Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 519
Offentligt
675587_0001.png
675587_0002.png

Notat

SKOV- OG NATURSTYREL-SENNatur og SkovJ.nr. SNS-401-01084Ref. EKRDen 14. april 2009

Bramgæssenes skadevirkning og beskrivelse af mulighederne for regulering

SkadevirkningDer overvintrer cirka 100.000 bramgæs i den danske og slesvig-holstenske del af Vadehavet. Fug-lene ankommer til vinterrastepladserne i begyndelsen af oktober og trækker tilbage til yngleområ-derne omkring slutningen af maj.Bramgæs optræder i dag i så store flokke, at deres fouragering i forårsmånederne påvirker de loka-le bønders muligheder for at lade kvæg og får græsse på Mandø.To lodsejere på Mandø har anført deres tab som følge af bramgæs for vinteren 2006/2007 til atvære mellem 100.000 kr. og 150.000 kr. pr. lodsejer. Derudover har Skov- og Naturstyrelsen i for-året 2008 modtaget 7 opgørelser på skader som følge af bramgæs på Mandø. De anmeldte skaderi foråret 2008 er af lodsejerne i samarbejde med Landbrugsrådgivning Syd opgjort til et samlet be-løb på ca. 271.000 kr. Styrelsen har den 10. september 2008 modtaget en opgørelse fra 4 andrelodsejere. Her er skaderne opgjort til et samlet beløb på godt 800.000 kr. De opgjorte tab er ikkeefterprøvet af Skov- og Naturstyrelsen.ReguleringRegulering (bortskydning af enkeltindivider) anvendes typisk for at bortskræmme og/eller nedbringeen bestand i et område.Bramgæs optræder i et så stort antal i Vadehavsområdet, at en nedbringelse af bestanden i områ-det ikke er realistisk via regulering. Samtidig vil bortskræmning af bramgæs på Mandø have be-grænset effekt, da der ikke er væsentlige alternative fødesøgningsområder som gæssene kanskræmmes hen til.Regulering kan kun ske med en forudgående tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen efter reglerne ibekendtgørelse om vildtskader.En tilladelse vil som udgangspunkt kunne gives,,hvis særlige grunde taler herfor, eksempelvis, atder er væsentlige markskader. En tilladelse skal meddeles under iagttagelse af fuglebeskyttelsesdi-rektivets art. 9. Det indebærer, at der ikke må være alternativer til regulering.Derudover skal det ved regulering af bramgæs på udpegningsgrundlaget i et Natura 2000 områdevurderes om reguleringen vil skade bramgæssenes bevaringsstatus eller bevaringsstatus for deøvrige arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Hvis skade ikke kan afvises,kan der ikke gives tilladelse.På Mandø, som ligger i et Natura 2000-område, yngler en række beskyttede engfugle. Da regule-ring er en aktivitet som kan medføre væsentlige forstyrrelser, er den umiddelbare vurdering, at derikke vil kunne gives tilladelse til regulering. I denne vurdering er indgået, at en effektiv regulering og
bortskræmning af det store antal bramgæs på Mandø vil forudsætte en relativ stor indsats som ikkevil kunne udføres uden negativ effekt for de beskyttede engfugle på Mandø.Spørgsmålet har dog endnu ikke været afklaret i praksis, da ansøgninger om tilladelser til regule-ring indtil videre har været afslået fra Skov- og Naturstyrelsen, da ansøgerne ikke, som krævet, harforsøgt sig med alternativer til regulering forud for ansøgning.
2