1. Rådskonklusioner: Mod en omfattende EU tilpasningsstrategiDok. 8997/1/09Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (miljø) den 25. juni 2009 forventes vedtagelse af rådskonklusioner påklimatilpasning, som opfølgning på Kommissionens ”Hvidbog – tilpasninger tilklimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag” af 1. april 2009.Udkast til Rådskonklusionerne støtter op om hvidbogen som et handlingsgrundlag med henblikpå at mindske EU’s sårbarhed over for klimaændringerne. Konklusionerne støtter ligeledeshvidbogens tilgang med en to-faset proces for handlegrundlaget i forhold til klimatilpasning.Første fase (2009-2012) skal danne grundlaget for udarbejdelsen af en overordnet EUtilpasningsstrategi, der gennemføres i fase 2 (2013). Endvidere er der støtte til etablering af etvirtuelt clearingcenter for at imødekomme behovet for bedre vidensdeling. Endelig understregerudkastet til konklusioner behovet for inddragelse af medlemsstaterne i Kommissionensetablering af og arbejde med en styregruppe.2. BaggrundFormandskabet forventer at vedtage rådskonklusioner på klimatilpasning, som opfølgning påKommissionens ”Hvidbog – tilpasninger til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag”af 1. april 2009.Hvidbogen giver et handlingsgrundlag med henblik på at mindske EU’s sårbarhed over forklimaændringerne. Hvidbogen er en opfølgning på EU’s grønbog om tilpasning tilklimaændringer. Det foreliggende handlingsgrundlag vil løbende skulle justeres, ud fra den tilenhver tid gældende viden om klimaændringerne. Hvidbogen skal supplere medlemsstaternesindsats og støtte internationale bestræbelser på tilpasning til klimaændringer.Hvidbogen er Kommissionens udspil til det videre handlingsgrundlag, der skal mindske EU’ssårbarhed over for klimaforandringerne. Hvidbogen er bilagt tre arbejdsdokumenter forhenholdvis 1) landbrug og landdistrikter, 2) vand, kyst- og marine områder og 3) sundhed,herunder såvel humane som veterinære forhold samt plantesundhed.Kommissionen præciserer at forslagene i hvidbogen dækker de foranstaltninger, der skal træffesi den første fase og foregriber ikke EU-budgettets fremtidige struktur og nuværende ogfremtidige flerårige finansielle rammer.De fleste initiativer vil blive taget i medlemslandene, men en EU-indsats skal medvirke til atstøtte og styrke den nationale og regionale indsats. Kommissionen lægger i hvidbogen op til, atdet vil være nødvendigt med en koordineret indsats i sektorer, som er nøje integrerede på EU-plan gennem det indre marked og EU-politikker samt inden for de områder, hvor effekterne af

klimaforandringerne er af grænseoverskridende karakter, herunder vand, sundhed, landbrug ogfiskeri, transport og energi.Hvidbogen lægger op til en to-faset proces, hvor fase 1 (2009-2012), som har karakter af enopbygningsfase, vil fokusere på 1) opbygning af en solid videnbase (clearingcenter), 2)integrere klimatilpasning i EU’s politikker, 3) udvikling af forskellige politiske instrumenter(modelværktøjer, indikatorer samt cost-benefit analyser) og endelig 4) øget internationaltsamarbejde omkring klimatilpasning.Inden for de væsentligste sektorer foreslås også udarbejdelse af specifikkeklimatilpasningsstrategier. Der lægges op til, at fase 1 skal lægge grundlaget for implementeringaf en EU-klimatilpasningsstrategi i fase 2 fra 2013 og frem.Koordinering mellem EU og medlemslandene vil få høj prioritet, ligesom integration isektorpolitikker vil være i fokus. Et kommendeclearingcenterer et væsentligt element i forholdtil øget koordination mellem EU og medlemslandene. Udvikling af værktøjer, modeller ogmetoder, herunder samfundsøkonomiske vil indgå i udviklingen af vidensgrundlaget.I hvidbogen sættes fokus på integration i EU’s sektorpolitikker. Inden for hvert indsatsområdebør der foretages en gennemgang af, hvordan klimatilpasning kan blive integreret. Hvidbogenforeslår, at denne gennemgang startes i fase 1.For så vidt angår finansiering nævner hvidbogen at den netop vedtagne EU’s økonomiskegenopretningsplan indeholder en række forslag til klimatilpasningsrelaterede investeringer,herunder bl.a. infrastruktur og energieffektivitet. Det er væsentligt, at der for de relevantesektorer i de kommende år udvikles strategier og omkostningsskøn for tilpasningstiltag.Endvidere bør det overvejes at optimere anvendelsen af forsikring og andre virkemidler,herunder at tilskynde medlemsstaterne til at anvende EU’s indtægter fra auktionering af kvotertil klimatilpasningstiltag.Det foreslås, at der bliver etableret en styregruppe omkring 1. september 2009 samt nedsættesen række sektorspecifikke undergrupper. Styregruppen får bl.a. til opgave at medvirke tiludviklingen af de fire fokusområder for fase I og skubbe på processen med udarbejdelse afnationale klimatilpasningsstrategier i medlemslandene. Inden 2012 forventes alle EU-medlemslandene at have udarbejdet nationale klimatilpasningsstrategierEndelig omtaler hvidbogen betydningen af klimatilpasning for EU’s eksterne relationer. Derpeges på en række vigtige udenrigspolitiske aspekter, herunder den internationalehandelspolitik, udviklingspolitikken og de sikkerhedspolitiske dimensioner, som alle bør indgå iEUs fremtidige håndtering af klimatilpasningsdagsordenen.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indhold

Indholdet af udkastet til rådskonklusioner kan opsummeres som følger:Erindrer om EU's to graders målsætning og understreger, at tilpasning er et nødvendigtsupplement til reduktion af drivhusgasser, idet effekterne af klimaforandringer alleredemærkes.Hilser Kommissionens hvidbog om klimatilpasning velkommen som udgangspunkt for atudvikle en mere strategisk tilgang til klimatilpasning indenfor nærhedsprincippet. Mener aten indledende fase indtil 2012 bør danne grundlag for en omfattende EU-tilpasningsstrategifra 2013.Understreger, at graden af klimaændringernes negative virkninger varierer på tværs afsektorer og regioner, og det forventes at øge regionale forskelle inden for og uden for EU;understreger behovet for en tværsektoriel tilgang for at øge synergieffekter.Erkender, at virkningerne af klimaændringerne kan variere betydeligt, og at de flestetilpasningsforanstaltninger derfor vil skulle træffes på nationalt, regionalt og lokalt plan;Understreger behovet for en integreret tilgang på EU-plan for at støtte og styrke disseforanstaltninger, især hvor effektiv tilpasning til klimaændringen krævergrænseoverskridende samarbejde, hvor der er tæt integration på EU-plan gennem det indremarked og fælles politikker, og hvor merværdi kan skabes ved at handle på regionalt niveau.Understreger, at en EU-ramme for tilpasning bør udvikles med henblik på at forbedreEU's modstandsdygtighed til at håndtere konsekvenserne af klimaændringer. I en indledendefase indtil 2012, bør denne ramme fokusere på at opbygge et solidt vidensgrundlag ogmainstreamingaf tilpasning i alle relevante Fællesskabs og medlemsstats politikker. I ensenere fase fra 2013 bør en omfattende EU-tilpasningsstrategi yderligere implementeres,under anvendelse af eksisterende EU-lovgivning og politikker.Understreger behovet for bedre vidensdeling; Støtter at de nødvendige foranstaltningertræffes for at etablere et Clearingcenter for at forbedre vidensdelingen; OpfordrerKommissionen til at sikre den fortsatte deltagelse af medlemsstaterne i udviklingsfasen af etsådant clearingcenter.Understreger vigtigheden af at integrere tilpasning i alle relevante Fællesskabs- ogmedlemsstats politikker, samt behovet for at vurdere virkningerne af klimaændringer i allesektorer, herunder tværsektorelle forbindelser, og at evaluere foreslåede foranstaltninger ilyset af interaktioner mellem sektorer; Anbefaler desuden at enhver ændring i politikker børanalyseres mhp. at fremme en bæredygtig klimatilpasningNoterer sig konsekvensanalysen og arbejdspapirerne der ledsager hvidbogen, samtKommissionens tilgang til forebyggelse af naturlige og menneskeskabte katastrofer, ogunderstreger, at disse dokumenter skal danne grundlag for arbejdet med tilpasning;Anerkender landbrugets potentielle rolle i at øge økosystemernes modstandskraft viaetablering af ’grøn infrastruktur’.Tilskynder medlemsstaterne, Kommissionen og interessenter til at foretage vurderinger afomkostninger og fordele for relevante politiske områder; Understreger behovet foryderligere at undersøge mulighederne for at anvende innovative finansieringsmekanismer,såsom markedsbaserede instrumenter og offentlig-private partnerskaber; Understregerbehovet for at maksimere inddragelse af den private sektor ved at udnytte privateinvesteringer; Erkender behovet for at undersøge muligheden for forsikringsmuligheder,som supplement til tilpasningsforanstaltninger.Noterer sig, at Kommissionen agter at etablere en styregruppe (IASG); Understregerbetydningen af en gennemsigtig og effektiv struktur for inddragelse af medlemsstaterne ogbehovet for klart at fastlægge mål og mandat for gruppen i tæt samråd medmedlemsstaterne, således at man undgår overlap; Foreslår at IASG skal vejlede i

vurderingen af de eksisterende EU-politikker og integration af tilpasning i disse politikker,og skal sikre, at repræsentanter for en bred vifte af interessenter høres regelmæssigt.Bekræfter, at EU's eksterne samarbejde, bør forbedres væsentligt for bedre at integreretilpasning i nabolandene og i andre lande, især de mest sårbare udviklingslande; Erindremarts 2009 rådskonklusionerne, bl.a. forslaget om, at en Københavneraftale skal levere enramme for tilpasningsindsatsen på grundlag af et internationalt partnerskab ogsolidaritet; Anerkender at yderligere finansiering fra relevante kilder vil være nødvendigefor at dække omkostningerne ved tilpasningen i udviklingslandene.Understreger behovet for at fremme økosystembaserede tilgange og enbedre forståelse af den rolle samfund og økosystemer spiller ift. tilpasningsforanstaltninger.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådskonklusionerne indeholder støtte til forslag til initiativer på en lang række områder, derefterfølgende kan berører flere danske sektormyndigheder. Kommissionens ambitionsniveau vilførst blive reelt afspejlet, når der i de kommende år (fase 1) formuleres mere konkrete forslag tilinitiativer.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetRådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Det må forventes, atrådskonklusionerne følges op af konkrete forslag, der kan have statsfinansielle ogsamfundsøkonomiske konsekvenser.9. HøringUdkast til rådskonklusioner er ikke sendt i høring.Samlenotat blev behandlet på mødet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 14. maj2009. Specialudvalgets medlemmer havde følgende bemærkninger:Dansk Skovforening ønskede en præcisering af afsnittet om grøn infrastruktur underregeringens holdning.Landbrugsrådet bemærkede, at man var nødt til at tage et forbehold, da man ønskede at nærlæsenotatet nærmere. Landbrugsraadet har senere meldt tilbage at man ikke har problemer medteksten.Greenpeace ønskede en præcisering af afsnittet om regeringens generelle holdning tilklimatilpasning, idet man fandt den oprindelige formulering uklar og vag.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan som helhed bakke op om linjen i konklusionerne. I forhandlingerne afkonklusionsteksten lægges der, i forlængelse af dansk holdning til hvidbogens indhold, fradansk side vægt på nedenstående:

Regeringens holdning er at klimatilpasning er en løbende proces. Regeringen finder derfor at envigtig del af klimatilpasningen er en aktiv og omfattende informationsindsats og organisering påområdet.Klimatilpasning er i udgangspunktet et nationalt anliggende, men der en række områder, hvorder er en klar merværdi ved EU-tiltag, eller områder hvor EU-tiltag er nødvendige pga.tilpasningsproblemers tværnationale karakter eller idet sektorregulering (der er relevant ift.tilpasning) i forvejen er integreret på EU plan. Regeringen er derfor generelt positiv overforKommissionens hvidbog, særligt i nødvendigheden af vidensdeling mellem medlemslandendeog generet ift. ovenstående områder. Denne EU-klimatilpasningsindsats skal primærtunderstøtte initiativer i medlemslandene.Regeringen arbejder for at rådskonklusionsteksten afspejler Kommissionens forslag om en to-faset tilgang med en fase 1 (2009-2011) med fokus på opbygning af solidt videngrundlag omklimaændringernes virkninger, samfundsøkonomiske analyser, modeller mv. og med en fase 2(2013 og frem) med fokus på implementering af en generel EU tilpasningsstrategi ift. ovenfornævnte områder.Regeringen arbejder for konklusionstekst om, at klimatilpasning bliver integreret i EU’spolitikker, finansieringsmekanismer og forskningsprogrammer, hvor der er behov herfor, såhurtigt som muligt.Endvidere støtter regeringen konklusionsteksten om at der etableres etclearingcentermed fokuspå sammenhænge mellem klimaændringer og sektorerne bl.a. som grundlag for udvikling afretningslinier og overvågningsmekanismer vedrørende klimaændringernes effekter.Clearingcenteretbør integreres i eksisterende forskningsinstitutioner og – netværk, herunderEEA, JRC, PEER og WHO og basere sig på de samme rapporteringsstandarder. Der er vigtigt,atclearingcenterettilføjer merværdi til nationale initiativer og udvikles i tæt samarbejde med demedlemslande, der allerede har udviklet nationale web-portaler, herunder Danmark. Iforbindelse med etableringen af etclearingcenterhar Regeringen endvidere den holdning, atDanmark bør bidrage aktivt med sine erfaringer fra organiseringen som opfølgningen på dendanske klimatilpasningsstrategi.Regeringen arbejder for at rådskonklusionerne anerkender den rolle som såkaldt ’grøninfrastruktur’ vil kunne udfylde for at øge økosystemernes modstandskraft, f.eks. i samspil medlandbrugspolitikken. Eksempler på ’grøn infrastruktur’ kan være ’våde enge’, som kan virkesom naturlige bufferzoner, eller et varieret sortsvalg, som kan bidrage til at reducere sygdommeog skadedyr samt invasive arter. Denne tilgang kan resultere i en række win-win situationer,der, foruden en positiv effekt på økosystemer, kan vise sig at være mere omkostningseffektiveend traditionelle infrastruktur anlægsforanstaltninger (f.eks. højere diger).Regeringen kan endvidere tilslutte sig en medlemslandeinddragelse, som rådskonklusionernelægger op til med oprettelse af en form for ”styregruppe” tilknyttet en række tekniskearbejdsgrupper. Der er dog behov for en nærmere afklaring af styregruppens mandat.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerUdkast til rådskonklusioner har været drøftet på arbejdsgruppeniveau. Der er en generel positivholdning til rådskonklisioner og hvidbogen fra de øvrige EU-lande. Dette gælder både i forhold