Koncernområdet

J.nr.

Ref.

Den 26. september 2008

 

 

 

 

 

Driftsbevilling mv. i miljøcentrene

 

Udvikling i miljøcentrenes driftsbevilling  

Tabel 1 viser Miljøcentrenes driftsbevilling på finansloven for 2008 og forslag til finanslov for 2009.

 

Miljøcentrenes bevilling er som udgangspunkt pålagt et effektiviseringskrav på 5 % årligt i perioden 2007-2010. Miljøcentrenes bevilling blev dog i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2008 forhøjet med 18 mio. kr. i 2008 og herefter 19 mio. kr. årligt som kompensation for højere årsværkspriser og manglende gebyrindtægter for virksomhedstilsyn og godkendelser. Bevillingen for 2008 blev samtidig justeret med ca. 4,5 mio. kr. årligt som følge af en ressortændring, hvor varetagelsen af en række GIS-funktioner fra 2008 og frem er flyttet fra Miljøcenter Ålborg til Kort- og Matrikelstyrelsen. Ressortændringen har både flyttet bevillingen og de opgaver, der skal løses, og har derfor ikke negativ virkning på miljøcentrenes budgetter.

 

Miljøcentrenes bevilling på finanslovsforslaget for 2009 svarer i hovedtræk til bevillingen på finansloven for 2008, korrigeret for generelle tekniske reguleringer mv. Der er dog som led i energiaftalen i årene 2009 og 2010 tilført ekstra midler til et rejsehold til fremme af planlægning af vindmøller i kommunerne.

 

Tabel 1: Miljøcentrenes driftsbevilling pÃ¥ FL-08 og FFL-09 

 

2007

2008

2009

2010

2011

2012

FL-08   (2008 pl-niveau)

370,4*

369,1

352,8

337,5

331,1

 

FFL-09 (2009 pl-niveau)

 

369,1**

370,3

350,7

341

334,1

* 2007 pl-niveau. Finansloven for 2008 angiver 2007-tal i 2007-prisniveau

** 2008 pl-niveau. Finansloven for 2009 angiver 2008-tal i 2008-prisniveau

 

Årsværk

Antallet af budgetterede årsværk på finanslovsforslaget for 2009 i miljøcentrene svarer i hovedtræk til det budgetterede antal årsværk på finansloven for 2008, jf. tabel 2. De ekstra midler til et vindmøllerejsehold afspejler sig dog i et øget antal årsværk på finanslovsforslaget i årene 2009 og 2010 sammenlignet med finansloven for 2008. Det bemærkes, at det faktiske antal årsværk kan afvige fra det budgetterede som følge af ændringer i personalesammensætning, overenskomstresultater mv.

 

Tabel 2: Årsværk opgjort i FL-08 og FFL-09, miljøcentre

 

 

 

 

2007

2008

2009

2010

2011

2012

FL-08

574

548

527

507

497

 

FFL-09

 

548

531

510

497

487

 

Overvågning

Det nuværende overvågningsprogram udløber med udgangen af 2009. Miljøministeriet har i efteråret 2007 igangsat en revisionsproces, som skal sikre at et nyt overvågningsprogram er klar, når det nuværende udløber. Grundlaget for det nye program i 2010 er en opgørelse af de statslige overvågningsbehov og forpligtelser på natur og miljøområdet, som følger af EU-direktiver, nationale handlingsplaner m.v. samt de internationale konventioner. Et væsentligt element i revisionen er at vurdere, om overvågningsmetoderne i det nuværende overvågningsprogram er optimale i forhold til at have et omkostningseffektivt overvågningsprogram, hvorfor mulighederne for at optimere og effektivisere overvågningsprogrammet med ny teknologi vil blive vurderet.