Køer på venteliste til Skallingen
Et samarbejde mellem landmænd og myndigheder gavner landskab, fugle ogblomster på Skallingen, der er et af Danmarks største strandengsområder.Syd- og sønderjyske landmænd vælger i stigende grad at sende deres kreaturer pågræs på Skallingen ved Esbjerg. For blot fire år siden gik der kun omkring 400kreaturer i området. I år er tallet steget til næsten 700 – og der er flere på venteliste!Lørdag den 16. maj kl. 15 markerer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) det godesamarbejde med egnens landmænd ved et offentligt arrangement på Skallingen,hvor ministeren vil tale om naturpleje og slippe kreaturer løs på Skallingensvidtstrakte strandenge. Alle er velkomne ved Madpakkehuset på den sydligste P-plads på Skallingen.”Afgræsningen af strandengene på Skallingen med private kreaturer er et finteksempel på et frugtbart samarbejde mellem landbrug og naturinteresser. Udenafgræsningen vil de åbne arealer blive til krat eller skov og en meget stor del af voresvilde plante- og dyreliv forsvinde. Landmændene får til gengæld tilsyn med dyrene,foder og nogle sunde dyr hjem i stalden til efteråret,”siger Troels Lund Poulsen.De mange kreaturer er blandt andet en fordel for de vandfugle, som brugerSkallingen som et af deres vigtigste spisekamre. Det gælder f.eks. svømmeændersom eksempelvis pibeand. Også den mere sjældne skestork nyder godt af de storearealer med kort vegetation. Skallingen er sammen med øen Langli og Vadehavetomkring udpeget som særligt bevaringsværdigt fuglebeskyttelsesområde for flerearter af fugle.I forbindelse med ministerbesøget vil Skov- og Naturstyrelsen kl. 14 arrangeres enguidet tur på traktorvogn fra Ho Kro til Madpakkehuset på Skallingen. Kl. 15 talermiljøministeren ved Madpakkehuset, hvorefter Skov- og Naturstyrelsen byder påsmagsprøver af en af de skov-stude, der har været anvendt i naturplejen i AalPlantage. Tilmelding til køreturen inden fredag kl. 12 til Skov- og Naturstyrelsen,Blåvandshuk, på telefon 76 54 10 20.