Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse,lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb(Kvalitets-og sikkerhedssystemer på vandforsyninger, forlængelse af vandindvindingsrettighederog samtidig behandling af sager om ferskvandsdambrug)§1I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 20. oktober 2008, som ændret ved §38 i lov nr. 1336 af 19. oktober 2008 og § 1 i lov nr. 1402 af 27. december 2008, foretages følgendeændringer:1.§ 22, stk.1,affattes således:»Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år.Tilladelser til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder med hensyn til grundvand kandog højst gives for et tidsrum af 15 år og med hensyn til overfladevand højst for et tidsrum af 10 år.2.I§ 22indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:»Stk.7.Ministeren kan fastsætte regler om frister for fornyelser af tilladelser til vandindvinding.«3.Efter § 56 indsættes:»§ 56 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om driften af vandforsyningsanlæg.«4.Efter § 74 b indsættes:»§ 74 c.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter loven i bestemte typer af sagerskal meddeles samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning, herunder om genoptagelseaf tilladelser.«5.I§ 86, stk. 2,ændres »§ 19« to steder til: »§ 20«.6.I§ 86, stk. 4, 1. punktumindsættes efter »ikrafttræden«: »jf. dog § 86 a«.7.Efter § 86 indsættes:»§86 a.Rettigheder efter § 86, stk. 1 og 2, der efter § 86, stk. 4, gælder ved lovens ikrafttræden,gælder indtil 1 år efter den første vandplan i medfør af miljømålsloven er vedtaget.§ 86 b.Endelige tilladelser til vandindvinding meddelt efter kap. 4, der udløber i perioden fra den 1.januar 2010 og inden den første vandplan i medfør af miljømålsloven er vedtaget, gælder indtil 1 årefter vedtagelsen af denne vandplan.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.2.2.12.1.12.1.22.22.2.12.2.22.32.3.12.3.23.3.13.24.4.14.25.6.7.8.9.Indledning og lovforslagets baggrundLovforslagets indholdKvalitets- og sikkerhedssystemer på vandforsyningsanlægGældende retDen foreslåede ordningForlængelse af vandindvindingstilladelser og - rettighederGældende retDen foreslåede ordningGodkendelser af dambrugGældende retDen foreslåede ordningØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske konsekvenser for det offentligeAdministrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetØkonomiske konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerVurdering af konsekvenserne af lovforslaget

1. Indledning og lovforslagets baggrundDette lovforslag indeholder 3 hovedelementer:1) Hjemmel til at kunne indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer påvandforsyninger for yderligere at imødegå risikoen for forurening af drikkevandet;2) udskydelse af udløbstidsspunktet for visse vandindvindingstilladelser og rettigheder for at skabeen bedre sammenhæng mellem udnyttelse af grundvandsressourcerne og den samledevandplanlægning og3) hjemmel til i dambrugssager at fastsætte regler om samtidig sagsbehandling for godkendelseefter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, tilladelser efter vandforsyningsloven og vandløbsloven ogdispensationer efter naturbeskyttelsesloven.Lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om driften påvandforsyningsanlæg. Forslaget gør det muligt at fastsætte krav om at indføre kvalitets- ogsikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer på vandforsyningsanlæg. Hermed vil man kunnereducere risikoen for bl.a. mikrobiologisk forurening.Forslaget har sin baggrund i, at der fra tid til anden registreres mikrobiologiske forureninger afdrikkevandet på vandforsyningsanlæg. En arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet, Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse, Dansk Vand – og Spildevandsforening (DANVA), Foreningen afVandværker i Danmark (FVD) og Kommunernes Landsforening (KL) har foretaget en undersøgelseaf, hvordan man bedre kan sikre sig mod mikrobiologisk forurening af drikkevandet.

Arbejdsgruppens anbefaling var blandt andet indførelse af ledelsessystemer påvandforsyningsanlæg. Miljøministeriet har herefter igangsat en undersøgelse, som nærmere skalbelyse mulighederne og konsekvenserne ved indførelse af ledelsessystemer. Denne undersøgelseforventes at foreligge i juli 2009.Indføring af ledelsessystemer i form af DDS - ”Dokumenteret Drikkevandssikkerhed” - påvandforsyningsanlæg blev også foreslået i forbindelse med 1. behandlingen af B 46 om sikring afrent drikkevand. B 46 havde bred støtte i Folketinget.Det andet forslag skal gøre det muligt at udskyde kravet om fornyelse af en rækkevandindvindingstilladelser, der efter den gældende vandforsyningslov skal fornys inden 1. april2010 til erstatning for tidligere opretholdte rettigheder og tilladelser til vandindvinding. Det sammegælder udskydelse af andre fornyelser af tilladelser til vandindvinding efter vandforsyningsloven.Årsagen til forslaget er at få udarbejdet disse nye vandindvindingstilladelser i sammenhæng og iforlængelse af de vandplaner, der skal udarbejdes i medfør af miljømålsloven. Miljømålsloven er endelvis gennemførelse af Rådets Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af enramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet), der fastsætterplanmæssige og processuelle regler for vanplanlægningen i Danmark. For hvert hovedvandopland –23 i alt – skal der udarbejdes en samlet vandplan for alt overfladevand og grundvand indenforhovedvandoplandet. For at skabe den nødvendige sammenhæng mellem den overordnedevandplanlægning, herunder udnyttelsen af grundvandsressourcerne til drikkevandsforsyning,foreslås det, at disse tilladelser først skal være meddelt senest 1 år efter den første vandplan ervedtaget. Forslaget vil give kommunerne bedre forudsætninger til at kunne fremme en bæredygtiganvendelse af grundvandsressourcerne og samtidig forbedre og beskytte vandmiljøernes tilstand.Det tredje forslag har til formål at forenkle og effektivisere sagsbehandlingen af dambrugssager ikommunerne. Dambrugssagerne har hidtil været kendetegnet ved, at der træffes mangeenkeltafgørelser efter lovgivningen på Miljøministeriets og Fødevareministeriets område.Dambrugserhvervet, KL, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforening haralle efterlyst en forenkling og effektivisering af sagsbehandlingen på området.En ansøgning om etablering og drift af et ferskvandsdambrug vil typisk medføre, at kommunalbe-styrelsen skal træffe afgørelse efter vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven, planlovens VVM-regler og fiskeriloven. Desuden skal dambrugssagen i nogle tilfælde vurderes efter vandløbslovenog naturbeskyttelsesloven. Ændringer eller udvidelser af et bestående dambrug vil ligeledes bringeen række af disse regler i spil.Klagemyndigheden for afgørelser om dambrug efter miljølovgivningen er forskellig, afhængig afhvilken afgørelse der er tale om. Afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven ogplanloven kan efter de gældende regler påklages til Naturklagenævnet, afgørelser eftervandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Miljøklagenævnet, afgørelser eftervandløbsloven kan påklages til By- og Landskabsstyrelsen, og afgørelser efter fiskeriloven kanpåklages til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Mange afgørelser i dambrugssager påklages til klagemyndigheden af både dambrugeren og degrønne organisationer, som er tillagt klageret. På grund af den manglende samtidighed isagsbehandlingen har dette betydet, at en række bestående dambrug fortsat ikke har en afklaring afderes samlede miljøforhold, hvorved spørgsmål om udvidelser af dambrugsdriften ikke har kunnetbehandles på et kvalificeret grundlag. Dermed er en erhvervsudvikling af dambrugserhvervet blevetforsinket.

Med dette lovforslag er det hensigten at give miljøministeren mulighed for at fastsætte nærmerebestemmelser om samtidighed i sagsbehandlingen af dambrugssager. Der indføres i den forbindelsedesuden et princip om regelmæssig revurdering af miljøgodkendelser af dambrug med højst 10 årsinterval, hvilket der dog allerede er hjemmel til i gældende lovgivning.I dag bortfalder en vandindvindingstilladelse til dambrugsformål efter henholdsvis 10 og 15 årifølge vandforsyningslovens § 22, afhængigt af om der er tale om en tilladelse til at udnytteoverflade- eller grundvand. Med lovforslaget indføres samme maksimale gyldighedsperiode - 10 år- for begge typer af vandindvindingstilladelse til dambrug. Dette er en forudsætning for at kunnegennemføre generelle regler om, at kommunalbestyrelsen i konkrete miljøsager om dambrug skalkoordinere afgørelser efter miljølove og anden relevante lovgivning. Målet er, at de relevanteafgørelser kan meddeles på samme tidspunkt og også skal revurderes samtidigt, for derigennem atopnå en forenkling og effektivisering af kommunernes sagsbehandling.Sideløbende med lovforslaget arbejdes der hen imod et elektronisk ansøgningssystem, der kanunderstøtte kommunerne i behandlingen af dambrugssager. Desuden er det planlagt at gennemføreændringer af modeldambrugsbekendtgørelsen og ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen med henblikpå at indføre de seneste resultater af BAT – bedst tilgængelig teknologi – for at mindskeforureningen fra dambrug. Endelig er der nedsat et Akvakulturudvalg med repræsentanter fraerhvervet, de grønne organisationer og relevante myndigheder, som inden udgangen af maj 2010skal afgive en rapport om de langsigtede udviklingsmuligheder for dambruget.2. Lovforslagets indhold2.1 Kvalitets- og sikkerhedssystemer på vandforsyningsanlæg2.1.1 Gældende retEfter gældende ret findes der ingen hjemmel til at kunne fastsætte regler om driften afvandforsyningsanlæg, herunder krav om indførelse af kvalitets - og sikkerhedssystemer i form afledelsessystemer. Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyningsanlæg, blev foreslået af dennedsatte arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,DANVA, FVD og KL, der havde til opgave at undersøge hvordan mikrobiologiskevandforureninger kan forhindres. Miljøministeriet har i forlængelse heraf igangsat en yderligereundersøgelse, der nærmere skal belyse mulighederne og konsekvenserne ved indførelse afledelsessystemer. Den vil blandt andet indeholde en vurdering af, hvilke minimumskriterier der skalindgå i et ledelsessystem, og om disse skal gradueres afhængig af vandforsyningsanlæggetsstørrelse. DANVA og FVD er inddraget i denne undersøgelse, og det forventes, at den vil foreliggejuli 2009.2.1.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om driften afvandforsyningsanlæg. Bemyndigelsen vil gøre det muligt, at kunne indføre kvalitets- ogsikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer. Indføring af ledelsessystemer kan bidrage til atreducere risikoen for mikrobiologisk forurening af drikkevandet.Ved ledelsessystemer forstås indførelse af faste procedurer på vandforsyningsanlæg med fokus påproduktkvalitet. Det kan f.eks. betyde, at forsyningen først formulerer en række mål for

vandkvaliteten eller for forbedringen af denne. Herefter gennemføres en risikoanalyse, så evt.forhold, der kan kompromittere målene, identificeres. Der udarbejdes en plan, hvori styring iforhold til de vigtigste risici beskrives og følges. Systemet skal dokumenteres, og der skal føressystemkontrol. En fast del af et ledelsessystem er egenkontrol.Før bemyndigelsen vil blive udnyttet, vil ministeren inddrage Folketingets politiske partier.Reglerne om driften på vandforsyningsanlæg vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Udarbejdelse afreglernes indhold og rækkevidde vil bl.a. være baseret på de resultater, som den igangværendeundersøgelse vil fremdrage.2.2 Udskydelse af vandindvindingstilladelser og - rettigheder2.2.1 Gældende retEfter gældende ret er tilladelser og rettigheder til indvinding af grundvand, der eksisterede førlovens ikrafttræden, og som ikke er begrænsede efter andre bestemmelser i lovgivningen og ikkeanvendes til vanding af marker eller til dambrug, kun gyldig i 30 år efter lovens ikrafttræden. Dettebetyder at disse tilladelser og rettigheder skal fornyes inden 1. april 2010. Denne bestemmelse harsin baggrund i, at man ville indføre en fremtidig tidsbegrænsning for samtlige tilladelser tilvandindvinding. Med tidsbegrænsningen ville man opnå en bedre styring afgrundvandsressourcernes benyttelse. For at tidsbegrænse allerede eksisterende tilladelser ogrettigheder, der ikke havde nogen tidsbegrænsning, indførte man denne bestemmelse om, at dissefortsat var gyldige for et tidsrum af 30 år efter lovens ikrafttræden.Danmark er i medfør af miljømålsloven, som implementerer 1. fase af Vandrammedirektivet,forpligtet til at opfylde en række konkrete miljømål. Herunder igennem vandplanlægning forebyggeyderligere forringelse og beskytte og forbedre vandmiljøernes tilstand og fremme bæredygtigvandanvendelse, baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, herundergrundvandsressourcerne. I forbindelse med vandplanlægningen udarbejdes og vedtages vandplanerfor de 23 hovedvandoplande, hvorefter disse planer derefter vil blive samlet i en sammenfattendevandplan på vanddistriktsniveau. Efter udløb af høringsfristen efter miljømålslovens § 29, stk. 3,vedtages vandplanerne jf. § 29, stk. 4. Vandplanerne fungerer herefter som overordnet ramme,hvilket de kommunale, regionale og statslige myndigheder skal lægge til grund ved udøvelsen afderes beføjelser. Kommunerne skal bl.a. på baggrund af vandplanerne indarbejde den konkrete oglokale indsats i de kommunale handleplaner. For at kunne opfylde miljømålene kan det udover denkonkrete og lokale indsats være nødvendigt at foretage en prioritering af vandressourcernesanvendelse. I forskellige hovedvandoplande med dårlig tilstand i vandmiljøerne kan det af dengrund i fremtiden være nødvendigt at indskrænke eller give afslag på vandindvindingstilladelser tilforskellige formål til f.eks. landbrug, dambrug og i nogle tilfælde drikkevandsforsyning.2.2.2 Den foreslåede ordningFor at sikre, at fremtidige vandindvindingstilladelser hviler på et grundlag, hvor der kan tages højdefor de kommende vandplaner, foreslås fristen efter gældende ret og for de tilladelser, der udløber iperioden efter 1. januar 2010 og inden vedtagelsen af de første vandplaner, derfor udskudt til senest1 år efter de første vandplaner for hovedvandoplandene er udarbejdet og vedtaget. Kommunerne vildermed have bedre forudsætninger til at kunne foretage den nødvendige prioritering afgrundvandressourcernes anvendelse og behandling af ansøgninger om en vandindvindingstilladelseog samtidig kunne opfylde forpligtelserne i medfør af miljømålsloven.

Der verserer imidlertid en række klagesager over sådanne vandindvindingstilladelser. Det findesikke rimeligt, at påklagede vandindvindingstilladelser eller tilladelser, hvor klagefristen endnu ikkeer udløbet, forlænges ved lov, førend klagefristen er udløbet. På denne baggrund foreslås det, atforlængelsen ikke omfatter tilladelser, der ikke er endeligt afgjort i det administrative system.2.3 Sager om dambrug2.3.1 Gældende retVandforsyningslovenVandforsyningslovens § 22, stk. 1, fastsætter, at en tilladelse til vandindvinding højst kan gives foret tidsrum af 15 år med hensyn til grundvand og højst 10 år med hensyn til overfladevand. Envandindvindingstilladelse bortfalder efter de fastsatte frister og skal efter vandforsyningslovens §22, stk. 2 herefter meddeles på ny i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding, medmindresamfundsmæssige hensyn, jf. §§ 1 og 2, er til hinder herfor.MiljøbeskyttelseslovenEt ferskvandsdambrug er en listevirksomhed, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1,hvilket betyder, at det ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf.Det samme gælder ved udvidelser eller ændringer, som indebærer forøget forurening.For bestående ferskvandsdambrug, der ikke havde en samlet godkendelse i 1992, fastsattebekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse afbestående listevirksomheder (med senere ændring i 1998) den 1. januar 1999 som frist for atindsende en ansøgning om miljøgodkendelse.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1325 af 20. december 2006 om ferskvandsdambrug anvendessom udgangspunkt for en miljøgodkendelse. Desuden gælder reglerne om foderkvoter, indretningog drift, egenkontrol m.m. i dambrugsbekendtgørelsen direkte i forhold til de dambrug, som endnuikke har fået meddelt en miljøgodkendelse. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 3 fremgår, på hvilkepunkter og i hvilket omfang dambrugsbekendtgørelsen kan fraviges i forbindelse med godkendelse.Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår herfor i den enkelte godkendelse i overensstemmelse medmiljøbeskyttelseslovens § 34.Endvidere er det i dambrugsbekendtgørelsen præciseret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, atkommunalbestyrelsen ved meddelelse af godkendelse af dambrug skal sikre, at hensynet til deberørte vandområder varetages, herunder at kvalitetsmålsætninger for vandløb og søer opfyldes.Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår, der sikrer, at anvendelsen af medicin og hjælpestoffer ikkeindebærer fare for påvirkning af omgivelserne i forbindelse med udledning af spildevandet.Kommunalbestyrelsen kan desuden stille krav til dambruget om begrænsning af forureningen påbasis af principperne om renere teknologi og miljøbeskyttende foranstaltninger. Der fastsættes kravtil indretning og drift svarende til det forureningsniveau, der er opnåeligt ved anvendelse af denrenest mulige teknologi.En godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven er ikke tidsbegrænset i modsætning til en tilladelseefter vandforsyningslovens § 20. Miljømyndigheden kan efter udløbet af retsbeskyttelsesperiodentage en miljøgodkendelse til et ferskvandsdambrug op til revurdering og om nødvendigt meddelepåbud om, at forureningen skal nedbringes, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 b, når

listevirksomheden medfører væsentlig mere forurening, end der ville forekomme ved anvendelse afmindst forurenende teknologi eller bedst mulig rensning. Hvis forureningen ikke kan afhjælpes, kander nedlægges forbud mod fortsat drift, og virksomheden kan eventuelt forlanges fjernet.Indtil der er forløbet 8 år efter at miljøgodkendelsen er meddelt, må der som udgangspunkt ikkemeddeles påbud eller forbud efter § 41. Hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningensskadelige virkning, forureningen medfører miljømæssig skadevirkning, som ikke kunne forudsesved godkendelsens meddelelse, forureningen i øvrigt går ud over, hvad der blev lagt til grund vedgodkendelsens meddelelse, eller væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik skabermulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigtstore omkostninger, skal tilsynsmyndigheden dog tage miljøgodkendelsen op til revurdering, jf.miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, uanset at retsbeskyttelsen ikke er udløbet.Såvel i forbindelse med afgørelser om miljøgodkendelse som ved revurderinger skal hensynet tilNatura 2000-områder indgå, jf. nedenfor.VVM-regler og dambrugForud for etablering eller ændring af et dambrug samt i forbindelse med en miljøgodkendelse ellertilladelse til en vandindvinding til dambrugsformål, skal den, der ønsker etableringen ellertilladelsen, anmelde dette til kommunen jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 omvurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov omplanlægning. På grundlag af anmeldelsen gennemfører kommunen en VVM-screening,.Hvis VVM-screeningen fører frem til, at det anmeldte projekt eller den ansøgte vandindvinding måantages at kunne påvirke miljøet væsentligt, skal der derefter gennemføres en VVM-vurdering ihenhold til planlovens regler herom, inden der må gives en tilladelse i henhold til VVM-bekendtgørelsens § 9, miljøbeskyttelsesloven § 33 eller vandforsyningslovens § 20. VVM-tilladelser er ligesom tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven omfattet afreglerne i habitatbekendtgørelsen, jf. nedenfor.En VVM-screening og en eventuel VVM-vurdering foretages ifølge gældende regler således altidforud for en eventuel meddelelse af vandindvindingstilladelsen og miljøgodkendelsen. Det følgerendvidere af bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed, atet forslag til miljøgodkendelse af et VVM-pligtigt anlæg skal offentliggøres samtidig med forslag tilkommuneplanretningslinier efter planloven. Der foreslås ingen ændringer af VVM-reglerne ilovforslaget.Vandplaner og dambrugSom ovenfor beskrevet sætter vandplanerne, der udarbejdes i medfør af miljømålsloven, deadministrative rammer for myndighedernes udøvelse af beføjelser og for planlægningen efter andenlovgivning, herunder vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven ogplanloven. Det betyder at vandplanerne udgør den administrative ramme for miljøgodkendelser forlistevirksomheder, der gives efter miljøbeskyttelsesloven. For eksempel kan der ikke gives enudledningstilladelse, hvis denne udledning er uforenelig med de fastsatte miljømål eller i øvrigt vilvære i uoverensstemmelse med de konkrete og lokale tiltag, der følger af indsatsprogrammet. For etdambrug, hvis udledning af forurenende stoffer fastlægges i miljøgodkendelsen eftermiljøbeskyttelsesloven, kan det i et vandopland, hvor der viser sig behov for reduktioner afkvælstof, nitrat eller medicin og hjælpestoffer, betyde, at det er nødvendigt at indføre strengere

vilkår i miljøgodkendelsen for dambruget. Strengere krav kan dog først stilles til dambruget efter atde 8 år – retsbeskyttelsesperioden - er udløbet. Der kan dog meddeles påbud på et tidligeretidspunkt, såfremt betingelserne for at meddele et påbud efter § 41 a, stk. 2, er til stede, jf. ovenfor.Et ændret plangrundlag for eksempel i form af en vedtaget vandplan er ikke i sig selv enbegrundelse for at meddele et påbud efter § 41 a, stk. 2.I et hovedvandopland, hvor det viser sig at være vanskeligt at opfylde miljømålene, eller hvor andresamfundsmæssige hensyn taler for det, kan det udover de konkrete tiltag være nødvendigt atforetage en prioritering af vandressourcernes anvendelse. Denne prioritering kan betyde, at envandindvindingstilladelse til et dambrug efter vandforsyningsloven ikke kan gives.Natura 2000-områderDet følger af reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning ogadministration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter(habitatbekendtgørelsen), at hvis et ansøgt dambrug vurderes at kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der udarbejdes en nærmere konsekvensvurdering af dambrugets virkningerpå Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område .Konsekvensvurdering skal tage udgangspunkt i dambrugets påvirkning – i sig selv og i forbindelsemed andre projekter - af de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Kun hvisdet kan udelukkes, at det ansøgte vil skade området, kan der gives tilladelse. Tilsvarende gælder foransøgninger om tilladelse til vandindvinding, også hvis der søges om en fornyet tilladelse.Bevaringsmålsætningen fastsættes i den statslige Natura 2000-plan. Indtil den foreligger, gælderhabitatdirektivets generelle målsætning om gunstig bevaringsstatus.Det følger endvidere af habitatbekendtgørelsen, at der ikke kan gives tilladelse til projekter, der kanbeskadige eller ødelægge visse beskyttede dyrearters yngle- eller rasteområder eller ødelægge debeskyttede plantearter.Der er meget begrænsede muligheder for at fravige beskyttelsen.Ifølge gældende regler skal der således både for nye dambrug og for eksisterende dambrug, dersøger om fornyet vandindvindingstilladelse eller udvidet eller ændret miljøgodkendelsegennemføres en vurdering i forhold til habitatdirektivets forpligtelser forud for, at en eventueltilladelse meddeles efter vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven. Lovforslaget medfører ingenændringer heraf.NaturbeskyttelseslovenIfølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttedenaturtyper, herunder vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling frakommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Forbuddet mod tilstandsændringer gælder dogikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Kommunalbestyrelsen kan i særligetilfælde dispensere fra § 3, jfr. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3.Etablering og ændringer af dambrug kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis detansøgte medfører ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper. Hvis ikke der kan opnåsdispensation, kan dambruget ikke etableres eller udvides som ansøgt.

VandløbslovSom led i vandindvindingen er der ved mange dambrug etableret stemmeværker på grundlag afmeddelte tidsubegrænsede tilladelse efter vandløbsloven. Tilladelse til anlæg af stemmeværkergives efter vandløbslovens § 48. Tilladelsen er ikke tidsbegrænset i modsætning tilvandindvindingstilladelsen efter vandforsyningsloven. Indpumpning af vand uden brug af stem-meværk behandles kun efter vandforsyningsloven, uanset om der er tale om overfladevand ellergrundvand.Efter vandløbslovens § 50 kan vandløbsmyndigheden påbyde stemmeværker nedlagt, hvis de er tilvæsentlig skade for vandløbskvaliteten. Der ydes erstatning til dambruget, hvis det lider tab vednedlæggelsen af stemmeværket.2.3.2 Den foreslåede ordningSamtidig sagsbehandling af dambrugssager efter natur- og miljølove og andre reglerMed forslaget ændres vandforsyningslovens § 22, således at der indføres et tidsrum på maksimalt10 år for vandindvindingstilladelser i relation til grundvand, så det kommer til at svare til, hvad der idag gælder for indvinding af overfladevand til dambrug.Desuden udvides den gældende hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte regler omregelmæssig revurdering af miljøgodkendelser til – udover at fastsætte et maksimalt tidsinterval –til også at kunne fastsætte, at dette skal ske samtidig med, at vandindvindingstilladelsen bortfalder.Med det formål at forenkle og strømline sagsbehandlingen af dambrugssager foreslås endvidere, atder indføres bemyndigelser i relevante natur- og miljølove for at sikre en samtidig sagsbehandling.Kommunerne skal i fremtiden i forbindelse med, at en miljøgodkendelse til et nyt dambrugmeddeles efter miljøbeskyttelseslovens regler samtidigt behandle sagen og meddele tilladelse eftervandforsyningslovens § 20, og i det omfang, det er relevant, desuden meddele tilladelse eftervandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven.Forskellige situationer skal reguleres i en kommende bekendtgørelse med henblik på at sikre enforenkling af sagsbehandlingen af dambrugssager og en samtidighed i de vigtigste afgørelser omdambrug:Nye dambrugVed nyanlæg af et dambrug vil kommunalbestyrelsen i en kommende bekendtgørelse blive pålagt atforetage samtidig og koordineret sagsbehandling af godkendelser og tilladelser efter miljøbeskyttel-sesloven og vandforsyningsloven, og efter behov efter regler i naturbeskyttelsesloven ogvandløbsloven.VVM-screening og evt. VVM-vurdering gennemføres ifølge gældende regler forud for meddelelsenaf vandindvindingstilladelsen og miljøgodkendelse og en eventuel VVM-tilladelse. Disse reglerændres ikke med lovforslaget. Desuden skal der som hidtil gennemføres enhabitatkonsekvensvurdering, hvis dambruget ansøges om at blive etableret i et Natura-2000-område.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 78 a, at en miljøgodkendelse bortfalder, hvis den ikke harværet udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Forløber der således mere end tre år, førend en udløbetvandindvindingstilladelse fornys, forudsætter en opstart af dambruget således, at der også indgivesny ansøgning om miljøgodkendelse.Eksisterende dambrugDer er ca. 250 aktive ferskvandsdambrug, hvoraf ca. 130 har en miljøgodkendelse. Ca. 230 brugudnytter overfladevand. Alle disse dambrug har en vandindvindingstilladelse, som formentlig ermeddelt dem i 2005 eller 2006.Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.3.1 om gældende ret, er der forskellige regler for, hvornår envandindvindingstilladelse udløber, og hvornår der kan gribes ind i en meddelt miljøgodkendelse.Hertil kommer, at en lang række dambrug endnu ikke har en miljøgodkendelse, og således i dagalene er reguleret af dambrugsbekendtgørelsen og en vandindvindingstilladelse.I den typiske dambrugssag er der således ikke i dag tidsmæssigt sammenfald mellem udstedelse afen miljøgodkendelse eller retsbeskyttelsesperiodens udløb på 8 år i en evt. meddeltmiljøgodkendelse og tidspunktet for bortfald af vandindvindingstilladelse. Samtidig sagsbehandlingi samtlige sager vil således kun kunne indføres over en årrække, afhængig af den aktuelle reguleringaf det enkelte dambrug.Miljøklagenævnet har i sin nyere praksis indsat vilkår i vandindvindingstilladelsen om, at dentilladte vandmængde kan begrænses i forbindelse med behandling af en miljøgodkendelse m.v.Gennem vejledning til kommunerne vil Miljøstyrelsen anbefale, at denne praksis anvendes ifremtidige og verserende vandindvindingssager, der behandles af kommunerne som første instans.Når en vandindvindingstilladelse indeholder et sådant vilkår, vil der således allerede efter gældenderet være hjemmel til at tage vandindvindingstilladelsen op, når dambruget enten får en nymiljøgodkendelse, eller hvor miljøgodkendelsen skal revurderes.Reguleringen efter miljøbeskyttelsesloven, hvad enten der er tale om dambrug, der er reguleretalene af dambrugsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1325 af 20. december 2006 omferskvandsdambrug), eller som har en miljøgodkendelse, medfører enten direkte eller indirekte enbegrænsning i vandforbruget. Der vil således være fastsat vilkår om, hvor meget vand, der måudledes fra dambruget – og dermed indirekte, hvor meget vand der må indtages i dambruget. Og imiljøgodkendelser efter modeldambrugsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1327 af 20. november2006 om modeldambrug) vil det direkte være fastsat, hvor meget vand, der må indtages. Det vilderfor være i strid med dambrugets regulering efter miljøbeskyttelsesloven at anvende mere vandend direkte eller indirekte fastsat via de generelle regler eller en konkret miljøgodkendelse. Hertilkommer, at det vil være i strid med vandindvindingstilladelsen at anvende denne til et væsentligændret formål uden en fornyet vurdering efter vandforsyningsloven, jf. denne lovs § 33.På denne baggrund er det vurderingen, at et indgreb i en bestående vandindvindingstilladelsenormalt kan ske, uanset at der er meddelt en tidsbegrænset vandindvindingstilladelse, uden atindgrebet vil være ekspropriativt. Der foreslås derfor indført en hjemmel hertil ivandforsyningsloven. Der vil dog naturligvis altid skulle ske en konkret vurdering af den konkreteregulering af dambruget, og den fornyede vurdering af vandindvindingstilladelsen vil alene kunneske, således at den tilpasses i forhold til en verserende sag (ny miljøgodkendelse eller revurdering afmiljøgodkendelsen) efter miljøbeskyttelsesloven.

Samtidig sagsbehandling af vandindvindingstilladelse og regulering efter miljøbeskyttelsesloven vilherefter kunne gennemføres, første gang der skal ske en sagsbehandling af dambruget eftermiljøbeskyttelsesloven, enten ved udstedelse af en ny miljøgodkendelse til et dambrug, som endnuikke har en miljøgodkendelse, i forbindelse med at dambrugeren ønsker at omlægge eller udvideproduktionen på en måde, der kræver en ny miljøgodkendelse eller i forbindelse med revurdering afen meddelt miljøgodkendelse.Udløber vandindvindingstilladelsen før den 8-årige retsbeskyttelse af en meddelt miljøgodkendelse,vil miljøgodkendelsen normalt ikke kunne tages op samtidig med den fornyede behandling afvandindvindingstilladelsen. I disse situationer må der i afgørelsen efter vandforsyningslovenindsættes et vilkår om, at denne tages op, når miljøgodkendelsen skal revurderesDe fleste endeligt afgjorte vandindvindingstilladelser udløber i 2015 eller 2016. På dette tidspunktmå det forventes, at der i mange tilfælde eksisterer miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsen endnuikke er udløbet. Samtidig sagsbehandling vil således først kunne sikres trinvist herefter.Der er ingen retsbeskyttelse i tilknytning til revurdering af en miljøgodkendelse, uanset om ensådan måtte have medført et påbud, som skærper vilkårene for dambrugets drift. Efterretsbeskyttelsens udløb vil det således som udgangspunkt være muligt at sikre en samtidighed medudløbet af en vandindvindingstilladelse, uanset hvornår en revurdering senest har fundet sted.

Vandløbsloven og NaturbeskyttelseslovenI sager om førstegangstilladelser til dambrug skal der, når det er relevant, gives tilladelse til anlægaf stemmeværk efter vandløbslovens § 48 og meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3,inden det ansøgte dambrug kan realiseres. Hvis der ikke kan opnås tilladelse og dispensation, kandambruget ikke etableres som ansøgt. Senere ændringer af dambruget – eksempelvis efter en 10-årig revurderingsperiode – der indebærer tilstandsændringer af beskyttede naturtyper, forudsætter,at der på ny søges og meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Dette skal i givet faldogså ske senest samtidigt med, at kommunen behandler de øvrige tilladelser, der er nødvendige fordambruget.Med forslaget indsættes i vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven en hjemmel for miljøministerentil at fastsætte regler om samtidighed i sagsbehandlingen, således at sager efter disse love skalbehandles og afgørelse træffes samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning.I forbindelse med udstedelsen af en samlet bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, tænkes hjemlenanvendt til at fastsætte regler om, at sager om tilladelse til anlæg af stemmeværk eftervandløbslovens § 48 og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 i dambrugssager skalbehandles og afgøres samtidig med afgørelser til samme dambrug efter anden relevant lovgivning.Det forventes endvidere fastsat, at kommunalbestyrelsen i afgørelser vedr. ferskvandsdambrug skalfastsætte, at en revurdering af de pågældende afgørelser kan ske samtidigt med, atvandindvindingstilladelsen bortfalder senest 10 år efter at den er meddelt.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form afledelsessystemer på vandforsyninger og en senere udnyttelse af denne hjemmel skønnes ikke athave økonomiske konsekvenser for det offentlige.Forslaget om udskydelse af udløbstidspunktet for tidligere opretholdte vandindvindingstilladelserog rettigheder, der efter gældende regler udløber 1. april 2010, og for de tilladelser, der udløber iperioden efter 1. januar 2010 og inden den første vandplan er vedtaget, skønnes ikke at haveøkonomiske konsekvenser for det offentlige. Der er tale om en opgave, som kommunerne alleredevaretager, og der er blot tale om en mindre tidsmæssig udskydelse.Forslaget om ændringer af miljølovgivningen på dambrugsområdet vil give en løbendeeffektiviseringsgevinst på sagsbehandlingen i kommunerne, der dog først begynder at få fuld effekti 2016. Gevinsten skyldes primært, at der er stort sammenfald mellem de miljøvurderinger, der skalforetages ift. de forskellige afgørelser om godkendelse, tilladelse og dispensation for et dambrug.Til gengæld vil der være en øget udgift for kommunerne til det øgede antal sager, der kommer vedat nedsætte gyldighedsperioden fra 15 til 10 år på grundvandssager.Der vil generelt kunne forventes, at det samlede lovforslag giver en besparelse forNaturklagenævnet og Miljøklagenævnet på under 0,2 årsværk.3.2 De administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form afledelsessystemer på vandforsyninger og en senere udnyttelses af denne hjemmel, samt forslaget omat udskyde udløbstidspunktet for en række vandindvindingstilladelser, skønnes ikke at haveadministrative konsekvenser for det offentlige.Hvad angår forslaget om samtidig sagsbehandling af dambrug vil det medføre en bedre kvalitet iafgørelserne, da relevante natur- og miljøhensyn inddrages samtidigt.Med hensyn til kravet om, at dambrugssager skal revurderes senest hvert 10. år, medfører dette enbegrænsning af selvstyret for kommunerne med hensyn til muligheden for at prioriteremiljøopgaver i forhold til hinanden. Men der er tale om en meget lille begrænsning, da der ifølgemiljøbeskyttelsesloven i forvejen eksisterer en pligt til at gennemføre løbende tilsyn, sikre at lovensregler overholdes, og at tage en miljøgodkendelse op til revurdering med jævne mellemrum.I forbindelse med udarbejdelse af en vejledning om kommunernes sagsbehandling afdambrugssager fra 2008 var der allerede en intention om at indføre samtidig sagsbehandling idambrugssager. Denne intention har KL har været enig i, men den er ikke praksis i de flestekommuner.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4.1 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form afledelsessystemer på vandforsyninger medfører ikke i sig selv i økonomiske konsekvenser forerhvervslivet. En senere udnyttelse af bemyndigelsen vil dog medføre økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet. Indførelse af ledelsessystemer vil medføre øgede omkostninger forvandforsyningerne. Da vandforsyninger bliver drevet efter ”hvile-i-sig-selv”-princippet, vil deøgede udgifter ved indførelse af ledelsessystemer blive dækket af en mindre prisstigning på vand.Størrelsesordenen af denne prisstigning afhænger af forskellige faktorer. Bl.a. hvor stor og

avanceret vandforsyningen er, hvor avanceret det indførte ledelsessystem vil være, omvandforsyningen har et omfattende kontrolsystem eller starter fra bunden og om indførelsen biståsaf konsulenter eller vandforsyningen selv står for denne proces. En vandprisstigning vil forvirksomheder, hvor der indgå vand i produktionen, medføre forhøjede produktionsomkostninger.Forslaget om udskydelse af tidligere opretholdte vandindvindingstilladelser og rettigheder, der eftergældende regler udløber 1. april 2010, og udskydelse af de tilladelser, der udløber efter lovensikrafttræden, skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget om ændringer af miljølovgivningen på dambrugsområdet vil give en løbendeeffektiviseringsgevinst på sagsbehandlingen for erhvervslivet, der dog først begynder at få fuldeffekt i 2016. Gevinsten skyldes primært, at der er stort sammenfald mellem de oplysninger, derskal fremsendes til kommunernes miljøvurderinger, der skal foretages ift. de forskellige afgørelserom godkendelse, tilladelse og dispensation for et dambrug, og som samles i tid. Desuden giver densamtidige sagsbehandling en sikrere planlægningshorisont for erhvervet, som dog ikke kankvantificeres. Den samlede gevinst er opgjort til 112.000 kr./ år (først med fuld virkning fra 2016),der følger af et fald i brugerbetaling efter miljøbeskyttelsesloven.4.2 Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form afledelsessystemer på vandforsyninger og en senere udnyttelses af denne hjemmel, samt forslaget omat udskyde bortfaldstidspunktet for en række vandindvindingstilladelser, skønnes ikke at haveadministrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget om ændringer af miljølovgivningen på dambrugsområdet vil give en løbendeeffektiviseringsgevinst på sagsbehandlingen for erhvervslivet, der dog først begynder at få fuldeffekt i 2016. Gevinsten skyldes primært, at der er stort sammenfald mellem de oplysninger, derskal fremsendes til kommunernes miljøvurderinger, der skal foretages i forhold til. de forskelligeafgørelser om godkendelse, tilladelse og dispensation for et dambrug. Der vil dog være en øgetudgift, der følger af at nedsætte gyldighedsperioden fra 15 til 10 år på grundvandssager. Samletgiver det en besparelse, der er opgjort til 725 timer/år (først med fuld virkning fra 2016).5. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget om at indføre en hjemmel til at kunne indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form afledelsessystemer på vandforsyninger og en senere udnyttelses af denne hjemmel, forslaget om atudskyde udløbsstidspunktet for en række vandindvindingstilladelser, samt en forenkling ogeffektivisering af dambrugssager, skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. De miljømæssige konsekvenserForslaget om udskyde udløbstidspunktet for tidligere opretholdte vandindvindingstilladelser ogrettigheder, der efter gældende regler udløber 1. april 2010, og udskydelse af de tilladelser, derudløber i perioden efter 1. januar 2010 og inden vedtagelsen af den første vandplan, skønnes at havepositive miljømæssige konsekvenser. Med forslaget kan der opnås en sammenhæng mellem de nyetilladelser og de vedtagne vandplaner. Dette vil resultere i, at man kan foretage en samlet vurderingog prioritering, der både tilgodeser vandforsyningsinteresser og beskyttelsen af vandmiljøet.Hvad angår forslaget om forenkling og effektivisering af dambrugssager vil det bidrage til, atdambrugenes samlede natur- og miljøforhold bliver vurderet samtidigt i takt med, atvandindvindingstilladelserne udløber. De fleste udløber i 2015/2016. En samlet vurdering af

dambrugets miljø- og naturforhold vil give mulighed for at indføre miljømæssige forbedringer. Itakt med at miljøgodkendelserne meddeles eller revurderes hvert 10. år, vil miljøkrav omanvendelse af den bedst tilgængelige teknologi, der kan nedsætte spildevandsudledningen af blandtandet kvælstof og medicin og hjælpestoffer fra dambrugene blive indført. Ved en samtidigsagsbehandling af vandindvindingstilladelsen vil mængden af det tilladte forbrug af vand kunnenedsættes ved, at der indføres renere teknologi som led i miljøgodkendelsen, hvilket vil være tilgavn for vandløbene.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget skal i høring hos: Advokatrådet/Advokatsamfundet, Dansk Amatørfiskerforening,Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brøndejerforening, DanskFritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, DanmarksNaturfredningsforening, Dansk Skovforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, DANVA, DTUAqua, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Naturfredningsnævnsformænd i Danmark, FVD,GEUS, Hedeselskabet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsforeningen forBygnings- og Landskabskultur, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med lovforslaget indføres samme maksimale gyldighedsperiode - 10 år - forvandindvindingstilladelser for såvel overfladevand som grundvand til dambrug. Forslaget skal ses isammenhæng med, at der forventes udstedt regler efter miljøbeskyttelsesloven om, atmiljøgodkendelser til dambrug skal revurderes senest hvert 10 år med henblik på at sikre samtidigsagsbehandling.Til nr. 2Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om frister for fornyelser aftilladelser til vandindvinding. Forslaget gør det muligt, at fastsætte ansøgningsfrister i forbindelsemed vandindvindingstilladelser der udløber.Til nr. 3Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om driften påvandforsyningsanlæg. Forslaget gør det muligt, at fastsætte krav om indførelse af ledelsessystemerbl.a. med henblik på, at reducere risikoen for mikrobiologisk forurening af drikkevandet.Til nr. 4Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at afgørelser efter loven ibestemte typer af sager skal meddeles samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye § 22, stk. 6, (lovforslagets nr. 2ovenfor), hvorefter der kan fastsættes frister for indgivelse af ansøgninger omvandindvindingstilladelser.Hjemlerne forventes – sammen med de øvrige hjemler i lovforslaget - anvendt til udstedelse af ensamlet bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, der skal forenkle og effektivisere sagsbehandlingenvedr. dambrug. Der forventes således fastsat regler om, at for dambrug, der søges etableret, ændreteller udvidet efter lovens ikrafttræden, skal kommunalbestyrelsen behandle dambrugssagerne ogtræffe samtidig afgørelse efter vandforsyningsloven, efter kapitel 5 om listevirksomhed i henhold tilmiljøbeskyttelsesloven, og hvis det er relevant dispensationer efter naturbeskyttelsesloven ogafgørelser og dispensationer efter vandløbsloven. Herved sikres, at alle relevante natur- ogmiljøhensyn i den forudgående sagsbehandling inddrages i en samlet afvejning af dambrugetspåvirkning på natur og miljø. For eksisterende dambrug, se bemærkningerne til § 35, stk. 2nedenfor i de specielle bemærkninger.

Hjemlen tænkes også anvendt til at udstede regler om genoptagelse af vandindvindingstilladelsen,samtidigt med, at en miljøgodkendelse meddeles eller revurderes. Der vil dog naturligvis altidskulle ske en konkret vurdering af den konkrete regulering af dambruget, og den fornyede vurderingaf vandindvindingstilladelsen vil alene kunne ske, således at den tilpasses i forhold til en verserendesag (ny miljøgodkendelse eller revurdering af miljøgodkendelsen) efter miljøbeskyttelseslovenTil nr. 5Ændringen er en nødvendig konsekvens af, at § 19 ved lov nr. 570 af 24. juni 2005 blev ophævet ogindholdet overført til § 20.Til nr. 6Ændringen er en nødvendig konsekvens for at indføre § 86 a, jf. bemærkningerne til nr. 7.Til nr. 7Det foreslås, at de vandindvindingstilladelser, der skulle meddeles inden 1. april 2010 til erstatningfor tidligere tilladelser og rettigheder før lovens ikrafttræden, jf. lovens § 86, stk. 1, først skalforeligge senest et år efter den første vandplan i medfør miljømålsloven er vedtaget. Der et tale omvandplanen for det pågældende hovedvandopland, som vandindvindingen befinder sig i. Yderligerevil vedtagelsestidspunktet være det tidspunkt hvor vandplanerne vedtages efter miljømålsloven §29, stk. 4.Det foreslås, at bortfaldstidspunktet for vandindvindingstilladelser meddelt efter lovens kap. 4, detvil sige både vandindvindingstilladelser, der er meddelt af kommunalbestyrelsen før 1. januar 2007efter den tidligere § 19 og tilladelser efter § 20, og som udløber i perioden efter den 1. januar 2010og før vandplanerne er vedtaget, udskydes til 1 år efter vedtagelsen af vandplanen.Dog foreslås det, at denne lovmæssige forlængelse ikke skal gælde for tilladelser, hvorom derverserer klagesager, eller førend klagefristen er udløbet. Bestemmelsen finder således aleneanvendelse for endelige tilladelser, d.v.s. tilladelser, der er endeligt afgjort i det administrativesystem.Til § 2Til nr. 1Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om samtidig sagsbehandling. Hjemlentænkes sammen med de øvrige nye hjemler i lovforslaget anvendt til udstedelse af en samletbekendtgørelse om ferskvandsdambrug.Der forventes fastsat regler om, at en ansøgning om miljøgodkendelse af ferskvandsdambrug ikkekan behandles førend ansøgninger efter vandforsyningslovens § 20, og i det omfang det er relevantdesuden ansøgning om dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3, vandløbslovens §§ 48 og 50om stemmeværker. Dette vil sikre, at alle relevante natur- og miljøhensyn inddrages i en samletafvejning af dambrugets påvirkning af natur og miljø i sagsbehandlingen.Desuden forventes der fastsat regler om, at godkendelsen af ferskvandsdambrug eftermiljøbeskyttelsesloven skal meddeles samtidigt med, at der træffes afgørelse efter de andrerelevante regler, som er nævnt ovenfor. Herved sikres en administrativ forenkling dels fordambrugeren og dels for miljømyndigheden, ligesom det i videst muligt omfang sikres, atsagsbehandlingen omkring dambrug også fremover kan ske samlet.

Til nr. 2Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til at udstede regler om samtidig sagsbehandling iforbindelse med revurdering af miljøgodkendelser. Med hjemmel i den foreslåede ændrede § 41 b,stk. 1, 2. pkt. indføres en pligt for myndigheden til at gennemføre en revurdering afferskvandsdambrugets miljøgodkendelse samtidig med sagsbehandlingen omkring genudstedelse afen vandindvindingstilladelse efter bortfald. Pligten til revurdering skal dog ske med respekt af den8-årige retsbeskyttelse for miljøgodkendelser.Som nævnt i de almindelige bemærkninger forventes ligeledes fastsat regler om, at en regelmæssigrevurdering af miljøgodkendelser for dambrug skal ske senest 10 år efter, at miljøgodkendelsen ermeddelt. En sådan regel er der allerede i dag hjemmel til at udstede.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 3Til nr. 1Det foreslås, at der i naturbeskyttelsesloven indsættes en hjemmel for miljøministeren til at fastsætteregler om samtidighed i sagsbehandlingen, således at afgørelser efter naturbeskyttelsesloven i vissekonkrete sager skal behandles og meddeles samtidig med afgørelser efter anden relevantlovgivning.Hjemlen tænkes anvendt til i en samlet bekendtgørelse for ferskvandsdambrug at fastsætte regler,der skal sikre samtidighed mellem eventuelle afgørelser vedrørende naturbeskyttelseslovens § 3 ogtilladelser til samme dambrug efter anden relevant lovgivning, eksempelvis om, at en ansøgning omdispensation ikke kan behandles, førend samtlige relevante ansøgninger tillige er indgivet.Ændringen skal således som et af flere punkter medvirke til en administrativ forenkling afsagsbehandlingen i sager om ferskvandsdambrug. Der er ikke i øvrigt tilsigtet en ændring af praksis,og naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 3, forudsættes uændret at blive administreret restriktivt,også i forhold til dambrug.

Til § 4Til nr. 1Det foreslås, at der i vandløbsloven indsættes en hjemmel for miljøministeren til at fastsætte reglerom samtidighed i sagsbehandlingen, således at afgørelser efter disse love i konkrete sager skalbehandles og træffes samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning. I forbindelse medudstedelsen af en samlet bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, tænkes hjemlen anvendt til atfastsætte regler om, at tilladelse til anlæg af stemmeværk efter vandløbslovens § 48 idambrugssager eller påbud om fjernelse af stemmeværk skal meddeles samtidig med afgørelser tilsamme dambrug efter anden relevant lovgivning, og at ansøgning om tilladelse ikke kan behandles,førend samtlige relevante ansøgninger tillige er indgivet. Dette vil gælde både nye dambrug ogeksisterende dambrug, men kun i den udstrækning at afgørelsen efter vandløbsloven vurderes atvære relevant i den pågældende sag.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget§ 1.I lov om vandforsyning m.v.,jf.lovbekendtgørelse nr. 1026 20. oktober 2008,som ændret ved § 38 i lov nr. 1336 af 19.oktober 2008 og § 1 i lov nr. 1402 af 27.december 2008, foretages følgende ændringer:§ 22.Tilladelser til vandindvinding meddelesfor et bestemt tidsrum, som højst kan være 30år. Tilladelser til indvinding af vand til vandingaf landbrugsafgrøder og til dambrug kan dogmed hensyn til grundvand højst gives for ettidsrum af 15 år og med hensyn tiloverfladevand højst for et tidsrum af ti år.1.§ 22, stk.1affattes således:»Tilladelser til vandindvinding meddeles for etbestemt tidsrum, som højst kan være 30 år.Tilladelser til indvinding af vand til vanding aflandbrugsafgrøder med hensyn til grundvandkan dog højst gives for et tidsrum af 15 år ogmed hensyn til overfladevand højst for ettidsrum for 10 år. Tilladelse til indvinding afvand til dambrug kan højst gives for et tidsrumaf 10 år. «2.I § 22 indsættes som nyt stykke:»Ministeren kan fastsætte regler om frister forfornyelser af tilladelser til vandindvinding. «3.Efter § 56 indsættes:»§ 56 a.Miljøministeren kan fastsætte reglerom driften af vandforsyningsanlæg. «4.Efter § 74 b indsættes:»§ 74 c.Miljøministeren kan fastsætte reglerom, at afgørelser efter loven i bestemte typer afsager skal meddeles samtidig med afgørelserefter anden relevant lovgivning, herunder omgenoptagelse af tilladelser. «§ 86.Stk. 1…Stk. 2.Vandindvinding, der foregår ved lovensikrafttræden, og hvortil der efter den hidtidigelovgivning ikke har været krævet tilladelse, erfortsat lovlig. For anlæg, som efter deres artomfattes af § 19, er det dog en forudsætning, at5.I§ 86, stk. 2,ændres »§ 19« to steder til: »§20«.

§3I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelsenr. 1042 af 20. oktober 2008, som ændret ved §31 i lov nr. 1336 af 19. december 2008,foretages følgende ændringer:1.Efter § 70 a indsættes før »Internationaleforpligtelser«:»§70 b.Miljøministeren kan fastsætte reglerom, at afgørelser efter loven i bestemte typer afsager skal meddeles samtidig med afgørelserefter anden relevant lovgivning. «§4I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1043af 20. oktober 2008, som ændret ved § 39 i lovnr. 1336 af 19. december 2008, foretagesfølgende ændringer:1.Efter § 70 a indsættes før »Ekspropriationogerstatning«:»70b.Miljøministeren kan fastsætte regler om,at afgørelser efter loven i bestemte typer afsager skal meddeles samtidig med afgørelserefter anden relevant lovgivning. «

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 35.

§ 41b.