MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 597: Talepapir fra samrådet d. 27/5-09 om samrådsspørgsmål AY og AZ vedrørende hospitalsspildevand samt handlingsplan for hospitalsspildevand, fra miljøministeren

Handlingsplan for hospitalsspildevandNationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få enøget opmærksomhed. Der er imidlertid ingen grund til at antage, at hospitalsspildevand skulleudgøre et større problem for det danske vandmiljø.Alligevel er der grund til at rette opmærksomheden mod hospitalsspildevand som én af kil-derne til medicinrester i spildevandet fra de kommunale renseanlæg. Andre kilder er hushold-ninger og f.eks. forskellige behandlingshjem og klinikker. Handlingsplanen skal være med tilat sikre, at vi i Danmark inden for hospitalsvæsenet fokuserer indsatsen på de områder, hvorder er mest miljøbeskyttelse at hente. Handlingsplanen omfatter også kontrastmidler, desin-fektionsmidler og andre almindeligt anvendte hjælpestoffer på hospitaler.

Fakta om hospitalsspildevandHospitalsspildevand vil altid indeholde medicinrester og bakterier, da de udskilles fra patien-terne via fæces og urin. Al spildevand fra hospitaler ledes via offentlig kloak til avancerederenseanlæg. Først efter rensning udledes spildevandet til vandmiljøet. Ubrugt medicin bort-skaffes derimod som farligt affald.Det er kun mellem 1 – 4 % af det samlede lægemiddelforbrug, der i dag anvendes på hospi-talerne. Speciallægemidler som f.eks. midler til behandling af kræft, HIV-infektioner og tilsva-rende alvorlige sygdomme anvendes primært på hospitaler, men udskilles ikke nødvendigvisfra hospitalerne, da patienterne ofte går hjem efter endt behandling. Speciallægemidlerneanvendes kun i små mængder, men der er tale om kraftigt virkende stoffer i forhold til vand-miljøet. Yderligere skal nævnes, at antibiotika, der udledes til offentlig kloak, potentielt kanmedvirke til at fremme antibiotikaresistens.Ud over speciallægemidler og antibiotikaresistente bakterier kan nævnes, at kontrastmidler,desinfektionsmidler og andre hjælpestoffer kan være til stede i hospitalsspildevand. Kon-trastmidler anvendes til røntgenundersøgelser, og der gennemføres typisk mere end 50.000af disse undersøgelser på hospitalerne om året. På hospitalerne anvendes også desinfekti-onsmidler. Kontrastmidler vides at gå forholdsvis urenset gennem renseanlæggene.Alle landets ca. 70 hospitaler leder spildevandet til kommunalt renseanlæg, hvor spildevandetundergår rensning. Det er kommunerne, der som miljømyndighed efter miljøbeskyttelseslo-ven udformer hospitalernes tilslutningstilladelser til renseanlæg. Det er således kommunerne,der kan stille krav til spildevand, der udledes til offentlig kloak, f.eks. krav om forudgåenderensning før afledning til offentlig kloak.Når rester af lægemidler når det kommunale renseanlæg, bliver de enten nedbrudt, udledtmed spildevandet eller lander i slammet fra renseanlægget. Mange lægemidler fjernes i stortomfang i de kommunale renseanlæg før udledning til vandmiljøet, men særligt speciallæge-midlernes omsætning i et renseanlæg er der kun begrænset viden om, hvilket handlingspla-nen bl.a. fokusere på.

Indsatsområder1. Fokus på regulering af de eksisterende spildevandsafledninger1.1 Udnyttelse af lovgivningens muligheder for at stille kravMiljøministeriet vil sammen med KL inden sommerferien 2009 udarbejde en køreplan foren gennemgang af eksisterende tilslutningstilladelser med henblik på at sikre, at lovgiv-ningens muligheder for at stille krav, udnyttes fuldt ud. Miljøministeriet og KL vil sammensikre, at det konkretiseres, hvilke specifikke tilslutningstilladelser der skal gennemgås iforhold til de nuværende hospitaler. Det overordnede mål er at sikre, at hospitalsspilde-vand håndteres ud fra miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om anvendelse af bedstetilgængelig teknik som udtryk for den teknologi, der er teknisk og økonomisk gennemfør-lig.1.2 Gennemgang af vejledningKommunerne er miljømyndighed for alle spildevandstilslutninger til kommunale rensean-læg. Kommunerne har som administrationsgrundlag for tilslutninger en teknisk-faglig vej-ledning (senest opdateret i 2006) fra Miljøstyrelsen. Miljøministeriet vil i samarbejde medKL i efteråret 2009 vurdere, om der er behov for at justere dette grundlag med henblik påat sikre f.eks. nødvendig for-rensning af hospitalsspildevandet før afledning til kommunaltrenseanlæg eller andre tekniske løsninger.1.3 Hjemmeside udbyggesMiljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen har ved forskellige projekter tilvejebragt vi-den relevant for kommunerne ved deres administration af tilladelser til afledning af spilde-vand fra hospitaler til kommunale renseanlæg. For at sikre, at kommunerne får let adgangtil eksisterende viden, vil informationer om hospitalsspildevand blive gjort let tilgængeligepå By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

2. Fokus på indtænkning af spildevand ved nybygning og renovering af hospi-taler2.1 Spildevandsafledning ved nybygning/ombygning af hospitalerRegeringen har besluttet at bruge 25 mia. kr. frem til 2018 på renovering og nybygning afudvalgte hospitaler. I den forbindelse vil Regeringen og Danske Regioner sikre, at spilde-vand tænkes ind ved projektering af nye hospitaler og renovering af eksisterende hospita-ler. Det kan f.eks. være at separere og håndtere spildevand fra særligt belastende afde-linger selvstændigt og eventuelt etablere rensning på udvalgte spildevandsstrømme. Deter mindre omkostningstungt, hvis det indtænkes allerede i projekteringsfasen.Arbejdet vil tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer og overvejelser i Danske Regio-ner og vil i øvrigt inddrage større renseanlæg.Indsatsen vil blive afstemt med regionernes tidsplan for renovering og nybygning af hospi-taler.2.2 Udvikling af nye grønne teknologier og tiltag til at begrænse udledningRegeringen arbejder for, at der som en del af den miljøteknologiske handlingsplan afsæt-tes midler til test og/eller demonstration af teknologier og tiltag, der kan medvirke til at re-ducere indholdet af medicinrester mm. i udledningen til kloak fra hospitaler, f.eks. tekniske

muligheder for forrensning af hospitalsspildevand. Dette kan give nyttig viden om forren-semulighederne både i relation til den kommende gennemgang af eksisterende tilslut-ningstilladelser for hospitaler og i relation til indtænkning af spildevandsforholdene vedrenovering og nybygning af hospitaler.Hospitalsspildevand er ikke en isoleret dansk udfordring, og der kan derfor være godgrund til at antage, at potentielle danske miljørigtige løsninger på denne problematik påsigt vil kunne styrke den danske miljøteknologiske eksport, som er et meget vigtigt ele-ment i at udvikle Danmark som en grøn vindernation.

3. Fokus på ny viden3.1 Værktøj til beregning af udledning af medicinresterMiljøministeriet har i 2008 iværksat udvikling af et værktøj, der kan beregne, hvor stor ud-ledning der er af miljøskadelige lægemidler til vandmiljøet. Værktøjet bygger bl.a. på Læ-gemiddelstyrelsens oplysninger om forbrug af lægemidler nationalt, regionalt og på hospi-talsniveau. Med beregningsværkstøjet opnås der bedre viden om, hvor meget vandmiljøetbelastes af lægemidler. Beregningsværktøjet kan dermed fungere som et varslingssy-stem, der giver viden om bl.a.:hvilke lægemidler der potentielt optræder i kritiske koncentrationer i vandmiljøet,hvordan belastningen af vandmiljøet fra hospitaler udvikler sig over en årrække,hvornår der kan tales om henholdsvis en stor og lille belastning med lægemidler, oghvilke lægemiddelstoffer det er vigtigt at overvåge for i vandmiljøet.Beregningsværktøjet etableres for at kunne estimere udledningen af medicinrester pålandsplan. Desuden etableres beregningsværktøjet for at kunne estimere udledningen pådetailniveau i to pilotområder – Hovedstadsområdet og Slagelse - så det inden for disse toområder vil være muligt at estimere udledningen af medicinrester fra et konkret hospital,et kommunalt renseanlæg eller til et konkret vandområde.Når værktøjet er færdigudviklet, stilles det til rådighed for kommuner og andre interesse-rede, som vil have mulighed for at udbygge beregningsværktøjet til på detailniveau atdække andre geografiske områder. By- og Landskabsstyrelsen vil aktivt informere de re-levante parter om værktøjets muligheder. Værktøjet vil være nyttig viden for kommunernesom miljømyndighed for tilslutningstilladelser til hospitaler. Værktøjet vil også være nyttigtfor de statslige miljøcentre i deres vandplanlægning.Værktøjet forventes klar til brug fra udgangen af 2009. By- og Landskabsstyrelsen vil in-den værktøjet foreligger til ibrugtagning, tage stilling til, hvordan værktøjet bedst kan bi-drage til ny viden, og hvordan det kan bidrage til den fremtidige planlægning og reguleringlokalt og nationalt.3.2 Overvågning af vandmiljøetMiljøministeriet er i gang med en revision af det nationale program for overvågning af na-tur og vandmiljø. I den sammenhæng vil By- og Landskabsstyrelsen sikre, at medicinstof-fer som antibiotika, meget anvendte smertestillende lægemidler og østrogener i relevantomfang inddrages i overvågningen af udledninger fra renseanlæg. Den opnåede videnved overvågningen vil styrke grundlaget for kommunernes administration af hospitalsspil-devandet og miljøcentrenes vandplanlægning.

3.3 Ny viden om miljøeffekten af lægemidler og speciallægemidlerLægemiddelstyrelsen har detaljerede oplysninger om forbruget af lægemidler i Danmark,og for lægemidler, der er taget i anvendelse efter oktober 2005, foreligger der oplysningerom deres giftvirkning over for vandlevende organismer. Derudover er den regionale myn-dighed i Stockholm, Stockholms Läns Landsting, i gang med at miljøklassificere lægemid-ler. Målet er i 2010 at have miljøvurderet alle lægemidler, som markedsføres i Sverige.Miljøministeriet vil efter sommerferien 2009 sammen med Lægemiddelstyrelsen se på, ihvilket omfang det er muligt at benytte oplysninger om nyere lægemidler i Danmark (efterokt. 2005) og miljøklassificeringen af de svenske markedsførte lægemidler til at dækkedele af vidensbehovet, f.eks. om miljøfarligheden af speciallægemidler markedsført iDanmark.Derudover vil Miljøministeriet prioritere midler til at opnå viden om speciallægemidler for-hold til den kommunale rensning