Baggrund

Stockholmkonventionen om persistente organiske forureningsstoffer (POP-stoffer) blev underskre-vet i Stockholm den 22. maj 2001 og trådte i kraft den 17. maj 2004. Danmark ratificerede konven-tionen 17. december 2003. Konventionens besluttende forsamling er partskonferencen, hvor kon-ventionens parter træffer beslutning om konventionens videre udvikling og løbende arbejde.Konventionen regulerer indtil videre 12 stoffer i bilag A, B og C, som omfatter: A: Forbud (9 stoffer),B: Begrænsning (1 stof: DDT) og C: Reduktion/eliminering af utilsigtet produktion/udslip (fire stoffer,herunder dioxiner). To stoffer er omfattet af både anneks A og C.Der er tre centrale globale miljøkonventioner, som regulerer kemikalier. Udover Stockholmkonven-tionen er det Rotterdamkonventionen om forudgående samtykke for handel med farlige kemikalierog Baselkonventionen om affald. Der har de senere år været en proces i gang mellem de tre kon-ventioner, som er mundet ud i en række anbefalinger for styrket samarbejde og koordination.

Centrale emner på CoP3

Der er væsentlige emner på partskonferencens dagsorden, som kan få stor betydning for dens vi-dere udvikling og effektivitet. Hvad angår den videre udvikling, drejer det sig om optagelse af nyestoffer. Hvad angår effektivitet drejer det sig især om vedtagelse af en overholdelsesmekanisme,vurdering af konventionens effekt på det globale miljø, processen om tættere samarbejde og koor-dinering mellem de kemikalierelaterede konventioner samt implementeringen af konventionen iudviklingslandene, med fokus på finansielle ressourcer og centre for kapacitetsopbygning og over-førsel af miljøteknologi, herunder på affaldsområdet.

Optagelse af nye stoffer

Stockholmkonventionens videnskabelige komite har indstillet følgende 9 stoffer, som opfylder kon-ventionens kriterier, til optagelse: octabromodiphenyl ether (octa-BDE), pentabromodiphenyl ether(penta-BDE), chlordecon, hexabromobiphenyl, alfa og beta – hexachlorocyclohexan (α-og β-HCH),Lindan (γ-HCH), perfluoroktansulfonater (PFOS) og pentachlorbenzen.Syv af stofferne anvendes stort set ikke længere, men optagelsen under konventionen er vigtigt forat sikre, at brugen ikke genoptages, ligesom behandling af gamle lagre af stofferne skal ske på enmiljømæssig korrekt måde. Anderledes forholder det sig for lindan og PFOS, som stadig anvendes.Flere lande forventes at modsætte sig, at der optages flere stoffer, da de mener, det er for tidligt iforhold til udfordringerne med implementering af de 12 eksisterende. Særligt forhandlingerne omoptagelse af lindan og PFOS vurderes at blive vanskelige, da de er i brug endnu.Det er dog vigtigt fra i-landenes side at sende et signal om, at alle stoffer, som opfylder konventio-nens kriterier, bør optages. For at opnå størst mulig miljømæssig gevinst, må der også optages

stoffer, som stadig anvendes, og ikke kun stoffer, som allerede er udfaset. En mulig løsning på demodsatrettede interesser kan være at optage stofferne med specifikke undtagelser til anvendelse.Det er bedre at få stofferne optaget med undtagelser end slet ikke, og tidsbegrænsede undtagelserkan overvejes, hvor der endnu ikke er egnede alternativer, og hvor brugen vurderes nødvendig.Tidsbegrænsning vil fremme udviklingen af substitutionsmuligheder.Danmark arbejder for, at alle 9 stoffer, der er indstillet til optagelse under konventionen, optages ogat forhandlingerne fokuserer på de stoffer, hvis optagelse nedbringer belastningen af miljøet mest.

Overholdelsesmekanisme

En overholdelsesmekanisme skal sikre, at parterne overholder konventionens bestemmelser. Fo-kus vil være på at hjælpe lande, der har problemer med implementering, men en mekanisme børogså indeholde muligheder for andre tiltag overfor lande, som til stadighed ikke overholder konven-tionen. Forhandlingerne forventes at blive vanskelige, men det er ikke udelukket, at der kan vedta-ges en mekanisme på denne partskonference.Etableringen af en overholdelsesmekanisme vil indebære, at der nedsættes en komité til vurderingog behandling af tilfælde af manglende overholdelse. Der har været forhandlet om en mekanismepå de tre første partskonferencer, hvor der er sket en del fremskridt. Der udestår dog stadig et parvæsentlige elementer, særligt i forhold til, hvem der skal kunne starte komitéens arbejde samt be-slutningsregler for komitéen. Erfaringer fra andre konventioner viser, at hverken selve den part,som har problemer, eller andre parter, er tilbøjelige til at starte sager. Det er derimod konventions-sekretariaterne, som følger landenes implementering tæt. Alternativt til sekretariatet kunne komité-en selv få lov til at rejse sager. Vedrørende beslutningsregler bør komiteens arbejde ikke kunneblokeres af et enkelt medlem, og der bør derfor være mulighed for en form for flertalsafgørelse.Danmark arbejder for, at der etableres en overholdelsesmekanisme med en overholdelseskomité,som kan træffe beslutninger ved flertalsafgørelse, samt at overholdelsesmekanismen kan igang-sættes af andre end parten selv, helst også af konventionens sekretariat, alternativt komitéen selv.

Effektivitetsevaluering af konventionen

Effektivitetsevaluering er vigtigt for at kunne vurdere, om konventionen opfylder sit formål om atnedbringe den globale belastning med POP-stoffer. En første evaluering skal finde sted på dennepartskonference. Den er først og fremmest baseret på national rapportering og en global monite-ringsplan, som er foreløbigt etableret under konventionen. Der er mange lande, der endnu ikke haropfyldt deres rapporteringsforpligtelser, og der er identificeret en vis mangel på regionale data, somskal afhjælpes. Det er foreslået, at moniteringsplanen endeligt godkendes på denne konference.For at sikre de bedste data, samtidig med, at man undgår unødig og omkostningskrævende data-indsamling, er det foreslået, at et nærmere fastsat grund data sæt indgår i moniteringsplanen. Somudgangspunkt er der benyttet eksisterende måleprogrammer, herunder det arktiske moniterings-program AMAP under Arktisk Råd. Der er dog konstateret huller i den geografiske spredning afmåleprogrammer, og der mangler derfor grunddata for nogle delregioner. Udbedring af mangler idatagrundlaget, der vedrører regioner af u-lande, bør afhjælpes ved hjælp af finansiel støtte fra denglobale miljøfacilitet GEF, som er finansieringsmekanisme for konventionen.Danmark arbejder for, atder vedtages en global moniteringsplan, som omfatter regional og global monitering på basis afgrund data

Samarbejde og koordination mellem de tre kemikalierelaterede konventioner

Der blev efter opfordring fra Stockholmkonventionens anden partskonference etableret en procesmed det formål at fremme samarbejde og koordination med Rotterdamkonventionen og Baselkon-ventionen. Processen er nu afsluttet, og der foreligger en pakke af anbefalinger til, hvordan dettekan udmøntes i praksis, både administrativt og i konkret implementering af konventionen. Danmarkhar aktivt bidraget til formuleringen af anbefalinger med henblik på at sikre et effektivt samarbejde,som udnytter synergier mellem de enkelte konventioner og bidrager til, at der opnås en bedre mil-jøeffekt for de midler, der anvendes.Basel- og Rotterdam-konventionernes seneste partskonferencer i 2008 har allerede vedtaget pak-ken af anbefalinger. Vedtages den også på denne partskonference, kan anbefalingerne føres ud ilivet. Der vil i så fald blive afholdt en fælles partskonference for de tre konventioner i 2010, somskal vedtage en række nødvendige formelle beslutninger.Danmark støtter, at pakken af anbefalinger vedtages.

Implementering af konventionen i udviklingslandene: Finansielle ressourcer og centre for

kapacitetsopbygning og overførsel af miljøteknologi

Finansiering er altid et centralt emne for udviklingslandene. Med Kina i spidsen stod de bag en be-slutning på den anden partskonference om at opgøre behovet for finansiering til implementering afkonventionen. Den vurdering, der er udarbejdet til partskonferencen, kommer frem til nogle megetstore beløb, men der kan stilles spørgsmålstegn ved en række elementer og dermed ved beløbs-størrelsen. Der er dog klart behov for finansielle midler, og disse skal især komme fra GEF, somhidtil mest har støttet udarbejdelsen af handlingsplaner.Oprettelsen af regionale og subregionale centre for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel erogså et meget vigtigt emne for u-landene: Partskonferencen har vedtaget at godkende centre, somopfylder en række specifikke krav, der skal sikre centrenes effektivitet og levedygtighed. Der erindtil videre nomineret 12 centre til godkendelse, som dog ikke alle ser ud til at opfylde godkendel-seskravene. De dækker heller ikke geografisk optimalt, især mangler der et center, som kan ser-vicere den engelsktalende del af Afrika.Danmark arbejder forat GEF anmodes om at øge støtten til egentlig implementering i u-landeneat der kun godkendes centre, som opfylder alle opstillede krav, og at der for eventuelle yderlige-re centre fokuseres på sub-regioner, hvor der er konstateret manglende dækning, først ogfremmest for den engelsktalende del af Afrika../.Dagsordenen for mødet vedlægges til orientering.

Notat

4. Partskonference under Stockholm-konventionen om persistente organiske forurenings-

stoffer, Geneve den 4. - 8. maj 2009