Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 567
Offentligt
682611_0001.png
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
Dato 20. april 2009J nr. 1003-0156
Energipolitisk Udvalg har i brev af 19. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål 65 alm. del, som jeghermed skal besvare.

Spørgsmål 65:

Vil ministeren oplyse det forventede samlede provenu fra salg af CO2-kvoter i årene 2009 til 2019 samtforudsætningerne for beregningen heraf?

Svar:

Ifølge Danmarks allokeringsplan for 2008-12 auktioneres der som udgangspunkt ikke kvoter i perioden2008-12. Der forventes dog et mindre provenu, idet der kan auktioneres kvoter fra reserven for nyevirksomheder, der ikke er udnyttet og kvoter, som ikke er blevet tildelt virksomheder, som lukkes.For perioden 2013-20 kan provenuet ikke beregnes sikkert. Der er endnu forhold, som ikke er endeligtbesluttet. Følgende usikkerheder kan fremhæves:Der er usikkerhed om auktioneringsprisen på kvoter.Der er usikkerhed om det totale antal kvoter, idet der inkluderes flere drivhusgasser og flere sek-torer i kvotehandelsordningen, herunder flysektoren.Der er usikkerhed om andelen af auktionerede kvoter, idet graden af tildeling af gratis kvoter tillækage-udsatte industrisektorer, og benchmark for tildeling af kvoter, endnu ikke er fastlagt.Der regnes med et lineært afskrivningsforløb på 1,74 pct. årligt af kvotemængden til stationæreanlæg. Der kan blive tale om en højere reduktion, såfremt EU som led i en international aftale for-øger CO2-reduktionsmålsætningen til 30 pct.Klima- og Energiministeriet har, under en række antagelser, skønnet provenuet til 3,7 mia. kr. årligt igennemsnit i perioden 2013-2020, inkl. luftfartskvoter. Skønnet er baseret på, at Danmark i gennemsnitfår tildelt ca. 17 mio. kvoter årligt til auktionering i perioden og at kvoteprisen bliver 30 Euro, som esti-meret i EU Kommissionens konsekvensanalyse.Tildelingen af kvoter til Danmark er estimeret ud fra et groft skøn af en samlet gennemsnitlig årlig kvo-temængde på 1,9 mia. til stationære anlæg i EU og 0,17 mia. luftfartskvoter. Det er desuden antaget, atder gennemsnitligt i perioden tildeles ca. 33 pct. af kvoterne gratis til stationære anlæg og 85% til luft-fart. Kun 88 pct. af de resterende 67 pct. af kvoterne til stationære anlæg skal fordeles mellem alle med-lemslandene, idet nogle lande, primært østeuropæiske, tildeles ekstra kvoter. Danmarks andele af deauktionerede kvoter til stationære anlæg og luftfartskvoter er skønnet til hhv. 1,4 pct. og 2,1 pct.Med venlig hilsenConnie HedegaardKLIMA- OG ENERGIMINISTERIETStormgade 2-61470 København KTlf33 92 28 00Fax 33 92 28 01E-mail: [email protected]www.kemin.dk