Miljøministeren besvarelse af spørgsmål

nr. AØ stillet af Folketingets Miljø- og Plan-

lægningsudvalg

Spørgsmål”Hvad kan ministeren oplyse om regeringensindsats mod hormonforstyrrende stoffer, jf.spørgsmål 460 og 461?”

SvarDer skal ikke herske tvivl om, at hele regerin-gen deler bekymringen for de skader, somhormonforstyrrende stoffer kan medføre foros mennesker og for dyr og andre organismeri naturen. Og regeringen ser med stor alvorpå de nye forskningsresultater, der løbendekommer og som peger på en mulig sammen-hæng mellem udsættelse for hormonforstyr-

Selv om der sker meget på området, så er dersamtidig tale om et yderst komplekst område,hvor det i dag stadig er sådan, at det kun erganske få stoffer, som vi med sikkerhed veder hormonforstyrrende. Vi mangler også til-strækkelig viden om, hvilke sundhedseffekterde hormonforstyrrende stoffer kan have – ogisær hvilken betydning de små koncentratio-ner, som vi udsættes for i dagligdagen, har.

I den forbindelse er det vigtigt at nævne desåkaldte kombinationseffekter eller ”cocktail-effekter”. Også på dette område er der behovfor yderligere viden.

Der har været fokus på området i en del år,og i 2002 blev der lagt en national strategi forindsatsen over for hormonforstyrrende stoffer.

Den danske strategi fokuserer på videnop-bygning og udvikling m.v., samt regulering.Status for arbejdet blev afgivet til Folketinget i2003, 2004 og 2007.

Med besvarelsen af alm. del. spørgsmål 461,som I har fået tilsendt inden samrådet, er dergivet en helt aktuel status i forhold til dendanske strategi og indsatsen i EU med hen-syn til forskning og regulering.

Som det fremgår af den oversendte status erder rigtig mange initiativer i gang både i Dan-mark og internationalt.

Alle disse aktiviteter og initiativer er megettids- og ressourcekrævende, og det kansomme tider være svært at se fremskridtene.Men de er der.

Videnopbygning og udvikling af testmetoderer helt nødvendige forudsætninger, hvis viskal komme videre med indsatsen over forhormonforstyrrende stoffer. Selvom vi be-stemt er kommet et skridt videre med udvik-ling af testmetoder i de senere år.

Nye forskningsresultater peger løbende på enmulig sammenhæng mellem forskellige ska-delige effekter og udsættelse for hormonfor-styrrende stoffer. Senest var det en bekym-rende undersøgelsen fra Rigshospitalet omtidlig pubertet hos piger, som er beskrevet imit svar på alm. del. spørgsmål 460.

Rigshospitalet var endvidere i sidste uge værtfor den 5. internationale Copenhagen Work-shop om hormonforstyrrende stoffer.

Med den viden vi har i dag kan vi ikke sige,om det er et bestemt kemisk stof eller, om det

er andre faktorer, som fx livsstilsfaktorer ellergenetiske faktorer, der er årsagen til effekter-ne, eller om det er det hele tilsammen.

Det gør det heller ikke lettere, at der også ermange forskere, der ikke er overbeviste omeffekterne af hormonforstyrrende stoffer.

Det er samtidig min klare holdning, at vi måtage de mange foruroligende meldinger me-get alvorligt, og vi skal ikke vente på alle deendelige beviser. Men vi kan heller ikke regu-lere i blinde.

Vi har brug for solid videnskabelig dokumen-tation. Det er bl.a. derfor jeg har oprettet detnye Center for Hormonforstyrrende stoffer påRigshospitalet, som netop har til formål at op-bygge viden med henblik på myndighedernesforebyggende arbejde, herunder regulering.

Jeg forventer, at vi får en grundig drøftelse afmulige tiltag i forhold til hormonforstyrrendestoffer i forbindelse med forhandlingerne afden kommende kemikaliehandlingsplan.

I den forbindelse synes jeg det kunne værenyttigt, at besøge Center for Hormonforstyr-rende stoffer. Jeg håber derfor udvalget vil af-se tid til at besøge Center for Hormonforstyr-rende stoffer i nær fremtid. Jeg oversendersnarest en invitation til et sådan besøg.

Vi har som sagt stadig mange huller i voresviden, men jeg synes, at et af de allervigtigstespørgsmål er, hvilken betydning det har, at vi idagligdagen udsættes for små mængder afmange forskellige hormonforstyrrende stoffersamtidigt fra alle vores forbrugerprodukter ogvores fødevarer.

Udover det nationale spor er det vigtigt atnævne indsatsen på EU-niveau, og I det om-fang vi får ny viden, vil jeg tage det op i for-hold til mine kollegaer i EU.

Desværre er der kun få lande, hvor hormon-forstyrrende stoffer står ligeså højt på dags-ordenen som i Danmark, og hvor der ogsåigangsættes initiativer i relation til regulering.Derfor arbejder jeg hele tiden for også at fåandre lande til at prioritere problemstillingenog sætte fokus på kombinationseffekter.

Indtil der kommer reguleringsmæssige tiltagfra EU's side, arbejder vi nationalt for at ned-sætte befolkningens udsættelse for stoffer,der mistænkes for at være hormonforstyrren-de.

Alt i alt er status, at vi arbejder med problem-stillingerne på mange fronter, og at Danmark