Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøllerDenne vejledning knytter sig til cirkulære nr. - - om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling afvindmøller (vindmøllecirkulæret). Vejledningen uddyber baggrunden for cirkulæret og præciserer de hensyntil omgivelserne, som skal varetages gennem planlægningen og landzoneadministrationen for vindmøller.Baggrund for cirkulæretDet langsigtede mål er, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler. Det er målet, at andelen afvedvarende energi skal forøges til mindst 30 % af det samlede energiforbrug i 2025.Det er i klima- og energipolitikken forudsat, at en del af udbygningen med vedvarende energi skal ske medvindmøller. Som opfølgning på aftalen om den danske energipolitik i årene 2008-2011 er Lov om fremme afvedvarende energi vedtaget den 18. december 2008 (L55).Udviklingen i retning af stadig større og mere effektive vindmøller har medført stigende krav til valget afplaceringsmuligheder. En fortsat udbygning med vindmøller på land nødvendiggør derfor, at der udoverhensynet til vindressourcen tages omfattende hensyn til såvel den landskabelige påvirkning som til de øvrigeinteresser i det åbne land, herunder nabobeboelser.Den daværende miljø- og energiminister udstedte i 1999 cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlæg-ning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, der som et hovedprincip for den fortsatte vindmøl-leudbygning fastsatte, at vindmøller - bortset fra husstandsmøller - kun kan opstilles i særlige vindmølleom-råder, som udpeges gennem regionplanlægningen. Derudover fastsatte cirkulæret en række krav til vindmøl-leplanlægningens kvalitet, herunder bl.a. afstandskrav mellem vindmøllegrupper indbyrdes og i forhold tilnabobeboelser.Ændringerne af planloven i forbindelse med kommunalreformen har nødvendiggjort, at cirkulæret revide-res. Miljøministeriet har derfor udstedt cirkulære nr. - -, som erstatter cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999.Cirkulæret fastholder hovedprincippet om, at udpegningen af vindmølleområder skal ske i den overordnedeplanlægning, det vil sige i kommuneplanens retningslinjedel.Cirkulæret skal ses i sammenhæng med Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller påland fra foråret 2007. Rapporten belyser bl.a. de landskabelige konsekvenser af opstilling af 100 – 150 meterhøje vindmøller og fremkommer med samlede anbefalinger vedrørende den langsigtede vindmølleplanlæg-ning. Rapporten kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside (www.blst.dk).Endvidere skal cirkulæret ses i sammenhæng med den til enhver tid gældende Oversigt over statslige inte-resser i kommuneplanlægningen. Oversigten kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside(www.blst.dk).Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)Cirkulæret skal derudover ses i sammenhæng med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. decem-ber 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov omplanlægning. Efter denne bekendtgørelse skal virkningerne på miljøet vurderes for projekter til opstilling afgrupper af mere end 3 vindmøller eller for vindmøller med en totalhøjde på mere end 80 meter, jf. bekendt-gørelsens bilag 1, pkt. 37.

I følge bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen kan der være VVM-pligt for vindmølleanlæg under grænseværdi-erne i bilag 1, hvis det på grundlag af kriterierne i bilag 3 vurderes, at anlægget kan få væsentlig indvirkningpå miljøet, fx som følge af kumulation med andre vindmøller eller den miljømæssige sårbarhed i de berørtegeografiske områder (screening). Denne vurdering skal ske i forbindelse med tilvejebringelsen af kommune-planretningslinjer for det konkrete projekt. Der henvises til en ny vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen,der skal gøre det enklere for kommuner og bygherrer at leve op til VVM-reglerne. Vejledningen er en opda-tering i forhold til vejledning nr. 12392 af 10. oktober 2001. Den tager højde for de ændringer i planloven ogbekendtgørelsen, der er foretaget siden 2001, blandt andet som følge af kommunalreformen. Vejledningenkan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside (www.blst.dk).

LokalplanlægningVindmøller i dag er som hovedregel VVM-pligtige og/eller lokalplanpligtige, når der ses bort fra hus-standsmøller. De miljømæssige konsekvenser af forslag til vindmølleplaner skal således belyses i særligeredegørelser, som skal ledsage planforslagene.Ikke-lokalplanpligtige vindmøller udover husstandsmøller kan dog ikke ganske udelukkes. Cirkulæret om-fatter derfor fortsat landzonetilladelser til såvel husstandsmøller som større vindmøller.OpstillingsmønsterHensynet til landskabet skal prioriteres højt ved planlægningen for vindmøller. Cirkulæret fastsætter der-for i

§ 2, stk. 1,

at vindmøller – bortset fra husstandsmøller med totalhøjder på op til 25 meter - fortrinsvisskal opstilles i grupper med let opfattelige geometriske opstillingsmønstre.Ved valg af opstillingsmønster skal der tages udgangspunkt i såvel det landskab, møllerne skal opstilles i,som møllernes betydelige fjernvirkning. Planlægningsudvalgets rapport anbefaler for grupper med 3 til 4møller, at de opstilles i lige rækker med en afstand mellem møllerne på 3 – 4 gange rotordiameter. For grup-per med 5 eller flere møller kan de opstilles i lige eller buede rækker. Opstilling af enkeltstående møller erikke udelukket, men kan komme på tale i særlige situationer, hvor der ud fra landskabelige hensyn ikke børopstilles mere end en enkelt vindmølle.Husstandsmøller er omtalt i forbindelse med landzoneadministrationen af vindmøller, jf. cirkulærets

§ 5,

stk. 3.

Største totalhøjdeCirkulæret fastsætter i

§ 2, stk. 2,

at der ikke må planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 me-ter og derover.I Planlægningsudvalgets rapport om vindmøller er anført, at vindmøller på 150 meter og derover vil påvir-ke miljøet væsentligt alene som følge af skærpede krav til lysafmærkning af hensyn til flysikkerheden.Vindmøller med en totalhøjde på 100 meter og derover skal ifølge lov om luftfart anmeldes til Statens Luft-fartsvæsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før der er udstedt attest om, at vindmøllen ikkeskønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Vindmøller med totalhøjder fra 100 meter indtil150 meter skal afmærkes i det omfang, Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Vindmøller med total-højder på 150 meter og derover skal altid afmærkes. Det er derfor besluttet, at der kun med miljøministerenssærlige godkendelse vil kunne opstilles vindmøller på 150 meter og derover på land.Miljøministeren (miljøcentrene i Århus, Odense og Roskilde) har i overensstemmelse hermed overtagetkommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser som VVM-myndighed for vindmøller på 150 meter totalhøjdeeller derover.Forebyggelse af nabogenerAfstand til naboerCirkulæret fastsætter i

§ 2, stk. 3,

at der ved planlægning for vindmøller skal overholdes en minimumsaf-stand mellem møller og nabobeboelse på 4 gange møllens totalhøjde. Bestemmelsen skal forebygge, at na-bobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast m.v. Afstanden mellem vindmøl-ler og nabobeboelse måles efter byggelovgivningens regler, det vil sige vandret fra mølletårnets yderste be-grænsning til nabobeboelsens nærmeste bygningsdel uden hensyn til terrænforskelle.Forebyggelse af støjgenerBestemmelsen i cirkulærets § 2, stk. 3, skal ses i sammenhæng med Miljøministeriets bekendtgørelse omstøj fra vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006. Ved nabobeboelse forstås både i cir-kulæret og i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller al anden beboelse end vindmølleejerens private beboel-se.Bekendtgørelsen skelner i § 3, stk. 1, mellem opstilling i det åbne land og opstilling ved støjfølsom areal-anvendelse. I begge tilfælde skal vurderingen af støjpåvirkningen ske ved udendørs opholdsarealer. Begrebetudendørs opholdsarealer er efter fast praksis afgrænset til kun at medtage terrasser og lignende bygningsnæ-re egentlige opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til beboelsen. For så vidt angår enkeltliggende beboel-ser, har den nye vindmøllebekendtgørelse et afstandskrav for disse opholdsarealer på mindre end 15 meterfra beboelsen.Begrebet støjfølsom arealanvendelse er i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, defineret som områder, deranvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller koloni-haveformål eller som rekreative områder.Miljøstyrelsen har i en afgørelse i en klagesag efter miljøbeskyttelsesloven fra 20041taget stilling til om-råder, der faktisk anvendes til boligformål i landzone. Styrelsen nåede i afgørelsen frem til, at seks boliger,der lå i landzone på en side langs en vej som parcelhuse, måtte betragtes som et område til åben og lav bo-ligbebyggelse (og dermed støjfølsom anvendelse) efter Støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr.5/1984, uanset at området lå i landzone.Gener fra skyggekastGener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger af de meteorologiske forhold, for såvidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet af møller i en gruppe og deres placering iforhold til nabobeboelserne samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter.Generne bør ligesom støjgener vurderes i forhold til både beboelse og udendørs opholdsarealer som haverog terrasser m.v. i umiddelbar tilknytning til beboelsen. Endvidere kan det anbefales at vurdere, hvorvidtplaceringen af vindmøller vil give skyggekast på jernbaner og overordnede veje, således at gener og unødigerisici undgås.

Der er ikke fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast. Men Energi- og Miljø Data har udar-bejdet et Edb-program,WindPRO, Shadow,der muliggør skyggekastberegninger uden hensyn til de meteo-rologiske forhold (Worstcase)og beregninger, hvor der er taget hensyn til sandsynligheden for skyggekastsom følge af de meteorologiske forhold (Realcaseellerreel skyggetid).Ved anvendelse afreel skyggetidkan der tages hensyn til, at skyggekast forekommer oftere i sommermånederne end i vintermånederne.Det anbefales, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast imere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsva-rende program.Afstand mellem vindmøllegrupperEfter cirkulærets

§ 2, stk. 4,

skal den landskabelige påvirkning belyses særligt i redegørelsen til et planfor-slag, hvis den indbyrdes afstand mellem nye vindmøller og eksisterende eller planlagte vindmøller er mindreend 28 gange totalhøjden. De 28 gange totalhøjden er ikke en minimumsafstand, men der bør kun gives mu-lighed for opstilling af nye vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagtevindmøller, hvis den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. Afstanden kansåledes fraviges, hvis kommunen i forbindelse med en konkret vurdering (VVM) kan godtgøre, at samspilletmellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilteanlæg.Den nødvendige afstand mellem anlæggene afhænger af en række konkrete forhold, først og fremmest aflandskabets terræn og indhold af landskabs- og kulturelementer, af møllernes størrelse og opstillingsmønstresamt af landskabets indhold af andre tekniske anlæg. Det anbefales at vurdere – f.eks. ved visualisering,hvordan lokoførere på jernbaner og trafikanter på overordnede veje vil erkende og opleve vindmøller i for-hold til jernbane-/vejanlæg og det omgivende landskab.Det er ikke alle eksisterende vindmøller, som skal indgå ved vurderingen af afstanden. Der kan fx ses bortfra ældre vindmøller, såfremt møllerne forventes taget ud af drift inden for en kortere årrække, og kommu-nalbestyrelsen har vurderet, at de ikke vil kunne udskiftes.Bestemmelsen udelukker ikke, at eksisterende vindmøllegrupper kan suppleres med nye møller, som kanindpasses i gruppen med hensyn til udseende og opstillingsmønster, og som i øvrigt overholder cirkulæretsbestemmelser.UndtagelserHusstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m er i følge cirkulærets

§ 2, stk. 5,

undtaget fra bestem-melserne i

stk. 1-4.

Endvidere gælder bestemmelserne i

stk. 3 og 4

ikke for vindmølleplaceringer, der er præcist udpeget iplaner, som er vedtaget før cirkulærets ikrafttræden eller vedtages i overensstemmelse med dets overgangs-regler, jf. cirkulærets

§ 7, stk. 3.

VindmølleområderCirkulærets

§ 3, stk. 1,

fastsætter regler for kommuneplanens retningslinjer for områder til opstilling afvindmøller.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med cirkulærets

§ 4, stk. 1,

hvorefter kommunalbestyrelsen kunkan tilvejebringe rammer for lokalplaner for vindmøller for områder, der er udpeget dertil i kommunepla-nens retningslinjedel, og med cirkulærets

§ 5, stk. 2,

hvorefter der kun kan meddeles landzonetilladelse tilopstilling af vindmøller inden for udpegede vindmølleområder i kommuneplanen eller en lokalplan, når derses bort fra husstandsmøller. Tilsammen understreger de tre bestemmelser det hovedprincip, at større vind-møller kun kan opstilles i særlige vindmølleområder, som er udpeget i kommuneplanens retningslinjedel.Bestemmelsen indeholder ikke en pligt for kommunalbestyrelsen til at udpege særlige vindmølleområder.Men det anbefales, at der gennemføres en overordnet planlægning for egnede reservationer til større vind-møller i hele kommunen, således at der er et plangrundlag for den opfølgende detailplanlægning. Gennemdenne planlægning kan det sikres, at egnede områder til større vindmøller friholdes for anlæg, der kan hindreen senere opstilling af vindmøller. Det anbefales endvidere, at kommunalbestyrelsen som led i denne plan-lægning vurderer mulighederne for at renovere eksisterende vindmølleområder.

Ved udpegningen skal de enkelte områders størrelse fastlægges ud fra det forventede maksimale antal møl-ler og deres totalhøjde. Endvidere skal der tages omfattende hensyn til omgivelserne og den mulige udnyt-telse af vindressourcen, jf. cirkulærets

§ 2, stk. 1 og 4.

Planlægningsudvalget konkluderer i denne sammen-hæng i sin rapport, at der bør findes en balance mellem landskabshensyn, hensynet til naboer og klima-/forsyningshensyn, som sikrer den mest effektive udnyttelse af de udpegede områder ved en koncentration afmøller, hvor det er muligt.

§ 5, stk 1,

beskriver, at der ved behandling af ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller efter §35, stk. 1, i lov om planlægning skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser,der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier - der blandtandet også omfatter kirker og deres omgivelser. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gangemøllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planfor-slaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende land-skabselement. Derudover skal de overordnede radio- og telefonforbindelser respekteres ved udpegningen afnye vindmølleområder.Opstilling af vindmøller kan desuden være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer,skydeområder, radiokædeforbindelser og radarstationer m.v. Kommunalbestyrelsen bør derfor så tidligt sommuligt inddrage Forsvarsministeriet ved planlægning for vindmølleområder inden for en radius på 12 km fraet af forsvarets anlæg.Endvidere bør placeringen i forhold til de arkæologiske interesser i de berørte områder vurderes. Det kanderfor anbefales at inddrage de lokale arkæologiske museer, som sidder inde med den bedste viden om disseforhold.Endelig bør der tages hensyn til jordbrugserhvervets dyrkningsinteresser ved områdeudpegningen, og detbør overvejes, om der ud fra sikkerhedsmæssige hensyn også bør fastsættes mindsteafstande i forhold tiloverordnede veje og jernbaner, således at utilsigtede gener og unødige risici kan undgås for trafikken. Det er enstatslig udmelding i ”Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009”, at placeringen afvindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje , således atvindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeresi vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb.Der bør under planlægningsprocessen rettes henvendelse til den netvirksomhed, som skal sørge for vind-møllernes tilslutning til elnettet, med henblik på en økonomisk optimal tilslutning.Møllers højde, beliggenhed og antalDen detaljerede planlægning inden for et vindmølleområde gennemføres normalt i forbindelse med lokal-planlægningen. Vindmøllernes højde, beliggenhed og antal har imidlertid afgørende betydning for møllernesfjernvirkning, den landskabelige påvirkning og dermed vurderingen af de indbyrdes afstande mellem vind-mølleområder samt for afstanden til nabobeboelser. Det er derfor fastsat i cirkulærets

§ 3, stk. 2,

at møller-nes totalhøjde, beliggenhed og antal inden for de udpegede vindmølleområder skal fastsættes i kommune-planretningslinjerne for de enkelte områderRetningslinjerne bør tillige fastlægge, at møllerne inden for de enkelte grupper skal have samme rotordia-meter og opstilles med samme indbyrdes afstand, og således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjeri terrænet.Hvad angår supplerende retningslinjer til sikring af et harmonisk forhold mellem vindmøllernes navhøjdeog rotordiameter anbefales det i Planlægningsudvalgets rapport, at der for hvert enkelt projekt for vindmøl-ler på 100-150 m foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt villigge mellem 1:1,1 og max 1:1,35.LokalplanlægningI følge cirkulærets

§ 4, stk. 1,

er det en forudsætning for tilvejebringelsen af kommuneplanrammer forvindmøller og dermed for lokalplanlægningen, at området er udpeget dertil i kommuneplanens retningslinjerfor arealanvendelsen.

Cirkulæret skærper i

§ 4, stk. 2,

planlovens krav til indholdet af lokalplanlægningen. En lokalplan forvindmøller skal således udover bestemmelser om møllernes største totalhøjde, møllernes præcise placering,antal, og udseende tillige indeholde bestemmelser om møllernes mindste totalhøjde.Kravet om, at lokalplanen skal fastsætte både den største og den mindste totalhøjde, har to formål. Delsskal bestemmelsen af hensyn til omgivelserne sikre harmoni mellem møllerne i en vindmøllegruppe, delsskal den sikre, at vindenergien i det pågældende område udnyttes bedst muligt.Det bør overvejes at give lokalplanen bonusvirkning, således at der ikke skal gennemføres en efterfølgen-de landzonesagsbehandling af de enkelte vindmøller. Efter planlovens § 15, stk. 4, kan der knyttes betingel-ser til en bonuslokalplan svarende til de vilkår, der tidligere typisk blev fastsat i en landzonetilladelse, fxbestemmelser om, at møllerne skal fjernes, hvis de har været ude af drift i ét år.Landzoneadministration.Efter cirkulærets

§ 5, stk. 2

kan en ansøgning om landzonetilladelse kun behandles på baggrund af en sær-lig udpegning til vindmøller i en kommuneplan eller på grundlag af en lokalplan, med mindre der er tale omhusstandsmøller. Bestemmelsen er en bindende forskrift for kommunalbestyrelsens administration af ansøg-ninger om tilladelse til opstilling af vindmøller. Kommunalbestyrelsen skal derfor meddele afslag på en an-søgning, hvis betingelserne i bestemmelsen ikke er opfyldt, og der ikke foreligger en særlig begrundelse forat meddele en tilladelse uden en forudgående planlægning.Bestemmelsen i cirkulærets

§ 5, stk. 1,

tillægger de “bløde hensyn” en særlig vægt i den afvejning, somkommunalbestyrelsen altid skal foretage ved behandlingen af landzonesager om opstilling af vindmøller,hvad enten der er tale om husstandsmøller eller om større vindmøller, som forudsætter en forudgående plan-lægning. Det forudsættes derfor, at naboerne orienteres om ansøgninger om landzonetilladelser efter planlo-vens § 35, stk. 5, også hvor der er gennemført en forudgående planlægning.Landzonetilladelse til opstilling af VVM-pligtige eller lokalplanpligtige vindmøller kan først meddeles,når de nødvendige retningslinjer i kommuneplanen er vedtaget endeligt, og lokalplanen er offentligt be-kendtgjort.HusstandsmøllerHusstandsmøller er mindre møller, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i detåbne land.Husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter påvirker ikke omgivelserne på samme måde somstørre vindmøller. De er derfor undtaget fra cirkulærets bestemmelser om opstilling i grupper og kravet om,at landzonetilladelse kun kan meddeles på grundlag af en forudgående planlægning. Men de er ligesom destørre vindmøller omfattet af kravet om størst mulig hensyntagen til omgivelserne, jf. cirkulærets

§ 5, stk. 1,

ligesom de er omfattet af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.FravigelserBestemmelsen i cirkulærets

§ 6

giver By- og Landskabsstyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at god-kende, at kravene i cirkulærets

§ 2, stk. 1, og stk. 2,

om et i forhold til landskabet let opfatteligt geometriskopstillingsmønster og om en totalhøjde på under 150 meter, fraviges.Bestemmelsen muliggør, at de to krav kan fraviges for de såkaldte serie 0-møller - det vil sige møller fraden første produktionsserie, hvis det er nødvendigt af hensyn til en yderligere testning og videreudvikling affremtidige havmøller. Kravene kan endvidere fraviges for prototyper mv. ved nyudvikling af for eksempelspecielle egenskaber. Kommunalbestyrelsen skal i ansøgningen sandsynliggøre, at der ikke vil være væsent-lige, negative påvirkninger af landskabet. Det vil dog være den endelige VVM, der nærmere vurderer på-virkningen af landskabet, og som dermed vil kunne medføre, at projektet alligevel må opgives. Der kan iVVM-tilladelsen stilles vilkår om en begrænset tidshorisont for disse møller.Udnyttelsen af hjemlen forudsætter, at der foreligger et konkret forsøgsmølleprojekt.

§ 2, stk. 1,

§ 5,

stk. 3.

§ 2, stk. 2,

§ 2, stk. 3,

§ 2, stk. 4,

§ 2, stk. 5,

stk. 1-4.

stk. 3 og 4

§ 7, stk. 3.

§ 3, stk. 1,

§ 4, stk. 1,

§ 5, stk. 2,

§ 2, stk. 1 og 4.

§ 5, stk 1,

§ 3, stk. 2,

§ 4, stk. 1,

§ 4, stk. 2,

§ 5, stk. 2

§ 5, stk. 1,

§ 5, stk. 1,

§ 6

§ 2, stk. 1, og stk. 2,

§ 7, stk. 3 og 4.

stk. 3

stk. 4.