detailhandel i hovedstadsområdet

Centre og aflastningsområder mv. til

Om beliggenheden af bymidter, bydels-

Landsplandirektiv

© Miljøministeriet 2008 Publikationen kan citeres med kildeangivelse

ISBE 978-87-92256-64-5 ISBN 978-87-92256-65-2

Kun Internetudgave

Udgivet november 2008

Redaktion og grafisk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, Byer Haraldsgade 53 2100 København Ø

Udgivet af Miljøministeriet

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet egionen

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

3

23

Bilag 1

22

Referencer

16

Regler

4 5 7 7   9 10 10 14 15

Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser Tidligere planlægning Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Udvikling i dagligvarehandlen i hovedstadsområdet indtil i dag Udvalgsvarehandel indtil i dag Nuværende og fremtidig vækst i hovedstadsområdet Regionens største centerområder Detailhandel og trafik Statslige mål og ønsker for udviklingen af detailhandel i hovedstadsområdet

4

Redegørelse

Indhold

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

4

Ifølge planlovens §5 m, stk. 4, skal miljøministeren fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet i et lands- plandirektiv efter §3 stk. 1. Dette indebærer, at landsplandirektivet skal angive, hvor de nævnte områder ligger og deres omtrentlige udstrækning, mens den konkrete afgrænsning af områderne foretages af kommunerne efter den stati- stiske metode som beskrevet ovenfor

Herudover kan kommunerne i alle byer planlægge for lokalcentre med et maksi- malt bruttoetageareal til butiksformål på op til 3.000 m2.

Kommunerne fastsætter ifølge planlovens detailhandelsbestemmelser selv det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten. I byer over 40.000 ind- byggere fastsætter kommunerne desuden det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bydelscentre. I byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere må det maksimale bruttoetageareal i et bydelscenter ikke overstige 5.000 m2.

Eksisterende centerafgrænsninger i kommuneplanen kan opretholdes, men kommunerne skal benytte den statistiske metode ved eventuelle udvidelser af eksisterende afgrænsninger af centre. Metoden skal kun benyttes ved centre på over 5.000 m2.

Planlovens detailhandelsbestemmelser for hele landet fastlægger, at arealer til butiksformål først og fremmest skal udlægges i den centrale del af en by (by- midten), og i byer over 20.000 indbyggere kan der desuden udlægges arealer til butikker i bydelscentre i den centrale del af en bydel.

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende by- og boligområde, hvor det er vanskeligt at fastlægge, hvor en by ophører, og den næste starter. Miljøministe- ren har derfor en særlig opgave i hovedstadsområdet, der består i at fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstads- området herunder bymidter og aflastningsområder, hvor der kan etableres bu- tikker over 2.000 m2, jf. §5 m, stk. 4.

Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en statistisk metode, der er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

Redegørelse   Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhan- del. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, sÃ¥ kommunerne nu har den fulde kompetence til at planlægge for detailhandel inden for de ram- mer, som loven udstikker. Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger pÃ¥ et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Herefter følger bydelscen- tre i de største byer. Uden for bymidter og bydelscentrene kan der planlægges for lokalcentre samt placeres butikker til lokalomrÃ¥dets forsyning og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. De eksisterende aflastnings- omrÃ¥der kan fastholdes, men kan med fÃ¥ undtagelser ikke udvides yderligere.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

5

1     Se Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen udpeger 10 regionale centre og 55 øvrige centrale byområder med regional betydning2. Områderne ligger i hånd- fladen, i byfingrene og i kommunecentrene i det øvrige hovedstadsområde. Kommunerne fastsætter det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i disse områder i kommuneplanen. Regionplanen udpeger regionplanen og fastsætter en ramme for udvidelse for en række centerområder der har et samlet brutto- etageareal på mere end 3.000 m2.

Tidligere planlægning Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastnings- områder mv. til detailhandel afløser de hidtidige rammer for kommunernes detail- handelsplanlægning, der udgøres af bestemmelserne om detailhandel i Regi- onplan 2005 for Hovedstadsregionen og Storstrøms Amts Regionplan 2005 for så vidt angår Stevns Kommune. Disse har fra den 1. januar 2007 haft virkning som landsplandirektiv, indtil dette landsplandirektiv for detailhandel i hoved- stadsområdet afløser dem.

Herudover følger direktivet den overordnede struktur i Fingerplanens 4 delom- råder: det indre storbyområde (håndfladen), det ydre storbyområde (byfingre- ne), grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde (Kort 1).

Fingerplan 2007 for hovedstadsområdet fastsætter blandt andet regler og prin- cipper for planlægning af byfunktioner af regional karakter.

Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastnings- områder mv. til detailhandel  i hovedstadsområdet skal ses i sammenhæng med landsplandirektiv for hovedstaden ”Fingerplan 2007”, der trådte i kraft 1. august 20071.

Udgangspunktet for landsplandirektivets udpegning af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder hvor der kan planlægges for store udvalgsvarebutikker, er et ønske om i videst muligt omfang at omsætte de ge- nerelle bestemmelser for planlægning til butiksformål, der gælder i resten af landet, til de særlige forhold, der gør sig gældende i det sammenhængende byområde i hovedstadsområdet.

Der kan generelt ikke udlægges nye aflastningsområder, men i Århus by og i ho- vedstadsområdet kan miljøministeren udpege eksisterende butiksområder (fx et område til særlig pladskrævende varegrupper eller et større bydelscenter) som af- lastningsområde, hvor der kan placeres store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2.

I byer med mere end 40.000 indbyggere kan kommunerne planlægge for indtil 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i bymidten. I hovedstadsområdet, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg kan de store butikker desuden placeres i aflastnings- områder. I hovedstadsområdet fastsætter miljøministeren ifølge planlovens §5 m, stk. 4 de bymidter og aflastningsområder, hvor de store butikker kan ligge.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

6

Kort 1: Fingerplanen 2007’s delområder

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

7

Fælles grundlag for detailhandelsplanlægning i hovedstadsområdet, 1999 ICP 2007: Den nuværende og fremtidige detailhandelsudvikling i Hovedstadsregionen Supermarkeder og discountbutikker forhandler fortrinsvis fødevarer og er butikker som f.eks. Superbrugsen og Netto. Varehuse forhandler udover fødevarer også en del udvalgsvarer og er butikker som OBS og Føtex

3 4 5

Dagligvarebutikkerne er i dag jævnt fordelt i både det indre storbyområde, det ydre storbyområde og i kommunecentrene i det øvrige hovedstadsområde og strukturen er fortsat decentral med mulighed for indkøb i både større og mindre bysamfund rundt i regionen.

Udviklingen i dagligvarehandlen viser altså et skift i butikker fra det traditionelle supermarked over mod varehuse og discountvarebutikker, hvor discountbutikken til dels har overtaget supermarkedets rolle som det lokale indkøbssted for regi- onens borgere.

Inden for detailhandelsbranchen er der dog sket forskydninger. I hovedstadsom- rådet er der i perioden fra 1998 til 2007 sket et fald i antallet af større supermarke- der fra ca. 224 til 200, mens der i samme tidsrum er sket en stigning i større dis- countbutikker fra 310 til 395 og større varehuse fra 39 til 55 butikker5 (tallene inkluderer ikke mindre dagligvarebutikker).

Udvikling i dagligvarehandlen i hovedstadsområdet indtil i dag4 Siden midten af 1990’erne har Danmark oplevet stor økonomisk vækst, hvilket har haft en naturlig afsmittende virkning på udviklingen i detailhandlen. Siden 2000 er omsætningen i detailhandel på landsplan steget med ca. 25%.

På udvalgsvareområdet viste undersøgelsen i 1998 en større koncentration af butikker og flere centerområder med regional betydning end for dagligvareom- rådet. Københavns City var i 1998 langt det største udvalgsvarecenter med regio- nal betydning både med hensyn til antal butikker og omsætning. Herefter fulgte Lyngby, Frederiksberg, City 2, Roskilde, Hillerød, Rødovre og Helsingør som regionale centre for udvalgsvarehandel.

Undersøgelsen viste også, at regionen havde et fintmasket net af indkøbsmulig- heder for dagligvarer. Kun Høje-Taastrup, Hundige og Ishøj benævnes som de få områder, der som følge af store lavprisvarehuse (OBS og Bilka) havde en regio- nal rolle på dagligvareområdet i 1998.

På dagligvareområdet købte kunder ofte ind i nærområdet - dvs. i bymidten, by- delscentret eller lokalcentret i den by, hvor de boede.

Analyserne i 1998 viste, at indkøbsmønstre i regionen var forskellige med hensyn til dagligvarer og udvalgsvarer.

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Som konsekvens af ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser i 1997 på detailhandelsområdet udarbejdede de fem regionale enheder i Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune hver især analyser af detailhandelen i deres områder3.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

8

Kort 2  Detailhandelsstruktur i Regionplan 2005

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

9

Fælles grundlag for detailhandelsplanlægning i hovedstadsområdet, 1999 ICP 2007: Den nuværende og fremtidige detailhandelsudvikling i Hovedstadsregionen Supermarkeder og discountbutikker forhandler fortrinsvis fødevarer og er butikker som f.eks. Superbrugsen og Netto. Varehuse forhandler udover fødevarer også en del udvalgsvarer og er butikker som OBS og Føtex

3 4 5

Generelt er butikkerne lokaliseret i ydre storbyområde langs indfaldsvejene uden for bymidterne

Siden 1997 er der etableret ca. 15 nye særlig pladskrævende varebutikker i indre storbyområde og ca. 70 butikker i ydre storbyområde. Kun meget få steder i det øvrige hovedstadsområde er der etableret nye butikker til særlig pladskrævende varegrupper i perioden.

Der har været stor interesse fra kommuner og investorer for at placere butikker i disse områder, som typisk er beliggende i erhvervsområder og med direkte ad- gang til større indfaldsveje. Ved vedtagelsen af planlovens nye detailhandelsbe- stemmelser den 30. maj 2007 blev køkkenbutikker taget ud af listen over plads- krævende varegrupper, mens møbelbutikker kun kan etableres under særlige omstændigheder, hvis der ikke er plads i bymidten, bydelscentre eller aflast- ningsområder.

Butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper kan som de eneste butikker placeres uden for centerområderne i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og aflastningsområder.

Der ses en større koncentration af udvalgsvarebutikker i de tætte byområder end for dagligvarebutikker. Forklaringen på lokaliseringen er, at større udvalgsvare- butikker ofte kræver et større kundegrundlag end dagligvarebutikker. Placeringen i det indre og ydre storbyområde er derfor attraktiv, hvor flere mennesker bor, og hvor infrastrukturen er bedst. Der er stort set ikke større udvalgsvarebutikker udenfor det indre og ydre storbyområde.

Udvalgsvarebutikkerne er fortrinsvis placeret i indre og ydre storbyområde.

Udvalgsvarehandel indtil i dag Også indenfor udvalgsvarehandlen er der sket ændringer de sidste 10 år. Der er sket en fordobling i antallet af nye større udvalgsvarekædebutikker i hovedstads- området mellem 1998-2007 fra ca. 67 til 110 butikker. Det er kun større udvalgs- varekæder som er medtaget og omfatter f.eks. El-giganten, Skousen, Toyrs ”R”Us, Jysk, punkt 1 og Thansen.

Væksten i antallet af varehuse er et eksempel på den større brancheglidning, der finder sted mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Varehuse er typisk større end både supermarkeder og discountbutikker og er fortrinsvis lokaliserede i indre og ydre storbyområde. Forklaringen kan være, at varehusene kræver et større befolkningsgrundlag, som findes i de tættere byområder.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

0

5

10

15

20

25 pct.                         Dagligvarer Udvalgsvarer Særlig pladskrævende   Tilvækst 1998-2007 Fremtidige planer

550-650.000

250-275.000

200-225.000

100-125.000

Fremtidige projekter

4.000.000

1.000.000

1.675.000

1.325.000

Detailhandelsareal 2007

450-500.000

100.000

225-250.000

125-150.000

Etableret 1998/2007

3.537.000

901.000

1.440.000

1.195.000

Detailhandelareal 1998

I alt

Særlige plads- krævende varer

Udvalgsvarer

Dagligvarer

26.400

Hørsholm

27.000

Frederiksberg (centerområde)

28.700

Frederikssund Bymidte

29.600

Glostrup Center

30.000

Aflastningscentret Gentofte, IKEA

32.700

Køge Bymidte

35.000

Ballerup Centret

39.600

Vesterbrogade

65.000

42.000

Rødovre Centrum

45.000

Østerbrogade

50.400

Aflastningscentret Taastrup, IKEA

64.000

51.000

Roskilde Bymidte

65.700

53.700

Hundige Storcenter

54.300

Helsingør Bymidte

65.000

56.000

Hillerød Bymidte

65.000

Ørestad City (Fields)

66.300

Amagerbrogade / Amagercenter

67.500

Nørrebrogade

84.000

Høje-Taastrup, City 2

100.500

Kongens Lyngby

377.000

338.000

Københavns City (inklusive Fisketorvet)

Bruttoetageareal 2007

Bruttoetageareal 1998

Alle centerområder over 25.000 m² etageareal

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

10

6     Den præsenterede centerstruktur for størrelsen af centerområder, oplande og omsætning for hovedstadsområdet er beskrevet i ICP: Etablering af udvalgsvarebutikker over 2.000 m² i hovedstadsområdet - 2006

Tabel 1  Centerområder over 25.000 m2 i hovedstadsområdet

Regionens største centerområder6 Tabel 1 viser bruttoetagearealet til detailhandel i de største centerområder i regionen.

Figur 2 viser, at der især er stor interesse for at etablere yderligere butiksarealer til pladskrævende varegrupper med en forventet stigning på 26%. Mange kommu- ner er interesseret i at udlægge arealer til denne type butikker i erhvervsområder, hvor der er god vejadgang med bil, og hvor der sker en tilbagegang i traditionelle virksomheder. Den nye detailhandelsregler i planloven ændrer dog på de vare- grupper der kan betegnes som særlig pladskrævende og det kan have indflydelse på hvor meget der reelt vil blive etableret.

Udviklingen vil naturligvis afhænge af den generelle økonomiske udvikling i Dan- mark.

Figur 1  Estimat for væksten i detailhandelsarealet i hovedstadsområdet 1998 - 2007

Figur 2  Vækst i detailhandelsareal 1998-2007 og areal til fremtidige projekter i %

Der er fortsat stor interesse for investeringer i detailhandel i hovedstadsområdet. De sidste 10 år er der etableret mellem 450.000 m2-500.000 m2 nyt detailhandels- areal i hovedstadsregionen, og det vurderes, at der er planer for yderligere udvi- delser af butiksarealet på mellem 550.000 m2 og 625.000 m2 de kommende år. Dette svarer til ca. det dobbelte af Københavns Citys butiksareal eller ca. 10 gange Fields i Ørestaden.

Nuværende og fremtidig vækst i hovedstadsområdet I figur 1 og 2 giver et overblik over den samlede detailhandelsvækst i hovedstads- området mellem 1998 - 2007.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

11

7     ICP 2007: Etablering af udvalgsvarebutikker over 2.000 m² i hovedstadsområdet

Hillerød Bymidte indeholder godt 200 butikker, hvoraf de 175 er udvalgsvare- butikker. Omsætningen i Hillerød bymidte ligger på godt 2 mia. kr. om året, og der bor ca. 80.000 mennesker i det primære opland, som fortrinsvis dækker Hillerød og omkringliggende kommuner. I de senere år er detailhandlen udvi- det med Gallerierne og Slotsarkaderne.

Ørestaden/Fields udgør det største og eneste helt nye centerområde i hovedstads- området og består af 140 butikker. Området er udviklet som en del af Ørestaden i et infrastrukturelt kryds mellem motorvejen, metroen og regionaltog. Ørestadens opland udgøres af den sydlige og vestlige del af hovedstadsområdet samt de- le af Skåne. Oplandet udgør ca. 1,5-2 mio. mennesker og har skønsmæssigt en omsætning på ca. 2,5 mia. kr. om året.

Brogaderne i København er hver især på størrelse med andre større butiksområder i hovedstadsområdet og betjener befolkninger på op til 100.000 indbyggere. Bro- gaderne tiltrækker ikke kunder fra store regionale oplande, men benyttes i høj grad af lokalbefolkningerne på brokvartererne. Alle brokvarterer er karakteriseret ved stor diversitet i udbuddet af butikker, butikskæder og specialforretninger og spiller derfor en rolle som selvstændige bymidter, selvom de ligger tæt på Kø- benhavns City.

Høje-Taastrup Bymidte er regionens tredjestørste centerområde i forhold til brutto- etagearealet og består af City 2 samt området ved Høje Taastrup Station. Tilsam- men er der ca. 100 butikker, hvor de fleste er lokaliseret i City 2. Oplandet udgø- res af Høje-Taastrup Kommune og nabokommunerne med et samlet opland på ca. 80.000 mennesker. Centerområdet har desuden en større regional funktion og tiltrækker en del kunder uden for det primære opland. Omsætningen vurde- res til ca. 1,7 mia. kr. om året.

Kgs. Lyngby Bymidte er regionens næststørste centerområde i forhold til brutto- etagearealet og har ca. 275 butikker, hvoraf ca. 225 er udvalgsvarebutikker. Den samlede omsætning er ca. 2-3 mia. kr. Oplandet udgøres af dele af den nordlige del af hovedstadsområdet og den nordlige del af håndfladen, hvor der tilsammen bor skønsmæssigt 280.000 mennesker. Lyngby Storcenter er blevet udvidet i 2004 og 2005.

Københavns City udgør regionens og Danmarks klart største butiksområde både i forhold til bruttoetagearealet og omsætningen. Siden 1998 er den største udvidel- se sket ved etableringen af Fisketorvet. Københavns City udgør et overordnet center for hele Danmark og har et opland, der dækker hele hovedstadsområdet, Sjælland og dele af Skåne på omkring 2.5 mio. mennesker. Omsætningen er skønsmæssigt på ca. 10-15 mia. kr. om året i City inklusive Fisketorvet. Områ- det er omsætningsmæssigt ca. 2-3 gange så stort som Århus Bymidte, der er landets næststørste indkøbssted.

De største udvidelser og nyetableringer af centerområder har været Fields, Fiske- torvet i København, Ros Torv i Roskilde og Gallerierne i Hillerød7. Herudover har en række kommuner foretaget mindre udvidelser og nyetableringer af center- områder i samme periode. Disse udvidelser fremgår ikke af tabel 1.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

12

Den største koncentration af detailhandel ses i håndfladen og de indre byfingre, hvor der også er den største befolkningskoncentration. Flere af købstæderne har dog også store butiksområder, hvor udvidelser og omdannelser af bymidter har fornyet detailhandelen i byerne. Aflastningscentrene i Gentofte og i Høje- Taastrup består først og fremmest af IKEA. Områderne har en regional funktion med større oplande end bymidterne.

Området ved IKEA i Gentofte Kommune er et udpeget aflastningsområde, som dækker et opland med i alt ca. 850.000 mennesker. Oplandet omfatter hele Nord- sjælland, de centrale byfingre og dele af håndfladen. I centret ligger 5 udvalgs- varebutikker, hvor IKEA er den største. De fem butikker har et areal på i alt ca. 30.000 m2. Omsætningen udgør ca. 750 mio. kr.

Området ved IKEA i Høje-Taastrup Kommune er et udpeget aflastningsområde. Oplandet udgøres af den vestlige og centrale del af hovedstadsområdet samt dele af Region Sjælland - ca. 1.000.000 mennesker. Den samlede omsætning udgør ca. 725 mio. kr.

Køge Bymidte består af ca. 170 butikker, hvoraf de 125 er udvalgsvarebutikker. Oplandet er på ca. 90.000 indbyggere og omfatter ud over omegnskommunerne desuden kommuner syd for hovedstadsområdet. Omsætningen er skønsmæssigt ca. 1,3 mia. kr.

Hundige Storcenter består af ca. 60 butikker - heriblandt Bilka - og har en omsæt- ning på ca. 1,8 mia. kr. Bilka er med sine 24.000 m2 en af regionens største butik- ker. Bilka er presset af en række nye varehuse og discountbutikker, men har tradi- tionelt haft et stort regionalt opland. Oplandet består primært af kommunerne i Kø- ge Bugtfingeren og herudover dele af Vestegnen - i alt ca. 80.000 mennesker. Hun- dige Storcenter er i øjeblikket i gang med en centerudvidelse på ca. 12.000 m2.

Helsingør Bymidte fungerer som hovedcenter for Helsingør Kommune, Humlebæk og dele af Gribskov Kommune. Oplandet udgøres af ca. 80.000 mennesker, og bymidten har desuden en del handel fra området omkring Helsingborg i Sverige. Omsætningen i Helsingør vurderes til at være ca. 1,8 mia. kr. om året.

Rødovre Centrum består af 91 butikker. Centret fungerer som det overordnede indkøbssted for borgerne i Rødovre kommune, dele af Vestegnen og vestlige dele af Frederiksberg og Vanløse.

Roskilde Bymidte har et primært opland, der strækker sig fra Gundsø, over Hede- husene, Tune, Gadstrup, Viby til Lejre og desuden vestover ud over hovedstads- området. I det primære opland bor der ca. 125.000 indbyggere, og bymidten har en omsætning på ca. 2,3 mia. kr. Ros Torv er et af de nye, store butikscentre i regionen med et butiksareal på ca. 14.000 m2. Der er planer om en yderligere udvidelse med 10.000 m2 til ibrugtagning i 2008.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

13

Kort 5  Eksisterende centerområder over 25.000 m²

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

14

Bilen spiller en altovervejende rolle som transportmiddel ved indkøb i mindre by- samfund og eksterne centre, hvor den kollektive trafik ikke er så veludbygget, og hvor der ikke er stor befolkningstæthed. Gode parkeringsforhold og ønsker om at foretage store indkøb gør også bilen til det foretrukne transportmiddel ved indkøb i eksterne centre.

At flere benytter kollektiv transport til byens strøggader end i brokvartererne under- bygger, at brokvartererne har en mere lokal funktion, medens de centrale strøg- gader i de store byer også tiltrækker mange mennesker fra et større opland.

Overordnet er det karakteristisk, at jo større og tættere byområdet er befolknings- mæssigt, jo flere går eller cykler, når de handler. Kollektiv trafik spiller den største rolle ved indkøb i de store byers strøggader og brokvarterer.

Uden for centerområderne, i f.eks. tidligere erhvervsområder, hvor der de senere år har været stor interesse for lokalisering af butikker, der sælger pladskræven- de varegrupper, er indkøbsturene overvejende bilbaserede. Kun 9% går eller cykler, mens hele 88% benytter bilen, når de handler. Den kollektive trafik spil- ler en meget lille rolle.

Ved indkøb i bymidten i byer med under 10.000 indbyggere benytter 26% cykel el- ler gang mens 72% benytter bilen. Stort set ingen ankommer med kollektiv trafik.

Ved indkøb i bymidten (i centrum) i byer med mellem 25.000 og 100.000 indbyg- gere benytter ca. 35% gang eller cykel, mens 55% benytter bil. Kun 10% benyt- ter kollektiv transport.

Ved indkøb i forstæderne til de 4 største byer i Danmark benytter 26% gang eller cykel, når de køber ind. 64% benytter bilen, mens kun 9% tager toget eller bussen.

Ved indkøb i centrum (strøggaderne) i de 4 største byer i Danmark benytter 40% cykel eller går, mens 29% kommer i bil. 29% ankommer med bus eller tog.

På brokvartererne i landets største byer er gang og cykel den hyppigste trans- portform, som 57% benytter. 30% benytter bil og 13% benytter kollektiv trans- port. Brokvartererne er karakteriseret ved store befolkningskoncentrationer og ved mange og tæt beliggende butikker. Der er få butikker, som tiltrækker kun- der langt udefra, og derfor spiller bil en mindre rolle som transportmiddel, når der købes ind.8

Detailhandel og trafik Der foretages i Danmark ca. 1,6 mio. indkøbsture hver dag8. Karakteristisk er det, at ca. 70% af alle indkøbsture foregår direkte mellem hjem og indkøbssted. Ture- ne er fordelt sådan, at ca. 60% kommer i bil, 20% går, 14% cykler og 5% kom- mer med tog eller bus. Den gennemsnitlige indkøbstur er ca. 6 km lang. Tallet dækker imidlertid over store forskelle, hvor indkøbsturene til butikker i Danmarks 4 største byers brokvarterer er kortest, medens turene til butikker uden for center- områderne, i f.eks. tidligere erhvervsområder, er længst.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet

Miljøministeriet     –  By- og Landskabsstyrelsen

15

8     Tetraplan juni 2006. Detailhandelskunders transport

og udmøntes i følgende regler:

e.

lokalisering af detailhandel i bymidterne. fortsat udvikling af fingerbystrukturen, en decentral detailhandelsstruktur, lokalisering af store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i de største butiksom- råder, og en struktur, som understøtter den kollektive trafik.

a. b. c. d.

Landsplandirektivet lægger vægt på:

Det er et mål, at hovedstadsområdet fastholder en decentral indkøbsstruktur, hvor alle borgere i det indre, ydre og øvrige storbyområde fortsat har mulighed for ind- køb uden for lang transport. Ligeledes er det et mål, at detailhandlen fortsat udvik- les i bymidterne, hvor flest mennesker bor, og hvor den kollektive trafikbetjening er bedst. Kommunerne i hovedstadsområdet skal ifølge §5 i, stk. 1 i planloven planlægge på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede bystruktur videreføres. Byudvikling af regional karakter skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening.

Landsplandirektivet sætter rammerne for kommunernes planlægning. Direktivets regler er fastsat ud fra de statslige interesser i den statslige oversigt samt plan- lovens generelle bestemmelser for detailhandel.

• •

•

•

at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiks- udbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gå- ende, cyklende og kollektive trafik.

•

I miljøministeriets oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen er det et mål for detailhandelsplanlægningen9:

Statslige mål og ønsker for udviklingen af detailhandel i hoved- stadsområdet Regeringen ønsker en stærk hovedstad, og at hovedstadsområdet fortsat udgør et sammenhængende funktionelt byområde, hvor der er klare grænser mellem by og land. Dette er baggrunden for, at både den nuværende og tidligere planlove har indeholdt særlige bestemmelser om fysisk planlægning i hovedstadsområdet, herunder for detailhandel. Videreudvikling af hovedstadsområdet som Danmarks hovedstad forudsætter et velfungerende byområde med gode lokaliseringsmulig- heder for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, boligområder og et velfungeren- de transportsystem. Detailhandlen spiller en væsentlig rolle for hovedstadsom- rådet. Den har stor betydning for borgerne, og den har en stor tiltrækningskraft over for turister og andre besøgende. Detailhandlen udgør også en væsentlig del af hovedstadsområdets erhvervsliv og arbejdspladser.

Landsplandirektiv - for detailhandel i hovedstadsområdet