Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 623
Offentligt
Taleseddel med svar på samrådsspørgsmål AÅ og BA den 3.juni 2009:Vedr. regeringens bæredygtighedsstrategi.Spørgsmål AÅ:”Vil ministeren redegøre for de ændringer, der er i regeringens nyebæredygtighedsstrategi, når det drejer sig om målsætninger i forhold til CO2udledningen, både generelt og i særdeleshed, når det drejer sig omtransportsektorens CO2 udledning?”Spørgsmål BA:”Vil ministeren ligeledes redegøre for de ændrede målsætninger i forhold tilenergieffektivitet og andelen af vedvarende energi og oplyse, hvadbaggrunden er for de reducerede ambitioner?”Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Samlet svar på begge spørgsmålJeg vil svare på de to samrådsspørgsmålsamlet.Det fremgår ikke klart af spørgsmålet, men jeggår ud fra, at der med ”ændringer” menesændringer i den endelige strategi forbæredygtig udvikling ”Vækst med omtanke”fra marts i år sammenholdt med regeringensdebatoplæg ”Grønt ansvar” fra juni 2007 omstrategi for en bæredygtig udvikling.
Side 2/2
Fornøjelse at svareTak for denne mulighed for at gennemgå denudvikling, der er forekommet på klima- ogenergimålsætningerne siden 2007. Det er jegglad for, fordi regeringens målsætninger fradebatoplægget ”Grønt ansvar” nu er blevetomsat til bredt funderede politiske aftaler ellerbindende EU-mål - og det endda i skærpetform for flere af dem.Energipolitisk aftale, EU’s klima- og energipakke ogtransportaftaleI februar 2008 vedtog alle partier som bekendtundtagen Enhedslisten som bekendt denenergipolitiske aftale, der sætter nationale målfor vedvarende energi, nationale mål forreduktion af bruttoenergiforbrug og nationalemål for energibesparelser.I december 2008 blev EU´s klima- ogenergipakke vedtaget. Den sætter ambitiøsebindende mål for reduktion af drivhusgasserneog fremme af vedvarende energi.
Side 3/3
Og i januar i år vedtog alle partier – igenundtagen Enhedslisten - aftalen ”En grønTransportpolitik”.Det er selvfølgelig målsætningerne i disseaftaler, der er gengivet i regeringens strategi”Vækst med omtanke”. Alt andet ville være lidtbesynderligt.Og lad os så se på de enkelte målsætninger:Vedvarende energiI debatoplægget fra 2007 fremgår det, at 30pct. afbruttoenergiforbrugeti 2025 skal dækkesaf energi fra vedvarende energikilder. MedEU’s klima- og energipakke har Danmark fåetsom mål at 30 pct. af detendeligeenergiforbrugi 2020 skal dækkes af vedvarende energi.Der er tale om forskellige opgørelsesmetoder.Men EU-målet for 2020 flugter med det mål,regeringen satte sig for 2025.Målsætningen er altså ikke, som der ellerspostuleres i spørgsmålet, blevet reduceret. Men
Side 4/4
der er i mellemtiden - med den nationaleenergiaftale og EU-aftalen blevet fastlagt tomål for henholdsvis 2011 og 2020. Og detfremgår direkte af energiaftalen, at resultatetaf EU’s byrdefordeling for vedvarende energivil være bindende for dansk energipolitik fremtil 2020.Så stopper udviklingen selvfølgelig ikke i 2020.Regeringen har et langsigtet mål om, atDanmark skal være uafhængig af fossilebrændsler. Det kræver en vedvarende indsatsfor fremme af VE.EnergispareindsatsenI debatoplægget ”Grønt ansvar” indgik der -med baggrund i regeringens udspil til enenergiaftale fra 2007 - en målsætning om, atregeringen ville øge målet forenergispareindsatsen til 1,25 pct. årligt.I den endelige bæredygtighedsstrategi indgårdet, at der årligt, i tråd med energiaftalen, skalgennemføres energieffektiviseringer på 1,5 pct.af det endelige energiforbrug svarende til 10,3
Side 5/5
PJ pr. år eller til 110.000 boligersenergiforbrug.Der er altså tale om en betydelig styrkelse afindsatsen – og ikke om reducerede ambitionersådan som man kunne tro afsamrådsspørgsmålet.Lad mig også nævne, at det i denenergipolitiske aftale fra februar 2008 erfastlagt, at bruttoenergiforbruget skalreduceres med 4 pct. i 2020. I de sidste 25 år erdet som bekendt lykkedes at holde forbrugetnogenlunde konstant – på trods af at Danmarksøkonomi er vokset kraftigt i samme periode.Fremover skal det direkte falde. Det sigernæsten sig selv, at det er ambitiøst.Energibesparelser og energieffektivisering erde centrale virkemidler med henblik på at nåmålet.Så jeg må altså melde hus forbi, når det gældersamrådsspørgsmålets postulat om, atregeringen skulle have sænket sine ambitionerinden for vedvarende energi og
Side 6/6
energieffektivitet. Regeringen har tværtom –med bred politisk opbakning - fastholdt oghævet ambitionsniveauet.DrivhusgasreduktionerJeg vil nu gå videre til målene fordrivhusgasreduktionerne, som der jo ertradition for bliver fastlagt internationalt. Dadebatoplægget blev udsendt i juni 2007, varEU’s stats- og regeringschefer netop påforårstopmødet blevet enige om fællesmålsætninger på klima- og energiområdet.Målsætningerne blev udmøntet iKommissionens klima- og energipakke frajanuar 2008, som også indeholdt forslag tilbyrdefordelingen mellem landene. Den danskeregering arbejdede hårdt for at få aftalen påplads allerede i 2008. Og Danmark var blandtde tre lande, der påtog sig den størstereduktionsforpligtigelse uden forkvoteområdet, nemlig en 20 pct. reduktion i2020 set i forhold til 2005.Ændringen i forhold til 2007-udspillet er medandre ord, at målsætningerne er blevet
Side 7/7
bindende og fordelt mellem de enkelte lande,hvor Danmark altså ligger helt i top uansethvordan man gør det op - både på mål forvedvarende energi og mål for non-ETS.Transport og CO2Med hensyn til transportsektoren er der i”Vækst med omtanke” to bindendemålsætninger, som direkte påvirkertransportsektoren.Danmark skal - som jeg netop nævnte – samletset reducere udledningen af drivhusgasser med20 pct. i 2020 i forhold til 2005 for de sektorer,der ikke er omfattet af CO2-kvotesystemet. Detvil sige transport, landbrug og boliger.Transportsektoren skal yde sit til opfyldelsen afkravet om en reduktion på mindst 20 pct. afCO2-udledningen fra de ikke-kvoteomfattedesektorer.Regeringen har sammen med forligspartiernebag transportaftalen sat som mål at begrænsetransportens emissioner og CO2-udledning
Side 8/8
omkostningseffektivt. Det handler dybest setom at få reduceret mest CO2 til færrest muligeomkostninger.En sådan omkostningseffektiv indsats kræverdog en tværgående prioritering mellem deikke-kvotebelagte sektorer. Regeringen harigangsat et sådant arbejde, og vil, som ogsåtidligere annonceret, til efteråret fremlægge ensamlet klimastrategi for det ikke-kvoteregulerede område.Desuden har vi i EU forpligtet os til at sikre, atmindst 10 pct. af energiforbruget i transport-sektoren i 2020 udgøres af vedvarende energi.De første skridt i den retning er netop taget ifredags med vedtagelsen af lov om bæredygtigebiobrændstoffer – igen med bred opbakning iFolketinget ligesom støtten til elbiler og mangeandre ting skal sikre, at vi når målet.Det er disse målsætninger, der er lagt til grundi arbejdet med en CO2-strategi for transport-sektoren, og som indgår i den aftale om en grøntransportpolitik, som alle Folketingets partier
Side 9/9
undtagen Enhedslisten vedtog tilbage i januar iår.En aftale som altså også SF var med til at indgåog ikke mindst spørgeren var tilfreds med atdømme ud fra udtalelser til pressen.Transportsektoren udgør en særlig udfordringi klimapolitikken, da den samlede CO2-udledning fra transporten er steget støt desidste mange år. Ikke bare i Danmark men ilangt de fleste industrialiserede lande. Det er enudfordring som bl.a. USA, Kina og mangelande i EU slås med, hvorfor da også både USAog Kina for nylig har indført strengere krav tilbilers brændstofsudnyttelse.Og stigningen er sket konstant de sidste årtierunder skiftende regeringer.Det er derfor særligt glædeligt, at vi nu iDanmark med transportaftalen har en aftaleom initiativer, der skal sikre, at vi får knækketkurven for transportsektorens opadgående
Side 10/10
CO2-udledning samt lever op til voresinternationale reduktionsforpligtelser.For man må jo sige, at det aldrig tidligere erlykkedes nogen regering at knække kurven fortransportområdet.PejlemærketI regeringens debatoplæg indgik der etpejlemærke om, at transportsektorens CO2-udslip skulle begrænses med 25 procent i 2030 iforhold til 1988.Pejlemærket stammer fra regeringensbæredygtighedsstrategi ”Fælles Fremtid –udvikling i balance” fra juni 2002 da VK-regeringen lige var kommet til.Bindende mål er mere ambitiøse end ’pejlemærker’Det er rigtigt at pejlemærket var overordentligtambitiøst. Men nu er et pejlemærke jo nogetman orientere sig efter, mens bindende mål erlangt mere konkrete og forpligtende. Der harikke i arbejdet frem mod transport-aftalen
Side 11/11
eller i forhandlingerne med partierne omaftalen været fokus på det gamle pejlemærkefor indsatsen frem til 2030 men på de konkretebindende og i forvejen ambitiøse mål fortransportområdet. Og det er det, der nuafspejler sig i regeringensbæredygtighedsstrategi.KonklusionJeg vil gerne som konklusion gentage, atregeringen har faktisk hævetambitionsniveauet gennem de håndgribelige ogbindende mål, som dels følger af de hjemligepolitiske aftaler og dels de mål, som vi harforpligtet os til ved EU’s klima- ogenergipakke. Og det er heldigvis sket med bredpolitisk opbakning i Folketinget.
