Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. J, stillet

af Nick Hækkerup i Folketingets Skatteudvalg

Spørgsmål:

Ministeren bedes forklare, hvorfor en skrothandler iårevis ikke har kunnet få udbetalt 3 mio. kr., som sta-ten skylder skrothandleren, og som skrothandlerenretmæssigt har krav på ifølge indslag i TV-avisen påDR1 den 28. februar 2009.

Svar:

Jeg har aftalt med skatteministeren, at jeg besvarer deto samrådsspørgsmål, og så kan der stilles spørgsmåltil os bagefter.Samrådsspørgsmålet er formuleret - som Nick Hække-rup også har fremstillet det - på en måde, så det frem-

står som om en autoophugger har et berettiget kravmod staten.Jeg vil gerne starte med at sige, at det jo så også er enting, vi tager meget seriøst, og vi har så også for fleremåneder siden besluttet, at vi nu vil have undersøgtden her sag til bunds. Jeg vil også gerne sige, at hviskonklusionen er den, at staten skylder nogen penge tilforskellige autoophuggere, ja så skal vi selvfølgeligsørge for, at de får de penge. Men der er heller ikkenogen tvivl om, at det her er en kompliceret sag, hvorder er forskellige lovgivninger, der hænger sammen.Derfor mener jeg, at det rigtigste er at få spørgsmåletordentligt undersøgt. Det er også derfor, at skattemini-steren og jeg selv har bedt om at bedt om, at Kammer-advokaten går sagen efter i sømmene og kommer til-bage med en redegørelse i juni måned, hvor vi så kantage stilling til, hvad der skal gøres i den pågældendesag.

Men lad mig starte med at give et kort resume af nogleaf de ting, som jeg synes er vigtige at fremhæve. Der eren lang række relevante regler på området, bådemomsreglerne, og her kan min kollega skatteministe-ren jo hjælpe mig, så er der også miljøreglerne, samtadministrationen heraf. Det er også tidligere gjort over-for Miljø- og Planlægningsudvalget, idet svar på alm.del spørgsmål 143 fra maj 2008 netop var en decideretgennemgang af regelgrundlaget for udbetalingen afskrotningsgodtgørelsen, og også den sagsbehandlingder har været i forbindelse hermed fra Miljøstyrelsensside og tilsvarende fra SKATs side om momsafreg-ning.Jeg har fået oplyst fra SKAT, at der ikke skal betalesmoms af den godtgørelse, der udbetales til en person,som skrotter sin egen bil.Når en udtjent bil afleveres til en ophugningsvirksom-hed, skal der udstedes en skrotningsattest for efterføl-gende at kunne modtage skrotningsgodtgørelsen.

Godtgørelsen kan enten udbetales til ejeren af bilen el-ler til den ophugningsvirksomhed, der modtager bilen.Udbetalingen til ophugningsvirksomheden sker ved atejeren underskriver en transporterklæring på bagsidenaf skrotningsattesten.Udbetales godtgørelsen til autoophuggeren, skal virk-somheden betale moms af den del af skrotningsgodtgø-relsen, som virksomheden beholder som betaling for atudføre skrotningen – dvs. moms af et vederlag.

Lad mig give et eksempel:Skrotningsgodtgørelsen for en bil udgør 1.750 kr. I etkonkret eksempel kunne det være sådan, at i forbindel-se med en aftale om skrotning af bilen aftaler bilensejer med en autoophugger, at ejeren skal have 750 kr.af godtgørelsen, og autoophuggeren 1000 kr. De 1000kr., som autoophuggeren skal have, er ejerens betalingfor at få bilen skrottet. En regning for skrotningen villese ud som følger:

Skrotning 800 kr. + moms 200 kr. i alt 1000 kr.Den del af skrotningsgodtgørelsen, som udbetales tilejeren af bilen, er ikke momspligtig. De resterende1000 kr., som virksomheden får, er vederlag for hånd-teringen af køretøjet efter miljøreglerne, og sådan etvederlag er momspligtigt.Hvis ejeren af en gammel bil derimod sælger denne tilen autoophugger, og autoophuggeren herefter vælger atskrotte den, kan autoophuggeren få udbetalt en skrot-ningsgodtgørelse. I de tilfælde får autoophuggeren ikkevederlag for at affaldsbehandle sin egen bil, og der skalderfor ikke betales moms.I forhold til miljøområdet kan jeg sige, at baggrundenfor ordningen er, at Folketinget i 1999 vedtog lov ommiljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophug-ning og skrotning af biler. Ordningen skabte et incita-ment til, at ejere af udtjente biler afleverer biler til au-toophuggere, der var certificerede i forhold til en mil-jømæssig forsvarlig affaldsbehandling af biler. For at

opnå certificering skulle man opfylde nogle nærmerefastsatte miljøkrav. Der blev endvidere også gennem-ført to bekendtgørelser. Reglerne trådte i kraft i år2000.Som konsekvens af det danske system, hvor alle bileje-re er registreret i det centrale motorregister, vurderedeMiljøstyrelsens, at det i praksis ville være den sidst re-gistrerede ejer, der afleverede en bil til ophugning. Detfremgik derfor af bekendtgørelsen, at den, der kunne fåudbetalt skrotningsgodtgørelsen, var den sidst registre-rede ejer.Reglerne blev ændret i 2002 bl.a. for at gennemføre di-rektivet om udrangerede køretøjer og for at ændre mil-jøbidrags- og godtgørelsessatserne.Regelændringen betød, at man udstedte en ny bekendt-gørelse. Af den fremgik det, at skrotningsgodtgørelsenkunne udbetales til den sidste ejer, som blot kunne do-kumentere, at han/hun var ejer.

Når reglerne blev ændret, var det fordi, erfaringerne frade to første år ordningen fungerede viste, at der var ek-sempler på, at et autoværksted eller en bilforhandlerhavde taget en brugt bil i bytte for at sætte den i stand,men efterfølgende viste det sig, at bilen var i for dårligstand til at det kunne betale sig at reparere den. I dennesituation er det typisk, at bilforhandleren ikke har væ-ret registreret som ejer af bilen, da det koster at få ind-registreret bilen igen. For at få udbetalt skrotnings-godtgørelsen var det nødvendigt for værkstedsejereneller bilforhandleren at kontakte den oprindelige ejer afbilen for at få dennes underskrift på skrotningsattesten.Reglerne blev ændret, så det kunne være muligt for enny ejer af bilen, at få udbetalt skrotningsgodtgørelseselv om vedkommende ikke havde været registreretsom ejer af bilen. Det skulle sikre, i de særlige tilfælde,hvor der var behov for det, at man ikke skulle henven-de sig til den tidligere ejer for at få en underskrift påskrotningsattesten.

Miljøstyrelsen vurderede imidlertid stadig, at det varvigtigt at sikre, at der ikke opstod en praksis, hvor au-toophuggere kunne videresælge biler, hvor det var denoprindelige ejers intention, at bilen skulle affaldsbe-handles. Derfor var praksis hos Miljøordning for Bilerfortsat, at for at skrotningsgodtgørelsen kunne udbeta-les uden videre, skulle den sidst registrerede ejer un-derskrive skrotningsattesten.Hvis der blev indsendt anmodninger om udbetalinger,som ikke levede op til dette krav, skulle de sendes tilMiljøstyrelsen til særskilt behandling.På baggrund af en konkret sag, som blev forelagt Mil-jøstyrelsen hvor en borger af praktiske årsager ikkekunne få udbetalt sin skrotpræmie, blev der i november2005 fastlagt en praksis, hvorefter, Miljøordning forbiler kunne udbetale skrotningsgodtgørelsen, hvis enejer, uden at have været registreret som ejer af bilen,kan opfylde dokumentation for ejerforholdet ved frem-læggelse af købekontrakt eller lignende. I disse tilfælde

kan ejeren underskrive skrotningsattesten og få udbe-talt skrotningsgodtgørelsen.Hensynet bag reglerne og administrationen på miljø-området har været at sikre, at alle biler bliver afleverettil en ophugger, der lever op til miljøkravene, at bilernefaktisk bliver ophugget samt at sikre, at de der får ud-betalt skrotningspræmien rent faktisk ejer bilerne. Nåren ophugger udsteder en skrotningsattest, lover ophug-geren dermed, at bilen bliver affaldsbehandlet i over-ensstemmelse med de gældende regler.Det her, som jeg har gennemgået nu, viser med al tyde-lighed, at sagen er kompliceret og ikke mindst svær atforstå – det synes jeg faktisk også selv, hvor jeg harhaft lejlighed til at dykke ned i hele sagsfremstillingen.Det drejer sig grundlæggende om, at vi har ét kompli-ceret regelsæt i Miljøministeriet, der har til hensigt atbeskytte miljøet – og som har en afledt effekt i forholdtil et andet regelsæt, som ligger i Skatteministeriet. Deter også derfor, at skatteministeren og jeg er gået aktivt

ind i den her problematik, og det er også derfor, vi nuhar bedt om, at vi nu kommer til bunds i sagen.Jeg synes, det er afgørende, at vi nu får udarbejdet enredegørelse fra Kammeradvokaten. Kammeradvokatenundersøger bl.a. om Miljøstyrelsen har handlet i over-ensstemmelse med reglerne - om der er sket fejl og igivet fald, hvilke konsekvenser det skal have. Derud-over har vi har naturligvis bedt om, at momsspørgsmå-let inddrages, således at redegørelsen også kommer tilat omhandle det, som spørgeren Nick Hækkerup ogsåspørger om nemlig samspillet mellem reglerne.Vi mener, at det er det rigtige at gøre for at få en or-dentlig og tilbundsgående belysning af sagen. Kam-meradvokatens undersøgelse er, som jeg startede medat sige, færdig i starten i juni måned– og hvis det visersig, at nogen uretmæssigt er kommet i klemme, så vilvi bringe det i orden. Når redegørelsen foreligger, vilvi selvfølgelig vende tilbage til udvalget.

Det er også vigtigt for mig at sige, at vi tager den hersag seriøst, fordi det skal jo ikke være sådan, at mansom enkeltindivid kommer til at blive kastebold mel-lem systemer. Det er afgørende, at vi får det belyst –og det er selvfølgelig også afgørende, at vi stiller os påborgerens side. Men omvendt må man også sige, at viogså skal være sikre på, at vi har den lovgivning og debekendtgørelser og den hjemmel, der er nødvendig for,at det kan lade sig gøre. Og det er derfor, at jeg glædermig til at se den redegørelse som Kammeradvokatenkommer med, der belyser begge ministreres område.