MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 533: Klimapolitisk redegørelse 2009, fra klima- og energiministeren

IndledningHvert år sender vores industri, vore biler og alle andre menneskelige aktiviteter stadig flere driv-husgasser ud i atmosfæren. Hvis ikke udviklingen stoppes og de globale drivhusgasudledningernedbringes mærkbart, vil verden opleve markante klimaforandringer med voldsomme konsekvenserfor mennesker, dyr og planter. Og det haster, hvis kloden skal undgå de værste klimaforandringer.Alligevel kan vi ikke afværge alle klimaforandringer. Derfor forestår også en stor opgave med attilpasse os de uundgåelige klimaforandringer.Sådan lyder den korte udgave af den klimaudfordring, verden står overfor. En kompleks problem-stilling på tværs af sektorer og landegrænser. Et dilemma, hvor konsekvenserne ofte rammer heltandre steder på kloden, end der, hvor de blev skabt. En udfordring, hvor nogle beslutninger først fåreffekt langt ud i fremtiden; For generationerne, der følger efter dem, der træffer beslutningerne.Størrelsen og kompleksiteten afspejles af, hvor mange fora, der håndterer opgaven. Et globalt pro-blem kræver i sin natur globale løsninger, og de internationale klimaforhandlinger foregår derfor iFN-regi, bakket op af andre internationale initiativer. De 27 medlemslande i EU har i adskillige årnu haft klima som et af sine vigtigste dagsordenspunkter. Desuden myldrer det på alle niveauerfrem med klimainitiativer, både fra virksomheder, kommuner og regioner, fra græsrodsorganisatio-ner og fra den enkelte borger, der træffer bevidste valg.Men det er ikke nok. Løsningerne skal forankres solidt i de enkelte samfund, hvis udfordringen skalhåndteres. I erkendelse af opgavens omfang og den forestående FN-klimakonference i København idecember 2009 etablerede Danmark i 2007 verdens første Klima- og Energiministerium.En sammenhængende dansk klimapolitik kræver, at vi planlægger og handler på både helt kort ogmeget langt sigt. Denne første klimapolitiske redegørelse præsenterer den brede og sammensatteindsats, der gøres både internationalt, nationalt og lokalt i dag.

Klimaudfordringen og klimakonferencen i KøbenhavnDe internationale klimaforhandlinger og FN’s klimakonference i København 2009, COP15Et klima i forandringVerden står over for en massiv udfordring; Klimaet forandrer sig. Der er i dag bred videnskabeligenighed om, at problemet er menneskeskabt. Særligt gennem det sidste århundrede har mennesketsstigende udledninger af drivhusgasser været hovedårsagen til, at temperaturen stiger globaltFN’s klimapanel (IPCC, The Intergovernmental Panel on Climate Change) gjorde det i 2007 klart,at der er brug for handling nu, hvis vi skal undgå de værst tænkelige konsekvenser af klimaforan-dringer: Vandstanden stiger, ørkener spreder sig og vejret bliver mere ekstremt.Danmark har valgt at tage en særligt aktiv rolle ved at være vært for FN’s 15. klimakonference(COP15). Det bliver den største internationale konference, som er afholdt i Danmark. Og hvis detlykkes at nå til enighed om en ambitiøs og troværdig aftale kan klimakonferencen få afgørende be-tydning for klodens klima.

Fremtidige klimaforandringer som følge af øget drivhuseffekt synes uundgåelige. Selv hvis de globale udslip af driv-husgasser topper inden år 2015 og falder hurtigt derefter, så atmosfærens indhold stabiliseres omkring det nuværendeniveau, vil vi få en global temperaturstigning på yderligere 1,3 til 1,7� C.Afhængig af, hvordan udledningen af drivhusgasser udvikler sig i de kommende årtier, vil klodens gennemsnitstempe-ratur stige mellem 1,1 og 6,4� C. Samtidigt forventes verdens havniveau at stige mellem 20 og 60 cm i 2100.Danmarks Meteorologiske Instituts beregninger med globale og regionale klimamodeller viser følgende generelleudvikling for klimaet i Danmark i 2100 i forhold til 1990:En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6� C for tre forskellige fremtidsscenarier. Opvarmningen erstørst om natten. Der er kun lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter.En moderat stigning i vinternedbøren på 20-40 pct. og et mindre fald i sommernedbøren på 10-25 %.En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret.En øget tørkerisiko i vækstsæsonen.

Det er regeringens mål for klimakonferencen, at der indgås en global aftale, som omfatter alle ver-dens lande med en så bred og ambitiøs deltagelse i reduktionsindsatsen som muligt. Det skal væreen aftale, som lever op til anbefalingerne fra FN's klimapanel. Derfor arbejder Danmark i forhand-lingerne for en aftale, som lever op til EU’s 2-graders målsætning, som den blev vedtaget af EU’sstats- og regeringschefer i marts 2005. Det er et mål, som vi fra dansk side støtter stærkt op om.2 graders opvarmning er en kritisk grænseHvis jorden opvarmes mere end 2 grader ifht. førindustriel tid, kan konsekvenserne af klimaforan-dringerne blive meget voldsomme. At holde de globale temperaturstigninger under 2 grader måletkræver, at de globale udledninger af drivhusgasser topper indenfor 10-15 år, og at der sker en halve-ring af de globale udledninger i 2050 sammenlignet med 1990.Landene i den industrialiserede verden bærer det største ansvar på grund af den historiske udledningaf drivhusgasser. Derfor er det også Danmarks holdning, at industrilandene skal vise lederskab i deninternationale klimaindsats. Som et industrialiseret land skal Danmark også forpligte sig til et bin-dende reduktionsmål frem mod 2020, som lever op til anbefalingerne fra FN’s klimapanel.Siden Kyoto-protokollens indgåelse i december 1997 er udledningen af drivhusgasser steget kraf-tigt. Det gælder både i de industrialiserede lande, men også flere af de hurtigt voksende udviklings-økonomier - som Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika – der er kravlet op ad opgørelsen over destørste, globale udledere. Så selvom de industrialiserede lande reducerer udledningen af drivhusgas-ser til nul, vil det ikke være nok til at holde den globale opvarmning nede under 2 grader. Derforskal alle lande med. Indsatsen i de industrialiserede lande skal suppleres af en yderligere målbarindsats fra de mest udviklede udviklingslande. Men ingen kan selvsagt forlange, at udviklingslan-dene skal bidrage i samme størrelsesorden som de industrialiserede lande.I Kyoto-protokollen er alle udviklingslande behandlet ens. Udviklingslandene udgør dog i dag enmeget sammensat gruppe, der spænder fra de fattigste og mindst udviklede lande til relativt velstå-ende lande. Fra dansk side arbejdes der derfor for, at en kommende global klimaaftale vil afspejledisse forskelligheder, herunder en yderligere indsats fra de velstående udviklingslande. Indsatsenskal sikre, at landene udleder væsentlig færre drivhusgasser, end deres udvikling ellers ville havebetydet. Hvis der i København nås til global enighed om denne type indsatser for udviklingslandenesamtidig med, at de industrialiserede lande får større forpligtelser, er der en god chance for at for-blive under 2-graders målet.Et væsentligt aspekt for at nå de nødvendige reduktioner – og dermed holde de globale temperatur-stigninger i skak – bliver, at en aftale også fokuserer på teknologiudvikling og teknologispredning.Samtidig kan en bred klimaaftale bidrage til at udvikle et ”globalt karbonmarked”, altså en globalmarkedsplads for handel med rettigheder for udledning af drivhusgasser.Særligt de fattigste og mest sårbare udviklingslande vil blive ramt hårdt af de forventede klimafor-andringer. Det er derfor vigtigt, at en klimaaftale sikrer den nødvendige støtte til tilpasning til dissedele af verdenen. Det arbejder vi fra dansk side for at sikre.En ny, global klimaaftale skal også adressere udfordringen på skovområdet. Afskovning står i dagfor knapt en femtedel af de globale udledninger - udledninger, som ikke er underlagt kontrol. Det ervæsentligt at udvikle en international mekanisme til at håndtere denne udfordring.

Heller ikke den internationale skibsfart udledning afdrivhusgasser er i dag reguleret. Det til trods for, atskibsfartens udledninger er steget betragteligt desenere år og fortsat forventes at stige. Det er rege-ringens holdning, at der skal findes en internationalløsning til at håndtere skibsfarten, der om noget eren international sektor. I den internationale mariti-me organisation, IMO, har Danmark fremlagt etforslag om en international fond, hvor provenuet fraet brændstofbidrag bruges til klimatiltag i udvik-lingslandene. En sådan løsning kan både mindskeden globale udledning af drivhusgasser og bidragetil finansiering af en ny klimaaftale. Danmark ar-bejder for, at der i en fremtidig klimaaftale fastsæt-tes et reduktionsmål for skibssektoren.Set under ét er det nødvendigt at tilføre flere pengetil udviklingslandene som del af en ny klimaaftale.Både at tilpasse sig til de uundgåelige klimaforan-dringer og at finansiere indsatsen for at mindskeudledningen af drivhusgasser, kræver yderligerefinansiering. Derfor skal der findes nye måder atskaffe finansiering på. Regulering af skibsfarten,frivillig øremærkning af auktioneringsprovenuet frakvotehandelssystemer og forpligtende budgetbidrager mulige bud på at skaffe yderligere finansiering.GrønlandsdialogenUdover de formelle klimaforhandlinger i FN-regiarbejder den danske regering på mere uformellefronter på at fastholde det politiske momentum foren aftale i København. Tilbage i 2005 tog Danmarkinitiativ til at oprette den såkaldte ’Grønlandsdia-log’, hvor miljøministre fra over 20 lande samledesi Ilulissat i Grønland for at diskutere en global kli-maindsats i uformelle omgivelser.

Elementer i en ambitiøs klimaaftale iKøbenhavnFra den 7. - 18. december 2009 er Danmark værtfor den 15. klimakonference under FN’s klima-konvention (COP15, Conference Of Parties).Konferencen danner rammen for de internatio-nale forhandlinger om en ny klimaaftale, der skalvære godkendt og klar, når de bindende forplig-telser i Kyoto-protokollen udløber i 2012.Forhandlinger om en ny klimaaftaler følger ”BaliAction Plan”, som indebærer at en ny aftale skalbygge på en overordnet fælles vision og inde-holde fire såkaldte ”byggesten”.Fælles langsigtet vision for det internationaleklimasamarbejde:En rettesnor for klimaindsatsenReduktioner:Øget indsats for at reducere drivhusgasud-ledningen i både I- og U-landeKlimatilpasning:Støtte til klimatilpasning i særligt de fattig-ste og mest sårbare udviklingslande, som vilblive ramt hårdest af klimaforandringerne.Teknologiudvikling og -overførsel:Intensiveret udvikling, overførsel og spred-ning af klimavenlig teknologi er en forud-sætning for at nå markante reduktioner i ud-ledningen af drivhusgasser.Finansiering og investeringer:Behov for at finansiering af en ny aftale,herunder særligt tilpasning og teknologiud-vikling. Brug for en pallet af både markeds-baserede instrumenter og offentlige midler.

EU's klimamålsætninger og initiativerEU er den region, der hidtil har bidraget mest til at sikre globalt momentum på klimaområdet. Inter-nationalt set fører EU an i kampen mod klimaforandringerne, ikke mindst ved at satse på vedvaren-de energikilder frem for fossile brændstoffer og ved at sætte ambitiøse mål for at mindske udled-ningerne af drivhusgasser. Samtidig har initiativer til økonomisk genopretning og den energipoliti-ske indsats skabt sammenhæng mellem klimapolitikken og spørgsmålet om energisikkerhed.Med vedtagelsen af klima- og energipakken i december 2008 viste EU vejen for resten af verden.Klima- og energipakken udmønter målsætningen om, at EU samlet i 2020 skal udlede 20 procentfærre drivhusgasser end i 1990. Samtidig skal 20 procent af EU’s endelige energiforbrug i 2020komme fra vedvarende energikilder som vind, vand, biomasse og sol. Klima- og energipakken fast-lægger, hvordan udbygningen af vedvarende energi og reduktionen af drivhusgasudledningen skalfordeles mellem de 27 medlemsstater. Endelig beskriver den også, hvordan indsatsen for at reducereudledningerne skal fordeles mellem de sektorer, der er omfattet af EU’s kvotemarked (elsektorensamt store industrielle og offshore anlæg), og de sektorer, der ikke er (primært transport, landbrugog husholdninger).En lang række mere detaljerede regler skal falde på plads de næste par år, før klima- og energipak-ken er fuldt gennemført. Det skal blandt andet sikres, at europæiske virksomheder ikke blot flytterud af EU og etablerer sig i andre dele af verden med mere lempelig klimaregulering (”carbon leaka-ge”). Danske virksomheder og organisationer følger arbejdet med reglerne tæt.EU-landene vil skærpe målet for udledning af drivhusgasser, hvis der indgås en global klimaaftale iKøbenhavn, hvor andre industrialiserede lande forpligter sig til at gøre ”en sammenlignelig indsats”og de økonomisk mere udviklede udviklingslande bidrager med en passende indsats. EU er så ind-stillet på i 2020 at udlede hele 30 procent færre drivhusgasser end i 1990.I så fald skal det blandt andet efterfølgende besluttes, hvordan de ekstra 10 procentpoint fra 20 til 30procent skal fordeles mellem medlemsstaterne. Danmark er også i denne proces parat til at tage sinrimelige del af den ekstra byrde.Men det er ikke nok, at verden lander en global klimaaftale i København. Europa kan ligesom re-sten af verden i fremtiden opleve for eksempel voldsommere oversvømmelser, hedebølger og kraf-tige storme. Derfor er vi i EU-landene nødt til at tilpasse os fremtidens klima. EU-KommissionensHvidbog om klimatilpasning er et godt udgangspunkt for en langsigtet tilpasningsstrategi. Regerin-gen vil søge i rette tid at planlægge og forberede nødvendige tiltag. Vi skal her bygge videre på na-tionale erfaringer.Den økonomiske krise har ramt visse medlemsstater og sektorer hårdt. Men krisen er også for bådeDanmark og de øvrige medlemslande en anledning til at overveje muligheden for at gentænke tradi-tionelle økonomiske prioriteringer. Dermed kan grundlaget skabes for en mere langsigtet, grønvækststrategi, hvor udviklingen af blandt andet vedvarende energi og energieffektiviseringer bliveren central drivkraft i en ny, økonomisk vækst. Dette bliver en central udfordring for EU i de kom-mende år.EU’s stats- og regeringschefer har allerede med den økonomiske genopretningsplan fra december2008 understreget behovet for øget satsning på grøn vækst. Med det danske EU formandskab i før-ste halvår af 2012 har Danmark gode muligheder for at påvirke EU politikken på lidt længere sigt.

En ambitiøs national klimaindsatsRegeringens nationale klimapolitik har tre hovedformål: Den skal sikre den langsigtede omstillingtil et samfund uafhængigt af fossile brændsler; den skal sikre, at Danmark opfylder sin del af deinternationale reduktionsforpligtelser, som vi påtager os; og den skal understøtte regeringens ambi-tion om en grøn vækststrategi.Et samfund uafhængigt af fossile brændslerDet er regeringens målsætning, at Danmark på lang sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler –olie, kul og gas. Denne målsætning har to dimensioner. For det første skal vi af hensyn til klimaetog miljøet omlægge energiproduktionen til vedvarende energi. Og for det andet vil vi sikre, atDanmark – i en usikker verden – ikke skal være afhængig af at importere fossilt brændsel. Afhæn-gighed af energiimport gør os sårbare.En sådan målsætning betyder, at det danske samfund de kommende år skal gennemgå en markantomstilling. Vi skal finde nye måder at producere og anvende energi, at transportere os, at producerevarer og landbrugsprodukter, samt at bygge på. Opgaven vil berøre alle dele af det danske samfund.Vi skal alle inddrages og påtage os et medansvar.Denne omstilling præger i høj grad regeringens politiske dagsorden. Blandt de nylige, centrale initi-ativer er energiaftalen fra 2008, en markant øget satsning på energiteknologisk forskning og udvik-ling, aftalen om grøn og bæredygtig transport fra 2008, udspillet om Grøn Vækst, en grøn skattere-form, nye, ambitiøse strategier for reduktion af energiforbruget i bygninger samt en kommende Er-hvervsklimastrategi.Regeringen har nedsat en Klimakommission, der i 2010 skal afgive sine forslag, til, hvordan rege-ringens langsigtede målsætning om helt at frigøre Danmark fra afhængigheden af fossile brændslerkan virkeliggøres i praksis. Klimakommissionen skal bl.a. komme med forslag til nye, offensiveenergi- og klimapolitiske instrumenter og bud på sammenhængende energisystemer, der sikrer for-bedret energieffektivitet, reduceret energiforbrug, en stigende andel vedvarende energi og øget kon-kurrence på energimarkederne. Med udgangspunkt i dette arbejde vil regeringen i denne valgperio-de komme med et konkret oplæg til, hvornår Danmark skal være uafhængigt af forurenende fossilebrændsler som kul, olie og gas. Regeringens oplæg vil være fagligt funderet, samfundsøkonomiskbæredygtigt og teknisk muligt.Regeringens reduktionsstrategi uden for EU’s kvotesystem frem mod 2020Klimapolitikken er et højt prioriteret område for regeringen. Som et af verdens rigeste lande er detnaturligt, at Danmark påtager sig et stort medansvar for at reducere udledningen af drivhusgasser.Det har vi påtaget os både i Kyoto-aftalen, der gælder frem til 2012, og i EU’s nye klima- og ener-gipakke, der gælder i perioden 2013 – 2020. Og det vil vi påtage os, hvis kravene øges som led i enny global klimaaftale i København til december.

Danmarks reduktionsmål og EU’s kvotesystemfor drivhusgasser (ETS)Med en af EU’s højeste målsætninger skal Danmark iKyoto-perioden frem til 2012 reducere drivhusgasemissi-oner til et niveau, der ligger 21 pct. under basisåret fra1990. Herudover skal Danmark inden 2020 i henhold tilEU’s klima- og energipakke yderligere reducere drivhus-gasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorermed 20 pct. i forhold til niveauet i 2005De drivhusgasudledende sektorer i Europa er opdelt i togrupper afhængigt af, om de er omfattet af EU's kvote-system for udledning af drivhusgasser (det Europæiskemissionshandelssystem, ETS). Kvotegruppen består afenergi og storindustri, og fra 2013 også luftfart. Alle øvri-ge sektorer (transport, landbrug, husholdninger mv.),der udleder drivhusgasser, er uden for kvotesystemet.Udledere inden for kvotesystemet skal afregne deresudledning i form af kvoter. Kvoterne tildeles efter for-skellige principper, men reduktionsmålsætningen nåsved at begrænse antallet af tilgængelige kvoter.Kvoter kan handles. Prisen på den enkelte kvoteudled-ning sikrer, at udledning begrænses og fordeles sam-funds- og omkostningsmæssigt mest effektivt.

EU’s strategi for reduktion af udledningenaf drivhusgasser bygger på to ben, fordi derskelnes mellem sektorer indenfor og uden-for kvotesystemet (se faktaboks). I perioden2008-12 er balancen mellem kvote og ikke-kvote sektorer og tildeling af kvoter et nati-onalt ansvar. Fra 2013 er målene på kvote-området (energi, storindustri og luftfart)fastsat i europæisk regi.Vejen til at nå målene i ikke-kvote omfatte-de sektorer er fortsat et nationalt ansvar.Danmark skal inden 2020 i henhold tilEU’s klima- og energipakke reducere driv-husgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i for-hold til niveauet i 2005. Skal disse målsæt-ninger nås, er det afgørende, at der føres enkonsekvent og bredt anlagt klimapolitik ialle de dele af samfundet, hvor drivhusgas-serne udledes. Regeringen har derfor i desenere år arbejdet for en flerstrenget klima-politik.

Energiaftalen fra februar 2008 er en hjørnesten i regeringens klima- og energipolitik. Aftalen bidra-ger til opfyldelsen af den danske Kyoto-forpligtelse og sigter mod at opfylde målsætningen om 30pct. vedvarende energi i 2020. Udover at hæve afregningspriserne på strøm fra landvindmøller ogrejse 400 MW nye havvindmøller er partierne bag energiaftalen enige om at styrke incitamenternefor etablering af biomasse og biogas.Aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 er en langsigtet og sammenhængende plan forat nedbringe drivhusgasudledningen fra transportsektoren, der omfatter investeringer på i alt 94 mia.kr. i perioden 2009-2020, hvoraf to-tredjedele udmøntes til en udbygning af den kollektive trans-port. Målsætningen er at knække kurven for transportens drivhusgasudledning. Allerede her og nuigangsættes en række af CO2-reducerende tiltag bl.a. energieffektiv kørsel og optimering af aerody-namik for store lastbiler, der skal sikre øget energieffektivitet i transportsektoren med virkning ogsåpå kort sigt.Foruden en markant styrket kollektiv transport lægger transportaftalen op til en grøn omlægning afbilbeskatningen, hvor registreringsafgiften sættes ned samtidig med der indføres grønne kørselsaf-gifter i hele landet. Hertil kommer, at aftalen sikrer øget cyklisme. Samtidig vil regeringen under-støtte udbredelsen af elbiler og andre nye transportteknologier. Derfor er brint- og el-biler afgiftsfri-taget frem til 2012, og regeringen har tilkendegivet, at elbiler i perioden fra 2012-2015 vil blivebegunstiget med en markant lavere registreringsafgift i det omfang, det er nødvendigt for at sikreelbilernes introduktion og udbredelse i Danmark. Sker dét i stor målestok, at bilister vælger miljø-rigtigt, både når de køber bil, og når de kører i den, vil vi som samfund have bevæget os langt modmålsætningen om uafhængighed af fossile brændsler.Med udspillet til ”Grøn vækst” har regeringen præsenteret en plan, der medfører en yderligere re-duktion i landbrugets udledninger. Det skal bl.a. ske gennem en markedsbaseret kvælstofregulering,yderligere efterafgrøder, vådområder og randzoner, og gennem en pakke af initiativer, der skal un-derstøtte, at langt større andele af husdyrgødningen i Danmark kan anvendes til energiproduktion.Samtidigt har regeringen tilkendegivet, at man vil undersøge muligheden for en mere markedsbase-ret regulering af udledningerne fra den ikke-kvotebelagte sektor.Der knytter sig en række usikkerhedsmomenter til beregning af estimaterne. Dertil kommer en forventet effekt bl.a.som følge af øget forskningsindsats, der ikke indgår i de beregnede potentialer.2Med Aftalen om en grøn transportpolitik sikres en reduktion af transportsektoren CO2-udledning i 2020. Størrelsen afreduktionen afhænger af, hvor hurtigt de rene teknologier slår igennem og effekten af den grønne omlægning af bilaf-gifterne. Regeringen vil i folketingssamlingen 2009-10 fremlægge forslag med henblik på at indføre en grøn kørselsaf-gift. Først på det tidspunkt kan der laves et egentlig skøn for reduktionen i transportsektorens CO2-udledning. Det an-givne interval udgør derfor en illustration af den mulige effekt af den samlede transportaftale.1

Også skattereformen fra februar bidrager til reduktionen af drivhusgasudledninger. Reformen ud-bygger markant incitamentet hos både borgere og virksomheder til at ændre adfærd. De nye afgifterpå energi er et effektivt virkemiddel til at støtte regeringen klimapolitiske mål.En ny fremskrivning for Danmarks CO2-målopfyldelse viser den forventede effekt på udledningen iden ikke-kvote-belagte sektor af disse mange, politiske initiativer. Der er naturligvis en vis usikker-hed knyttet til effekten af sådanne tiltag, jo længere ud i fremtiden man bevæger sig. Dette gælderbl.a. de endelige effekter på udledningerne af en kommende vejafgift.Samlet peger fremskrivningen dog på, at det danske samfund på baggrund af de mange, politiskeinitiativer er godt på vej til at opfylde vores internationale forpligtelser om en reduktion, både ift.Kyoto-aftalens mål i 2008-2012 og EU-aftalens mål om en reduktion på 20 pct. i 2020.Fremskrivning af CO2-udledning uden for EU-kvote

Et af de redskaber, Danmark kan benytte i en strategi for at reducere udledningerne i disse sektorer,er de såkaldte ”fleksible mekanismer”. Disse mekanismer giver lande ret til international handelmed udledningsrettigheder, enten ved hjælp af CO2-kvoter i udlandet eller til at finansiere JI-/CDM-projekter (se faktaboks). EU’s klima- og energipakke giver Danmark mulighed for umiddel-bart at anvende JI/CDM-kreditter svarende til omtrent 12 mio. ton CO2-ækvivalenter i perioden2013-20.Figuren ovenfor viser, at de mange nationale tiltag, der er gjort de senere år, sikrer en løbende re-duktion af udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Den viser også, at der stadig er behov forinitiativer for at nå målsætningen frem mod 2020. Danmark kan eksempelvis vælge at benytte de

fleksible mekanismer som et af de instrumenter, der skal bruges for at opnå de sidste, nødvendigereduktioner i forhold til 2013-2020-målsætningen.Det er afgørende, at der ikke hersker nogenusikkerhed om regeringens ambition om nådisse målsætninger og forpligtelser. Regerin-gen vil derfor i dette efterår fremlægge ensamlet dansk klimastrategi, der skal præsente-re de virkemidler, som kan tages i anvendelsepå tværs af hele det ikke-kvotebelagte område.Klimastrategien vil omfatte en vurdering afDanmarks muligheder for at anvende fleksiblemekanismer.En ny strategi for grøn vækstDanmark har som et af få lande i verden de-monstreret, at det kan lade sig gøre at kombi-nere en markant økonomisk vækst med enstabilisering af energiforbruget og et fald iudledningen af drivhusgasser.Fleksible mekanismer – JI-CDM-projekterI Kyoto-protokollen anerkendes JI-/CDM-projekter somen såkaldt ”fleksibel mekanisme”, der giver industriali-serede lande mulighed for at handle med udlednings-rettigheder, der stammer fra gennemførelse af klima-projekter i andre lande.Joint Implementation-projekter (JI) er konkrete klima-projekter, som foregår i lande, der har påtaget sig enreduktionsforpligtigelse for drivhusgasser i henhold tilKyoto-protokollen. Disse projekter foregår primært iØsteuropa og Rusland. Clean Development Mecha-nisms-projekter (CDM) er derimod konkrete projekter ilande uden en reduktionsforpligtigelse i Kyoto-protokollen. Disse projekter foregår i udviklingslande.Både JI og CDM har til formål at reducere udledningenaf drivhusgasser i konkrete projekter og samtidigfremme klimatiltag og bæredygtig udvikling i mindreudviklede lande.

Det ”danske eksempel” har vakt betydeliginteresse i en række andre lande. Det er regeringens klare målsætning, at Danmark også i de kom-mende årtier bør være et eksempel for den øvrige verden. Den omstilling til et fossiluafhængigtsamfund, der skal finde sted, skal gå hånd i hånd med en fortsat økonomisk vækst. Disse to ambiti-oner er ikke hinandens modsætninger – de understøtter hinanden. På den måde bidrager klima- ogenergipolitikken til grøn jobvækst og energiuafhængighed.Den samfundsomstilling, der skal ske de kommende årtier, skal ske globalt. Det er en omstilling,der vil kræve en global udbredelse af centrale, nye teknologier indenfor bl.a. energiproduktion,energireduktioner, transport, vandteknologier, affaldsteknologier og byggematerialer.Flere analyser har i de senere årpåvist, at dansk erhvervsliv besid-der styrkepositioner på en række afdisse områder. Det er en ambitionbag regeringens klimapolitik, atden skal indeholde en meget klar,erhvervspolitisk dimension, derbidrager til at understøtte og udvik-le sådanne styrkepositioner yderli-gere. Dermed skabes der ikke kungrundlag for at lade sådanne nyeteknologier bidrage til drivhusgas-reduktioner i Danmark, de vil sam-tidigt kunne bidrage til den øko-nomiske vækst i Danmark.Faldende drivhusgasintensitet160140Danmarks drivhusgasudledning(korrigeret) som indeks ift. Basisåretunder Kyoto-protokollen (= 100)Danmarks BNP (2000-priser) somindeks ift. 1990 (= 100)

Det er regeringens holdning, at markedskræfterne bedst selv kan afgøre, hvilke teknologier der erbedst egnede til at løse de nye udfordringer, men at der kan være behov for at hjælpe nye lovendeteknologier på vej med forsknings- og udviklingsprogrammer. Vi har ganske enkelt ikke råd til atlade reelle og mulige, nye løsninger ligge uafprøvede.Grøn vækst - eksport af klimatekno-logiI Danmark er eksporten af energiteknologiog -udstyr vokset med mere end 300 pct.siden 1995. Der er tale om et globalt vækst-marked og Danmark vinder markedsandele.Inden for energiteknologi og –udstyr harDanmark en klar styrkeposition inden forvindmøllekomponenter, men også styrkepo-sitioner inden for varmeisolering, motorer &generatorer, pumper & kompressorer, op-varmning & nedkøling samt energiudvin-dingsteknologier.For virksomheder der leverer tilpasningsløs-ninger er Danmarks styrkepositioner mindreudtalte. Men de klarer sig dog heller ikkedårligere end erhvervslivet og industriengenerelt. På længere sigt forventes efter-spørgslen på tilpasningsløsninger inden forvand, kystsikring mv. at stige markant.

Det har derfor været et erklæret mål de seneste år atoptimere de rammevilkår, der understøtter en sådanudvikling. Rammevilkårene vedrører især forskning ogudvikling af nye løsninger, iværksætteri og innovationsamt markedsmodning og eksport af nye klima- ogenergiteknologier.Det er derfor vigtigt, at de rigtige rammebetingelserfor udviklingen og brugen af nye klimateknologier erpå plads i hele ”fødekæden”, fra grundforskning, overudvikling og demonstration og markedsmodning samtafsætning. Om kort tid vil regeringen derfor fremlæg-ge en ambitiøs Erhvervsklimastrategi. Strategien vilblandt andet indeholde initiativer indenfor forskning,udvikling og demonstration, initiativer til fremme afen effektiv konkurrence, innovation og iværksætterisamt initiativer til at sikre øget anvendelse af eksiste-rende løsninger. Samlet set skal Erhvervsklimastrate-gien sikre de bedst mulige betingelser for, at danskerhvervsliv kan udnytte det globale behov for at fore-bygge og tilpasse sig til klimaforandringerne.

rammevilkår og incitamenter, der sikrer, at borgere, kommuner og virksomheder aktivt kan påtagesig et medansvar.Styrkede handlemuligheder for borgere ogvirksomhederDe overordnede vilkår for reduktionerne af driv-husgasserne fastlægges i de internationale og i denationale politikker. Men borgernes, erhvervsli-vets og kommunernes roller som efterspørger afnye løsninger og nye teknologi og som ansvarli-ge ”energibesparere” er helt afgørende for, atdisse politikker kan lykkes. Og danskerne harheldigvis – både som forbrugere, som ansatte ogsom virksomhedsejere - et stort ønske om at på-tage sig et medansvar i klimasagen.Regeringen har på en række områder etableretordninger, der skal fremme borgernes og virk-somhedernes brug af nye, energieffektive løsnin-ger. Det drejer sig fx om el- og energibesparel-seskampagner (bl.a. Elsparefonden), Videncenterfor energibesparelser i bygninger og ordningentil fremme af anvendelse af varmepumper. Så-danne initiativer vil også kunne blive brugtfremover for at sikre en tilstrækkeligt hurtig in-troduktion og anvendelse af nye teknologier.1 ton mindre kampagnen1 ton mindre-kampagnen i 2008 harværet en stor succes ifht. at få kend-skabet til klimasagen udbredt i be-folkningen. Over 83.000 danskerehar således aflagt et ”klimaløfte” omat reducere deres personlige CO2-udslip. Hjemmesidenwww.1tonmindre.dk er kampagnensomdrejningspunkt og primærekommunikationsplatform som ind-gang for borgere, presse og partne-re.1 ton mindre kampagnen videreføresfrem til klimatopmødet i decemberfor at udnytte den branding af kli-masagen, som den vidt udbredtebrug af kampagnens logo og kom-munikationsplatform har skabt.

At tage et medansvar: Grøn strømBåde forbrugere, kommuner og virksomheder hargennem flere år ønsker at demonstrere deres ønskeom aktivt medansvar ved at købe strøm, der erproduceret fra vedvarende energikilder. Men detteskal ske på en måde, der giver forbrugerne gen-nemsigtige og rimelige vilkår.Med en ny branchestandard, der er under udviklingaf brancheforeningen Dansk Elhandel i samarbejdemed Forbrugerrådet, Økologisk Råd, Danske Ener-gi, energinet.dk og Energistyrelsen får forbrugerneog virksomheder nu tydelig information om, hvilkeprodukter, der er på markedet, og hvad de indehol-der, når de køber strøm.En første version af branchestandarden indgårallerede I den nye, forbedrede el-pristavle. El-pristavlen er en internetportal, som giver forbru-gerne mulighed for at sammenligne el-priser fraforskellige leverandører.Herudover vil regeringen arbejde for, at der givesmulighed for større lokalt engagement i udbygnin-gen af den vedvarende energi.

Regeringen har fremlagt et oplæg til en bygningsstrategi, derskal sikre, at bygherrer og boligejere ikke blot opfører frem-tidssikrede nye bygninger, men også gennemfører energibe-sparelser i de eksisterende bygninger. Der er et betydeligt po-tentiale for rentable energibesparelser i de eksisterende olie-og naturgasforsynede huse - uden for de kvoteomfattede sek-torer. Oplægget opstiller energibesparende krav ved størrerenoveringer og til bygningskomponenter som fx energieffek-tive vinduer og kedler.Men nye teknologier er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det erafgørende, at der også skabes opmærksomhed og bevidsthedblandt forbrugere og i erhvervslivet om de muligheder og løs-ninger, der er til rådighed for dem. Derfor ønsker regeringen,at de forskellige klimapolitikker, rammevilkår og ordningersuppleres af information og kampagner, der kan højne be-vidstheden i det danske samfund.Et eksempel er ”1 ton mindre” kampagnen, der på baggrund af

konkrete råd opfordrer den enkelte borger til at nedsætte sin CO2-udledning. Et andet eksempel er”Klimakompasset”, der er et redskab for særligt små og mellemstore virksomhederne til bl.a. atudarbejde regnskab for uledning af drivhusgasser og formulere en klimastrategi.Frontlinje og ekspertpanelKlima- og Energiministeriet modtagermange borgerhenvendelser og spæn-dende forslag til nye løsninger på klima-problematikker mv. For at sikre effektivog ensartet håndtering af disse henven-delser har ministeriet etableret en så-kaldt frontlinje i ministeriet, der gør detnemt for borgere hurtigt at få besvaretfaktuelle spørgsmål, bestille pjecer mv.Komplicerede spørgsmål eller forslag tilnye klimaløsninger – fx energibesparelseeller måder at tilpasse sig klimaforan-dringer - sendes videre til et særligt elek-tronisk ekspertpanel i Energistyrelsen,der hurtigt vurderer potentialet i forsla-get, og om ministeriet vil arbejde videremed det.

Borgernes og erhvervslivets engagement i klimasagen haret yderligere, positivt aspekt: Nemlig som leverandører afgode forslag til initiativer, der enten kan bidrage til enreduktion af drivhusgas-udledningen eller som kan bidra-ge til nye typer energibesparelser.Også den løbende energispareindsats er en hjørnesten iregeringens klimapolitik. Det er en indsats, der konstantskal fornys og opdateres, hvis den skal være effektiv. Der-for vil regeringen snart præsentere et forslag til en ny or-ganisering af hele energispareindsatsen. Den nye organise-ring skal sikre et mere målrettet fokus og en mere effektivudnyttelse af de ressourcer, der bruges i energispareindsat-sen. Regeringen lancerer en ny internetbaseret borgerguide- www.klimaogenergiguiden.dk – der er et virtuelt byland-skab, som borgere, skoleelever og virksomheder kan be-væge sig rundt i og opnå god, lettilgængelig information.

Kommuner og lokalsamfundRegioner, kommuner og andre lokale aktører har en afgørende betydning for det danske samfundsevne til at både at reducere drivhusgasudledningerne og til at tilpasse sig klimaforandringerne.En række regioner og kommuner har såledesallerede formuleret ambitiøse, lokale klimapoli-tikker. Det er en udvikling, som regeringen me-get gerne vil understøtte. I foråret 2009 præsen-terede regeringen og KL derfor et nyt, avanceretredskab – en kommunal CO2-beregner – dersætter den enkelte kommune i stand til at opgø-re det lokale udslip af drivhusgasser og samti-digt formulere en kommunal klimapolitik.I processen med at udvikle CO2-beregnerenblev det påpeget, at der muligvis kan være om-råder, hvor den nationale regulering sætter hin-dringer i vejen for effektive, kommunale klima-politikker. Regeringen har et klart ønske om atfjerne sådanne barrierer, hvor det er muligt.Derfor har regeringen i samarbejde med kom-munerne udarbejdet et nyt katalog over de væ-sentligste interne og eksterne barrierer, der hin-drer kommunernes arbejde med at reducereEnergibyer – et kvalitetsstempelAlbertslund, Herning, Kolding, København, Skive ogÅrhus er navnene på Danmarks første Energibyer.Tildelingen af titlen "Energiby" er et officielt kvali-tetsstempel. Energibyerne er mønstereksempler,der har gennemtænkt og fremtidssikret ambitiøseklimaindsatser i en sådan grad, så de adskiller sigfra, hvad der ellers findes af initiativer nationalt oginternationalt. De skal påvirke borgere og lokalevirksomheder til at handle klima- og energivenligt.Og de skal være i forreste række, når det gælderkommunens egen drift.Formålet med Energibyerne er at sætte ekstra skubi kommunernes indsats på energi- og klimaområdetog at fremhæve og officielt anerkende frontløbernepå feltet bl.a. i forbindelse med den store klimakon-ference i København.

drivhusgasudledningen. Regeringen vil i samarbejde med KL på den baggrund i den kommende tidafklare, om der er behov for initiativer, der kan lette konkrete barrierer for kommunernes klimaar-bejde.Som den første opfølgning på dette arbejde nedsættes en arbejdsgruppe mellem KL og Klima- ogEnergiministeriet, som skal kortlægge mulighederne for at styrke den strategiske energiplanlæg-ning, herunder de lovgivnings- og ressourcemæssige konsekvenser heraf.Tilpasning til klimaforandringerI løbet af de næste årtier vil vi gradvist få mere regn, mere vind, højere vandstand og mere ekstremtvejr. Det vil påvirke landbrug, fiskeri, byggeri, skovbrug og mange andre erhverv. Væsentlige ud-fordringer omfatter bl.a. lavtliggende huse og områder med manglende stormsikring, hvor det kanvære relevant med markant øget kystbeskyttelse. Nogle vil mest opleve ulemper, mens det for andrebetyder fordele og nye muligheder.Regeringen iværksatte allerede i 2005 arbejdet med at udforme en national strategi for klimatilpas-ning. Strategien identificerer alle de områder af det danske samfund, som forventes at blive påvir-ket. Det er især de stigende mængder nedbør, der forventes at blive en udfordring.Regeringen har således tidligt haft fokus på klimatilpasningen, og tilpasning til klimaforandringernevil ligeledes være et vigtigt punkt på klimakonferencen i København. I april 2009 fremlagde EU-Kommissionen også en hvidbog for EU’s indsats på klimatilpasningsområdet. Regeringen vil arbej-de for en opfølgning på hvidbogen, der sikrer en effektiv indsats på europæisk plan.Klimatilpasning: Muligheder ogudfordringerI løbet af de næste årtier kan vi grad-vist forvente mere regn, mere vind,højere vandstand og mere ekstremtvejr. Det kan påvirke landbrug, fiskeri,byggeri, skovbrug og mange andresektorer.Klimaforandringerne kan få betydningfor folk, hvis huse ligger lavt ellermangler stormsikring. Øget kystbe-skyttelse kan være relevant for noglegrundejere. For mange kommuner vildet være relevant at tage højde forklimaforandringerne, når der skal ud-lægges nye arealer og afløbssystemer-ne skal renoveres.