke at have gennemført en vurdering af konsekvenserne ved at iværksætteomfattende dræning i området.Det er en skærpende omstændighed, at Regeringen anerkender (jf. ”Basis-analysen”for området) at dræningen har en negativ effekt på områdets udpegningsgrundlag, menuagtet dette ikke har hindret iværksættelse af dræningen.Det er en skærpende omstændighed, at en række af fuglearterne i området er sjældne iDanmark og har en ugunstig bevaringsstatus på både nationalt niveau, og i det pågæl-dende fuglebeskyttelsesområde.

Til de mest betydningsfulde habitater for vandfuglene og de naturtyper, som huser de tætteste bestandeaf en række arter, hører strandenge, sandede områder langs kysten og ferskvandsområder umiddelbartbag havdigerne (bl.a. de såkaldte klæggrave). De største koncentrationer af ynglefugle i disse naturty-per findes på mindre – og ofte ubeboede – øer som f.eks. Langli, Keldssand, Mandø, Jordsand (tidlige-re) og på de små øer i Saltvandssøen bag Det fremskudte Dige. Typiske ynglefugle på strandengene erstrandskade, klyde, rødben, almindelig ryle, brushane, sølvmåge, hættemåge og havterne. Men også defå tilbageværende ynglepladser for den meget sjældne og udryddelsestruede sandterne findes her, lige-som brushanen også yngler enkelte steder på beskyttede strandenge. Arter der fortrinsvis yngler i san-dede kystområder som strande og mindre sandbanker langs kysten er bl.a. stor præstekrave, hvidbry-stet præstekrave og dværgterne. I søer eller klæggrave, der ligger tæt ved den marine del af Vadehavs-området dominerer kolonirugende ynglefugle som klyde, hættemåge og fjordterne, men også arter somgrågås, gravand, gråand, skeand, atlingand og strandskade yngler med betydelige bestande flere steder.De inddigede, ferske marskområder er også en ynglefuglehabitat af stor betydning, og en del typiske”engarter” blandt vandfuglene finder her deres vigtigste levesteder i vadehavsområdet. Dette gælderbl.a. vibe, storkobbersneppe, rødben og brushane. For nogle af disse arter er vadehavsbestandene i øvrigt blevet mereogmere betydningsfulde gennem de seneste årtier på grund af stærke bestandsreduktioner i de til stadig-hed mere og mere intensivt dyrkede landbrugsområder længere inde i landet (især enge og andre græs-arealer).Ferske mose- og søområder i vadehavsområdet spiller også en stor rolle for et betydeligt antal ynglen-de fuglearter, og de vigtigste lokaliteter er Lakolk Sø på Rømø, Skifterne på Fanø, Varde Kær og Ma-gisterkogen iTøndermarsken. Her findes bl.a. bestande af ynglende rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, mosehornug-le og sydlig blåhals.Side 30

Den mest negative og kritiske bestandsudvikling for ynglende vandfugle i vadehavsområdet er gæl-dende for de arter, der helt eller delvist er tilknyttet de ferske marskenge og de øvrige vådområder baghavdigerne. Her er antallet af almindelige arter som vibe og rødben, men også mere fåtallige arter somstor kobbersneppe, brushane, almindelig ryle og gul vipstjert gået kraftigt tilbage langt de fleste stederigennem de seneste årtier. Bedst kendt er oplysningerne fra de omfattende undersøgelser af fuglelivet iTøndermarsken, som dokumenterer at antallet af ynglende par af vandfuglene trods en række fred-nings- og forvaltningsmæssige tiltag, faldtfra omkring 3.000 par sidst i 1970’erne til omkring 1.000 par sidst i 1980’erne. Blandt de mest truedearter i marsken i dag er brushane, og sortterne.En analyse af ynglefuglebestandene i de danske marskområder foretaget af DMU for perioden 1983-2001 viste, at 28% af arterne (ikke kun vandfugle) på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I var ifremgang, mens 53% af dem var i tilbagegang. Analysen viste også, at de arter der er specielt tilknyttetmarskområdernes vedvarende græsarealer – de såkaldte ”engfugle” – overvejende faldt i antal i perio-den, og at disse tilbagegange kan relateres til bl.a. reduktionerne af de vedvarende, fugtige græsarealeri de samme områder.

For marskområdernes og Varde Ådals vedkommende vurderes det, at forhold som vandstand, land-brugsdrift og prædation er faktorer som har stor indflydelse på ynglefuglebestandene, mens det for demarine levesteders vedkommende i højere grad er faktorer som forstyrrelser, fysiske forandringer (an-læg, kystsikringsarbejder m.v.) og græsningsdriften, der er afgørende for udviklingen og tætheden afbestandene af ynglende kystfugle.

Side 32Hele Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås opholder sig i Vadehavsområdet fra januar til marts, hvorde især søger føde i de inddigede marskområder og bruger selve Vadehavet som raste- og overnat-ningsområde. I løbet af foråret søger de kortnæbbede gæs til rastepladser længere nordpå i Vestjylland,hvor de opholder sig ind til trækket til de norske rastepladser og yngleområderne på Svalbard indledesi løbet af april. Arter som grågås og de fleste arter af ænder forlader også Vadehavet i det tidlige forår,og allerede i februar/martstrækker store flokke af ederfugle mod Østersøen. Mørkbuget knortegås og bramgås er højarktiske yng-lefugle, der ikke har raste- og fødesøgningspladser længere mod nord, så de forbliver ofte ved Vade-havetfrem til slutningen af april (bramgås) og slutningen af maj (knortegås). Disse gæs fouragerer først ogfremmest på strandengene, men om foråret udgør de inddigede marskområder på Mandø og på fast-landskysten også vigtige fødesøgningsområder, ligesom marskområderne spiller en vigtig rolle for defleste af svømmeandearterne, der både efterår og forår foretager natlige fødesøgningstræk til engeneinde i landet. Også for overvintrende sangsvaner og pibesvaner spiller marsken en betydelig rolle.Marskengene bag havdigerne spiller en særlig rolle for vadefuglearter som vibe, hjejle og stor regn-spove, som raste- og fødesøgningsområder under såvel forårs- som efterårstrækket, men også somovervintringsområde i milde vintre.Side 33

Som det fremgår, har tidevandsområdet med tilstødende strandengs- og ferske marskområder uhyrestor betydning for trækkende vandfugle, men Vadehavsområdet spiller også en vigtig rolle for en langrække andretrækfugle. Således er det velkendt, at strandengene og marskområderne huser store bestande af rasten-de eller overvintrende arter blandt rov- og småfuglene og hertil kommer marskområderne status somDanmarks vigtigste raste- og fødesøgningslokalitet for stær både om foråret og om efteråret.Side 39

Tilstanden af engene i marsken styres især af landbrugsmæssige driftsfaktorer som gødskning, sprøjt-ning, dræning/udgrøftning, omlægning, opdyrkning, græsning og høslet. Naturtilstanden på en eng vilhver en tid være et produkt af de nævnte faktorers tilstedeværelse eller fravær og af intensiteten af detilstedeværende faktorer. Med andre ord er den landbrugsmæssige driftsform altafgørende for natur-indholdet i marskengene.I naturbeskyttelsesmæssig sammenhæng er marskengenes vigtigste økologiske funktion nok, at de ud-gør raste-, fouragerings- og/eller ynglested for en lang række vand- og engfugle, hvilket også er bag-grunden for udpegningen af marskområderne langs Vadehavskysten som EFfuglebeskyttelsesområder.Men netop afvandingsforholdene har vist sig at være én af de mest afgørende faktorer for områdetsfunktion som levested for en lang række fuglearter tilknyttet Vadehavsområdet, har det haft meget storbetydning, at dræningen af engene er blevet stadigt mere effektiv i takt med intensiveringen af denlandbrugsmæssige udnyttelse af marsken. Mange fuglearter er således knyttet til våde og fugtige enge,og i takt med at marsken er blevet mere og mere tør, er især mange ynglende vandfuglearterarter gåettilbage i antal (vibe, stor kobbersneppe, m.fl.) eller næsten forsvundet fra Vadehavsregionen (f.eks.engsnarre, brushane og almindelig ryle).