Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 582
Offentligt
688679_0001.png
688679_0002.png
688679_0003.png
688679_0004.png
688679_0005.png
688679_0006.png
688679_0007.png
688679_0008.png
688679_0009.png
688679_0010.png
688679_0011.png
688679_0012.png
688679_0013.png
688679_0014.png
688679_0015.png
688679_0016.png
688679_0017.png
688679_0018.png
688679_0019.png
Forslag tilLandsplandirektivom krydstogtterminal i Københavns Nordhavn
06.05.09
Høringsfrist 20. august 2009
Foto: Colourbox
Forslag til Landsplandirektivom krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn
IndholdDel 1 RedegørelseDel 2 ReglerDel 3 BemærkningerDel 4 Miljøvurdering
2
Forslag til Landsplandirektivom krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn
Del 1 Redegørelse
I forbindelse med aftalen om Københavns nye metrocityring blev det besluttet, at der i den indre delaf Nordhavnen skal ske en byudvikling, som bidrager til finansiering af metroanlægget. Denne by-udvikling betyder, at de nuværende anløb af krydstogtskibe i Orientbassinet og Kronløbsbassinet iIndre Nordhavn må flyttes. Københavns Kommune har i brev af 29. januar 2009 anmodet Miljømi-nisteriet, By- og Landskabsstyrelsen, om at udarbejde et landsplandirektiv, som muliggør anlæg afen ny krydstogtterminal langs Kronløbet i Ydre Nordhavn.Landsplandirektivet er nødvendigt, fordi det ikke umiddelbart er muligt at inddrage opfyldt vandarealtil ny byzone i henhold til planlovens regler for byudvikling i hovedstadsområdet. Planloven siger, atal byudvikling skal ske inden for eksisterende byzone i storbyens indre del (Fingerbyens håndflade)for at undgå, at der ved opfyldning af vandarealer sker meget omfattende udlæg af ny byzone, somkan skabe en alt for skæv regional balance og fordeling af byggemuligheder inden for hovedstads-området. Planloven giver dog samtidig ministeren mulighed for at foretage mindre fravigelser gen-nem udarbejdelse af et landsplandirektiv.Den opfyldning på maksimalt 4-5 ha til en krydstogtterminal, som Københavns Kommune ønsker,vurderes at være en mindre fravigelse, som ikke forrykker balancen i byudviklingsmuligheder i ho-vedstadsregionen. Samtidig må krydstogtterminalen vurderes at have stor økonomisk og er-hvervsmæssig betydning for hele regionen og landet.Krydstogtterminalen udgør en selvstændig byfunktion, der fungerer uafhængigt af de øvrige opfyld-ninger og deponeringer, der er planlagt i Nordhavnen. Landsplandirektivet vil alene omhandlekrydstogtterminalen og tager ikke stilling til kommunens planer om yderligere opfyldninger og de-poneringer eller om evt. fremtidig byudvikling på langt sigt i den ydre del af Nordhavnen, som liggeruden for aftalen i forbindelse med metrocityringen.Landsplandirektivet ledsages af en miljøvurdering og offentliggøres samtidig med KøbenhavnsKommunes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der ledsages af en VVM-redegørelse ogmiljøvurdering. Landsplandirektivet giver alene ret til at anvende det opfyldte vandareal til bymæs-sige formål (krydstogtterminal) og vedrører ikke regulering af forholdene på søterritoriet. Vedr.krydstogtterminalens miljømæssige effekter på søterritoriet henvises til oplysningerne i Køben-havns Kommune og Kystdirektoratets redegørelse, ”Udvidelse af Københavns Nordhavn og nykrydstogtterminal, VVM-redegørelse og miljøvurdering, marts 2009”.
3
Forslag til LandsplandirektivOm krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn
Del 2 Regler
(Landsplandirektiv om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn)Til Københavns KommuneI medfør af § 3, stk. 1, jf. § 5j, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. ok-tober 2008 fastsættes:§ 1. Krydstogtterminalen placeres i det område, der i Landsplandirektivet Fingerplan 2007 benæv-nes ”Det indre storbyområde”. Direktivets §§ 5-8 gælder fortsat for krydstogtterminalens område.§ 2. Afgrænsningen af krydstogtterminalen fremgår af kortbilag A.§ 3. Landsplandirektivet giver mulighed for gennem kommune- og lokalplanlægning at udlæggeareal til en krydstogtterminal med tilhørende bygninger og anlæg og at overføre arealet til byzone.§ 4. Kommuneplanlægningen for krydstogtterminalen skal sikre, at der kan ske bymæssig anven-delse (krydstogtterminal) af et opfyldt vandareal, som ikke må overstige 5 ha.
4
5
Forslag til Landsplandirektivom krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn
Del 3 Bemærkninger
Ad § 1.Landsplandirektivet Fingerplan 2007 indeholder de overordnede regler for kommunernes planlæg-ning i hovedstadsområdet. Fingerplanens delområde, ”Det indre storbyområde” omfatter storbyensinderste, centrale del (Fingerbyens håndflade). For dette område gælder fortsat landsplandirekti-vets (Fingerplan 2007) §§ 5-8, der fastlægger principper for planlægning af byudvikling i området.Af reglerne fremgår det, at byudvikling og byomdannelse skal ske inden for den eksisterende byzo-ne og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening.Planlovens § 5 j stk.. 4 giver miljøministeren mulighed for at foretage mindre betydende fravigelserfra de overordnede principper. Den planlagte ny krydstogtterminal omfatter udlæg af ny byzone vedopfyldning af 4-5 ha vandareal, hvilket vurderes at være en sådan mindre fravigelse, der kan skeved udarbejdelse af et nyt landsplandirektiv, som supplerer Fingerplan 2007. Hovedbegrundelsenherfor er, at krydstogtterminalen har særlige lokaliseringsbetingelser på grund af afhængigheden afgode besejlings- og anløbsforhold, samt at en bevaring af den eksisterende terminal vil være i kon-flikt med støjfølsom anvendelse, især boliger, når 1. fase af byudviklingen i Indre Nordhavn realise-resAd § 2.Afgrænsningen af landsplandirektivets område til krydstogtterminal fremgår af kortbilag A. En del afområdet omfatter et eksisterende landareal i Nordhavns nordøstlige del ved Kronløbet, mens denøvrige del indvindes ved opfyldning af 4-5 ha vandareal.Ad § 3.Landsplandirektivet skal gøre det muligt at etablere en ny terminal for krydstogtskibe samt terminal-funktioner såsom terminalbygninger, sikkerhedskontrol og venteområde. Krydstogtterminalen er enbymæssig funktion og kræver derfor overførsel til byzone. Da opfyldt vandareal som udgangspunkter landzone, skal landsplandirektivet gøre det muligt at overføre det opfyldte areal fra landzone tilbyzone gennem kommune- og lokalplanlægning.Ad § 4.Landsplandirektivet sikrer mulighed for at gennemføre en kommuneplanlægning for udlæg af nybyzone til bymæssig anvendelse ved en landvinding, der ikke må overstige 5 ha inden for det påkortbilag A afgrænsede område.
6
Forslag til Landsplandirektivom krydstogtterminal i Københavns Nordhavn
Del 4 Miljøvurdering
Ikke teknisk resuméKøbenhavns Kommune har bedt miljøministeren om at udarbejde et landsplandirektiv for en nykrydstogtterminal i Københavns Nordhavn. Landsplandirektivet er nødvendigt som supplement tildet nuværende overordnende plangrundlag, landsplandirektivet Fingerplan 2007, fordi terminalenetableres ved opfyldning af havareal. Landsplandirektivet for krydstogtterminalen tilvejebringessamtidig med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende VVM-redegørelse og mil-jøvurdering, som udarbejdes af Københavns Kommune i samarbejde med Kystdirektoratet.De eksisterende anløb af krydstogtskibe i Indre Nordhavn flyttes til den nye terminal, som anlæg-ges ved Kronløbet i Ydre Nordhavn. Flytningen sker for, at der kan ske byudvikling i Indre Nord-havn, som en del af aftalen om etablering af en metrocityring. Selve krydstogtterminalen anlæggessom en 1,1 km lang pier / mole langs Kronløbet, der kan anløbes af 3-4 store krydstogtskibe adgangen. Opfyldningen omfatter maksimalt 5 ha havareal og sker ved indsejling af havsand, såledesat lastbiltransport minimeres.De væsentligste miljømæssige konsekvenser af krydstogtterminalen vurderes at være knyttet tiltrafik, støj og visuel påvirkning af kysten.De trafikale konsekvenser skyldes dels trafik til og fra skibene og dels lastbiltrafik i forbindelse medde af kommunen planlagte deponeringsaktiviteter nord for terminalen. Selve flytningen medførerikke øget trafik i forhold til de nuværende anløb i Indre Nordhavn, men der forudsættes en generelvækst i biltrafik på 1 % og en vækst som følge af øget krydstogtturisme på 8 %.Støjgener kan især forekomme fra krydstogtskibenes motorer, når de ligger ved kaj. Med flytningenaf terminalen øges imidlertid afstanden til eksisterende og planlagte beboede på Østerbro og IndreNordhavn. Terminalen forberedes for, at skibene på længere sigt kan strømforsynes via elkabler fraland.Den visuelle påvirkning af landskabet vil især være markant langs Øresundskysten nord for Nord-havn. Krydstogtskibene vil komme til at ligge markant, fremskudt ud mod havet og dermed tegneen ny profil af København.Københavns Kommune vil forestå en overvågning af trafikale og evt. støjmæssige konsekvenser.IndledningIfølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmerskal planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen kan få væsentlig indflydelse påmiljøet.
7
Nærværende miljøvurdering er en del af forslaget til landsplandirektiv om en ny krydstogtterminal iKøbenhavns Nordhavn. Landsplandirektivet udarbejdes for at give mulighed for at udlægge areal tilen krydstogtterminal gennem opfyldning af vandareal og overføre det opfyldte areal til byzone.Direktivet er et tillæg til de regler i landsplandirektivet Fingerplan 2007, der gælder for ”Det indrestorbyområde”. Denne miljøvurdering omhandler derfor kun de forhold, der ændres i forhold til Fin-gerplan 2007. Det vil sige de foreslåede nye regler, der kun gælder for krydstogtterminalen, jf §§ 1-4.Miljøministeriet har forud for udarbejdelsen af denne miljøvurdering hørt andre myndigheder, hvisområder berøres af landplandirektivet, om de ønsker emner behandlet ud over de, som er nævnt imiljøvurderingslovens bilag 1. Høringen er foregået i perioden 2. marts – 20. marts 2009. Herefterer der taget stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljøvurderin-gen.Finansministeriet, Transportministeriet, Kystdirektoratet, Farvandsvæsenet, Søfartsstyrelsen, Kultu-rarvstyrelsen, Vejdirektoratet, Gentofte Kommune, Københavns Kommune og Østerbro Lokalud-valg er blevet hørt som berørte myndigheder. Ni af myndighederne har sendt et svar, heraf har toingen bemærkninger. Farvandsvæsenet, Søfartsstyrelsen og Vejdirektoratet henviser til Kystdirek-toratets og Københavns kommunes miljøvurdering. Kulturarvstyrelsen meddeler, at man ikke harreservationer for det område, der påtænkes indvundet. Østerbro Lokaludvalg mener, at der i dekommende planforslag må redegøres for, hvordan trafikken til og fra krydstogtterminal og opfyld-ningsområde både i og efter anlægsperioden kan afvikles på en miljømæssigt bæredygtig måde.Endvidere mener lokaludvalget, at bygninger på kajen bør udformes, så de kan bruges til andreformål om vinteren. Gentofte Kommune har bemærkninger vedr. påvirkning af kystforhold, vandfor-hold, kulturmiljø, forureningsforhold med opfyld at lettere forurenet jord, trafikforhold og luftforure-ning.Med hensyn kystforhold og vandforhold henvises til Kystdirektoratets og Københavns Kommunesmiljøvurdering for søterritoriet, idet landsplandirektivet kun handler om anvendelse af eksisterendeog indvundet landareal til krydstogtterminalen. Egentlige kulturmiljøer forstået som bevaringsværdi-ge bebyggelsesmiljøer påvirkes ikke af terminalen, men kystlandskabet vil blive visuelt påvirket afde store skibe yderst mod havet, jf. afsnittet om visuelle forhold. Ved etablering af terminalen på-regnes anvendt sand fra havbunden og ikke lettere forurenet jord. Vedr. trafik og luftforureninghenvises til afsnittene, Trafik og barriereeffekter samt Luft og klima. Forslaget fra Østerbro Lokal-udvalg om mulighed for alternativ anvendelse af evt. terminalbygninger må betragtes som et anlig-gende for Københavns Kommunes planlægning.Miljøvurderingen skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges underhensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeretplanen er, og på hvilket trin i planhierarkiet den befinder sig.Planens indhold, hovedformål og forbindelse til andre relevante planerPlanloven er sammen med Fingerplan 2007 den overordnede ramme for den kommunale planlæg-ning i hovedstadsområdet. Ifølge planlovens særlige regler for planlægning i hovedstadsområdetskal byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde ske inden for eksisterende byzone, ogmed hensyntagen til mulighederne for styrke den kollektive trafikbetjening. Den planlagte krydstogt-terminal kræver, at der udlægges ny byzone, som omfatter et opfyldt vandareal på 4-5 ha, der somudgangspunkt er landzone. Planlovens § 5 j stk. 4 giver miljøministeren mulighed for gennem etlandsplandirektiv at muliggøre et sådant mindre byzoneudlæg.
8
Fingerplan 2007 afgrænser det indre storbyområde, hvori det opfyldte vandareal til krydstogttermi-nal i byzone ikke indgår. Terminalen kræver således, at det indre storbyområde i Fingerplanengennem et supplerende landsplandirektiv får en ny ændret afgrænsning ved Nordhavn.Københavns Kommune udarbejder samtidig med landsplandirektivet et forslag til kommuneplantil-læg og et forslag til lokalplan, som indbefatter dels areal til krydstogtterminalen og dels en planlagtstørre landvinding nord for den nuværende ydre Nordhavn.Nærværende miljøvurdering, der ledsager landsplandirektivet, er baseret på oplysninger fra Kø-benhavns Kommune og Kystdirektoratet: ”Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtter-minal, VVM-redegørelse og miljøvurdering, marts 2009”.
De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvislandsplandirektivet ikke gennemføres – 0-alternativet.Der sker i øjeblikket anløb af krydstogtskibe til Orientbassinet og Kronløbsbassinet i Indre Nord-havn. De skibe, der skal ligge natten over (turnaround-skibe) flyttes til den nye krydstogtterminalved Kronløbet i Ydre Nordhavn på grund af støjpåvirkning af den planlagte byudvikling i IndreNordhavn, da skibende ikke kan overholde grænseværdierne for støj i boligområder om natten.I miljøvurderingen sammenlignes miljøeffekter af forslaget til landsplandirektiv med effekterne af et0-alternativ. Hvis landsplandirektivet ikke gennemføres, vil de nugældende regler i Planloven ogFingerplan 2007 gælde. 0-alternativet består således i, at reglerne ikke fraviges, at der ikke kanudlægges ny byzone, at terminalen derfor ikke kan etableres, samt at anløbene af turnaround-krydstogtskibe ikke flyttes men forbliver i Indre Nordhavn.Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herundernavnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der erudpeget efter direktiv 79/409/EØF (Fuglebeskyttelsesdirektivet) og 92/43/EØF (Habitatdirek-tivet)Anlægget af krydstogtterminalen berører ikke omgivende områder af særlig betydning for miljøet. Ikrydstogtterminalens driftsfase vil der foregå lastbilkørsel samt kartering af jord til de planlagte de-poter nord for terminalen, der kan medføre støj og støv. For at skærme terminalen mod gener fraopfyldninger mv. etableres en 6 m høj jordvold syd for karteringspladsen, hvorfra jorden fordeles. Iøvrigt vurderes der ikke at være påvirkninger af krydstogtterminalen fra omgivelserne.De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller med-lemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under ud-arbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn.Planloven og Fingerplan 2007 har som væsentligste formål, at byudviklingen koordineres medtransportinfrastrukturen for at minimere behovet for bilkørsel og fremme brugen af miljøvenligetransportformer. Derved mindskes støj- og luftforurening samt udslip af CO2. Fingerplanen indehol-der et stationsnærhedsprincip for kommunernes planlægning, som går ud på, at særligt persontra-fikskabende byfunktioner af intensiv karakter skal placeres tæt ved en station med højklasset ba-nebetjening.
9
Krydstogtterminalen er imidlertid en speciel byfunktion, idet dens lokalisering primært er afhængigaf beliggenhed ved velegnede kajpladser og besejlingsmuligheder for de store krydstogtskibe.Den sandsynlige væsentlige indvirkning af forslaget til landsplandirektivet på miljøet, her-under på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sund-hed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kul-turarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og detindbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer.Landsplandirektivet for krydstogtterminalen giver ikke ret til opfyldning af søterritorium, men regule-rer kun konsekvenserne af anvendelsen af opfyldte arealer til byformål. Opfyldning af havarealkræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Konsekvenserne af den nye terminal for havarealer er belyst irapporten ”Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal”, VVM-redegørelse og mil-jøvurdering, der er udarbejdet af Kystdirektoratet og Københavns Kommune.Beskrivelse af det planlagte projektDen planlagte krydstogtterminal omfatter et areal på i alt ca. 6,4 ha. Heraf udgør den inderste delca. 1,8 ha allerede eksisterende landareal, mens den yderste del omfatter ca. 4,6 ha, der tilveje-bringes ved opfyldning af vandareal. Krydstogtterminalens yderste del mod nordøst har på kort sigtkarakter af en 70 m bred pier langs med Kronløbet. På den nordvestlige side støder krydstogtter-minalen op til kommunens planlagte langsigtede opfyldning nord for Ydre Nordhavn.Terminalen er dimensioneret til samtidigt anløb af 4 store skibe. De nyeste krydstogtskibe er opmod 340 m lange og har op mod 4.000 passagerer. Skibene ligger til kaj, mens de skifter passage-rer, besætning, og modtager forsyninger (”turnaround-skibe”). Passagerer til og fra krydstogtskibe-ne transporteres med bus mellem Københavns Lufthavn og krydstogtterminalen. Krydstogtsæso-nen er på 5 måneder fra maj til september. By og Havn overvejer at forlænge sæsonen, herunderved at tilbyde særlige julekrydstogter.Krydstogtterminalen indgår i Københavns Kommunes planer for Københavns Ydre Nordhavn, ogskal fungere som en selvstændigt anlæg, inden de øvrige planlagte inddæmningsarbejder nord forYdre Nordhavn er afsluttet. Terminalen etableres som det første opfyldningsarbejde og forventes atvære klar til brug i foråret 2012. Terminalen skal indeholde manøvre- og parkeringsareal for busserog taxaer samt for sikkerhedskontrol og venteområde for passagerer og bagage. Af sikkerheds-hensyn vil dele af terminalområdet blive afspærret med hegn i krydstogtsæsonen.Krydstogtterminalens inderste del (strækning A-B) - ud for det eksisterende landareal - bliver 340 mlang og anlægges med en spunsvæg af stålstolper ud mod Kronløbet. Denne del af terminalen skalopfyldes med sand fra søterritoriet bag en indfatning af spunsvæg. Terminalens yderste del, den 70m brede pier (strækning B-D) er ca. 760 m lang og anlægges dels med en spunsvæg mod øst udmod Kronløbet og dels en spunsvæg mod vest ud mod det kommende inddæmnings- og depotområde nord for Ydre Nordhavn. Den yderste del opfyldes også med, sand fra søterritoriet. Ram-ningen af spuns på den indre del forventes at foregå i 4-5 måneder i vinteren 2010/2011 og på denyderste del i 2 måneder i midten af 2011. Anlægsarbejderne på terminalen vil forgå både fra landog fra vand med rambukke, gravemaskiner og lastbiler. Terminalens jordoverflade belægges medasfalt i kote +3,0 m.
10
11
Flora og fauna på landKrydstogtterminalen berører ikke truede plante- og dyrearter. På Ydre Nordhavn er der en bestandaf grønbrogede tudser, der raster og yngler nordvest for terminalområdet.Rekreative forhold og friluftslivPåvirkninger i anlægsfasenDer må i anlægsperioden være begrænsning i adgangen til arbejdsområdet ved krydstogttermina-len på grund af sikkerhedshensyn.Påvirkninger i driftsfasenFra 2012 vil offentligheden i krydstogtsæsonen ikke have adgang til operationsområdet nærmestkajen og krydstogtskibene, da arealet af sikkerhedshensyn skal holdes afspærret. I hver ende afterminalen vil der blive etableret opholds- og udsigtspunkter, hvor der er offentlig adgang. Uden forkrydstogtsæsonen vil terminalområdet være offentligt tilgængeligt og vil kunne bruges rekreativtsom promenade og til forskelligt friluftsliv såsom løb, cykling mm.Trafik- og barriereeffekterForudsætningerBeregningerne har taget udgangspunkt i, at der udelukkende er tale om flytning af turnaround-krydstogtskibene fra de eksisterende bassiner. Der forventes således ikke en ekstraordinær stig-ning i landstransport i relation til krydstogtterminalens drift, ud over den forventede årlige vækst.Transport i forbindelse med krydstogtterminalen består af personbiler, især taxaer, som skal hen-te/aflevere passagerer, busser med passager, vare- og lastbiler med levering af fødevarer mm.Påvirkning i anlægsfasenI VVM-redegørelsen er den samlede trafik til krydstogtterminalen samt til opfyldninger i anlægsfa-sen beregnet sammen. I denne sammenhæng udgør trafik til og fra terminalen i anlægsfasen kunen meget begrænset påvirkning. Den væsentligste årsag til dette er, at sand til opfyldning mellemspunsvæggene sejles til området.Påvirkning i driftsfasenDen nye krydstogtterminal vil medføre en flytning af hovedparten af trafikken fra de eksisterendebassiner i Inderhavnen, hvor skibsanløb nu finder sted, til det nye terminalområde. På basis af tra-fiktællinger fra Copenhagen Malmö Port antages det, at anløb af et krydstogtskib medfører en trafikpå 400 biler i spidstimen kl. 9-10 (personbiler, taxaer, busser og lastbiler). Det vil sige 800 biler ibegge retninger tilsammen. Herudover er der trafik dagen igennem, således at hverdagsdøgntrafik-ken (kl. 6-18) skønnes til ca. 1.300 biler med en andel af tung trafik på ca. 23 %. Det er vurderet, attrafikbelastningen som følge af krydstogtterminalen i åbningsåret 2012 bliver ca. 1.900 biler (per-son- og lastbiler) pr. hverdag i krydstogtsæsonen. Til sammenligning kan nævnes, at der i 2009kører i alt ca. 11.100 biler i døgnet (kl. 6-18) på Sundkrogsgade, før udmundingen i Kalkbrænderi-havnsgade. Copenhagen Malmö Port forventer en generel stigning i antallet af krydstogtpassage-rer på op til 8 % om året, hvilket antages, at medføre en tilsvarende stigning i antallet af biler. Des-uden forudsættes en almindelig stigning i trafikken på 1 % om året.VurderingSelve flytningen af terminalen vurderes ikke i sig selv at medføre en stigning i trafikbelastningen. Altrafik til og fra den nye krydstogtterminal vurderes at kunne afvikles tilfredsstilende på det eksiste-rende vejnet. Arbejdskørsel i forbindelse med den nye vej til terminalen vil ikke overlappe spidsbe-lastningsperioden for jordtransport til karteringsplads og depot nord for Ydre Nordhavn.
12
Luft og klimaPåvirkninger i anlægsfasenEmissioner fra anlægsarbejderne vedr. krydstogtterminalen er vurderet sammen med opfyldningen,og det vurderes, at det samlede bidrag i anlægsfasen ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt.Påvirkninger i driftsfasenUdledningerne fra krydstogtskibe er betydelige, ca. 20 gange større end udledningerne fra jord-transporter og driftsmateriel. Udledningerne ved flytningen afskibe til den nye terminal er dog ikkeen forøgelse i forhold til udledningerne ved de nuværende anløb i Indre Nordhavn. Derimod er derindregnet en stigning på 8 % i de kommende år på grund af generelt stigende vækst i krydstogttu-rismen. Denne stigning vurderes ikke at være afhængig af terminalens placering, men at villekomme under alle omstændigheder.
AfværgeforanstaltningerKrydstogtterminalen forberedes for elforsyning fra land, således at krydstogtskibene på sigt kanforsynes med landstrøm. Dette vil i fremtiden i væsentligt omfang reducere skibenes behov for driftaf hjælpemotorerne, og det vil reducere deres udledninger til luften betydeligt.VurderingUdledningerne fra krydstogtskibene ved den nye terminal vil ske i et område, som ikke er belastet isamme grad som området i Indre Nordhavn, hvor krydstogtskibene anløber i dag. På langt sigt vilanlægget af den nye terminal medføre en reduceret udledning af luftforurenende stoffer og mindremiljøbelastning end den nuværende placering, når de kan forsynes med el fra land. Krydstogtski-benes emissioner forventes alt andet lige også at blive reduceret på grund af den almindelige ud-vikling i miljøteknologi og samfundsmæssige miljøhensyn.Støj og vibrationerPåvirkninger i anlægsfasenIngen eksisterende boligområder eller støjfølsomme områder vil blive belastet med støjniveauerover den vejledende støjgrænse i dagperioden i forbindelse med anlægsfasen. Det betyder, atstøjgrænsen forventes overholdt under hele den 2 årige anlægsperiode. Med hensyn til vibrationerer ramning af spunsvægge den mest vibrationsgivende anlægsaktivitet. De nærmeste ejendommeer industriejendomme, som ligger mere end 200 m fra anlægsaktiviteterne. I denne afstand fore-kommer der erfaringsmæssigt ikke overskridelser af de vejledende grænser.Påvirkninger i driftsfasen
13
Beregningerne af støj fra krydstogtterminalen viser, at støjen i dag-, aften- og natperioden i eksiste-rende boligområder ikke vil overstige Miljøstyrelsens vejledende normer. Der er ikke foretaget yder-ligere beregninger, da støjniveauet som udgangspunkt ikke øges ved flytning af krydstogtskibenefra Indre Nordhavn til den nye terminal. Med den nye placering øges afstanden til støjfølsommeboligområder. (Kortet viser støjudbredelsen fra krydstogtterminalen til omgivelserne, herunder i detnordfor liggende jorddepotområde, som ikke er omfattet af landsplandirektivet)
14
Påvirkning af visuelle forhold - landskab
15
Den nye krydstogtterminals indvirkning på landskabet er belyst fra en række fotostandpunkter.Terminalområdet er set fra øjenhøjde dels som situationen er i dag og dels som modelfoto i fremti-den, hvor terminalen er anlagt og anløbes af store krydstogtskibe, således at man kan sammenlig-ne de to situationer. Visualiseringen omfatter to store og et mindre krydstogtskib. (Luftfotoet viserogså det nordfor krydstogtterminalen beliggende jorddepotområde, som ikke er omfattet af lands-plandirektivet).Påvirkninger af de visuelle forholdDet er de store skibes volumener ved krydstogtterminalen, der har betydning for den visuelle ople-velse både langs kysten på land og fra havet. Skibene vil være markante og synlige, fordi dimensi-onerne adskiller sig fra den bagvedliggende by. Opfyldningen fremtræder mindre tydelig. Indtrykketaf terminalen vil variere meget efter hvilke skibe, der lægger til kaj og hvorfra de ses. Uden forkrydstogtsæsonen vil der kun være få anløb, og kun opfyldningsområdet at se.
Set fra Københavns Inderhavn kommer skibene til at ligge helt eller delvist ud for havneløbet, ogden visuelle kontakt med åbent vand reduceres noget.
16
Set nordfra langs Øresundskysten vil Københavns profil ændre sig væsentligt, når krydstogtskibeneer anløbet. De store skibe besejler allerede i dag Kronløbet, og havnen og er dermed allerede kort-varigt en del af byens og havnens profil i dag. Men den nye terminal medfører, at skibene kommertil at ligge fremskudt i vandet og mere synlige i længere tid i krydstogtsæsonen.Set fra Amagers østkyst kommer terminalområdet til at ligge skjult bag Prøvestenen / Amagervær-ket, og visualisering af udsigten fra dette standpunkt er derfor ikke vist.VurderingSamlet set vil krydstogtterminalen med store skibe liggende få en mere markant og fremtrædendeposition i havnefronten end i dag og visuelt påvirke store områder. Byen kan siges at blive fremhæ-vet af et nyt markant maritimt element i landskabet. Selve opfyldningen har ikke væsentlige konse-kvenser for de visuelle forhold, så længe der ikke bygges og beplantes. Visualiseringen viser ikkeevt. fremtidig bebyggelse i Ydre Nordhavn.OvervågningsprogramDe væsentligste miljømæssige konsekvenser af krydstogtterminalen vurderes at være knyttet tilden trafikale belastning, eventuelle støjmæssige gener og den visuelle påvirkning af kystlandska-bet. Overvågningen koncentreres derfor om disse forhold, som er nærmere behandlet i Køben-havns Kommunes og Kystdirektoratets VVM-redegørelse og miljøvurdering. Overvågningsopgavenligger inden for Københavns Kommunes ansvarsområde.
17
1. Københavns Kommune følger løbende udviklingen i trafik gennem årlige trafiktællinger destørre veje i Nordhavn og på Østerbro. Tællingerne omfatter dog ikke trafikken til og frakrydstogtterminalen særskilt.2. Københavns Kommune vil gennemføre støjmålinger efter terminalen er i fuld funktion, hvisder modtages klager.3. Københavns Kommune vurderer, at terminalen kun vil give anledning til visuelle konse-kvenser længeres væk fra byen, og at konsekvensen vil være acceptabel, hvorfor der ikkeer grund til at overvåge dette specielt.Materialeoversigt1. Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal, Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering (Københavns Kommune og Kystdirektoratet)2. Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal, Forslag til lokalplan med kommuneplantil-læg (Københavns Kommune)3. Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal, VVM-redegørelse og miljøvur-dering (Københavns Kommune og Kystdirektoratet)4. Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Skov- og Natur-styrelsen)
18

Dette planforslag er i offentlig høring fra 20. maj til 20. august 2009

Københavns Kommune ønsker at flytte de nuværende anløb af krydstogtskibe i Indre Nordhavn og i stedet atetablere en ny krydstogtterminal ved Kronløbet i Ydre Nordhavn. Den nye terminal er en bymæssig anven-delse, som medfører udlæg af ny byzone på et opfyldt vandareal. Dette kræver et landsplandirektiv, somsupplerer det gældende landsplandirektiv, Fingerplan 2007.Landsplandirektivet for den nye krydstogtterminal vil herefter udgøre den overordnede ramme for kommu-nens kommune- og lokalplanlægning for terminalen.Forlaget til landsplandirektiv om krydstogtterminal består af 4 dele:Forslag til redegørelseForslag til reglerBemærkninger til reglerMiljøvurderingDer henvises desuden til Københavns Kommunes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørendeVVM-redegørelse og miljøvurdering.I høringsperioden kan du komme med kommentarer og forslag til planen.Kommentarer kan sendes som email til[email protected]eller som brev til:Miljøministeriet

By- og Landskabsstyrelsen

Byer

Haraldsgade 532100 København ØForslaget til landsplandirektiv kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside:www.blst.dk
MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00[email protected]www.blst.dk
19