PUNKT 1Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv - Integreret forebyggelseog bekæmpelse af forurening (IPPC) (omskrivning af IPPC-direktivet m.fl.)KOM (2007) 844 finalPolitisk enighedRevideret notat

Resume

EU-kommissionens forslag til et nyt IPPC-direktiv sammenskriver IPPC-direktivet med 6 andreoverlappende industridirektiver til et enkelt direktiv om industrielle emissioner. IPPC-direktivethandler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra industrielle kilder iEuropa. En lang række store virksomheder er omfattet af direktivet og skal miljøgodkendes efterdirektivets principper om BAT (bedste tilgængelige teknik).Formålet med forslaget er at styrke de gældende regler for bl.a. at sikre en mere ensartetanvendelse af det nugældende IPPC-direktiv, idet det indskærpes, at afgørelser, der fastsættergodkendelsesvilkår uden for BAT-området, skal begrundes og dokumenteres. Endvidere strammesde nuværende mindstekrav til emissionsgrænseværdier for kraftvarmeværker og store fyringsanlægfor at sikre de fremskridt, der er nødvendige for at nå målene i temastrategien for luftforurening.Desuden indføres der minimumsbestemmelser for tilsyn, revision af godkendelsesvilkår ogvirksomhedernes egenkontrol. Der tages også højde for miljøinnovation og støtte til etablering afpionerområder. Endelig udvides IPPC-direktivets anvendelsesområde med visse aktiviteter (f.eks.fyringsanlæg mellem 20 og 50 MW) og tydeliggøres i visse sektorer (f.eks. affaldsbehandling) for atgøre den aktuelle godkendelsespraksis mere ensartet og sammenhængende.

1.StatusKommissionen sendte den 21. december 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatetsendte forslaget til medlemslandene på engelsk den 8. januar 2008. Direktivet forelå på dansk den29. januar 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet medkvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.Kommissionen har anvendt en såkaldt ”Recast-teknik”, der indebærer, at kun væsentlige ændringertil den oprindelige tekst er åben for diskussion. Væsentlige ændringer er fremhævet med grå farve iforslaget.Europa Parlamentet har på plenarforsamlingen den 10. marts 2009 vedtaget ændringsforslag tilKommissionens forslag.Der har været afholdt en række møder i rådets arbejdsgruppe i 2008 og 2009. På Rådsmødet den 4.-5. december 2008 blev fremlagt en fremskridtrapport, og på Rådsmødet d. 2. marts 2009 varforslaget til politisk drøftelse.Der er den 5. februar 2008 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg. Den 25. marts 2008er fremsendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg. Et samlenotat omforslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 10. oktober 2008.2

Endvidere er samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg forud formiljøministerens orientering om forslaget på møde i Folketingets Europaudvalg forud forMiljørådsmødet den 4. december 2008.Der er endvidere oversendt samlenotat om forslaget forud for Miljørådsmødet d. 2. marts 2009.2. Formål og indholdKommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:- Behovet for juridisk klarhed (”Better regulation”, jf. Lissabon Processen): Det overordnedeformål er at revidere og samle syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét enkeltdirektiv, herunder IPPC-direktivet. Ud over IPPC-direktivet drejer det sig omforbrændingsdirektivet (2000/76), direktivet om store fyringsanlæg (2001/80), direktivet omemission af organiske opløsningsmidler (1999/13) og tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112). De tre sidstnævnte er ikke relevante forRegeringen. Kommissionen påpeger, at interaktionen mellem disse lovgivninger rejser enrække spørgsmål vedr. omfanget, definitioner, operative krav, overvågning og rapporteringfra medlemslandene.-Fokus på at styrke implementeringen og gennemførelsen af de eksisterendeindustridirektiver i medlemslandene for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau.Kommissionen peger bl.a. på, at kun ca. 50 % af de europæiske virksomheder, der eromfattet af IPPC-direktivet, er godkendt i overensstemmelse med direktivet. Dvs. der kanopnås store miljø- og sundhedsmæssige effekter ved at få de sidste 50 % med. I Danmark ernæsten alle IPPC-virksomheder godkendt. Miljøministeriet har nylig fået oplyst, at der er etmindre antal virksomheder, primært husdyrbrug, der ikke er godkendt. Ved at præciseresærlige lovgivningsmæssige og tekniske spørgsmål vil forslaget desuden kunne bidrage til,at medlemsstaterne faktisk lever op til de tematiske strategier på vand- og luftområdet,ligesom der lægges op til at skabe incitamenter til nye teknologier.En generel målsætning om regelforenkling. Kommissionen peger på, at det er muligt atreducere de administrative byrder for virksomheder og myndigheder bl.a. ved at forenklerapporteringsforpligtelser og kravene til egenkontrol.

Direktivet indeholder følgende væsentlige forslag:A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.I 1996 vedtog EU IPPC-direktivet om godkendelse af større industrianlæg og intensive svine- ogfjerkræbrug. Hovedprincippet i dette direktiv er, at forureningen fra virksomhederne skal begrænsestil det, der er muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, også kaldet “BAT-princippet”.Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at de vilkår, som bliver stillet igodkendelsen, er baseret på den tilgængelige viden om bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT-vurderingen baseres ikke mindst på de informationer og det materiale, der udsendes fra EU-Kommissionen i form af de såkaldte BREF-dokumenter (BAT-referencedokumenter). Dissedokumenter er resultatet af en omfattende informationsudveksling for hver enkelt branche, dersamordnes af Det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. BREF-dokumenterne anbefaler ikke enbestemt teknologi.Efter det gældende IPPC-direktivskaldisse dokumenter tages i betragtning ved myndighedernesgodkendelse og senere revurdering af den enkelte virksomhed.3

Kommissionen foreslår, at BREF-dokumenterne gøres bindende. BREF-dokumenterne er i praksisblevet anvendt meget forskelligt i Europa – ikke alle medlemslande har taget dem lige seriøst.Derfor foreslås det, at det klart og utvetydigt fremgår, at myndighederne skal anvende BREF-dokumentets anbefalinger om BAT, og at de som hovedregel ikke må fastsætteemissionsgrænseværdier, der overstiger de niveauer, som er forbundet med anvendelse af BAT sombeskrevet i BREF-dokumenterne, og at der ikke skal tages lokale og individuelle hensyn.Samtidig foreslås det, at Kommissionen fastsætter kriterier for, i hvilke tilfælde det er muligt atfravige BREF-dokumenterne. Eventuelle fravigelser skal desuden dokumenteres og gørestilgængelige for offentligheden.B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.Kommissionen foreslår, at for både nye og eksisterende fyringsanlæg med en samlet indfyret effektpå mere end 50 MW, som hovedregel skal gælde skrappere minimumskrav end de krav der gælder idag. Minimumskravene afhænger af anlæggets alder og den samlede kapacitet.Som noget nyt for ældre anlæg foreslås, at når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlægudledes gennem én fælles skorsten, så anses denne kombination af anlæg for at være et enkeltfyringsanlæg, og emissionsgrænserne skal fastsættes ud fra den samlede kapacitet.C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.Kommissionen foreslår, at der fastsættes en europæisk standard for kontinuerte målinger for alleanlæg med mulighed for at lempe målekravene under visse betingelser. Desuden foreslås det, atanlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede minimumskrav for udledning til luften.D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.Kommissionen foreslår, at listen over godkendelsespligtige virksomheder bl.a. udvides med- mindre fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt fra 20 – 50 MW,- alle anlæg til forgasning eller likvifaktion (fortætning) af brændsler,- et mindre antal ikke-jernholdige metalstøberier- kemiske anlæg, der anvender biologiske processer ved fremstillingen af kemikalier,- kemiske anlæg, der fremstiller brændstoffer og smøreolier,- anlæg til forbrænding af slam og andet ikke-farligt affald end husholdningsaffald,- anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske behandlingsanlæg, fysisk/kemiskebehandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til forbehandling af affald tilmedforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot),- anlæg til bortskaffelse af farligt affald samt udvidelse af antallet af anlæg, der nyttiggør farligtaffald,- produktion af træbaserede elementer som spånplader og fiberplader undtagen krydsfiner- anlæg, der fremstiller dyrefoder,- træimprægneringsvirksomheder- et mindre antal fjerkræbrug.Kommissionen skønner, at ændringerne vedrører ca. 4.400 virksomheder i EU.E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.Efter de gældende regler skal godkendelser til IPPC-virksomheder løbende og mindst hvert 10. årtages op til revision og justeres i lyset af den teknologiske udvikling.

Kommissionen fastholder princippet om, at godkendelserne løbende skal revurderes, men foreslårfor det første, at godkendelserne til IPPC-virksomheder skal revurderes senest 4 år efter at et BREF-dokument udsendes eller revideres. BREF-dokumenterne opdateres ca. hvert 6.-8. år.For det andet foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op tilrevision, hver gang der sker udviklinger i BAT, der muliggør betydelige nedbringelser afemissionerne, i modsætning til i dag, hvor godkendelsesmyndigheden kun er forpligtet til at tagegodkendelsen op til revurdering ved væsentlige ændringer i BAT.Endelig foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til revision,når det er nødvendigt at skærpe kravene i forhold til nye og skærpede miljøkvalitetskrav.F. Krav til kortlægning af jordforurening.Kommissionen foreslår, at virksomheder, der anvender farlige stoffer, skal foretage undersøgelseraf kvaliteten af jord og grundvand, inden produktionen går i gang. Den dag produktionen ophører,skal virksomheden oprense jord og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, således at stedetmindst bringes tilbage til det niveau, der blev målt ved produktionens start. Desuden skal dissevirksomheder løbende og mindst hvert 7. år udtage jord- og grundvandsprøver.G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.Kommissionen foreslår, at alle virksomhederne hvert år skal indsende en rapport tiltilsynsmyndighed, der dokumenterer, at virksomheden overholder godkendelsens vilkår. I denrapport skal virksomheden desuden beskrive, hvordan virksomhedens indretning og drift forholdersig til det til enhver tid gældende BREF-dokument.H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsynKommissionen foreslår, at myndighederne forpligtes til følgende:Myndighederne skal udarbejde en tilsynsplan for alle virksomhederne, der omfatter en langrække specifikke vurderinger af bl.a. miljømæssige forhold, en vurdering af omgivelserne,krav til de rutinemæssige tilsyn, procedurer for ikke-rutinemæssige tilsyn.På baggrund af tilsynsplanen fastlægges et program for tilsynet, herunder frekvensen fortilsyn på den enkelte virksomhed. Hver virksomhed skal som minimum have et fysisk tilsynhvert år, medmindre frekvensen kan nedsættes, hvis en konkret risikovurdering af detenkelte anlæg giver belæg for det.Desuden foreslås det, at der skal foretages ”uplanlagte” tilsyn i forbindelse med klager ogforud for hver revurdering. Tilsynsmyndigheden udarbejder en rapport om tilsynet, somoffentliggøres.I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at det er muligt at erstatte vilkårene i en godkendelsemed bindende standardvilkår, under forudsætning af, at standardvilkårene er baseret på BREF-dokumenterne, og at standardvilkårene revideres senest 4 år efter at en ny BREF-note vedtages.J. Innovative teknologier fremmesKommissionen foreslår, at medlemslandene skal etablere incitamenter, der fremmer udviklingen afnye teknologier på virksomhederne. Kommissionen vil i den forbindelse fastlægge de nærmereredskaber til at fremme denne udvikling, ligesom Kommissionen vil opstille vejledendemålsætninger for medlemslandene. For at fremme udviklingen af ny teknologi på virksomhederneforeslås det desuden, at virksomhederne i kortere perioder får lov til at afprøve ny teknologi, ogsåselvom det medfører overskridelser af de gældende emissionskrav.5

K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrugKommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at der kan fastsættes generelle regler forudspredningsarealer af husdyrgødning på dyrkningsarealer, som ikke er en del af selve IPPC-husdyrbruget (staldanlægget).L. Komité-procedureKommissionens forslag lægger op til at anvende komitologi til at fastsættekriterier for at opnå undtagelser for brug af BAT ved miljøgodkendelse.kriterier til at bestemme frekvensen for de periodiske kontrolmålinger på IPPC-virksomhederkriterier for indhold i ”baseline rapport” om kvalitet af jord og grundvand for virksomheder,der anvender farlige stofferkriterier for vurdering af miljømæssige risici i forbindelse med tilrettelæggelse af tilsynretningslinier for medlemsstaternes incitamenter for at fremme innovative teknologierkrav til medlemslandenes rapportering til kommissionenændringer i en lang række tekniske bilag på basis af BAT.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentets miljøudvalg har den 22. januar 2009 stemt om ordfører Holger Krahmersudkast til betænkning om IPPC. Samtlige kompromisforslag i betænkningen samt nogle af desupplerende ændringsforslag blev stemt igennem, og det samlede forslag som ændret blev vedtagetmed 47 for, 6 imod, mens 4 afstod fra at stemme.Europa Parlamentet har på plenarforsamlingen d. 10. marts 2009 stemt om miljøudvalgets forslagsamt supplerende ændringsforslag. Med 402 stemmer for, 189 stemmer imod og 54, der afstod fra atstemme, vedtog Parlamentet en udtalelse, der godkender Kommissionens forslag med en rækkeændringer. Stort set alle miljøudvalgets forslag til ændringer blev stemt igennem og kun fåyderligere ændringer på mindre områder kom med. Parlamentets samlede ændringsforslag svarersåledes stort set til miljøudvalgets.De for Danmark væsentligste punkter i Parlamentets ændringsforslag er: (Bogstaverne henviser tilovenstående gennemgang af direktivet.)A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT).Parlamentet foreslår, at der etableres et ”europæisk sikkerhedsnet” i form af grænseværdier mv. forvæsentlige miljøaspekter for alle brancher, som ikke må overskrides, dvs. minimumsgrænseværdier.Dette er parallelt til den nuværende regulering af store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg.Minimumsgrænserne skal ikke erstatte men supplere BREF-dokumenterne, og der foreslås samtidigstramning af formuleringerne om, hvornår der kan fraviges fra BAT.Minimumskravene foreslås fastsat ved en komitéprocedure (forskriftsprocedure med kontrol) indenfor 12 måneder efter offentliggørelsen af et BREF-dokument.B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlægDer foreslås en række mindre ændringer, som udvider undtagelserne for de skrappereminimumskrav i Kommissionens forslag.D. Listen over IPPC-virksomheder6

For nogle af listepunkterne foreslås mindre ændringer af formuleringerne, herunder af grænsernefor, hvornår virksomhederne medtages.F. Krav til kortlægning af jordforurening.Der foreslås en række ændringer, som lemper kravene til hvornår og hvordan kortlægning ogmonitering af jordforurening skal foregå. Endvidere foreslås, at Kommissionen, når ændringen afdirektiv 2004/35/EF om miljøansvar træder i kraft, skal revurdere reglerne i dette direktiv og sikresammenhæng.G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.Der er generelt fokus på at lette de administrative byrder i forslaget, herunder at ændre frekvensenaf rapportering fra 12 måneder til 24 måneder, dog 12 måneder, hvis der er konstateret enovertrædelse af vilkårene i godkendelsen.H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsynDet foreslås, at tilsynsfrekvensen generelt ændres fra 12 måneder til 18 måneder, dog oftere hvisder har været overtrædelser, og til 24 måneder hvis en systematisk vurdering har konstateret en lavmiljømæssig risiko. Her kan det indgå i vurdering, om virksomheden er EMAS-registreret.4. NærhedsprincippetKommissionen begrunder for det første forslaget med, at de fleste industriemissioner (for eksempeltil luft og vand) er grænseoverskridende, og at de enkelte medlemslande ikke kan løseforureningsproblemerne alene. Forslaget viderefører derfor, at der skal fastsættes minimumskrav forbegrænsning af de væsentligste industriemissioner overalt i Fællesskabet.For det andet er et af hovedformålene med forslaget at forenkle de gældende regler, således at deenkelte medlemslande bedre kan gennemføre og overholde direktiverne i praksis. Forslagetindeholder de overordnede rammer for reguleringen af industriemissioner, men overlader det tilmedlemsstaterne at finde den bedst egnede form i hvert enkelt medlemsland, under forudsætning afat minimumskrav overholdes.Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Regeringens nærhedsvurderingDa forslaget vedrører potentielt grænseoverskridende forurening samt vedrører ændringer ogtilpasninger af allerede gældende EU regulering på området, finder Regeringen, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet, og kan således tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende retDe potentielt mest forurenende virksomheder i Danmark, herunder IPPC-direktivets husdyrbrug,skal miljøgodkendes. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virksomhederne,mens de nye statslige miljøcentre har ansvaret for de mest miljøtunge af industrivirksomhederne.Godkendelsespligtige virksomheder må ikke etableres, ændres eller udvides uden enmiljøgodkendelse. Godkendelsen fastlægger de detaljerede vilkår for virksomhedens drift og forvirksomhedens emissioner af eksempelvis støj, røg og spildevand etc. Herudover fastsættes vilkårfor virksomhedens egenkontrol, dvs. vilkår der pålægger virksomheden at dokumentere, at7

virksomheden overholder miljøgodkendelsens emissionsgrænseværdier eller støjkrav f.eks. i formaf løbende eller årlige målinger.Godkendelsessystemet er opdelt i tre niveauer:Bilag 1-virksomheder skal igennem den mest omfattende procedure og vurdering.Bilag 2-virksomheder er omfattet af et forenklet godkendelsessystem.For visse bilag 2-virksomheder er der udarbejdet standardvilkår.Bilag 1-virksomhederne, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (de (i)-mærkede virksomheder),skal godkendes på baggrund af en integreret vurdering af alle påvirkninger (affald, forurening afluft, vand og jord, støj, risici ved større oplag etc.). For at få en godkendelse kræves det, at deranvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at bindende miljøkvalitetsnormer ikkeoverskrides. Herudover gælder der specielt for de (i)-mærkede virksomheder, at BAT-vurderingenskal tage udgangspunkt i de såkaldte BREF-dokumenter, at offentligheden skal inddrages forud forgodkendelsen, og at godkendelserne regelmæssigt og mindst hvert 10 år skal revurderes.Bilag 2-virksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystem, der udmærker sig ved, atvirksomhederne bl.a. ikke skal fremsende en omfattende teknologiredegørelse.For en række af Bilag 2-virksomhederne er der udarbejdet standardvilkår baseret på BAT, somerstatter den individuelle vurdering, som kommunerne ellers skulle foretage.Den væsentligste retsvirkning af en miljøgodkendelse er, at virksomheden opnår retsbeskyttelse i enfredningsperiode på 8 år mod nye krav. Skærpelser af vilkårene kan dog finde sted inden udløbet afretsbeskyttelsesperioden, hvis det f.eks. viser sig, at der med ny teknologi kan opnås væsentligemiljøforbedringer for meget lave omkostninger.Affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet, er underlagtBAT-princippet på linie med andre IPPC-virksomheder, men for disse er der herudover fastsat kravfor indretning og drift, herunder emissionsgrænseværdier for luftemissioner, der som minimum skallægges til grund ved reguleringen af disse anlæg.For en lang række anlægstyper er der krav om, at udslippet af organiske opløsningsmidler skalbegrænses mest muligt. Kravet gælder både for godkendelsespligtige virksomheder ogvirksomheder, der ikke skal godkendes, men som reguleres med påbud.De husdyrbrug, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal godkendes efter den såkaldte”husdyrgodkendelseslov”, der trådte i kraft den 1. januar 2007. For disse husdyrbrugsvedkommende gælder tilsvarende regler som nævnt ovenfor for de (i)-mærkede virksomheder.De 7 omfattede direktiver er gennemført således i Danmark:IPPC-direktivet (96/61):Hovedprincippet i direktivet er, at en række industrielle aktiviteter, som er nærmere specificeret idirektivets bilag I, ikke må etablere sig eller foretage udvidelser eller ændringer, før de har fået enmiljøgodkendelse. Ved denne forhåndsgodkendelse skal virksomhedens forurening vurderes samletog i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som helhed, og således atman ikke bare flytter rundt på problemerne. Godkendelsen skal omfatte emissionsgrænseværdier forforurenende stoffer, og emissionsgrænseværdierne skal baseres på, at virksomheden anvender denbedste tilgængelige teknik (BAT). Den danske godkendelsesordning for miljøgodkendelser8

indeholder krav, der sikrer at de virksomheder, der er omfattet af direktivet, også godkendes efterdirektivets principper.Direktivet er gennemført i Danmark med- Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (miljøbeskyttelsesloven)- Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed(godkendelsesbekendtgørelsen)- Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.- Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug.Forbrændingsdirektivet (2000/76):Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald fastsætter regler omindretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, herunderemissionsgrænseværdier, forbrændingsbetingelser og målemetoder. Direktivet er gennemført ibekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Bekendtgørelsen sikrer,at miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af anlæggenesmiljøgodkendelser.Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80)Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenendeemissioner fra store fyringsanlæg fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolvilkår for storefyringsanlæg. Direktivet er gennemført i bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 ombegrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelsen sikrer, atmiljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af en miljøgodkendelse.Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler – VOC-direktivet (1999/13)Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fraanvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-direktivet) forpligterDanmark til at begrænse luftforurening med flygtige organiske forbindelser. Direktivet skalmindske udslippet af flygtige organiske forbindelser ved at begrænse industriens anvendelse aforganiske opløsningsmidler. VOC-direktivet er gennemført med bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiskeopløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.Tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112)Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler forharmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrienmed henblik på at bringe den til ophør er gennemført ved bekendtgørelse nr. 832 af 15. oktober1993 om forbud mod tilførsel og udledning af affald fra titandioxidindustrien til offentligespildevandsanlæg, vandløb, søer eller havet.De to andre direktiver er ikke gennemført i Danmark, da vi ikke har denne type virksomhed iDanmark.Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget griber i et vist omfang ind i det gældende danske godkendelsessystem, og forslaget måforventes at skulle medføre følgende ændringer:- Udvidelse af listen over IPPC- virksomheder.- Flytning af en række affaldsbehandlende virksomheder og kraftvarmeproducerende anlægmellem 20-50MW fra det forenklede godkendelsessystem til bilag 1 på9

Forslaget griber i et vist omfang ind i de danske regler om grønne regnskaber. Forslaget harmuligvis også sammenhæng med den gældende jordforureningslov.Forslaget må antages at medføre, at følgende love og bekendtgørelser skal ændres:- Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af bekendtgørelse af lov ommiljøbeskyttelse.- Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.- Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed.- Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse virksomheders pligt til at udarbejdegrønne regnskaber- Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald- Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenendeemissioner fra store fyringsanlæg- Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiskeforbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg- Bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af- nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer ogturbiner.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen har ikke angivet de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget. Kommissionenhar koncentreret sig om en cost –benefit analyse på effekten af at stramme grænseværdierne forluftforurening fra store fyringsanlæg samt om at opgøre de administrative byrder og lettelser forerhvervslivet og medlemsstaterne. Andre økonomiske konsekvenser er forsøgt beskrevet i ImpactAssessment, men ikke i deres helhed. For alle typer af anlæg, som medtages som nye anlægstyperunder direktivet argumenter kommissionen med, at gevinsterne er større end omkostningerne. Manhar dog kun for energianlæg fra 20MW-50MW forsøgt at beregne nettogevinsterne underforskellige forudsætninger.Kommissionen angiver, at de samlede administrative lettelser til 105-255 mio. € pr. år som følge afdirektivforslaget samt en handlingsplan, som skal lette medlemslandenes administrative byrder. Detvil dog variere fra medlemsland til medlemsland. Det skal bemærkes, at selve direktivforslagetisoleret set vil øge de administrative byrder for medlemslandene.Kommissionen beregner, at der samlet vil kunne opnås en reduktion i de administrative byrder forvirksomheder og myndigheder på i alt 32 mio. € pr. år i EU ved at gennemføre forslaget om atanvende kombinerede miljøtilladelser og strømlining af rapportering.

Forslaget om at udvide antallet af virksomheder omfattet af direktivet øger de administrativeomkostninger for både virksomheder og myndigheder med knapt 20 mio. € pr. år, i alt 37 mio. € pr.år.Forslagets dele om øget indsats for implementering af IPPC-direktivet samt øget tilsyn mv.beregnes til i alt 40 mio. € pr. år i EU, heraf ventes de 14 mio. € at belaste erhvervene.Forslaget er koblet med en handlingsplan, der skal støtte medlemslandene i at reducere deadministrative byrder på miljøområdet. Kommissionen vurderer, at der på EU-niveau kan spares 25% eller 150-300 mio. € årligt i unødvendige administrative byrder. Endelig anfører Kommissionen,at en generel reduktion af erhvervenes administrative byrder på 25 % vil omsættes i en øgetvækstrate i EU-landene.Statsfinansielle konsekvenserForslaget forventes kun at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Det er dog ud fra enforventning om, at det danske differentierede tilsyn kan opretholdes, og at kravet om mere fleksibelrevurdering af virksomheder ikke vil ændre den samlede mængde revurderinger afmiljøgodkendelser over tid.StatenStaten vil få en engangsudgift til at ændre love og bekendtgørelser, som vurderes til 1 årsværk.Direktivforslagets omdrejningspunkt er at gøre BREF-dokumenterne mere bindende i forbindelsemed godkendelsesarbejdet. Indsatsen for at udarbejde og formidle BREF-dokumenterne har væretmeget nedprioriteret i Danmark i de seneste år. Der er behov for at styrke den centrale indsats forudarbejdelse og formidling af BREF-dokumenterne med 5 årsværk pr. år.KommunerneForslaget om atudvide antallet af virksomheder omfattetaf direktivet vurderes til at berøremaksimalt ca. 500 bestående virksomheder i DK. De pågældende virksomheder har alle i forvejenen godkendelse. Derfor vil de øgede administrative byrder, der primært indbefatter forudgåendeoffentlighed i forbindelse med revurdering eller en ny godkendelse, påhvile de kommunalemyndigheder. Det vurderes samlet til 3-4 mio. kr. i overgangsperioden på 4-5 år, indtil alle depågældende anlæg har fået en godkendelse efter IPPC-direktivet. Såfremt standardvilkår for deomfattede virksomheder kan videreføres evt. i modificeret form, vil det betyde, at ekstraudgifternefor godkendelsesmyndighederne vil kunne reduceres.Forslagets regler om revurdering af godkendelser senest 4 år efter der er kommet et nyt BREF-dokument vil medføre, at virksomheder inden for det samme listepunkt skal have deresgodkendelser revurderet inden for den samme periode. For husdyrbrug, som udgør den størstegruppe af danske IPPC-virksomheder, vil dette være en stor sagsmængde. Miljøstyrelsensudarbejdelse af BAT-standardvilkår for husdyrbrug, vil imidlertid gøre det nemmere forgodkendelsesmyndighederne at revurdere godkendelserne.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget lægger op til mindre øgede erhvervsadministrative omkostninger i form af øgetrapportering om overholdelse af vilkår i miljøgodkendelsen. Denne rapportering sker allerede i dagtil tilsynsmyndigheden i henhold til den enkelte miljøgodkendelse, men der lægges op til mindreudvidelser.

Kommissionen har angivet de administrative omkostninger til 8 timer svarende ca. 3.900 kr. pr.rapport.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Kommissionen har udarbejdet en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af dele afforslaget. Især forslaget om at skærpe grænseværdierne for store fyringsanlæg vil netto medføre enpositiv cost-benefit (7-128 mia.€ pr. år i EU).Cost -benefitrapporten for store fyringsanlæg angiver, at Danmark har NOx-reduktionsomkostninger på ca. 650 mio.kr. årligt i forhold til direktivets krav. Der er ingenreduktionsomkostninger til SO2og partikler, da Danmark allerede overholder de foreslåede krav.For at vurdere om Kommissionens rapport er dækkende for danske forhold, har COWI forMiljøstyrelsen vurderet de samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved strammere NOx-kravfor store fyringsanlæg (>50 MW indfyret brændsel) med udgangspunkt i data for de enkelte el- ogvarmeanlæg. Størrelsen af omkostninger og benefits er dog forbundet med stor usikkerhed på detforeliggende datagrundlag.COWI vurderer, at forslaget med stor usikkerhed vil bidrage til en selvstændig NOx-reduktion påomkring 1.700 tons NOx årligt fra 2016. Reduktionsomkostningerne er vurderet til ca. 40 mio. kr.årligt. Den gennemsnitlige enhedsreduktionsomkostning knyttet hertil er beregnet til omkring 23 kr.pr. kg. NOx ved benyttelse af såkaldte DeNOx-anlæg.Følsomhedsanalyser viser, at reduktionsomkostningerne varierer mellem 30-50 mio.kr. årligt ogbenefit mellem ca. 30-110 mio. kr. årligt. Benefit er værdisat ud fra EU’s CAFE-studie med enenhedsværdi på ca. 33 kr. pr. kg NOx baseret på værdien af tabt leveår. Der vil være en nettobenefitved at gennemføre de skærpede grænseværdier for NOxfor store fyringsanlæg i Danmark.Samlet set er konklusionen, at Kommissionens vurdering af årlige NOx-reduktionsomkostninger på650 mio.kr. for Danmark synes betydeligt overvurderet. Den udførte analyse - på det foreliggendegrundlag - peger på, at de reelle omkostninger snarere er 5-10 pct. heraf, nemlig i størrelsesordenen30-50 mio.kr årligt. Heri indgår ikke virkningen af en evt. NOxafgift. Der vil samlet set være ennettogevinst for Danmark ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for store fyringsanlæg, daisær reducerede emissioner i vores nabolande af SO2, partikler og NOxvil give en gevinst forDanmark.VirksomhederneDe økonomiske omkostninger til at udarbejde en baseline rapport for jord og grundvandstilstand forvisse virksomheder er ikke opgjort af Kommissionen. Dette kan dog være en betydeligengangsudgift for virksomheden. Det er vanskeligt at opgøre, hvad udgifterne vil være for danskevirksomheder, da det ikke er defineret, hvad tilstandsrapporten skal indeholde og da definitionen afhvilke virksomheder, der er omfattet, er uklar. Det tilsvarende gælder for analyseudgifter til denperiodiske jord og grundvandsmonitering mindst hver 7. år, som Kommissionen foreslår.Omkostninger til reduktion af NOx-udledning er som ovenfor nævnt overvurderet i Kommissionenscost-benefit rapport. COWI vurderer, at de reelle omkostninger for store fyringsanlæg er istørrelsesorden 30-50 mio.kr. årligt.Forslagets ændrede regler om revurdering af godkendelser kan medføre omkostninger forvirksomhederne, da reglerne kan medføre nye krav mindre end 8 år efter den seneste godkendelse,hvilket med visse undtagelser er den retsbeskyttelsesperiode, der gælder i dag.12

BorgerneDe økonomiske konsekvenser for borgerne vil ikke være mærkbare.Beskyttelsesniveau:Det forventes, at Kommissionens forslag – specielt de øgede krav til reduktion af emissionerne tilluft fra forbrændingsanlæg – vil have positive virkninger på miljøet i Danmark. En væsentlig del afdenne effekt vil komme via reducerede emissioner i vore nabolande.6. HøringRammenotatet har været udsendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for miljø med frist til den6. marts 2008. Der er indkommet følgende bemærkninger:Dansk Industri, OFR og Bryggeriforeningen understreger, at bindende BAT-noter ikke må medføre,at myndighederne pålægger virksomhederne at anvende en bestemt teknologi. Der bør fortsat væremetodefrihed.Dansk Industri og Bryggeriforeningen understreger, at det er afgørende for virksomhederne, atvirksomhederne kan foretage investeringer og afskrivninger i tillid til en langsigtet tidshorisont.Hvis virksomhederne risikerer nye eller skærpede krav med kort varsel eller hyppige ændringer, vildet i sig selv medføre en tilbageholdenhed med at foretage større og langsigtede investering.DAKOFA og Landbrugsrådet ønsker præciseret i indstillingen, at BREF-dokumenterne får en sådanudformning, at de bliver operationelle for virksomhederne og godkendelsesmyndighederne.Endvidere ønsker Landbrugsrådet, at det tydeliggøres, at BREF’erne udarbejdes i et samarbejdemellem industri og myndigheder.Affald danmark udtrykker bekymring over selve den juridiske procedure for vedtagelse af BREF-dokumenterne og anmoder om, at Regeringen lægger vægt på, at bindende bestemmelser bør væregenstand for en demokratisk kontrolmekanisme.Landbrugsraadet udtrykker forbehold overfor at medtage kvægbrug som aktivitet under direktivet.Dansk landbrug og Landbrugsraadet har den 14. oktober 2008 meddelt, at de støtter, at kvægbrugmedtages under direktivet. Endvidere mener Landbrugsraadet, at Regeringen bør fokusere på deadministrative byrder, der er forbundet med, at virksomhederne hvert år skal rapportere, om delever op til BAT.

PI støtter som udgangspunkt intentionerne om at forenkle eksisterende regler og sikre en bedreimplementering af BAT og håndhævelse af reglerne i alle medlemslande. PI mener dog, at forslagetvil betyde stramninger i forhold til det danske godkendelsessystem og dermed betyde ekstraadministrative og økonomiske byrder for virksomhederne. PI opfordrer derfor den danske regeringtil at arbejde videre med forslaget ud fra den forudsætning, at det veletablerede danskegodkendelsessystem kan fastholdes.DI støtter Kommissionens ønske om at styrke implementeringen af IPPC-reglerne i andremedlemslande ud fra det synspunkt, at det er helt uacceptabelt, at 50 % af de europæiske IPPC-virksomheder endnu ikke er godkendt, mens Danmark ligger helt i front med flest miljøgodkendtevirksomheder. DI konstaterer, at forslaget bringer EU på omgangshøjde med Danmark, menunderstreger samtidig, at Dansk Industris tilslutning til forslaget er betinget af, at reglerne rentfaktisk gennemføres og håndhæves i de øvrige EU-lande. DI kan således ikke støtte, at der stillesendnu skrappere krav, som risikerer kun at blive fuldt gennemført i lande som Danmark, der iforvejen er længst fremme med gennemførelsen. DI mener i øvrigt ikke, at der med styrkelsen afIPPC-direktivet er brug for de 6 sektordirektiver, som derfor foreslås ophævet med henblik på enyderligere forenkling af reglerne. DI tilslutter endvidere intentionen om at forenkle de eksisterenderegler, men mener ikke, at forslaget i sig selv medfører administrative lettelser for virksomhederne,snarere tværtimod.DE støtter Kommissionen i, at bedre styring af emissionerne fra europæiske IPPC-anlæg kanbidrage til, at målet om bedre luftkvalitet i Europa lettere nås. Dansk Energi er imidlertid ikke enig ihovedfilosofien i forslaget om at gøre BREF-dokumenterne mere bindende.EN støtter forslaget, men med det forbehold, at en lang række problemer omkring udarbejdelsen afnæste generation af BREF-er skal løses.LR og DL støtter intentionerne i forslaget om at forenkle og afbureaukratisere reglerne, men menerat der ikke bør pålægges europæiske virksomheder så store krav, at det skader konkurrenceevnen iforhold til resten af verden. Trods de gode intentioner mener LR og DL, at forslaget burde lægge optil højere grad af forenkling end tilfældet er.AD og OFR støtter Kommissionens intentioner om at sikre en mere ensartet implementering af degældende direktiver, men sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om reduktionen af retsakter i sig selvbidrager til en bedre lovgivning. AD frygter snarere, at en så omfattende retsakt vil hæmme denteknologiske udvikling, fordi senere ændringer af direktivet er meget tidskrævende.BF afviser forslaget med den begrundelse, at en sammenskrivning af 7 direktiver til ét ikke ses somen fordel i sig selv, ligesom der heller ikke ses nogen forenklinger eller lettelser for erhvervslivet iforslaget.Ad A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.DI støtter forslaget om at styrke BAT-princippet under forudsætning af, at BREF-dokumenterne fåren bedre kvalitet, og at den individuelle vurdering af godkendelsesvilkårene for den enkeltevirksomhed ikke svækkes.LR, DL og BF afviser forslaget om at styrke BREF-dokumenternes status, dels fordi virkelighedener mere kompleks end hvad der kan sammenfattes i BREF-dokumentet – flere af BREF-erne er idag meget omfangsrige og derfor meget uoverskuelige -, dels fordi BREF-dokumenterne som merebindende dokumenter modvirker den teknologiske udvikling.14

KL afviser også forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, og mener, at det bør fastholdes, atmyndighederne har mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold, ikke mindst fordiBREF-dokumenterne ikke kan være tilpasset forholdene i alle lande.LR og DL påpeger endvidere, at der flere steder i forslaget er fjernet gældende tekst om, at der vedfastsættelsen af BAT skal tages hensyn til økonomi og den sandsynlige miljøeffekt.BF afviser den foreslåede procedure for vedtagelse af BREF-dokumenterne, hvor Kommissionenselv rent administrativt kan vedtage og opdatere dokumenterne.AD, FT, DA og DE afviser Kommissionens forslag om at tillægge BREF-dokumenterne bindendekarakter. Afvisningen begrundes bl.a. med, at BREF-dokumenternes referenceniveauer, dvs. deniveauer, der kan opnås ved anvendelse BAT, vil blive anvendt som emissionsgrænseværdier,hvilket vil medføre risiko for overskridelser af udledningskravene med deraf følgende krav om, atdriften skal lukke ned, også i tilfælde hvor problemet kunne løses uden nedlukning.EN afviser umiddelbart at gøre BREF-dokumenterne bindende, medmindre en lang række forholdtydeliggøres, herunder, at det præciseres i direktivforslaget, at BREF-dokumenterne skal forsynesmed standardiserede målemetoder.Ad B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.DFV støtter forslaget om skærpede krav for anlæg over 50 MW, da de gælder alle anlæg i EU.DE og DFV afviser forslaget om, at de gældende regler om, at anlæg, der kan benytte en fællesskorsten, regnes som et enkelt anlæg, udvides til også at omfatte eksisterende anlæg. Desudenafvises forslaget om, at små fyringsanlæg med fælles skorstensføring fremover skal matche sammeemissionskrav som de store og højeffektive forbrændingskedler.DE ønsker endvidere lempelser i grænseværdierne for NOXfor halmfyrede kedler oghjælpedampkedler, da disse ikke umiddelbart kan opgraderes med de-NOx-anlæg.Ad C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.DA støtter muligheden for at lempe målekravene under visse betingelser. Endvidere anføres, atbetydningen af ændrede værdier til beregning af grænseværdier for medforbrændingsanlægssamlede emission bør vurderes i forhold til intentionerne om øget medforbrænding af affald påkulfyrede kraftværker.Ad D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.DØR støtter forslaget om at udvide listen, men ønsker herudover, at kvægbrug og minkfarme af envis størrelse skal omfattes af direktivet. Det skyldes, at visse kvægbrug og minkfarme udleder mereammoniak end de svine- og fjerkræbrug, som er omfattet af direktivet.AD og DA støtter udvidelsen af listen med flere affaldsbehandlende anlæg.DFV støtter udvidelsen af listen med energianlæg mellem 20-50 MW under forudsætning af, atdisse anlæg får lempeligere miljøkrav end BAT, da disse anlæg ikke vil kunne leve op til sammekrav som anlæg større end 50 MW. Anlæggene anvendes normalt kun som reserve- ogspidslastanlæg og har derfor begrænset drift, men de er væsentlige i forhold til det samlede billedeaf miljøeffektiv varmeproduktion i Danmark.

BF, DL og LR afviser forslaget om at inddrage energianlæg mellem 20-50 MW, fordi forslagetinddrager visse bryggerier og malterier, som i dag er omfattet af det forenklede godkendelsessystemog gartnerier med decentrale kraftvarmeværker under IPPC-reglerne.DL afviser endvidere forslaget om at reducere grænsen for, hvornår fjerkræproduktion er omfattet.KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den mådegodkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiskekonsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelseri stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher.Ad E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.DL, LR, BF, DE, OFR og AD afviser forslaget om, at godkendelsesbetingelserne skal tages op tilfornyet overvejelse inden 4 år efter offentliggørelsen af et nyt eller revideret BREF-dokument, ogforeslår i stedet, at forslaget justeres, således at den danske retsbeskyttelse på 8 år bibeholdes.DI påpeger, at forudsætningen for at udvikle BREF-dokumenterne dynamisk er, at de gælder vednyanlæg og efter en konkret vurdering for større anlægsændringer eller udvidelser, men ikke forbestående anlæg, som lever op til BAT-niveauet på anlægstidspunktet.KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer ogprogrammer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilketmå kompenseres kommunerne økonomisk.Ad F. Krav til kortlægning af jordforureningBF, PI, DI, OFR, LR og DL afviser både forslaget om udarbejdelse af en tilstandsrapport (baselinerapport) for jord og grundvand for nye og eksisterende virksomheder, som håndterer farlige stoffer,samt de periodiske målinger. DI anfører bl.a., at forslaget næppe har hjemmel i EU-traktaten, at detvil være uden miljøeffekt, og at det vil flytte virksomhedernes ressourcer fra miljøbeskyttelse tilformålsløse jordforureningsundersøgelser. Endvidere anføres, at alle relevante industrigrunde iDanmark allerede er jordforureningskortlagt på vidensniveau 1 og 2.DI foreslår, at reglerne fjernes fra forslaget, eller at der som minimum åbnes mulighed for at fravigedem ved at etablere tilsvarende beskyttelse i nationale regler. DL foreslår, at det specielt for denprimære landbrugssektor præciseres, at dyrkningsfladen ikke er omfattet af reglerne om baselinerapport og periodiske målinger.Ad G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.PI er betænkelige ved forslaget om, at virksomhederne årligt skal rapportere om overholdelse afsamtlige godkendelsesvilkår, herunder BAT, idet forslaget opfattes som en stramning og ekstrabyrde for virksomhederne. Desuden vil det kunne modarbejde det danske arbejde med at forenklebl.a. de grønne regnskaber.AD, DL og LR afviser kravet om, at virksomheden årligt skal rapportere, om de lever op til BAT.AD fremhæver især affaldsforbrændingsanlæg, idet netop disse anlæg på trods af positive bidrag tilintegrerede affaldshåndteringssystemer mødes af stor modstand i mange medlemsstater.Ad H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsynBF afviser forslaget om, at tilsynsrapporter skal offentliggøres, da rapporterne kan indeholdekonkurrencefølsomme oplysninger.16

PE afviser forslaget om, at der skal gennemføres et fysisk tilsyn på virksomhederne hver 12. månedmed henvisning til, at det strider mod det differentierede tilsyn.Ad I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.DI støtter forslaget om at fremme brugen af generelle regler/ standardvilkår som supplement tilgodkendelsen og ser det som en klar mulighed for at forenkle de danske godkendelser yderligere.Ad J. Innovative teknologier fremmesIngen bemærkninger hertil.Ad K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrugLR og DL støtter forslaget om, at medlemsstaterne kan vælge at lade det dyrkede areal, hvor derudspredes husdyrgødning, der er produceret på et IPPC-husdyrbrug, være reguleret af generelleregler.Ad L. Komité-procedureKL og DI finder det bekymrende, at direktivforslaget giver kommissionen en lang rækkebemyndigelser til at udfylde væsentlige punkter i direktivet gennem kommitologiproceduren. KL ogDI finder en række af disse beføjelser unødvendige og finder ikke, at proceduren sikrer, atvæsentlige interessenter får mulighed for at bidrage til, at reglerne kan fungere i praksis.AD afviser forslaget om, at kriterier for fravigelse af BAT fastlægges gennem kommitologi.Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2008 hvor der fremkom følgendebemærkninger:Energi & Olieforum (tidl. Oliebranchens Fællesråd) bemærkede til "Forslagets økonomiske ogerhvervsadministrative konsekvenser", at Kommissionen var lidt optimistiske i dens beregningersamt under de "Samfundsøkonomiske konsekvenser", at der ville være store udgifter i forbindelsemed løbende monitorering.Dansk Energi bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at i forbindelse medartikel 16.3 er det vigtigt både at have en top og bund i forhold til intervaller for emissionsnivauer iBREF-dokumenter.Danmark skal lægge op til fleksibilitet i relation til den årlige driftstid for fyringsanlæg.Danmark skal arbejde for, at virksomhederne er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8år.Det Økologiske Råd bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at pelsdyrfarmeburde inddrages under direktivet.Dansk Landbrug bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at de ikke ønskede athusdyrbrug blev inddraget.KL deltog ikke i mødet i specialudvalget men fremsendte følgende skriftlige kommentarer:KL afviser forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, da tilsynsmyndigheden bør havemulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold. BREF-noterne kan ikke være tilpasset17

forholdene i samtlige lande. Dette problem kunne delvist imødekommes ved at trække på lokalemyndigheders kompetencer, under udarbejdelsen af BREF-noterne.KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den mådegodkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiskekonsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelseri stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher. KL forventer, at der vil blive tagethøjde for kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger.KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer ogprogrammer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilketmå kompenseres kommunerne økonomisk. KL forventer, at der vil blive taget højde forkommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger. KL er enig i regeringensønske om tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.KL er enig i regeringens bekymringer i forhold til anvendelsen af komitéprocedurer. KL finder detbekymrende, at forslaget om at anvende komitologi til at fastsætte en lang række kriterier, giverkommissionen omfattende bemyndigelse til at udfylde væsentlige punkter i direktivet. Denneprocedure vil placere politikere og lokale myndigheder på sidelinjen, og giver anledning tilbekymring i forhold til eventuelle beslutningers gennemsigtighed.Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 12. november 2008 hvor der fremkom følgendebemærkninger:Formanden oplyste, at notatet blot var opdateret i forhold til sidste møde i specialudvalget.Dansk Landbrug spurgte hvorvidt, der kommer barrierer omkring afbrænding af husdyraffald.Hertil svarede Miljøstyrelsen, at husdyrgødning fortsat er defineret som affald. Afbrænding afhusdyrgødning skal følge reglerne i affaldsforbrændingsdirektivet. Forslaget til IPPC givermuligheder for at lempe målekravene ved affaldsforbrænding under særlige betingelser, og detstøtter Danmark og ser gerne denne mulighed udvidet.Danmarks Naturfredningsforening spurgte hvilke ændringer i husdyrlovgivningen, der skulle skesom følge af forslaget. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der vil komme en diffentiering i kravene tilfjærkræ i lyset af de forskellige fjærkrætyper laver forskellig mængde gødning. Dette kan medførejusteringer i Danmark.Videre spurgte Danmarks Naturfredningsforening, hvad Regeringen mente med, at vil have fokuspå at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der er flereekspler på administrative byrder for erhvervslivet, som ikke giver noget miljø. Formandensupplerede ved at bemærke, at Regeringen generelt ikke støtter administrative byrder, hvis der ikkeer en fornuftig miljømæssig begrundelse.Energi og Olieforum påpegede, at en af bevæggrundene for at ændre direktivet har været, at visseMedlemsstater har haft svært ved at overholde direktivets krav, og spurgte herefter, hvordan manville sikre, at de Medlemsstater, som allerede har problemer med det nuværende direktiv, kommerpå niveau i det nye direktiv, som indfører nye opstramninger. Til dette oplyste formanden, at hvisBREF-dokumenterne gøres bindende får man et stærkere håndhævelseshåndtag. Miljøstyrelsensvarede, at det kan diskuteres om det hjælper at sammenskrive 7 direktiver til 1 nyt, dasammenskrivningen ikke i sig selv ændrer selve implementeringen. Det kan dog måske gøre18

reguleringen mere overskuelig. Videre svarede Miljøstyrelsen, at der i dag gøres meget for atforbedre implementeringen. Visse lande er under opsyn og der skal løbende indrapporteres om,hvor langt landene er i forhold til implementeringen.DAKOFA spurgte hvordan man så på Europa-Parlamentets tanker om at indføre minimumsgrænserpå BAT. Miljøstyrelsen oplyste, at man var i tænkeboks. Spørgsmålet er om man skal have etdynamisk system, eller om man ved at fastsætte minimumsgrænser, skal få bunden med.Herudover har DANVA afgivet skriftlige kommentarer - herunder har DANVA medsendtbaggrundsmateriale.DANVA påpeger, at direktivets definition af nye anvendelsesområder kan rejse tvivl om hvorvidtkommunale renseanlæg er inkluderet under IPPC direktivets anvendelsesområde, idet listen overIPPC virksomheder udvides med bla.anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiskebehandlingsanlæg, fysisk/kemiske behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg tilforbehandling af affald til medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot):Kommunalerenseanlæg har enheder til både biologisk behandling og fysisk-kemisk behandling af slam.DANVA påpeger endvidere, at kommunale renseanlæg er ikke industrivirksomhed og er ikke i dagreguleret under IPPC direktivet. Inkludering af kommunale renseanlæg eller dele af de kommunalerenseanlægs renseenheder, vil resultere i en betydelig ekstra administrativ byrde og i nogle tilfældestore anlægsinvesteringer for danske kommunale renseanlæg. Renseanlæg er allerede reguleretunder Byspildevandsdirektivet og Miljøbeskyttelsesloven.DANVA oplyser, at de gennem foreningens Europæiske brancheforening, EUREAU har arbejdet påat få tydeliggjort, at kommunale renseanlæg ikke er inkluderet under direktivets anvendelsesområdefsva. de biologiske slambehandlingsenheder, idet dette ikke fremgår på tilstrækkelig vis.Miljøstyrelsen kan oplyse, at problemstillingen er blevet rejst i Rådets arbejdsgruppe og vil blivehåndteret der.Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 4. februar 2009, hvor der fremkom følgendebemærkninger:DI erklærede vedrørende EU-Parlamentets miljøudvalgs forslag om European Safety Net, at manvar tilfreds og enig i den danske holdning. DI lagde dog i den forbindelse vægt på, at en sådanordning ikke blev for bureaukratisk.DN henviste vedrørende BREF-dokumenterne til, at visse dele af industrien var skeptisk over for atbidrage med informationer til disse, hvilket kunne være et problem. Miljøstyrelsens ekspert svaredehertil, at BREF-dokumenterne skal gøres skarpere mht. fx målekrav og hvad der er omfattet, ognævnte at der for de eksisterende BREF-dokumenter har været tvivl om, hvad der har været lagt tilgrund for dokumenterne.Dansk Energi erklærede sig også positiv over for European Safety Net, men nævnte at man varskeptisk over for brugen af komitologi i forbindelse hermed. Dansk Energi påpegede desuden iforbindelse hermed, at dansk holdning vedrørende BREF-dokumenterne burde skærpes, således, atder blev lagt "afgørende vægt” herpå.Dansk Energi påpegede endvidere mht. store forbrændingsanlæg og forhandlingerne omimplementeringsfristen herfor, at dansk holdning bør være implementering i 2016.

Formanden bemærkede hertil, at kompromisset formentlig ville blive år 2020. Mht. dansk holdningvedrørende BREF-dokumenterne udtrykte formanden bekymring over at skærpe holdningen i denretning, men at holdningen kunne ændres til "lægger særlig vægt på". Dansk Energi udtryktetilfredshed hermed.Landbrugsraadet udtrykte bekymring over, hvorvidt der ville blive tale om laveste fællesnævner iforbindelse med BAT og BREF-dokumenterne. Desuden gjorde Landbrugsraadet opmærksom på, atFolketinget pt. behandlede et lovforslag om grønne regnskaber.Energi- og Olieforum støttede op om dansk holdning til BAT og BREF-dokumenterne, menudtrykte bekymring over, at syd- og centraleuropæsike medlemslande igen ville være bagud iforhold til Nordeuropa i implementeringen.Formanden påpegede hertil, at vurderingen af, hvorvidt medlemslandene overholder deresimplementeringsforpligtelser, er op til Kommissionen. Miljøstyrelsens ekspert nævnte i denneforbindelse, at der var tvivl om bundetheden af BAT og BREF i forslaget, men at Kommissionen tilnæste forhandlingsmøde ville fremlægge et papir med en nærmere gennemgang af graden afforpligtelserne i forslaget. Formanden nævnte hertil, at det var hans opfattelse, at BAT og BREF-dokumenterne i udgangspunktet efter forslaget må anses som juridisk bindende, dog medundtagelsesmuligheder.Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 3. juni 2009, hvor der fremkom følgendebemærkninger:Landbrugsrådet nævnte, at kravet om revurdering af godkendelser og overholdelse af nye kravinden 4 år efter en ny BREF ville ophæve den danske fredningsregel på 8 år, og at der kunne opståproblemer i forhold til afskrivninger af investeringer, hvilket burde afspejles i rammenotatets afsnitom de økonomiske konsekvenser. Landbrugsrådet påpegede endvidere i forhold tilkonsekvensafsnittet om kommunerne, at det heri burde oplyses, at der kunne opstå risiko forophobning af sager hos kommunerne i forbindelse med revurdering af IPPC-godkendelser afhusdyrbrug, som udgør en stor del af de danske IPPC-virksomheder. Landbrugsrådet påpegededesuden, at rådet gerne så, at det i direktivet blev præciseret, at landbrugsarealer ikke skal væreomfattet af anvendelsesområdet. Endelig pegede Landbrugsrådet på, at det formentligt var en fejl, athusdyrbrug i afsnittet om de erhvervsadministrative konsekvenser er omtalt som nye IPPC-virksomheder.Herudover har DANVA afgivet skriftlige kommentarer. DANVA har tillige medsendt tidligerefremsendt baggrundsmateriale.DANVA henviser til sine tidligere fremsendte bemærkninger og foreslår samtidig en yderligerespecificering ift. biologiske behandlingsanlæg og fysisk/kemiske behandlingsanlæg (under direktiv91/271, byspildevandsdirektivet), således at disse kun er inkluderet under direktivetsanvendelsesområde, når der alene er tale om bortskaffelsesoperationer. DANVA påpeger, at debiologiske behandlingsenheder til slam på kommunale renseanlæg er en integreret del afrenseanlægget og har det ene almennyttige formål for øje at rense spildevand. Det er DANVA’sopfattelse, at direktivets Annex 1, 6.10 ikke på tilstrækkelig vis udelukker kommunale renseanlægfsva. de biologiske slambehandlingsenheder (under byspildevandsdirektivet), når der sammenholdesmed direktivets Annex 1, 5.3. DANVA støtter derfor en ændring til Annex 1, 5.3, der eksplicitekskluderer aktiviteter omfattet af byspildevandsdirektivet.

7. ForhandlingssituationenDer er afholdt en række arbejdsgruppemøder i Rådet om forslaget. Formandskabet har valgt atgennemgå forslaget tematisk og har derfor opdelt forslaget i 7 emneområder, hvor de tilhørendeartikler er blevet gennemgået.På Rådsmødet 4. -5. december 2008 fremlagde Rådet en fremskridtsrapport, som gav anledning tilkommentarer/diskussion. Nogle medlemsstater nævnte, at de var imod den styrkede rolle afBREFerne, flere efterspurgte yderligere fleksibilitet i Kommissionens forslag, og flereproblematiserede de skærpede grænseværdier og de skærpede krav til store anlæg. Flere efterlysteendvidere en længere implementeringsfrist for eksisterende store fyringsanlæg. Andre bakkede opom Kommissionens forslag på de forskellige områder.På rådsmødet d. 2. marts 2009 var forslaget til politisk drøftelse. Denne gav et mere positivt indtrykaf medlemsstaternes holdning til direktivforslaget end kommentarerne på rådsmødet i december2008. Et flertal af medlemslandene støttede BREF-dokumenternes styrkede rolle. Noglemedlemsstater problematiserede manglende oversættelser af BREF samt vedtagelsesproceduren forBREF’erne, ligesom en række medlemsstater pointerede, at BREF’ernes styrkede rolle forudsætter,at kvaliteten af BREF øges. Mange medlemsstater ønskede dog en fleksibilitet for medlemsstaternetil i konkrete godkendelser at lave undtagelser fra de beskrevne emissionsniveauer i BREF’erne.Rådet var generelt forbeholden eller skeptisk overfor øget fastsættelse af minimumskrav.Mht. store fyringsanlæg støttede en del lande Kommissionens forslag, mens andre ønskede atudskyde ikrafttrædelsen af de nye krav til eksisterende anlæg til 2020, og et flertal støttedeundtagelser i en overgangsperiode for eksisterende anlæg indtil 2020. Et flertal af medlemsstaterstøttede ikke inddragelse af fyringsanlæg mellem 20-50 MW i anvendelsesområdet.Formandskabet har efterfølgende i rådsarbejdsgruppen foreslået, at den del af BREF-dokumenterne,der vedrører emissionsniveauer svarende til bedst tilgængelig teknik, skal vedtages via en komité-procedure (forskriftsprocedure med kontrol). Dette for at imødekomme kritikken afvedtagelsesproceduren for BREF’erne, som i dag vedtages af Kommissionen, og for sikre øgetopbakning til mere bindende BREF-konklusioner vedrørende emissionsniveauer.Der har desuden været løbende drøftelser af bestemmelsen om muligheden for undtagelser fra disseemissionsniveauer, som nogle lande ønsker at stramme op og andre ønsker at gøre mere fleksibel.I forhold til de store fyringsanlæg har formandskabet udarbejdet et kompromisforslag, derindebærer en vis fleksibilitet for eksisterende anlæg ved:

Derimod foreslås, at udvidelsen af anvendelsesområdet med energianlæg på 20-50 MW ændres til,at Kommissionen inden udgangen af 2012 skal vurdere behovet for regulering af luftudledningernefra disse anlæg.Hvad angår kravene til jord- og grundvandsundersøgelser er nogle lande kritiske overfor kravet om”baseline report” og periodisk monitering af jord og grundvand på alle virksomheder, der håndtererfarlige stoffer. En række lande er imidlertid grundlæggende enige i konceptet i Kommissionensoprindelige forslag.Desuden kan det nævnes, at formandskabet under forhandlingerne har udfoldet forslagetsbestemmelser vedrørende forebyggelse af uheld og begrænsning af følgerne af uheld.Formandskabets forslag indebærer bl.a., at medlemslandene skal sikre, at operatøren øjeblikkeligtbegrænser de miljømæssige konsekvenser og forebygger yderligere uheld og hændelser samt at denkompetente myndighed kræver, at operatøren foretager yderligere relevante tiltag, der efter denkompetente myndigheds opfattelse er nødvendige for at begrænse de miljømæssige konsekvenserog forebygge yderligereuheld og hændelser. Disse bestemmelser omfatter flere forureninger end demiljøskader, der er omfattet af miljøansvarsdirektivet, og bestemmelserne indeholder ikke(eksplicit) de undtagelser, der gælder efter miljøansvarsdirektivet om f.eks. ”forcemajeure”situationer. ”Regeringen har anmodet Kommissionen og formandskabet om at afklare blandt andetforholdet til miljøansvarsdirektivets regler samt de foreslåede reglers rækkevidde.I forhold til husdyrbrug indeholdt Kommissionens oprindelige forslag en bestemmelse om, atspredning af husdyrgødning uden for anlægsområdet også var omfattet af direktivets bestemmelserom fastsættelse af vilkår i godkendelsen på basis af BAT, dog med en mulighed for at fastsættedisse krav i andre foranstaltninger end en godkendelse. Pga. modstand fra nogle lande er dennebestemmelse nu udtaget af direktivet og erstattet af en bestemmelse om at Kommissionen indenudgangen af 2012 skal vurdere behovet for regulering på området.8. Regeringens generelle foreløbige holdning

Generelt

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, især de elementer der sikrer et højere miljø-og sundhedsbeskyttelsesniveau i EU. Regeringen er enig i behovet for en forenkling af dedirektiver, der vedrører industrielle udledninger, herunder IPPC-direktivet, og at området børstrammes op, således at der er lige konkurrencevilkår i hele EU. Regeringen har dog vanskeligt vedat finde de administrative forenklinger i direktivforslaget i forhold til Danmark, og Regeringen vilderfor i forhandlingerne have stor fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.Regeringen kan overordnet støtte hovedprincipperne i forslaget:Regeringen er generelt positiv over for forslaget om at styrke BREF-dokumenterne anvendelse, derbl.a. har til hensigt at tvinge alle medlemslande til at anvende BREF-dokumenterne. Regeringen harnoteret sig, at Kommissionen vil iværksætte en handlingsplan for perioden 2008-2010, hvor der vilblive sat ekstra pres på medlemslandene for at leve op til det nuværende IPPC-direktiv.Regeringen har noteret sig, at visse dele af industrien er så skeptiske over for forslaget om, atBREF-dokumenterne skal gøres bindende, at de overvejer ikke længere at ville bidrage medinformationer om BAT til Kommissionens BAT-bureau i Sevilla. Desuden problematiseresproceduren for vedtagelsen af BREF-dokumenterne. Regeringen mener imidlertid, at BREF-ernefortsat er omdrejningspunktet for virkeliggørelsen af IPPC-direktivets intentioner, idet BREF-erneindeholder en helt unik og opdateret information om BAT og dertil associerede referenceniveauer.22

Oplysningerne udgør udover dokumenternes værdi som informationskilde i EU en meget væsentligkilde til information for lande udenfor EU. Det er derfor vigtigt at fortsætte dette uvurderligearbejde med at udarbejde og vedligeholde BREF-dokumenterne.Regeringen har tillid til Sevilla-processen og forventer, at BREF-dokumenterne vil få en højerekvalitet end de har i dag. Regeringen ser det som en udfordring for Miljøministeriet at bidrage tilarbejdet med at udarbejde BREF-dokumenter i Sevilla. Med de statslige miljøcentresspidskompetencer som godkendende myndigheder for de mest forurenende IPPC-virksomheder påindustriområdet vil det være helt naturligt, at centrene sammen med Miljøstyrelsen får enfremtrædende rolle som aktører i Sevilla-arbejdet.Regeringen deler visse dele af industriens bekymring for, at BREF-dokumenterne vil blive anvendtpå en sådan måde, at virksomhederne regelmæssigt vil overskride grænseværdierne med deraffølgende krav om nedlukning af anlæggene. Regeringen mener derfor, at en afgørende forudsætningfor, at BREF-dokumenterne i praksis kan anvendes som bindende dokumenter er, at 2. generation afBREF-dokumenterne får en sådan udformning, at de bliver operationelle for virksomheder oggodkendelsesmyndigheder, og at det afklares, hvilke emissionsgrænseværdier, der skal anvendes,når der er angivet intervaller for emissionsniveauer i et BREF-dokument. Desuden skal det afklares,hvordan en virksomhed, der er omfattet af flere BREF-dokumenter, skal håndteres.Regeringen kan støtte formandskabets forslag om vedtagelse af den del af BREF-dokumenterne, dervedrører emissionsniveauer svarende til bedst tilgængelig teknik via en komité-procedure(forskriftsprocedure med kontrol). Dette vil i forhold til den nuværende situation, hvor BREF’ernevedtages af Kommissionen, give øget indflydelse til medlemslandene. Regeringen finder det ikkeoperativt at benytte fælles beslutningstagen på dette område, da det ville indebære forhandlinger afnye direktiver for hver enkelt virksomhedskategori, hvilket væsentligt ville forsinke indførelsen afskærpede grænseværdier på basis af ny teknologi.Regeringen kan endvidere støtte de foreslåede skærpede minimumskrav til emissioner fra storefyringsanlæg, da det har betydelige miljø- og sundhedsmæssige fordele at nedsætte luftforureningenfor disse anlæg på EU niveau. Det giver medlemsstaterne et redskab til at opnå målene i dentematiske strategi for luftforurening. Regeringen lægger derfor vægt på dette element i forslagetbevares.Regeringen kan også støtte en fremrykning af fristen for, hvornår nye anlæg skal overholde deskærpede krav. Som led i et samlet tilfredsstillende kompromis kan regeringen acceptere en visfleksibilitet i forhold til tidspunktet for indførelse af de skærpede udledningskrav til eksisterendestore fyringsanlæg, men kan ikke støtte forringelser i forhold til kravene i det nugældende direktiv.Regeringen arbejder for mindst mulige forringelser af Kommissionens forslag til krav til storefyringsanlæg. Som led i et samlet tilfredsstillende kompromis kan regeringen desuden acceptere, atudvidelsen af anvendelsesområdet med energianlæg på 20-50 MW erstattes af en bestemmelse om,at Kommissionen inden udgangen af 2012 skal vurdere behovet for regulering af luftudledningernefra disse anlæg.Regeringen kan endvidere støtte, at anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpedeminimumskrav til luftforurening. Regeringen er også positiv over for muligheden for at lempemålekravene for affaldsforbrændingsanlæg under visse betingelser, da det vil reducere anlæggenesudgifter til målinger, og da det er miljømæssigt ubetænkeligt.

Regeringen finder, at forslaget fra Parlamentets miljøudvalg om at indføre et "sikkerhedsnet" i formaf minimumskrav for alle listepunkter som supplement til BREF-dokumenterne, kan bidrage til atsikre et miljømæssigt minimumsniveau i alle lande og alle brancher, hvilket også vil give mere ligekonkurrencevilkår. Regeringen mener imidlertid, at det er vigtigt, at der netop kun bliver tale om et"sikkerhedsnet". Regeringen lægger særlig vægt på, at hovedreglen fortsat bør være, atgodkendelsesvilkår skal baseres på BAT ud fra BREF-dokumenterne, og at der kun kan afviges fradisse i særlige nærmere specificerede tilfælde. Det bør således kun være i disse undtagelsestilfælde,at minimumskravene bliver relevante.Regeringen arbejder for en opstramning af bestemmelsen om muligheden for undtagelser fraemissionsniveauerne baseret på BAT.Regeringen har støttet bestemmelsen om at spredning af husdyrgødning uden for anlægsområdetskulle medtages i direktivet. Dette svarer til de danske regler for godkendelse af husdyrbrug, ogsikrer, at der ses samlet på husdyrbrugets miljøaspekter samt giver en mulighed for at inddragelokale miljøforhold i reguleringen af spredningen af husdyrgødning. Regeringen finder det uheldigtat bestemmelsen slettes, men kan acceptere dette, da de danske regler fortsat kan opretholdes, ogregeringen er positiv overfor review-bestemmelsen.Regeringen kan støtte, at IPPC direktivets anvendelsesområde udvides med visse aktiviteter, idetforslaget vil sikre mere ens konkurrencevilkår for danske virksomheder omfattet af forslaget ogdesuden fremme udvikling og ibrugtagning af ny teknologi. Alle de nye virksomhedstyper er iforvejen omfattet af det forenklede godkendelsessystem og flytter dermed til detgodkendelsessystem, som IPPC-virksomhederne er omfattet af. Enkelte af de nye virksomhedstyperer i dag omfattet af standardvilkår, men forslaget vil ikke være til hinder for, at eksisterendevirksomheder fortsat reguleres med standardvilkår. For så vidt angår husdyrbrug bør der doganlægges et højere ambitionsniveau, således at store kvægbrug også omfattes af IPPC-reglerne. IDanmark er dette allerede tilfældet som følge af reglerne i husdyrbrugsloven.Regeringen er opmærksom på, at forslagets definition af fyringsanlæg, herunder beregning afsamlet indfyret effekt især i forhold til nødanlæg og opstartsanlæg, skal præciseres underforhandlingerne. Endvidere skal præciseringen sikre større fleksibilitet, således at anvendelsen afhjælpekedler i opstarts- og nødsituationer ikke vil medføre meget store omkostninger udennævneværdig miljøeffekt. Ligeledes skal det under forhandlingerne præciseres, hvilke typer afforgasningsanlæg, som er omfattet af direktivet.Regeringen er positiv over for forslaget om at stramme op på proceduren omkring revurdering afeksisterende IPPC-virksomheder, men mener, at forslaget kan være i konflikt med den danskefredningsregel, hvorefter en virksomhed er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8 årefter modtagelsen af en miljøgodkendelse. Det er dog regeringens foreløbige vurdering, at antalletaf revurderinger samlet ses ikke vil øges, da BREF-dokumenter typisk revideres hvert 6.-8. år. Forat imødekomme industriens behov for rimelige afskrivningstider på allerede foretagne investeringerbør det præciseres i forslaget, hvornår virksomhederne skal opfylde nye krav i forbindelse medudgivelsen af nye eller reviderede BREF-dokumenter. Regeringen arbejder for, at der i BREF’ernekan fastsættes andre tidsfrister, hvis der er behov for dette.Regeringen støtter en bedre håndhævelse af miljøgodkendelser udstedt under IPPC-direktivet, ogderfor er en rapportering om anlæggets emissioner og oplysninger om overholdelse af vilkår vigtig,men Regeringen ser samtidig en udfordring i at få forslaget indarbejdet i de eksisterendeforhandlinger om den næste generation af grønne regnskaber, som pågår for tiden. Regeringen24

lægger vægt på, at denne rapportering udføres effektivt og samordnes med eksisterendeforpligtigelser f.eks. PRTR-forordningen. Endvidere bør rapporteringsforpligtigelsen samordnesmed den kommende revision af EMAS forordningen.Regeringen er positiv overfor stramningen i reglerne om tilsyn med virksomhederne i EU iforventning om, at tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.Regeringen lægger særlig vægt på, at det differentierede tilsyn kan opretholdes.Regeringen ser forslaget som et incitament til at supplere godkendelsen med standardvilkår forIPPC-virksomhederne. Forslaget ligger helt i tråd med det arbejde, som i øjeblikket pågår med atudarbejde standardvilkår for ikke-IPPC-virksomheder, og regeringen ser forslaget som en mulighedfor at overføre de gode erfaringer med standardvilkår til IPPC-virksomhederne. Regeringen kanderfor støtte forslaget.Generelt er regeringen enig i, at det er væsentligt at fremme udviklingen af ny teknologi og kanderfor støtte Kommissionens forslag hertil. Hele BAT-tankegangen er baseret på en dynamiskforbedring af miljøpræstationen. Det er derfor centralt, at der udvikles teknologi, der kan muliggøreen dynamisk stramning af BAT. Det er derfor fornuftigt at forpligte medlemslandede til en indsatsfor at fremme innovative teknologier. Dette gør Danmark allerede i form af regeringens indsats formiljøeffektiv teknologi.Regeringen stiller sig dog kritisk over for visse dele af forslaget:Regeringen af den opfattelse, at kravet om en tilstandsrapport for jord og grundvand går langtvidere end nødvendigt, når man sammenligner med de gældende danske jordforureningsregler. Medjordforureningslovens regler om kortlægning er der taget hånd om at få konstateret, på hvilkearealer, der er jordforurening, som truer miljø eller sundhed. Kortlægningen forventes at være slutca. med udgangen af 2016. Regeringen ser ikke et behov for her i slutningen af det storekortlægningsarbejde at introducere et krav om, at alle de omhandlede virksomheder, der håndtererfarlige stoffer, ved nyetablering eller revision af en gældende miljøgodkendelse skal foretage en ”nykortlægning” af jordforureningsforholdene. Oven i købet går den forlangte tilstandsrapport langtvidere end blot at få konstateret, om der er en forurening. P.t. er ca. 20.000 arealer kortlagt sommuligt forurenede (V1), og ca. 20.000 arealer er kortlagt som forurenede (V2). Denne kortlægninger ikke en egentlig beskrivelse af arealernes tilstand, som forudsat i direktivet. Afhængigt af, hvilkekrav tilstandsrapporten vil skulle opfylde, kan det blive særdeles dyrt at få lavet en tilstandsrapport.Regeringen mener, at indsatsen for at forebygge jord- og grundvandsforurening, skal koncentreresom at forebygge jordforurening, og at dette sker gennem vilkårene til miljøgodkendelserne oghåndhævelsen af disse. Den strategi har haft stor effekt i Danmark.Regeringen er endvidere skeptisk over for en obligatorisk forpligtigelse til periodisk monitorering afjord og grundvand på de omfattede anlæg. Den miljømæssige effekt vurderes at være ringe, menomkostningsfuld for virksomhederne. Regeringen mener, at indsatsen skal koncentreres påforebyggende tiltag vedrørende jord- og grundvandsforurening.Hvad angår bestemmelserne om forebyggelse af uheld og begrænsning af følgerne af uheld finderregeringen at miljøskader, som er omfattet af reglerne i miljøansvarsdirektivet, fortsat alene skalreguleres efter miljøansvarsdirektivets regler. Regeringen finder ikke, at der er behov forformandskabets tilføjelser til Kommissionens oprindelige forslag, og finder at disse vil skabe enuklar retstilstand. Regeringen ønsker derfor, at man går tilbage til Kommissionens oprindeligeforslag. Hvis der ikke kan opnås tilslutning hertil vil regeringen som alternativ lægge særlig vægtpå, at formandskabets forslag ændres, således at det for det første klart fremgår, at det ikke ændrer25

retstilstanden for miljøskader omfattet af miljøansvarsdirektivet. For det andet at forslaget kunomfatter pligt til at begrænse miljømæssige konsekvenser ved væsentlige uheld og hændelser, derfalder udenfor miljøansvarsdirektivets område, og hvor operatøren kan bebrejdes noget (dvs.culpaansvar). Endelig for det tredje, at der sker en præcisering i forhold til operatørens umiddelbarehandlepligter således, at de kan gennemføres inden for miljøbeskyttelseslovens nuværende regler påområdet.Regeringen finder den foreslåede omfattende anvendelse af komitéprocedurer problematisk. Detvurderes, at en række af de elementer, der foreslås underlagt komitéprocedure: 1) undtagelser forbrug af BAT ved miljøgodkendelser, 2) indhold af tilstandsrapport for jord og grundvand, 3)tilrettelæggelse af tilsyn, 4) medlemslandenes rapportering, er centrale elementer, der vedrører selvedirektivets anvendelsesområde og omkostninger i forbindelse med implementering. Det er derforvigtigt at sikre, at sådanne centrale elementer fastsættes under iagttagelse af den fællesbeslutningsprocedure.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDer er den 2. februar 2008 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg. Den 25. marts 2008er fremsendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg. Et samlenotat omforslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 10. oktober 2008.Endvidere er samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg forud formiljøministerens orientering om forslaget på møde i Folketingets Europaudvalg forud forMiljørådsmødet den 4. december 2008.Der er endvidere oversendt samlenotat om forslaget forud for Miljørådsmødet d. 2. marts 2009.

PUNKT 2Kommissionens Temastrategi for jordbundsbeskyttelse samt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden og ændring af direktiv 2004/35(direktiv om miljøansvar)KOM(2006)232- Fremskridtsrapport/evt. politisk enighedRevideret notat

Resumé

Kommissionen har den 25. september 2006 sendt en temastrategi om beskyttelse af jord til rådet.Kerneelementet i strategien er et forslag til jordrammedirektiv. Direktivforslaget fokuserer påmiljøproblemer som følge af jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold afsalte, jordpakning samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholderrammebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressourcefor naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.Forslaget var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 henblik på opnåelseaf politisk enighed, men blev stoppet af et blokerende mindretal. Det franske formandskabudarbejdede herefter udarbejdet et revideret forslag, der var sat på dagordenen ved Rådsmøde(miljø) d. 20. oktober 2008 til orientering fra formandskabet, eftersom forslaget endnu ikke havdeværet drøftet i arbejdsgruppen.Det nuværende tjekkiske formandskab har efterfølgende udarbejdet et revideret forslag, somindholdsmæssigt er et kompromis mellem det franske formandskabs forslag og det tidligereportugisiske formandskabs forslag. Forslaget har været behandlet på en rækkearbejdsgruppemøder og forventes sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 25. juni 2009 medhenblik på fremskridtsrapport/ evt. opnåelse af politisk enighed.Direktivforslaget beskrev oprindeligt et fælles metodisk grundlag for, at der i medlemslandeneopstilles nationale strategier til at imødegå en sådan forringelse af jordressourcen. Dvs.kortlægning af risikoområder for de pågældende forringelsesfaktorer efter ensartede kriterier ogudarbejdelse af indsatsprogrammer med risikoreduktionsmål samt tids- og finansieringsplan forindsatsen. Dette var med det reviderede franske kompromisforslag modificeret, således at deenkelte medlemsstater selv kunne fastsætte et ”passende” niveau for målsætning og rækkevidde afindsatsprogrammerne, ligesom de også i meget vid udstrækning selv kunne fastlægge det metodiskegrundlag, herunder også de tidsmæssige rammer for gennemførelsen. Dette er i det væsentligebibeholdt i det tjekkiske forslag.Direktivets forslag om jordforurening dækkes i stor udstrækning af den nuværendejordforureningslov. Der er dog forslag om en statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der harværet en potentielt forurenende aktivitet.Direktivets forslag om jorderosion, tab af organisk materiale m.v. vedrører problemområder, somikke har noget dramatisk omfang i Danmark, og vurderes ikke at give grundlag for ændring afdansk lovgivning. Afdækning af om det vil være nødvendigt at udpege risikoområder i Danmarkberor på en faglig analyse.

I forbindelse med forhandlingerne er forsuring tilføjet i kataloget over muligejordforringelsesprocesser, og kravet om statusrapport ved salg er udvidet til også at gælde ved enejers ændrede arealanvendelse.1. StatusKommissionen sendte den 25. september 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmeli TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren omfælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget forelå i dansk oversættelse den 23. oktober2006.Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2006.Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 ogEuropaudvalget den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.februar.Ligeledes har sagen været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12. december2007 og Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 med henblik på forhandlingsoplægforud for Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007.Forslaget var til politisk drøftelse den 20. februar 2007 på Rådsmødet (miljø).Europa Parlamentet har den 14. november 2007 godkendt forslaget med en række ændringsforslag.Det portugisiske formandskab har den 30. oktober 2007 fremlagt et kompromisforslag.Forslaget var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 med henblik påopnåelse af politisk enighed, men blev stoppet af et blokerende mindretal.Det franske formandskab har den 15. september udarbejdet et revideret forslag, der var sat pådagordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20. oktober 2008 til orientering fra formandskabet, eftersomforslaget endnu ikke havde været drøftet i arbejdsgruppen. Forud herfor var FolketingetsEuropaudvalg den 10. oktober 2008 blevet orienteret om sagen.Det nuværende tjekkiske formandskab har efterfølgende udarbejdet et revideret forslag, somindholdsmæssigt er et kompromis mellem det franske og det portugisiske formandskabs forslag.Forslaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder og forventes sat på dagsordenenved Rådsmøde (miljø) d. 25. juni 2009 med henblik på fremskridtsrapport/evt. opnåelse af politiskenighed.

praksis, industrielle aktiviteter, turisme, bymæssig og industriel udbredelse ogkonstruktionsarbejder. Disse aktiviteter har en negativ effekt, der bl.a. resulterer i tab affrugtbarhed, kulstof og biodiversitet, hvilket forhindrer jorden i at opfylde en række funktioner.Nedbrydning af jorden har en direkte indflydelse på vand- og luftkvalitet, biodiversitet ogklimaforandringer og kan bidrage til at svække sundheden hos indbyggerne i Europa og truefødevare- og fodersikkerheden.Hovedelementer i Kommissionens forslagStrategiens kerneelement er et forslag til ”jordrammedirektiv”. Udover direktivforslaget indeholderstrategien supplerende initiativer, som vedrører:Integration af jordbeskyttelse i udvikling og implementering af fællesskabspolitiker.Behov for øget viden inden for visse områder af jordbeskyttelse gennem forskning støttet afFællesskabet og nationale forskningsprogrammer.

Reguleringsmæssigt falder forslaget i to hovedbestanddele: Én vedrørende indsatsen over forjordforurening og én vedrørende indsatsen over for erosion, tab af organisk materiale, jordpakning,tilsaltning og jordskred. Direktivforslagets tilgang er for alle elementer, bortset fra arealbefæstning,at der ud fra fælles parametre skal ske en kortlægning af områder, hvor et af disse elementer udgøren risiko, samt at der på dette grundlag skal opstilles nationale indsatsprogrammer/strategier, somredegør for, hvilke mål der søges opnået med hvilke foranstaltninger, og hvordan indsatsenpåregnes finansieret.JordforureningFor så vidt angår jordforurening skal medlemsstaterne i forebyggelsesøjemed gennemføre rimelige,men i øvrigt ikke nærmere specificerede foranstaltninger, for at begrænse tilførsel af farlige stoffertil jorden, dog ikke forurening der skyldes luftbåren forurening eller exceptionelle naturfænomener.Med hensyn til allerede forurenede arealer skal medlemslandene udarbejde en liste over forurenedegrunde og en national oprydningsstrategi. Forslaget stiller endvidere krav om udarbejdelse afstatusrapport i forbindelse med salg af potentielt forurenede grunde.Liste over forurenede grundeDirektivforslaget definerer forurenede grunde som grunde, hvor der er forurening på et sådantniveau, at det efter medlemsstaternes vurdering udgør ”en betydelig risiko for menneskers sundhedeller miljøet”, idet der tages højde for nuværende og godkendt fremtidig brug.

Direktivforslagets definition af jord undtager grundvand. Kommissionen har oplyst, at dettebetyder, at forurening i jorden, som udgør en betydelig risiko for at forurene grundvand og/elleroverfladevand, er omfattet af direktivet. Hvis forureningen derimod er udvasket fra jorden og nuprimært forefindes i grundvandet/overfladevandet, er forureningen ikke omfattet afdirektivforslagslaget, men vil skulle håndteres efter vandrammedirektivet.Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne, at:Udpege en kompetent myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.Identificere de grunde, hvor der er eller har været aktiviteter, der potentielt kan forurenejord. Direktivforslaget har som bilag II en fælles minimumsliste over, hvilke aktiviteter derkan anses for at være potentielt forurenende, og som skal udgøre grundlaget for dennationale kortlægning. Identifikationen skal ske inden for 5 år fra implementeringsdatoen ogderefter revideres jævnligt. Der er ikke krav om, at oversigten over potentielt forurenedegrunde (liste 1) er offentlig.Undersøge koncentrationsniveauer på de grunde, der indgår i oversigten over potentieltforurenede grunde.På de grunde, hvor koncentrationen er således, at medlemsstaterne vurderer, at forureningenkan udgøre en ”betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet”, skal der foretagesrisikovurdering for at vurdere, om grunden bør kategoriseres som forurenet og optages på enliste over forurenede grunde (liste 2). Direktivforslaget fastsætter ikke nærmere kriterier for,hvad der forstås ved en jordforurening. Risikovurderingsdelen er således overladt tilmedlemsstaterne. Forslaget åbner dog mulighed for, at Kommissionen ved komitéprocedurekan vedtage fælles kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening, hvis der efterinformationsudveksling om medlemslandenes risikovurderingsmetoder vurderes at værebehov for at harmonisere disse.Fra implementeringsdatoen er fristen for undersøgelse og risikovurdering af de potentieltforurenede grunde:o5 år for mindst 10 % af grundene,o15 år for mindst 60 % af grundene ogo25 år for de resterende grunde.Listen over forurenede grunde (liste 2) skal være offentlig tilgængelig og skal revideresmindst hvert 5. år.

En national oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering af oprydningForslaget om at udarbejde en national oprydningsstrategi indebærer, at medlemsstaterne skal:Sikre, at grunde på listen over forurenede grunde (liste 2) ryddes op, enten i form affjernelse, kontrol, indeslutning eller reduktion af forureningen, idet der tages hensyn tilnuværende og godkendt fremtidig brug, så grunden ikke længere udgør en betydelig risikofor menneskers sundhed eller miljøet.Etablere mekanismer til at finansiere oprydning af forurenede grunde på listen (liste 2), hvorder ikke er en person, der kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen eller ikke kan”formås at bære omkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet”.Udarbejde en ”national oprydningsstrategi”, der minimum indeholderoprydningsmålsætninger, en prioritering, startende med de grunde, der udgør den størsterisiko for menneskers sundhed, en tidsplan for implementering af strategien samt enangivelse af de budgetmidler, der er afsat til formålet. Når indeslutning eller naturlignedbrydning anvendes, skal der foretages monitering af risikoen for menneskers sundhed ogmiljøet. Den ”nationale oprydningsstrategi” skal sættes i anvendelse og være offentliggjortsenest 8 år efter implementeringsdatoen og revurderes mindst hvert 5. år.30

Ændring af miljøansvarsdirektivetKommissionen forslår en justering af miljøansvarsdirektivet, som for så vidt angår miljøskader,hvor forureneren ikke kan identificeres eller gøres ansvarlig, henviser til medlemsstaternesforpligtelse til at sikre finansiering af sådanne oprydninger i henhold til nærværende direktiv. Detvil sige, at sådanne oprydninger skal finansieres under Den ”nationale oprydningsstrategi”.Statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteterDirektivudkastet indeholder forslag om, at der ved salg af grunde, hvor der har været en potentieltforurenende aktivitet, skal stilles krav om, at ejeren af grunden eller den kommende køber skaludarbejde en statusrapport til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation afforurenede grunde.Statusrapporten skal udstedes af en autoriseret person/institution, som er udnævnt af medlemsstaten,og rapporten skal som minimum indeholde historiske oplysninger om anvendelsen, enforureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter,og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risikofor menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne skal fastsætte metoder, der gør det muligt atfastsætte disse koncentrationsniveauer.Erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskredFor så vidt angår de 5 områder (erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning,jordskred) skal medlemsstaterne for hver trussel identificere risikoarealer og udarbejde programmermed passende foranstaltninger.Udpegning af risikoarealerRisikoarealerne skal udpeges med udgangspunkt i eksisterende data eller modeller til at identificererisikoarealer (kun hvis der er nogen i medlemsstaten). Områderne skal identificeres medudgangspunkt i bilag I, sektion 1-5, senest 5 år efter implementeringsdatoen. Bilag I angiver ikkespecifikke kriterier for identifikation af risikoarealerne. Dette er alene op til medlemsstaterne.Programmer med foranstaltninger i risikoarealerneProgrammerne skal indeholde:Mål og passende foranstaltninger til at reducere risikoen i disse arealer,Tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne,Estimat af allokeringsbehov af private og offentlige midler til at finansiereforanstaltningerne, ogBeskrivelse af, hvorledes foranstaltningerne vil blive gennemført, og hvorledes de vilbidrage til at nå de miljømæssige målsætninger.

er cost-effektive og teknisk gennemførlige. Desuden skal medlemsstaterne gennemførekonsekvensvurderinger, herunder cost-benefit-analyser, forud for at programmet introduceres.Programmerne skal være udarbejdet senest 7 år efter implementeringsdatoen og være i anvendelsesenest 8 år efter denne dag. Programmerne skal offentliggøres og revideres mindst hvert 5. år.ArealbefæstningArealbefæstning skaber en barriere mellem jord, luft og vand og har derfor flere alvorligekonsekvenser, f.eks. forøget risiko for oversvømmelse, reduceret grundvandsdannelse m.m.Direktivudkastet pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for at reducerebefæstelse så meget som muligt og, hvor befæstelse er sket, forsøge at mildne effekterne, såjordfunktioner så vidt muligt bevares.Andre elementer i direktivforslagetKommissionen foreslår en platform for informationsudveksling, integration af jordbeskyttelse isektorpolitikker, forpligtelse til brugere af jord til ikke at skade jordens funktioner, og atmedlemsstaterne skal etablere opmærksomhedsskabende foranstaltninger.I Kommissionens forslag er der pligt til integration af jordbeskyttelse ved udviklingen afsektorpolitikker, der kan forværre eller modvirke jordforringelsesprocesser.Platform for informationsudvekslingKommissionen skal senest 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen etablere en platform forinformationsudveksling mellem medlemsstater og interessenter, dels om identifikation af arealer,hvor der er risiko for enten erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning ellerjordskred, dels om risikovurderingsmetoder for forurenede grunde.Opmærksomhedsskabende foranstaltningerDirektivforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal tage passendeforanstaltninger for at øge opmærksomheden om jords betydning for menneskers og økosystemersoverlevelse og fremme viden og erfaring om bæredygtig anvendelse af jord.RapporteringsforpligtelserResultatet af identifikation, undersøgelse og risikovurdering af de potentielt forurenede grunde,listen over forurenede grunde samt den ”nationale oprydningsstrategi” skal rapporteres tilKommissionen, men ikke godkendes, inden for 5 år fra implementeringsdatoen og hvert 5. årherefter. De udpegede risikoarealer vedr. erosion m.v., de metoder, der er anvendt til at identificererisikoen, samt programmerne skal ligeledes rapporteres til Kommissionen senest 8 år fraimplementeringen og derefter hvert 5. år.

Medlemsstaterne skal endvidere rapportere en sammenfatning af initiativerne, der er taget omhenholdsvis reduktion af befæstelse og opmærksomhedsskabende foranstaltninger tilKommissionen.

Forslag fra det portugisiske formandskab

Det portugisiske formandskab har den 30. oktober 2007 fremlagt et kompromisforslag. De vigtigsteændringer i forhold til Kommissionens forslag er følgende:I definitionen af forurenede grunde præciseres, at grundvand indgår i udtrykket ”betydeligrisiko for menneskers sundhed eller miljøet”.I direktivets anvendelsesområde undtages havbund, sø- og flodbund.Formandskabets kompromisforslag er udformet sådan, at medlemsstaterne får en generelforpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, hvor kommissionens oprindelige forslagsidentifikationsforpligtelse var knyttet til en fælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over,hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.Formandskabets kompromisforslag ændrer den foreslåede komitéprocedure vedrørende fælleskriterier for risikovurdering af jordforurening til, at der er tale om harmonisering af fællestekniske elementer til risikovurdering af jordforurening, der ikke har indflydelse på denacceptable risiko.I bestemmelsen om den ”national oprydningsstrategi” ændres prioriteringen, således atmenneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem for miljø.Formandskabets kompromisforslag undlader at ændre miljøansvarsdirektivet, men præciserertil gengæld i præamblen til direktivforslaget, at miljøansvarsdirektivet ikke forhindrer, atsådanne oprydninger finansieres under Den ”nationale pprydningsstrategi”.Kravet til statusrapport ved salg af en potentielt forurenet grund udvides til også at gælde, nårejeren ændrer grundens anvendelse.Ifølge formandskabets kompromisforslag gøres bestemmelsen om krav til statusrapport merefleksibel, således at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles krav om enforureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende til depotentielt forurenende aktiviteter.Forsuring er tilføjet i kataloget over jordforringelsesprocesser.I samme katalog er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab af organisk materiale.Direktivforslagets betegnelse for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v. ændres fra”risikoområder” til ”prioritetsområder”.Direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” er gjort mere fleksible, blandt andetstilles der ikke længere krav om konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser.Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skadejordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt tilat forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede muligejordfunktioner.Biodiversitet er blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternes pligt til at laveopmærksomhedsskabende foranstaltninger.Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges fra 5 til 10 år fraimplementeringsfristen.Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder fra 8 til 10år fra implementeringsfristen.

Forslag fra det franske formandskab

Det franske formandskab har den 15. september 2008 fremlagt et nyt forslag. De vigtigsteændringer i forhold til Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag er følgende:Det franske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske formandskabs forslag, atgrundvand indgår i udtrykket ”betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.Det franske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske formandskabs forslag, athavbund, sø- og flodbund undtages fra direktivets anvendelsesområde.Det franske formandskabs forslag knytter som Kommissionens oprindelige forslagidentifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde til en fælles minimumsliste (bilag IItil direktivet) over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.Det franske formandskab fjerner Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag omfælles metodisk grundlag for undersøgelse af potentielt forurenede grunde med en pligt formedlemsstaterne til selv at fastlægge en metode.Det franske forslag fjerner de forslag til tidsgrænser for, hvornår undersøgelser af forurenedegrunde skulle være afsluttet, der var i Kommissionens og det portugisiske formandskabsforslag.Det franske formandskab fjerner Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag omat etablere en komitéprocedure vedrørende fælles kriterier for risikovurdering afjordforurening.Det franske formandskab undlader (som det portugisiske formandskab) at ændremiljøansvarsdirektivet.Som i det portugisiske formandskabs forslag udvides kravet til statusrapport ved salg af enpotentielt forurenet grund til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse.Det franske formandskab foreslår, at det er de enkelte medlemsstater, der fastlægger kravene tilindholdet af statusrapporten.Det franske formandskab medtager ligesom det portugisiske formandskab forsuring i katalogetover jordforringelsesprocesser. Ligeledes er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab aforganisk materiale.Det franske formandskabs forslag ændrer ligesom det portugisiske formandskab betegnelsenfor områder, der er udsat for risiko for erosion m.v., fra ”risikoområder” til ”prioritetsområder”.Det franske formandskabs forslag har ligesom det portugisiske formandskab gjortdirektivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” mere fleksible, blandt andet stilles dersammenlignet med kommissionens forslag ikke længere krav om konsekvensanalyser,herunder cost-benefit-analyser.Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skadejordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt tilat forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede muligejordfunktioner.De tidligere direktivforslags krav til medlemsstaterne om at lave opmærksomhedsskabendeforanstaltninger og til Kommissionen om at etablere en platform for informationsudvekslingerer udeladt i det franske formandskabs forslag.Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges i det franske forslag ligesom i detportugisiske forslag fra 5 til 10 år fra implementeringsfristen.Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder i detfranske forslag ligesom i det portugisiske forslag fra 8 til 10 år fra implementeringsfristen.I det franske formandskab er krav om rapportering til Kommissionen, som var indeholdt i bådeKommissionens og det portugisiske formandskabs forslag, udeladt.

Forslag fra det tjekkiske formandskab

Det tjekkiske formandskab har den 19. januar 2009 fremlagt et nyt forslag, som indholdsmæssigt eret kompromis mellem det franske og det portugisiske formandskabs forslag.Det tjekkiske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske og det franskeformandskabs forslag, at i definitionen af forurenede grunde indgår grundvand i udtrykket”betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.Det tjekkiske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske og det franskeformandskabs forslag, at havbund, sø- og flodbund undtages fra direktivetsanvendelsesområde.Det tjekkiske formandskabs forslag knytter som Kommissionens oprindelige forslag og detfranske formandskabs forslag identifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde til enfælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over, hvilke aktiviteter der kan anses for at værepotentielt forurenende.Det tjekkiske formandskab fjerner, ligesom det franske forslag, Kommissionens og detportugisiske formandskabs forslag om fælles metodisk grundlag for undersøgelse af potentieltforurenede grunde med en pligt for medlemsstaterne til selv at fastlægge en metode.Det tjekkiske forslag genindfører de forslag til tidsgrænser for, hvornår undersøgelser afforurenede grunde skulle være afsluttet, der var i Kommissionens og det portugisiskeformandskabs forslag. Dog er 5-års-grænsen blevet til en 7-års-grænse, mens 25-års-grænsenhelt er blevet fjernet.Det tjekkiske formandskab opretholder Kommissionens og det portugisiske formandskabsforslag om at etablere en komitéprocedure vedrørende fælles kriterier for risikovurdering afjordforurening. Med forslaget bevares samtidig det portugisiske forslag om en harmoniseringaf fælles tekniske elementer til risikovurdering, der ikke har indflydelse på den acceptablerisiko.Det tjekkiske formandskab undlader ligesom det franske og det portugisiske formandskab atændre miljøansvarsdirektivet.Som i det franske og det portugisiske formandskabs forslag udvides kravet til statusrapport vedsalg af en potentielt forurenet grund til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse.Det tjekkiske formandskab foreslår, ligesom det franske formandskab, at det er de enkeltemedlemsstater, der fastlægger kravene til indholdet af statusrapporten, dog således at derangives visse minimumsoplysninger, som altid skal indeholdes i en statusrapport. Detportugisiske forslag om, at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles kravom en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende tilde potentielt forurenende aktiviteter, opretholdes i det tjekkiske forslag.Det tjekkiske formandskab medtager ligesom det franske og det portugisiske formandskabforsuring i kataloget over jordforringelsesprocesser. Ligeledes er det præciseret, at tørv indgår ibetegnelsen tab af organisk materiale.Det tjekkiske formandskabs forslag ændrer ligesom det franske og det portugisiskeformandskab betegnelsen for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v., fra”risikoområder” til ”prioritetsområder”.Det tjekkiske formandskabs forslag har ligesom det franske og det portugisiske formandskabgjort direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” mere fleksible, blandt andetstilles der sammenlignet med Kommissionens forslag ikke længere krav omkonsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser.Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skadejordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt tilat forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede muligejordfunktioner.35

Det tjekkiske forslag indeholder som de tidligere forslag (med undtagelse af det franske) kravtil medlemsstaterne om at lave opmærksomhedsskabende foranstaltninger og til Kommissionenom at etablere en platform for informationsudvekslinger.Biodiversitet er, som i det portugisiske forslag, blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternespligt til at lave opmærksomhedsskabende foranstaltninger.Tidsgrænserne for udpegning af prioritetsområder foreslås i det tjekkiske forslag forlænget fra5 til 7 år fra implementeringsfristen, hvilket er en forkortelse af den 10-års-frist, som var i detportugisiske og det franske forslag.Tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder forlænges i det tjekkiske forslagligesom i det portugisiske og franske forslag fra 8 til 10 år fra implementeringsfristen.I det tjekkiske forslag er der ligesom i det Kommissionens og det portugisiske forslag (menikke i det franske) krav om rapportering til Kommissionen.

3. NærhedsprincippetKommissionen finder, at en fælles EU-indsats med henblik på beskyttelse af jord er påkrævet somsupplement til nationale og regionale initiativer, bl.a. fordi manglende jordbeskyttelse har effekterfor andre områder af EU’s fælles miljøpolitik, f.eks. indsatsen på vand- og klimaområdet. Vissetyper jordforårsagede miljøproblemer har endvidere grænseoverskridende effekter, såsomjorderosion og sediment-aflejringer via grænseoverskridende floder og forurening afgrænseoverskridende grundvandsbassiner. Hertil kommer, at fødevaresikkerheden i forbindelse medprodukter, som handles henover grænserne i det indre marked, påvirkes forskelligt afhængigt afnationale niveauer for beskyttelse af jorden, ligesom sådanne forskelle i den nationale reguleringindebærer uensartede produktionsvilkår for virksomhederne i det indre marked. Sammenholdt medde meget vide beføjelser, forslaget lægger hos medlemsstaterne, finder Kommissionen, at forslagettil rammedirektiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen finder, at beskyttelse af jord primært kan varetages gennem indsatser på nationaltniveau, men at der kan være grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse,hvor en indsats på fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen kan på dette grundlag tilsluttesig Kommissionens vurdering.4. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforureningForurenet jord reguleres i Danmark af lov om forurenet jord1, jordforureningsloven.I henhold til loven skal forurenede grunde kortlægges af regionerne, som ligeledes har ansvaret foren miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret oprydningsindsats i forhold til forurenet jord.Kortlægningen i Danmark har flere formål. Kortlægningen skal være grundlaget for denmiljøprioriterede oprydningsindsats, men har også til formål at sikre, at der i salgssituationer erLov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, som senest ændretved lov nr. 508 af 17. juni 2008.361

viden om forureningsforholdene, ligesom der skal tages passende foranstaltninger i forbindelse medbygge- og anlægsarbejder, ikke mindst jordflytninger.Den danske kortlægning af potentielt forurenede grunde er mere omfattende end detkortlægningskrav, der gøres gældende i direktivforslaget på grundlag af den opstilledeminimumsliste over potentielt forurenende aktiviteter. Forslaget indebærer imidlertid, at der skalgennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser på et større antal grunde, end derkræves i den danske jordforureningslov.Kortlægningen efter jordforureningsloven gennemføres i to tempi. I første fase kortlægges grunde,hvor der har været aktiviteter, der er potentielt forurenende, dvs. kortlægning på vidensniveau 1. I 2.fase kortlægges de grunde, hvor der kan konstateres forurening, dvs. kortlægning på vidensniveau2. Grunde kortlægges som udgangspunkt kun på vidensniveau 2, hvis de ligger inden forjordforureningslovens indsatsområder, dvs. grunde med boliger, børneinstitutioner, offentligelegepladser, og grunde hvor forureningen truer grundvandet i områder med særligedrikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Danmarker ca. halvvejs i denne kortlægningsproces, som med den i 2006 vedtagne ændring afjordforureningslovens kortlægningsregler forventes afsluttet omkring 2016.Da direktivforslaget foreskriver, at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemiskanalyse på alle grunde, hvor der har været en af de potentielt forurenende aktiviteter, som er med pådirektivforslagets bilag II, er direktivforslaget på dette punkt mere vidtgående endjordforureningslovens system. Vedtages denne bestemmelse, vil det således betyde, atjordforureningsloven skal ændres således, at det bliver obligatorisk at udføreforureningsundersøgelser på alle de omhandlede potentielt forurenede ejendomme.Det tjekkiske formandskabs forslag giver de enkelte medlemsstater kompetencen til at beslutteundersøgelsesmetodikken for forurenede grunde og vil derfor ikke indebære, at der skalgennemføres et større antal forureningsundersøgelser, end hvad der i dag kræves i den danskejordforureningslov.Det portugisiske formandskabs kompromisforslag var udformet sådan, at medlemsstaterne villefåen generel forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, hvor Kommissionens oprindeligeforslags identifikationsforpligtelse var knyttet til en fælles minimumsliste (bilag II til direktivet)over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende. En vedtagelse af detteforslag indebærer, at jordforureningsloven også vil skulle ændres, således at jordbrugsmæssigspredning af slam, gødning og pesticider m.v. ikke længere er undtaget fra lovensanvendelsesområde.Det tjekkiske formandskab knytter ligesom Kommissionens oprindelige forslag og det franskeforslag identifikationsforpligtelsen til bilag II til direktivet og vil derfor ikke betyde, at der skalændres på jordforureningslovens undtagelse af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning ogpesticider m.v.

Direktivforslaget fastlægger endvidere tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skal væreundersøgt. Sådanne tidsgrænser er ikke fastlagt i jordforureningsloven, hvorfor en vedtagelse afforslaget indebærer, at lovgivningen også vil skulle ændres på dette punkt.I det franske formandskabs forslag var der ikke tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skullevære undersøgt, hvorfor en vedtagelse af forslaget ikke ville indebære en ændring af lovgivningenpå dette punkt. Dette er imidlertid ændret i det tjekkiske forslag, hvor der er genindført tidsgrænser.Dermed vil der alligevel være behov for lovændringer. Det bemærkes, at det er realistisk, atDanmark vil kunne opfylde tidsgrænserne med den nuværende kortlægningstakt.Kravene om offentliggørelse og 5-årlig revision af listen over forurenede grunde forventes ikke athave betydning for Danmark, idet der allerede i dag er en offentlig liste, som ajourføres løbende.Det bemærkes i øvrigt, at den viden om jordforureningers risiko i forhold tiloverfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, kan inkluderes iden kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.Det vurderes, at direktivforslagets krav om en national oprydningsstrategi og om at sikre oprydningaf grundene på listen over forurenede grunde, herunder mekanismer til at finansiere oprydningen,allerede er sikret med den nuværende danske lovgivning.Det vurderes endvidere, at direktivforslagets krav om, at den ”nationale oprydningsstrategi” skalprioritere de grunde højest, der udgør den største risiko for menneskers sundhed, er ioverensstemmelse med den nuværende danske prioritering, hvor den offentlige indsats sker både pågrunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser og på grunde i områder medsærlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg,hvor forureningen kan skade grundvandet og dermed indirekte gennem drikkevandet kan truemenneskers sundhed.Det tjekkiske formandskabs forslag om, at prioriteringen efter bestemmelsen om den ”nationaleoprydningsstrategi”, ændres, således at menneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem formiljø, vil nødvendiggøre en ændring af jordforureningsloven, så miljø i bred forstand får status sommuligt indsatsområde.I direktivudkastet foreslås det, at der ved vurderingen af, om grunde skal inkluderes i listen overforurenede grunde og dermed også vil skulle ryddes op, skal tages højde for både nuværende brug(som i Danmark) og godkendt fremtidigt brug. Den danske jordforureningslov har imidlertid enbestemmelse om, at kommunerne i samarbejde med regionerne skal give tilladelse, før en kortlagtejendom kan ændre arealanvendelse til en anvendelse, der ligger inden for lovens indsatsområder. Iforbindelse med sådanne tilladelser vil der typisk blive stillet vilkår, der tager højde for denændrede arealanvendelse. Det vurderes derfor, at direktivets forslag om også at omfatte godkendtfremtidig brug ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Det eneste element i direktivforslaget vedrørende jordforurening, som vil være en egentlignyskabelse i den danske lovgivning, er forslaget om, at køber eller sælger i forbindelse med salg afgrunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet, skal sørge for, at der udarbejdes enstatusrapport til den anden part i handlen og til den kompetente myndighed, der er ansvarlig foridentifikation af forurenede grunde. Gennemføres forslaget, vil det betyde, at jordforureningslovenskal ændres, således at der etableres en autorisationsordning for udstedelse af statusrapportervedrørende grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet.Ifølge forslaget skal der foreligge en statusrapport, hver gang en ejendom, hvor der har været enpotentielt forurenende aktivitet, handles. Alle, der sælger eller køber en ejendom, vil således skulleafklare, om der har været en forurenende aktivitet på ejendommen, for at kunne vide, om der erpligt til at lave en statusrapport som omhandlet i direktivforslaget.Der skal tillige fastsættes regler i jordforureningsloven, der sikrer, at rapporten som minimumindeholder historiske oplysninger om anvendelsen. Medlemsstaterne kan herudover selv beslutte,om rapporten skal indeholde en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til depotentielt forurenende aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at defarlige stoffer udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.Direktivforslagets krav om statusrapport ved salg nødvendiggør ikke en ændring af lov omomsætning af fast ejendom, men reglerne i den tilhørende bekendtgørelse vil skulle suppleres medregler om statusrapporten.Det tjekkiske, portugisiske og det franske formandskabs forslag om, at kravet til statusrapport vedsalg af en potentielt forurenet grund udvides til også at gælde, når ejeren ændrer grundensanvendelse, vil kræve ændring af jordforureningsloven.Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets øvrige elementerDirektivforslagets bestemmelser om foranstaltninger over for erosion, tab af organisk materiale,tilsaltning, jordpakning og jordskred samt forslagets øvrige bestemmelser vurderes ikke at medførebehov for ændring af dansk lovgivning.Formandskabets forslag om at tilføje forsuring vurderes ikke at medføre behov for ændring af dansklovgivning.Direktivforslagets bestemmelser om forebyggende foranstaltninger for at beskytte jordensfunktioner og forslagets pligt til integration af jordbeskyttelse i sektorpolitikker vil kræve entilpasning af eksisterende miljøregler, således at der tilvejebringes hjemmel for, at de nødvendigehensyn til at beskytte jordens funktioner kan varetages, herunder også gennem planlovgivningen.Direktivforslagets nuværende definition af jordforringelsesprocesser vil kunne få indflydelse påfremtidig mulighed for at tillade fortsat tørvegravning. Der er modsatrettede hensyn i forbindelsemed tørvegravning. På den ene side er der inden for konkrete områder en ret til at grave tørv. På den39

Forslagets økonomiske konsekvenserKommissionens konsekvensvurderingKommissionen har udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering af temastrategien og forslaget tilrammedirektiv om jord. Kommissionen har valgt, som et skøn med store usikkerheder, at opgøre desamfundsmæssige omkostninger ved jordødelæggelse og jordforurening til i alt 38 mia. euro årligtfor EU 25. Omkostningerne vedrører bl.a. infrastrukturskader, sundhedsomkostninger,omkostninger til behandling af vand, der forurenes via jorden, og værditab på forurenede arealer ogderes omgivelser. Kommissionen anfører, at det ikke har været muligt at skønne over omkostninger,der knytter sig til forringelser af biodiversiteten samt til befæstelse og jordpakning.Kommissionen vurderer omkostningerne til at identificere potentielt forurenede grunde til at udgøreca. 50 mio. euro årligt i fem år for EU 25. Udgiften til forureningsanalyser af disse grunde vurderestil at udgøre i alt op til ca. 240 mio. euro om året i 25 år for EU 25. Kortlægning af risikoarealer forerosion, jordpakning m.v. vurderes at koste mindre end 2 mio. euro om året for EU 25.Kommissionen har ikke vurderet omkostningerne ved at finansiere en national oprydningsstrategifor forurenede grunde, idet niveauet for de nationale foranstaltninger med direktivforslaget besluttesaf medlemsstaterne. Med baggrund i to rent illustrative scenarier for oprydningsindsatsen vurdererKommissionen imidlertid, at direktivforslaget vil kunne levere fordele, ”som langt overgåromkostningerne”.Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforureningIfølge direktivforslaget skal der gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemisk analyse af allegrunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter.Da det tjekkiske og det franske kompromisforslag imidlertid som anført betyder, at de enkeltemedlemsstater gives kompetencen til selv at beslutte undersøgelsesmetodikken for forurenedegrunde, vil der ikke skulle gennemføres et større antal forureningsundersøgelser, end hvad der i dagkræves i den danske jordforureningslov. I modsætning til det oprindeligt fremsatte direktivforslag(hvor udgifterne blev anslået til at ville udgøre ca. 10-20 mio. kr. årligt i perioden 2016-2035) vilder derfor ikke være økonomiske konsekvenser forbundet med den del af det tjekkiske og detfranske kompromisforslag.Der er allerede i dag i jordforureningsloven og tilhørende vejledninger m.v. fastsat retningslinjer foroprydning af forurenede grunde i Danmark. Der er endvidere mellem Finansministeriet og dekommunale parter indgået aftaler om den offentlige finansiering af opgaverne inden forjordforureningsområdet. Direktivforslagets bestemmelser om etablering af en nationaloprydningsstrategi og mekanismer til finansiering vurderes således ikke at føre til yderligereomkostninger for Danmark.

Der er aktuelt afsat en samlet ramme på ca. 400 mio. kr. årligt til finansiering af den offentligeundersøgelses- og oprensningsindsats på jordforureningsområdet.Forslaget om, at der ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter,herunder ved ændret anvendelse af grunden, skal udarbejdes en statusrapport af enten køber ellersælger, indebærer, at udgiften til gennemførelse af forureningsundersøgelser på disse grunde vilskulle bæres af køber/sælger som en del af ejendomshandelen frem for at skulle finansieres af denkompetente myndighed.I Danmark finansierer private i dag i en række tilfælde også undersøgelser i forbindelse med købs-/salgssituationer. Det gælder mest køb/salg af erhvervsarealer eller i forbindelse medbyudviklingsprojekter. Det vurderes, at private i forbindelse med ejendomshandler vil skullefinansiere forureningsundersøgelser i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt. De privat finansieredeundersøgelser vil også omfatte en del af de potentielt forurenede grunde, som vil skulle undersøgesunder den nuværende lovgivning, og dermed nedbringe de offentlige udgifter forbundet med dengældende jordforureningslov.Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om erosion, tab af organisk materiale,tilsaltning, jordpakning, jordskredJordskred og tilsaltning er ikke problemer, der forekommer i Danmark, og erosion, tab af organiskstof og jordpakning har ikke noget dramatisk omfang. Fødevareministeriet vurderer, at det påforhånd er vanskeligt at afgøre, om der overhovedet er områder i Danmark, der skal kategoriseressom risikoområde, og at dette fordrer en nærmere analyse.Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at eksisterende datamateriale i betydeligt omfang vilkunne anvendes i en analyse til at danne sig et indtryk af jordlagets status i forhold til depågældende risikofaktorer og dermed et grundlag for en vurdering af behov og niveau forkortlægning m.v. i Danmark.Formandskabernes medtagelse af forsuring ændrer ikke den økonomiske konsekvensvurdering.Økonomiske konsekvenser af forslagets øvrige bestemmelserPå det foreliggende grundlag vurderes de øvrige elementer i direktivforslaget ikke at havevæsentlige økonomiske konsekvenser, ligesom det vurderes, at der kun vil være begrænsedeadministrative udgifter i tilknytning til forslagets rapporteringsforpligtelser.Dog kan der være økonomiske konsekvenser, hvis indvinding af tørv skal begrænses som følge afdirektivforslaget. I forbindelse med dansk implementering af habitatdirektivet er der i en konkretsag rejst erstatningskrav mod staten på indtil 250 mio. kr. fra rettighedsindehavernes side på grundaf tab af tørveindvindingsmuligheder.Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.BeskyttelsesniveauI forhold til den eksisterende danske regulering af jordforureningsområdet indebærer forslaget envideregående forpligtelse til at foretage forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser af allegrunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter, jf. forslagets bilag II. Forslagetfastlægger endvidere tidsgrænser, som ikke indgår i den danske lovgivning, for hvornår disseundersøgelser skal være gennemført.En vedtagelse af forslaget indebærer i disse henseender en skærpelse af det danskebeskyttelsesniveau.Som anført betyder det tjekkiske og det franske kompromisforslag imidlertid, at de enkeltemedlemsstater gives kompetencen til selv at beslutte undersøgelsesmetodikken for forurenedegrunde, hvorfor der med dette forslag ikke vil skulle gennemføres et større antalforureningsundersøgelser, end hvad der i dag kræves i den danske jordforureningslov.Endelig opstiller forslagene krav om, at der ved salg af potentielt forurenede grunde, herunder vedændret anvendelse af grunden, skal udfærdiges en statusrapport med en forureningsundersøgelse tilde kompetente myndigheder, hvilket vil betyde en skærpelse af det danske beskyttelsesniveau.5. HøringForslaget blev udsendt i almindelig høring den 29. september 2006 til knap 60 interessenter medfrist til den 25. oktober 2006. Dansk Landbrug/Landbrugsraadet, Dansk Industri, Freja EjendommeA/S og Oliebranchens Fællesrepræsentation har fremsendt egentlige bemærkninger til strategien,som refereres nedenfor.GenereltDansk Landbrug/Landbrugsraadet (DL) mener ikke, der er brug for et jorddirektiv, idetproblemerne løses bedst lokalt (subsidiaritet m.v.), mens Dansk Industri (DI) og OliebranchensFællesrepræsentation støtter, at der udarbejdes en fælles strategi med tilhørende jordrammedirektivfor beskyttelse af jord i EU.DI finder, at strategien udgør et godt udgangspunkt for beskyttelse af jord som ressource, og atstrategien anlægger et passende niveau for håndtering af jordforurening. DI finder således, at dedanske jordforureningsregler ikke bør gå videre end jordrammedirektivet, selv om der er tale om etminimumsdirektiv.

dette sammen med behovet for mere fuldstændige konsekvensanalyser betyder, at et evt. forslagtidligst burde stilles om 10-15 år.DL efterlyser desuden undtagelsesbestemmelser, f.eks. om lavere målsætninger, længere tidsfrister,uddybning af, hvorledes indsatsen skal finansieres og klare retningslinjer for anvendelsen af cost-benefit-analyser i forbindelse med den indsatsplanlægning, som direktivforslaget foreskriver.JordforureningSærligt for forslagene, som vedrører jordforurening, ser DI et væsentligt potentiale i enharmonisering på europæisk plan af risikovurderinger af jordforureninger, og OFR kan specieltstøtte, at der udarbejdes en fælles ramme for risikovurdering af forurenede lokaliteter, og at dennekan danne baggrund for oprensningsniveauet i såvel offentligt som privat finansierede oprensninger.

DI finder forslaget om statusrapport i forbindelse med ejendomshandler, hvor der har været enpotentielt forurenende aktivitet, i strid med nærhedsprincippet, og Freja Ejendomme finder, at derkan være store forskelle mellem ejendomme, som gør det uhensigtsmæssigt at standardisereoplysningerne om forureningsforholdene. DI skriver, at der ofte foretagesjordforureningsundersøgelser i forbindelse med ejendomshandler, men at valget af om en sådanundersøgelse skal foretages, hviler på mange andre kriterier, end om der aktuelt foregår enpotentielt forurenende aktivitet, f.eks. om arealet ligger i bykernen, om der er tilkørt fyldjord ogmeget andet, og at beslutningen om, hvorvidt der skal foretages jordforureningsundersøgelser børoverlades til grundejer og køber i fællesskab.DL tager endvidere forbehold for forslaget om at ændre miljøansvarsdirektivet, så der henvises til”jorddirektivet”, idet miljøansvarsdirektivet endnu ikke er implementeret i dansk ret og heller ikkeer det i de fleste andre lande, idet fristen herfor først er 1. maj 20072.Sagen har været forelagt for miljøspecialudvalget den 21. november 2007 og igen den 23.september 2008Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 3. juni 2009, hvor der var følgende bemærkninger:Dansk Industri (DI) Henviste til, at referatet af DI´s høringsvar syntes kun af refere de postivekommentarer DI havde haft til forslaget. DI´s forbehold fremgik ikke af referatet. DI henviste iøvrigt til, at der er sket meget mens forslaget er blevet forhandlet og er derfor egentlig imoddirektivet, idet løsningen af jordforureningsproblemer kan klares nationalt.Det Økologisk Råd (DØR) henviste til, at det af afsnittet s. 44. om Regeringens holdning fremgår,at erosion, jordpakning, jordskred mv. ikke har noget dramatisk omfang i Danmark. DØR var ikkeumiddelbart enig heri, idet resultater fra Dansk Jordbrugsforskning viser noget andet. DØR spurgteendvidere til den fleksibilitet forslaget lægger op til i fht. udpegning af risiko områder efter behovog eventuel etablering af programmer for at imødegå truslerne om fx jorderosion.6. ForhandlingssituationenForslaget var på dagsordenen for Rådet (miljø) den 20. februar 2007 med henblik på politiskdrøftelse, og har herefter været drøftet på en lang række møder i Rådets miljøarbejdsgruppe under2

tysk, portugisisk og tjekkisk formandskab. Det portugisiske, franske og siden det tjekkiskeformandskab har på denne baggrund fremlagt en kompromistekst for hele direktivforslaget. Detfranske formandskabs reviderede forslag var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) den 20.oktober 2008 som orientering fra formandskabet, eftersom forslaget endnu ikke havde været drøfteti arbejdsgruppen.Det tjekkiske formandskab har efterfølgende udarbejdet et revideret forslag, som indholdsmæssigter et kompromis mellem det franske formandskabs forslag og det tidligere portugisiskeformandskabs forslag. Forslaget forventes sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 25. juni2009 med henblik på fremskridtsrapport/evt. opnåelse af politisk enighed.EU's store medlemslande på nær Polen og Spanien har ytret sig kritisk overfor, at rammedirektivetudgør en for vidtgående implementering af temastrategien. Herunder har flere lande tilkendegivet,at man havde foretrukket et overvejende vejledende rammedirektiv med angivelse af muligestrategier og indsatsområder for medlemslandene frem for en række af de bindende foranstaltninger,som Kommissionen foreslår. Direktivforslaget er modtaget mere imødekommende af en række Øst-og Sydeuropæiske medlemslande, dog også her med forbehold for en del af de forpligtelserforslaget indebærer i relation til eksisterende jordforurening og med vægt på den forebyggendeindsats.På jordforureningsområdet har Danmark generelt været positiv over for Kommissionens oprindeligeforslag og nu formandskabernes kompromisforslag. Danmark har arbejdet for, at direktivets kravom kemiske analyser ved kortlægning af forurenede grunde og kravene til indholdet af enstatusrapport ved køb/salg af grunde, hvor der har været potentielt forurenede aktiviteter, gøresmere fleksibelt. Dette er i høj grad imødekommet i formandskabernes kompromisforslag. Ligeledeshar det været vigtigt for Danmark, at kriterierne for risikovurdering af forurenede grunde overladestil medlemslandene. Derfor har Danmark ikke støttet, at direktivet indeholdt muligheden for atfastsætte kriterierne ved komitéprocedure. Dette er i et vist omfang imødekommet i det tjekkiskeforslag, hvoraf det nu fremgår, at det, der skal behandles i komitéprocedure, er visse fælles tekniskeretningslinjer. Det fremgår således udtrykkeligt af forslaget, at komitéproceduren er udenindflydelse på den ”acceptable risiko”, hvilket må forstås som det risikokriterium, de enkeltemedlemslande vælger at lægge til grund for deres vurdering af, om en grund skal ryddes op, og detoprydningsomfang, der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydeligrisiko for menneskers sundhed eller miljøet.Danmark har ligeledes ikke støttet, at det portugisiske formandskab i sit kompromisforslag givermedlemsstaterne en generel forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, uanset om de eropført i direktivets bilag II. Danmark har under forhandlingerne foreslået, at bestemmelsen omidentifikation af forurenede grunde og den procedure, de skal identificeres efter, knyttes direkte tilde aktiviteter, der er opført i bilag II. Med det tjekkiske og det franske formandskabskompromisforslag er det portugisiske kompromisforslag ændret på dette punkt, således atidentifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde knyttes til en fælles minimumsliste(bilag II til direktivet).Danmark er desuden gået imod det portugisiske formandskabs forslag om at udvide kravet omstatusrapport ved salg til også at gælde arealanvendelsesændringer. Kravet om statusrapport vedkøb/salg sikrer, at køber får kendskab til eventuelle forureningsforhold i forbindelse med en handel.En statusrapport vil i mange situationer ikke give tilstrækkelige informationer til, at myndighederne44

kan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer ved en arealanvendelsesændring. Kraveter opretholdt i det tjekkiske og det franske kompromisforslag.På områderne ”erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning, jordskred og forsuring”, harDanmark støttet, at bestemmelserne blev mere fleksible for medlemslandene.På Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007 blev der ikke opnået politisk enighed.En stor del af medlemslandene kunne generelt støtte forslaget herunder Danmark, der tilkendegav,at forslaget respekterede nærhedsprincippet ved at sikre, at medlemsstaterne kan tilpasse dereslovgivning til de udfordringer, de står over for.Et blokerende mindretal af medlemsstater kunne ikke acceptere det portugisiske kompromisforslag,som de fandt, ikke i tilstrækkelig grad overlod reguleringen af beskyttelsen af jord tilmedlemsstaterne.Formandskabet konstaterede, at det ikke var muligt at tilvejebringe et kvalificeret flertal forforslaget, og at det derfor ikke kunne vedtages.7. Regeringens holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen finder, at beskyttelse af jordprimært kan varetages gennem indsatser på nationalt niveau, men at der kan væregrænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse, hvor en indsats påfællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen er enig i, at såvel konkurrencemæssige hensynsom hensynet til sundhed og miljøbeskyttelse taler for en EU-regulering af beskyttelsen af jord vedat opstille fælles rammer for identifikation og forebyggelse af truslerne mod jordlaget og detsbetydning for dyrkning og bevarelse af naturværdier.For så vidt angår jordforurening, er arbejdet med at identificere de forurenede grunde og etablereoprydningsprogrammer etableret i flere EU-lande. Det vil være hensigtsmæssigt både afmiljømæssige og konkurrencemæssige årsager, at der etableres lignende systemer i allemedlemslande. Dette vil direktivforslaget kunne skabe grundlag for.Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred giver problemer i særligt Øst- ogSydeuropa. Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred har ikke nogetdramatisk omfang i Danmark. Regeringen finder, at der med direktivets forslag om udpegning afrisikoområder efter behov og eventuel etablering af programmer til at imødegå truslerne vil kunneskabes opmærksomhed om problemerne, så de kan forebygges eller imødegås. Dette vil formentlig isærlig grad gælde i Øst- og Sydeuropa, men også i lande, hvor problemerne har et mindre omfang,herunder eventuelt i Danmark.Danmark støtter Kommissionens oprindelige forslag om at etablere en offentligt tilgængelig listeover forurenede grunde (liste 2). Danmark støtter ikke det portugisiske formandskabskompromisforslag om at kravet om identifikation af forurenede grunde bør være en generelforpligtelse til at identificere forurenede grunde. Kravet bør knyttes til listen over potentieltforurenende aktiviteter i bilag II, som i Kommissionens oprindelige direktivforslag, og som det ogsånu fremgår af det tjekkiske kompromisforslag. Den metodik, Kommissionen foreslår, atmedlemsstaterne skal følge for at finde frem til, om en ejendom skal på listen over forurenede45

grunde, er imidlertid ikke hensigtsmæssig, idet der ifølge forslaget skal foretages kemiske analyseraf alle potentielt forurenede grunde (liste 1). Regeringen finder heroverfor, at kravet om kemiskeanalyser kun bør gøres gældende på grunde, hvor en eventuel forurening vurderes at kunneforårsage et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. I Danmark foretager det offentlige således somudgangspunkt kun kemiske analyser på de forurenede grunde, der ligger inden forjordforureningslovens indsatsområder, dvs. på grunde med boliger, børneinstitutioner og offentligelegepladser samt hvor forureningen kan true grundvandet.Det er således Regeringens opfattelse, at direktivforslagets krav om gennemførelse af kemiskeanalyser bør gøres mere fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte behovet for at gennemførekemiske analyser af potentielt forurenede grunde, hvilket er i overensstemmelse med det tjekkiskeformandskabs kompromisforslag, der indebærer, at de enkelte medlemsstater gives kompetencen tilselv at beslutte undersøgelsesmetodikken for forurenede grunde.Regeringen støtter endvidere, at den viden om jordforureningers risiko i forhold tiloverfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, inkluderes i denkortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.Regeringen kan støtte, at der fastsættes tidsgrænser for gennemførelsen af kortlægningen, sombetyder en trinvis kortlægning. Med det nuværende system med årlige bevillinger på 400 mio. kr. tildet offentliges jordforureningsindsats vurderes det, at Danmark ikke vil have problemer med atopfylde de foreslåede tidsfrister.Med hensyn til forslaget om udarbejdelse af en statusrapport ved salg af potentielt forurenedegrunde er regeringen principielt tilhænger af, at der i forbindelse med salg skal være klarhed overforureningsforholdene på en ejendom. Forslaget om statusrapport vil kunne bidrage til større videnom forureningsforhold i forbindelse med salg. Der udarbejdes allerede i dag i mange tilfældeforureningsundersøgelser i forbindelse med køb og salg, særligt af erhvervsejendomme, ligesom derallerede i dag eksisterer en ordning, hvorefter den, der formidler ejendomme, i salgsopstillingenskal give oplysning om en kortlagt jordforurening eller oplysninger om lettere forurenet jord.Regeringen finder, at der ligeledes i forbindelse med statusrapporten kun bør stilles krav omkemiske analyser, der hvor medlemsstaten vurderer, at en eventuel forurening vil kunne forårsage etmiljø- eller sundhedsmæssigt problem. Det er således Regeringens holdning, at direktivforslagetskrav om udarbejdelse af statusrapport ved salg af potentielt forurenede grunde bør gøres merefleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte vilkår for, hvornår rapporten skal udarbejdes ogkrav til rapportens omfang.Med hensyn til oprydningen af de forurenede grunde støtter Danmark, at det efter direktivet ermedlemsstaterne selv, der fastsætter kriterierne for risikovurderingen og dermed afgør, om en grundskal opføres på listen over forurenede grunde og ryddes op. Danmark støtter endvidere, at detoverlades til medlemsstaterne selv at beslutte karakteren af oprydningen og det oprydningsomfang,der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskerssundhed eller miljøet.Regeringen støtter derfor ikke det portugisiske formandskabs forslag om at åbne mulighed for vedkomitéprocedure at vedtage fælles EU-kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening. Ensådan kriteriefastlæggelse vil have konsekvenser for risikovurderingen og dermed for detbeskyttelsesniveau, der accepteres inden for jordforureningsområdet, hvorfor den i givet fald bør

finde sted i politisk åbenhed sammen med Europa Parlamentet i fælles beslutningsprocedure. Detfranske formandskabs kompromisforslag fjernede forslaget om etablering af en komitéprocedurevedrørende fælles kriterier for risikovurdering af jordforurening. Forslaget om komitéprocedure erimidlertid foreslået genindført i det tjekkiske forslag. Dog er Danmark i et vist omfangimødekommet derved, at det nu foreslås, at det, der skal behandles i komitéprocedure, er vissefælles tekniske retningslinjer for f.eks. definitioner og målemetoder. Det fremgår såledesudtrykkeligt af forslaget, at komitéproceduren er uden indflydelse på den ”acceptable risiko”,hvilket må forstås som det risikokriterium, de enkelte medlemslande vælger at lægge til grund forderes vurdering af, om en grund skal ryddes op, og det oprydningsomfang, der skønnestilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed ellermiljøet.Endelig støtter Regeringen den foreslåede ændring af miljøansvarsdirektivet, idet det er en logiskkonsekvens af forslagets krav om en national oprydningsstrategi, at denne strategi også skal omfattede miljøskader i form af jordforurening, som er omfattet af miljøansvarsdirektivet, men hvorforureneren ikke kan formås til at betale for oprydningen. Forslaget om ændring afmiljøansvarsdirektivet er imidlertid ikke medtaget i nogle af de efterfølgende kompromisforslag.Regeringen er imod formandskabernes forslag om at udvide kravet om statusrapport til at gældeogså ved arealanvendelse, da en statusrapport i mange situationer ikke vil give tilstrækkeligeinformationer til, at myndighederne kan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer veden ændret arealanvendelse. I Danmark forebygges potentielle sundhedsmæssige problemer vedarealanvendelsesændringer på kortlagte grunde, idet kommunerne skal give tilladelse før ændringertil følsom arealanvendelse, og i denne forbindelse kan der stilles krav om undersøgelse ogoprydning.Danmark kan støtte formandskabernes forslag om at medtage forsuring i direktivforslaget.Danmark kan støtte formandskabernes forslag om at gøre bestemmelser om udpegning af ogprogrammer for prioritetsområder mere fleksible, således at de enkelte medlemslande bedst muligtkan tilpasse indsatsen til de nationale behov.8. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2006.Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 ogEuropaudvalget den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.februar.Ligeledes har sagen været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12. december2007 og Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 med henblik på forhandlingsoplægforud for Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007.Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. oktober 2008forud for Rådsmøde (miljø) den 20. oktober 2008.

PUNKT 3Kommissionens Grønbog om håndtering af bioaffald i EU og formandskabets udkast tilrådskonklusioner heromKOM(2008)811Vedtagelse af konklusionerRevideret notatResumeFormålet med Grønbogen er at lægge op til en debat om en mulig fremtidig regulering af bioaffaldpå enten EU- eller medlemslandniveau. Grønbogen definerer bioaffald som: 1) bionedbrydeligthave- og parkaffald, 2) mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer ogdetailforretninger samt 3) lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder. I Grønbogenpræsenteres de eksisterende håndteringsmetoder til bioaffald, herunder praksis i medlemsstaternesamt EU lovgivning om behandling og anvendelse af bioaffald. Grønbogen indeholder også etafsnit om miljømæssige, økonomiske og sociale spørgsmål i tilknytning til håndtering af bioaffald.Kommissionen er interesseret i at kortlægge, hvilke virkemidler der vurderes som mest effektive tilat opnå forbedringer i håndteringen af bioaffald. I Grønbogen inviteres medlemslande og andreinteressenter til at bidrage ved at besvare en række spørgsmål herom formuleret af Kommissionenmed frist for besvarelse den 15. marts 2009. Kommissionen angiver, at den agter at forelægge enanalyse af de indkomne høringssvar sammen med eventuelle forslag og/eller initiativer til en EUstrategi for håndtering af bioaffald inden udgangen af 2009Formandskabet har fremlagt udkast til Rådets konklusioner om Grønbogen. Konklusionerne læggerop til, at det bliver muligt at anvende kompost af lav kvalitet til ikke-landbrugsjord underforudsætning af at det ikke medfører risiko for miljø og sundhed. Herudover opfordrer RådetKommissionen til at fortsætte deres konsekvensvurdering med henblik på eventuelt at fremsætte etforslag til et direktiv om bionedbrydeligt affald i 2010. Rådet inviterer i den forbindelseKommissionen til, hvis det er relevant og under hensynstagen til subsidaritetsprincippet, at overvejebehovet for at fastsætte foranstaltninger til særskilt indsamling af bionedbrydeligt affald samt kravtil mærkning og kvalitetskriterier for kompost.1. StatusKommissionen sendte den 19. december 2008 en Grønbog om håndtering af bioaffald i EU tilmedlemsstaterne. Kommissionen er i det nyligt vedtagne affaldsdirektiv (Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver)artikel 22 blevet pålagt at foretage en vurdering af håndtering af bioaffald med henblik på atforelægge et forslag, hvis det er relevant. Grønbogen er starten på dette arbejde.Med grønbogen ønsker Kommissionen at lægge op til en debat om en mulig fremtidig regulering afbioaffald på enten EU- eller medlemslandniveau. Kommissionen anmoder om at modtagereaktioner på grønbogen senest den 15. marts 2009.Et grundnotat om grønbogen er oversendt til Folketinget den 27. februar 2009.Europa parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.48

Formandskabet har sat Grønbogen på dagsordenen for Rådsmøde(miljø) den 25. juni 2009 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner.2. Formål og indholdFormålet med Grønbogen er at lægge op til en debat om en mulig fremtidig regulering af bioaffaldpå enten EU- eller medlemslandniveau. Denne mulige regulering kan i henhold til affaldsdirektivetsartikel 22 omhandle muligheden for at sætte minimumskrav til håndtering af bioaffald frahusholdning og erhverv samt kvalitetskriterier for kompost og afgasset bioaffald med henblik på atsikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.Grønbogen definerer i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 3 bioaffald som:bionedbrydeligt have- og parkaffald,mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretningersamtlignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder.Husdyrgødning og spildevandsslam er ikke omfattet af definitionen af bioaffald, og håndteringenheraf påvirkes derfor heller ikke af eventuelle nye tiltag som følge af grønbogen om bioaffald.I Grønbogen præsenteres de eksisterende håndteringsmetoder til bioaffald, herunder praksis imedlemsstaterne samt EU lovgivning om behandling og anvendelse af bioaffald. Grønbogenindeholder også et afsnit om miljømæssige, økonomiske og sociale spørgsmål i tilknytning tilhåndtering af bioaffald.Kommissionen afslutter Grønbogen med en bred invitation til medlemslande og interessenter om atfremsende synspunkter på, hvordan håndtering af bioaffald kan forbedres i overensstemmelse medaffaldshierarkiets prioriteringsrækkefølge: forebyggelse, genanvendelse, forbrænding ogdeponering. Kommissionen er interesseret i at vide, hvilke virkemidler der vurderes som mesteffektive til at opnå forbedringerne. I Grønbogen inviteres alle interessenter derfor til at svare på enrække spørgsmål stillet af Kommissionen inden den 15. marts 2009. Kommissionen angiver, at denagter at forelægge en analyse af de indkomne høringssvar sammen med eventuelle forslag og/ellerinitiativer til en EU strategi for håndtering af bioaffald inden udgangen af 2009. Kommissionensspørgsmål og Regeringens synspunkter heroverfor fremgår af nedenstående afsnit 7 omRegeringens foreløbige generelle holdning.Formandskabets udkast til rådskonklusionerFormandskabet har fremlagt et udkast til Rådets konklusioner om Grønbogen, hvoraf devæsentligste tilkendegivelser er:Rådet er opmærksom på sammenhængen mellem Grønbogen og målsætningen ideponeringsdirektivet om at reducere af mængden af bionedbrydeligt affald, der deponeresRådet er enig med Kommissionen i at størstedelen af de negative miljøpåvirkninger fradeponering af bionedbrydeligt affald vil kunne elimineres ved efterlevelse afmålsætningerne i deponeringsdirektivetRådet anbefaler at anvendelse af kompost kan bidrage positivt til forbedring afjordkvaliteten på steder hvor indholdet af organisk stof i jorden er lavtRådet bemærker, at EU skal være et genanvendelsessamfund og understreger, ataffaldsbehandling skal følge affaldshierarkiet med mulighed for afvigelse, nårlivscyklustankegangen retfærdiggør det.

Rådet pointerer, at kompost af lav kvalitet så vidt muligt skal undgås. Hvor kompost af lavkvalitet produceres, og hvor det ikke er egnet til brug på landbrugsjord, og hvor brugen ikkeudgør en risiko for sundhed og miljø, herunder jord og grundvand, kan komposten af lavkvalitet enten blive yderligere genanvendt til særlige formål eller anvendt på ikke-landbrugsjord, hvor lavt indhold af organisk stof og næringsstoffer ofte er et vigtigt emne,Rådet anbefaler, at yderligere affaldsfraktioner end de, der er nævnt i Grønbogen, medtagesi et eventuelt kommende direktivforslag om bioaffald. Rådet finder samtidig at særligtmuligheden for EU regulering af komposteret og bioforgasset bionedbrydeligt affald børprioriteres i Kommissionens konsekvensvurdering af håndtering af bioaffald.Rådet inviterer Kommissionen til at overveje de økonomiske og sociale konsekvenser samtkonsekvenser for miljø, arbejdsmiljø og sundhed, som vil komme ved udvikling af ”end ofwaste” kriterier, som er en del af det nye affaldsdirektiv.Rådet opfordrer Kommissionen til at fortsætte deres konsekvensvurdering med henblik påeventuelt at fremsætte et forslag til et direktiv om bionedbrydeligt affald i 2010. Rådetinviterer i den forbindelse Kommissionen til, hvis det er relevant og under hensynstagen tilsubsidaritetsprincippet, at overveje behovet for at fastsætte,:- foranstaltninger til forebyggelse af bionedbrydeligt affald- foranstaltninger for særskilt indsamling af bionedbrydeligt affald for at garantere enhøj kvalitet- krav til mærkning og kvalitetskriterier for kompost/genanvendt bionedbrydeligtaffald, som påtænkes anvendt til jordbrugsformål for at facilitere håndteringen afkompost/genanvendt bionedbrydeligt affald og bidrage til at stimulere et marked.

3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.4. NærhedsprincippetDa der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkGrønbogen har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske, erhvervsadministrative ellermiljømæssige konsekvenser, da der er tale om et debatoplæg, som alene indbyder til at afgivehøringssvar til Kommissionen. Formandskabets udkast til konklusioner lægger op til en udvidelse iforhold til Grønbogens omfang, herunder at Kommissionen fremsætter et forslag til et direktiv ombionedbrydeligt affald. Såfremt Kommissionen efterfølgende vælger at fremlægge etdirektivforslag, vil der i forbindelse hermed blive gennemført en vurdering af forslagetskonsekvenser for Danmark.6. HøringGrønbogen har været sendt i almindelig høring den 4. februar 2009 med frist til den 23. februar2009. Der er modtaget høringssvar fra Affald Danmark, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter forAffald), Landbrugsrådet og Dansk Landbrug, 3F (Fagligt Fælles Forbund)Fælles for høringssvarene er, at høringsparterne fremhæver, at behandling af bioaffald somudgangspunkt skal ske på baggrund af affaldshierarkiet, som dog kan fraviges på baggrund aflivscyklusbetragtninger/-vurderinger. Endvidere peger flere høringssvar på, at der på EU-niveaukun skal fastsættes minimumskrav til kvaliteten af bioaffald, og det skal således overlades tilmedlemslandene at kunne fastsætte strengere krav.Derudover har en række høringsparter meddelt, at de ikke har bemærkninger til Grønbogen ombioaffald. Det drejer sig om; Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Genvindingsindustrien,50

Byggesocietetet, Forbrugerstyrelsen, Realkreditrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Rigsrevisionen, Finansrådets Hus og Advokatsamfundet. Forbrugerrådet har meddelt, at de ikke harressourcer til at forholde sig til Grønbogen og derfor hverken kan støtte Grønbogen eller gøre detmodsatte.Affald Danmark bakker i høringssvaret op om principperne i Regeringens affaldsstrategi 2005-08og tilkendegiver, at friheden til på lokalt niveau at bestemme den bedst egnede behandlingsform børfastholdes.Affald Danmark påpeger, at kompost fra affald udgør et marginalt bidrag til jordforbedringstiltagrettet mod landbrugsjord og andre arealer med udpint jord. Affald Danmark mener derfor, athåndtering af bioaffald primært er et affaldspolitisk anliggende og derfor ikke bør underkasteshverken jord- eller landbrugspolitiske dagsordener.Affald Danmark tilkendegiver, at betegnelsen ”kompost” alene bør bruges om produkter fremstilletaf sorteret bioaffald, dvs. alt andet (end kompost baseret på sorteret affald) bør reguleres afaffaldslovgivningen og gøres afhængig af brugen og kvaliteten af det areal, hvorpå det spredes. Forkompost fremstillet af sorteret affald kan der fastsættes forskellige standarder, der er tilpasset deforskellige anvendelser.Affald Danmark finder det vigtigt, at der etableres en ramme, der udover at skabe gunstige vilkårfor energiudnyttelsen af bioaffald med bestående teknologier, også tillader udvikling af nyeteknologier, som f.eks. energilagring i form af produktion af flydende biobrændsler som ethanol oglignende. Affald Danmark understreger, at i forbindelse med fastlæggelsen af de fremtidigebestemmelser vedrørende håndtering af bioaffald vil det være vigtigt at undgå, at dissebestemmelser forhindrer forskning, udvikling og optagelse af nye behandlingsteknologier.DAKOFA angiver, at i forbindelse med CO2opgørelser af affaldsforebyggende initiativer børopmærksomheden rettes mod en klar skelnen mellem direkte emissioner (fra de aktuelleteknologier), indirekte opstrøms emissioner (forbrug af energi og materialer) og indirekte nedstrømsemissioner (energiproduktion, levering af sekundære materialer mv.). Hvis CO2opgørelser ikkeklart afspejler opstrøms og nedstrøms reduktionerne, er der risiko for at prioritereaffaldsbehandlingsløsninger, der ikke er miljø og klima optimale.DAKOFA foreslår, at der indføres fælles harmoniserede affaldsafgifter, der følger affaldshierarkiet– dvs. at afgiften stiger, jo lavere man bevæger sig ned i hierarkiet, så afgiften er størst veddeponering, hvorimod genanvendelse er uden afgift. En sådan affaldsafgift måtte ifølge DAKOFAgerne være højere end det danske afgiftsniveau for at få en effektiv virkning. DAKOFA foreslårendvidere, at der eventuelt kan pålægges en vis afgift på genanvendelse for at initiere forebyggelseyderligere.DAKOFA fremfører, at hvis deponeringsgrænsen skærpes, er en skærpelse på EU-plan atforetrække, hvor de enkelte lande fortsat har mulighed for at skærpe yderligere, hvis de vil. Deforeslår, at man alternativt kunne have sanktioner i stedet for øgede krav for medlemslande, derikke opfylder målene.DAKOFA peger på fælles oplysning, kampagner og videnformidling som andre virkemidler, derkunne anvendes i forbindelse med at forebygge bioaffald.

DAKOFA nævner, at høje kvalitetsstandarder skal sikre mod spredning af lav kvalitetbioaffald/kompost med risiko for en efterfølgende forurening af jord og grundvand. Endvideremener DAKOFA, at det er vigtigt at sikre koblingen mellem EU’s regelniveau, som etminimumskrav medlemsstaterne kan skærpe, netop med henblik på at beskytte miljø og sundhed,jord og vand. De mener endvidere, at der er behov for, at de enkelte lande kan sætte forskelligebeskyttelsesniveauer, da der er meget store forskelle i f.eks. baggrundsværdierne for tungmetaller ide enkelte jorde mv. fra medlemsland til medlemsland. Det betyder ifølge DAKOFA, at dekommende End-of-Waste kriterier for kompost skal være skrappe.DAKOFA vurderer ikke, at der er lovgivningsmæssige hindringer for at videreudvikle og indføre denævnte håndteringsmetoder for bioaffald. De vurderer derimod, at gennemførelsen afklimakonventionen indirekte kan være en hindring, idet de direkte energigevinster i denkvotebelagte sektor prioriteres frem for genanvendelse af bioaffald (i den ikke kvotebelagte sektor).Endvidere påpeger DAKOFA, at kulstofbinding i jorden ikke medregnes internationalt, hvilket kanbetyde, at genanvendelsen nedprioriteres politisk. Ydermere nævnes det, at den høje husdyrtæthedog deraf følgende ikke bæredygtige næringsstofkoncentration er en barriere for recirkulering af bl.a.fosfor. DAKOFA påpeger derfor, at en ændring af gødningsloven, som forbyder anvendelse afkunstgødning, så længe der er et genbrugeligt fosfor overskud, vil fremme udviklingen betydeligt.Landbrugsrådet og Dansk Landbrug bemærker, at definitionen på bioaffald ikke omfatterbionedbrydelige materialer fra landbrugsproduktion eller industrielle biprodukter fra eksempelvisslagterier og mejerier.Det er Landbrugsrådets og Dansk Landbrugs opfattelse, at bioaffald så vidt muligt skal nyttiggøres,således at deponering undgås. Landbrugsrådet og Dansk Landbrug anfører, at Grønbogen bør haveet større fokus på teknologiudvikling, der må anses som et centralt element for at sikre øgetgenanvendelse af bioenergi og en generel mere effektiv affaldsbortskaffelse.Landbrugsrådet og Dansk Landbrug ønsker, at der sættes større fokus på samtænkningen mellemmiljø, energi, klima og økonomi, herunder hvordan der kan laves nye synergieffekter vedhåndtering af bioaffald, udbygningen af biologisk affaldsbehandling og udvikling af 2. generationsbiobrændstoffer. Desuden bør livscyklusbetragtning inddrages til at finde den optimale løsning.Landbrugsrådet og Dansk Landbrug ønsker strenge og ensartede krav til indhold af tungmetallereller andre miljøfremmede stoffer i det omfang restprodukter fra biogasanlæg eller komposteringanvendes til jordforbedring.3F fremfører, at der i Grønbogen ikke er taget hensyn til de negative arbejdsmiljømæssigekonsekvenser ved indsamling og håndtering af bioaffald. 3F opfordrer til, at der afsættes midler tilundersøgelse af de sundhedsmæssige aspekter ved affaldshåndteringen.

7. ForhandlingssituationenGrønbogen har endnu ikke været drøftet i rådsregi. Formandskabet har fremlagt udkast til Rådetskonklusioner om grønbogen med henblik på vedtagelse på miljørådsmødet den 25. juni 2009.Formandskabets udkast til Rådets konklusioner har været drøftet på to arbejdsgruppemøder, hvor dehar fået en blandet modtagelse. En stor gruppe af medlemslande har presset på for at få ambitiøsekonklusioner, der klart tilkendegiver politiske ambitioner om indholdet af et kommende EUdirektiv, mens en mindre gruppe medlemslande er skeptiske overfor et kommendebioaffaldsdirektiv. En sidste gruppe – herunder Danmark og Kommissionen har givet udtryk for, atdet var vigtigt, at rådskonklusionerne ikke foregriber den analyse, som Kommissionens grønbog ombioaffald satte i gang.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningGrønbogenRegeringen hilser Kommissionens Grønbog velkomment. Regeringen er enig i Kommissionensbetragtning om, at det på grund af medlemsstaternes forskellighed kan være vanskeligt eller lidethensigtsmæssigt at opstille fælles mål for genanvendelse af bioaffald og samtidig undgå negativemiljømæssige, økonomiske og administrative konsekvenser. Regeringen finder derfor, at det ernødvendigt med tilstrækkelig fleksibilitet til, at medlemslandene selv vælger den bedste håndteringaf bioaffald i form af forebyggelse, genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse.Regeringen lægger vægt på, at Danmark kan opretholde det nuværende høje beskyttelsesniveau formiljø, herunder grundvand og jord samt sundhed, og derfor mener Regeringen, at der kun skalfastsættes minimumskrav til kompost og anvendelsen heraf på EU-niveau, således at der er muligtfor Danmark at fastsætte skrappere krav.Regeringen vil opfordre Kommissionen til også at inkludere arbejdsmiljøet i vurderingen af desundhedsmæssige virkninger, idet der er generel mangel på solide data baseret på epidemiologiskeundersøgelser af sundhedsvirkninger af de forskellige affaldshåndteringsløsninger.Regeringen vil desuden i sit høringssvar til Kommissionen opfordre til, at Kommissionen tagerinitiativer til fælleseuropæiske tiltag til affaldsforebyggelse, hvor det er relevant med enfælleseuropæisk indsats. Derudover vil regeringen opfordre Kommissionen til at inkludere bioaffaldi arbejdet med at tilvejebringe et system til udveksling af oplysninger om bedste praksis for så vidtangår affaldsforebyggelse og i arbejdet med at udarbejde vejledende retningsliner forforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med det nye affaldsdirektivs artikel 29, stk.5.Regeringen vil ligeledes opfordre Kommissionen til at have større fokus på teknologiudvikling forbehandling af bioaffald.Endelige er det Regeringens holdning, at grænsen for den mængde bionedbrydeligt affald, det ertilladt at deponere, med fordel kan skærpes på EU plan.53

Regeringens holdning til de stillede spørgsmål i GrønbogenSpørgsmål 1 - Bedre forebyggelse af affald:Affaldsforebyggelse ligger øverst i EU's affaldsbehandlingshierarki. Hvilke specifikkeforanstaltninger til forebyggelse af bioaffald vil der efter Deres mening kunne træffes på EU-plan?Svar:I Danmark har der tidligere været kampagner om hjemmekompostering, hvor husholdningerne erblevet opfordret til selv at kompostere haveaffaldet og den vegetabilske del af madaffaldet. På denmåde sparer man indsamling og behandling af affaldet, og ressourcerne i affaldet udnyttes i haven.Beslutningen om et tiltag om hjemmekompostering eller lignende tiltag bør ligge i den enkeltemedlemsstat, og ikke være et krav på EU-plan.Generelt er det nødvendigt med et kendskab til både forbrugernes, industriens og detailhandlenshåndtering og anvendelse af madvarer for at kunne fokusere en forebyggelsesindsats på de områder,hvor man opnår den største gevinst. Flere medlemslande har lavet forskellige undersøgelser omdisse emner, senest den britiske undersøgelse om hvor meget madaffald, der smides ud.Danmark vil opfordre Kommissionen til at tage initiativ til at samle den eksisterende viden framedlemslandene og på baggrund af denne viden identificere hvilke områder, det bedst kan betalesig at fokusere på og foreslå konkrete tiltag - det kunne f.eks. være rettet mod detailhandlenstendens til at lave tilbud og rabatter, der resulterer i, at der indkøbes mere mad, end der anvendes ihusholdningerne. Dette kunne behandles i forbindelse med gennemførelse af det nyeaffaldsdirektivs artikel 29, stk. 5, hvorefter Kommissionen skal tilvejebringe et system tiludveksling af oplysninger om bedste praksis for så vidt angår affaldsforebyggelse og udarbejderetningsliner med henblik på at bistå medlemsstaterne i udarbejdelse af programmerne.Herudover vil Danmark opfordre Kommissionen til at tage initiativer til fælleseuropæiske tiltag tilaffaldsforebyggelse, hvor der er relevant med en fælleseuropæisk indsats. Dette kunne f.eks. værefødevareproducenternes emballering af madvarer.Spørgsmål 2 - Begrænsning af deponering:Er der efter Deres mening fordele eller ulemper forbundet med yderligere at skærpe grænsen forden mængde bionedbrydeligt affald, som det nu er tilladt at deponere ifølge EU-direktivet omdeponeringsanlæg? Hvis ja, bør dette gøres på EU-plan eller snarere afgøres af medlemsstaterne?Svar:I Danmark er der i en lang årrække arbejdet aktivt med at minimere mængden af bionedbrydeligtaffald på deponeringsanlæggene, og det har siden 1997 ikke været tilladt at deponerebionedbrydeligt affald, der er egnet til genanvendelse eller forbrænding.Det er den danske holdning, at ud fra såvel sikkerhedsmæssige årsager samt miljø- og klimahensynkan grænsen for den mængde bionedbrydeligt affald, det er tilladt at deponere, med fordel skærpespå EU plan.Spørgsmål 3- Behandlingsmuligheder for bioaffald:Hvilke behandlingsmuligheder for bioaffald, der ikke føres til deponering, synes De bør fremmes,og hvad er de vigtigste fordele ved disse muligheder? Mener De, at man ved valget af

behandlingsmetode for bioaffald, der ikke føres til deponering, i højere grad bør tage hensyn tilundersøgelser baseret på livscyklusvurderinger?Svar:Valg af behandling af bioaffald bør træffes på baggrund af affaldshierarkiet og med mulighed forafvigelse af hierarkiet i de tilfælde, hvor det er begrundet af hensyn til livcyklus-tankegangenvedrørende de samlede konsekvenser af produktion og håndtering af den specifikke type affald.I Danmark komposteres over 90 % af have/park affaldet. Over 90 % af det organiske affald fraindustrien (eksklusiv animalsk affald og madaffald fra storkøkkener) genanvendes enten i form af atdet substituerer råvarer, bioforgasses eller anvendes som gødning på landbrugsjord. Affald fradetailhandlen indsamles i nogle tilfælde separat, men indsamles også med dagrenovationen ogforbrændes med energiudnyttelse. Den præcise fordeling af behandling af detailhandlens bioaffaldkendes ikke, idet der ikke foreligger en opgørelse over den del af affaldet, der bortskaffes meddagrenovation.Der har i Danmark tidligere været krav til særskilt indsamling af storkøkkenaffald og anvendelse tilf.eks. dyrefoder. Dette krav blev ophævet i 2002 på grund af Europa-parlamentets og Rådetsforordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober af 2002 om sundhedsbestemmelser for animalskebiprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen) og genanvendelsen vurderesefterfølgende at være faldet. I dag kan affaldet bioforgasses efter biproduktforordningen ellerforbrændes med energiudnyttelse sammen med husholdningernes affald. Fordelingen af affaldetmellem de to behandlingsmetoder kan ikke opgøres, idet der ikke foreligger en opgørelse over dendel, der bortskaffes med dagrenovation. Animalsk affald fra industrien indsamles separat ogbehandles efter reglerne i biproduktforordningen.Der er i Danmark foretaget en vurdering af, hvorvidt det samfundsøkonomisk og miljømæssigt erhensigtsmæssigt at indsamle organisk dagrenovation fra husholdninger særskilt med henblik påkompostering eller bioforgasning frem for at forbrænde det (med resten af dagrenovationen) pådedikerede danske forbrændingsanlæg. Vurderingen viste, at det i forhold til den nuværende praksispå de danske forbrændingsanlæg miljømæssigt og samfundsøkonomisk set ikke er hensigtsmæssigtat foretage særskilt indsamling og biologisk behandling af denne type husholdningsaffald. Der kandog i nogle tilfælde være lokale forhold, som kan ændre ved konklusionen. Derfor er det i Danmarki dag lagt ud til kommunerne at afgøre, om bioaffaldet skal indsamles separat. Fordelingen afaffaldet mellem genanvendelse og forbrænding kan ikke opgøres, idet der ikke foreligger enopgørelse over den del af bioaffaldet, der bortskaffes med dagrenovation.Spørgsmål 4 – Bedre energiudnyttelse:Kan energiudnyttelse af bioaffald efter Deres mening yde et værdifuldt bidrag til bæredygtigressource- og affaldshåndtering i EU og til opfyldelse af EU's mål for vedvarende energi på enbæredygtig måde, og hvis ja, på hvilke vilkår?Svar:I Danmark anvendes størstedelen af den organiske del af dagrenovationen fra husholdningerne ogservicesektoren til energiudnyttelse, idet denne fraktion forbrændes på danskeaffaldsforbrændingsanlæg, der leverer el og varme til el- og fjernvarmenettene. Hvis affaldforbrændes på effektive anlæg, der producerer både el og varme, kan det således bidrage tilopfyldelse af EU’s mål for vedvarende energi.

Den del af det kildesorterede organiske dagrenovation, der bioforgasses, bidrager til opfyldelse afmålene for vedvarende energi, da gassen udnyttes til energiformål. Da fermentatet (det afgassedemateriale) for størstedelens vedkommende anvendes til jordbrugsformål, bidrager bioforgasningenindirekte til energibesparelser, idet der spares energi til produktion af kunstgødning.Spørgsmål 5 – Øget genanvendelse:Er der efter Deres mening behov for at fremme genanvendelse af bioaffald (dvs. fremstilling afkompost eller anvendelse af komposteret materiale til jordforbedring), og hvis ja, hvordan?Hvordan kan der skabes synergi mellem genanvendelse af bioaffald og energiudnyttelse? Fremlægvenligst dokumentation.Svar:Det vurderes, at der i Danmark er en relativ høj genanvendelse af den samlede bioaffaldsmængde,jf. ovennævnte besvarelse af spørgsmål 3.Danmark er enig i Kommissionens betragtning om, at det på grund af medlemsstaternesforskellighed kan være vanskeligt eller lidet hensigtsmæssigt at opstille fælles genanvendelsesmålfor alle og samtidige undgå negative miljømæssige, økonomiske og administrative konsekvenser.Danmark finder derfor, at det er nødvendigt med tilstrækkelig fleksibilitet til, at medlemslandeneselv vælger den bedste håndteringsløsning for hver enkelt situation.Spørgsmål 6.- Til fremme af anvendelsen af kompost/fermentat:Spørgsmål 6.1- Kvalitetsstandarder for kompost som produkt:– Bør der udelukkende fastsættes kvalitetsstandarder for kompost som et produkt ellerogså for kompost af ringere kvalitet, som stadig henhører under affaldsordningen (f.eks.til anvendelsesformål, der ikke er knyttet til fødevareproduktion)?Svar:Danmark har et højt beskyttelsesniveau for miljø, herunder grundvand og jord samt sundhed.Beskyttelsen af grundvandet er højt prioriteret, da hovedparten af det danske drikkevand er baseretpå grundvand, som underkastes en simpel behandling i form af iltning og filtrering. Jorden skalbeskyttes af hensyn til grundvandet og menneskers sundhed. Herudover kan det nævnes atbaggrundsværdien for tungmetaller i de danske jorde er lavere end i mange andre medlemslande.Derfor har Danmark fastsat strenge krav til anvendelse af slam, kompost mv. til jordbrugsformål forat sikre, at der ikke sker en forurening af jord og grundvand med uønskede stoffer.Det er derfor meget væsentligt for Danmark at kunne opretholde det høje beskyttelsesniveau forjord og grundvand, og derfor mener Danmark, at der kun skal fastsættes minimumskrav til kompostog anvendelsen heraf i EU.Spørgsmål 6.2- Regler for anvendelse af kompost/fermentat:– Bør der fastsættes regler for anvendelsen af kompost/fermentat (f.eks. grænser forkoncentrationen af forurenende stoffer i kompost/fermentat og jord, hvorpå kompost/fermentatspredes)?Svar:I Danmark er anvendelse af kompost reguleret i bekendtgørelsen om anvendelse af affald tiljordbrugsformål, hvori der er fastsat grænseværdier for tungmetaller, miljøfremmede stoffer samthygiejniske anvendelsesrestriktioner og begrænsning i næringsstoftilførsel. Desuden er der fastsatgrænseværdier for tungmetaller i jord. Bekendtgørelsen medsendes til Kommissionen.56

Spørgsmål 6.3 - Forureningsstoffer og koncentrationer:– Hvilke forureningsstoffer og koncentrationer bør disse standarder baseres på?Svar:Danmark ønsker ikke standarder, men kun minimumskrav for forureningsstoffer. Det kunne væreminimumskrav for mikrobiologiske parametre, miljøfremmede stoffer som f.eks. DEHP og NPE ogtungmetaller som cadmium, kobber, nikkel, zink, kviksølv og bly.Koncentrationer for forureningsstofferne skal være baseret på en miljø- og sundhedsmæssigvurdering, og det skal være muligt for medlemslandene at tage nationale hensyn, hvor der er behov.Spørgsmål 6.4 - Kompost/fermentat fra blandet affald:– Hvilke argumenter er der for/mod anvendelse af kompost (fermentat) fra blandet affald?Svar:Som udgangspunkt ønsker Danmark alene at genanvende kildesorteret bioaffald. Danmark hartidligere anset det for vanskeligt at opnå en høj kvalitet af kompost på grund af urenheder, såfremtder ikke blev foretaget en kildesortering. Danmark vil ikke udelukke, at senere års indsats for atfjerne uønskede stoffer/materialer i affald f.eks. ved producentansvar for batteri og WEEE, harbetydet, at kvaliteten af kompost fra blandet affald er blevet forbedret. Det er Danmarks opfattelse,at hvis det danske krav om kildesortering skal fraviges, bør det undersøges, om kompost fra blandetaffald kan opnå samme kvalitet som kompost fra kildesorteret bioaffald.Spørgsmål 7 - Driftsstandarder for små anlæg:Er der tegn på, at der er huller i de nuværende lovrammer for driftsstandarderne for anlæg, som ikkefalder ind under IPPC-direktivet, og hvis ja, hvordan skal disse huller stoppes?Svar:I Danmark stilles der krav om godkendelse af komposteringsanlæg, der modtager 100 tons pr åreller derover. Grænsen for kravet om godkendelse af biogasanlæg er i Danmark 30 tons pr. dag ellerderover.Anvendelse af kompost/fermentat til jordbrugsformål er i Danmark reguleret i bekendtgørelse omanvendelse af affald til jordbrugsformål, og i denne bekendtgørelse stilles hygiejnekrav forud foranvendelsen.Spørgsmål 8- Andre anvendelser af bioaffald:Hvad er fordelene og ulemperne ved de ovennævnte håndteringsmetoder for bioaffald? Er der efterDeres mening lovgivningsmæssige hindringer for videreudvikling og indførelse af disse metoder?Svar:Danmark finder, at det er vigtigt, at der afsættes økonomiske midler til forskning og udvikling afnye behandlingsteknologier for bioaffald, og at vurdering af såvel eksisterende som fremtidigebehandlingsteknologier bør ske ud fra en livscyklusbetragtning.Danmark har lavet en samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af organiskdagrenovation, der er baseret på en livscyklusvurdering. Rapporten medsendes til Kommissionen.Øvrige bemærkninger57

I øvrigt finder Danmark at, det i definitionen af bioaffald ikke fremgår klart, om organisk affald fraindustrien, herunder animalsk affald er omfattet, idet betydningen aflignendeer uklar (def:bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter,cateringfirmaer og detailforretninger samtlignendeaffald fra fødevareforarbejdnings-virksomheder). Danmark vil opfordre Kommissionen til at tage stilling til om f.eks. affald fraslagterier hører under definitionen.Formandskabets udkast til rådskonklusionerRegeringen er positiv overfor Formandskabets udkast til konklusioner om Grønbogen.Regeringen lægger afgørende vægt på, at rådskonklusionerne ikke lægger op til, at medlemsstaternefratages muligheden for selv at regulere kompost af lav kvalitet så man kan opretholde detnuværende høje danske beskyttelsesniveau for miljø, herunder grundvand og jord samt sundhed.Regeringen lægger vægt på, at eventuelle foranstaltninger for særskilt indsamling afbionedbrydeligt affald sker under hensyntagen til subsidaritetsprincippet.

PUNKT 4Forslag til rådskonklusioner vedr. midtvejsevaluering af implementering af EU'sBiodiversitetshandlingsplan og EU-strategi for invasive arter.Doc 8216/09Vedtagelse af konklusioner- Nyt notat

Resume

I rådskonklusionerne fremhæves Natura2000 netværkets vigtige rolle i EUs biodiversitetspolitik ogRådet henstiller Kommissionen og medlemsstaterne til at færdiggøre i 2010 Natura2000 indsatsenpå land og at styrke og færdiggøre indsatsen på havet i 2012. Rådet vurderer, at der er et behov forforbedret måling af EU finansieret støtte til biodiversitet, specielt fra landbrugs ogregionalpolitikken. Rådet opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrkeintegration af biodiversitet i politikker og programmer i relevante sektorer på nationalt såvel somEU niveau. Rådet ønsker endvidere plantesundhedsreglerne brugt som et af virkemidlerne til atundgå og bekæmpe invasive arter.I relation til EUs og medlemslandenes bistandssamarbejde understreges behovet for at strømline, atder gennemføres VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og strategisk miljøvurdering af planerog programmer. Vedrørende biodiversitet i relation til klimaforandringerne efterspørger Rådetstørre synergi mellem indsatsen for klimaændringstilpasninger, afværgeforanstaltninger ogbeskyttelsen af biodiversiteten.Hvad angår invasive arter påpeger Rådet, at dette er en stigende trussel mod den biologiskemangfoldighed, økonomien og menneskers sundhed. Kommissionen anmodes derfor om atudarbejde en EU strategi om invasive arter frem mod 2010, der inddrager anbefalingerne iBiodiversitetskonventionen og Bern-konventionen. Rådet beder endvidere Kommissionen ogmedlemslandene om at søge at vurdere invasive arters påvirkning af fremtidige politiske initiativerpå EU og nationalt plan indenfor handels- og landbrugspolitik.1. StatusFormandskabet sendte den 31. marts 2009 ovennævnte forslag til Rådet.Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 25. juni 2009 medhenblik på vedtagelse.Forslaget afspejler Kommissionens midtvejsevaluering fra december 2008 af medlemsstaternes ogFællesskabets indsats i relation til 2010 målet og den biodiversitetshandlingsplan i form af enmeddelelse, som Kommissionen vedtog i maj 2006. I meddelelsen redegøres for, hvordanFællesskabet kan leve op til stats- og regeringsledernes mål fra 2001 (Göteborg) om at stoppe tabet ibiodiversitet i EU i 2010 samt den senere globale tilslutning til det globale mål om en betydeligreduktion af tabet i biodiversitet i 2010. I meddelelsen identificeres 10 målsætninger indenfor 4politikområder med dertil knyttede handlinger samt 4 understøttende foranstaltninger. Handlingerne

er samlet i en handlingsplan, som er rettet mod såvel handlinger på fællesskabsniveau sommedlemsstatsniveau.Miljøministerrådet anerkendte i december 2006 meddelelsen. Kommissionen offentliggjorde den16. december 2008 status for implementeringen af handlingsplanen i omtalte meddelelse ommidtvejsevaluering af handlingsplanen for biodiversitet og 2010 målet. Kommissionen konkluderer,at EU ikke vil nå 2010 målet, medmindre der gøres en betydelig forøget indsats i løbet af de næste 2år. Miljøministerrådet vedtog den 2. marts 2009 bidrag til rådskonklusioner til topmødet for Stats-og regeringscheferne (DER) i marts 2009. Rådet udtrykker i den forbindelse stærk bekymring overresultatet i midtvejsevalueringen og opfordrer til en betydelig større indsats for biodiversiteten.Rådet anmoder endvidere Kommissionen om at opdatere status og trends inden udgangen af 2009med henblik på inden medio 2010 at fastlægge vision og milepæle for biodiversitet efter 2010.I henhold til invasive arter fremsendte Kommissionen den 3. december 2008 til Rådet meddelelseom en EU strategi for invasive arter, hvor Kommissionen angiver 4 indsatsmuligheder, herunder A)Status quo, B) optimering af anvendelsen af de nuværende retlige instrumenter sammen medfrivillige tiltag, B+) Tilpasning af gældende lovgivning og C) En overordnet invasiv arts-specifikretsakt. Nærværende rådskonklusioner forholder sig således til nævnte indsatsmuligheder. Rådetanmoder Kommissionen om at opdatere status og trends inden udgangen af 2009 med henblik påinden medio 2010 at fastlægge en vision og nogle milepæle for biodiversitet i EU. Hensigten er, atkunne bidrage til en global vision for biodiversitet efter 2010, som skal drøftes påbiodiversitetskonventionens 10. partsmøde i Japan 2010.2. Formål og indholdBiodiversitet 2010Rådet fremhæver den vigtige rolle, som Natura 2000 spiller i EUs biodiversitetspolitik, og henstillerKommissionen og medlemsstaterne til i 2010 at færdiggøre Natura2000 indsatsen på land og atstyrke og færdiggøre indsatsen på havet i 2012. Rådet noterer sig med stor alvor, at 50 % af allearter og 80% af alle naturtyper er i ugunstig bevaringsstatus og ser frem til Kommissionensopdaterede information om status og trends for biodiversiteten ved udgangen af 2009, som angivet iDER konklusionerne fra 2.marts 2009.Rådet vurderer, at der er et behov for at forbedre måling af EU-finansieret støtte til biodiversitet,specielt fra landbrugs og regionalpolitikken, og beder Kommissionen om - i samarbejde medmedlemsstaterne – at vurdere om den integrerede tilgang til finansiering af Natura2000 har værettilstrækkelig til effektivt at implementere netværket. Rådet understreger, at der er behov for midlertil biodiversitet i EUs kommende budget-gennemgang og opfordrer samtidig til at de eksisterendemuligheder i landdistriktspolitikken udnyttes til at styrke biodiversitetsbeskyttelsen og i den fælleslandbrugspolitik (CAP) at anvende kryds-overensstemmelses metoden. Rådet minder områdskonklusionerne fra 29. september 2008 vedr den fællesfiskeripolitiks rolle i gennemførelse afen økosystemtilgang til forvaltning af havet, og ser positivt på fremskridt vedrørendeimplementering af økosystemtilgangen i forvaltningen af det marine miljø under den fællesfiskeripolitik.Rådet opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke integration afbiodiversitet i politikker og programmer i relevante sektorer på nationalt såvel som EU niveau.Rådet ser positivt på, at EUs oversøiske territorier frivilligt implementerer biodiversitetshensyninspireret af EUs naturbeskyttelsespolitik, herunder Natura2000.60

Rådet noterer sig de første resultater af studiet af økonomien i økosystemer og biodiversitet(TEEB), som har til hensigt at fremme forståelsen af den egentlige værdi, vi får fra naturen. Irelation til EUs bistandssamarbejde er der behov for at sikre, at der gennemføres VVM og strategiskmiljøvurdering af planer og programmer i relation til miljøfølsomme bistandstiltag finansieret afsåvel medlemsstater som af Kommissionen.I december 2008 vedtog Rådet konklusioner om udfordringerne ved afskovning og skovforringelsesom en måde at håndtere klimaændringerne og biodiversiteten på. Rådet er dybt bekymrede over, atde tropiske skove, som er levested for halvdelen af alle landbaserede arter forsvinder med 13millioner hektar årligt. Rådet ønsker at gentage behovet for hurtig og effektiv handling for at stoppetabet.Rådet efterspørger større synergi mellem indsatsen for klimaændringstilpasninger,afværgeforanstaltninger og beskyttelsen af biodiversiteten. Anvendelsen af afgrøder tilbiomasseproduktion er bekymrende, og risikoen for, at arealer til biomasseproduktion vil havenegative effekter på biodiversiteten er til stede, omend biomassen erstatter fossile brændsler ogderved reducerer de globale drivhusgasser, hvis der ikke er de fornødne miljøkrav til produktion.Der er behov for at sikre finansiering af forskning i biodiversitet i medlemslandene og iFællesskabet, og at det må reflekteres fuldt ud i det europæiske forsknings- ogteknologiudviklingsprogram og politik. Rådet er bekymret over, at finansiering af moniteringen afbiodiversiteten halter bagud i forhold til øvrige nationale moniteringsopgaver på miljøområdet ogopfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den væsentligt. Rådet er tilfreds medindsatsen med at strømline europæiske biodiversitetsindikatorer (SEBI- 2010), men understreger, atde bør kompletteres med eksisterende indikatorer, som er designet til at vurdere fremskridt isektorpolitikerne. Rådet inviterer medlemslandene til at rapportere SEBI 2010 indikatorerne indenudgangen af 2010 og beder Kommissionen om at lave en rapport medio 2011.Kommissionen opfordres til at fortsætte etableringen af en teknisk EU platform for erhvervslivetvedrørende biodiversitet, og Rådet tilskynder medlemslandene til at udvikle partnerskaber mederhvervslivet om støtte til beskyttelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet.Rådet gentager vigtigheden af at øge kendskabet til værdien af biodiversitet blandt interessenter ogden generelle offentlighed og tilskynder til yderligere kampagner herom i medlemslandene og iKommissionen. Rådet opfordrer til at udnytte 2010, FNs internationale år for biodiversitet, fuldt udtil at fremme kendskab og viden og globale handlinger på alle niveauer.Invasive arterRådet påpeger, at invasive arter er en stigende trussel mod den biologiske mangfoldighed,økonomien og menneskers sundhed. De årlige omkostninger ved invasive arter anslås til mindst12,7 mia. Euro i EU. Det understreges, at samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen ernødvendig for en succesfuld indsats mod invasive arter.

Det fremhæves, at invasive arter ofte er introduceret bevidst, og at der er behov for regulering afintroduktionsvejene. Det bemærkes, at lovgivning vedrørende invasive arter er spredt og manglersammenhæng både på EU-niveau og hos de enkelte medlemslande.Kommissionen anmodes om frem mod 2010 at udarbejde en EU strategi om invasive arter derinddrager anbefalingerne i Biodiversitetskonventionens beslutninger og i den Europæiske strategiudarbejdet under Bern-konventionen. Det påpeges, at denne strategi, der også kan indeholde nyelovgivningselementer, skal indeholde følgende elementer: i) forebyggelse oginformationsudveksling, ii) tidlig og hurtig sporing, varsling og indsats, og iii) overvågning, kontrolog indeslutning over lang tid.Strategien bør indeholde en omfattende opgørelse over invasive arter i Europa (baseret på det EUfinansierede projekt DASIE’s liste) og metoderne til risikoanalyse for uønskede arter (Pest RiskAnalysis) som de f.eks. beskrives i den internationale plantebeskyttelses konventions (IPPC)internationale standarder for at reducere risikoen for tilsigtet og utilsigtet introduktion af fremmedearter.De eksisterende EU-regler på plantesundhedsområdet er ikke egnede til at håndtere et bredtspektrum af truslerne fra invasive arter, men disse eksisterende og veletablerede internationaleplantesundhedsregler bør udnyttes i videst muligt omfang til at undgå og bekæmpe invasive arter.Der er akut behov for, at Kommissionen og medlemslandene i fællesskab udvikler et system tiltidlig varsling og hurtig indsats. Dette kan ske ved at opdatere lister over invasive arter ogsamarbejde om biosikkerhed og kontrolforanstaltninger inden for EU og med nabolande.Rådet påpeger samspillet mellem den fremtidige spredning af invasive arter og klimaændringer, dervil blive fulgt af ændringer i jordbrugets anvendelse af nye arter og varieteter, Rådet invitererKommissionen og medlemslandene til at søge at vurdere påvirkningen på invasive arter affremtidige EU og nationale policy initiativer samt handels- og landbrugs politik.Endvidere lægger Rådet vægt på betydningen af at tage eksisterende finansieringskilder tilforskning, overvågning og bekæmpelse af invasive arter samt internationalt samarbejde om invasivearter i betragtning, samt på medlemslandenes rolle i arbejdet med at øge offentlighedensopmærksomhed og ansvarlighed og sikre offentlighedens deltagelse og engagement.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for Danmark

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret eller andre lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har ikke umiddelbart økonomiske og erhvervsøkonomiske eller statsfinansiellekonsekvenser, ligesom det ikke i sig selv har konsekvenser for beskyttelsesniveauet.I det omfang man fra dansk side imødekommer Rådets opfordring om at øge finansieringen tilovervågning af biodiversitet vil det medføre statsfinansielle konsekvenser, som vil skullefinansieres efter gældende retningslinjer.Afhængigt af ambitionsniveauet vil øget overvågning, kontrol og bekæmpelse have økonomiskekonsekvenser. Flere lande, herunder Danmark, har præciseret, at de internationaleplantesundhedsregler skal udnyttes til at undgå og bekæmpe invasive arter.6. HøringForslaget har været forelagt Miljøspecialudvalget den 3. juni, hvilket har givet anledning tilfølgende bemærkninger:Landbrugsrådet bemærkede i henhold til krydsoverensstemmelse, at dette indgik i EU’s reform afden fælles landbrugspolitik, og at det i den forbindelse var vigtigt at målrette relevante tiltag som endel af en samlet indsats med henblik på at tage hånd om biodiversiteten.7. ForhandlingssituationenForslaget har været behandlet i Rådets miljøgruppe den 6. april og den 11. maj, hvor der var generelopbakning til rådskonklusioner om dels midtvejsevalueringen og dels invasive arter. Mangedelegationer ønskede teksten markant styrket i Biodiversitetshandlingsplanen og invasive arter,mens få delegationer ønskede at svække rådskonklusionerne.8. Dansk holdningDanmark støtter generelt, at Rådet angiver retningslinjer for Kommissionens videre arbejde medBiodiversitetshandlingsplanen baseret på Kommissionens analyse i midtvejsevalueringen afhandlingsplanen og i relation til invasive arter.Danmark er enig i Natura2000 netværkets store betydning for biodiversitetspolitikken i EU ogstøtter opfordringen til at færdiggøre indsatsen så dette gennemføres i hele EU og arbejde for, atmedlemslandene opfordres til at arbejde for at genoprette, og opretholde en gunstig bevaringsstatusfor arter og naturtyper.Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt, at de enkelte rådsformationer forsøger at præjudicereudfaldet af forhandlingerne om de kommende finansielle perspektiver ved at udtale sig om hvilkepolitikområder der bør opprioriteres efter 2014.Danmark kan støtte, at Rådet understreger behovet for udviklingen af en global biodiversitetsvisionog post 2010 mål med henblik på vedtagelse på FN’s generalforsamling i september 2010 samtbehovet for senest medio 2010 at fastlægge en vision og målsætning for bevaring og bæredygtigtforbrug af biodiversitet i EU post 2010.

Danmark er enig i Kommissionen udarbejder en rapport ved udgangen af 2009 om status for ogudviklingen i biodiversiteten, og ønsker at det understreges, at klare og målrettede foranstaltningerfor arter og naturtyper har vist sig at være effektive instrumenter til reduktion af tab i biodiversitet.Danmark vil også arbejde for, at Kommissionen afrapporterer SEBI- 2010 indikatorerne vedudgangen af 2009 baseret på de foreliggende data.Danmark finder det relevant, at Kommissionen bliver i stand til at bestemme, hvor meget støtte deropnås til biodiversitet fra såvel landbrugspolitikken som regionalpolitikken. Baseret på erfaringernefra midtvejsevalueringen vil Danmark arbejde for, at Kommissionen inden for den fællesfiskeripolitik også bliver i stand til at måle de midler, der understøtter biodiversitetshensyn.Danmark vil aktivt støtte, at der skabes større synergi mellem indsatsen for klimatilpasning ogafværgeforanstaltninger og beskyttelsen af biodiversitet, og at medlemslandene opfordres til atvedtage foranstaltninger til bevaring og forbedring af økosystemerne. Danmark finder anledning tilat præcisere, at erstatning af fossile brændstoffer med produktion af biobrændsler ikkenødvendigvis medvirker til en begrænsning af CO2 udledningen. Danmark vil arbejde for, atvigtigheden af bæredygtighedskriterier der tager hensyn til biodiversiteten, ved anvendelse afbiobrændstof og biomasseproduktion understreges.Kommissionens midtvejsevaluering henviser til, at Kommissionens hvidbog om klimatilpasning villægge op til etablering af ”grønne infrastrukturer”. Danmark vil arbejde for, at Rådet - i tråd medKommissionens hvidbog om klimatilpasning – tilkendegiver sin støtte til etablering af grønneinfrastrukturer med fokus på forvaltning og bevarelse af vand og landressourcer samt biologiskeressourcer med det formål at opretholde og genskabe sunde effektivt fungerende ogklimamodstandsdygtige økosystemer. Denne tilgang vil kunne resultere i en række win-winsituationer, der foruden at standse tabet af biodiversitet og økosystemforringelser også kan væremere omkostningseffektive end traditionelle infrastrukturelle anlægsforanstaltninger mv.Danmark vil lægge vægt på, at biodiversitetshensyn styrkes i sektorpolitikkerne, så det bl.a.reflekteres i målene for disse politikker. Ifølge Kommissionens midtvejsevaluering savnes der videnom omfanget af dette. Danmark vil derfor arbejde for, at det på Fællesskabs niveau bliver muligt atmåle integrationen af biodiversitet i andre sektorpolitikker, herunder specielt landbrug, fiskeri ogtransport.Danmark støtter, at medlemstaterne og Kommissionen opfordres til at forstærkekommunikationsindsatsen med henblik på beskyttelse af biodiversitet og vil lægge vægt på, aterfaringerne fra den internationale Naturbeskyttelsesorganisations, IUCNs Countdown 2010initiativ bør inddrages i kommunikationsindsatsen efter 2010Danmark støtter, at Rådet gentager sin bekymring over den globale afskovning med særligt fokuspå troperne, hvor problemet er mest udtalt (udtrykt i tidligere rådskonklusioner om afskovning fradecember 2008). Fokuseringen på bruttoafskovningen som en særligt alvorlig årsag til og indikatorfor tab af biodiversitet bør fastholdes.

Danmark støtter, at der i relation til udviklingsbistand laves miljøvurderinger og vurdering afvirkningerne på miljøet ved planlægning af konkrete projekter. Disse vurderinger gennemføres istort omfang i dag, men langt fra alle behandler biodiversitetseffekterne. Danmark vil derfor arbejdefor at, at det præciseres, at disse analyser og vurderinger skal indeholde vurdering af effekterne påbiodiversiteten.Danmark støtter, at biodiversitetens betydning for fattigdomsbekæmpelse understreges inden forrammen af Paris-erklæringen, hvorefter Fællesskabet vil støtte den indsats, som dets partnerlandegør for at integrere miljøet i udviklingsprocessen og hjælpe dem med at øge deres kapacitet til atgennemføre multilaterale aftaler, herunder bl.a. støtte til gennemførelse afbiodiversitetskonventionen (CBD) som et middel til at standse tabet af biodiversitet.Danmark støtter endvidere i hovedtrækkene de forslag, der er lagt frem af Formandskabetvedrørende EU strategi om invasive arter. Danmark vil arbejde for, at Rådet beder Kommissionenom i 2009 nærmere at uddybe fordele og ulemper i mulighederne i forhold til håndtering af invasivearter (B, B+ og C), særlig for så vidt angår de administrative, økonomiske og naturmæssigekonsekvenser.