Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 691
Offentligt
706275_0001.png
706275_0002.png
706275_0003.png
706275_0004.png
706275_0005.png
706275_0006.png
706275_0007.png
706275_0008.png
706275_0009.png
706275_0010.png
706275_0011.png
706275_0012.png
706275_0013.png
706275_0014.png
706275_0015.png
706275_0016.png
706275_0017.png
706275_0018.png
706275_0019.png
706275_0020.png
706275_0021.png
706275_0022.png
706275_0023.png
706275_0024.png
706275_0025.png
706275_0026.png
706275_0027.png
706275_0028.png
706275_0029.png
706275_0030.png
706275_0031.png
706275_0032.png
706275_0033.png
706275_0034.png
706275_0035.png
706275_0036.png
706275_0037.png
706275_0038.png
706275_0039.png
706275_0040.png
706275_0041.png
706275_0042.png
706275_0043.png
706275_0044.png
706275_0045.png
706275_0046.png
706275_0047.png
706275_0048.png
706275_0049.png
706275_0050.png
706275_0051.png
706275_0052.png
706275_0053.png
706275_0054.png
706275_0055.png
706275_0056.png
706275_0057.png
706275_0058.png
706275_0059.png
706275_0060.png
706275_0061.png
706275_0062.png
706275_0063.png
706275_0064.png
706275_0065.png
706275_0066.png
706275_0067.png
706275_0068.png
706275_0069.png
706275_0070.png
706275_0071.png
706275_0072.png
706275_0073.png
706275_0074.png
706275_0075.png
706275_0076.png
706275_0077.png
706275_0078.png
706275_0079.png
706275_0080.png
706275_0081.png
Fremsat den {FREMSAT} af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
ForslagTil
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer ogprodukter, lov om landinspektørvirksomhed, lov om sommerhuse ogcampering m.v., lov om naturbeskyttelse og lov om jagt ogvildtforvaltning1(Implementering af servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet på Miljøministeriets område)§1I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret bl.a.ved § 1 i lov nr. 507 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 509 af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 97af 10. februar 2009[erstattes af nummeret på L 152 om ny organisering af affaldssektoren],foretages følgende ændringer:1.Ifodnote 1til lovens titel ændres ”(EU-Tidende 2006 nr. L 266, side 1) og” til:” (EU-Tidende2006 nr. L 266, side 1),” og efter ”(EU-Tidende 2008 nr. L 312, side 3)” indsættes:” og dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i detindre marked (servicedirektivet) (EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36)”.2.§ 7 a, stk. 2, 3. og 4. pkt.affattes således:”Autorisation kan tilbagekaldes, såfremt den autoriserede gør sig skyldig i grov eller ofteregentagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde oplysningerom adgangen til at begære afgørelsen indbragt for domstolene og fristen herfor.”3.Efter § 7 a indsættes:”§7 b.Miljøministeren fastsætter regler om tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger tiltjenestemodtagere med henblik på at opfylde EU-direktiver.”4.§ 17, stk. 3,affattes således:"Stk.3.Miljøministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsensopgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætteregler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede,herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyldig i grovLoven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005nr. L 255, side 22) og bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, side36).1
eller oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning omadgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.5.Efter § 89 a indsættes:”§89 b.Miljøministeren fastsætter regler om sagsbehandling, herunder om kvittering og omfastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, med henblik på at opfylde EU-direktiver.”§ 89 c.Den, der fører et register over tjenesteydere, der er tilgængeligt for danskemiljømyndigheder, skal stille dette til rådighed for udenlandske myndigheder på samme vilkår.”6.I§ 110, stk. 1, nr.1,ændres "og § 72 a" til: "§ 72 a og § 89 c".
§2I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, somsenest ændret ved § 1 i lov nr. 97 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:1.Efter § 10 indsættes ikapitel 2:”§10 a.Miljøministeren fastsætter regler om tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger tiltjenestemodtagere med henblik på at opfylde EU-direktiver.”2.Efter § 51 b indsættes ikapitel 10:”§51 c.Miljøministeren fastsætter regler om sagsbehandling, herunder om kvittering og omfastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, med henblik på at opfylde EU-direktiver.”3.I§ 59, stk. 4,indsættes efter » § 10, stk. 4 og 5,«: »§ 10 a,«.§3I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 10. februar 2006, foretagesfølgende ændringer:1.Somfodnote 1til lovens titel indsættes:”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådetsdirektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22) og bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indremarked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36).”2.I§ 1, stk. 4,udgår ”eller ved bestemmelser fastsat af miljøministeren”.3.I§ 1indsættes efter stk. 4 som nye stykker:”Stk.5.Miljøministeren fastsætter regler om behandling af ansøgninger om beskikkelse somlandinspektør, herunder om meddelelse af beskikkelse som landinspektør til personer, der harerhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU/EØS-land eller i et land, som EU harindgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Stk. 6.Miljøministeren kan udveksle relevante oplysninger med de kompetente myndigheder i etandet EU/EØS-land eller i et andet land EU, som har indgået aftale med om adgang til udøvelse aflovregulerede erhverv:1) om ansøgere, som søger om beskikkelse i Danmark2) om landinspektører med dansk beskikkelse, som ønsker at etablere sig i et andet EU/EØS-landeller i et andet land, som EU har indgået aftale med om adgangen til udøvelse af lovreguleredeerhverv.De oplysninger, som kan udveksles, skal være nødvendige for, at miljøministeren og de øvrigekompetente myndigheder i de nævnte lande kan varetage deres opgave med henblik på at opfyldeEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer. Miljøministeren fastsætter regler om udveksling af oplysningermed de andre kompetente myndigheder i overensstemmelse hermed. ”Stk. 5 bliver herefter stk. 7.4.I§ 1, stk. 5,der bliver stk. 7, ophæves3. pkt.5.I§ 3, stk. 2,udgår ”, § 10 a”.6.I§ 4indsættes efter stk. 1 som nye stykker:”Stk.2.Matrikulære arbejder må dog også udføres midlertidigt eller lejlighedsvis af personer ellerselskaber, som er etableret i et andet EU/EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftalemed om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som er berettiget til at udføre tilsvarende arbejderdér.Stk. 3.Personer eller selskaber, der agter at udføre matrikulære arbejder i henhold til stk. 2, skalindgive en skriftlig anmeldelse til miljøministeren, inden erhvervsudøvelsen påbegyndes førstegang. Miljøministeren fastsætter regler om anmeldelse.Stk. 4..Miljøministeren kan udveksle relevante oplysninger med de kompetente myndigheder i etandet EU/EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med om udøvelse af .:1) om ansøgere, som er etableret i et andet EU/EØS-land eller i et andet land, som EU har indgåetaftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvis atudføre matrikulære arbejder i henhold til stk. 22) om praktiserende landinspektører, som er etableret i Danmark og som agter midlertidigt ellerlejlighedsvis at arbejde som praktiserende landinspektør i et andet EU/EØS-land eller i et andetland, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv. Oplysningerneudveksles i overensstemmelse med kravene i § 1, stk. 6, 2. pkt. Miljøministeren fastsætter regler omudveksling af oplysninger med de andre kompetente myndigheder i overensstemmelse hermed. ”Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.7.I§ 4 aindsættes somstk. 7:”Stk.7.Stk. 1- 6 gælder ikke for personer eller selskaber, der er omfattet af § 4, stk. 2.”8.I§ 4 cindsættes somstk. 3:”Stk.3.Stk. 1 gælder ikke for personer eller selskaber, der er omfattet af § 4, stk. 2.”9.Efter § 4 d indsættes:
”§4 e.Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger praktiserende landinspektører,landinspektørselskaber og personer og selskaber, der er omfattet af § 4, stk. 2, skal give til deresklienter om deres virksomhed.”10.I§ 5indsættes somstk. 6:”Stk.6.Bestemmelserne i stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse på personer og selskaber, der eromfattet af § 4, stk. 2.”11.I§ 7, stk. 2,indsættes efter ”landinspektørselskaber”:”samtpå personer og selskaber, der eromfattet af § 4, stk. 2”.12.I§ 8, stk. 1,indsættes efter ”med beskikkelse”: ”og på personer, der er omfattet af § 4, stk. 2”.13.§ 8, stk. 2,affattes således:”Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, derovertræder reglerne i § 3, stk. 2, § 4, stk. 1 eller 3, § 4 a, stk. 1, 3 eller 4, § 4 b, stk. 1 eller 2, § 4 c,stk. 1, eller § 5, stk. 1, 2 eller 6.”14.I§ 8, stk. 3,ændres ”og § 4 c, stk. 2,” til: ”§ 4 c, stk. 2, og § 4 e”.15.I§ 9 a, stk. 1indsættes efter ”landinspektørselskaber”:”samtfor personer og selskaber, der eromfattet af § 4, stk. 2”.16.I§ 10, stk. 3,indsættes efter ”landinspektørselskaber”:”samtpå personer og selskaber, der eromfattet af § 4, stk. 2”.17.I§ 10,indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk. 4.I tilfælde som nævnt i stk. 2 kan Landinspektørnævnet frakende personer eller selskaber,som udfører matrikulære arbejder i henhold til § 4, stk. 2, retten til at udføre sådanne arbejder iDanmark på tid fra 1-5 år eller indtil videre.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.18.I§ 10, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1-3” til: ”stk. 1-4”.19.§ 10 aophæves.20.I§ 11, stk. 1,ændres ”§ 10, stk. 2, og § 10 a” til: ”§ 10, stk. 2 eller 4,”.21.I § 11, stk. 3,ændres ”§ 10, stk. 2,” til: ”§ 10, stk. 2 eller 4,”.22.§ 11, stk. 4,ophæves.23.§ 12affattes således:”§12.Landinspektørnævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en frakendelse i henhold til§ 10, stk. 2 eller 4. Er frakendelsen sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgningen om ophævelseaf frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der erforløbet mindst 5 år efter frakendelse og mindst 2 år efter, at generhvervelse af beskikkelsen ellerretten til at udføre matrikulære arbejder i henhold til § 4, stk. 2, senest er nægtet ved dom. § 11, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse.”24.I§ 14ændres ”§ 4, stk. 3 og 5,” til: ”§ 4, stk. 6 og 8,”.§4I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2007, somændret ved § …. i lov nr. … af …. 2009 (ændring af restaurations- og hotellov), foretagesfølgende ændringer:1.I§ 2indsættes som nyt stykke:”Stk. 3.Miljøministeren fastsætter sagsbehandlingsregler for meddelelse af tilladelse efter dennelov og regler udstedt i medfør heraf, samt regler om pligt for ejere og brugere omfattet af sådannetilladelser til at give oplysninger til tjenestemodtagere med henblik på at opfylde EU-direktiver.”2.§ 10 b, stk. 2,affattes således:”Stk.2.I forskrifter, som fastsættes i henhold til § 2, stk. 3, og § 3, kan der fastsættes straf af bødefor overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.”
§5I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008, som ændret ved §31 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og (L153), foretages følgende ændringer:1.Efter § 30 indsættes:”§30 a.Miljøministeren fastsætter i tilknytning til regler om autorisation efter § 30, stk. 5, reglerom tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere.”§6I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 20. oktober 2008, som ændretved § 24 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og (L153), foretages følgende ændringer:1.Efter § 52 a indsættes:”§52 b.Miljøministeren fastsætter regler om tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger tiltjenestemodtagere med henblik på at opfylde EU-direktiver.”§7Loven træder i kraft den 28. december 2009.§8Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Direktivet om tjenesteydelser i det indre marked2.1. Formål2.2. Servicedirektivets principper, der skal sikres overholdt3. Servicedirektivets bestemmelser, som skal implementeres4. Gennemførelse af anerkendelsesdirektivet i lov om landinspektørvirksomhed5. Lovens hovedindhold5.1. Ændringer som følge af servicedirektivet i lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiskestoffer og produkter, lov om landinspektørvirksomhed, lov om sommerhuse og camperingm.v., lov om naturbeskyttelse og lov om jagt og vildtforvaltning5.1.1. Bestemmelser om gæld til det offentlige i lov om miljøbeskyttelse og lov omlandinspektørvirksomhed5.1.2 Hjemmel til at opfylde visse af servicedirektivets regler om oplysningsforpligtelser5.1.3 Hjemmel til at opfylde visse af servicedirektivets regler om sagsbehandling5.2. Ændringer som følge af anerkendelsesdirektivet i lov om landinspektørvirksomhed5.2.1 Bestemmelser om en anmeldelsesordning5.2.2. Bestemmelser om sagsbehandlingsregler ved modtagelse af en ansøgning ombeskikkelse5.2.3. Bestemmelser om en prøvetid eller egnethedsprøve ved manglende erhvervsmæssigekvalifikationer5.2.4. Bestemmelser om myndighedernes gensidige oplysningsforpligtelser5.3.5. Sanktionsbestemmelser6. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. De administrative konsekvenser for borgerne9. De miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer12. Sammenfattende skema
1. IndledningHovedformålet med lovforslaget er på Miljøministeriets område at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indremarked (EU-Tidende nr. L 376 af 27. december 2006, side 36), herefter benævnt servicedirektivet, idansk ret. Servicedirektivet er hovedsagelig gennemført ved lov om tjenesteydelser i det indremarked samt i øvrig relevant sektorlovgivning. Dette lovforslag dækker kun Miljøministerietsområde. Servicedirektivet skal være gennemført i national ret senest den 28. december 2009.Lovforslaget vedrører navnlig de dele af servicedirektivet, som af hensyn til brugervenlighedgennemføres i sektorlovgivningen, således at tjenesteydere kan finde reglerne for behandlingen afderes sag i den lovgivning, som regulerer deres erhverv. Det drejer sig om visse afservicedirektivets sagsbehandlingsregler og oplysningsforpligtelser.Forslaget indfører således de fornødne hjemler for miljøministeren til at fastsætte nærmere reglerom visse sagsbehandlingsregler og oplysningsforpligtelser for tjenesteydere i forhold tiltjenestemodtagere i forbindelse med meddelelse af tilladelse, autorisation, godkendelse, anmeldelsem.v. i henhold til lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov omlandinspektørvirksomhed og lov om sommerhuse og campering m.v. I lov om naturbeskyttelse oglov om jagt og vildtforvaltning indsættes kun hjemler til at fastsætte nærmere regler omoplysningsforpligtelser.Forslaget indeholder endvidere ophævelse af visse bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse og lovom landinspektørvirksomhed om nægtelse og tilbagekaldelse af autorisationer og beskikkelser, dervurderes at være i strid med direktivet. Derudover indsættes en bestemmelse i lov ommiljøbeskyttelse, som pålægger, at registre over tjenesteydere, der er tilgængelige for danskemiljømyndigheder, skal stilles til rådighed for udenlandske miljømyndigheder på samme vilkår.Kommunerne er direkte forpligtede til at overholde servicedirektivets bestemmelser, ogkommunalbestyrelserne er derfor forpligtede til at gennemgå deres forskrifter for at sikre, at de ikkeer i modstrid med direktivet, herunder er de blandt andet forpligtede til at indsætte regler omsagsbehandling og oplysningsforpligtelser i eventuelle kommunale forskrifter, hvor der fastsættestilladelsesordninger for tjenesteydere. Der er derfor ikke indsat bestemmelser i forslaget, der skalsikre kommunernes overholdelse af direktivet.Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/36/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationerEU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22, herefter benævnt anerkendelsesdirektivet, i lov omlandinspektørvirksomhed. Anerkendelsesdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 476 af 9.juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, som ændret ved lov nr. 123 af 13.februar 2007. Samtidig blev dele af anerkendelsesdirektivet gennemført i relevant sektorlovgivning.Landinspektørloven blev ikke ændret i 2007, da det blev vurderet, at den tværgående lov itilstrækkelig grad sikrede borgere i EU/EØS-landene og andre lande, som EU har indgået aftalemed om udøvelse af lovregulerede erhverv mulighed for at arbejde som landinspektører i Danmark.Kort og Matrikelstyrelsen havde ikke på det tidspunkt og har endnu ikke modtaget nogen ansøgningom beskikkelse som landinspektør fra EU/EØS-borgere eller fra borgere i andre lande, som EU harindgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv.
Det viser sig nu, som følge af gennemførelsen af servicedirektivet, at det ville være praktisk ogkorrekt også at gennemføre de sektorrelevante regler fra anerkendelsesdirektivet ilandinspektørloven.Landinspektørerhvervet er et lovreguleret erhverv. Et erhverv er lovreguleret, når det fremgårdirekte eller indirekte af en lov eller administrative bestemmelser, at det kræver bestemteerhvervsmæssige kvalifikationer at få lov at udøve det. Lovregulerede erhverv er kendetegnet ved,at der kræves en autorisation for at kunne udøve erhvervet. Reglerne i anerkendelsesdirektivetregulerer hovedsagligt hvilke uddannelser og erhvervserfaring, som danske myndigheder skalanerkende på lige fod med de danske, når et erhverv er lovreguleret i Danmark og en udenlandskansøger søger om tilladelse til at udøve dette erhverv her.Det nye servicedirektiv regulerer hovedsagligt, hvilke krav myndighederne må stille til selvstændigterhvervsdrivende, som vil udøve deres servicevirksomhed i et andet EU/EØS-land eller i et andetland, som EU har indgået aftale med. Med lovforslaget vil landinspektører fra de øvrige EU/EØS-lande og fra lande, som EU har indgået aftale med, kunne finde alle de sektorrelevantebestemmelser i landinspektørloven vedrørende udøvelsen af deres fag i Danmark.Lovforslaget indfører de fornødne hjemler til, at miljøministeren kan fastsætte regler omsagsbehandling om ansøgninger og om behandling af ansøgninger fra ansøgere fra de øvrigeEU/EØS-lande og andre lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovreguleredeerhverv.Forslaget indfører ligeledes hjemler til, at miljøministeren kan fastsætte regler om enanmeldelsesordning, som tjenesteydere, som midlertidigt eller lejlighedsvis udøver deres erhverv iDanmark skal benytte. Som led i den fri udveksling af tjenesteydelser i det indre marked skaltjenesteydere, som er lovligt etableret i deres hjemland ikke søge om tilladelse til at udøve dereserhverv i Danmark, men kan nøjes med at sende en anmeldelse til de danske myndigheder med enrække oplysninger om deres forhold, før de går i gang.Endeligt indfører lovforslaget hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om myndighedernespligt til at samarbejde med de andre myndigheder i EU/EØS-landene og i andre lande, som EU harindgået aftale med, bl.a. i form af udveksling af oplysninger om tjenesteydere, som ønsker at udøvederes erhverv i et andet EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om udøvelse aflovregulerede erhverv.Lovforslaget indeholder nogle bestemmelser, som gør det muligt at sanktionere overtrædelse af deregler som praktiserende landinspektører med beskikkelse skal overholde i Danmark, hvis deovertrædes af tjenesteydere, som udøver deres erhverv midlertidigt i Danmark, men er etableret i etandet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovreguleredeerhverv.2. Direktivet om tjenesteydelser i det indre marked2.1. Formål
Servicedirektivets formål er at sikre et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser medhenblik på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU. For at opnå dette fastlæggerservicedirektivet den generelle ramme for indholdet af de tilladelser, som de kompetentemyndigheder kan kræve, at en tjenesteyder skal indhente for at optage og udøve servicevirksomhed.Samtidig skal servicedirektivet gøre det nemmere at levere tjenesteydelser midlertidigt på tværs afgrænserne i EU. Formålet er at reducere hindringer for, at tjenesteydere kan levere tjenesteydelser iandre medlemsstater end der, hvor de er etableret.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked (L122, 2008-09, 2. samling).Servicedirektivet indeholder artikler med principper, som myndigheder skal sikre, at nuværende ogfremtidig lovgivning og forvaltningspraksis lever op til, samt artikler, som skal implementeresspecifikt. Disse gennemgås i afsnit 2.2 og afsnit 3 nedenfor.2.2 Servicedirektivets principper, der skal sikres overholdtNedenfor er angivet eksempler på nogle af de principper, som myndigheder skal sikre er overholdt.Det følger af servicedirektivets artikel 5, stk. 3, at myndighederne er forpligtede til i deressagsbehandling at acceptere dokumentation fra andre medlemsstater for opfyldelsen af krav iforbindelse med udstedelse af tilladelse. Miljømyndighederne kan i den forbindelse alene krævedokumenter i form af originaler, bekræftede oversættelser eller bekræftede kopier, hvis dette erbegrundet i et tvingende alment hensyn, som fastsat i EF-Domstolens praksis, herunder hensynet tilmiljøbeskyttelsen, eller i øvrigt er tilladt i medfør af fællesskabsretten.Ved fastsættelse af tilladelsesordninger vil regeludstederen skulle sikre sig, at tilladelsesordningerneikke er diskriminerende, er begrundet i et tvingende alment hensyn, herunder hensynet tilmiljøbeskyttelsen, og er proportionale, jf. artikel 9 og 10.I forbindelse med udstedelse af tilladelser skal de kompetente myndigheder tage hensyn tiltilsvarende eller i det væsentlige sammenlignelige betingelser, som en ansøger allerede måtte haveopfyldt i et andet EU/EØS-land, jf. artikel 10, stk. 3. Dette betyder, at en tjenesteyder ikke måmødes med opfyldelse af krav om opfyldelse af en betingelse flere gange. Samtidig må tilladelserneikke være tidsbegrænsede, jf. artikel 11, og skal give adgang til at udøve servicevirksomhed i heleDanmark, medmindre andet er begrundet i et tvingende alment hensyn, jf. artikel 10, stk. 4.Der skal i lovgivningen være klare og på forhånd offentliggjorte tilladelsesprocedurer, jf. artikel 13,stk. 1. Herudover indeholder direktivet nogle sagsbehandlingsregler, som omtales nærmere i afsnit3 nedenfor.Der er endvidere opregnet nogle krav vedrørende etablering, som ikke er tilladte (artikel 14) ogkrav, som kun kan opretholdes eller indføres, hvis principperne om ikke-diskrimination,nødvendighed og proportionalitet overholdes (artikel 15), eksempelvis krav, der forbeholderbestemte tjenesteydere adgangen til den pågældende servicevirksomhed. Artikel 15 forpligterendvidere medlemsstaterne til dels at afrapportere de eksisterende krav, som opretholdes, ændreseller ophæves, dels at notificere nye krav over for Kommissionen.
For at gøre det nemmere at levere tjenesteydelser midlertidigt på tværs af grænserne i EU er dekrav, som regeludsteder kan fastsætte overfor tjenesteydere, der agerer midlertidigt på deresområde, indskrænket, jf. artikel 16 og 17. Det betyder, at alene de krav i miljølovgivningen, der erikke-diskriminerende og proportionale og er begrundet i hensynet til den offentlige orden, denoffentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet, kan opretholdes overforen midlertidig tjenesteyder. Bestemmelser i miljølovgivningen, der opfylder andre hensyn, vilderfor ikke kunne opretholdes overfor midlertidige tjenesteydere. Dette gælder dog ikketjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som for eksempel tjenesteydelser i forbindelse medaffaldshåndtering.Der stilles også krav om, at kompetente myndigheder skal anerkende attester forerhvervsansvarsforsikringer og faglige garantier udstedt i andre medlemsstater, jf. artikel 23.Miljøministeriet har foretaget en gennemgang af gældende regler på ministeriets område medhenblik på at sikre, at direktivets bestemmelser med principper er overholdt i den eksisterenderegulering. Som følge heraf ophæves enkelte bestemmelser om nægtelse eller tilbagekaldelse afautorisationer m.v. som følge af gæld til det offentlige.Ved fremtidig regulering er ministeriet forpligtet til at sikre sig, at reguleringen er ioverensstemmelse med servicedirektivets principper.3. Servicedirektivets bestemmelser, som skal implementeresHovedparten af servicedirektivet gennemføres i dansk ret ved lov om tjenesteydelser i det indremarked. Dette gælder regler om etableringsfrihed, regler om fri udveksling af tjenesteydelser påmidlertidig basis, regler om accept af dokumenter fra andre EU/EØS-lande, regler om administrativtsamarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande, indrapportering af regler tilEuropa-Kommissionen og oprettelse af en kvikskranke for udenlandske tjenesteydere. Herudovergennemføres i lov om tjenesteydelser i det indre marked direktivets forpligtelser for tjenesteyder tiloverfor tjenestemodtager at oplyse om sin virksomhedsform, samt efter anmodning fratjenestemodtageren at oplyse om, at tjenesteyderen leverer tjenesteydelser af forskellig art, og om attjenesteyderen samarbejder med andre tjenesteydere om levering af den eller de omhandledetjenesteydelser.Derudover gennemføres en række ændringer i sektorlovgivningen for at sikre lovmæssigentydighed og brugervenlighed, således at tjenesteydere kan finde reglerne for behandlingen afderes sag i den lovgivning, som regulerer deres erhverv. Dette drejer sig navnlig omservicedirektivets sagsbehandlingsregler i artikel 13, stk. 3-5, såsom offentliggørelse afsagsbehandlingsfrister, princippet om stiltiende accept og kvitteringskrav, og om visseoplysningspligter i direktivets artikel 22, jf. nærmere nedenfor.Det følger af servicedirektivets artikel 13, at der skal gennemføres regler for en kompetentmyndigheds behandling af ansøgninger om tilladelse til at yde servicevirksomhed.Efter artikel 13, stk. 3, skal den kompetente myndighed ved ansøgninger om tilladelse m.v.behandle anmodninger hurtigst muligt og inden for en rimelig svarfrist, som er fastsat ogoffentliggjort på forhånd. Fristen løber først fra det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.Fristen kan forlænges én gang med et begrænset tidsrum, hvis spørgsmålets kompleksitet berettigerhertil. Forlængelsen og dens varighed skal begrundes og meddeles ansøgeren inden den oprindelige
frists udløb. Det må antages, at bestemmelsen om, at svarfristen kun kan forlænges én gang, harkarakter af en ordensforskrift i de tilfælde, hvor tilladelse ikke kan opnås ved stiltiende accept, dader i disse tilfælde ikke er fastsat nogen retsvirkninger af en overskridelse af fristen.Direktivet indfører i forhold til tilladelsesordninger et princip om stiltiende accept somudgangspunkt, hvilket indebærer, at en tilladelse kan anses for givet, hvis ansøgeren ikke får svarinden for den fastsatte tidsfrist, medmindre der er fastsat en anden ordning begrundet i tvingendealmene hensyn, herunder tredjeparts legitime interesse, jf. artikel 13, stk. 4. Det betyder, atregeludsteder ved indførelse af tilladelsesordninger mv. skal foretage en vurdering af, om tilladelsenkan opnås som følge af stiltiende accept, eller om et tvingende almen hensyn, eksempelvis hensynettil miljøbeskyttelsen, kan begrunde, at tilladelse alene kan opnås ved en udtrykkelig afgørelse framyndigheden.Det er vurderingen, at de eksisterende statslige tilladelsesordninger efter miljølovgivningen fortsatvil skulle kræve en udtrykkelig afgørelse fra myndigheden, idet disse er begrundet i tvingendealmene hensyn, eksempelvis hensynet til beskyttelsen af miljøet.Det er endvidere vurderingen, at de eksisterende anmeldeordninger, hvorefter det anmeldte kanigangsættes, hvis ikke myndigheden inden en nærmere fastsat frist har reageret på anmeldelsen, er ioverensstemmelse med servicedirektivets udgangspunkt om stiltiende accept, eksempelvisbekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift afautoværksteder m.v. og bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visseaktiviteter.Efter artikel 13, stk. 5, skal der hurtigst muligt fremsendes kvittering for enhver anmodning omtilladelse. Kvitteringen skal indeholde oplysninger om sagsbehandlingsfristen, klagemuligheder ogom tilladelsen kan betragtes som udstedt, hvis der ikke er afgivet svar inden for den fastsatte frist(stiltiende accept).Direktivet angiver ikke en frist for myndighedens sagsbehandling.Efter servicedirektivets artikel 22 skal tjenesteydere give tjenestemodtagere en række oplysninger.De fleste af direktivets oplysningskrav er gennemført i markedsføringsloven. De oplysningskrav,der ikke er gennemført i markedsføringsloven, gennemføres i sektorlovgivningen.De oplysningskrav, der skal implementeres i sektorlovgivningen, er henholdsvis pligter for alletjenesteydere og pligter for tjenesteydere, der er omfattet af servicedirektivet og definitionen aflovregulerede erhverv.Definitionen af lovregulerede erhverv skal ses i sammenhæng med artikel 3, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer, hvor lovregulerede erhverv defineres som en eller flere former for erhvervsmæssigvirksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrativebestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelseeller en form for udøvelse heraf.Oplysningspligterne for lovregulerede erhverv omfatter oplysning om erhvervs- ogbrancheorganisationer, oplysning om hvor tjenesteyderen er registreret, oplysning om den fagligetitel og det EU/EØS-land, hvor titlen er givet, jf. servicedirektivets artikel 22, stk. 1, litra e.Derudover omfatter pligten for lovregulerede erhverv oplysning om regler, der gælder for
udførelsen for erhvervet, og om hvordan tjenestemodtageren får adgang til reglerne, hvistjenestemodtager anmoder om at modtage disse oplysninger, jf. servicedirektivets artikel 22, stk. 3,litra b.De øvrige oplysningspligter, der skal fastsættes i relevant sektorlovgivning, indebærer, attjenesteyderen skal oplyse om en eventuel erhvervsansvarsforsikring, som tjenesteyderen har tegneteller en garanti, som tjenesteyderen har stillet, samt at tjenesteydere, der er omfattet af entilladelsesordning, skal give kontaktoplysninger på den kompetente myndighed, som har givettjenesteyderen tilladelse til at udføre sin tjenesteydelse, jf. artikel 22, stk. 1, litra k, og artikel 22,stk. 1, litra c.Endelig indeholder servicedirektivet i artikel 28, stk. 7, en pligt til at sikre, at registre overtjenesteydere, som de kompetente myndigheder har adgang til på deres område, ligeledes ertilgængelige for de tilsvarende kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater. Dennebestemmelse implementeres i miljøbeskyttelsesloven, idet der ikke i øvrigt er registre påMiljøministeriets område.For en mere detaljeret gennemgang af lovforslagets indhold henvises til afsnit 5.4. Gennemførelse af anerkendelsesdirektivet i lov om landinspektørvirksomhedAnerkendelsesdirektivet har ligesom servicedirektivet til formål at bidrage til, at de nationalearbejdsmarkeder og det samlede europæiske arbejdsmarked åbnes yderligere og gøres meredynamisk, og at den europæiske arbejdskraft gøres mere mobil. De lempeligere betingelser forudveksling af tjenesteydelser skal bidrage positivt til den økonomiske vækst i samfundet.Anerkendelsesdirektivet regulerer adgangen til at udøve et lovreguleret erhverv i et andet EU/EØS-land og i andre lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv.Statsborgere fra EU-lande og EØS-lande (Island, Liechenstein og Norge) og andre lande, som EUhar indgået særlig aftale med (p.t. Schweiz) er omfattet af direktivet.Hovedparten af anerkendelsesdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 476 af 9. juni 2004om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, som ændret ved lov nr. 123 af 13. februar 2007.Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007. Derudover blev visse dele af anerkendelsesdirektivetgennemført i den relevante sektorlovgivning.Landinspektørloven blev ikke ændret i 2007, men i det nye lovforslag er der indsat hjemler til atmiljøministeren nu kan gennemføre de sektorrelevante bestemmelser i landinspektørloven.Forslaget indeholder hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om sagsbehandling afansøgninger om beskikkelse som landinspektør. Hjemlen omfatter også regler om, under hvilkebetingelser ansøgere, som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU/EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, kanfå anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer, når de søger om beskikkelse som landinspektøri Danmark.Landinspektørloven indeholder allerede undtagelsesbestemmelser, som gør det muligt at anerkendeudenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, så der er tale om en præcisering af den eksisterende
retstilstand. Miljøministeren kan som noget nyt fastsætte regler om at ansøgere, som søger omdansk beskikkelse, men ikke har de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer, skal kunne gå optil en egnethedsprøve eller en prøvetid (praktikophold).Med vedtagelsen af anerkendelsesdirektivet, blev procedurer i den fri udveksling af tjenesteydelser iEU lempet. Der blev indført en ordning, der gør det muligt for tjenesteydere, der er lovligt etablereti deres medlemslande at udøve deres erhverv i de øvrige medlemslande midlertidigt ellerlejlighedsvis uden at søge om tilladelse først. Det vil sige, at tjenesteydere, der har en autorisationeller beskikkelse eller tilladelse til at udøve et erhverv i deres hjemland, også har lov at udøve dettilsvarende erhverv i de øvrige medlemslande, selvom erhvervene i de andre lande normalt kræveren tilladelse, før man må udøve erhvervet. Erhvervet skal udøves under den titel, somtjenesteyderen benytter i hjemlandet.Anerkendelsesdirektivet giver dog medlemsstaterne mulighed for at fastsætte enanmeldelsesordning for de midlertidige tjenesteydere, som forpligter dem til at sende en anmeldelsemed en række oplysninger om deres kvalifikationer, om de er lovligt etableret hjemme, om de eransvarsforsikrede og lign. oplysninger til myndighederne, hvor de ønsker at arbejde midlertidigt, førde går i gang. Det er frivilligt for myndighederne i medlemslandene, om de vil indføre enanmeldelsesordning for hvert enkelt erhverv. Kort og Matrikelstyrelsen har vurderet, at af hensyn tilforbrugerbeskyttelsen og administration af landinspektørerhvervet, er det hensigtsmæssigt atfastsætte regler om en anmeldelsesordning i landinspektørloven. Forslaget indeholder derforhjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om en anmeldelsesordning.Anerkendelsesdirektivet indeholder bestemmelser om, at myndighederne i de forskelligemedlemslande skal udveksle nødvendige oplysninger med hinanden om tjenesteydere, der ønsker atarbejde i et andet land. Lovforslaget indeholder hjemmel til at miljøministeren kan fastsætte reglerom myndighedernes udveksling af oplysninger.Lovforslaget indeholder endeligt nogle bestemmelser, som gør det muligt at sanktionereovertrædelse af de regler, som gælder for praktiserende landinspektører i Danmark, når deovertrædes af tjenesteydere, som midlertidigt eller lejlighedsvis udøver deres erhverv i Danmark,men er lovligt etableret i et andet EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med omudøvelsen af lovregulerede erhverv.
5. Lovens hovedindholdDer er i forbindelse med implementeringen af servicedirektivet foretaget en gennemgang af allelove og bekendtgørelser på Miljøministeriets område for at sikre, at den gældende lovgivning er ioverensstemmelse med direktivet, samt for at klarlægge behovet for ændringer. Lov ommiljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov om et kvalitetsstyringssystem for denkommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet, lov om landinspektørvirksomhed, lov omsommerhuse og campering m.v., lov om naturbeskyttelse og lov om jagt og vildtforvaltningregulerer helt eller delvist tjenesteydelser, som er reguleret af direktivet. Der er ikke fundet behovfor at ændre lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- ogmiljøområdet, idet loven allerede er fundet i overensstemmelse med direktivet.
I de øvrige nævnte love er der fundet behov for at indsætte hjemler til fastsættelse afsagsbehandlingsregler og oplysningsforpligtelser, dog indsættes der i lov om naturbeskyttelse alenehjemmel til fastsættelse af oplysningsforpligtelser, idet der allerede er hjemmel til fastsættelse afsagsbehandlingsregler.I lov om miljøbeskyttelse og lov om landinspektørvirksomhed er der fundet behov for at ophæveikke-proportionale elementer i visse tilladelsesordninger om retsvirkningerne af gæld til detoffentlige. Herudover er der fundet behov for i lov om miljøbeskyttelse at indsætte en bestemmelsevedrørende registre.De eneste tjenesteydelsesrelaterede tilladelsesordninger, der er reguleret direkte i lovgivningen erbeskikkelse som landinspektør samt visse godkendelser af listevirksomheder efter § 33 i lov ommiljøbeskyttelse, herunder for eksempel godkendelse af udendørs skydebaner, krematorieanlæg,forlystelsesparker og større trykkerier.De foreslåede hjemler til oplysningsforpligtelser og sagsbehandlingsregler forventes i førsteomgang udnyttet i en række bekendtgørelser, som er nævnt under de særlige bemærkninger til deenkelte hjemmelsbestemmelser.Der er derudover en række bekendtgørelser, der er omfattet af servicedirektivet, men hvor direktivetikke medfører behov for ændringer.Bemærkningerne nedenfor har to dele: Ændringer af love på Miljøministeriets område som følge afservicedirektivet (se afsnit 5.1) samt ændringer i lov om landinspektørvirksomhed som følge afanerkendelsesdirektivet (se afsnit 5.2).5.1. Ændringer som følge af servicedirektivet i lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer ogprodukter, lov om landinspektørvirksomhed, lov om sommerhuse og campering m.v., lov omnaturbeskyttelse og lov om jagt og vildtforvaltningI lovforslaget foreslås lov om miljøbeskyttelse og lov om landinspektørvirksomhed ændret for såvidt angår visse bestemmelser om gæld til det offentlige. I forslaget foreslås desuden indsættelse afhjemler til at opfylde visse af servicedirektivets regler om sagsbehandling ogoplysningsforpligtelser i lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov omlandinspektørvirksomhed og lov om sommerhuse og campering m.v. samt hjemler til fastsættelse afregler om oplysningsforpligtelser i lov om naturbeskyttelse og lov om jagt og vildtforvaltning.5.1.1. Bestemmelser om gæld til det offentlige i lov om miljøbeskyttelse og lov omlandinspektørvirksomhedIfølge servicedirektivets artikel 9 og 10 skal tilladelsesordninger på serviceområdet bl.a. væreproportionale, det vil sige ikke være mere restriktive end nødvendigt for at opnå formålet medtilladelsen. Det vurderes, at kravene i lov om miljøbeskyttelse om autorisation i forbindelse medegenkontrolordninger og autorisation af rottebekæmpere og i lov om landinspektørvirksomhed ombeskikkelse af landinspektører om ikke at have forfalden gæld til det offentlige for at opnåautorisation, godkendelse eller beskikkelse, eller for at undgå tilbagekaldelse af autorisation,godkendelse eller beskikkelse, ikke er proportionale. Bestemmelserne herom foreslås derforophævet.
Der er efter § 40 a, stk. 1, nr. 4, i lov om miljøbeskyttelse, under visse betingelser mulighed for atnægte godkendelse eller fastsætte særlige vilkår for listevirksomheder, jf. § 34, stk. 3, og mulighedfor at tilbagekalde godkendelse eller fastsætte særlige vilkår for listevirksomheder, jf. § 41 d, overfor personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige forselvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af lovens §§ 69 og 70. Dennebestemmelse foreslås ikke ophævet, idet den er begrundet i hensynet til miljøet og anses forproportional, da den omfatter personer og selskaber, der har forårsaget en forurening, som detoffentlige har fjernet ved en selvhjælpshandling i medfør af §§ 69 og 70 for den ansvarligesregning.5.1.2 Hjemmel til at opfylde visse af servicedirektivets regler om oplysningsforpligtelser.Der indsættes i lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov omlandinspektørvirksomhed, lov om sommerhuse og campering m.v., lov om naturbeskyttelse og lovom jagt og vildtforvaltning en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler, som vedrørertjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere. Sådanne regler skalfastsættes i forbindelse med tjenesteydelsesrelaterede regler om tilladelse, autorisation,godkendelse, anmeldelse m.v. efter loven og regler udstedt i medfør heraf. Reglerne vil skullegælde for alle tjenesteydere, der er omfattet af en sådan ordning, således at tjenesteyderen vil skullegive de fastsatte oplysninger efter den 28. december 2009, uanset hvornår de måtte have fået derestilladelse, autorisation, godkendelse mv.Bestemmelsen indsættes med henblik på at opfylde dele af servicedirektivets oplysningskrav iartikel 22. Det drejer sig om artikel 22, stk. 1, litra c, e og k, og artikel 22, stk. 3, litra b. Hjemlen vildog også kunne anvendes til at opfylde lignende krav i eventuelle andre fremtidige direktiver.5.1.3 Hjemmel til at opfylde visse af servicedirektivets regler om sagsbehandling.Der indsættes i lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov omlandinspektørvirksomhed og lov om sommerhuse og campering m.v. en bemyndigelse formiljøministeren til at fastsætte regler om sagsbehandling, herunder regler om kvittering ogsagsbehandlingsfrister, i forbindelse med regler om tilladelse, autorisation, godkendelse,beskikkelse m.v. efter loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.Bestemmelsen indsættes med henblik på at opfylde dele af servicedirektivets sagsbehandlingskrav iartikel 13. Det drejer sig om artikel 13, stk. 3 og 5. Hjemlen vil dog også kunne anvendes til atopfylde lignende krav i eventuelle andre fremtidige direktiver.5.2. Ændringer som følge af anerkendelsesdirektivet i lov om landinspektørvirksomhed5.2.1 Bestemmelser om en anmeldelsesordningDet foreslås, at der i lov om landinspektørvirksomhed indføjes en bemyndigelse for miljøministerentil at fastsætte regler om en anmeldelsespligt for en tjenesteyder, der agter midlertidigt ellerlejlighedsvis at udøve landinspektørvirksomhed i Danmark. Personer og selskaber, som agter atudføre matrikulære arbejder midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, skal underrettemiljøministeren, før arbejdet udføres første gang. Anmeldelsen skal fornyes én gang om året.Derudover kan miljøministeren fastsætte bestemmelser om anmeldelsens indhold. Der vil såledesblive fastsat bestemmelser om, hvilken dokumentation der skal følge anmeldelsen. Ioverensstemmelse med anerkendelsesdirektivets artikel 7, stk. 1 og 2, kan der forlanges oplysningerom en eventuel erhvervsansvarsforsikring eller andre former for personlig eller kollektiv beskyttelse
i forbindelse med erhvervsansvar. Anmeldelsen skal endvidere vedlægges dokumentation fornationalitet, bevis for etablering i en anden medlemsstat med en ret til at udøve sit erhverv dér ogfor erhvervsmæssige kvalifikationer. Hvis tjenesteyderen, der agter midlertidigt eller lejlighedsvis atudføre landinspektørvirksomhed i Danmark, kommer fra et EU/EØS-land, hvor erhvervet ikke erlovreguleret, kan der forlanges dokumentation for, at vedkommende har udøvet erhvervet i sitetableringsland i mindst 2 år i løbet af de sidste 10 år.I henhold til artikel 7, stk. 3, i anerkendelsesdirektivet skal en person, som midlertidigt ellerlejlighedsvis udøver virksomhed i Danmark, udøve sit erhverv under den titel, vedkommendeanvender i hjemlandet. Der vil blive fastsat bestemmelser efter forslaget i overensstemmelsehermed.Bestemmelsen indsættes med henblik på at opfylde anerkendelsesdirektivets regler om anmeldelseved midlertidig eller lejlighedsvis udøvelse af et lovreguleret erhverv i en anden medlemsstat og omanmeldelsens indhold i artikel 7.5.2.2. Bestemmelser om sagsbehandlingsregler ved modtagelse af en ansøgning om beskikkelseDet foreslås, at der i lov om landinspektørvirksomhed indsættes en bemyndigelse formiljøministeren til at fastsætte regler om sagsbehandlingen ved modtagelse af en ansøgning ombeskikkelse som landinspektør. Sagsbehandlingsreglerne vil gælde for ansøgninger fralandinspektører med såvel danske som udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.Der vil blive fastsat bestemmelser om, at miljøministeren bekræfter modtagelse af ansøgningeninden for en måned og oplyser ansøgeren om eventuelle manglende dokumenter. Ansøgningen skalbehandles hurtigst muligt, dog skal der træffes en begrundet afgørelse senest 3 måneder eftermodtagelsen af en fuldt dokumenteret ansøgning. Denne frist kan i de særlig vanskelige tilfældeforlænges med én måned.Bestemmelsen indsættes med henblik på at opfylde anerkendelsesdirektivets bestemmelser omsagsbehandlingsregler ved modtagelse af en ansøgning om tilladelse til at udøve et lovregulereterhverv i artikel 51.5.2.3. Bestemmelser om en prøvetid eller egnethedsprøve ved manglende erhvervsmæssigekvalifikationerI forbindelse med fastsættelse af reglerne om sagsbehandling ved modtagelsen af en ansøgning ombeskikkelse fra en ansøger fra et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale medom udøvelsen af lovregulerede erhverv, vil der blive fastsat regler, som giver Kort ogMatrikelstyrelsen mulighed for at forlange, at ansøgere med mangelfulde erhvervsmæssigekvalifikationer gennemgår en prøvetid, som ikke overstiger 3 år eller går op til en egnethedsprøve.Denne mulighed vil kunne tilbydes ansøgere, som har mindst ét års kortere uddannelsestid end denfemårige danske landinspektøruddannelse, eller hvis uddannelse har omfattet fag eller discipliner,som er væsentligt forskellige fra de fag, som den danske landinspektøruddannelse indeholder.Tilsvarende gælder, hvis erhvervet som praktiserende landinspektør omfatter en eller flere formerfor lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, der ikke forekommer i det tilsvarende erhverv iansøgerens hjemland. I tilfælde hvor lovregulerede erhverv kræver et præcist kendskab til nationalret og i det væsentlige består i at rådgive og/eller yde bistand vedrørende den nationale ret, er der i
anerkendelsesdirektivet artikel 14, stk. 3 givet hjemmel til at myndighederne kan vælge, omansøgeren skal have tilbudt en prøvetid eller en egnethedsprøve.Bestemmelsen indsættes med henblik på at opfylde anerkendelsesdirektivets regler om prøvetideller egnethedsprøve i artikel 14.5.2.4. Bestemmelser om myndighedernes gensidige oplysningsforpligtelserDer vil blive fastsat regler om, at myndighederne i forbindelse med modtagelsen af en ansøgningom beskikkelse fra en ansøger fra et andet EU/EØS-land, kan udveksle relevante oplysninger medmyndighederne i de øvrige EU/EØS-lande, herunder om disciplinære eller strafferetlige sanktionereller andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af en virksomhed ihenhold til anerkendelsesdirektivet. Der bliver ligeledes fastsat bestemmelser om, atmiljøministeren udveksler relevante oplysninger med myndighederne i de øvrige EU/EØS-lande,når landinspektører med beskikkelse agter at etablere sig i et andet EU/EØS-land. Reglerne vil blivefastsat i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet artikel 56.For så vidt angår tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, og agter midlertidigt ellerlejlighedsvis at udføre matrikulære arbejder i Danmark, er det i overensstemmelse med artikel 8 ianerkendelsesdirektivet hensigten at fastsætte bestemmelser om udveksling af relevante oplysningerom, hvorvidt tjenesteyderen er lovligt etableret, om redelig adfærd og om tjenesteyderen har væretidømt faglige, disciplinære eller strafferetlige sanktioner i sit etableringsland. Der vil blive fastsatregler om, at myndighederne kan udveksle alle nødvendige oplysninger for at en klage fra entjenestemodtager over en tjenesteyder kan behandles korrekt.Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at miljøministeren kan udveksle relevante oplysninger medmyndighederne i de øvrige EU/EØS-lande, når landinspektører med beskikkelse agter midlertidigteller lejlighedsvis at udøve landinspektørvirksomhed i et andet EU/EØS-land. De kompetentemyndigheder i etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse meddirektivets artikel 8.Udvekslingen vil ske under overholdelse af EU-retlig og national lovgivning om beskyttelse afpersonoplysninger.Bestemmelsen indsættes med henblik på at opfylde dele af anerkendelsesdirektivets regler ommyndighedernes gensidige oplysningspligter i artiklerne 8 og 56.5.2.5. SanktionsbestemmelserTjenesteydere, som udøver deres erhverv midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, men eretableret i et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om udøvelse aflovregulerede erhverv, er underlagt de faglige, fagretlige eller administrative adfærdsregler, der erdirekte knyttet til de erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark. Tjenesteyderen er underlagt dedisciplinærbestemmelser, som gælder for personer i Danmark, som udøver samme erhverv.Der bliver indsat nogle bestemmelser som forpligter tjenesteydere, som midlertidigt ellerlejlighedsvis udøver landinspektørerhvervet i Danmark, til at overholde de relevante bestemmelser ilandinspektørloven.Bestemmelserne indsættes med henblik på at opfylde anerkendelsesdirektivets artikel 5, stk. 3.
6. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLoven vil ikke i sig selv give anledning til øgede omkostninger for det offentlige. De påtænkteudmøntninger af hjemler vurderes at kunne medføre en mindre forøgelse af de administrativeopgaver for offentlige myndigheder i forbindelse med offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister ogudsendelse af kvitteringsbreve.Ændringen af lov om miljøbeskyttelse og lov om kemiske stoffer og produkter forventes kun atindebærer meget begrænsede administrative omkostninger for kommunerne og staten, idet derprimært vil være tale om en formodet begrænset stigning i udsendelse af kvitteringsbreve, samtpligt for myndigheden til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister. Ophævelse af bestemmelser omgæld til det offentlige i lov om miljøbeskyttelse vil medføre mindre administrative lettelser forstaten i forbindelse med administrationen af autorisations- og godkendelsesordninger.Ændringen af lov om landinspektørvirksomhed som følge af servicedirektivet oganerkendelsesdirektivet forventes kun at indebære begrænsede administrative omkostninger for detoffentlige. Hidtil har miljøministeren ikke modtaget ansøgninger fra landinspektører medudenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer eller henvendelser fra tjenesteydere, der agtermidlertidigt eller lejlighedsvis at udøve landinspektørvirksomhed i Danmark. Når ansøgningerneeller anmeldelserne begynder at komme, vil Miljøministeriets tidsforbrug ved sagsbehandlingenvære af begrænset omfang. Tilsvarende vil henvendelser fra andre landes kompetente myndighederom danske landinspektører, som agter at etablere sig eller midlertidigt eller lejlighedsvis udøvelandinspektørvirksomhed i et andet EU/EØS-land, kun give anledning til et begrænsetressourceforbrug. Ophævelse af bestemmelse om gæld til det offentlige vil medføre mindreadministrative lettelser for staten i forbindelse med administrationen af beskikkelsesordningen i lovom landinspektørvirksomhed.Ændringen af lov om sommerhuse og campering m.v. indebærer begrænsede, øgede administrativekonsekvenser for staten i relation til udlejningstilladelser og for kommuner i relation tilcampingreglementet.Der forventes ingen økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetÆndringen af lov om miljøbeskyttelse og lov om landinspektørvirksomhed for så vidt angår gæld tildet offentlige indebærer, at betingelsen om, at ansøgere om autorisation i forbindelse medegenkontrolordninger eller rottebekæmpere og beskikkelse som landinspektør ikke må haveforfalden gæld til det offentlige (50.000 kr. og derover) ved erhvervelse af autorisation ellerbeskikkelse, samt at kravet om, at autorisation eller beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis denautoriserede eller beskikkede har forfalden gæld til det offentlige (størrelsesordenen 100.000 kr. ogderover), ophæves. Forslaget vil indebære en minimal administrativ lettelse for erhvervslivet, idetansøgeren om autorisation eller beskikkelse ikke længere skal dokumentere, at vedkommende ikkehar forfalden gæld. Lettelserne vurderes til under 1.000 timer pr. år på samfundsplan.
Ændringen af lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov omnaturbeskyttelse og lov om jagt og vildtforvaltning for så vidt angår oplysningskrav forventes ikke isig selv at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. De påtænkteudmøntninger af hjemler vurderes ikke at medføre større administrative byrder for erhvervslivet, davirksomhederne forpligtes til at give relativt få oplysninger. Tjenesteyderen må selv vælge, hvordanoplysningerne gives. Omkostningerne vurderes at være under 1.000 timer pr. år.Ændringerne af lov om landinspektørvirksomhed som følge af service- og anerkendelsesdirektivetforventes ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Ændringen af lov om sommerhuse og campering m.v. forventes kun at medføre meget begrænsedeøgede administrative konsekvenser for erhvervslivet.Det samlede lovforslag vurderes ikke udover det ovennævnte at påvirke dansk erhvervslivskonkurrenceevne på kort eller langt sigt.8. Administrative konsekvenser for borgerneGennemførelsen af servicedirektivets oplysningskrav i lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiskestoffer og produkter, lov om landinspektørvirksomhed, lov om sommerhuse og campering m.v., lovom naturbeskyttelse og lov om jagt og vildtforvaltning vurderes at have minimale, positiveadministrative konsekvenser for borgerne, idet forbrugerne får lettere adgang til oplysninger omtjenesteyderne.De øvrige lovændringer har ikke administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenÆndringerne af lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov omlandinspektørvirksomhed, lov om sommerhuse og campering m.v., lov om naturbeskyttelse og lovom jagt og vildtforvaltning gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L376, side 36). Servicedirektivet skal være implementeret senest den 28. december 2009.Ændringerne i lov om landinspektørvirksomhed gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådetsdirektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22). Fristen for implementering af anerkendelsesdirektivet inational ret var den 20. oktober 2007. Der henvises til bemærkningerne i indledningen, afsnit 1.Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationerUdkastet har været i høring hos følgende: 3F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen Forum forbæredygtig udvikling, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AE rådet, Akademiet for de TekniskeVidenskaber, ALTox, AKF Anvendt Kommunal Forskning, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Asfaltindustrien, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes FællesRepræsentation, Beskæftigelsesministeriet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,Brancheforeningen for Frø, Brancheforeningen for Kommunal Skadedyrsbekæmpelse,Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen,Campingrådet, Chemtox-Trotters, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), DANAK, Danmarks Aktive Forbrugere,Danmarks Cykle Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriundersøgelser, DanmarksIdræts-Forbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Lak- og Farveindustri, DanmarksMiljøundersøgelser, Danmarks Motorunion, Danmarks Naturfredningsforening, DanmarksSportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd (nu Visit Denmark), DanskArbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, DanskCamping Union, Dansk Center for Byøkologi, Dansk Cyklistforbund, Dansk Energi, Dansk EnergiBrancheforening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, DanskGalvanisør Union, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, DanskJournalistforbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Landbrug,Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land og Strand, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, DanskOrnitologisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Renseriforening, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Textil og Beklædning, Dansk Transport og Logistik,Dansk Vandrelaug, Dansk Zoologisk Konservatorforening, Danske Advokater, Danske Fjernvarme,Danske Landskabsarkitekter, Danske Havne, Danske Malermestre, Danske Maritime, DanskeRegioner, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), De Økologiske Råd, Delta, DenDanske Dyrlægeforening, Den Danske Dommerforening, Den danske Landinspektørforening, DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet, Det Norske Veritas (DNV), Det Økonomiske Råd, DHI Institutfor Vand og Miljø, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy, Dyrenes Beskyttelse, EnergiE2, ENERGINET.DK, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Eurofins Danmark, Eurolab,Finansministeriet, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier iDanmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af danske biologer, Foreningen afDanske Brøndborere, Foreningen af Danske Buejægere, Foreningen af danske Privathavne,Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Kommunale Tekniske Chefer,Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVINA) , Foreningen afmiljøakkrediterede miljøcertifikatorer, Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark,Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsvarsministeriet,Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Fødevareinstituttet, Gartneri-, Land- og SkovbrugetsArbejdsgivere, Grafisk arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS(Godkendt Teknologisk Service), Hedeselskabet, HORESTA, HTS, Håndværksrådet,Informationscenter for Miljø og Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut forMiljøteknologi, Justitsministeriet, Kalk- og Teglværksforeningen, KL, Klima- og EnergiministerietKommunekemi, Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, Kyst, Land og Fjord, KøbenhavnsUniversitet, Landbrugsrådet, Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere, Landsforeningen DanskeMaskinstationer, Landsforeningen Levende Hav, LO (Landsorganisationen i Danmark),Miljøkontrollen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Mærsk Olie & Gas A/S, Naturog Ungdom, NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orbicon, Praktiserende LandinspektørersForening, RenoSam, Returbat, RUC (Roskilde Universitetscenter), Skatteministeriet, Skov &Landskab, Skovdyrkerforeningen, Spildevandsteknisk Forening, Stadskonduktøren,Stadslandinspektøren, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Træ – Industri –
Byg, Undervisningsministeriet, Uniscrap, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,Økonomi- og Erhvervsministeriet, Århus Universitet, Aalborg Universitet.
12. Sammenfattende skema
Positivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner ogregionerAdministrativekonsekvenser for stat,kommuner og regionerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetMiljømæssigekonsekvenserAdministrativekonsekvenser for borgerneIngenStaten: Mindre lettelserKommuner: IngenIngenMeget begrænsedeIngenMeget begrænsede
Negativekonsekvenser/merudgifterIngen
Meget begrænsedeIngenMeget begrænsedeIngenIngen
Forholdet til EU-retten
Ændringerne af lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiskestoffer og produkter, lov om landinspektørvirksomhed lovom sommerhus og campering mv., lov om naturbeskyttelseog lov om jagt og vildtforvaltning gennemfører dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende nr. L 376 af 27. december 2006, side 36).Ændringerne i lov om landinspektørvirksomhedgennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentet ogRådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Lov om miljøbeskyttelse)
Til nr. 1I noten til lovens titel indsættes en tilføjelse til note 1, der indeholder oplysninger om, at lovenudgør en del af gennemførelsen af servicedirektivet.Til nr. 2 og 4Af § 7 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse om autorisationsordninger, der vedrører gennemførelsenaf egenkontrol, fremgår bl.a., at autorisation kan nægtes, såfremt den pågældende har forfaldengæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, og autorisation kan tilbagekaldes, såfremt denautoriserede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.I forbindelse med ansøgning om autorisation efter regler fastsat i medfør af § 17, stk. 3, vedrørendeautorisation til at udføre rottebekæmpelse, kan der gives afslag, hvis der er forfalden gæld til detoffentlige på 50.000 kr. eller derover. Forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller deroverkan endvidere føre til tilbagekaldelse af en autorisation.Bestemmelsen i § 7 a, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 433 af 10. juni 1997 om ændring af lov ommiljøbeskyttelse (Autorisationsordninger for gennemførelse af egenkontrol) og er formuleret påsamme måde som bestemmelser, der er indsat ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring afforskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisationer m.v.(Finansministeriet). Kravet om ikke at have betydelig forfalden gæld til det offentlige for så vidtangår autorisation til rottebekæmpelse blev indført ved § 17 i lov nr. 936 af 27. december 1991.Bemyndigelsen i § 7 a, stk. 2, er udnyttet i bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 ombeholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, og bestemmelser ibekendtgørelsen om nægtelse eller tilbagekaldelse af autorisation som følge af gæld til detoffentlige vil derfor som følge af vedtagelsen af dette lovforslag skulle udgå. De tilsvarendebestemmelser i bekendtgørelse nr. 1507 af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter vil ogsåskulle udgå.Der er kun meget få eksempler på, at reglen i praksis har ført til nægtelse eller tilbagekaldelse afautorisation i forbindelse med egenkontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesafteller spildevand eller autorisation til bekæmpelse af rotter.Bestemmelserne blev indført med henblik på at forebygge, at restancer til det offentlige opstår og afhensyn til inddrivelse af sådanne restancer. Det vurderes dog, at der i forhold til de nævntebestemmelser i lov om miljøbeskyttelse – i lyset af servicedirektivets krav – ikke er den nødvendigeproportionalitet mellem bestemmelserne om afslag på og tilbagekaldelse af autorisation på grund afforfalden gæld til det offentlige og formålet med bestemmelserne. Med hensyn til inddrivelse vil det
som regel være muligt at anvende andre, mindre indgribende midler, som for eksempel udlæg ogkonkurs.Til nr. 3Efter servicedirektivets artikel 22 skal tjenesteydere give tjenestemodtagere en række oplysninger.De fleste af direktivets oplysningskrav er gennemført i markedsføringsloven, jf. lov nr. .. af .. om …(L122 Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked). De oplysningskrav, der ikke ergennemført i markedsføringsloven, gennemføres i sektorlovgivningen. Det drejer sig om artikel 22,stk. 1, litra c (for tilladelsesordninger: Kontaktoplysninger på den relevante kompetente myndighedeller kvikskranke), artikel 22, stk. 1, litra e (for lovregulerede erhverv: Oplysninger om enhverfaglig organisation eller ethvert lignende organ, hvor tjenesteyderen er registreret, den faglige titelog den medlemsstat hvor titlen er givet), artikel 22, stk. 1, litra k (for erhverv, hvor der er fastsatregler i medfør af artikel 23, stk. 1, om erhvervsansvarsforsikring og faglige garantier: Oplysningerom forsikring og garanti) og artikel 22, stk. 3, litra b (for lovregulerede erhverv: Oplysninger efteranmodning om faglige regler, der gælder i etableringsstaten).Forslaget indsætter en § 7 b, hvor ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, som vedrørertjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere. Den foreslåede bestemmelseer formuleret således, at den henviser til EU-direktiver generelt. Den er i første omgang indsat medhenblik på implementering af servicedirektivet. Hvis der ved senere direktivimplementeringeropstår behov for at fastsætte lignende regler, vil hjemlen også kunne dække dette.Regler om oplysningsforpligtelser efter § 7 b skal fastsættes i forbindelse medtjenesteydelsesrelaterede regler om tilladelse, autorisation, godkendelse, anmeldelse m.v. efterloven og regler udstedt i medfør heraf.Hjemlen forventes i første omgang udnyttet til at fastsætte regler om oplysningspligt ibekendtgørelse nr. 1353 af 11. december 2006 om kvalitetskrav til miljømålinger udført afakkrediterede laboratorier, certificerede personer mv., bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 ometablering og drift af renserier, bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af behol-dere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, bekendtgørelse nr. 922 af 5.december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.,bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter,bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelsenr. 1515 af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab,bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farligestoffer (risikobekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1507 af 13. december 2007 om bekæmpelse afrotter og bekendtgørelse nr. 1453 af 11. december 2007 om uddannelse af personer, der udførerboringer på land.Overtrædelse af oplysningspligten vil kunne strafbelægges i bekendtgørelser i medfør af deneksisterende hjemmel i lov om miljøbeskyttelse § 110, stk. 3, der allerede henviser til §§ 7-10.Til nr. 5Til § 89 bServicedirektivets artikel 13 indeholder en række bestemmelser, som nødvendiggør en nybemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om sagsbehandling. Det drejer sig om artikel 13,
stk. 3 (sagsbehandlingsfrist) og artikel 13, stk. 5 (krav om kvittering), jf. de almindeligebemærkninger afsnit 3.Forslaget indsætter en ny § 89 b, hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser omsagsbehandling, herunder regler om kvittering og om fastsættelse og offentliggørelse afsagsbehandlingsfrister, i forbindelse med regler om tilladelse, autorisation, godkendelse m.v. efterloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.Den foreslåede bestemmelse er formuleret således, at den henviser til EU-direktiver generelt. Dener i første omgang indsat med henblik på implementering af servicedirektivet. Hvis der ved seneredirektivimplementeringer opstår behov for at fastsætte regler om sagsbehandling, vil hjemlen ogsåkunne dække dette.Angående fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister forventes bestemmelsenudmøntet ved, at der på bekendtgørelsesniveau pålægges den sagsbehandlende myndighed(kommuner, regioner eller staten) at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister eksempelvispå myndighedens hjemmeside. Bemyndigelsen kan dog også bruges til at fastsættesagsbehandlingstider direkte i bekendtgørelser.Det skal endvidere fremgå, at myndigheden kun kan forlænge den fastsatte frist én gang. Der eringen krav i direktivet til længden af fristforlængelsen. Henset til, at en tilladelse ikke kan anses formeddelt, hvis fristen overskrides, jf. ovenfor, vil en sådan bestemmelse ikke have nogenretsvirkninger. Bestemmelsen har således alene karakter af en ordensforskrift, som ansøgeren ikkekan støtte ret på. Årsagen til fristforlængelsen og forlængelsens varighed skal begrundes overforansøgeren inden udløbet af den oprindelige frist.Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der hurtigst muligt skal sendes en kvittering til ansøger ioverensstemmelse med servicedirektivets artikel 13, stk. 5, samt krav om, at sagsbehandlingstidenog klagemuligheden skal fremgå af kvitteringen, ligesom det vil skulle fremgå om tjenesteyderenskal afvente en afgørelse fra myndigheden, uanset at sagsbehandlingsfristen overskrides(tilladelsesordning), eller om tjenesteyderen kan gå i gang, hvis myndigheden ikke har svaret indenfor fristen (anmeldeordning).Til § 89 cForslaget indsætter derudover en ny § 89 c, der implementerer forpligtelsen i servicedirektivetsartikel 28, stk. 7 for medlemsstaterne til at påse, at udenlandske myndigheder har adgang til registreover tjenesteydere på lige vilkår med danske myndigheder.Bestemmelsen forpligter både myndigheder og private virksomheder eller organisationer m.v., derfører registre over tjenesteydere, til at stille disse registre til rådighed overfor udenlandskemiljømyndigheder på lige vilkår med danske miljømyndigheder.Der er med bestemmelsen ikke tiltænkt nogen ændring i forpligtelsen til at stille et register tilrådighed, men alene en forpligtelse til, hvis det stilles til rådighed for danske myndigheder, at detogså stilles til rådighed for udenlandske myndigheder.Til nr. 6Bestemmelsen giver hjemmel til at strafbelægge overtrædelse af pligten til at stille registre tilrådighed for udenlandske myndigheder, når disse er tilgængelige for danske miljømyndigheder.
Til § 2(Lov om kemiske stoffer og produkter)Til nr. 1 og 2Der henvises til bemærkningerne foran til § 1, nr. 3 og 5, (forslag til ny § 7 b og ny § 89 b i lov ommiljøbeskyttelse), som indeholder tilsvarende bestemmelser.Hjemlen til at fastsætte regler om oplysningspligt forventes i første omgang udnyttet ibekendtgørelse nr. 685 af 7. november 1989 om anvendelse af og kontrol med principper for godlaboratoriepraksis (GLP) for kemiske stoffer og produkter, bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003om bekæmpelsesmidler og bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning afbekæmpelsesmidler fra luftfartøjer.Til nr. 4Der indsættes en henvisning i § 59, stk. 4, til den foreslåede nye § 10 a, således at ministeren fårhjemmel til at fastsætte bestemmelser om straf i form af bøde, hvis tjenesteydere ikke overholderderes forpligtelse til at give visse oplysninger til tjenestemodtagere.
Til § 3(Lov om landinspektørvirksomhed)Til nr. 1Det foreslås, at det i noten til lovens titel tilføjes, at loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 omgensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og bestemmelser der gennemfører deleaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser idet indre marked.Til nr. 2 og 3Bestemmelserne bemyndiger miljøministeren til at gennemføre reglerne i artikel 13 iservicedirektivet. Efter direktivets artikel 13, stk. 1, skal tilladelsesprocedurer være klare ogoffentliggjort på forhånd, og procedurerne skal give ansøgerne sikkerhed for, at deres anmodningvil blive behandlet objektivt og uvildigt. I direktivets artikel 13, stk. 3, er fastsat, at ansøgningerskal behandles hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en rimelig svarfrist, som erfastsat og offentliggjort på forhånd. Fristen skal først løbe fra det tidspunkt, hvor al dokumentationer fremsendt. Fristen kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger hertil.Forlængelsen og dens varighed skal begrundes. Ifølge direktivets artikel 13, stk. 4 og 5, skal der forhver ansøgning fremsendes en kvittering for modtagelse med oplysninger om frist, klagemulighedog om, hvorvidt ansøgningen er accepteret stiltiende efter udløbet af en vis frist. De bestemmelser,som vil blive fastsat efter forslaget, skal gælde for behandling af ansøgninger fra såvel danske somudenlandske ansøgere.
Efter artikel 13, stk. 4, i servicedirektivet er den almindelige ordning, at tilladelsen ellerautorisationen anses for givet, hvis myndighederne ikke træffer afgørelse inden udløbet af denoffentliggjorte tidsfrist. Servicedirektivet tillader dog, at der kan fastsættes en anden ordning endstiltiende accept, hvis dette er begrundet i et alment tvingende hensyn.Hensynet til fastlæggelsen af ejendomsgrænser og hensynet til rigtigheden iejendomsregistreringen, som blandt andet danner grundlag for registrering af rettigheder over fasteejendomme i tingbogen, medfører, at landinspektørvirksomhed alene bør udføres af personer, somhar de fornødne kvalifikationer. Ordningen med stiltiende accept er derfor ikke hensigtsmæssig tilansøgninger om beskikkelse som landinspektør. Det er derfor hensigten at fastsætte, atmiljøministeren skal meddele beskikkelse som landinspektør, inden arbejdet påbegyndes. Der vilblive fastsat bestemmelser i overensstemmelse hermed.Ændringer som følge af anerkendelsesdirektivetBestemmelserne bemyndiger ligeledes miljøministeren til at gennemføre artiklerne 51, dele afartikel 14, artikel 56.1 og artikel 56.2 i anerkendelsesdirektivet. Disse bestemmelser fastsætterfrister for sagsbehandlingen af ansøgninger om beskikkelse, herunder en frist for fremsendelse afkvittering for modtagelse af en ansøgning og en frist for sagsbehandlingen af en ansøgning., Deindeholder regler om klageadgang, om muligheden for at fastsætte en prøvetid eller enegnethedsprøve for en ansøger fra et andet EU/EØS-land med utilstrækkelige erhvervsmæssigekvalifikationer og om myndighedernes gensidige oplysningspligter. Der henvises til de almindeligebemærkninger nr. 5.2.2., 5.2.3.og 5.2.4.Efter den gældende lovs § 1, stk. 4, kan miljøministeren fastsætte bestemmelser om, at kravet omdansk landinspektøreksamen bortfalder. Forslaget medfører, at denne bestemmelse bliveroverflødig.Til nr. 4Efter landinspektørlovens § 1, stk. 5, er det en betingelse for at få meddelt beskikkelse somlandinspektør, at ansøgeren ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvilket vil sige beløbpå 50.000 kr. og derover. I henhold til § 10 a kan miljøministeren eller den, miljøministerenbemyndiger dertil, frakende en landinspektør beskikkelsen, hvis den beskikkede landinspektør harbetydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesorden 100.000 kr. ogderover. Bestemmelserne blev begge indføjet i landinspektørloven ved lov nr. 936 af 27. december1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisationm.v. Bestemmelserne har til formål at hindre, at selvstændige erhvervsdrivende oparbejder storerestancer til det offentlige i form at manglende momsafregninger eller skatteefterbetaling.Hvis en praktiserende landinspektør får frakendt sin beskikkelse, kan det have meget storepersonlige konsekvenser for vedkommende. Efter landinspektørlovens § 4 a, stk. 3 og 4, skalmindst 51 % af aktie- eller anpartskapitalen i et landinspektørselskab ejes af landinspektører medbeskikkelse, der aktivt driver virksomhed i selskabet, og praktiserende landinspektører medbeskikkelse skal udgøre flertallet af medlemmerne i bestyrelsen og direktionen i etlandinspektørselskab. Efter lovens § 4 b skal hvert kontorsted ledes af en landinspektør medbeskikkelse. Hvis en praktiserende landinspektør kommer i restance med f. eks. momsafregning,kan frakendelse af beskikkelsen betyde, at vedkommende må afhænde sine aktier. Vedkommendekan heller ikke lede et kontorsted, hvilket igen kan medføre, at et kontorsted ikke kan fungere som
praktiksted for landinspektører under oplæring. Disse konsekvenser kan være meget indgribende ogsynes ikke proportionale med formålet, som er at lette inddrivelsen af gæld til det offentlige.Bestemmelserne i § 1, stk. 5, som bliver til stk. 7, 3. pkt., og § 10 a foreslås således ophævet, idetformålet med bestemmelserne ikke findes at være proportionalt med indgrebet, jf. servicedirektivetsartikel 9. I øvrigt har bestemmelsen kun været anvendt én gang og har ikke haft nogen praktiskbetydning for inddrivelse af gæld hos landinspektører.Til nr. 5Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i nr. 18.Til nr. 6Det foreslåede stk. 2 gennemfører reglerne i servicedirektivets artikel 16. Det nye § 4, stk. 2, giverpersoner eller selskaber, som er etableret i et andet EU/EØS-land, umiddelbart adgang til at udførematrikulære arbejder og andre landinspektøropgaver i Danmark, når disse udføres midlertidigt ellerlejlighedsvis af personer eller selskaber, som lovligt er etableret i et andet EU/EØS-land og erberettigede til at udføre et tilsvarende arbejde dér. I disse tilfælde kan arbejdet således udføres afpersoner, som ikke har beskikkelse som landinspektør.Det skønnes, at matrikulære arbejder i dag udgør ca. 20-30 % af de praktiserende landinspektørersarbejde. De øvrige landinspektørarbejder består af forskellige tekniske arbejder såsombygningsafsætninger, opmålings- og kortlægningsarbejder, rådgivning m.m. Sidstnævnte arbejderkan allerede i dag udføres af andre, som ikke har beskikkelse som landinspektør. Bestemmelsen i §4, stk. 2, udvider arbejdsområdet til også at omfatte matrikulære arbejder og andre arbejder, derkræver beskikkelse.Ændringer som følge af anerkendelsesdirektivet:De foreslåede stk. 3 og 4 gennemfører dele af artikel 7 og artikel 8 i anerkendelsesdirektivet. Efterdet foreslåede stk. 3 skal personer og selskaber, som agter at udføre matrikulære arbejdermidlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, underrette miljøministeren, før arbejdet udføres førstegang. Anmeldelsen skal fornyes én gang om året.Efter det foreslåede stk. 4 kan miljøministeren fastsætte bestemmelser om anmeldelsens indhold.Der vil således blive fastsat bestemmelser om, hvilken dokumentation der skal vedlæggesanmeldelsen. I overensstemmelse med anerkendelsesdirektivets artikel 7, stk. 1 og 2, kan derforlanges oplysninger om en eventuel erhvervsansvarsforsikring eller andre former for personligeller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar. Endvidere kan der fastsættesbestemmelser om dokumentation for nationalitet, bevis for etablering i en anden medlemsstat meden ret til at udøve sit erhverv dér og for erhvervsmæssige kvalifikationer. Hvis den midlertidigetjenesteyder kommer fra et EU/EØS-land, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan der forlangesdokumentation for, at vedkommende har udøvet erhvervet i sit etableringsland i mindst 2 år i løbetaf de sidste 10 år.I henhold til artikel 7, stk. 3, i anerkendelsesdirektivet skal en person, som midlertidigt ellerlejlighedsvis udøver virksomhed i Danmark, udøve sit erhverv under den titel, vedkommendeanvender i hjemlandet. Der vil blive fastsat bestemmelser efter forslaget i overensstemmelsehermed.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt. kan miljøministeren fastsætte regler om myndighedernesgensidige oplysningspligter. Der henvises til de almindelige bemærkninger nr. 5.2.4.
Til nr. 7Forslaget vil undtage personer og selskaber, som i henhold til servicedirektivets regler om friudveksling af tjenesteydelser arbejder midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, fra at opfyldebestemmelserne i § 4 a, stk. 1-6, om landinspektørselskaber m.v.Lovens § 4 a, stk. 1, indeholder krav til hvilken retlig form en landinspektørvirksomhed må have ogtil virksomhedsnavne. Stk. 2 indeholder bestemmelser om hæftelse. Stk. 3 indeholder bestemmelserom ejerandele og stemmerettigheder i landinspektørselskaber. Efter stk. 5 og 6 er der fastsatbestemmelser om driften af et landinspektørselskab, om afhændelse af aktier eller anparter ved dødeller ophør af landinspektørvirksomhed og yderligere bestemmelser om navne på virksomheder.Alle disse bestemmelser regulerer forhold for praktiserende landinspektører og selskaber, som eretableret i Danmark og er derfor ikke relevante for personer eller selskaber, som er etableret i etandet EU/EØS-land, og som kun midlertidigt eller lejlighedsvis udøver deres erhverv i Danmark. Ihenhold til servicedirektivets artikel 16 må medlemsstaterne ikke gøre adgangen til eller udøvelsenaf servicevirksomhed i forbindelse med den fri udveksling af tjenesteydelser til genstand foropfyldelse af krav, som ikke er ikke-diskriminerende, nødvendige og proportionale. Der eropremset en række krav, som medlemsstaterne ikke må stille til tjenesteydere, der midlertidigt ellerlejlighedsvis udøver deres erhverv i en anden medlemsstat. Det er tilladt for medlemsstaterne atstille krav som vedrører udførelsen af tjenesteydelsen til tjenesteydere, som midlertidigt ellerlejlighedsvis udøver deres erhverv i en anden medlemsstat, hvis kravet er ikke-diskriminerende,nødvendigt og proportionalt og er begrundet i et af de fire følgende hensyn, den offentlige orden,den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet.Da kravene i § 4 a, stk. 1-6 ikke falder ind under nogle af disse undtagelser, finder de ikkeanvendelse på tjenesteydere, der midlertidigt eller lejlighedsvis udøver deres erhverv i Danmark ogderfor indføjes en bestemmelse herom som stk. 7.Til nr. 8Forslaget vil undtage personer og selskaber, som i henhold til servicedirektivets regler om friudveksling af tjenesteydelser arbejder midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, fra at opfyldebestemmelserne i § 4 c, stk. 1, der handler om, at praktiserende landinspektører skal have enansvarsforsikring.
Til nr. 9Efter servicedirektivets artikel 22 skal tjenesteyderen give tjenestemodtagere en række oplysninger.Bestemmelser herom er gennemført ved lov om tjenesteydelser i det indre marked og imarkedsføringsloven. Derudover vil der skulle fastsættes særlige bestemmelser om oplysninger,som landinspektører skal give deres klienter. Landinspektører skal oplyse om kontaktoplysninger ogden faglige organisation eller lignende organ, som de er registreret i. Hvis klienten anmoder om det,vil landinspektøren også skulle oplyse om de regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og omhvordan klienten får adgang til dem. Bestemmelserne vil omfatte såvel praktiserende
landinspektører, som personer og selskaber, som midlertidigt eller lejlighedsvis udfører matrikulærearbejder m.v. Den erhvervsmæssige titel, som vedkommende anvender, og i hvilket EU/EØS-landtilladelsen til anvendelsen af titlen er givet, vil endvidere skulle oplyses. Der fastsættesbestemmelser i overensstemmelse hermed.Der henvises til de almindelige bemærkninger nr. 3.Til nr. 10 og 11I henhold til anerkendelsesdirektivets artikel 5, stk. 3, er en person, som midlertidigt ellerlejlighedsvis udøver sit erhverv i et andet EU-medlemsland end det land, hvor vedkommende eretableret, underlagt de faglige, fagretlige eller administrative adfærdsregler, der er direkte knyttet tilerhvervsmæssige kvalifikationer. De er endvidere underlagt de disciplinærbestemmelser, somgælder for personer i det land, hvor vedkommende midlertidigt eller lejlighedsvis udøver det sammeerhverv. I overensstemmelse hermed foreslås det, at landinspektørlovens § 5 om landinspektørershabilitet og § 7 om god landinspektørskik også finder anvendelse på personer og selskaber, sommidlertidigt eller lejlighedsvis udfører matrikulære arbejder m.v. i Danmark.Til nr. 12Efter landinspektørlovens, § 8, stk. 1, finder straffelovens §§ 150-152 og §§ 155-157 omforbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. tilsvarende anvendelse på landinspektører medbeskikkelse. Som nævnt i bemærkningerne til nr. 9 og 10 er personer, som midlertidigt ellerlejlighedsvis udøver deres erhverv i et andet EU-medlemsland end det land, hvor vedkommende eretableret, underlagt de disciplinærbestemmelser, som gælder for personer, i det land, hvor demidlertidigt og lejlighedsvis udøver deres erhverv. Det foreslås derfor, at landinspektørlovens § 8,stk. 1, også skal omfatte personer, som midlertidigt eller lejlighedsvis udfører matrikulære arbejderm.v.Til nr. 13Efter forslagets nr. 6 skal personer og selskaber, som er etableret i et andet EU/EØS-land, og somagter at udføre matrikulære arbejder midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, indgive enanmeldelse til miljøministeren, før de påbegynder arbejdet første gang. Og efter forslagets nr. 11skal personer og selskaber, som er etableret i et andet EU/EØS-land, og som agter at udførematrikulære arbejder midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, overholde habilitetsreglerne ilandinspektørloven, § 5.Forslaget fastsætter sanktionen, hvis ovenstående pligter ikke overholdes.Til nr. 14Efter forslagets nr. 9 skal såvel praktiserende landinspektører som tjenesteydere, der agtermidlertidigt eller lejlighedsvis at udøve landinspektørvirksomhed i Danmark, give deres klienter enrække oplysninger. Der vil blive fastsat bestemmelser om oplysningspligtens indhold. Efterforslaget fastsættes sanktioner, hvis pligten ikke overholdes.Til nr. 15Som nævnt i bemærkninger til nr. 10 og 11 er personer, som midlertidigt eller lejlighedsvist udøverderes erhverv i et andet EU/EØS-land end det land, hvor vedkommende er etableret, underlagt de
disciplinærbestemmelser, som gælder for personer i det land, hvor de midlertidigt og lejlighedsvisudøver deres erhverv. Det foreslås derfor, at landinspektørlovens § 9 a, stk. 1 og 2, om indbringelseaf klager over landinspektører for Landinspektørnævnet, også skal omfatte personer og selskaber,som midlertidigt eller lejlighedsvis udfører matrikulære arbejder m.v.Til nr. 16Som nævnt i bemærkningerne til nr. 10 og 11 er personer, som midlertidigt eller lejlighedsvistudøver deres erhverv i et andet EU/EØS-land end det land, hvor vedkommende er etableret,underlagt de disciplinærbestemmelser, som gælder for personer i det land, hvor de midlertidigt oglejlighedsvis udøver deres erhverv. Det foreslås derfor, at landinspektørlovens § 10, stk. 1 omsanktioner for tilsidesættelse af de pligter, som stillingen som landinspektør medfører, også skalomfatte personer, som midlertidigt eller lejlighedsvis udfører matrikulære arbejder m.v.Af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, følger, at sanktionsbestemmelsen også finderanvendelse på personer og selskaber, som midlertidigt eller lejlighedsvis udfører matrikulærearbejder i DanmarkTil nr. 17Efter landinspektørlovens § 10, stk. 2, kan Landinspektørnævnet frakende landinspektørerbeskikkelsen på tid fra 1-5 år eller indtil videre, såfremt den pågældende har gjort sig skyldig i groveller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold giver grundtil at antage, at landinspektøren ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde. For såvidt angår personer, som midlertidigt eller lejlighedsvis udfører matrikulære arbejder i Danmark,men er etableret i et andet EU/EØS-land, kan Landinspektørnævnet alene frakende disse personer,og de selskaber, hvori de udøver deres erhverv retten til at udføre sådanne arbejder her i landet påtid fra 1-5 år eller indtil videre.Det foreslås, at dette skal fremgå af det nye § 10, stk. 4.Til nr. 18Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i nr. 17.Til nr. 19Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i nr. 4.Til nr. 20Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i nr. 4 og nr. 17.Til nr. 21Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i nr. 17.Til nr. 22Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i nr. 4.Til nr. 23
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i nr. 17.Til nr. 24Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i nr. 6.Til § 4(Lov om sommerhuse og campering m.v.)Til nr. 1Bestemmelsen er ny og har til formål at give hjemmel til ministeren til at implementereservicedirektivets bestemmelser, herunder om definitioner, oplysningspligt og sagsbehandlingsfrist.Der henvises til bemærkningerne foran til § 1, nr. 3 og 5 (forslag til ny § 7 b og ny § 89 b i lov ommiljøbeskyttelse), som indeholder tilsvarende bestemmelser.De af sommerhusloven og campingreglementet omhandlede sager har stor betydning forbeskyttelsen af landets rekreative arealer mod pres for udlæg af nye sommerhusområder og forsikring mod omgåelse af de hensyn, der ligger bag Justitsministeriets erhvervelseslovgivning, der erbeskyttet af den såkaldte ”sommerhusprotokol”. Disse regler har bl.a. til formål at gøre det muligtfor den almindelige danske borger at erhverve sommerhus i Danmark.Sikringen af hensynene bag loven indebærer, at praksis særligt på By- og Landskabsstyrelsenssagsområde er restriktiv, idet der som altovervejende hovedregel ikke meddeles tilladelse tiludlejning til ferie- og fritidsformål, bortset fra de særlige tilfælde, som har været forudsat sidenlovens vedtagelse i 1972.Praksis er lempeligere på campingområdet, selv om hovedparten af Danmarks campingpladserligger i kystnærhedszonen og en væsentlig del er beliggende kystnært i landskabeligt værdifulde ogsårbare områder.Af disse grunde er det fundet nødvendigt at opretholde tilladelsesordningen, således at princippetom stiltiende accept fraviges på sommerhus- og campingområdet.Hjemlen til at fastsætte regler om sagsbehandling og oplysningspligt forventes udmøntet i en nybekendtgørelse, for så vidt angår sager efter sommerhusloven, hvor By- og Landskabsstyrelsen er 1.instans. For de øvrige sager, hvor kommunerne er 1. instans, forventes hjemlen til at fastsætte reglerom sagsbehandling og oplysningspligt udnyttet ved revision af bekendtgørelse nr. 273 af 21. marts2007 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse afcampingpladser (campingreglementet).Med hensyn til fastsættelse af sagsbehandlingsfrister forventes bestemmelsen udmøntet ved, at der iovennævnte bekendtgørelser pålægges den sagsbehandlende myndighed at offentliggøresagsbehandlingsfrister på myndighedens hjemmeside. Bemyndigelsen kan dog også bruges til atfastsætte sagsbehandlingstider direkte i de nævnte bekendtgørelser.Til nr. 3Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte straf for ejere og brugere, der ikke opfylder deresoplysningspligt, og vil blive udmøntet i de under nr. 1 angivne bekendtgørelser.
Til § 5(Lov om naturbeskyttelse)Til nr. 1Der henvises til bemærkningerne foran til § 1, nr. 3 (forslag til ny § 7 b i lov om miljøbeskyttelse),som indeholder tilsvarende bestemmelse.Hjemlen til at fastsætte regler om oplysningspligt forventes i første omgang udnyttet til at fastsætteregler om oplysningspligt for konservatorer omfattet af bekendtgørelse nr. 925 af 8. november 1994om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter.Overtrædelse af oplysningspligten vil kunne strafbelægges i bekendtgørelser i medfør af deneksisterende hjemmel i § 89, stk. 3.
Til § 6(Lov om jagt og vildtforvaltning)Til nr. 1Der henvises til bemærkningerne foran til § 1, nr. 3 (forslag til ny § 7 b i lov om miljøbeskyttelse),som indeholder tilsvarende bestemmelser.Hjemlen til at fastsætte regler om oplysningspligt forventes i første omgang udnyttet til at fastsætteregler om oplysningspligt for konservatorer omfattet af bekendtgørelse nr. 925 af 8. november 1994om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter, og for våbenkursuslærere ogbuejagtkursuslærere omfattet af bekendtgørelse nr. 1008 af 4. juli 2007 om jagttegn ogbekendtgørelse nr. 869 af 4. juli 2007 om buejagt.Overtrædelse af oplysningspligten vil kunne strafbelægges i bekendtgørelser i medfør af deneksisterende hjemmel i § 54, stk. 3.Til § 7Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft den 28. december 2009, som er fristen forimplementering af servicedirektivet.Der er ikke fastsat overgangsregler med hensyn til hjemlerne til at fastsætte bestemmelser omtjenesteyderes oplysningspligt over for tjenestemodtagere, idet oplysningspligten tidligst kan træde ikraft den 28. december 2009 og ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft.Oplysningspligten gælder også for tjenesteydere, der allerede har en tilladelse, idet pligten kungælder fremadrettet.
Til § 8Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Bilag 1Loven sammenholdt med gældende retGældende formulering§1I lov om miljøbeskyttelse, jf.lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december2006, ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 507 af17. juni 2008, § 1 i lov nr. 509 af 17. juni2008 og senest ændret ved § 2 i lov nr. 97 af10. februar 2009[erstattes af nummeret på L152 om ny organisering af affaldssektoren],foretages følgende ændringer:1) Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Rådets direktiv79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelseaf vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende1979 nr. L 103, side 1), som ændret senestved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L363, side 368), dele af Rådets direktiv nr.85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurderingaf visse offentlige og private projektersindvirkning på miljøet (VVM-direktivet),(EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), somsenest ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26.maj 2003 om mulighed for offentligdeltagelse i forbindelse med udarbejdelse afvisse planer og programmer på miljøområdetog om ændring af Rådets direktiv85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angåroffentlig deltagelse og adgang til klage ogdomstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L156, side 17), Rådets direktiv 91/156/EØF af18. marts 1991 om ændring af direktiv75/442/EØF om affald, (EF-Tidende 1991nr. L 78, side 32), Rådets direktiv91/676/EØF af 12. december 1991 ombeskyttelse af vand mod forureningforårsaget af nitrater, der stammer fralandbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375,Lovforslaget
1.Ifodnote 1til lovens titel ændres ”(EU-Tidende 2006 nr. L 266, side 1) og” til:”(EU-Tidende 2006 nr. L 266, side 1),” ogefter ”(EU-Tidende 2008 nr. L 312, side 3)”indsættes:” og dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.december 2006 om tjenesteydelser i detindre marked (servicedirektivet) (EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36)”.
side 1), som ændret senest ved Rådetsdirektiv 2006/105/EF af 20. november 2006(EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, deleaf Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj1992 om bevaring af naturtyper samt vildedyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændretsenest ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning 1882/2003/EF af 29. september2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1),Europa-Parlamentets og Rådets direktiv94/62/EF af 20. december 1994 omemballage og emballageaffald, (EF-Tidende1994 nr. L 365, side 10), Rådets direktiv96/61/EF af 24. september 1996 omintegreret forebyggelse og bekæmpelse afforurening, (EF-Tidende 1996 nr. L 257,side 26), Rådets direktiv 96/82/EF af 9.december 1996 om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer, (EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13), Rådetsdirektiv 1999/31/EF af 26. april 1999 omdeponering af affald, (EF-Tidende 1999 nr.L 182, side 1), dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2000/53/EF af 18.september 2000 om udrangerede køretøjer,(EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34), deleaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF af 23. oktober 2000 omfastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiske foranstaltninger(vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000nr. L 327, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EFaf 27. januar 2003 om affald af elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende2003 nr. L 37, side 24), direktiv2003/108/EF af 8. december 2003 omændring af direktiv 2002/96/EF om affald afelektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),(EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106)� deleaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/35/EF af 21. april 2004 ommiljøansvar for så vidt angår forebyggelseog afhjælpning af miljøskader, (EU-Tidende2004 nr. L 143, side 56), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EFom batterier og akkumulatorer og udtjente
batterier og akkumulatorer samt omophævelse af direktiv 91/157/EØF, (EU-Tidende 2006 nr. L 266, side 1) og dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/98/EF af 19. november 2008 om affaldog om ophævelse af visse direktiver (EU-Tidende 2008 nr. L 312, side 3).«§ 7 a.Miljøministeren kan fastsætte reglerom den ansvarliges pligt til for egen regningat gennemføre egenkontrol af virksomheder,anlæg og indretninger m.v. eller for egenregning at lade egenkontrollen gennemføreaf sagkyndige, herunder af autoriserede,akkrediterede eller lignende sagkyndige ogtilsvarende laboratorier.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmereregler om autorisationsordninger, dervedrører gennemførelsen af egenkontrol,herunder om hvilke opgaver der skal udføresaf de autoriserede personer, og omadministration af autorisationsordninger.Ministeren kan ligeledes fastsætte nærmereregler om tildeling samt tilbagekaldelse afautorisationer, herunder om attilbagekaldelse skal kunne forlangesindbragt for domstolene, og om kontrol meddet eftersyn, som de autoriserede personerudøver. Autorisation kan nægtes, såfremtden pågældende har forfalden gæld til detoffentlige på 50.000 kr. eller derover, ogautorisation kan tilbagekaldes, såfremt denautoriserede har forfalden gæld til detoffentlige på 100.000 kr. eller derover ellergør sig skyldig i grov eller oftere gentagenforsømmelighed. Afgørelse om nægtelseeller tilbagekaldelse af autorisation skalindeholde oplysning om adgangen til atbegære afgørelsen indbragt for domstoleneog fristen herfor.Stk. 3.2.§ 7 a, stk. 2, 3. og 4. pkt.affattes således:”Autorisation kan tilbagekaldes, såfremt denautoriserede gør sig skyldig i grov elleroftere gentagen forsømmelighed. Afgørelseom tilbagekaldelse af autorisation skalindeholde oplysninger om adgangen til atbegære afgørelsen indbragt for domstoleneog fristen herfor.”
3.Efter § 7 a indsættes:”§7 b.Miljøministeren fastsætter regler omtjenesteyderes forpligtelse til at giveoplysninger til tjenestemodtagere medhenblik på at opfylde EU-direktiver.”§ 17.4.§ 17, stk. 3,affattes således:
Stk. 3.Miljøministeren fastsætter regler omrottebekæmpelse, herunder omkommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1og grundejernes forpligtelser efter stk. 2.Ministeren kan endvidere fastsætte reglerom, at personer eller virksomheder, derudfører rottebekæmpelse, skal væreautoriserede, herunder at autorisation kannægtes og tilbagekaldes, såfremt denpågældende har betydelig forfalden gæld tildet offentlige eller gør sig skyldig i groveller oftere gentagen forsømmelighed. Iforbindelse med nægtelse af autorisationforstås ved betydelig forfalden gæld til detoffentlige beløb i størrelsesordenen 50.000kr. og derover. I forbindelse medtilbagekaldelse af autorisation forstås vedbetydelig forfalden gæld til det offentligebeløb i størrelsesordenen 100.000 kr. ogderover. Afgørelse om tilbagekaldelse skalindeholde oplysning om adgangen til atbegære en tilbagekaldelse indbragt fordomstolene og om fristen herfor.Stk. 4.
"Stk.3.Miljøministeren fastsætter regler omrottebekæmpelse, herunder omkommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1og grundejernes forpligtelser efter stk. 2.Ministeren kan endvidere fastsætte reglerom, at personer eller virksomheder, derudfører rottebekæmpelse, skal væreautoriserede, herunder at autorisation kannægtes og tilbagekaldes, såfremt denpågældende gør sig skyldig i grov elleroftere gentagen forsømmelighed. Afgørelseom tilbagekaldelse skal indeholde oplysningom adgangen til at begære en tilbagekaldelseindbragt for domstolene og om fristenherfor.
5.Efter § 89 a indsættes:”§89 b.Miljøministeren fastsætter reglerom sagsbehandling, herunder om kvitteringog om fastsættelse og offentliggørelse afsagsbehandlingsfrister, med henblik på atopfylde EU-direktiver.”§ 89 c.Den, der fører et register overtjenesteydere, der er tilgængeligt for danskemiljømyndigheder, skal stille dette tilrådighed for udenlandske myndigheder påsamme vilkår.”§ 110.Medmindre højere straf er forskyldtefter den øvrige lovgivning, straffes medbøde den, der1) overtræder § 15 b, stk. 2, § 19, stk. 1eller 2, § 20, § 22 og § 23, § 27,stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45,stk. 4, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller2, og § 72 a,2)6.I§ 110, stk. 1, nr.1,ændres "og § 72 a"til: "§ 72 a og § 89 c".
§2I lov om kemiske stoffer og produkter, jf.lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december2006, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 97af 10. februar 2009, foretages følgendeændringer:
1.Efter § 10 indsættes ikapitel 2:”§10 a.Miljøministeren fastsætter reglerom tjenesteyderes forpligtelse til at giveoplysninger til tjenestemodtagere medhenblik på at opfylde EU-direktiver.”2.Efter § 51 b indsættes ikapitel 10:”§51 c.Miljøministeren fastsætter regler omsagsbehandling, herunder om kvittering ogom fastsættelse og offentliggørelse afsagsbehandlingsfrister, med henblik på atopfylde EU-direktiver.”§ 59.Stk. 4.I regler og forskrifter, der udstedes imedfør af § 4 a, § 7 a, § 10, stk. 4 og 5, § 12,stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2, § 15, § 15 c, § 22,stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 23, § 24, stk. 4,§ 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 33, stk. 3,§ 33, stk. 8, § 35, stk. 6, § 36, stk. 2, § 37,§ 37 a, § 38, stk. 3, § 38 a, § 38 b, § 38 c,§ 39, § 41, § 42, § 43 og § 47 a, stk. 2, kander fastsættes straf af bøde. Det kanendvidere fastsættes, at straffen kan stige tilfængsel i 2 år under omstændigheder sombeskrevet i stk. 2.3.I§ 59, stk. 4,indsættes efter » § 10, stk. 4og 5,«: »§ 10 a,«.
§3I lov om landinspektørvirksomhed, jf.lovbekendtgørelse nr. 84 af 10. februar2006, foretages følgende ændringer:1.Somfodnote 1til lovens titel indsættes:”1) Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Europa-Parlamentet ogRådets direktiv 2005/36/EF af 7. september2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer (EU-Tidende 2005 nr. L 255,side 22) og bestemmelser, der gennemførerdele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/123/EF af 12. december 2006om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36).”§ 1.Stk. 4.Kravet i stk. 2, nr. 3, om dansklandinspektøreksamen bortfalder, i detomfang dette har hjemmel i internationalaftale eller ved bestemmelser fastsat afmiljøministeren. Miljøministeren kan isærlige tilfælde dispensere fra stk. 2, nr. 4.Stk. 5.Beskikkelse kan nægtes under de istraffelovens § 78, stk. 2, nævnteomstændigheder. Endvidere kan beskikkelsenægtes, såfremt den pågældende i stillingeller erhverv har udvist en sådan adfærd, atder er grund til at antage, at den pågældendeikke vil udøve virksomheden somlandinspektør på forsvarlig måde. Endeligkan beskikkelse nægtes, såfremt denpågældende har betydelig forfalden gæld tildet offentlige, hvorved forstås beløb istørrelsesordenen 50.000 kr. og derover.
2.I§ 1, stk. 4,udgår ”eller vedbestemmelser fastsat af miljøministeren”.
3.I§ 1indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Miljøministeren fastsætter regler ombehandling af ansøgninger om beskikkelsesom landinspektør, herunder om meddelelseaf beskikkelse som landinspektør tilpersoner, der har erhvervet dereserhvervsmæssige kvalifikationer i et andetEU/EØS-land.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4.I§ 1, stk. 5,der bliver stk. 6, ophæves3.pkt.§ 3.Stk. 2.En beskikkelse, som er bortfaldetefter stk. 1 eller frakendt efter § 10, stk. 2,§ 10 a eller straffelovens § 79, skal strakstilbageleveres til miljøministeren.§ 4.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke i Københavns ogFrederiksberg Kommuner.Stk. 3.Kommuner, herunderamtskommuner, kan dog med samtykke framiljøministeren lade matrikulære arbejderudføre af landinspektører ansat underkommunen, når særlige forhold taler derfor.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke tilhinder for, at miljøministeren lader særligematrikulære arbejder udføre aflandinspektører, der er ansat i Kort- og
5. I§ 3, stk. 2,udgår ”, § 10 a”.
6. I§ 4indsættes efter stk. 1 som nyestykker:”Stk.2.Matrikulære arbejder må dogudføres midlertidigt eller lejlighedsvis afpersoner eller selskaber, som er etableret i etandet EU/EØS-land, og som er berettiget tilat udføre tilsvarende arbejder dér.Stk. 3.Personer eller selskaber, der agter atudføre matrikulære arbejder i henhold til stk.2, skal indgive en skriftlig anmeldelse tilmiljøministeren, inden erhvervsudøvelsenpåbegyndes første gang.
Matrikelstyrelsen.Stk. 5.Miljøministeren kan i øvrigt fravigebestemmelserne i stk. 1, når særlige forholdtaler derfor.
Stk. 4.Miljøministeren fastsætter regler omanmeldelse efter stk. 3.”Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
§ 4 a.Stk 1- 6.
7.I§ 4 aindsættes somstk. 7:”Stk.7.Stk. 1- 6 gælder ikke for personereller selskaber, der er omfattet af § 4, stk.2.”
§ 4 c.Stk.1-3.
8.I§ 4 cindsættes somstk. 3:”Stk.3.Stk. 1 gælder ikke for personer ellerselskaber, der er omfattet af § 4, stk. 2.”9.Efter § 4 d indsættes:”§4 e.Miljøministeren fastsætter regler om,hvilke oplysninger praktiserendelandinspektører, landinspektørselskaber ogpersoner og selskaber, der er omfattet af § 4,stk. 2, skal give til deres klienter om deresvirksomhed.”10.I§ 5indsættes somstk. 6:”Stk.6.Bestemmelserne i stk. 1-2 findertilsvarende anvendelse på personer ogselskaber, der er omfattet af § 4, stk. 2.”
§ 5.Stk. 1-5.
§ 7.Stk. 1.Stk. 2.Bestemmelserne i stk. 1 findertilsvarende anvendelse forlandinspektørselskaber.§ 8.Straffelovens §§ 150-152 og §§ 155-157finder tilsvarende anvendelse pålandinspektører med beskikkelse.Stk. 2.§ 8.Stk. 1.Stk. 2.Medmindre højere straf er forskyldtefter den øvrige lovgivning, straffes medbøde den, der overtræder reglerne i § 3,stk. 2, § 4, stk. 1, § 4 a, stk. 1, 3 eller 4, § 4b, stk. 1 eller 2, § 4 c, stk. 1, eller § 5, stk. 1eller 2.
11.I§ 7, stk. 2,indsættes efter”landinspektørselskaber”:”samtpå personerog selskaber, der er omfattet af § 4, stk. 2”.
12.I§ 8, stk. 1,indsættes efter ”medbeskikkelse”: ”og på personer, der eromfattet af § 4, stk. 2”.13.§ 8, stk. 2,affattes således:”Medmindre højere straf er forskyldt efterden øvrige lovgivning, straffes med bødeden, der overtræder reglerne i § 3, stk. 2, § 4,stk. 1 eller 3, § 4 a, stk. 1, 3 eller 4, § 4 b,stk. 1 eller 2, § 4 c, stk. 1, eller § 5, stk. 1, 2eller 6.”
§ 8.Stk.1.Stk. 2.Stk. 3.I forskrifter, der udstedes i medfør af§ 4 a, stk. 5 og 6, og § 4 c, stk. 2, kan derfastsættes straf af bøde for overtrædelse afbestemmelserne i forskrifterne.§ 9 a.Klager over, at en praktiserendelandinspektør eller en landinspektørassistentmed beskikkelse ved udøvelsen af sinvirksomhed har tilsidesat de pligter, somstillingen medfører, kan indbringes forLandinspektørnævnet. Tilsvarende gælderfor klager vedrørendelandinspektørselskaber.Stk. 2.§ 10.Stk.12.Stk. 2.Stk. 3.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelsefor landinspektørselskaber.Stk. 4.Nævnets afgørelser efter stk. 1-3 kanikke indbringes for anden administrativmyndighed. Afgørelsen kan indbringes fordomstolene senest 6 måneder efter, atafgørelsen blev meddelt den pågældende.
14.I§ 8, stk. 3,ændres ”og § 4 c, stk. 2,” til:”§ 4 c, stk. 2, og § 4 e”.
15.I§ 9 a, stk. 1indsættes efter”landinspektørselskaber”:”samtfor personer og selskaber, der eromfattet af § 4, stk. 2”.
16.I§ 10, stk. 3,indsættes efter”landinspektørselskaber”:”samtpå personerog selskaber, der er omfattet af § 4, stk. 2”.
17.I§ 10,indsættes efter stk. 3 som nytstk.4:Stk. 4.I tilfælde som nævnt i stk. 2 kanLandinspektørnævnet frakende personereller selskaber, som udfører matrikulærearbejder i henhold til § 4, stk. 2, retten til atudføre sådanne arbejder i Danmark på tid fra1-5 år eller indtil videre.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.18.I§ 10, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres”stk. 1-3” til: ”stk. 1-4”.§ 10 a.Miljøministeren eller den, ministerenbemyndiger dertil, kan frakendelandinspektøren beskikkelsen, såfremt denpågældende har betydelig forfalden gæld tildet offentlige, hvorved forstås et beløb i
19.§ 10 aophæves.
størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år ellerindtil videre.§ 11.En i henhold til § 10, stk. 2, og § 10 atruffen afgørelse kan af den, afgørelsenvedrører, forlanges indbragt for domstolene.Stk. 2.§ 11.Stk. 3.Begæring om sagsanlæg efter § 10,stk. 2, har opsættende virkning, men rettenkan ved kendelse bestemme, at denpågældende under sagens behandling ikkemå udøve virksomhed som landinspektør.Såfremt nævnets afgørelse findes lovlig veddommen, kan det i denne dom bestemmes, atanke ikke har opsættende virkning.§ 11.Stk. 4.Begæring om sagsanlæg efter § 10 ahar ikke opsættende virkning, men rettenkan ved kendelse bestemme, at denpågældende under sagens behandling skalhave adgang til at udøvelandinspektørvirksomheden. Ankes en dom,hvorved en tilbagekaldelse ikke findeslovlig, kan den ret, der har afsagt dommen,eller den ret, hvortil sagen er indbragt,bestemme, at landinspektørvirksomhedenikke må drives under ankesagensbehandling.§ 12.En i henhold til § 10, stk. 2, og § 10 aforetagen frakendelse kan til enhver tid efteransøgning ophæves af den myndighed, derhar truffet afgørelsen. Er frakendelse sketindtil videre, og afslår myndighedenansøgning om ophævelse af frakendelse, kanden pågældende forlange afgørelsen prøvetved domstolene, såfremt der er forløbet 5 årefter frakendelse og mindst 2 år efter, atgenerhvervelse af beskikkelsen senest ernægtet ved dom. § 11, stk. 2, findertilsvarende anvendelse.§ 14.Lovens bestemmelser for praktiserendelandinspektører og deres assistenter med
20.I§ 11, stk. 1,ændres ”§ 10, stk. 2, og §10 a” til: ”§ 10, stk. 2 eller 4,”.
21.I § 11, stk. 3,ændres ”§ 10, stk. 2,” til:”§ 10, stk. 2 eller 4,”.
22.§ 11, stk. 4,ophæves.
23.§ 12affattes således:”§12.Landinspektørnævnet kan til enhvertid efter ansøgning ophæve en frakendelse ihenhold til § 10, stk. 2 eller 4. Erfrakendelsen sket indtil videre, og afslårnævnet ansøgningen om ophævelse affrakendelsen, kan den pågældende forlangeafgørelsen prøvet ved domstolene, såfremtder er forløbet mindst 5 år efter frakendelseog mindst 2 år efter, at generhvervelse afbeskikkelsen eller retten til at udførematrikulære arbejder i henhold til § 4, stk. 2,senest er nægtet ved dom. § 11, stk. 2, findertilsvarende anvendelse.”24.I§ 14ændres ”§ 4, stk. 3 og 5,” til: ”§ 4,
beskikkelse finder tilsvarende anvendelsefor landinspektører, der med særlig tilladelsei henhold til § 4, stk. 3 og 5, udførermatrikulært arbejde.
stk. 6 og 8,”.
§4I lov om sommerhuse og campering m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2007,som ændret ved § …. i lov nr. … af ….2009 (ændring af restaurations- og hotellov),foretages følgende ændringer:1.I§ 2indsættes som nyt stykke:”Stk. 3.Miljøministeren fastsættersagsbehandlingsregler for meddelelse aftilladelse efter denne lov og regler udstedt imedfør heraf, samt regler om pligt for ejereog brugere omfattet af sådanne tilladelser tilat give oplysninger til tjenestemodtageremed henblik på at opfylde EU-direktiver.”2.§ 10 b, stk. 2,affattes således:”Stk.2.I forskrifter, som fastsættes ihenhold til § 2, stk. 3, og § 3, kan derfastsættes straf af bøde for overtrædelse afbestemmelserne i forskrifterne.”§5Ilovomnaturbeskyttelse,jf.lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober2008, som ændret ved § 31 i lov nr. 1336 af19. december 2008 og (L153), foretagesfølgende ændringer:
§ 2.Stk.1- 2.
§ 10 b.Stk. 2.I forskrifter, som fastsættes i henholdtil § 3, kan der fastsættes straf af bøde forovertrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
1.Efter § 30 indsættes:”§30 a.Miljøministeren fastsætter itilknytning til regler om autorisation efter §30, stk. 5, regler om tjenesteyderesforpligtelse til at give oplysninger tiltjenestemodtagere.”§6I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.lovbekendtgørelse nr. 1045 af 20. oktober
2008, som ændret ved § 24 i lov nr. 1336 af19. december 2008 og (L153), foretagesfølgende ændringer:1.Efter § 52 a indsættes:”§52 b.Miljøministeren fastsætter reglerom tjenesteyderes forpligtelse til at giveoplysninger til tjenestemodtagere medhenblik på at opfylde EU-direktiver.”§7Loven træder i kraft den 28. december 2009.§8Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland.
Bilag 1Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre markedEUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk.2, første og tredje punktum og artikel 55,under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2),efter proceduren i traktatens artikel 2513),ogud fra følgende betragtninger:(1) Det Europæiske Fællesskab har som mål at skabe stadig tættere bånd mellem de europæiskestater og folk og at sikre økonomiske og sociale fremskridt. I henhold til traktatens artikel 14, stk. 2,indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed fortjenesteydelser. I traktatens artikel 43 sikres etableringsfriheden. I henhold til traktatens artikel 49er der i Fællesskabet ret til fri udveksling af tjenesteydelser. En fjernelse af hindringerne forudviklingen af servicevirksomhed mellem medlemsstaterne er et vigtigt middel til at styrkeintegrationen af de europæiske folk og fremme afbalancerede og bæredygtige fremskridt på detøkonomiske og det sociale område. Ved fjernelsen af sådanne barrierer er det vigtigt at sikre, atudviklingen af servicevirksomhed bidrager til opfyldelsen af de mål, der er fastsat i traktatensartikel 2, nemlig i Fællesskabet som helhed at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtigudvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialtbeskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig og ikke-inflationær vækst,høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til de økonomiske resultater, ethøjt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, højnelse af levestandarden oglivskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.(2) Et konkurrencedygtigt marked for tjenesteydelser er vigtigt til fremme af økonomisk vækst ogjobskabelse i Den Europæiske Union. På nuværende tidspunkt hindrer en lang række barrierer pådet indre marked tjenesteyderne, specielt små og mellemstore virksomheder (SMV'er), i atudstrække deres aktiviteter ud over de nationale grænser og drage fuld fordel af det indre marked.Dette svækker konkurrenceevnen på verdensplan for Den Europæiske Unions tjenesteydere. Et fritmarked, som tvinger medlemsstaterne til at fjerne restriktionerne for grænseoverskridendeudveksling af tjenesteydelser, samtidig med at den nødvendige gennemskuelighed og informationover for forbrugerne øges, ville give forbrugerne et større udvalg og en bedre service til laverepriser.(3) I Kommissionens rapport "Status over det indre marked for tjenester" opregnes en lang rækkehindringer, der står i vejen for eller hæmmer udviklingen af tjenesteydelser mellemmedlemsstaterne, især tjenesteydelser, som udføres af SMV'er, der spiller en fremtrædende rolle iservicesektoren. Rapporten konkluderer, at ti år efter måldatoen for gennemførelsen af det indremarked er der stadig stor afstand mellem visionen om et økonomisk integreret EU og denvirkelighed, de europæiske borgere og tjenesteydere oplever. Hindringerne berører mangeforskellige former for servicevirksomhed og alle etaper i tjenesteydernes virksomhed, og der ermange lighedspunkter mellem dem, bl.a. at de ofte skyldes administrative byrder, denretsusikkerhed, der er forbundet med grænseoverskridende virksomhed, og manglende tillidmellem medlemsstaterne.(4) Da tjenesteydelser er drivkraften bag den økonomiske vækst og tegner sig for 70 % af BNI ogaf beskæftigelsen i de fleste medlemsstater, indvirker denne opsplitning af det indre markednegativt på hele EU's økonomi, især på SMV'ernes konkurrenceevne og arbejdstagernes mobilitet,og forhindrer forbrugerne i at få adgang til et større udvalg af tjenesteydelser til konkurrencedygtigepriser. Det er vigtigt at påpege, at servicesektoren især er en central beskæftigelsessektor for
kvinder, og at de derfor vil kunne drage stor nytte af de nye muligheder, som gennemførelsen afdet indre marked for tjenesteydelser frembyder. Europa-Parlamentet og Rådet har fremhævet, atfjernelsen af de retlige hindringer for oprettelsen af et egentligt indre marked er et meget vigtigt ledi gennemførelsen af det mål, der blev fastsat af Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og24. marts 2000, nemlig at forbedre beskæftigelsen og den sociale samhørighed og sikre enbæredygtig økonomisk vækst for at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiskevidenbaserede økonomi i verden inden år 2010 med flere og bedre job. Fjernelse af dissehindringer, samtidig med at man sikrer en europæisk social model af høj standard, er således enafgørende forudsætning for at overvinde de vanskeligheder, der er opstået i forbindelse medgennemførelsen af Lissabon-strategien, og for at sætte skub i EU's økonomi, især hvad angårbeskæftigelse og investeringer. Det er derfor vigtigt at gennemføre et indre marked fortjenesteydelser, hvor der er ligevægt mellem markedsåbning og bevarelse af offentligetjenesteydelser og arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder samt forbrugerrettigheder.(5) Det er derfor nødvendigt at fjerne hindringerne for tjenesteyderes ret til frit at etablere sig imedlemsstaterne og for den frie bevægelighed for tjenesteydelser mellem medlemsstaterne oggarantere tjenestemodtagere og tjenesteydere den retssikkerhed, der er påkrævet, for at de reeltkan udøve disse to grundlæggende traktatfæstede friheder. Da hindringerne for det indre markedfor tjenesteydelser berører både erhvervsdrivende, der ønsker at etablere sig i andremedlemsstater, og erhvervsdrivende, der udfører en tjenesteydelse i en anden medlemsstat udenat være etableret dér, er det nødvendigt at give tjenesteydere mulighed for at udvikle deresservicevirksomhed i det indre marked enten ved at etablere sig i en anden medlemsstat eller vedat benytte sig af den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Tjenesteydere bør kunne vælgemellem disse to friheder, alt efter hvilken vækststrategi de har i den enkelte medlemsstat.(6) Det er ikke muligt at overvinde disse hindringer udelukkende ved at forlade sig på direkteanvendelse af traktatens artikel 43 og 49, da det ville være ekstremt vanskeligt for de nationalemyndigheder og Fællesskabets institutioner at gennemføre traktatbrudsprocedurer mod depågældende medlemsstater i hvert enkelt tilfælde, især efter udvidelsen, og da mange hindringerkun kan fjernes gennem en forhåndskoordinering af de nationale lovgivninger, bl.a. ved at etablereet administrativt samarbejde. Som Europa-Parlamentet og Rådet har erkendt, må et ægte indremarked for tjenesteydelser opnås ved hjælp af et lovgivningsinstrument på fællesskabsplan.(7) Dette direktiv opstiller en generel retlig ramme, der kommer en lang række tjenesteydelser tilgode, samtidig med at der tages hensyn til de særlige kendetegn ved hver enkelt form forvirksomhed og erhverv og disses reguleringsordninger. Denne ramme er baseret på en dynamiskog selektiv tilgang, der består i først at fjerne de hindringer, der hurtigt kan ryddes af vejen, ogderefter for de øvrige hindringer at igangsætte en procedure med evaluering, høring ogsupplerende harmonisering af specifikke aspekter med henblik på at muliggøre en gradvis ogsamordnet modernisering af de nationale ordninger for regulering af servicevirksomhed, hvilket erabsolut nødvendigt for at gennemføre et ægte indre marked for tjenesteydelser inden 2010. Derbør indføres en afbalanceret kombination af foranstaltninger, der omfatter målrettet harmonisering,administrativt samarbejde, fri udveksling af tjenesteydelser og tilskyndelse til udarbejdelse afadfærdskodekser på bestemte områder. Denne koordinering af de nationale lovgivninger bør sikreet højt niveau af retlig integration i Fællesskabet og i høj grad tilgodese almene hensyn, isærbeskyttelse af forbrugerne, hvilket er absolut nødvendigt for at skabe tillid mellemmedlemsstaterne. Dette direktiv tilgodeser også andre almene hensyn, herunder beskyttelse afmiljøet, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed samt nødvendigheden af at overholdede arbejdsretlige regler.(8) Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende etableringsfriheden og den frie bevægelighed fortjenesteydelser bør kun finde anvendelse i det omfang, den pågældende virksomhed er åben forkonkurrence, og de forpligter derfor ikke medlemsstaterne til enten at liberalisere tjenesteydelser afalmen økonomisk interesse eller at privatisere offentlige organer, der udfører sådannetjenesteydelser, eller at afskaffe eksisterende monopoler vedrørende andre aktiviteter eller enrække distributionstjenester.
(9) Dette direktiv finder kun anvendelse på de krav, som indvirker på adgangen til at optage ellerudøve servicevirksomhed. Det finder ikke anvendelse på krav såsom færdselsregler, regler omarealudvikling og -anvendelse, by- og landplanlægning, bygningsstandarder samt administrativesanktioner, der pålægges for manglende overholdelse af sådanne regler, der ikke specifiktregulerer eller indvirker på servicevirksomheden, men som skal overholdes af tjenesteyderneunder udøvelsen af deres erhvervsvirksomhed på samme måde som af enkeltpersoner, derhandler som privatpersoner.(10) Dette direktiv omhandler ikke krav vedrørende en række tjenesteyderes adgang til offentligeøkonomiske midler. Der er bl.a. tale om krav, der omfatter betingelser, som skal opfyldes, for attjenesteydere kan modtage offentlige økonomiske midler, herunder specifikkekontraktbestemmelser, især kvalitetsnormer, der skal overholdes som betingelse for at modtageoffentlige økonomiske midler, f.eks. på det sociale område.(11) Dette direktiv griber ikke ind i foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i overensstemmelsemed fællesskabsretten med hensyn til beskyttelse eller fremme af kulturel og sprogligmangfoldighed og mediepluralisme, herunder finansiering af sådanne aktiviteter. Direktivet er ikketil hinder for, at medlemsstaterne anvender deres grundlæggende regler og principper forpressefrihed og ytringsfrihed. Direktivet berører ikke medlemsstaternes lovgivning om forbud modforskelsbehandling på grund af nationalitet eller andre forhold som dem, der er nævnt i traktatensartikel 13.(12) Dette direktiv har til formål at skabe en retlig ramme for at sikre etableringsfriheden og den friebevægelighed for tjenesteydelser mellem medlemsstaterne, og det hverken harmoniserer ellerberører strafferetten. Medlemsstaterne bør ikke kunne begrænse den frie udveksling aftjenesteydelser ved at anvende strafferetlige bestemmelser, der specifikt berører adgangen til atoptage eller udøve servicevirksomhed, med henblik på derved at omgå reglerne i dette direktiv.(13) Det er ligeledes vigtigt, at dette direktiv fuldt ud respekterer fællesskabsinitiativer på grundlagaf traktatens artikel 137 med henblik på at virkeliggøre de i traktatens artikel 136 fastlagte mål omfremme af beskæftigelsen og forbedring af leve- og arbejdsvilkårene.(14) Dette direktiv berører ikke arbejds- og ansættelsesvilkår som f.eks. maksimal arbejdstid ogminimal hviletid, mindste antal betalte feriedage pr. år, mindsteløn og sikkerhed, sundhed oghygiejne på arbejdspladsen, som medlemsstaterne anvender i overensstemmelse medfællesskabsretten, det berører ikke forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, herunder retten til atforhandle og indgå kollektive aftaler, retten til at strejke og til at gennemføre faglige aktioner ioverensstemmelse med national ret og praksis under overholdelse af fællesskabsretten, og detgælder heller ikke for tjenesteydelser, der udføres af vikarbureauer. Direktivet berører heller ikkemedlemsstaternes lovgivning om social sikring.(15) Dette direktiv respekter udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anvendes imedlemsstaterne og anerkendes i EU's charter om grundlæggende rettigheder og de ledsagendeforklaringer, idet der skabes overensstemmelse med de grundlæggende frihedsrettigheder itraktatens artikel 43 og 49. Disse grundlæggende rettigheder omfatter rettigheden til atgennemføre faglige aktioner i overensstemmelse med national ret og praksis under overholdelse affællesskabsretten.(16) Dette direktiv vedrører udelukkende tjenesteydere, der er etableret i en medlemsstat, ogomfatter ikke eksterne aspekter. Det vedrører ikke forhandlinger i internationale organisationersregi om handel med tjenesteydelser, navnlig inden for rammerne af den almindelige overenskomstom handel med tjenesteydelser.(17) Dette direktiv omfatter kun tjenesteydelser, der udføres med en økonomisk modydelse.Tjenesteydelser af almen interesse er ikke omfattet af definitionen i traktatens artikel 50 og falderderfor ikke ind under dette direktivs anvendelsesområde. Tjenesteydelser af almen økonomiskinteresse er tjenesteydelser, der udføres med en økonomisk modydelse, og falder derfor ind underdette direktivs anvendelsesområde. Visse tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, f.eks. detjenesteydelser, der måtte findes på transportområdet, er dog ikke omfattet af dette direktivsanvendelsesområde, og visse andre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, f.eks. detjenesteydelser, der måtte findes inden for postsektoren, udgør undtagelser fra bestemmelsen om
fri udveksling af tjenesteydelser fastlagt i dette direktiv. Dette direktiv vedrører ikke finansieringenaf tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og omfatter ikke støtte bevilget afmedlemsstaterne, navnlig på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, i overensstemmelsemed Fællesskabets konkurrenceregler. Dette direktiv vedrører ikke opfølgningen afKommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser.(18) Finansielle tjenesteydelser bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, da denneform for virksomhed er omfattet af specifik fællesskabslovgivning, der ligesom dette direktiv sigtermod at gennemføre et ægte indre marked for tjenesteydelser. Denne udelukkelse bør derforomfatte alle finansielle tjenesteydelser såsom bank-, kredit-, forsikrings- oggenforsikringsvirksomhed, erhvervstilknyttede eller personlige pensionsordninger, tjenesteydelser iforbindelse med værdipapirer, investerings-, fonds- og betalingsvirksomhed oginvesteringsrådgivning, herunder de tjenesteydelser, der er anført i bilag I til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed somkreditinstitut4).(19) Da der i 2002 blev vedtaget en række lovgivningsinstrumenter vedrørende elektroniskekommunikationstjenester og -netværk og tilhørende faciliteter og tjenesteydelser, som opstillede enreguleringsmæssig ramme med henblik på at lette adgangen til disse former for virksomhed i detindre marked, især gennem afskaffelse af de fleste ordninger for individuel tilladelse, er detnødvendigt at udelukke spørgsmål, der er behandlet i disse instrumenter, fra dette direktivsanvendelsesområde.(20) De udelukkelser fra dette direktivs anvendelsesområde, der angår spørgsmål om elektroniskekommunikationstjenester, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EFaf 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørendefaciliteter (adgangsdirektivet)5),Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)6),Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fællesrammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)7),Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt ogbrugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(forsyningspligtdirektivet)8)ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniskekommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)9)børikke kun gælde for spørgsmål, der specifikt behandles i de pågældende direktiver, men ogsåspørgsmål, for hvilke medlemsstaterne i henhold til udtrykkelige bestemmelser i direktiverne kanvedtage visse foranstaltninger på nationalt plan.(21) Transporttjenester, herunder bytransport, hyrevogns- og ambulancekørsel og havnetjenester,bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde.(22) Udelukkelsen af sundhedsydelser fra dette direktivs anvendelsesområde bør omfattesundhedsydelser og farmaceutiske tjenesteydelser, der udføres af fagfolk i sundhedssektoren overfor patienter med henblik på at vurdere, vedligeholde eller genetablere deres sundhedstilstand, nårsådanne aktiviteter er forbeholdt et lovreguleret erhverv i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserneudføres.(23) Dette direktiv berører ikke refusion af udgifter til sundhedsydelser, der er ydet i en andenmedlemsstat end den, modtageren af sundhedsydelsen er bosiddende i. Domstolen har behandletdette spørgsmål ved talrige lejligheder, og den har anerkendt patientens rettigheder. Det er vigtigtat behandle dette spørgsmål i et andet fællesskabsretligt instrument for at opnå størreretssikkerhed og klarhed i det omfang, spørgsmålet ikke allerede er behandlet i Rådets forordning(EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagereog familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet10).(24) Audiovisuelle tjenesteydelser bør også, uanset transmissionsform, herunder i biografer,udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde. Direktivet bør heller ikke omfatte støtte, derbevilges af medlemsstaterne i den audiovisuelle sektor, og som er omfattet af Fællesskabetskonkurrenceregler.
(25) Spil, som indebærer, at der gøres indsats med penge i spil, som indeholder et element aftilfældighed, herunder lotterier og væddemål, bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområdei betragtning af den særlige beskaffenhed af disse aktiviteter, som medfører, at medlemsstaterneiværksætter strategier vedrørende den offentlige orden og beskyttelsen af forbrugerne.(26) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 45.(27) Dette direktiv bør ikke omfatte de sociale tjenesteydelser på boligområdet eller i forbindelsemed børnepasning og støtte til familier og personer, som har behov herfor, udført af staten - pånationalt, regionalt eller lokalt plan - af tjenesteydere med opdrag fra staten eller afstatsanerkendte velgørende organisationer for at støtte personer, der har et permanent ellermidlertidigt særligt behov på grund af utilstrækkelig indkomst i familien eller en fuldstændig ellerdelvis mangel på uafhængighed, og for personer som er i fare for at blive marginaliseret. Dissetjenesteydelser er væsentlige for at sikre den grundlæggende ret til menneskelig værdighed ogintegritet og er udtryk for principperne om social samhørighed og solidaritet og bør ikke berøres afdette direktiv.(28) Dette direktiv berører ikke finansiering af sociale tjenesteydelser eller støttemuligheder iforbindelse hermed. Det berører heller ikke de kriterier eller betingelser, som medlemsstaterne harfastsat for at sikre, at de sociale tjenesteydelser kommer samfundet som helhed til gode ogbidrager til social samhørighed. Desuden bør direktivet ikke berøre princippet om forsyningspligtmed hensyn til sociale tjenesteydelser i medlemsstaterne.(29) Da traktaten indeholder specifikke bestemmelser som retsgrundlag for skatter og afgifter, ogda der allerede er vedtaget fællesskabsinstrumenter på dette område, er det nødvendigt atudelukke skatter og afgifter fra dette direktivs anvendelsesområde.(30) Den gældende fællesskabsret om servicevirksomhed er allerede meget omfattende. Dettedirektiv bygger på og kompletterer derved gældende fællesskabsret. Konflikter mellem dettedirektiv og andre fællesskabsinstrumenter er identificeret og omhandlet i dette direktiv, bl.a. vedhjælp af undtagelser. Det er dog nødvendigt at fastsætte en regel for eventuelle yderligere tilfældeog undtagelsestilfælde, hvor der er en konflikt mellem en bestemmelse i dette direktiv og enbestemmelse i et andet fællesskabsinstrument. Eksistensen af en sådan konflikt bør konstateres ioverensstemmelse med traktatens bestemmelser om etableringsret og fri bevægelighed fortjenesteydelser.(31) Dette direktiv er i overensstemmelse med og berører ikke Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer11).Det behandler spørgsmål uden tilknytning til erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks.erhvervsansvarsforsikring, kommerciel kommunikation, virksomhed på flere områder ogadministrativ forenkling. Med hensyn til midlertidig udveksling af tjenesteydelser på tværs afgrænserne sikrer en undtagelse fra bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser inærværende direktiv, at afsnit II om fri udveksling af tjenesteydelser i direktiv 2005/36/EF ikkeberøres. Derfor berøres ingen af de foranstaltninger, der finder anvendelse i henhold til nævntedirektiv i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres af bestemmelsen om fri udveksling aftjenesteydelser.(32) Dette direktiv er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om forbrugerbeskyttelse,f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedersurimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (»direktivet om urimelighandelspraksis«)12)ogEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27.oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse aflovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«)13).(33) De tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv, vedrører mange former for virksomhed ikonstant udvikling, herunder forretningsservice som f.eks. ledelsesrådgivning, certificering ogprøvning, vedligeholdelse og rengøring af kontorer, reklame, rekrutteringstjenester og sælgeresydelser. Begrebet "tjenesteydelser" omfatter også ydelser til virksomheder og forbrugere somf.eks. juridisk og skattemæssig rådgivning, tjenester i forbindelse med fast ejendom, f.eks.ejendomsmæglervirksomhed, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, herunderarkitektrådgivning, handel og distribution, tilrettelæggelse af messer og udstillinger, biludlejning og
rejsebureauer. Det omfatter også forbrugertjenester som f.eks. turisttjenester, herunderturistguider, fritidstjenester, sportscentre og forlystelsesparker og, såfremt det ikke er udelukket fradirektivets anvendelsesområde, hjemmeservice, f.eks. hjælp til ældre. Disse former for virksomhedkan være både tjenesteydelser, der kræver, at tjenesteyderen og tjenestemodtageren befinder sig inærheden af hinanden, tjenesteydelser, der indebærer, at tjenestemodtageren eller tjenesteyderenbegiver sig til et andet sted, og tjenesteydelser, der indgås på afstand, herunder via internettet.(34) I henhold til Domstolens praksis skal det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om bestemte formerfor virksomhed, navnlig virksomhed, der finansieres af det offentlige eller udføres af offentligeenheder, udgør en "tjenesteydelse", og vurderingen skal bygge på samtlige virksomhedensegenskaber, navnlig den måde, hvorpå den udføres, tilrettelægges og finansieres i denpågældende medlemsstat. Domstolen har fundet, at betalingskriteriet i alt væsentligt består i, atbetalingen udgør det økonomiske modstykke til de pågældende tjenesteydelser, og har erkendt, atbetalingskriteriet ikke er opfyldt i forbindelse med de former for virksomhed, der udføres af eller påvegne af staten uden økonomisk modydelse i forbindelse med dennes pligter på det sociale,kulturelle, uddannelsesmæssige og retslige område, f.eks. undervisning inden for rammerne af detnationale uddannelsessystem eller forvaltning af sociale sikringsordninger, hvor der ikke udøveserhvervsaktivitet. Tjenestemodtageres betaling af et gebyr, f.eks. studerendes betaling afundervisningsgebyrer eller studieafgifter som delvist bidrag til udgifterne til driften af et system,udgør ikke i sig selv betaling, fordi tjenesteydelsen stadig hovedsagelig er finansieret af offentligemidler. Disse former for virksomhed er derfor ikke omfattet af definitionen af tjenesteydelse itraktatens artikel 50 og falder derfor ikke ind under dette direktivs anvendelsesområde.(35) Ikke-indtægtsgivende sportsudøvelse på amatørplan er af væsentlig social betydning. Denneform for sportsudøvelse tilgodeser hyppigt udelukkende sociale og rekreative formål. Derfor drejerdet sig ikke nødvendigvis om erhvervsvirksomhed i fællesskabsrettens forstand, og sådanneaktiviteter bør falde uden for direktivets anvendelsesområde.(36) Begrebet "tjenesteyder" bør omfatte enhver fysisk person, der er statsborger i enmedlemsstat, eller enhver juridisk person, der udøver servicevirksomhed i en medlemsstat ihenhold til enten etableringsfriheden eller den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Begrebet børsåledes ikke være begrænset til de tilfælde, hvor tjenesteydelsen udføres over grænserne som ledi den frie bevægelighed for tjenesteydelser, men bør også omfatte de tilfælde, hvor enerhvervsdrivende etablerer sig i en medlemsstat for at udvikle sin servicevirksomhed dér. Begrebetbør derimod ikke omfatte filialer i en medlemsstat af selskaber fra tredjelande, idetetableringsfriheden og den frie bevægelighed for tjenesteydelser i henhold til traktatens artikel 48kun gælder for selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning,og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden forFællesskabet. Begrebet »tjenestemodtager« bør også omfatte tredjelandsstatsborgere, somallerede har rettigheder, der er dem tillagt ved fællesskabsretsakter som f.eks. forordning (EØF) nr.1408/71, Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres statussom fastboende udlænding14),Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelseaf bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfattetredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grundaf deres nationalitet15)ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes område16).Desuden kan medlemsstaterne udvide begrebet»tjenestemodtager« til også at omfatte andre tredjelandsstatsborgere, der er til stede på deresområde.(37) En tjenesteyders etableringssted bør fastsættes i overensstemmelse med Domstolenspraksis, hvorefter begrebet »etablering« indebærer faktisk udøvelse af erhvervsvirksomhed vedhjælp af en fast indretning i et ikke nærmere angivet tidsrum. Dette krav kan også være opfyldt,hvis et selskab oprettes for en bestemt periode, eller hvis det lejer den bygning eller det anlæg, detanvender til udøvelse af sin virksomhed. Kravet kan også være opfyldt, hvis en medlemsstat giveren tidsbegrænset tilladelse til bestemte tjenesteydelser. En etablering behøver ikke have form af etdatterselskab, en filial eller et agentur, men kan bestå af et kontor, der ledes af en tjenesteyders
eget personale eller af en person, der er selvstændig, men bemyndiget til at handle på envedvarende måde for virksomheden, som det ville være tilfældet med et agentur. Ifølge dennedefinition, der kræver faktisk udøvelse af erhvervsvirksomhed på tjenesteyderens etableringssted,kan en postkasse ikke udgøre et etableringssted. Når en tjenesteyder er etableret flere steder, erdet vigtigt at afgøre, fra hvilket etableringssted den pågældende tjenesteydelse faktisk udføres.Såfremt det er vanskeligt at afgøre, fra hvilket af flere etableringssteder en bestemt tjenesteydelseudføres, bør etableringsstedet være det sted, der udgør centret for tjenesteyderens virksomhed irelation til den pågældende tjenesteydelse.(38) Begrebet "juridiske personer" i henhold til traktatens bestemmelser om etablering giver deerhvervsdrivende mulighed for frit at vælge den retlige form, de måtte finde passende forudøvelsen af deres virksomhed. Begrebet "juridiske personer" i henhold til traktaten omfatter derforalle enheder, der er oprettet i henhold til eller reguleret af en medlemsstats lovgivning uanset deresretlige form.(39) Begrebet "tilladelsesordning" bør bl.a. dække de administrative procedurer, hvorved der givestilladelser, licenser, godkendelser eller koncessioner, men også forpligtelsen til at være optaget ien faglig organisation, et register, en fortegnelse eller en database, være officielt tilsluttet et organeller være i besiddelse af et næringsbrev for at kunne udøve den pågældende virksomhed. Entilladelse kan indrømmes ikke blot ved en udtrykkelig afgørelse, men også ved en stiltiendeafgørelse, som f.eks. består i, at den kompetente myndighed forholder sig tavs, eller attjenesteyderen skal afvente en kvittering for modtagelsen af en erklæring for at kunne påbegyndeden pågældende virksomhed, eller for at denne er lovlig.(40) Begrebet "tvingende almene hensyn", der er nævnt i visse af dette direktivs bestemmelser, erblevet udviklet af Domstolen i dens praksis vedrørende traktatens artikel 43 og 49 og vil formentligundergå en yderligere udvikling. Begrebet, således som det er blevet anerkendt ved Domstolenspraksis, dækker mindst følgende områder: offentlig orden, offentlig sikkerhed og offentlig sundhed,jf. traktatens artikel 46 og 55, opretholdelse af samfundsordenen, socialpolitiske mål, beskyttelse aftjenestemodtagere, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af arbejdstagere, herunder den socialebeskyttelse af disse; dyrevelfærd, opretholdelse af den økonomiske balance i det socialesikringssystem, forebyggelse af svig, forebyggelse af illoyal konkurrence, miljøbeskyttelse ogbeskyttelse af bymiljøet, herunder by- og landplanlægning, beskyttelse af kreditorer, sikring af enforsvarlig forvaltning af retssystemet, trafiksikkerhed, beskyttelse af intellektuel ejendomsret,kulturpolitiske målsætninger, herunder beskyttelse af ytringsfriheden på forskellige områder,navnlig sociale, kulturelle, religiøse og filosofiske samfundsværdier; behovet for at sikre et højtuddannelsesniveau, opretholdelse af et alsidigt presseudbud og fremme af nationalsproget,beskyttelse af den nationale historiske og kunstneriske arv samt veterinærpolitik.(41) Begrebet "offentlig orden" omfatter i henhold til Domstolens fortolkning beskyttelse mod envirkelig og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn og kan navnligomfatte spørgsmål vedrørende menneskelig værdighed, beskyttelse af mindreårige og sårbarevoksne samt dyrevelfærd. Tilsvarende omfatter begrebet offentlig sikkerhed spørgsmål vedrørendetryghed for borgerne.(42) Reglerne vedrørende administrative procedurer bør ikke tage sigte på at harmonisereadministrative procedurer, men på at fjerne alt for tyngende tilladelsesordninger, procedurer ogformaliteter, som er til hinder for etableringsfriheden og dermed for oprettelsen af nyeservicevirksomheder.(43) En af de største vanskeligheder, som især SMV'er støder på i forbindelse med adgangen til atoptage og udøve servicevirksomhed, er de komplicerede og langvarige administrative procedurerog den retsusikkerhed, der er forbundet med disse procedurer. Derfor er det, ligesom i forbindelsemed visse moderniseringsinitiativer og initiativer vedrørende god administrativ praksis påfællesskabsplan og nationalt plan, nødvendigt at fastsætte principper for administrativ forenkling,bl.a. ved at begrænse kravet om forhåndstilladelse til de tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt,og ved at indføre princippet om stiltiende tilladelse fra de kompetente myndigheder efter udløbet afen vis frist. Sådanne moderniseringstiltag har - uden at berøre kravene om gennemsigtighed ogajourføring af oplysningerne om de erhvervsdrivende - til formål at fjerne de forsinkelser,
omkostninger og afskrækkende virkninger, der er forbundet med f.eks. unødvendige elleruforholdsmæssigt komplicerede og byrdefulde procedurer, overlappende procedurer,administrative byrder i forbindelse med forelæggelsen af dokumenter, de kompetente instansersvilkårlige skøn, upræcis eller uforholdsmæssigt lang ekspeditionstid, den udstedte tilladelsesbegrænsede varighed eller urimelige udgifter og sanktioner. Sådanne former for praksis virkersærlig afskrækkende på tjenesteydere, der ønsker at udvikle deres virksomhed i andremedlemsstater, og gør det nødvendigt med en koordineret modernisering i et udvidet indre markedmed 25 medlemsstater.(44) Hvor det er hensigtsmæssigt, bør medlemsstaterne indføre formularer, som er harmoniseredepå fællesskabsplan, som fastsat af Kommissionen, der sidestilles med certifikater, attester ellerethvert andet dokument i forbindelse med etablering.(45) Når medlemsstaterne undersøger behovet for at forenkle procedurer og formaliteter, bør detnavnlig kunne ske ud fra kriterierne nødvendighed, antal, eventuel overlapning, omkostninger,klarhed og tilgængelighed samt de forsinkelser og praktiske problemer, de vil kunne indebære forden pågældende tjenesteyder.(46) For at lette adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed i det indre marked er detnødvendigt at opstille et fælles mål for alle medlemsstater om administrativ forenkling og fastsættebestemmelser om bl.a. ret til information, elektroniske procedurer og regulering aftilladelsesordninger. Andre nationale foranstaltninger til opfyldelse af dette mål kan bestå i atreducere antallet af procedurer og formaliteter i forbindelse med servicevirksomhed og begrænseprocedurerne og formaliteterne til dem, der er nødvendige for at tilgodese et alment hensyn, ogsom ikke overlapper hinanden i indhold og målsætninger.(47) Af hensyn til den administrative forenkling bør der i almindelighed ikke stilles formelle kravsåsom krav om fremlæggelse af originale dokumenter, bekræftede genparter eller bekræftedeoversættelser, undtagen hvis det er objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn som f.eks.beskyttelsen af arbejdstagerne, den offentlige sundhed, miljøbeskyttelse eller forbrugerbeskyttelse.Det er desuden nødvendigt at sikre, at en tilladelse generelt giver adgang til at optage eller udøveservicevirksomhed på hele det nationale område, medmindre et tvingende alment hensyn objektivtberettiger, at der skal anmodes om tilladelse for hvert enkelt etableringssted, hvilket f.eks. kanvære tilfældet for større supermarkeder, eller at tilladelsen skal begrænses til en bestemt del af detnationale område.(48) For at forenkle de administrative procedurer yderligere bør det sikres, at den enkeltetjenesteyder kun behøver at henvende sig ét enkelt sted for at afvikle samtlige procedurer ogformaliteter (i det følgende benævnt "kvikskranker"). Antallet af kvikskranker pr. medlemsstat kanvariere efter den regionale eller lokale kompetencefordeling eller efter den form for virksomhed, derer tale om. Oprettelsen af disse kvikskranker bør ikke berøre opgavefordelingen mellem dekompetente myndigheder på nationalt plan. Hvis flere regionale eller lokale myndigheder erkompetente, kan en af dem varetage opgaven som kvikskranke og koordinator. Kvikskrankernekan oprettes af de administrative myndigheder, men en medlemsstat kan også overdrage denneopgave til handels- og håndværks kamre, erhvervsorganisationer eller private organer.Kvikskrankerne har en vigtig rolle at spille med hensyn til at bistå tjenesteyderen enten som denmyndighed, der er direkte kompetent til at udstede de dokumenter, der er nødvendige for at fåadgang til at optage servicevirksomhed, eller som formidler mellem tjenesteyderen og de direktekompetente myndigheder.(49) Det gebyr, som kvikskranker kan opkræve, bør stå i et rimeligt forhold til omkostningerne vedde procedurer og formaliteter, de vedrører. Dette bør ikke være til hinder for, at medlemsstaternekan lade kvikskrankerne opkræve andre administrative gebyrer såsom gebyret til tilsynsorganer.(50) Det er nødvendigt, at tjenesteydere og tjenestemodtagere har nem adgang til visse typer afinformation. Hvordan oplysningerne meddeles til tjenesteydere og tjenestemodtagere, børfastsættes af hver enkelt medlemsstat inden for rammerne af dette direktiv. Navnlig kanmedlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at de relevante oplysninger er let tilgængelige fortjenesteydere og tjenestemodtagere, opfyldes ved at gøre disse oplysninger tilgængelige foroffentligheden gennem et websted. Informationerne bør være klart og utvetydigt formuleret.
(51) De oplysninger, der gøres tilgængelige for tjenesteydere og tjenestemodtagere, bør navnligomfatte informationer vedrørende procedurer og formaliteter, kontaktoplysninger på de kompetentemyndigheder, betingelser for adgang til offentlige registre og databaser samt informationervedrørende klagemuligheder og kontaktoplysninger på sammenslutninger og organisationer, hvortjenesteydere og tjenestemodtagere kan få praktisk bistand. De kompetente myndighedersforpligtelse til at bistå tjenesteydere og tjenestemodtagere bør ikke indbefatte ydelse af juridiskrådgivning i enkeltsager. Der bør ikke desto mindre ydes generel information om, hvorledes kravnormalt fortolkes eller anvendes. Hver enkelt medlemsstat bør selv træffe beslutning omspørgsmål som f.eks. videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger.(52) Det er altafgørende for administrativ forenkling på tjenesteydelsesområdet, at der til gavn fortjenesteydere, tjenestemodtagere og kompetente myndigheder inden for en overskuelig fremtidetableres et system, som gør det muligt at afvikle procedurer og formaliteter elektronisk. For atopfylde denne resultatforpligtelse kan det være nødvendigt at tilpasse nationale love ogbestemmelser om tjenesteydelser. Forpligtelsen bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterneogså kan stille andre systemer end de elektroniske til rådighed til at afvikle procedurer ogformaliteter. At de pågældende procedurer og formaliteter skal kunne afvikles på afstand, betyderisær, at medlemsstaterne skal sørge for, at de kan afvikles på tværs af grænserne.Resultatforpligtelsen vedrører ikke procedurer og formaliteter, som i sagens natur ikke kan afviklespå afstand. Dette berører desuden ikke medlemsstaternes lovgivning om anvendelse af sprog.(53) Det kan være nødvendigt, at den kompetente myndighed i forbindelse med tildeling af licenserfor visse former for servicevirksomhed gennemfører en samtale med ansøgeren for at vurdere, omdennes personlige integritet og egnethed til at udføre den pågældende tjenesteydelse. I sådannetilfælde er en elektronisk opfyldelse af formaliteter ikke nødvendigvis hensigtsmæssig.(54) Adgangen til at optage servicevirksomhed bør kun gøres betinget af tilladelse fra dekompetente myndigheder, hvis dette krav opfylder kriterierne om, at den ikke indebærerforskelsbehandling, er nødvendig og ikke går længere, end hvad der kræves for at nå det tilsigtedemål. Der bør således navnlig kun kunne stilles krav om tilladelse, hvis en efterfølgende kontrol villevære uden virkning, fordi det ville være umuligt at fastslå de pågældende tjenesteydelsers manglerefterfølgende, idet der tages behørigt hensyn til de risici og farer, der er forbundet med ikke atforetage en forhåndskontrol. Bestemmelserne herom i dette direktiv må ikke bruges sombegrundelse for tilladelsesordninger, der er forbudt i henhold til andre fællesskabsretsakter somf.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om enfællesskabsramme for elektroniske signaturer17)ellerEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnligelektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«)18).Resultaterne af dengensidige evaluering vil gøre det muligt på fællesskabsplan at bestemme, for hvilke former forvirksomhed tilladelsesordningerne bør ophæves.(55) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at inddrage tilladelser, efter atdisse er udstedt, hvis betingelserne for at udstede tilladelsen ikke længere er opfyldt.(56) I henhold til Domstolens praksis udgør den offentlige sundhed, forbrugerbeskyttelse,dyresundhed og beskyttelse af bymiljøet tvingende almene hensyn. Sådanne tvingende almenehensyn kan begrunde anvendelsen af tilladelsesordninger og andre restriktioner. Sådannetilladelsesordninger eller begrænsninger bør dog ikke medføre en forskelsbehandling på grund afnationalitet. Desuden bør nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet altid respekteres.(57) Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende tilladelsesordninger bør finde anvendelse på detilfælde, hvor erhvervsdrivendes adgang til at optage eller udøve servicevirksomhed er betinget afen afgørelse truffet af en kompetent myndighed. Dette berører hverken kompetente myndighedersbeslutninger om at oprette en offentlig eller privat enhed til at udføre en bestemt tjenesteydelseeller kompetente myndigheders indgåelse af kontrakter om udførelse af en bestemt tjenesteydelse,som er omfattet af bestemmelserne om offentlige indkøb, da dette direktiv ikke omhandler reglerom offentlige indkøb.(58) For at lette adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed er det vigtigt at evalueretilladelsesordningerne og deres berettigelse og at rapportere herom. Denne rapporteringspligt går
kun på, om der findes en tilladelsesordning, og ikke på kriterier og betingelser for udstedelse af entilladelse.(59) Tilladelsen bør som hovedregel give tjenesteyderen adgang til at optage eller udøve denpågældende servicevirksomhed på hele det nationale område, medmindre en områdemæssigbegrænsning er begrundet i et tvingende alment hensyn. Miljøbeskyttelse kan f.eks. berettigekravet om, at der skal indhentes en individuel tilladelse for hvert enkelt anlæg på det nationaleområde. Denne bestemmelse bør ikke berøre de regionale eller lokale kompetencer for udstedelseaf en tilladelse i medlemsstaterne.(60) Dette direktiv og navnlig bestemmelserne vedrørende tilladelsesordninger og tilladelsersterritoriale anvendelsesområde bør ikke gribe ind i den regionale eller lokale kompetencefordeling ide enkelte medlemsstater, herunder regionalt og lokalt selvstyre og anvendelsen af officielle sprog.(61) Bestemmelsen om, at betingelserne for en tilladelse ikke må være overlappende, bør ikkevære til hinder for, at medlemsstaterne kan anvende deres egne betingelser, der er fastsat itilladelsesordningen. Den bør blot betyde, at de kompetente myndigheder, når de undersøger, omansøgeren opfylder betingelserne, skal tage hensyn til tilsvarende betingelser, som ansøgerenallerede har opfyldt i en anden medlemsstat. Bestemmelsen bør ikke indebære anvendelse af debetingelser for udstedelse af en tilladelse, der er fastsat i en anden medlemsstatstilladelsesordning.(62) Hvis antallet af mulige tilladelser for en given form for virksomhed er begrænset på grund afknappe naturlige ressourcer eller begrænset teknisk kapacitet, bør der anvendes en procedure forudvælgelse af ansøgere med henblik på gennem åben konkurrence at optimere kvaliteten af ogvilkårene for de tjenesteydelser, der tilbydes brugerne. En sådan procedure bør sikregennemskuelighed og uvildighed, og den tilladelse, der således udstedes, må ikke være afuforholdsmæssig lang varighed og bør ikke kunne fornyes automatisk eller indebære fordele forden tjenesteyder, hvis tilladelse netop er udløbet. Nærmere bestemt bør varigheden af tilladelsenfastsættes således, at den ikke hæmmer eller begrænser den frie konkurrence mere endnødvendigt for at sikre afskrivningen på investeringerne og et rimeligt afkast af den investeredekapital. Denne bestemmelse bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan begrænseantallet af tilladelser af andre grunde end knappe naturlige ressourcer eller begrænset tekniskkapacitet. Sådanne tilladelser bør under alle omstændigheder være underlagt de øvrigebestemmelser om tilladelsesordninger i dette direktiv.(63) Hvis der ikke foreligger andre ordninger, bør en tilladelse betragtes som udstedt, hvis der ikkeforeligger et svar inden for en bestemt frist. Der kan dog fastsættes en anden ordning for bestemteformer for virksomhed, hvis dette er objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn, herundertredjeparts legitime interesse. Sådanne andre ordninger bør omfatte nationale regler, hvorefteransøgningen anses for at være afslået, hvis der ikke foreligger svar fra den kompetentemyndighed, hvis afslaget kan indbringes for domstolene.(64) Med henblik på at skabe et ægte indre marked for tjenesteydelser er det nødvendigt at fjernede restriktioner for etableringsfriheden og den frie bevægelighed for tjenesteydelser, der fortsatfindes i visse medlemsstaters lovgivninger, og som er uforenelige med henholdsvis traktatensartikel 43 og 49. De restriktioner, der skal forbydes, påvirker specielt det indre marked fortjenesteydelser og bør systematisk afvikles så hurtigt som muligt.(65) Etableringsfriheden indbefatter bl.a. ligebehandlingsprincippet, der ikke blot forbyder enhverforskelsbehandling begrundet i nationalitet, men også enhver indirekte forskelsbehandling, som erbegrundet i andre forhold, men reelt kan føre til samme resultat. Således bør der for adgangen tilat optage eller udøve servicevirksomhed i en medlemsstat, både som hoved- og sombivirksomhed, ikke opstilles kriterier om etablering, ophold, bopæl eller om, at der skal være taleom tjenesteyderens hovedvirksomhed. Disse kriterier bør dog ikke omfatte krav om, at entjenesteyder eller en af dennes ansatte eller en repræsentant skal være til stede under udøvelsenaf denne virksomhed, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn. Endvidere bør enmedlemsstat ikke anfægte selskabers retsevne og partsevne, hvis de er oprettet ioverensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, hvor de er etableret for så vidtangår deres hovedvirksomhed. Herudover bør en medlemsstat ikke kunne give tjenesteydere, der
har særlig tilknytning til et nationalt eller lokalt socioøkonomisk miljø, nogen form for fordel.Desuden bør medlemsstaten heller ikke på grund af tjenesteyderens etableringssted kunnebegrænse den pågældendes muligheder for at erhverve, udnytte eller afhænde rettigheder oggoder eller opnå forskellige former for lån og bolig, hvis dette befordrer den pågældendes adgangtil at optage og udøve den pågældende virksomhed.(66) Adgang til eller udøvelse af servicevirksomhed på en medlemsstats område bør ikke væreunderlagt en økonomisk test. Forbuddet mod økonomiske test som forudsætning for udstedelsenaf tilladelser bør udelukkende gælde økonomiske test som sådan, men ikke krav, der er objektivtbegrundet i tvingende almene hensyn såsom beskyttelsen af bymiljøet, socialpolitiske mål ellerden offentlige sundhed. Forbuddet bør ikke være til hinder for, at de myndigheder, der skalhåndhæve konkurrenceretten, kan udøve deres beføjelser.(67) Med hensyn til finansiel sikkerhed eller forsikring bør forbuddet kun vedrøre krav om, at denpåbudte finansielle sikkerhed eller forsikring skal tilvejebringes via et finansieringsinstitut etableret iden pågældende medlemsstat.(68) Med hensyn til forudgående optagelse i registre bør forbuddet kun vedrøre krav om, attjenesteyderen forud for etableringen skal have været registreret i en given periode i et register iden pågældende medlemsstat.(69) For at samordne moderniseringen af de nationale love og bestemmelser, så de stemmeroverens med kravene i det indre marked, er det nødvendigt at evaluere visse ikke-diskriminerendenationale krav, som på grund af deres karakter mærkbart kan indskrænke eller ligefrem hindreadgangen til at optage eller udøve servicevirksomhed i henhold til etableringsfriheden. Denneevaluering bør kun være møntet på at undersøge, om disse krav er forenelige med de kriterier,Domstolen allerede har fastsat for etableringsfriheden. Den bør ikke vedrøre anvendelsen afFællesskabets konkurrenceregler. Hvis sådanne krav er diskriminerende eller ikke er objektivtbegrundet i tvingende almene hensyn, eller hvis de er for vidtgående, skal de ophæves ellerændres. Resultatet af evalueringen vil være forskelligt alt efter virksomhedens art og det relevantealmene hensyn. Sådanne krav vil navnlig kunne være fuldt begrundet, hvis de stilles for at opfyldesocialpolitiske mål.(70) Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af traktatens artikel 16, måtjenesteydelser kun betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse hvis de udføresfor at varetage en særlig opgave af almen interesse, som tjenesteyderen har fået overdraget afden pågældende medlemsstat. Overdragelsen af en sådan opgave bør ske ved en eller flereretsakter, hvis udformning bør fastsættes af den pågældende medlemsstat, og hvori den særligeopgaves nøjagtige karakter er angivet.(71) Den gensidige evaluering i henhold til dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes frihedtil i deres lovgivning at fastsætte et højt niveau for beskyttelse af almene hensyn, navnlig hvadangår mål på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område. Det er desuden nødvendigt, at dengensidige evaluering i fuldt omfang tager hensyn til det særegne ved tjenesteydelser af almenøkonomisk interesse og de særlige opgaver, der pålægges dem. Dette kan begrunde visserestriktioner med hensyn til etableringsfriheden, navnlig hvis restriktionerne forfølger mål, hvadangår beskyttelsen af den offentlige sundhed, samt mål på det sociale og arbejdsmarkedsmæssigeområde, og hvis de opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 3, litra a), b) og c). Hvad angårforpligtelsen til at have en bestemt retlig form for at udøve visse tjenesteydelser på det socialeområde, har Domstolen f.eks. allerede anerkendt, at det kan være berettiget at kræve aftjenesteyderen, at denne er en nonprofitorganisation.(72) Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse omfatter vigtige opgaver i forbindelse medsocial og territorial samhørighed. Varetagelsen af disse opgaver bør ikke hindres som følge af denevaluering, der er omhandlet i direktivet. Krav, der er nødvendige for varetagelsen af disseopgaver, bør ikke berøres af evalueringen, men samtidig bør ubegrundede begrænsninger afetableringsretten også omhandles.(73) Blandt de krav, der skal undersøges, er nationale ordninger, der af andre årsager end dem,der vedrører erhvervsmæssige kvalifikationer, forbeholder bestemte tjenesteydere adgangen tilvisse former for virksomhed. Disse krav omfatter også forpligtelser til, at tjenesteyderen skal have
en bestemt retlig form, navnlig at tjenesteyderen skal være en juridisk person, et personligtselskab, en nonprofitorganisation eller et selskab, som udelukkende ejes af fysiske personer, ogkrav vedrørende besiddelsen af et selskabs kapital, herunder navnlig pligt til at råde over enmindstekapital til visse former for servicevirksomhed eller til at have særlige erhvervsmæssigekvalifikationer for at kunne besidde kapitalandele i eller lede visse selskaber. Evalueringen af, omfaste minimums- og/eller maksimumspriser er forenelige med etableringsfriheden, berører kun depriser, som de kompetente myndigheder specifikt har fastsat for udførelsen af bestemtetjenesteydelser, og berører f.eks. ikke almindelige regler om prisfastsættelse af bl.a. husleje.(74) Den gensidige evaluering betyder, at medlemsstaterne i gennemførelsesperioden først vilskulle gennemføre en "screening" af deres lovgivning for at konstatere, om nogle af deovennævnte krav findes i deres retssystem. Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden børmedlemsstaterne udarbejde en rapport om resultaterne af denne screening. Hver rapportforelægges alle de andre medlemsstater og andre, der berøres heraf. Medlemsstaterne harderefter seks måneder til at fremsætte bemærkninger til rapporterne. Senest et år efter datoen forgennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen udarbejde en oversigtsrapport, eventueltledsaget af forslag til yderligere initiativer. Kommissionen vil om nødvendigt og i samarbejde medmedlemsstaterne kunne bistå dem med udarbejdelsen af en fælles fremgangsmåde.(75) Den omstændighed, at der i dette direktiv anføres en række krav, som medlemsstaterne skalophæve eller evaluere i gennemførelsesperioden, er ikke til hinder for, at der kan indledestraktatbrudsprocedure mod en medlemsstat for manglende opfyldelse af dens forpligtelser ihenhold til traktatens artikel 43 eller 49.(76) Dette direktiv vedrører ikke anvendelsen af traktatens artikel 28-30 om frie varebevægelser.De restriktioner, der forbydes i medfør af bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser,omfatter de krav, der gælder for adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed, med ikke dekrav, der gælder for varerne som sådanne.(77) Når en erhvervsdrivende begiver sig til en anden medlemsstat for dér at udøveservicevirksomhed, bør der sondres mellem situationer, der falder ind under etableringsfriheden,og situationer, som på grund af den pågældende virksomheds midlertidige karakter er omfattet afden frie bevægelighed for tjenesteydelser. Med hensyn til sondringen mellem etableringsfrihedenog den frie bevægelighed for tjenesteydelser er det ifølge Domstolens praksis afgørende, om denerhvervsdrivende er etableret i den medlemsstat, hvor han udfører den pågældendetjenesteydelse. Hvis den erhvervsdrivende er etableret i den medlemsstat, hvor han udførertjenesteydelser, bør han være omfattet af etableringsfriheden. Hvis den erhvervsdrivende derimodikke er etableret i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, bør dennes virksomhed væreomfattet af den frie bevægelighed for tjenesteydelser. I henhold til Domstolens faste praksis børden midlertidige karakter af den pågældende virksomhed ikke kun vurderes på grundlag afydelsens varighed, men også på grundlag af dens hyppighed, periodiske karakter eller kontinuitet.Ydelsens midlertidige karakter bør imidlertid ikke udelukke, at tjenesteyderen i den medlemsstat,hvor ydelsen udføres, kan indrette visse faciliteter (herunder et kontor, en praksis eller enkonsultation), hvis disse faciliteter er nødvendige for udførelsen af den pågældendetjenesteydelse.(78) For at sikre, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser fungerer effektivt, og givetjenesteydere og tjenestemodtagere sikkerhed for, at de kan udføre og modtage tjenesteydelser ihele Fællesskabet, uafhængigt af grænserne, er det nødvendigt at afklare, i hvilket omfang dekrav, der er gældende i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, kan pålægges. Det erafgørende at sikre, at bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser ikke forhindrer denmedlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, i at pålægge særlige krav i overensstemmelse medprincipperne i artikel 16, stk. 1, litra a)-c), af hensyn til den offentlige orden eller den offentligesikkerhed eller beskyttelsen af den offentlige sundhed eller miljøet.(79) I henhold til Domstolens faste praksis har medlemsstaterne stadig ret til at træffeforanstaltninger for at forhindre, at tjenesteydere uberettiget udnytter principperne for det indremarked. Om der er tale om uberettiget udnyttelse fra en tjenesteyders side, bør afgøres fra sag tilsag.
(80) Det er nødvendigt at sikre, at tjenesteydere er i stand til at tage udstyr, der er nødvendigt forudførelsen af deres tjenesteydelse, med sig, når de rejser for at udføre tjenesteydelser i en andenmedlemsstat Det er navnlig vigtigt at undgå tilfælde, hvor tjenesteydelsen ikke kan udføres udenudstyret, eller situationer, hvor tjenesteyderne påføres ekstraudgifter, f.eks. ved leje eller køb afandet udstyr end det, som de normalt anvender, eller ved, at de i væsentligt omfang er nødt til atfravige den måde, de normalt udøver deres virksomhed på.(81) Begrebet "udstyr" omfatter ikke fysiske genstande, der af tjenesteyderen enten leveres tilkunden eller bliver en del af en fysisk genstand som følge af servicevirksomheden, f.eks.byggematerialer eller reservedele, eller forbruges eller efterlades på stedet under udførelsen aftjenesteydelsen, f.eks. brændstof, sprængstoffer, fyrværkeri, pesticider, gift eller medicin.(82) Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke være til hinder for, at en medlemsstat kan anvenderegler om arbejds- og ansættelsesvilkår. De ved lov eller administrativt fastsatte regler bør ioverensstemmelse med traktaten være begrundet i beskyttelse af arbejdstagere, og de bør somfortolket af Domstolen være ikke-diskriminerende, nødvendige og proportionelle og være ioverensstemmelse med anden relevant fællesskabsret.(83) Det er nødvendigt at sikre, at bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser kun kanfraviges på områder, der er omfattet af undtagelser. Sådanne undtagelser er nødvendige for attage hensyn til det indre markeds integrationsstadium eller til visse fællesskabsinstrumentervedrørende tjenesteydelser, ifølge hvilke en tjenesteyder er omfattet af en anden lov endetableringsmedlemsstatens. Herudover bør der også undtagelsesvist - i visse konkrete tilfælde ogsåfremt visse strenge processuelle og materielle betingelser er opfyldt - kunne træffesforanstaltninger over for en bestemt tjenesteyder. Endvidere bør enhver undtagelsesvis tilladtbegrænsning i den frie bevægelighed for tjenesteydelser være i overensstemmelse med degrundlæggende rettigheder, der udgør en integreret del af fællesskabsrettens almindeligeretsgrundsætninger.(84) Undtagelsen fra bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser for så vidt angårposttjenester bør omfatte både ydelser, der er forbeholdt den befordringspligtige virksomhed, ogandre posttjenester.(85) Undtagelsen fra bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser for så vidt angår retsliginkasso og henvisningen til et eventuelt kommende harmoniseringsinstrument bør kun berøreadgang til og udøvelse af virksomhed, der navnlig består i anlæggelse af søgsmål ved en domstolvedrørende inkasso.(86) Dette direktiv bør ikke berøre de arbejds- og ansættelsesvilkår, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering afarbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser19)finderanvendelse på arbejdstagere, derudstationeres på en anden medlemsstats område for at udføre en tjenesteydelse dér. I sådannetilfælde skal tjenesteyderne i henhold til direktiv 96/71/EF overholde arbejds- ogansættelsesvilkårene på en række nærmere angivne områder, som er gældende i denmedlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres. Der er tale om følgende områder: maksimal arbejdstidog minimal hviletid, mindste antal betalte feriedage pr. år, mindsteløn, herunder overtidsbetaling,betingelserne for tilrådighedsstillelse af arbejdstagere, især beskyttelse af arbejdstagere, der stillestil rådighed via vikarbureauer, sundhed, sikkerhed og hygiejne på arbejdspladsen,beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravide kvinder ogkvinder, der lige har født, samt for børn og unge, ligebehandling af mænd og kvinder samt andrebestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling. Dette gælder ikke kun arbejds- ogansættelsesvilkår, der er fastsat ved lov, men også vilkår fastsat i kollektive aftaler ellervoldgiftskendelser, der er offentliggjort eller de facto finder generel anvendelse som defineret idirektiv 96/71/EF. Herudover bør dette direktiv ikke forhindre medlemsstaterne i at anvendearbejds- og ansættelsesvilkårene på andre områder end dem, der er anført i artikel 3, stk. 1, idirektiv 96/71/EF, når det er begrundet i hensynet til den offentlige orden.(87) Dette direktiv bør heller ikke berøre arbejds- og ansættelsesvilkårene i tilfælde, hvor enarbejdstager, der er ansat til at udføre en grænseoverskridende tjenesteydelse, ansættes i denmedlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres. Endelig bør dette direktiv ikke berøre den ret, som den
medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, har til at afgøre, om der foreligger etansættelsesforhold, og bestemme sondringen mellem selvstændige erhvervsdrivende ogarbejdstagere, herunder "falske selvstændige erhvervsdrivende". I denne forbindelse bør detvæsentligste kendetegn ved et ansættelsesforhold i henhold til traktatens artikel 39 være denomstændighed, at en person i en vis periode udfører tjenesteydelser mod vederlag for en andenog efter dennes anvisning. Enhver beskæftigelse, som udøves af en person, der ikke er i etunderordnelsesforhold, skal betragtes som selvstændig erhvervsvirksomhed i henhold til traktatensartikel 43 og 49.(88) Bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser bør ikke finde anvendelse i tilfælde, hvoren aktivitet i henhold til fællesskabsretten i en medlemsstat er forbeholdt et bestemt erhverv, f.eks.krav om, at juridisk rådgivning er forbeholdt advokater.(89) Undtagelsen fra bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser for så vidt angårregistrering af køretøjer, der er leaset i en anden medlemsstat end den, hvori de benyttes, følger afDomstolens praksis, i henhold til hvilken en medlemsstat kan lade køretøjer, der anvendes pådens område, være omfattet af en sådan forpligtelse på vilkår, der er afpasset efter det tilsigtedemål. Denne undtagelse gælder ikke lejlighedsvis eller midlertidig leje.(90) Kontraktlige forbindelser mellem tjenesteyder og kunde samt mellem arbejdsgiver ogarbejdstager bør ikke være omfattet af dette direktiv. Lovvalget for tjenesteyderens kontraktlige ogikke-kontraktlige forpligtelser bør afgøres efter de internationale privatretlige regler.(91) Det er nødvendigt, at medlemsstaterne undtagelsesvis, i individuelle tilfælde og af hensyn tilsikkerheden i forbindelse med tjenesteydelser får mulighed for at træffe foranstaltninger, derfraviger bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser, over for en tjenesteyder, der eretableret i en anden medlemsstat. Dette bør dog kun ske på områder, der ikke er harmoniseret påfællesskabsplan.(92) De restriktioner i den frie bevægelighed for tjenesteydelser, som er i strid med dette direktiv,kan ikke blot opstå som følge af foranstaltninger, der træffes over for tjenesteydere, men også somfølge af en lang række hindringer for tjenestemodtageres, især forbrugeres, anvendelse aftjenesteydelser. I dette direktiv opregnes eksempler på visse former for restriktioner over for entjenestemodtager, som ønsker at anvende en tjenesteydelse, der udføres af en tjenesteyderetableret i en anden medlemsstat. De omfatter også tilfælde, hvor tjenestemodtagere er forpligtettil at indhente en tilladelse fra deres kompetente myndigheder eller afgive en erklæring til dissemyndigheder for at modtage en tjenesteydelse fra en tjenesteyder etableret i en andenmedlemsstat. Dette berører ikke generelle tilladelsesordninger, der også finder anvendelse på brugaf en tjenesteydelse, som udføres af en tjenesteyder, der er etableret i samme medlemsstat.(93) Begrebet "finansiel bistand, som ydes i forbindelse med brug af en særlig tjenesteydelse", børikke omfatte støtte bevilget af medlemsstaterne, navnlig på det sociale område eller inden for denkulturelle sektor, som er omfattet af Fællesskabets konkurrenceregler, eller generel finansielbistand, der ikke er knyttet til brug af en særlig tjenesteydelse, f.eks. uddannelsesstøtte ellerstudielån.(94) I henhold til traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser erforskelsbehandling begrundet i tjenestemodtagerens nationalitet eller i hans opholdsland eller -stedforbudt. Forskelsbehandlingen kan navnlig bestå i, at kun statsborgere fra en anden medlemsstatafkræves originaldokumenter, bekræftede kopier, bevis for statsborgerskab eller officielleoversættelser af dokumenter for at kunne modtage en tjenesteydelse eller opnå visse fordelagtigevilkår eller priser. Forbuddet mod diskriminerende krav bør imidlertid ikke være til hinder for, atisær prisfordele kan forbeholdes visse tjenestemodtagere, hvis dette er baseret på saglige ogobjektive kriterier.(95) Princippet om forbud mod forskelsbehandling i det indre marked indebærer, at entjenestemodtagers - især en forbrugers - adgang til en tjenesteydelse, der tilbydes offentligheden,ikke må nægtes eller begrænses på grund af et kriterium om tjenestemodtagerens nationalitet elleropholdssted i de generelle betingelser, som stilles til rådighed for offentligheden. Dette betyderikke, at der er tale om ulovlig forskelsbehandling, hvis der i de generelle betingelser anvendesforskellige priser og vilkår for en tjenesteydelse, hvis sådanne priser og vilkår er begrundet i
objektive faktorer, der kan variere fra land til land, såsom de faktiske meromkostninger, derpåløber på grund af afstanden, tjenesteydelsens tekniske karakteristika, forskellige markedsvilkår,såsom sæsonbestemt større eller mindre efterspørgsel, forskellige ferieperioder imedlemsstaterne, forskellige konkurrenters prissætning eller yderligere risici, der er forbundet medregler, som afviger fra etableringsmedlemsstatens. Det betyder heller ikke, at der er tale om ulovligforskelsbehandling, hvis en forbruger ikke modtager en tjenesteydelse, fordi de nødvendigeintellektuelle ejendomsrettigheder mangler i et givet område.(96) Det bør fastsættes, at en af de måder, hvorpå tjenesteyderen kan gøre de oplysninger, denneer forpligtet til at meddele, let tilgængelige for tjenestemodtageren, er at oplyse sin e-mail-adresse,herunder adressen på sit websted. I øvrigt bør en tjenesteyders forpligtelse til at gøre visseoplysninger tilgængelige i sit informationsmateriale ikke dække almindelig kommercielkommunikation såsom reklame, men snarere materiale, hvori tjenesteyderen beskriver sinetjenesteydelser i detaljer, herunder dokumenter, der ligger på et websted.(97) Det er nødvendigt at fastsætte visse regler i dette direktiv om et højt kvalitetsniveau fortjenesteydelser, idet navnlig kravene til information og gennemsigtighed sikres. Reglerne børgælde både for grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstater og fortjenesteydelser, der udføres i en medlemsstat af en tjenesteyder, som er etableret der, uden atSMV'er må pålægges unødige byrder. De bør på ingen måde hindre medlemsstaterne i atanvende supplerende eller anderledes kvalitetskrav i henhold til dette direktiv og andenfællesskabsret.(98) Enhver erhvervsdrivende, der udfører tjenesteydelser, som frembyder en direkte og særligfare for tjenestemodtagerens eller tredjemands sundhed eller sikkerhed eller en særlig finansielrisiko, bør principielt være dækket af en passende erhvervsansvarsforsikring eller en ækvivalenteller sammenlignelig garanti, hvilket navnlig indebærer, at en sådan erhvervsdrivende i reglen skalvære behørigt forsikret i forbindelse med tjenesteydelser, der udføres i en eller flere andremedlemsstater end etableringsmedlemsstaten.(99) Forsikringen eller garantien bør være passende i forhold til risikoens art og omfang. Det vilderfor kunne være nødvendigt for tjenesteydere kun at have grænseoverskridende dækning, hvisde faktisk udfører tjenesteydelser i andre medlemsstater. Medlemsstaterne bør ikke fastsættemere detaljerede regler vedrørende forsikringsdækningen og f.eks. opstille mindstetærskler forforsikringssummen eller grænser for udelukkelser fra forsikringsdækningen. Tjenesteydere ogforsikringsselskaber bør fortsat have den nødvendige fleksibilitet til at forhandle forsikringspolicer,der er præcist afpasset efter risikoens art og omfang. Desuden er det ikke nødvendigt at lovgiveom forpligtelse til passende forsikring. Det bør være tilstrækkeligt, hvis de faglige organers etiskeregler opererer med forsikringspligt. Endelig bør forsikringsselskaber ikke være forpligtede til atyde forsikringsdækning.(100) Det er nødvendigt at bringe totalforbuddet mod lovregulerede erhvervs kommerciellekommunikation til ophør, ikke ved at ophæve forbuddet mod indholdet af den kommerciellekommunikation, men derimod ved at ophæve forbud, der generelt udelukker bestemte erhverv fraen eller flere former for kommerciel kommunikation, f.eks. forbud mod enhver form for reklame i eteller flere bestemte medier. For så vidt angår indhold og metoder vedrørende kommercielkommunikation er det nødvendigt at opfordre erhvervene til i overensstemmelse medfællesskabsretten at udarbejde adfærdskodekser på fællesskabsplan.(101) Det er nødvendigt i tjenestemodtagerens interesse, navnlig forbrugernes, at sikre, at det ermuligt for tjenesteyderne at tilbyde tjenesteydelser på flere områder, og at restriktioner i dennehenseende begrænses til, hvad der er nødvendigt for at sikre de lovregulerede erhvervsuvildighed, uafhængighed og integritet. Dette berører ikke de restriktioner og forbud mod at udøvesærlige former for virksomhed, der skal sikre uafhængigheden i tilfælde, hvor en medlemsstatoverdrager en bestemt opgave til en tjenesteyder, navnlig inden for byudvikling, og det bør hellerikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne.(102) For at forbedre gennemsigtigheden og fremme kvalitetsvurderinger af udbudte og udførtetjenesteydelser baseret på sammenlignelige kriterier er det vigtigt, at oplysninger om betydningenaf kvalitetsmærker og andre særlige kendetegn ved sådanne tjenesteydelser er let tilgængelige. Et
sådant krav om gennemsigtighed er særlig vigtigt inden for områder som f.eks. turisme, herunderisær hotelvirksomhed, hvor anvendelsen af klassificeringssystemer er meget udbredt. Herudoverbør det undersøges, hvorvidt europæisk standardisering kan anvendes til at fremmetjenesteydelsers forenelighed og kvalitet. Europæiske standarder udarbejdes af de europæiskestandardiseringsorganer Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den EuropæiskeKomité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut forTelekommunikation (ETSI). Hvis det er hensigtsmæssigt, kan Kommissionen i overensstemmelsemed procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om eninformationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter forinformationssamfundets tjenester20)givemandat til udarbejdelsen af specifikke europæiskestandarder.(103) For at løse potentielle problemer i forbindelse med opfyldelsen af retsafgørelser er dethensigtsmæssigt at fastsætte, at medlemsstaterne skal anerkende ækvivalente garantier, derstilles af institutter eller organer såsom banker, forsikringsselskaber eller andre udbydere affinansielle tjenesteydelser etableret i en anden medlemsstat.(104) Oprettelsen af et netværk af medlemsstaternes forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, som eromhandlet forordning (EF) nr. 2006/2004, supplerer samarbejdet i henhold til dette direktiv.Anvendelsen af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med transaktioner på tværs afgrænserne, især med hensyn til nye former for markedsføring og salg, og nødvendigheden af atfjerne visse specifikke hindringer for samarbejdet på dette område kræver, at der etableres et mereudstrakt samarbejde mellem medlemsstaterne. Det er på dette område navnlig nødvendigt at sikre,at medlemsstaterne kræver, at erhvervsdrivende på deres område ophører med ulovlig adfærd,der er rettet mod brugerne i en anden medlemsstat.(105) Administrativt samarbejde er væsentligt, hvis det indre marked for tjenesteydelser skalfungere efter hensigten. Manglende samarbejde mellem medlemsstaterne fører til enmangedobling af de regler, der gælder for tjenesteydere, og til overlapning af kontrollen iforbindelse med virksomhed på tværs af grænserne og kan også udnyttes af erhvervsdrivende, derbevæger sig på kanten af loven, til at undgå tilsyn eller omgå gældende nationale regler fortjenesteydelser. Det er derfor vigtigt, at der fastsættes klare, retligt bindende forpligtelser formedlemsstaterne til at indgå i et effektivt samarbejde.(106) I forbindelse med kapitlet om administrativt samarbejde bør "tilsyn" omfatte f.eks.overvågning og undersøgelse af de faktiske omstændigheder, problemløsning, håndhævelse ogpålæggelse af sanktioner samt senere opfølgning.(107) Under normale omstændigheder bør gensidig bistand ydes direkte mellem kompetentemyndigheder. De forbindelsespunkter, som medlemsstaterne udpeger, bør kun fremme processen,hvis der opstår vanskeligheder, f.eks. hvis der er behov for bistand til at udpege den relevantekompetente myndighed.(108) En række forpligtelser til gensidig bistand bør finde anvendelse på alle de spørgsmål, der eromfattet af dette direktiv, herunder spørgsmål i forbindelse med situationer, hvor en tjenesteyderetablerer sig i en anden medlemsstat. Andre forpligtelser til gensidig bistand bør kun findeanvendelse i tilfælde af tjenesteydelser på tværs af grænserne, der er omfattet af bestemmelsenom fri udveksling af tjenesteydelser. Endnu andre forpligtelser bør finde anvendelse i alle tilfældeaf tjenesteydelser på tværs af grænserne, herunder områder, der ikke er omfattet af bestemmelsenom fri udveksling af tjenesteydelser. Tjenesteydelser på tværs af grænserne bør omfattesituationer, hvor tjenesteydelser udføres på afstand, og hvor tjenestemodtageren begiver sig tiltjenesteyderens etableringsmedlemsstat for at modtage tjenesteydelserne.(109) I de tilfælde, hvor en tjenesteyder begiver sig midlertidigt til en anden medlemsstat endetableringsmedlemsstaten, er det nødvendigt at foreskrive gensidig bistand mellem de tomedlemsstater, så førstnævnte stat kan foretage kontroller, inspektioner og undersøgelser efteranmodning fra etableringsmedlemsstaten eller foretage sådanne kontroller på eget initiativ, hvisdet kun drejer sig om at fastslå faktiske forhold.(110) Det bør ikke være muligt for medlemsstaterne at omgå reglerne i dette direktiv, herunderbestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser, ved at udføre kontroller, inspektioner og
undersøgelser, der er diskriminerende, eller som ikke er proportionelle i forhold til det tilsigtedemål.(111) Dette direktivs bestemmelser om udveksling af oplysninger vedrørende tjenesteydereshæderlighed bør ikke foregribe initiativer inden for politisamarbejde og retligt samarbejde ikriminalsager, navnlig for så vidt angår udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternesretshåndhævende myndigheder og strafferegistre.(112) Samarbejde mellem medlemsstaterne kræver et velfungerende elektroniskinformationssystem, så de kompetente myndigheder let kan finde frem til relevantesamtalepartnere i andre medlemsstater og kommunikere effektivt med disse.(113) Det er nødvendigt at foreskrive, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skaltilskynde de berørte parter til at udarbejde adfærdskodekser på fællesskabsplan med henblik påbl.a. at fremme tjenesteydelsernes kvalitet under hensyntagen til de enkelte erhvervs særligekarakteristika. Adfærdskodekserne skal overholde fællesskabsretten, herunder isærkonkurrenceretten. De bør være forenelige med retligt bindende fagetiske adfærdsregler imedlemsstaterne.(114) Medlemsstaterne bør tilskynde til, at navnlig faglige organer og organisationer ellersammenslutninger udarbejder adfærdskodekser på fællesskabsplan. Disse adfærdskodekser børalt efter det enkelte erhvervs særlige karakteristika indeholde regler for lovregulerede erhvervskommercielle kommunikation og de lovregulerede erhvervs fagetiske adfærdsregler, der navnligskal sikre uafhængighed, uvildighed og tavshedspligt. Betingelserne for ejendomsmægleresvirksomhed bør ligeledes indgå i disse adfærdskodekser. Medlemsstaterne bør træffeledsageforanstaltninger med henblik på at tilskynde de faglige organer og organisationer ellersammenslutninger til på nationalt plan at gennemføre de adfærdskodekser, der vedtages påfællesskabsplan.(115) Adfærdskodekserne på fællesskabsplan fastsætter minimumsstandarder for adfærd ogsupplerer medlemsstaternes lovbestemte krav. De er ikke til hinder for, at medlemsstaterne ioverensstemmelse med fællesskabsretten træffer strengere lovmæssige foranstaltninger, eller atde nationale faglige organisationer yder bedre beskyttelse i deres nationale adfærdskodekser.(116) Målene for dette direktiv, nemlig at fjerne hindringerne for tjenesteyderes etableringsfrihed imedlemsstaterne og for den frie udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne, kan ikke itilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfangbedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger ioverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigtfor at nå disse mål.(117) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages ioverensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af denærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen21).(118) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning22)tilskyndesmedlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde ogoffentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dettedirektiv og gennemførelsesforanstaltningerne -UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:KAPITEL IALMINDELIGE BESTEMMELSERArtikel 1Genstand1. Dette direktiv fastsætter de almindelige bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen afetableringsfriheden for tjenesteydere samt den frie bevægelighed for tjenesteydelser og sikrersamtidig et højt kvalitetsniveau for tjenesteydelser.2. Dette direktiv vedrører hverken liberalisering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,der er forbeholdt offentlige eller private enheder, eller privatisering af offentlige enheder, derudfører tjenesteydelser.
3. Dette direktiv vedrører hverken afskaffelse af monopoler, der udfører tjenesteydelser, eller støttebevilget af medlemsstaterne, som er omfattet af de fælles konkurrenceregler.Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes frihed til i overensstemmelse med fællesskabsrettenat fastsætte, hvad de betragter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og bestemme,hvordan disse tjenesteydelser skal organiseres og finansieres, i overensstemmelse medstatsstøttereglerne, og hvilke specifikke forpligtelser der bør gælde for dem.4. Dette direktiv berører ikke foranstaltninger truffet på fællesskabsplan eller på nationalt plan ioverensstemmelse med fællesskabsretten for at fremme kulturel eller sproglig mangfoldighed ellermediepluralismen.5. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes strafferet. Medlemsstaterne må dog ikkebegrænse den frie udveksling af tjenesteydelser ved at anvende strafferetlige bestemmelser, derspecifikt regulerer eller berører adgangen til at optage eller udøve servicevirksomhed, med henblikpå derved at omgå reglerne i dette direktiv.6. Dette direktiv berører ikke de arbejdsretlige regler, dvs. enhver form for retlige ellerkontraktretlige bestemmelser vedrørende ansættelsesvilkår, arbejdsforhold, herunder sundhed ogsikkerhed på arbejdspladsen, og forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, sommedlemsstaterne anvender i overensstemmelse med national ret, der respektererfællesskabsretten. Dette direktiv berører heller ikke medlemsstaternes lovgivning om social sikring.7. Dette direktiv berører ikke udøvelsen af grundlæggende rettigheder, som er anerkendt imedlemsstaterne og fællesskabsretten. Det berører heller ikke retten til at forhandle, indgå oghåndhæve kollektive aftaler og retten til at gennemføre faglige aktioner i overensstemmelse mednational ret og praksis, der respekterer fællesskabsretten.Artikel 2Anvendelsesområde1. Dette direktiv finder anvendelse på tjenesteydelser, der udføres af tjenesteydere, som eretableret i en medlemsstat.2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende former for virksomhed:a) ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesseb) finansielle tjenesteydelser såsom bank-, kredit- forsikrings- og genforsikringsvirksomhed,erhvervstilknyttede eller personlige pensionsordninger, tjenesteydelser i forbindelse medværdipapirer, investeringsfonde, betalings- og investeringsrådgivning, herunder de tjenesteydelser,der er opført i bilag I til direktiv 2006/48/EFc) elektroniske kommunikationstjenester og -netværk og tilhørende faciliteter og tjenesteydelser forså vidt angår områder, der er omfattet af direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF,2002/22/EF og 2002/58/EFd) tjenesteydelser på transportområdet, herunder havnetjenester, der falder ind under traktatensafsnit Ve) tjenesteydelser i forbindelse med vikarbureauerf) sundhedsydelser, uanset om de udføres inden for rammerne af sundhedsvæsenets infrastruktureller ej, og hvordan de tilrettelægges og finansieres på nationalt plan, og uanset om de er offentligeeller privateg) audiovisuelle tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser i forbindelse med film, uanset hvordande produceres, distribueres og transmitteres, samt radiospredningh) spil, som indebærer, at der gøres indsats med penge i spil, som indeholder et element aftilfældighed, herunder lotteri, kasinospil og væddemåli) virksomhed, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, jf. traktatens artikel 45j) sociale tjenesteydelser i forbindelse med socialt boligbyggeri, børnepasning og støtte til familierog enkeltpersoner, som har permanent eller midlertidig behov herfor, udført af staten, aftjenesteydere med opdrag fra staten eller af statsanerkendte velgørende organisationerk) private vagttjenesterl) tjenesteydelser, der udføres af officielt udnævnte notarer og fogeder.3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på skatte- og afgiftsområdet.Artikel 3
Forbindelse med fællesskabsrettens øvrige bestemmelser1. Hvis bestemmelserne i dette direktiv strider mod en bestemmelse i en anden fællesskabsretsaktom særlige aspekter af adgangen til eller udøvelsen af servicevirksomhed inden for særligeområder eller særlige erhverv, har bestemmelsen i den anden fællesskabsretsakt forrang og finderanvendelse på disse særlige områder eller erhverv. Det drejer sig bl.a. om følgende retsakter:a) direktiv 96/71/EFb) forordning (EØF) nr. 1408/71c) Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrativebestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed23)d) direktiv 2005/36/EF.2. Dette direktiv berører ikke den internationale privatret, særlig reglerne om lovvalg i forbindelsemed kontraktlige og ikke-kontraktlige forpligtelser, herunder de regler, der sikrer, at forbrugerne erbeskyttet efter forbrugerbeskyttelsesreglerne i den forbrugerlovgivning, der gælder i deresmedlemsstat.3. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i dette direktiv under overholdelse af traktatensregler om etableringsretten og den frie bevægelighed for tjenesteydelser.Artikel 4DefinitionerI dette direktiv forstås ved:1) »tjenesteydelse«: enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling, jf.traktatens artikel 502) »tjenesteyder«: enhver fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, og som udbyder ellerudfører en tjenesteydelse, eller enhver juridisk person, jf. traktatens artikel 48, og som er etableret ien medlemsstat, og som udbyder eller udfører en tjenesteydelse3) »tjenestemodtager«: enhver fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, eller som nyderrettigheder, der er tillagt vedkommende ved fællesskabsretsakter, eller enhver juridisk person, jf.traktatens artikel 48, og som er etableret i en medlemsstat, og som i erhvervsøjemed eller andetøjemed anvender eller ønsker at anvende en tjenesteydelse4) »etableringsmedlemsstat«: den medlemsstat, på hvis område den pågældende tjenesteyder eretableret5) »etablering«: tjenesteyderens faktiske udøvelse af erhvervsvirksomhed som omhandlet itraktatens artikel 43 i et ikke nærmere angivet tidsrum og ved hjælp af en fast infrastruktur, hvorfraaktiviteten med levering af tjenesteydelser rent faktisk udføres6) »tilladelsesordning«: enhver procedure, der indebærer, at en tjenesteyder eller entjenestemodtager skal henvende sig til en kompetent myndighed med henblik på at opnå enudtrykkelig eller en stiltiende afgørelse om adgangen til at optage eller udøve servicevirksomhed7) »krav«: enhver forpligtelse, ethvert forbud, enhver betingelse eller enhver begrænsning, der erfastsat i medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser, eller som følger af retspraksis,administrativ praksis, faglige foreningers regler eller af kollektive regler, som fagligesammenslutninger og erhvervsorganisationer har vedtaget som led i deres retlige autonomi; regler,der er fastsat i kollektive aftaler, som er forhandlet med arbejdsmarkedets parter, anses ikke somsådan for at være krav i henhold til dette direktiv8) »tvingende almene hensyn«: hensyn, der er anerkendt som sådan i Domstolens praksis,herunder følgende: den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, tryghed for borgerne, denoffentlige sundhed, bevarelsen af den finansielle balance i de sociale sikringsordninger,beskyttelsen af forbrugerne, tjenestemodtagerne og arbejdstagerne, retfærdigehandelstransaktioner, bekæmpelse af bedrageri, beskyttelsen af miljøet, herunder bymiljøet,dyresundheden, intellektuelle ejendomsrettigheder, bevarelsen af den nationale historiske ogkunstneriske arv samt social- og kulturpolitiske målsætninger9) »kompetent myndighed«: ethvert organ eller enhver instans, der i en medlemsstat har til opgaveat føre tilsyn med eller regulere servicevirksomhed, herunder navnlig administrative myndigheder,herunder domstole der handler i denne egenskab, faglige organisationer samt faglige
sammenslutninger og erhvervsorganisationer, der som led i deres retlige autonomi kollektivtregulerer adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed10) »medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres«: den medlemsstat, hvor en tjenesteyder, der eretableret i en anden medlemsstat, udfører tjenesteydelsen11) »lovreguleret erhverv«: en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed, jf. artikel 3, stk. 1,litra a), i direktiv 2005/36/EF12) »kommerciel kommunikation«: enhver form for kommunikation, der har til formål direkte ellerindirekte at fremme afsætningen af varer eller tjenesteydelser eller at etablere et image for envirksomhed, organisation eller person, der udøver handels-, industri- eller håndværksvirksomhedeller et lovreguleret erhverv. Følgende udgør ikke i sig selv kommerciel kommunikation:a) oplysninger, der muliggør direkte adgang til virksomhedens, organisationens eller personensvirksomhed, herunder navnlig et domænenavn eller en e-mail-adresseb) kommunikation vedrørende en virksomheds, organisations eller persons varer, tjenesteydelsereller image udarbejdet uafhængigt af denne, især uden finansiel modydelse.KAPITEL IIADMINISTRATIV FORENKLINGArtikel 5Forenkling af procedurer1. Medlemsstaterne undersøger procedurer og formaliteter i forbindelse med adgangen til atoptage og udøve servicevirksomhed. Hvis de procedurer og formaliteter, der undersøges i henholdtil dette stykke, ikke er enkle nok, forenkler medlemsstaterne dem.2. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 40, stk. 2, indføre harmoniserede formularer påfællesskabsplan. Disse formularer sidestilles med certifikater, attester og alle andre dokumenter,der kræves af en tjenesteyder.3. Når medlemsstaterne kræver, at en tjenesteyder eller en tjenestemodtager skal fremlægge etcertifikat, en attest eller ethvert andet dokument som bevis for opfyldelsen af et krav, accepterer deethvert dokument fra en anden medlemsstat, der tjener samme formål, eller hvoraf det fremgår, atdet pågældende krav er opfyldt. De kan ikke kræve dokumenter fra en anden medlemsstat i formaf originaler, bekræftede kopier eller bekræftede oversættelser, undtagen i tilfælde, der eromhandlet i andre fællesskabsinstrumenter, eller i tilfælde, som er begrundet i et tvingende almenthensyn, herunder den offentlige orden og sikkerhed.Første afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at kræve uautoriserede oversættelser afdokumenter til et af deres officielle sprog.4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på dokumenter omfattet af artikel 7, stk. 2, og artikel 50 i direktiv2005/36/EF, artikel 45, stk. 3, og artikel 46, 49 og 50 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentligevareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- oganlægskontrakter24),artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16.februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en andenmedlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået25),Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9.marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatensartikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemandsinteresser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde26),eller Rådets elite direktiv89/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat afvisse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler27).Artikel 6Kvikskranker1. Medlemsstaterne påser, at tjenesteydere kan afvikle følgende procedurer og formaliteter ved athenvende sig til kontaktpunkter (i det følgende benævnt »kvikskranker«):a) alle de procedurer og formaliteter, der er nødvendige for adgangen til at optage deresservicevirksomhed, især alle nødvendige erklæringer, anmeldelser eller anmodninger om tilladelsehos de kompetente myndigheder, herunder anmodninger om optagelse i registre, fortegnelser,databaser eller for optagelse i faglige organisationer eller faglige sammenslutninger
b) eventuelle anmodninger om tilladelse til at udøve servicevirksomhed.2. Indførelsen af kvikskranker berører ikke fordelingen af opgaver og beføjelser mellem deforskellige myndigheder på nationalt plan.Artikel 7Ret til information1. Medlemsstaterne påser, at følgende oplysninger er nemt tilgængelige for tjenesteydere ogtjenestemodtagere via kvikskrankerne:a) krav, der gælder for tjenesteydere, som er etableret på deres område, især krav vedrørendeprocedurer og formaliteter, der skal opfyldes for at få adgang til at optage og udøveservicevirksomhedb) kontaktoplysninger på de kompetente myndigheder, så disse kan kontaktes direkte, herunderkontaktoplysninger på de myndigheder, der er ansvarlige for spørgsmål vedrørende udøvelse afservicevirksomhedc) hvordan og på hvilke vilkår man får adgang til offentlige registre og databaser over tjenesteydereog tjenesteydelserd) klagemuligheder, der er alment tilgængelige i tilfælde af tvister mellem de kompetentemyndigheder og tjenesteyderen eller tjenestemodtageren eller mellem en tjenesteyder og entjenestemodtager eller mellem tjenesteyderee) kontaktoplysninger på sammenslutninger og organisationer, ud over de kompetentemyndigheder, hvor tjenesteydere og tjenestemodtagere kan få praktisk bistand.2. Medlemsstaterne påser, at tjenesteydere og tjenestemodtagere efter anmodning kan få bistandfra de kompetente myndigheder i form af oplysninger om, hvordan de i stk. 1, litra a), omhandledekrav almindeligvis fortolkes og anvendes. Denne rådgivning omfatter om nødvendigt en enkel trin-for-trin-vejledning. Oplysningerne gives i et tydeligt og forståeligt sprog.3. Medlemsstaterne påser, at oplysninger og bistand jf. stk. 1 og 2 gives i klar og entydig form, ernemt tilgængelige på afstand og ad elektronisk vej, og at de ajourføres.4. Medlemsstaterne påser, at kvikskrankerne og de kompetente myndigheder besvarer enhveranmodning om oplysninger eller bistand som omhandlet i stk. 1 og 2 hurtigst muligt, og at de itilfælde af fejlagtige eller ubegrundede anmodninger omgående giver tjenesteyderen meddelelseherom.5. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer ledsageforanstaltninger med henblik på at tilskyndekvikskrankerne til at offentliggøre de i denne artikel omhandlede oplysninger på andrefællesskabssprog. Dette berører ikke medlemsstaternes lovgivning om brugen af sprog.6. De kompetente myndigheders forpligtelse til at bistå tjenesteydere og tjenestemodtagereindebærer ikke, at disse myndigheder skal yde juridisk rådgivning i enkeltsager, men blot, at deskal give generelle oplysninger om, hvordan kravene almindeligvis fortolkes og anvendes.Artikel 8Elektroniske procedurer1. Medlemsstaterne påser, at samtlige procedurer og formaliteter i forbindelse med adgangen til atoptage og udøve servicevirksomhed kan afvikles uden besvær, på afstand og ad elektronisk vejvia den berørte kvikskranke og de kompetente myndigheder.2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på kontrol af det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, eller af detudstyr, der anvendes af tjenesteyderen, eller på fysisk undersøgelse af tjenesteyderens duelighedeller af dennes egen eller af dennes ansvarlige personales personlige integritet.3. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 40, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser tilnærværende artikels stk. 1 med henblik på at fremme informationssystemernes interoperabilitet oganvendelsen af elektroniske procedurer medlemsstaterne imellem under hensyntagen til de fællesstandarder, der er udviklet på fællesskabsplan.KAPITEL IIIETABLERINGSFRIHED FOR TJENESTEYDEREAFDELING 1TilladelserArtikel 9
Tilladelsesordninger1. Medlemsstaterne kan gøre adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed afhængig af entilladelsesordning, hvis følgende betingelser er opfyldt:a) tilladelsesordningen indebærer ikke en forskelsbehandling af den pågældende tjenesteyderb) behovet for en tilladelsesordning er begrundet i et tvingende alment hensync) det tilsigtede mål kan ikke nås gennem en mindre restriktiv foranstaltning, navnlig fordi enefterfølgende kontrol ville blive udført for sent til at have nogen reel virkning.2. I den i artikel 39, stk. 1, omhandlede rapport beskriver medlemsstaterne derestilladelsesordninger og begrunder disses forenelighed med nærværende artikels stk. 1.3. Denne afdeling finder ikke anvendelse på de aspekter af tilladelsesordningerne, der direkte ellerindirekte reguleres af andre fællesskabsinstrumenter.Artikel 10Betingelser for udstedelse af tilladelse1. Tilladelsesordninger skal bygge på kriterier, der regulerer udøvelsen af de kompetentemyndigheders skønsbeføjelse, så denne ikke udøves vilkårligt2. De i stk. 1 omhandlede kriterier skal være:a) ikke-diskriminerendeb) begrundet i et tvingende alment hensync) afpasset efter dette tvingende almene hensynd) klare og entydigee) objektivef) offentliggjort på forhåndg) gennemskuelige og tilgængelige.3. Betingelserne for udstedelse af tilladelse til en yderligere etablering må ikke overlappe krav ogkontroller som er tilsvarende eller i det væsentlige sammenlignelige med hensyn til deres formål,og som tjenesteyderen allerede er underlagt i en anden eller samme medlemsstat. De i artikel 28,stk. 2, omhandlede forbindelsespunkter og tjenesteyderen bistår den kompetente myndighed medat tilvejebringe de nødvendige oplysninger om disse krav.4. Tilladelsen skal give tjenesteyderen adgang til at optage eller udøve den pågældendeservicevirksomhed på hele det nationale område, herunder gennem oprettelse af agenturer, filialer,datterselskaber eller kontorer, undtagen når et tvingende alment hensyn berettiger, at der skalanmodes om tilladelse for hvert enkelt etableringssted, eller at tilladelsen begrænses til en bestemtdel af området.5. Tilladelsen udstedes, så snart det ved en passende undersøgelse er fastslået, at betingelsernefor tilladelsen er opfyldt.6. Med undtagelse af udstedelse af en tilladelse begrundes enhver afgørelse truffet af dekompetente myndigheder, herunder afslag eller inddragelse af tilladelsen, fuldt ud, og den skalkunne prøves ved domstolene eller andre klageinstanser.7. Denne artikel berører ikke kompetencefordelingen på lokalt og regionalt plan mellem demyndigheder i medlemsstaterne, der udsteder tilladelser.Artikel 11Tilladelsens varighed1. En tilladelse, der udstedes til en tjenesteyder, må ikke være af begrænset varighed, undtagenhvis:a) tilladelsen fornyes automatisk eller kun er betinget af fortsat opfyldelse af kraveneb) antallet af mulige tilladelser er begrænset af et tvingende alment hensyn,ellerc) den begrænsede varighed er begrundet i et tvingende alment hensyn.2. Stk. 1 vedrører ikke den tid, der maksimalt må forløbe, før tjenesteyderen faktisk påbegynder sinvirksomhed efter at have fået tilladelse.3. Medlemsstaterne forpligter tjenesteyderen til at give den pågældende kvikskranke, jf. artikel 6,meddelelse om følgende ændringer:a) oprettelse af datterselskaber, hvis virksomhed falder ind under tilladelsens anvendelsesområde
b) ændringer i tjenesteyderens situation, som medfører, at betingelserne for tilladelsen ikkelængere er opfyldt.4. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at inddrage tilladelser, hvis betingelserneherfor ikke længere er opfyldt.Artikel 12Udvælgelse af ansøgere1. Når antallet af mulige tilladelser for en given form for virksomhed er begrænset på grund afknappe naturlige ressourcer eller begrænset teknisk kapacitet, anvender medlemsstaterne enprocedure for udvælgelse af ansøgere, der giver fuldt betryggende garantier for uvildighed oggennemskuelighed, bl.a. behørig offentliggørelse af indledningen, gennemførelsen og afslutningenaf proceduren.2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal tilladelsen udstedes med en passende begrænset varighed, ogden må ikke kunne fornyes automatisk eller indebære andre fordele for den tjenesteyder, hvistilladelse lige er udløbet, eller for personer, som har særlige forbindelser med denne.3. Uden at dette berører stk. 1 og artikel 9 og 10, kan medlemsstaterne ved fastlæggelsen afreglerne for udvælgelsesproceduren tage hensyn til den offentlige sundhed, socialpolitiske mål,arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes sundhed og sikkerhed, beskyttelsen af miljøet,bevarelsen af kulturarven og andre tvingende almene hensyn i overensstemmelse medfællesskabsretten.Artikel 13Tilladelsesprocedurer1. Tilladelsesprocedurer og -formaliteter skal være klare, offentliggjort på forhånd og skal giveansøgerne sikkerhed for, at deres anmodning vil blive behandlet objektivt og uvildigt.2. Tilladelsesprocedurer og -formaliteter må ikke virke afskrækkende og ikke komplicere ellerforsinke udførelsen af tjenesteydelsen unødigt. De skal være nemt tilgængelige, og de udgifter, dekan medføre for ansøgerne, skal være rimelige og stå i et rimeligt forhold til omkostningerne iforbindelse med de pågældende tilladelsesprocedurer og må ikke overstige omkostningerne vedprocedurerne.3. Tilladelsesprocedurer og -formaliteter skal give ansøgerne sikkerhed for, at deres anmodningbehandles hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en rimelig svarfrist, som erfastsat og offentliggjort på forhånd. Fristen løber først fra det tidspunkt, hvor al dokumentation erfremsendt. Den kompetente myndighed kan én gang forlænge fristen med et begrænset tidsrum,hvis spørgsmålets kompleksitet berettiger hertil. Forlængelsen og dens varighed begrundesbehørigt og meddeles ansøgeren inden den oprindelige frists udløb.4. Er der ikke afgivet svar inden for den i stk. 3 omhandlede frist eller forlængelsen heraf, betragtestilladelsen som udstedt. Der kan dog fastsættes en anden ordning, hvis dette er begrundet itvingende almene hensyn, herunder tredjeparts legitime interesse.5. For enhver anmodning om tilladelse fremsendes der hurtigst muligt en kvittering formodtagelsen. Kvitteringen skal angive:a) den i stk. 3 omhandlede fristb) klagemulighederc) at tilladelsen, hvis det er relevant, skal betragtes som udstedt, hvis der ikke er afgivet svar indenfor den fastsatte frist.6. Hvis anmodningen er ufuldstændig, oplyses ansøgeren hurtigst muligt om, at der skal indgivesyderligere dokumentation, samt om en eventuel indvirkning på den i stk. 3 omhandlede frist.7. Hvis en ansøgning afslås, fordi den ikke overholder de krævede procedurer og formaliteter,informeres ansøgeren hurtigst muligt om afslaget.AFDELING 2Forbudte krav og krav, der skal evalueresArtikel 14Forbudte kravMedlemsstaterne må ikke gøre adgangen til at optage eller udøve servicevirksomhed på deresområde betinget af:
1) diskriminerende krav, som direkte eller indirekte er begrundet i nationalitet eller - for selskabersvedkommende - i det vedtægtsmæssige hjemsteds beliggenhed, herunder især:a) krav om, at tjenesteyderen, hans personale, de personer, der besidder kapitalandele, ellermedlemmerne af ledelses- eller tilsynsorganerne skal have en bestemt nationalitetb) krav om, at tjenesteyderen, hans personale, de personer, der besidder kapitalandele, ellermedlemmerne af ledelses- eller tilsynsorganerne skal have ophold på deres område2) forbud mod at være etableret i flere medlemsstater eller at være optaget i registre eller fagligeorganisationer og sammenslutninger i flere medlemsstater3) begrænsninger af tjenesteyderens frihed til at vælge mellem et hovedforretningssted og etsekundært forretningssted, herunder navnlig krav om, at tjenesteyderen skal have sithovedforretningssted på deres område, eller begrænsninger af friheden til at vælge mellemforskellige former for etablering såsom agentur, filial eller datterselskab4) krav om gensidighed med den medlemsstat, hvor tjenesteyderen allerede har et forretningssted,bortset fra de krav om gensidighed, der er fastsat i fællesskabsinstrumenterne vedrørende energi5) anvendelse i hvert enkelt tilfælde af en økonomisk test, der består i at gøre tilladelsen betingetaf, at der kan påvises et økonomisk behov eller en markedsefterspørgsel, at evaluere denpågældende form for virksomheds potentielle eller aktuelle økonomiske virkninger eller at vurderedens formålstjenlighed i forhold til den kompetente myndigheds planlagte økonomiske mål; detteforbud vedrører ikke planlægningskrav, der ikke forfølger økonomiske mål, men er fastsat ud fratvingende almene hensyn6) direkte eller indirekte inddragelse af konkurrerende erhvervsdrivende, herunder gennemrådgivende organer, i udstedelsen af tilladelser eller andre afgørelser, der træffes af dekompetente myndigheder, bortset fra faglige organisationer og sammenslutninger eller andreorganisationer, der handler som kompetent myndighed; dette forbud vedrører ikke høring aforganisationer såsom handelskamre eller arbejdsmarkedets parter om andre spørgsmål endindividuelle ansøgninger om tilladelse og heller ikke høring af den brede offentlighed7) forpligtelse til at stille eller deltage i en finansiel sikkerhed eller til at tegne en forsikring hos entjenesteyder eller et organ, der er etableret på deres område. Dette berører ikke medlemsstaternesmulighed for at kræve forsikring eller finansiel sikkerhed som sådan og heller ikke kravene omdeltagelse i en kollektiv erstatningsfond, f.eks. for medlemmer af faglige organer ellerorganisationer8) forpligtelse til allerede at have været optaget i registre, der føres på deres område, i en givenperiode eller til tidligere at have udøvet den pågældende virksomhed på deres område i en givenperiode.Artikel 15Krav, der skal evalueres1. Medlemsstaterne undersøger, om deres retssystem omfatter de i stk. 2 omhandlede krav, ogpåser, at disse krav er forenelige med betingelserne i stk. 3. De tilpasser deres love ogadministrative bestemmelser for at gøre dem forenelige med disse betingelser.2. Medlemsstaterne undersøger, om deres retssystem gør adgangen til at optage eller udøveservicevirksomhed betinget af, at et eller flere af følgende ikke-diskriminerende krav er opfyldt:a) kvantitative eller territoriale begrænsninger, navnlig i form af begrænsninger fastsat på grundlagaf befolkningstallet eller af hensyn til en geografisk minimumsafstand mellem tjenesteyderneb) krav om, at tjenesteyderen skal have en bestemt retlig formc) krav vedrørende besiddelsen af et selskabs kapitald) krav - bortset fra kravene vedrørende spørgsmål omfattet af direktiv 2005/36/EF eller kravene iandre fællesskabsinstrumenter - der forbeholder bestemte tjenesteydere adgangen til denpågældende servicevirksomhed på grund af virksomhedens særlige karaktere) forbud mod at have flere forretningssteder på samme stats områdef) krav om et minimumsantal af ansatteg) minimums- og/eller maksimumspriser, som tjenesteyderen skal overholdeh) krav om, at tjenesteyderen sammen med sin egen tjenesteydelse skal udføre bestemte andretjenesteydelser.
3. Medlemsstaterne sikrer sig, at de i stk. 2 omhandlede krav opfylder følgende betingelser:a) forbud mod forskelsbehandling: kravene er hverken direkte eller indirekte diskriminerende pågrundlag af nationalitet eller - for selskabers vedkommende - det vedtægtsmæssige hjemstedsbeliggenhedb) nødvendighed: kravene er begrundet i et tvingende alment hensync) proportionalitet: kravene sikrer opfyldelsen af det tilsigtede mål, de går ikke ud over, hvad der ernødvendigt for at nå dette mål, og dette mål kan ikke nås gennem andre, mindre indgribendeforanstaltninger.4. Stk. 1, 2 og 3 finder kun anvendelse på lovgivningen om tjenesteydelser af almen økonomiskinteresse, hvis anvendelsen af disse stykker ikke retligt eller faktisk hindrer de berørtetjenesteydere i at udføre den særlige opgave, der er tillagt dem.5. I den i artikel 39, stk. 1, omhandlede rapport om den gensidige evaluering anførermedlemsstaterne:a) de krav, de agter at opretholde, og hvorfor de anser dem for at opfylde betingelserne i stk. 3b) de krav, der er blevet ophævet eller lempet.6. Fra den 28. december 2006 må medlemsstaterne kun indføre nye krav af den i stk. 2omhandlede type, hvis de opfylder betingelserne i stk. 3.7. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om nye love og administrative bestemmelser,der indeholder krav som omhandlet i stk. 6, og begrundelserne herfor. Kommissionen underretterde øvrige medlemsstater om disse bestemmelser. Meddelelsen er ikke til hinder for, atmedlemsstaterne kan vedtage de pågældende bestemmelser.Kommissionen undersøger de nye bestemmelsers forenelighed med fællesskabsretten inden foren frist på tre måneder efter at have fået meddelelse herom og vedtager, hvor det erhensigtsmæssigt, en beslutning med henblik på at anmode den berørte medlemsstat om ikke atvedtage bestemmelserne eller om at ophæve dem.Ved meddelelse af et udkast til nationale forskrifter i medfør af direktiv 98/34/EF anses samtidigmeddelelsespligten i dette direktiv for opfyldt.KAPITEL IVFRI BEVÆGELIGHED FOR TJENESTEYDELSERAFDELING 1Fri udveksling af tjenesteydelser og undtagelser herfraArtikel 16Fri udveksling af tjenesteydelser1. Medlemsstaterne respekterer tjenesteyderes ret til at udføre tjenesteydelser i en andenmedlemsstat end den, de er etableret i.Den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, sikrer fri adgang til at optage eller udøveservicevirksomhed på dens område.Medlemsstaterne gør ikke adgangen til eller udøvelsen af servicevirksomhed på deres område tilgenstand for opfyldelse af krav, der ikke overholder følgende principper:a) ikke-forskelsbehandling: kravene må ikke være direkte eller indirekte diskriminerende pågrundlag af nationalitet eller, for juridiske personers vedkommende, på grundlag af denmedlemsstat, hvor de er etableretb) nødvendighed: kravene skal være begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentligesikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøetc) proportionalitet: kravene skal sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål og må ikke gå ud over, hvadder er nødvendigt for at nå dette mål.2. Medlemsstaterne må ikke indskrænke den frie udveksling af tjenesteydelser, der udføres af entjenesteyder, som er etableret i en anden medlemsstat, ved at stille følgende krav:a) at tjenesteyderen skal have et forretningssted på deres områdeb) at tjenesteyderen skal indhente en tilladelse hos deres kompetente myndigheder eller optages iet register eller en faglig organisation eller sammenslutning på deres område, undtagen i detilfælde, der er omhandlet i dette direktiv eller i andre fællesskabsretlige instrumenter
c) at tjenesteyderen ikke må indrette visse former for eller typer af faciliteter på deres område,herunder et kontor eller en praksis, som er nødvendige for udførelsen af de pågældendetjenesteydelserd) at der skal bestå et særligt kontraktforhold mellem tjenesteyder og tjenestemodtager, somforhindrer eller begrænser selvstændiges muligheder for at udføre tjenesteydelsere) at tjenesteyderen for at kunne udøve servicevirksomhed skal være i besiddelse af et særligtidentitetsbevis, som udstedes af deres kompetente myndighederf) krav vedrørende anvendelsen af udstyr og redskaber, som er en integreret del aftjenesteydelsen, undtagen krav, der er nødvendige for at sikre sundhed og sikkerhed påarbejdspladseng) restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 19.3. Der er intet til hinder for, at den medlemsstat, som tjenesteyderen begiver sig til, fastsætter kravvedrørende udførelsen af servicevirksomhed, hvis disse krav er begrundet i hensynet til denoffentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet og eri overensstemmelse med stk. 1. Der er heller intet til hinder for, at denne medlemsstat ioverensstemmelse med fællesskabsretten anvender sine bestemmelser vedrørendeansættelsesvilkår, herunder bestemmelser, som er fastsat i kollektive aftaler.4. Senest den 28. december 2011 forelægger Kommissionen, efter at have hørt medlemsstaterneog arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan, en rapport om anvendelsen af denne artikel, hvoriden overvejer behovet for at foreslå harmoniseringsforanstaltninger for de former forservicevirksomhed, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 17Yderligere undtagelser fra den frie udveksling af tjenesteydelserArtikel 16 finder ikke anvendelse på:1) tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der udføres i en anden medlemsstat, herunder:a) tjenesteydelser i postsektoren omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenesterog forbedring af disse tjenesters kvalitet28)b) tjenesteydelser i elektricitetssektoren omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet29)c) tjenesteydelser i gassektoren omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas30)d) tjenesteydelser i forbindelse med vanddistribution og vandforsyning samt tjenesteydelser iforbindelse med spildevande) affaldshåndtering2) områder, der er omfattet af direktiv 96/71/EF3) områder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og omfri udveksling af sådanne oplysninger31)4) områder, der er omfattet af Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser medhenblik på den faktiske gennemførelse af advokaters frie udveksling af tjenesteydelser32)5) retslig inkasso6) områder, der er omfattet af afsnit II i direktiv 2005/36/EF, samt krav i den medlemsstat, hvortjenesteydelsen udføres, om, at udøvelsen af en aktivitet forbeholdes et bestemt erhverv7) områder, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 1408/718) hvad angår administrative formaliteter vedrørende fri bevægelighed for personer og deresophold, forhold, der er omfattet af bestemmelserne i direktiv 2004/38/EF, som fastsætteradministrative formaliteter i forhold til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvortjenesteydelsen udføres, som de pågældende skal iagttage9) hvad angår tredjelandsstatsborgere, der begiver sig til en anden medlemsstat i forbindelse medudførelse af en tjenesteydelse, medlemsstaternes mulighed for at kræve, at statsborgere fratredjelande, der ikke er omfattet af gensidighedsordningen i artikel 21 i konventionen om
gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved defælles grænser33),skal være i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse, og deresmulighed for at forpligte statsborgere fra tredjelande til at melde sig til de kompetente myndighederi den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, ved eller efter indrejsen10) for så vidt angår overførsel af affald, områder, der er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr.259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fraDet Europæiske Fællesskab34)11) ophavsret og beslægtede rettigheder, de rettigheder, der er omhandlet i Rådets direktiv87/54/EØF af 16. december 1986 om retlig beskyttelse af halvlederprodukters topografi35)ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse afdatabaser36),samt intellektuelle ejendomsrettigheder12) handlinger, der ifølge loven kræver medvirken af en notar13) områder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber37)14) registrering af køretøjer, der er leaset i en anden medlemsstat15) bestemmelser vedrørende kontraktlige og ikke-kontraktlige forpligtelser, herunderkontraktformer, der er fastsat i den internationale privatret.Artikel 18Individuelle undtagelser1. Uanset artikel 16 kan en medlemsstat over for en tjenesteyder, som er etableret i en andenmedlemsstat, undtagelsesvist træffe foranstaltninger vedrørende sikkerheden i forbindelse medtjenesteydelser.2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger må kun træffes, hvis den i artikel 35 fastsatte procedurefor gensidig bistand er fulgt, og følgende betingelser er opfyldt:a) de nationale bestemmelser, i henhold til hvilke foranstaltningen træffes, er ikke omfattet af enharmonisering på fællesskabsplan vedrørende sikkerheden i forbindelse med tjenesteydelserb) foranstaltningen giver tjenestemodtageren en højere beskyttelse end en foranstaltning truffet afetableringsmedlemsstaten i medfør af dennes nationale bestemmelserc) etableringsmedlemsstaten har ikke truffet nogen foranstaltninger eller har truffet foranstaltninger,som er utilstrækkelige i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2d) foranstaltningerne er proportionelle.3. Stk. 1 og 2 berører ikke bestemmelser fastsat i fællesskabsinstrumenter, som garanterer denfrie udveksling af tjenesteydelser, eller som tillader undtagelser herfra.AFDELING 2Tjenestemodtageres rettighederArtikel 19Forbudte restriktionerMedlemsstaterne må ikke stille krav til en tjenestemodtager, der begrænser anvendelsen af entjenesteydelse, som udføres af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, herundernavnlig:a) at tjenesteyderen skal indhente en tilladelse fra deres kompetente myndigheder eller afgive enerklæring til disseb) diskriminerende at begrænsninger af dennes muligheder for at opnå finansiel bistand med denbegrundelse, at tjenesteyderen er etableret i en anden medlemsstat, eller på grund aflokaliseringen af det sted, hvor tjenesteydelsen udføres.Artikel 20Forbud mod forskelsbehandling1. Medlemsstaterne påser, at der ikke stilles diskriminerende krav til en tjenestemodtagerbegrundet i dennes nationalitet eller opholdssted.2. Medlemsstaterne påser, at de generelle betingelser for adgangen til en tjenesteydelse, somtjenesteyderen stiller til rådighed for offentligheden, ikke indeholder diskriminerende betingelserbegrundet i tjenestemodtagerens nationalitet eller opholdssted, uden at dette dog berører
muligheden for at anvende forskellige adgangsbetingelser, som er direkte begrundet i objektivekriterier.Artikel 21Bistand til tjenestemodtagere1. Medlemsstaterne påser, at tjenestemodtagere i den medlemsstat, hvor de opholder sig, haradgang til følgende oplysninger:a) generelle oplysninger om de krav, der gælder i andre medlemsstater for adgangen til at optageog udøve servicevirksomhed, herunder især forbrugerbeskyttelseskravb) generelle oplysninger om klagemuligheder i tilfælde af tvister mellem en tjenesteyder og entjenestemodtagerc) kontaktoplysninger på sammenslutninger og organisationer, herunder centrene i DetEuropæiske Netværk af Forbrugercentre, hvor tjenesteydere og tjenestemodtagere kan få praktiskbistand.Rådgivningen fra de kompetente myndigheder skal om nødvendigt omfatte en enkel trin-for-trin-vejledning. Oplysningerne, herunder om muligheder for bistand, skal meddeles klart og entydigt,være nemt tilgængelige på afstand, herunder ad elektronisk vej og skal ajourføres jævnligt.2. Medlemsstaterne kan overdrage den i stk. 1 omhandlede opgave til kvikskrankerne eller tilethvert andet organ såsom centrene i Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre,forbrugersammenslutninger eller Euro Info Centre.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen kontaktoplysningerne på de udpegede organer.Kommissionen fremsender disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.3. Med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 og 2 henvender det organ, som tjenestemodtagerenhar forelagt sagen, sig om nødvendigt til det tilsvarende organ i den berørte medlemsstat.Sidstnævnte organ fremsender oplysningerne så hurtigt som muligt til det anmodende organ, dervideresender oplysningerne til modtageren. Medlemsstaterne påser, at disse organer yderhinanden bistand, og træffer enhver mulig foranstaltning med henblik på et effektivt samarbejde.Medlemsstaterne fastsætter sammen med Kommissionen de praktiske ordninger, der ernødvendige for gennemførelsen af stk. 1.4. Kommissionen vedtager efter den i artikel 40, stk. 2, omhandlede proceduregennemførelsesbestemmelser til nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, hvori fastsættes de nærmeretekniske bestemmelser om informationsudveksling mellem organer i forskellige medlemsstater ognavnlig bestemmelserne om informationssystemernes interoperabilitet, idet der tages hensyn tilfælles standarder.KAPITEL VTJENESTEYDELSERNES KVALITETArtikel 22Oplysninger om tjenesteydere og deres tjenesteydelser1. Medlemsstaterne påser, at tjenesteyderen stiller følgende oplysninger til rådighed fortjenestemodtageren:a) tjenesteyderens navn, retlige status og retlige form, den fysiske adresse, hvor denne eretableret, og nærmere oplysninger, som muliggør hurtig kontakt og direkte kommunikation medtjenesteyderen, eventuelt ad elektronisk vejb) hvis tjenesteyderen er optaget i et handelsregister eller et andet lignende offentligt register,oplysning om dette register og tjenesteyderens registreringsnummer eller tilsvarendeidentifikationsoplysninger i det pågældende registerc) hvis den pågældende form for virksomhed er omfattet af en tilladelsesordning,kontaktoplysninger på den relevante kompetente myndighed eller kvikskranked) hvis tjenesteyderen udøver momspligtig virksomhed, angivelse af det identifikationsnummer, derer omhandlet i artikel 22, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 omharmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fællesmerværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag38)e) for lovregulerede erhverv, enhver faglig organisation eller ethvert lignende organ, hvortjenesteyderen er registeret, og den faglige titel samt den medlemsstat, hvor titlen er givet
f) almindelige forretningsbetingelser og generalklausuler, hvis tjenesteyderen anvender sådanneg) om tjenesteyderen anvender aftaleklausuler om lovvalg og/eller værnetingh) om der findes en ikke-lovpligtig eftersalgsgarantii) prisen for tjenesteydelsen, hvis tjenesteyderen på forhånd har fastsat en pris for en given typeydelsej) tjenesteydelsens vigtigste karakteristika, hvis de ikke allerede fremgår af sammenhængenk) den i artikel 23, stk. 1, omhandlede forsikring og garanti, herunder især forsikrings- ellergarantigiverens kontaktoplysninger og forsikringens eller garantiens geografiske dækning.2. Medlemsstaterne påser, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger alt efter tjenesteyderens ønske:a) meddeles af tjenesteyderen på dennes eget initiativb) er nemt tilgængelige for tjenestemodtageren dér, hvor tjenesteydelsen udføres eller kontraktener indgåetc) er nemt tilgængelige for tjenestemodtageren ad elektronisk vej via en adresse opgivet aftjenesteyderend) fremgår af ethvert informationsmateriale, tjenesteyderen har givet tjenestemodtageren, og hvoritjenesteydelserne er beskrevet i detaljer.3. Medlemsstaterne påser, at tjenesteyderen efter anmodning fra tjenestemodtageren meddelerfølgende yderligere oplysninger:a) hvis tjenesteyderen ikke på forhånd har fastsat prisen for en given type ydelse, prisen fortjenesteydelsen eller, hvis denne ikke kan opgives nøjagtigt, prisberegningsmetoden, således atprisen kan efterprøves af tjenestemodtageren, eller et tilstrækkelig udførligt tilbudb) for lovregulerede erhverv, en henvisning til de faglige regler, der gælder ietableringsmedlemsstaten, og oplysning om, hvordan man får adgang til dissec) oplysninger om tjenesteyderens virksomhed på flere områder og samarbejde med andretjenesteydere, som er direkte knyttet til den pågældende tjenesteydelse, og om de foranstaltninger,der er truffet for at undgå interessekonflikter. Disse oplysninger skal fremgå af ethvertinformationsmateriale, hvori tjenesteyderen giver en detaljeret beskrivelse af sine tjenesteydelserd) hvilke adfærdskodekser tjenesteyderen eventuelt er underlagt, og oplysning om, hvor dissekodekser er tilgængelige elektronisk, og hvilke sprog de foreligger påe) hvis tjenesteyderen er underlagt en adfærdskodeks eller er medlem af en faglig sammenslutningeller erhvervsorganisation, som har en ordning for udenretslig bilæggelse af tvister, oplysningerherom. Tjenesteyderen skal angive, hvordan man får nærmere oplysninger om udenretsligbilæggelse af tvister og betingelserne for ordningens anvendelse.4. Medlemsstaterne påser, at de i dette kapitel omhandlede oplysninger, som tjenesteyderen skalafgive, gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelseeller inden udførelsen af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.5. De i dette kapitel omhandlede oplysningsforpligtelser supplerer de krav, der allerede er fastsat ifællesskabsretten, og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan indføre yderligereoplysningskrav for tjenesteydere, der er etableret på deres område.6. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 40, stk. 2, præcisere indholdet af de i stk. 1 og 3omhandlede oplysninger, afhængigt af den særlige art af visse former for virksomhed, ogpræcisere, hvordan nærværende artikels stk. 2 skal gennemføres i praksis.Artikel 23Erhvervsansvarsforsikringer og faglige garantier1. Medlemsstaterne kan sikre, at tjenesteydere, hvis tjenesteydelser frembyder en direkte ogsærlig fare for tjenestemodtagerens eller en tredjeparts sundhed eller sikkerhed eller en risiko fortjenestemodtagerens finansielle sikkerhed, tegner en erhvervsansvarsforsikring, der er passende iforhold til risikoens art og omfang, eller stiller en garanti eller tilbyder en tilsvarende ordning, somer ækvivalent eller i det væsentlige sammenlignelig med hensyn til formålet.2. Når en tjenesteyder etablerer sig på medlemsstaternes område, må de ikke kræve enerhvervsansvarsforsikring eller faglig garanti, hvis tjenesteyderen i en anden medlemsstat, hvordenne allerede er etableret, allerede er dækket af en garanti, som er ækvivalent eller i detvæsentlige sammenlignelig med hensyn til formålet og den dækning, der ydes for så vidt angår
den forsikrede risiko, forsikringssummen eller et loft over garantien og mulige udelukkelser fradækningen. Hvis der kun er tale om delvis ækvivalens, kan medlemsstaterne kræve ensupplerende garanti med henblik på dækning af forhold, som ikke allerede er dækket.Kræver en medlemsstat, at tjenesteydere, der er etableret på deres område, skal tegne enerhvervsansvarsforsikring eller stille en anden form for garanti, godkender denne medlemsstatattester for en sådan forsikringsdækning udstedt af kreditinstitutter eller forsikringsgivere, der eretableret i andre medlemsstater, som tilstrækkelig dokumentation.3. Stk. 1 og 2 berører ikke de ordninger for erhvervsforsikringer eller faglige garantier, som erfastsat i andre fællesskabsinstrumenter.4. Ved gennemførelsen af stk. 1 kan Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 40, stk. 2,udarbejde en fortegnelse over tjenesteydelser med de i nærværende artikels stk. 1 omhandledekendetegn. Kommissionen kan også efter proceduren i artikel 40, stk. 3, vedtage foranstaltninger,der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, ved at supplere detgennem fastsættelse af fælles kriterier for, hvad der i forbindelse med den i nærværende artikelsstk. 1 omhandlede forsikring eller garanti er passende i forhold til risikoens art og omfang.5. I denne artikel forstås ved:- »direkte og særlig fare«: en fare, som direkte følger af udførelsen af tjenesteydelsen- »sundhed og sikkerhed«: i relation til en tjenestemodtager eller tredjemand, forebyggelse afdødsfald eller alvorlig personskade- »finansiel sikkerhed«: i relation til en tjenestemodtager, forebyggelse af væsentlige tab afpengebeløb eller væsentlige værdiforringelser af ejendom- »erhvervsansvarsforsikring«: en forsikring, der tegnes af en tjenesteyder til dækning af et muligtansvar over for modtagerne og eventuelt tredjemand som følge af leveringen af tjenesteydelsen.Artikel 24Lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation1. Medlemsstaterne ophæver alle generelle forbud mod lovregulerede erhvervs kommerciellekommunikation.2. Medlemsstaterne påser, at lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation overholderfaglige regler i henhold til fællesskabsretten vedrørende bl.a. erhvervenes uafhængighed,værdighed og integritet samt forretningshemmeligheden alt efter det enkelte erhvervs særligekarakteristika. Faglige regler om kommerciel kommunikation skal være ikke-diskriminerende,begrundet i et tvingende alment hensyn og proportionelt afpasset.Artikel 25Virksomhed på flere områder1. Medlemsstaterne påser, at tjenesteydere ikke underkastes krav, der forpligter dem tiludelukkende at udøve én form for virksomhed, eller som indskrænker deres muligheder for atudøve flere former for virksomhed samtidigt eller sammen med andre tjenesteydere.Imidlertid kan følgende tjenesteydere omfattes af sådanne krav:a) tjenesteydere inden for lovregulerede erhverv, i det omfang det er berettiget for at sikreoverholdelse af fagetiske adfærdsregler, der varierer efter det enkelte erhvervs særligekarakteristika, og nødvendigt for at sikre deres uafhængighed og uvildighedb) tjenesteydere, der udfører tjenesteydelser inden for certificering, godkendelse, teknisk kontrol,test og prøvninger, i det omfang det er berettiget for at sikre deres uafhængighed og uvildighed.2. Hvis virksomhed på flere områder mellem de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede tjenesteydere ertilladt, sørger medlemsstaterne for:a) at interessekonflikter og uforenelighed mellem visse former for virksomhed forebyggesb) at den uafhængighed og uvildighed, der er nødvendig i forbindelse med visse former forvirksomhed, sikresc) at de fagetiske adfærdsregler for de forskellige former for virksomhed er forenelige medhinanden, især med hensyn til forretningshemmeligheden.3. I den i artikel 39, stk. 1, omhandlede rapport angiver medlemsstaterne, hvilke tjenesteydere derer underlagt de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede krav, hvori kravene består, og hvorfor deanser dem for berettigede.
Artikel 26Kvalitetspolitik i relation til tjenesteydelser1. Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen ledsageforanstaltninger med henblikpå at tilskynde tjenesteyderne til at træffe frivillige foranstaltninger til sikring af tjenesteydelserneskvalitet, navnlig ved:a) certificering eller evaluering af uafhængige eller akkrediterede organer af deres virksomhed,ellerb) udarbejdelse af deres eget kvalitetscharter eller deltage i kvalitetschartre ellerkvalitetsmærkningsordninger fastlagt af erhvervsorganisationer på fællesskabsplan.2. Medlemsstaterne påser, at oplysningerne om betydningen af og tildelingskriterierne forkvalitetsmærker for tjenesteydelser er nemt tilgængelige for tjenesteydere og tjenestemodtagere.3. Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen ledsageforanstaltninger med henblikpå at tilskynde faglige organisationer samt handels- og håndværkskamre ogforbrugerorganisationer på deres eget område til at samarbejde på fællesskabsplan for at fremmekvaliteten af tjenesteydelser, navnlig ved at gøre det lettere at vurdere tjenesteydernes duelighed.4. Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen ledsageforanstaltninger med henblikpå at tilskynde navnlig forbrugerorganisationer til at udarbejde uafhængige vurderinger aftjenesteydelsers kvaliteter og mangler, herunder især udvikling på fællesskabsplan afsammenlignende test og prøvninger og formidling af resultaterne heraf.5. Medlemsstaterne tilskynder i samarbejde med Kommissionen til udvikling af frivillige europæiskestandarder med henblik på at fremme foreneligheden mellem tjenesteydelser, der udføres aftjenesteydere fra forskellige medlemsstater, oplysning af tjenestemodtagere og tjenesteydelserneskvalitet.Artikel 27Bilæggelse af tvister1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige almindelige foranstaltninger til at sikre, attjenesteyderne udleverer kontaktoplysninger, navnlig en post-, telefax- eller e-mail-adresse samt ettelefonnummer, hvortil alle tjenestemodtagere, også de, der opholder sig i en anden medlemsstat,kan rette henvendelse med en klage eller spørgsmål vedrørende den udførte tjenesteydelse.Tjenesteydere skal oplyse deres juridiske adresse, hvis denne ikke er deres normale postadresse.Medlemsstaterne træffer de nødvendige almindelige foranstaltninger til at sikre, at tjenesteydernebesvarer klager som omhandlet i første afsnit hurtigst muligt og bestræber sig på at finde entilfredsstillende løsning.2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige almindelige foranstaltninger med henblik på at forpligtetjenesteyderne til at bevise, at de i dette direktiv fastsatte oplysningsforpligtelser er opfyldt, og atoplysningerne er korrekte.3. Når der kræves en finansiel garanti for opfyldelsen af en retsafgørelse, anerkendermedlemsstaterne ækvivalente garantier, der er stillet af et kreditinstitut eller en forsikringsgiveretableret i en anden medlemsstat. Et sådant kreditinstitut skal være godkendt i en medlemsstat ioverensstemmelse med direktiv 2006/48/EF, og en sådan forsikringsgiver skal være godkendt ioverensstemmelse med henholdsvis Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 omsamordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse afdirekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring39)ellerEuropa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring40).4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige almindelige foranstaltninger til at sikre, attjenesteydere, der er omfattet af en adfærdskodeks eller er medlemmer af en fagligsammenslutning eller erhvervsorganisation, som har en ordning for udenretslig bilæggelse aftvister, underretter tjenestemodtageren herom, nævner dette i ethvert dokument, hvori derestjenesteydelser er beskrevet i detaljer, og oplyser, hvordan man får nærmere oplysninger omordningen og betingelserne for dens anvendelse.KAPITEL VIADMINISTRATIVT SAMARBEJDEArtikel 28
Gensidig bistand - almindelige forpligtelser1. Medlemsstaterne yder hinanden bistand og træffer foranstaltninger med henblik på et effektivtsamarbejde for at sikre tilsynet med tjenesteyderne og de tjenesteydelser, de udfører.2. Med henblik på anvendelsen af dette kapitel udpeger medlemsstaterne et eller flereforbindelsespunkter, hvis kontaktoplysninger de meddeler de øvrige medlemsstater ogKommissionen. Kommissionen offentliggør listen over forbindelsespunkter og ajourfører denjævnligt.3. Anmodninger om oplysninger og anmodninger om at udføre kontroller, inspektioner ogundersøgelser i henhold til dette kapitel skal være behørigt begrundet, navnlig med angivelse afårsagen til anmodningen. De udvekslede oplysninger må kun anvendes i forbindelse med den sag,der ligger til grund for anmodningen.4. En medlemsstat, der modtager en anmodning om bistand fra de kompetente myndigheder i enanden medlemsstat, sørger for, at tjenesteydere etableret på dens område meddeler denskompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet med deres virksomhedi overensstemmelse med national lovgivning.5. Hvis en medlemsstat har problemer med at imødekomme en anmodning om oplysninger ellermed at udføre kontroller, inspektioner eller undersøgelser, underretter den hurtigt denmedlemsstat, der har fremsat anmodningen, så der kan findes en løsning.6. Medlemsstaterne afgiver hurtigst muligt og ad elektronisk vej de oplysninger, som andremedlemsstater eller Kommissionen anmoder om.7. Medlemsstaterne påser, at de registre over tjenesteydere, som de kompetente myndigheder haradgang til på deres område, er tilgængelige på samme vilkår for de tilsvarende kompetentemyndigheder i de øvrige medlemsstater.8. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om tilfælde, hvor andre medlemsstater ikkeopfylder deres forpligtelse til gensidig bistand. Kommissionen træffer om nødvendigt passendeforanstaltninger, herunder iværksættelse af procedurer i henhold til traktatens artikel 226, til atsikre, at de pågældende medlemsstater opfylder deres forpligtelse til gensidig bistand.Kommissionen underretter jævnligt medlemsstaterne om, hvordan bestemmelserne om gensidigbistand fungerer.Artikel 29Etableringsmedlemsstatens almindelige forpligtelser til gensidig bistand1. Hvad angår tjenesteydere, der udfører tjenesteydelser i en anden medlemsstat, giveretableringsmedlemsstaten efter anmodning fra en anden medlemsstat oplysninger om detjenesteydere, der er etableret på dens område, herunder især en bekræftelse af, at de er etableretdér, og at de ikke, så vidt det er medlemsstaten bekendt, udøver deres virksomhed ulovligt.2. Etableringsmedlemsstaten foretager kontroller, inspektioner og undersøgelser efter anmodningfra en anden medlemsstat og meddeler denne resultaterne og de foranstaltninger, der eventuelt ertruffet. De kompetente myndigheder handler i den forbindelse inden for rammerne af de beføjelser,der er tillagt dem i deres egen medlemsstat. De kompetente myndigheder kan afgøre, hvilkeforanstaltninger der i det enkelte tilfælde er bedst egnede til at imødekomme en andenmedlemsstats anmodning.3. Hvis etableringsmedlemsstaten får faktisk kendskab til, at en tjenesteyder etableret på densområde, som udfører tjenesteydelser i andre medlemsstater, har en adfærd eller udfører specifikkehandlinger, der, så vidt det er den bekendt, kan forårsage alvorlige skader på menneskerssundhed og sikkerhed eller på miljøet, underretter den hurtigst muligt alle de øvrige medlemsstaterog Kommissionen.Artikel 30Etableringsmedlemsstatens tilsyn i tilfælde, hvor tjenesteyderen midlertidigt flytter til en andenmedlemsstat1. Hvad angår tilfælde, der ikke er omfattet af artikel 31, stk. 1, påser etableringsmedlemsstaten, atder føres tilsyn med overholdelsen af dens krav i overensstemmelse med de tilsynsbeføjelser, derer fastsat i dens nationale lovgivning, navnlig ved hjælp af tilsynsforanstaltninger påtjenesteyderens etableringssted.
2. Etableringsmedlemsstaten afstår ikke fra at træffe tilsyns- eller håndhævelsesforanstaltninger påsit område med den begrundelse, at tjenesteydelsen er udført eller har forvoldt skade i en andenmedlemsstat.3. Kravet i stk. 1 indebærer ikke, at etableringsmedlemsstaten er forpligtet til at kontrollere faktiskeforhold på den medlemsstats område, hvor tjenesteydelsen udføres. En sådan kontrolgennemføres af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen midlertidigtopererer, på anmodning af myndighederne i etableringsmedlemsstaten, jf. artikel 31.Artikel 31Tilsyn udført af den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, i tilfælde hvor tjenesteyderenmidlertidigt flytter til en anden stat1. Med hensyn til nationale krav, der kan gøres gældende i henhold til artikel 16 eller 17, er denmedlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, ansvarlig for at føre tilsyn med tjenesteyderensaktiviteter på sit område. Den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, træffer ioverensstemmelse med fællesskabsretten følgende foranstaltninger:a) alle nødvendige tiltag til at sikre, at tjenesteyderen overholder de pågældende krav med hensyntil adgangen til at optage og udøve servicevirksomhedenb) de kontroller, inspektioner og undersøgelser, som er nødvendige for at føre tilsyn med denudførte tjenesteydelse.2. I tilfælde, hvor en tjenesteyder midlertidigt flytter til en anden medlemsstat for at udføre entjenesteydelse uden at være etableret dér, deltager denne medlemsstats kompetente myndighederi tilsynet med tjenesteyderen i overensstemmelse med stk. 3 og 4, for så vidt angår andre krav endde i stk. 1 omhandlede.3. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, foretager efteranmodning fra etableringsmedlemsstaten de kontroller, inspektioner og undersøgelser, der ernødvendige for at sikre etableringsmedlemsstatens faktiske tilsyn. De handler i den forbindelseinden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem i deres egen medlemsstat. De kompetentemyndigheder kan afgøre, hvilke foranstaltninger der i det enkelte tilfælde er bedst egnede til atimødekomme etableringsmedlemsstats anmodning.4. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, kan på egetinitiativ foretage kontroller, inspektioner og undersøgelser på stedet, forudsat at disseforanstaltninger ikke er diskriminerende, ikke er begrundet i, at tjenesteyderen er etableret i enanden medlemsstat, og er proportionelle i forhold til det tilsigtede mål.Artikel 32Advarselsordning1. Hvis en medlemsstat får kendskab til alvorlige specifikke handlinger eller forhold vedrørendeservicevirksomhed, som kan forårsage alvorlige skader på menneskers sundhed og sikkerhed ellerpå miljøet på dens eget område eller i andre medlemsstater, underretter denne medlemsstathurtigst muligt etableringsmedlemsstaten, de andre berørte medlemsstater og Kommissionen.2. Kommissionen fremmer og deltager i et europæisk netværk af medlemsstaternes myndighedermed henblik på at gennemføre stk. 1.3. Kommissionen vedtager og ajourfører jævnligt efter proceduren i artikel 40, stk. 2, detaljerederegler for forvaltningen af det i nærværende artikels stk. 2 omhandlede netværk.Artikel 33Oplysninger om tjenesteyderes hæderlighed1. Medlemsstaterne fremsender i overensstemmelse med national lovgivning efter anmodning fraen kompetent myndighed i en anden medlemsstat oplysninger om eventuelle disciplinære,administrative eller strafferetlige sanktioner samt afgørelser vedrørende svigagtige konkurser, somderes kompetente myndigheder har truffet over for en tjenesteyder, og som direkte vedrørertjenesteyderens duelighed eller faglige troværdighed. Den medlemsstat, der fremsenderoplysningerne, underretter tjenesteyderen herom.En anmodning i henhold til første afsnit skal være behørigt begrundet, og det skal navnligpræciseres, hvorfor anmodningen om oplysninger er fremsat.
2. De i stk. 1 omhandlede sanktioner meddeles kun, hvis der foreligger en endelig afgørelse. Medhensyn til de andre eksigible afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, skal den medlemsstat, dermeddeler oplysningerne, anføre, om der er tale om en endelig afgørelse, eller om afgørelsen erpåklaget eller indbragt for domstolene, idet medlemsstaten i så fald angiver, hvornår spørgsmåletkan forventes afgjort.Medlemsstaten skal desuden anføre, i henhold til hvilke nationale lovbestemmelser tjenesteyderener blevet dømt eller på anden måde pålagt en sanktion.3. Gennemførelsen af stk. 1 og 2 skal ske under overholdelse af reglerne for beskyttelse afpersonoplysninger og de rettigheder, der er sikret dømte eller personer, der på anden måde erblevet pålagt en sanktion i de berørte medlemsstater, herunder af faglige organisationer.Forbrugerne skal have adgang til alle offentlige oplysninger, der er relevante i denne forbindelse.Artikel 34Ledsageforanstaltninger1. Kommissionen opretter i samarbejde med medlemsstaterne et elektronisk system til udvekslingaf oplysninger mellem medlemsstaterne under hensyn til eksisterende edb-systemer.2. Medlemsstaterne træffer med bistand fra Kommissionen ledsageforanstaltninger, der skal letteudvekslingen af embedsmænd med ansvar for gennemførelsen af gensidig bistand oguddannelsen af sådanne embedsmænd, herunder sprog- og it-undervisning.3. Kommissionen vurderer behovet for et flerårigt program med henblik på at tilrettelæggepassende udveksling af embedsmænd og relevant uddannelse.Artikel 35Gensidig bistand i forbindelse med individuelle undtagelser1. Agter en medlemsstat at træffe en foranstaltning som omhandlet i artikel 18, finder proceduren istk. 2-6 anvendelse, uden at dette i øvrigt udelukker eventuelle retslige skridt, herunder ogsåindledende procedurer og handlinger, der udføres i forbindelse med strafferetlig efterforskning.2. Den i stk. 1 omhandlede medlemsstat anmoder etableringsmedlemsstaten om at træffeforanstaltninger over for den pågældende tjenesteyder, idet den fremsender alle relevanteoplysninger om den omstridte tjenesteydelse og omstændighederne i den konkrete sag.Etableringsmedlemsstaten undersøger hurtigst muligt, om tjenesteyderen udøver sin virksomhedlovligt, og efterprøver de konkrete forhold, der ligger til grund for anmodningen. Den meddelerhurtigst muligt den medlemsstat, der har fremsat anmodningen, hvilke foranstaltninger der er truffeteller påtænkt, eller hvorfor der eventuelt ingen foranstaltninger er truffet.3. Når etableringsmedlemsstaten har fremsendt de i stk. 2, andet afsnit, omhandlede oplysninger,meddeler den medlemsstat, der har fremsat anmodningen, Kommissionen ogetableringsmedlemsstaten, at den agter at træffe foranstaltninger, idet den angiver:a) hvorfor den finder de af etableringsmedlemsstaten trufne eller påtænkte foranstaltningerutilstrækkeligeb) hvorfor den anser de foranstaltninger, den agter at træffe, for at opfylde betingelserne i artikel18.4. Foranstaltningerne kan først træffes 15 arbejdsdage efter den i stk. 3 omhandlede meddelelse.5. Kommissionen undersøger hurtigst muligt de anmeldte foranstaltningers forenelighed medfællesskabsretten, uden at dette i øvrigt berører medlemsstatens mulighed for at træffe depågældende foranstaltninger efter udløbet af den i stk. 4 fastsatte frist.Konkluderer Kommissionen, at foranstaltningerne ikke er forenelige med fællesskabsretten,vedtager den en beslutning, hvormed den anmoder den berørte medlemsstat om ikke at træffe depåtænkte foranstaltninger eller om at øjeblikkeligt at ophæve disse.6. I hastetilfælde kan en medlemsstat, der agter at træffe en foranstaltning, fravige stk. 2, 3 og 4. Iså fald meddeler medlemsstaten hurtigst muligt Kommissionen og etableringsmedlemsstaten denpågældende foranstaltning og angiver, hvorfor der efter dens opfattelse er tale om et hastetilfælde.Artikel 36GennemførelsesbestemmelserKommissionen vedtager efter proceduren i artikel 40, stk. 3, de gennemførelsesforanstaltninger,der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette kapitel, ved at supplere det ved at
fastsætte de i artikel 28 og 35 omhandlede frister. Kommissionen vedtager også efter proceduren iartikel 40, stk. 2, de praktiske foranstaltninger med hensyn til elektronisk informationsudvekslingmellem medlemsstaterne, herunder navnlig bestemmelser om informationssystemernesinteroperabilitet.KAPITEL VIIKONVERGENSPROGRAMArtikel 37Adfærdskodekser på fællesskabsplan1. Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen ledsageforanstaltninger med henblikpå at tilskynde til, at der i overensstemmelse med fællesskabsretten og navnlig af faglige organer,organisationer og sammenslutninger udarbejdes adfærdskodekser på fællesskabsplan, som har tilformål at fremme udførelsen af tjenesteydelser eller en tjenesteyders etablering i en andenmedlemsstat.2. Medlemsstaterne påser, at de i stk. 1 omhandlede adfærdskodekser er tilgængelige på afstandog ad elektronisk vej.Artikel 38Yderligere harmoniseringKommissionen undersøger senest den 28. december 2010 muligheden for at fremsætte forslag tilharmoniseringsinstrumenter på følgende områder:a) adgangen til at udøve virksomhed med retslig inkassob) private vagttjenester og transport af penge og værdigenstande.Artikel 39Gensidig evaluering1. Medlemsstaterne forelægger senest den 28. december 2009 Kommissionen en rapport med deoplysninger, der er nævnt i følgende artikler:a) artikel 9, stk. 2, vedrørende tilladelsesordningerb) artikel 15, stk. 5, vedrørende krav, der skal evalueresc) artikel 25, stk. 3, vedrørende virksomhed på flere områder.2. Kommissionen fremsender de i stk. 1 nævnte rapporter til medlemsstaterne, der inden for enfrist på seks måneder efter modtagelsen meddeler deres bemærkninger til hver enkelt rapport.Inden for samme frist hører Kommissionen de berørte parter om rapporterne.3. Kommissionen forelægger rapporterne og medlemsstaternes bemærkninger for det i artikel 40,stk. 1, nævnte udvalg, der kan fremsætte bemærkninger.4. På grundlag af de i stk. 2 og 3 omhandlede bemærkninger forelægger Kommissionen senestden 28. december 2010 en sammenfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, omnødvendigt ledsaget af forslag til yderligere initiativer.5. Medlemsstaterne forelægger senest den 28. december 2009 en rapport for Kommissionen omde nationale krav, hvis anvendelse kunne være omfattet af artikel 16, stk. 1, tredje afsnit, og artikel16, stk. 3, første punktum, hvori de begrunder, hvorfor anvendelsen af disse krav efter deresopfattelse opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 16, stk.3, første punktum.Derefter fremsender medlemsstaterne til Kommissionen enhver ændring af deres krav, herundernye krav, som omhandlet ovenfor, sammen med en begrundelse herfor.Kommissionen meddeler de øvrige medlemsstater de fremsendte krav. En sådan fremsendelse erikke til hinder for, at medlemsstaterne kan vedtage de pågældende bestemmelser. Kommissionenudarbejder en gang om året analyser af og retningslinjer for anvendelsen af sådannebestemmelser i forbindelse med dette direktiv.Artikel 40Udvalgsprocedure1. Kommissionen bistås af et udvalg.2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennesartikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.Artikel 41RevisionsklausulKommissionen forelægger senest den 28. december 2011 og derefter hvert tredje år enomfattende rapport om anvendelsen af dette direktiv for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapportenomhandler i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, navnlig anvendelsen af artikel 16. Denbehandler også behovet for supplerende foranstaltninger vedrørende områder, der er udelukket fradette direktivs anvendelsesområde. Den ledsages om nødvendigt af forslag om ændringer af dettedirektiv med henblik på virkeliggørelse af det indre marked for tjenesteydelser.Artikel 42Ændring af direktiv 98/27/EFI bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål medpåstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser41)tilføjesfølgende punkt:»13. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36)«Artikel 43Beskyttelse af personoplysningerGennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv, navnlig bestemmelserne om tilsyn, finder stedunder overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger i direktiv 95/46/EF og direktiv2002/58/EF.KAPITEL VIIIAFSLUTTENDE BESTEMMELSERArtikel 44Gennemførelse1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for atefterkomme dette direktiv senest den 28. december 2009.De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal vedoffentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættesaf medlemsstaterne.2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som deudsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 45IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 46AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2006.På Europa-Parlamentets vegneJ. Borrell FontellesFormandPå Rådets vegneM. PekkarinenFormandOfficielle noter1)Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende2006 nr. L 376 af den 27. december 2006, s. 36).1)EUT C 221 af 8.9.2005, s. 113.2)EUT C 43 af 18.2.2005, s. 18.
3)Europa-Parlamentets udtalelse af 16. februar 2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådetsfælles holdning af 24. juli 2006 (EUT C 270 E af 7.11.2006, s. 1) og Europa-Parlamentets holdningaf 15. november 2006. Rådets afgørelse af 11. december 2006.4)EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.5)EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.6)EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.7)EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.8)EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.9)EFT L 201 af 31.7.2002. s. 37. Ændret ved direktiv 2006/24/EF (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 54).10)EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 629/2006 (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 1).11)EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.12)EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.13)EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1. Ændret ved direktiv 2005/29/EF.14)EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.15)EUT L 124 af 20.5.2003, s. 1.16)EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.17)EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.18)EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.19)EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.20)EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.21)EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s.11).22)EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.23)EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF(EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).24)EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr.2083/2005 (EUT L 333 af 20.12.2005, s. 28).25)EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.26)EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/58/EF (EUT L 221 af 4.9.2003, s. 13).27)EFT L 395 af 30.12.1989, s. 36.28)EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af31.10.2003, s. 1).29)EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2006/653/EF(EUT L 270 af 29.9.2006, s. 72).30)EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.31)EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.32)EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.33)EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1160/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18).34)EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2557/2001(EFT L 349 af 31.12.2001, s. 1).35)EFT L 24 af 27.1.1987, s. 36.36)EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20.37)EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.38)EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/18/EF (EUT L 51 af 22.2.2006,s. 12).39)EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).40)EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF.41)EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51. Senest ændret ved direktiv 2005/29/EF.