MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 518: Talepapir fra samrådet d. 25/2-09 om samrådsspørgmål AO-AQ vedrørende COP 15, fra klima- og energiministeren

Samråd i FMPU den 25. februar 2009–spørgsmål AO – AQ(tale: ca. 10 min.)Tak for jeres spørgsmål omforhandlingerne op til COP 15 iKøbenhavn. Jeg vil først besvarespørgsmål AO om regeringensforhandlingslinje i forhold tilfinansiering af en ny aftale.Den generelleforhandlingslinie

I et åbent samråd vil detaljerigdommennødvendigvis være begrænset, men heltoverordnet er det regeringens linie, atDanmark som kommende COP-formandarbejder for at fastholde et højtambitionsniveau og på at teste, hvorfællesmængden er. Det drejer sig om atsikre, at parterne ikke låser sig fast påsnævre positioner – og så skal vi holdefokus på kernebudskaberne fra BaliAction Plan. Det gælder selvfølgelig også

Udgangspunktet i Bali Action Plan er, atudviklingslandenes indsats for atreducere udledningerne og deres behovfor tilpasning til klimaforandringerneskal bakkes op af den nødvendige støtte iform af ny og additionel finansiering ogteknologi, der primært skal komme fraindustrilandene. Samtidigt efterspørgerBali-planen forudsigelig, vedvarende ogadækvat finansiering.

Danmark lægger vægt på et højtambitionsniveau for industrilandenesbidrag til finansiering og på atfinansieringen kan baseres på en

kombinere kilder kan en aftale iKøbenhavn levere den nye ogadditionelle finansiering, som er aftalt iBali.I FN-forhandlingerne er der en rækkeforslag på bordet, som kan indgå i ensamlet helhed. Forslagene spænder frasåkaldt innovative kilder som det norskeforslag om at auktionere CO2-kvoter ogafgifter på udledninger fra skibe og flyover offentlige budgetbidrag til ataktivere og opskalere privateinvesteringer blandt andet gennem atstyrke carbonmarkedet.Jeg har allerede orienteret udvalgetskriftligt om de forskelligefinansieringsforslag i

klimaforhandlingerne. Men lad mig tagefat i de mest centrale her: Nogle af definansieringsforslag, der er bredestinteresse for i forhandlingerne er detnorske og det mexicanske. Norge harforeslået, at en mindre del afudledningskvoterne ikke uddeles til delande, der har påtaget sig enreduktionsforpligtelse. I stedet sætteskvoterne til side og auktioneres, foreksempel af en overnational enhed – detkan være en international bank.Indtægten fra auktioneringen skal såoverføres til klimaindsatsen iudviklingslandene.Hvor det norske forslag er et bud på eninnovativ kilde, er det mexicanskeforslag et bud på, hvordan både

industrilandene – anneks1-landene – ogde mere velstillede udviklingslande kanbidrage til en international klimafondefter kriterier om BNP, CO2-udledningerog befolkningstal.Flere parter – blandt andet Mexico ogNorge selv – arbejder på atsammentænke netop de to forslag.Governance

Når det drejer sig om at kanaliseremidlerne, lægger Danmark vægt på ensammenhængendefinansieringsarkitektur inden forrammerne af UNFCCC og på at dersikres synergier med aktiviteter uden forUNFCCC.

Men fordi der også på den korte bane –frem til 2012 hvor en ny aftale træder ikraft - er brug for substantiel støtte tiludviklingslandenes klimaindsatser, kandet være nødvendigt nu og her at støtteen række initiativer også uden forUNFCCC. Herigennem kan der ogsågenereres værdifulde erfaringer, somkan indgå i arbejdet med en fremtidig,samlet finansieringsarkitektur.

Vi har i EU tilsluttet os forslag om atudviklingslandene skal bidrage med lav-emissionsplaner. Det bygger på ideer,der kommer fra udviklingslandene selv,især Sydafrika, og det er inspireret af, atflere og flere af de økonomisk set mereudviklede udviklingslande faktisk har

lavet sådanne planer. Fx Sydafrika selv,men også Mexico og Sydkorea.EU og andre foreslår også, at deretableres et koordinationsinstrument forat matche finansiering og foreslåedeaktioner i udviklingslandene, og atkonkrete reduktionsaktioner ogpolitikker skal registreres med henblikpå at både handlingerne og finansieringgennem denne mekanisme måles,rapporteres og verificeres. Der er hertale om elementet MRV (measurable,reportable and verifiable) fra Bali-Actionplan, der skal sikre, at i-landene levererfinansiering og teknologi og atudviklingslandene leverer nationalereduktionspolitikker.

Dette er helt grundlæggende for atetablere de rigtige incitamenter og for atskabe tillid og sikkerhed blandt alleparter for, at ord bliver til handling.Jeg vil vende tilbage til det jeg sagde ibegyndelsen om, at Danmark arbejderfor et højt ambitionsniveau, også når detgælder finansiering.Som udvalget sikkert er klar over, harstats- og regeringscheferne på topmødeti sidste uge klart meldt ud, at EU erparat til at påtage sig sin del, når detgælder finansiering af reduktioner ogtilpasning i udviklingslandene. Detfremgår af rådskonklusionerne, at detkan ske gennem en kombination af flerefinansieringskilder som for eksempel

offentlige bidrag efter en aftalt skala ogauktionering af kvoter.DER-processen er et helt særligt spil, ogderfor er der grænser for, hvad jeg kanberette om det i et åbent samråd. MenJeg ser gerne, at EU melder merekonkret ud i forhold til bud påfinansiering og på EU’s bidrag tiludviklingslandene. Derfor vil vi læggemakimalt pres på EU, herunder EU-Kommissionen, både frem mod juni-mødet i DER og naturligvis også i denvidere proces frem mod COP15.EU er ikke den eneste part, vi som COP-værter skal hjælpe på vej.

Jeg har netop været Washington, hvorjeg under drøftelserne medadministrationen lagde pres på USA forat melde ambitiøst ud i forhold tilfinansiering af en fremtidig aftale, og vihar også rejst spørgsmålet i G8 og G20sammenhæng. I morgen rejser vi til Romfor at mødes med den italienskemiljøminister, her vil jeg diskuterebehovet for at industrilandene melderambitiøst og konkret ud i forhold tilfinansiering.Med hensyn til spørgsmål AP om,hvordan Danmark agter at bidrage tilfinansieringen af en klimaaftale kan jegkun forsikre udvalget om, at vi skal noklevere vores bidrag. Præcist, hvor megetDanmark til sin tid leverer, kan jeg

selvsagt ikke svare på. Det afhænger afindholdet i den aftale, som vi arbejder såhårdt for, og det afhænger af, hvor storen del af den samlede finansiering, EUskal levere, og hvordan EU’s bidragfordeles mellem medlemsstaterne.Provenu vedkvotesalg og enny aftale

Med hensyn til spørgsmål AQ omtroværdigheden mindskes, hvis provenufra salg af CO2 kvoter anvendes tilskattelettelser, kan jeg klart svare nej.Først og fremmest er hensigten med, atvirksomheder skal betale for CO2-kvoterne, at der bliver skabt etincitament til at reducere udledningerne.Dernæst tror jeg ikke, det bekymrerudviklingslandene eller andre

forhandlingsparter, om Danmark ogandre lande leverer finansiering fra denene eller den anden kasse. Hovedsagener, at der er tale om ny og additionelfinansiering – reele, ekstra midler.Vi har ved flere lejligheder drøftetspørgsmål om øremærkning i EU. I følgeKvotedirektivet afgør medlemsstaterneselv, hvordan indtægterne fraauktionering skal anvendes. Vi har iforbindelse med klima- og energipakkentilsluttet os en frivillig øremærkning afauktioneringsprovenuet, fordi vi somnævnt i dag og også i fremtiden kommertil at anvende beløb der svarer til mindst50% af auktioneringsprovenuet påklimaformål.

Men det er og bliver en teoretiskdiskussion. Med den kvotepris på 30Euro, EU-Kommissionen regner med i2013, vil det danske provenu vedauktionering ligge på omkring 3,5 mia.kr. om året. Det tal skal sammenholdesmed, at de udgifter til klima- ogenergitiltag, Danmark kan medregne iopfyldelsen af øremærkningen udgør 10– 11. mia. kr. Alene det danske tilskud tilvedvarende energi på 2,5 mia. kr.opfylder derfor til fulde målsætningenom de 50%.Jeg vil i øvrigt understrege, at denprincipielle holdning vi, og i øvrigt ogsåskiftende regeringer siden 1973, har tiløremærkning i EU, ikke spænder benfor, at Danmark kan støtte øremærkning

af provenuet fra salg af landekvoter somen finansieringskilde i en global aftale,på samme måde som Tilpasningsfondeni dag finansieres af en 2% afgift på CDM-kreditter.