MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 637: Henvendelse af 6/6-09 vedrørende "Naturens Grundlovsdag 2009 i Middelfart" d. 5/6-09, fra Peter Storm, Middelfart m.fl.

Mine damer og herrer - kære venner af den danske natur!I disse år mister Danmark sin natur hurtigere end nogensinde. Det sker blandt andet, fordikommunerne mangler midler til at holde øje med naturen og håndhæve overgreb. Naturen bliverpløjet op, og dens mangfoldighed smuldrer.Derfor er det vigtigt, at vi er nogen, der hylder, forsvarer og kæmper for naturen som en af degrundlæggende værdier for os som mennesker. Vi må råbe vore folkevalgte politikere op, så deforstår, at udviklingen er gal.Danmarks befolkning har heldigvis en stor kærlighed til naturen. Initiativet til NaturensGrundlovsdag her på denne dejlige plet ved Lillebælt er født af en flok brave menneskers kærlighedtil naturen og poesien. Og lad mig sige det helt klart: Det er et fremragende og nødvendigt initiativ,som ikke kunne være opstået på en smukkere måde! Derfor er det en særlig glæde at stå her i dag.Så – 1000 tak for jeres initiativ.***

Naturen er både god og grum. Den er liv og død, lys og mørke, varme og kulde, kærlighed og had,tryghed og frygt. Vi elsker naturen, fordi den giver os alt – og vi frygter naturen, fordi den tager altfra os. Men ét er sikkert: Uden naturen var der intet. Og en fattig natur gør livet fattigt.For ethvert barn og ethvert sundt og sansende menneske i øvrigt er naturen kilde til evig begejstringog undren. I Danmark fandt Hans Christian Ørsted ”Ånden i naturen”, som han skrev et værk omkort før sin død. I Sverige mente botanikeren Carl von Linné, at han var udvalgt af Gud til atklassificere og navngive skaberens planter og dyr. Og den begejstrede og poetiske Linné lovpriste,hvad han fandt i en sådan grad, at han med god ret kan kaldes verdens første naturforkæmper. Hørbare, hvad han skrev i forordet til store værk om planterne i 1753:”Mennesket, der er bevidst om sig selv, betragter verden som den Almægtiges skueplads, overaltsmykket med de største undere, frembragt af den Almægtige. Men mennesket er sat her som en gæst,som altimens han delagtiggøres i disse undere, burde prise Herrens storhed. Uværdig at accepteressom gæst er den, som lig kvæget kun tænker på sin bug og ikke veed at undre sig over og værdsætteværtens vældige værk”

Det allervigtigste er, at vi værdsætter og passer på den natur, vi har. Vi skal elske det, vi har, ogkæmpe for det, vi elsker. Vi skal ikke finde os i, at Danmarks naturværdier smuldrer for øjnene af os.Vi skal ikke acceptere en svag naturpolitik og politikere, der ikke forstår, at kampen fornaturværdierne er en del af kampen for vores og vore efterkommeres velfærd.Hvem har hørt Helle Thorning-Schmidt eller Villy Søvndal tale om naturværdier? Og hvad sigerLars Løkke Rasmussen, Lene Espersen eller Pia Kjærsgaard? Nej, vel? De siger ingenting.Naturen mangler simpelthen venner blandt de toneangivende på Christiansborg.Det er grunden til, at regeringens seneste miljøpolitiske projekt”Grøn Vækst”ikke forholder sig tilnaturen. Samtidig har Lars Løkke Rasmussen udtalt, at den grønne dagsorden er blå og ikke rød.Som liberalist overlader han det trygt til de frie markedskræfter at løse verdens miljø- ogklimaproblemer. Med hvad med naturen?Naturens mangfoldighed er ikke kapitaliseret. Naturen har simpelthen sin værdi iikkeat værekapitaliseret. Dens store styrke er at være noget”billigt skidt”,som Otto Gelsted både ironisk ogpræcist udtrykte det i 1934.Natur, der ikke er kapitaliseret, er født taber i blå politik, og natur, der ikke direkte gavner arbejderneog de svage, er født taber i rød politik.Derfor er god naturpolitik hverken rød eller blå. Den er grøn.På den baggrund er det tankevækkende og paradoksalt, at det nærmeste, vi i de seneste år har væretpå at få en anstændig naturpolitik, faktisk blev italesat af Anders Fogh Rasmussen. Efter hans førsteårs rå opgør med miljøpolitikken med folk som Bjørn Lomborg og Hans Christian Schmidt iværktøjskassen, signalerede Fogh en grønnere linje ved at indsætte Connie Hedegaard sommiljøminister og ved blandt andet at tale naturens sag i et spektakulært drama om placering af enmotorvej over Gudenådalen.I 2008 lancerede regeringen så ideen til”Grøn Vækst”,og den 16. november 2008 proklameredeFogh intet mindre end”grøn revolution”på Venstres landsmøde.Men så kaldte Nato, den grønne retorik forstummede,”Grøn Vækst”blev udsat, og til sidst overtogLars Løkke Rasmussen.Nu er”Grøn Vækst”kommet, og Løkke er sprunget ud som klart mere liberal end sin forgænger.Begge dele er noget skidt for Danmarks natur. Efter Fogh’s exit endte”Grøn Vækst”i landbrugets2

klør og blev gabende kedeligt og traditionelt. Projektet skader både landbrug og natur, fordi det ikkekæder økonomi, landbrug og naturbeskyttelse konstruktivt sammen. Og Løkkes liberale udmeldingbetyder, at landbruget fortsat alene får lov til at sætte dagsordenen for udmøntningen af”GrønVækst”.Naturen er ladt i stikken.Landbrugets politikere på Christiansborg har fået frit spil. Det er en katastrofe for naturen. Og ivirkeligheden også for landbruget, der har enorme problemer med sit image.Der er nemlig brug for, at landbruget bliver langt mere bevist om, hvordan vejen til et bedre imageog en større folkelig stolthed over erhvervet kan banes. Der er brug for et landbrug, som snarestbegynder at flytte sig i den retning. Og så må både landbruget, politikerne og naturforkæmperne se atkomme op af skyttegravene og begynde at tale mere konstruktivt sammen.Jeg ved fra et utal af konferencer og fra landbrugets egne debatmøder, at erhvervet har massivebekymringer over, hvordan omverdenen ser på landbrugets forhold til dyrevelfærd, miljø og natur.Erhvervet er nærmest handlingslammet og står i stampe i en konstant forsvarsposition. Der kommerintet nyt fra den kant.Derfor bør vores folkevalgte politikere gøre noget. Men naturen er ikke rigtig på dagsordenen – ihvert fald ikke endnu:Det Konservative Folkeparti,der ved enhver lejlighed skilter med at være Danmarks grønne parti,bør komme på banen. Men de er tilsyneladende bange for at rave uklar med Dansk Folkeparti.SocialdemokraterneogSocialistisk Folkepartihar en høj miljøprofil, men er tydeligvis bange for,at den traditionelle naturbeskyttelse virker for konservativ.Dansk Folkepartihar en opportunistisk slingrekurs og melder kun ud, hvis det kan fastholdepartiets magtposition som regeringens støtte.Det Radikale Venstreer nede i en bølgedal (tvivl er umoderne for tiden...), så de fylder meget lidt.Men de har potentiale til at blive en stærk, grøn spiller.Venstreer tydeligvis gift med landbruget, og Lars Løkke Rasmussen har indtil nu ikke sagt nogetsom helst om natur.Der er ingen tvivl om, at vi med Løkke har fået en mere folkelig statsminister end Fogh. Men detville klæde Løkke at udnytte sin folkelighed og begynde at lytte lige så meget til befolkningensholdninger, som til erhvervslivet. Så ville han høre en helt and anden sang end den fra landbruget.Netop når det gælder landbruget, der forvalter 3/4 af Danmarks samlede landareal, nytter det ikke atlæne sig tilbage og lade de frie markedskræfter og landbruget selv bestemme udviklingen. Men deter reelt det, regeringen gør med”Grøn Vækst”.Regeringen har oven i købet valgt at fredelandbrugsstøtten, så erhvervet helt selv kan bestemme over de ca. 8 milliarder kroner, vi somskatteydere hvert år giver til dansk landbrug. Det er uansvarligt og et svigt af naturen.Landbrugsstøtten skal gå til landbruget. Ingen tvivl om det. Imidlertid er det lykkedeslandbrugspolitikerne at bilde regeringen ind, at erhvervet skal have fri råderet over de mangemilliarder. Så regeringen tænker kun i traditionel fødevareproduktion. Det går hårdt ud overDanmarks natur. Hvad med at lytte til befolkningen, der faktisk ikke vil finde sig i et landbrug, derlugter grimt og pløjer naturen op fra en ende af?

Danmarks naturværdier er på godt og ondt blevet påvirket af landbruget i årtusinder. I lange tider varnaturen bare det, dervar,men siden midten af det 20. århundrede og navnlig sidenindustrilandbruget og stordriften har taget fart i de senere år, er natur blevet noget, vi lovgiver om oglægger planer for. Det må vi vænne os til.Derfor bliver hele samfundet nødt til at se landbruget som en muligmedspilleri naturbeskyttelsen,hvor det ikke er erhvervet selv, men borgerne – det er jo jer! – der bestemmer, hvad de mangemilliarder landbrugsstøttekroner skal bruges til.Fremover bør landbrugets fødevareproduktion ske på markedsvilkår under nationalt og internationaltmiljøansvar – nøjagtig ligesom det er tilfældet for alle andre erhverv. Men i Danmark, Europas mestopdyrkede land, har landbruget en særlig vigtig rolle som landskabsforvalter. Landbruget har,sammen med naturen, formet Danmark. Det er gået godt langt hen ad vejen. Men i de seneste år erlandbruget med ekspresfart begyndt at inddrage værdifulde naturarealer bid for bid – selv områder,der er omfattet af lovens beskyttelse. Der er nemlig i praksis stort set intet tilsyn og ingenkonsekvenser af lovovertrædelser længere.”Grøn Vækst”var en enestående chance for at tænke natur, miljø, klima og landbrug sammen på enny og fremadrettet måde. Men projektet er endt med et indhold, der ganske enkelt ikke dur.”Grøn Vækst”er blevet en katastrofe for naturen. Nu må vi kæmpe for at vende bøtten på hovedetog lægge en ordentlig ny slagplan til gavn for Danmarks natur, miljø, klima, økonomi ogbeskæftigelse – ja, til gavn for os alleNaturen skal frem i værdidebatten. Naturen skal have flere venner på Christiansborg.Du kan starte i dag med at skrive under på ”Naturens Manifest”, som vi har udarbejdet i dagensanledning som en naturens egen grundlov. Det lyder i al sin enkelhed sådan:

at oppløjningen af Danmarks natur bliver stoppetat eksisterende naturområder bliver beskyttet og plejet efter behovat det samlede areal af skov og anden natur bliver fordoblet i løbet af det 21. århundredeat mindst 10 % af Danmarks skove bliver til vilde naturskove uden skovdriftat kæmpebjørneklo og andre indførte arter, der fortrænger værdifuld natur, bliverbekæmpetat mindst 10 % af Danmarks havområder bliver udlagt som urørte reservaterat fiskeri med redskaber, der ødelægger havbundens miljø, bliver stoppetat miljøindsatsen bliver intensiveret, især for at begrænse landbrugets forurening mednæringsstoffer og sprøjtemidlerat naturbeskyttelsesloven bliver ændret, så den også omfatter skov og kratat der bliver indført forbud mod dræning, gødskning og sprøjtning af naturområder, derer beskyttet efter naturbeskyttelseslovenat der bliver fastsat mål og indført plejepligt for al beskyttet naturat gøre Danmarks naturværdier synlige for enhver ved at fortælle om naturen og styrkeundervisningen i skolenat etablere en enkel, effektiv og bred overvågning af naturens tilstandat skabe god adgang til naturen for alleat det i fremtiden kan betale sig at eje og drive et stykke beskyttet natur