Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 503
Offentligt
Vejledning omVVM i planloven
Kolofon
TitelVejledning om VVM i planlovenUdarbejdet afMiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenRedaktionAnne-Marie MadsenGert JohansenISBE nr. elektronisk version:978-87-7091-029-3ISBN nr. trykt version:978-87-7091-030-9Versionsdato:12. marts 2009Forsidefotos:ColourboxPublikationen kan citeres med kildeangivelse
1
IndholdVejledning om................................................................................................. 1VVM i planloven.............................................................................................. 1Indledning ....................................................................................................... 41 Oversigt ...................................................................................................... 7Hyppigt anvendte ord i vejledningen......................................................... 112 Anmeldelsen............................................................................................. 16Form og indholdsmæssige krav................................................................ 18Anmeldelsen indsendes til kommunen ..................................................... 18Miljøcentrenes VVM-kompetence............................................................. 18Manglende anmeldelse............................................................................. 19De anmeldelsespligtige anlæg.................................................................. 193 Etablering, ændring og udvidelse............................................................. 22Projektbeskrivelsen................................................................................... 24Ændring eller udvidelse med karakter af nyanlæg ................................... 25Ændring og udvidelse omfattet bilag 2, punkt 14 ..................................... 26Ikke til skade for miljøet ............................................................................ 27Forsøgsanlæg........................................................................................... 33Fra bilag 2 til bilag 1.................................................................................. 33Tilladelse i flere led ................................................................................... 344 Screening ................................................................................................. 36Screeningsafgørelsen ............................................................................... 38Screeningskriterierne ................................................................................ 39Anlæggets karakteristika ....................................................................... 40Anlæggets dimensioner......................................................................... 40Kumulation med andre projekter ........................................................... 41Anvendelsen af naturressourcer ........................................................... 42Affaldsproduktion................................................................................... 42Forurening og gener.............................................................................. 43Anlæggets placering.............................................................................. 44Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning .................................... 505 VVM-redegørelsen ................................................................................... 53Beskrivelse af anlægsprojektet................................................................. 54Alternativer................................................................................................ 56Beskrivelse af omgivelserne og virkningerne på disse............................. 57Anlæggets virkninger på miljøet som følge af forurening ......................... 60
2
Foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere deskadelige virkninger på miljøet ................................................................. 62Ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger ................. 62En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen afmiljøpåvirkningerne................................................................................... 626 Kommuneplanretningslinjer...................................................................... 647 Offentlighed .............................................................................................. 668 VVM-tilladelsen......................................................................................... 68Vilkår 69Andre tilladelser ........................................................................................ 70Råstoftilladelse ...................................................................................... 71Vandforsyningslovens § 18 ................................................................... 71Miljøgodkendelse .................................................................................. 72Risikobekendtgørelsen.......................................................................... 739 Klageregler ............................................................................................... 7510 Lovliggørelse og straf ............................................................................. 7811 Forhold til vurdering efter anden lovgivning ........................................... 79Miljøvurdering af planer og programmer................................................... 79Habitatvurdering og strengt beskyttede arter............................................ 7912 Anlægstyperne ....................................................................................... 82Anlæg på bekendtgørelsens bilag 1 med kommentarer........................... 83Anlæg på bekendtgørelsens bilag 2 med kommentarer......................... 102Bilag............................................................................................................ 119
3
Indledning
VVM betyder Vurdering af Virkningerne på Miljøet. Formålet med VVM er at sikre,at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, som grundlag for be-slutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøetvæsentligt. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen.På den måde sikres, at myndigheden har et godt grundlag for at træffe miljømæs-sigt bedre beslutninger.Kommunerne er indgangen for VVM-anmeldelser efterplanloven1, og myndighedfor det største antal sager. De fleste af kommunernes VVM-sager drejer sig omscreening. De tre statslige miljøcentre i Århus, Odense og Roskilde har VVM-kompetencen for nogle sagstyper. Kommunen har for disse sager ansvaret for atsende sagerne videre til det rette miljøcenter, som foretager screeningen og even-tuel VVM-behandling. Udgangspunktet er, at sagsbehandlingen efter VVM-bekendtgørelsen og anden nærmere bestemt lovgivning samles i én og sammemyndighed. Det samme er tilfældet for anlægstyper, der strækker sig over mereend to kommuner og for grænseoverskridende miljøpåvirkning.Anlægsprojekter, der vedtages som anlægslov, er undtaget planlovens VVM-regler,idet VVM-kravene opfyldes i forbindelse med lovgivningsprocessen. Husdyrbrug erikke længere omfattet af planlovens VVM-regler. De er fra 1. januar 2007 omfattetaflov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,hvor VVM-reglerne er integreret igodkendelsessystemet.Vejledningen erstatter ”VVM-vejledning om visse offentlige og private anlægs ind-virkning på miljøet af 10. oktober 2001”.Vejledningen indeholder blandt andet de ændringer der er sket i lovgivningen siden2001, herunder som følge af kommunalreformen. En af ændringerne er, at der eranmeldelsespligt for anlæg på bilag 1 og 2. Beskrivelsen af VVM-screeningen eruddybet. Det samme gælder afgrænsningen af VVM-redegørelsens indhold. Derindgår et afsnit om ændringer og udvidelser, der ikke kan være tiI skade for miljøet.Ændring og udvidelse af anlæg på bilag 1, der kan være obligatorisk VVM-pligtige,er grundigt beskrevet. I øvrigt er vejledningen i det væsentlige baseret på den tidli-gere vejledning og præciseret på grundlag af retspraksis.1
Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virk-ning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, planloven lbk 1027 af 20/10-08, VVM-direktivet(85/337/EØF af 27. juni 1985), direktiv 97/11/EF om ændring af VVM-direktivet, samt direktiv nr.2003/35/EF af 26. maj 2003 om bl.a. ændring af VVM-direktivet
4
Anlægstyperne i bilag 1 og 2 er beskrevet med de nyeste fortolkningsbidrag. Derfindes ikke anvendelige fortolkningsbidrag for alle anlægstyper, men det er vigtigt atholde sig for øje, at anlægstyperne ikke må fortolkes snævert.Denne vejledning handler om anlægstyper omfattet af VVM-bekendtgørelsen i hen-hold til planloven, og en del af bestemmelserne findes i planloven. Der henvisesderfor også tilVejledning om kommuneplanlægning.Det er tanken med vejledningen, at den skal kunne anvendes af myndigheder, byg-herrer og den berørte offentlighed.Som bilag til vejledningen findes et skema til brug for screeningen og et skema tilbrug for afgrænsning af vejledningens indhold.Vejledningen findes foruden påwww.retsinfo.dkogså i en printvenlig pdf-version påBy- og Landskabsstyrelsens hjemmesidewww.blst.dk/miljøvurdering.Her findesskemaerne også som word-fil.Redaktionen er afsluttet den 12. marts 2009.
5
6
1 Oversigt
Kort oversigt over vejledningens indhold og struktur. Henvisning til de relevantekapitler. Liste over hyppigt anvendte ord og begreber.Væsentlig virkning på miljøetAnlægstyper omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2, der kan have envæsentlig virkning på miljøet, skal vurderes efter VVM-bekendtgørelsens bestem-melser, før der må gives tilladelse til etablering, ændring eller udvidelse.Bilag 1 indeholder de anlægstyper, der altid må antages at kunne påvirke miljøetvæsentligt, og derfor er obligatorisk VVM-pligtige. Bilag 2 indeholder anlægstyper,som muligvis kan have en væsentlig virkning på miljøet. Disse anlægstyper skalderfor vurderes indledningsvis – screenes – for at VVM-myndigheden kan afgøre,om det konkrete anlæg må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og derforer VVM-pligtigt.Andre anlægstyper kan være omfattet af VVM-reglerne i anden lovgivning. Detgælder fx anlæg til husdyrbrug, hvor der henvises tillov om miljøgodkendelse m.v.af husdyrbrugogMiljøstyrelsens hjemmeside.Anlægstyper på søterritoriet kan være omfattet af lovgivning, som administreresenten afTransportministerieteller afKlima- og Energiministeriet.Det gælder i denforbindelse også VVM-reglerne for anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, somfor eksempel anlæg og udvidelse af havne, uddybning og opfyldning på søterritori-et, andre faste indretninger på søterritoriet samt elproduktionsanlæg på havet.AnmeldelsenI vejledningens kapitel 12 er de enkelte anlægstyper på bekendtgørelsens bilag 1og 2 gennemgået. Der er tilføjet kommentarer, hvor det har været muligt.Bygherren har pligt til at foretage forudgående anmeldelse af anlægsprojekter foretablering, ændring eller udvidelse af anlæg på bilag 1 og 2. Myndigheden har her-efter pligt til at meddele bygherren, om anlægsprojekt er VVM-pligtigt.Hvis et anlæg på bilag 2 skal ændres eller udvides på en måde, der ikke kan væretil skade for miljøet, er ændringen eller udvidelsen ikke omfattet af VVM-bestemmelserne, og skal derfor heller ikke anmeldes efter VVM-bekendtgørelsens§ 2. Læs mere i kapitel 3.
7
Alle anlægstyperne på bilag 1 må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, ogmå derfor ikke påbegyndes, før der er gennemført en VVM og meddelt en tilladelsepå baggrund af VVM-redegørelsen.VVM-pligten omfatter både etablering af et nyt anlæg, samt visse ændringer ogudvidelser af allerede eksisterende anlæg. Det er det anmeldte anlægsprojekt, derskal vurderes med hensyn til virkningerne på miljøet. Bygherren kan i det anmeldteanlægsprojekt tage højde for den forventede udvikling inden for en passende tids-horisont. Anmeldelsen skal dog altid opfylde kravet om, at projektet er konkret. Se-nere ændringer eller udvidelser, som falder uden for den gennemførte VVM vilmedføre, at der skal gennemføres en screening eller en VVM forud for det æn-drings- eller udvidelsesprojekt, der tænkes gennemført.En nærmere beskrivelse af VVM-redegørelsens udarbejdelse og indhold findes ivejledningens kapitel 5 (VVM-redegørelsen), kapitel 6 (kommuneplanretningslinjer),kapitel 7 (offentlighed) og kapitel 8 (VVM-tilladelsen). Vejledningens bilag B er encheck-liste, som kan anvendes til fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold.Screeningspligt for anlæg på bilag 2Langt det største antal anlæg findes indenfor anlægstyperne på bilag 2. Visse æn-dringer og udvidelser af anlæg på bilag 1, er omfattet af bilag 2.Anlægstyperne på bilag 2 er karakteriserede ved, at de ikke i alle tilfælde kan anta-ges at ville påvirke miljøet væsentligt. Det er derfor obligatorisk indledningsvis atforetage en umiddelbar og ikke så tilbundsgående vurdering - screening - af an-lægsprojekter på bilag 2. Det gælder også ændringer og udvidelser, der kan væretil skade for miljøet. Screeningen skal foretages på grundlag af screeningskriterier-ne i bilag 3. Hvis screeningen viser, at anlægsprojektet må antages at kunne fåvæsentlig indvirkning på miljøet, er der VVM-pligt. Hvis screeningen viser, at an-lægsprojektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, sluttersagsbehandlingen med, at myndigheden meddeler bygherren, at anlægsprojektetikke er VVM-pligtigt, og annoncerer dette.En screening udelukker ikke, at der skal søges tilladelse eller fortages anmeldelseefter andre regler, ligesom tilladelse eller anmeldelse efter andre regler ikke erstat-ter screeningen.
8
Grænsen eller definitionen, der afgør om et anlæg hører til på bilag 1 eller på bilag2 er fastsat således, at bilag 2 anlægget normalt ikke vil kunne få væsentlig indvirk-ning på miljøet. De screeningspligtige anlæg vil derfor kun undtagelsesvis væreVVM-pligtige, og normalt kun hvis de placeres i områder, der er særligt miljøføl-somme eller rummer særlige naturbeskyttelsesværdier, eller medfører konflikt medden aktuelle eller planlagte arealanvendelse. De generelle miljøregler bør i de flestetilfælde være tilstrækkelige til at sikre miljøet2. Naturgrundlaget og en planlægning,der tager højde for dette, vil derfor have stor betydning for om et konkret anlægs-projekt på bilag 2, screenes til VVM-pligt.En nærmere beskrivelse af screeningsproceduren og screeningskriterierne findes ikapitel 4. Bilag A er en check-liste, som kan anvendes til gennemførelse af scree-ningen.Ændringer og udvidelserEn væsentlig kategori af sager er ændrings- og udvidelsesprojekter i bilag 1 ogbilag 2. Vejledningen indeholder i kapitel 3 og 4 en nærmere beskrivelse af, hvilkeændringer og udvidelser, der skal screenes eller er umiddelbart VVM-pligtige.Ikke til skade for miljøetÆndringer eller udvidelser, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 ogsom ikke kan være til skade for miljøet, falder uden for VVM-bekendtgørelsensanvendelsesområde. Om en ændring eller udvidelse kan være til skade for miljøet,skal vurderes i forhold til VVM-bekendtgørelsens brede miljøbegreb, som er udtrykti § 7, samt bilag 3.Etablering af et nyt anlæg omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 skal altidscreenes – uanset om anlægsprojektet umiddelbart antages ikke at kunne være tilskade for miljøet.Læs mere i kapitel 3.
Kommuneplanretningslinjer (VVM)VVM-reglerne for anlæg på land er hovedsageligt gennemført i planloven og i be-kendtgørelse i medfør af planloven. Når et anlægsprojekt er omfattet af planlovenskrav om gennemførelse af en VVM, betyder det, at der blandt andet skal vedtages2
NKO 330, september 2004
9
kommuneplanretningslinjer som forudsætning for realisering af anlægget. Det gæl-der også, når anlægget i øvrigt ikke strider mod den gældende kommuneplan. Pro-ceduren følger planlovens bestemmelser for tilvejebringelse af planer.I kapitel 6 findes en nærmere beskrivelse af kommuneplanretningslinjer og denledsagende redegørelse i forbindelse med VVM.OffentlighedVVM-bekendtgørelsen indeholder regler om inddragelse af offentligheden i forbin-delse med afgørelser om screening, VVM-vurdering og VVM-tilladelser, der supple-rer planlovens offentlighedsregler for planers tilblivelse.En nærmere beskrivelse findes i kapitel 7.VVM-tilladelsenNår et anlægsprojekt er VVM-pligtigt, skal der meddeles en særlig tilladelse pågrundlag af VVM-redegørelsen. I de tilfælde, hvor der samtidig skal gives en andentilladelse inden for miljølovgivningen, er der regler om koordination eller erstatning –eventuelt delvis - af VVM-tilladelsen med nærmere bestemte godkendelser ellertilladelser, således at dobbeltarbejde og unødige forsinkelser undgås. For eksempelen miljøgodkendelse, en råstoftilladelse eller en vandindvindingstilladelse.Dette er nærmere beskrevet i kapitel 8.KlageAfgørelser og tilladelser efter VVM-bekendtgørelsen kan påklages til Naturklage-nævnet efter planlovens bestemmelser.Reglerne er nærmere omtalt i kapitel 9.Lovliggørelse og strafPlanlovens bestemmelser om lovliggørelse og straf gælder også for anlæggene iVVM-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder en særskilt bestemmelse omstraf for manglende anmeldelse.I kapitel 10 findes en kort omtale af bestemmelserne.Anden miljøvurdering10
Lov om miljøvurdering af planer og programmergælder for planer og programmerinden for og uden for planlovens område. Denne vurdering kan ikke erstatte enVVM, men der er en vis sammenhæng mellem VVM reglerne og miljøvurdering afplaner og programmer, idet kravene overlapper hinanden delvis.På naturbeskyttelsesområdet skal der i visse tilfælde foretages en konsekvensvur-dering efterhabitatreglerne.Forholdet mellem miljøvurdering af planer og programmer, habitatreglerne og VVM-reglerne beskrives i kapitel 11.AnlægstyperneVVM-bekendtgørelsen gælder for de screeningspligtige og VVM-pligtige anlægsty-per, der er beskrevet i kapitel 12.
Hyppigt anvendte ord i vejledningenAnlægskal i VVM-sammenhæng forstås bredt og i overensstemmelse med VVM-direktivets formål. Anlæg omfatter både selve anlægget, anlægsarbejdet og driften.”Anlæg”, ”projekt” og ”anlægsprojekt” er i den forbindelse synonyme begreber. Detomfatter gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder,samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, dertager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden (§ 1, stk. 1). Disse anlægs-typer er defineret i bekendtgørelsens bilag 1 og 2.Anlægsbegrebet omfatter både anlægsprojekter for nyanlæg, ændringer og udvi-delser af et bestående anlæg ved for eksempel flytning, fornyelse, forstærkningeller udvidelse – herunder kapacitetsudvidelse.Anmeldelsener bygherrens indledende beskrivelse af det påtænkte anlægspro-jekt, som indsendes til kommunen, § 2. Anmeldelsen udgør grundlaget for scree-ningen eller beskrivelsen af anlægsprojektet til brug for indkaldelse af idéer og for-slag fra offentligheden i idéfasen. Anmeldelsen skal derfor som minimum indeholdede oplysninger, der sammenholdt med kommunens egne oplysninger, er nødvendi-ge for at kommunen kan foretage en screening efter kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Anmeldelsen skal også være tilstrækkelig til at kommu-nen umiddelbart kan vurdere, om kommunen eller miljøcentret er VVM-myndighed,og om anmeldelsen skal sendes videre til miljøcentret,11
Bagatelgrænser.Der findes ikke andre grænser for anlægstyperne, end dem derer fastsat i bekendtgørelsens bilag 1 og 2. Anlægstyperne på bilag 1 er i mangetilfælde defineret ved en nedre grænse for anlæggets størrelse eller kapacitet. An-lægstyper under denne grænse er omfattet af en af anlægstyperne på bilag 2, somkun i få tilfælde har nedre grænseværdier. Definitionerne på anlægstyperne funge-rer som en slags ”bagatelgrænse”. For eksempel betegnelsen ”industri”, der brugessom overskrift på en række anlæg på bilag 2. Virksomheder, der alene har karakteraf håndværksvirksomhed, er normalt ikke omfattet af bilag 2. Det er dog ikke muligtat trække en skarp grænse, idet der kan være knyttet egentlige industrianlæg tilnogle håndværksvirksomheder. Vurderingen af, om der er tale om et anlæg i indu-striel målestok, må baseres på kriterier som antal ansatte, anlæggets størrelse ogkarakter, produktionskapaciteten, distribution m.v. Det samme er tilfældet med hen-syn til overskriften infrastrukturanlæg, som blandet andet omfatter parkeringsplad-ser. Selv om der ikke er en bagatelgrænse for, hvor mange parkeringspladser derer tale om, skal der være tale om et anlæg som har betydning for områdets infra-struktur. Sammenhængen med den eksisterende infrastruktur vil blandt andet havebetydning for denne vurdering.Ved screeningen er det relevant at sammenholde anlægsprojektet med vejledendegrænseværdier samt plan- og naturforhold. I gennemgangen af screeningskriterier-ne findes henvisninger til vejledende grænseværdier for eksempelvis støj samthenvisninger til anden lovgivning på miljøområdet, der kan sige noget om, hvorvidten påvirkning må anses for at være væsentlig. Miljøpåvirkningen skal også sam-meholdes med fx omfang, varighed og hyppighed, kompleksitet, sandsynlighed, jf.bilag 3.Når et anlæg på bilag 2 efterfølgende skal ændres eller udvides, er der screenings-pligt, når ændringen eller udvidelsen kan være til skade for miljøet. Der findes ikkebagatelgrænser for, hvornår en ændring eller udvidelse kan være til skade for mil-jøet, men der skal tages hensyn til VVM-bekendtgørelsens brede miljøbegreb.Bygherrener den person eller det selskab (juridsk person), der ansøger om god-kendelse eller tilladelse til et privat anlægsprojekt, samt den offentlige myndighed,som tager initiativ til et anlægsprojekt, § 1, stk. 2.Kommunen eller miljøcentret.Kompetencen til at behandle VVM-sager er fordeltmellem kommunerne og de statslige miljøcentre i Århus, Odense og Roskilde. An-12
meldelsen skal altid sendes til kommunen, som videresender anmeldelsen til miljø-centret, hvis sagen er omfattet af bekendtgørelsens § 10 eller § 11.Miljøbegrebet i VVMomfatter mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, kli-ma, landskab, materielle goder og kulturarv, § 7.Scopinger kommunens eller miljøcentrets fastlæggelse af VVM-redegørelsensindhold, § 7.Screeninger kommunens eller miljøcentrets konkrete vurdering af, om et anmeldtanlægsprojekt opført på bilag 2 er VVM-pligtigt, § 3, stk. 2. Screeningskriteriernefindes i bilag 3.Entilladelseer den afgørelse i henhold til bekendtgørelsens § 9, der er nødvendigfor at bygherren lovligt kan påbegynde anlægsarbejdet til gennemførelse af projek-tet.Tærskelværdier og krite rier.Tærskelværdier refererer til de kvantitative grænser,der er fastsat i bilag 1 for, hvornår et anlæg er omfattet af bilaget. Kriterierne i bilag1 refererer til de kvalitative kriterier, der er fastlagt i bilag 1, og som betyder at an-lægstypen er omfattet af bilag 1, når kriterierne er opfyldt. Nogle anlægstyper påbilag 1 er defineret ved både kvantitative tærskelværdier og kvalitative kriterier.Anlægstyper, der ikke opfylder de fastsatte tærskelværdier eller kriterier i bilag 1, vilvære omfattet af et af punkterne på bilag 2.Udvidelse,se anlæg.VVMer en forkortelse for Vurdering af Virkningerne på Miljøet.VVM-bekendtgørelsenhenviser tilbkg 1335 af 6. december 2006 om vurdering afvisse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om plan-lægning.Ændring,se anlæg.Skematisk oversigt over screeningsforløbet
13
Er anlægget omfattet af VVM-bekendtgørelsen?
Ikke omfattet af VVM- bekendt-gørelsen→ikke screening/VVM
Anlæg påbilag 1
Anlæg påbilag 2
VVM-pligt:EtableringEnhver ændringeller udvidelse,der udgør etanlæg på bilag 1
Screeningspligt:EtableringÆndring eller ud-videlse, derkanvære til skade formiljøet
Ændring eller udvidelse, der ikkekan være til skade for miljøet→ikke omfattet afVVM-bekendtgørelsen
Ændring ogudvidelse af etbilag 1 anlæg,hvor projektetikke selv udgøret anlæg påbilag 1 er omfat-tet af bilag 2
ScreeningpligtKan anlæggetpåvirke miljøetvæsentligt?Ja→VVM-pligt
Nej, ingen væsentlig miljøpåvirk-ning efter bilag 3→meddeles bygherren og of-fentliggøres. Herefter må anlæg-get påbegyndes.
14
15
2 Anmeldelsen
Anmeldelsespligt, skriftlighed og indhold, § 2. VVM-myndigheden, §§ 10 og 11.Afgrænsningen af de anmeldelsespligtige anlæg, § 3. Ændringer og udvidelser, derikke er anmeldelsespligtige, bilag 2, punkt 14.Bygherren har pligt til at indgive skriftlig anmeldelse til kommunen eller miljøcentretfør etablering, udvidelse eller ændring af et anlæg opført på VVM-bekendtgørelsensbilag 1 eller 2. Det hænger sammen med, at et VVM-pligtigt anlægsprojekt skalhave en tilladelse, som er meddelt på baggrund af en VVM-redegørelse og kom-muneplanretningslinjer for anlægget, før det må etableres, ændres eller udvides.En ændring eller udvidelse af et anlæg på bilag 2, derikke kanvære til skade formiljøet i forhold til VVM-reglernes brede miljøbegreb, er ikke omfattet af anmeldel-seskravet.Kravet om skriftlig anmeldelse gælder for både private og offentlige bygherrer, ogskal ses i lyset af VVM-reglernes principper om en gennemsigtig beslutningsprocesog en dokumenteret vurdering. Dette gælder også, når kommunen selv er bådebygherre og VVM-myndighed.Anmeldelsens oplysninger om det påtænkte anlægsprojekt udgør sammen medmyndighedens egne oplysninger grundlaget for den indledende sagsbehandling –den såkaldte screening. Hvis de oplysninger, der fremgår af anmeldelsen, ikke ertilstrækkelige eller er mangelfulde, bør bygherren anmodes om at levere de ønske-de oplysninger.Ønsker bygherren ikke at afgive de nødvendige oplysninger, kan kommunen ellermiljøcentret ikke udelukke, at anlægget vil kunne påvirke miljøet væsentligt. An-lægget kan på den baggrund blive VVM-pligtigt.Det er det anmeldte anlægsprojekt, der bliver screenet eller bliver gjort til genstandfor en VVM.En VVM-tilladelse kan omfatte et større anlægsprojekt, end der aktuelt bliver gen-nemført. Det betyder, at en senere udvidelse eller ændring af anlægget kan væredækket af VVM-redegørelsen og VVM-tilladelsen. For eksempel når skal meddelesmiljøgodkendelse eller lignende af en ændring eller udvidelse, hvor ændringen ellerudvidelsen ikke går ud over rammerne for det anlægsprojekt, der er udarbejdet en
16
VVM-redegørelse for og givet VVM-tilladelse til. Det må vurderes konkret i hvertenkelt tilfælde.En ændring eller udvidelse, der finder sted inden for rammerne af en gennemførtVVM og VVM-tilladelsen, skal ikke endnu en gang screenes eller VVM-vurderes.Det betyder, at ændringen eller udvidelsen ikke er omfattet af anmeldelsespligtenefter VVM-bekendtgørelsen. Det udelukker ikke, at der skal indgives anmeldelseeller ansøgning efter andre regler.VVM-tilladelsen bortfalder som andre tilladelser efter planloven, hvis den ikke erudnyttet inden 3 år efter at den er meddelt eller ikke har været udnyttet i 3 på hin-anden følgende år, jf. planlovens § 56. En ny VVM-tilladelse vil kunne meddeles pågrundlag af en gennemført VVM, i det omfang denne stadig er gyldig og dækkende.Bygherren kan straffes med bøde efter VVM-bekendtgørelsens § 13 for at undladeat indgive skriftlig anmeldelse eller at påbegynde et anmeldt anlægsprojekt førkommunen eller miljøcentret har truffet afgørelse om, at anlægget enten ikke erVVM-pligtigt eller har meddelt bygherren en tilladelse i henhold til VVM-bekendtgørelsens § 9. Planlovens bestemmelser (§ 63 m.fl.) om berigtigelse afulovlige forhold gælder også for de anmeldelsespligtige anlæg på bilag 1 og bilag 2.Det vil sige, at en bygherre kan pålægges enten at sørge for at få en gennemført enVVM-screening eller en VVM samt en VVM-tilladelse. På den baggrund kan detvise sig, at anlægget skal lovliggøres fysisk. For eksempel ved ombygning ellernedrivning.Hvis anlægget er omfattet af bilag 1 eller bilag 2, træffer kommunen eller miljø-centret på baggrund af anmeldelsen en af følgende afgørelser:•Anlægget er obligatorisk VVM-pligtigt (bilag 1).•Anlægget er blevet screenet og antages at kunne påvirke miljøet væsent-ligt. VVM-pligt.•Anlægget er blevet screenet, og antages ikke at kunne påvirke miljøet væ-sentligt. Ikke VVM-pligt.Hvis anmeldelsen angår en ændring eller udvidelse, der ikke kan være til skade formiljøet, skal der ikke foretages en screening.
17
Form og indholdsmæssige kravEn skriftlig anmeldelse er en forudsætning for at VVM-sagsbehandlingen kan påbe-gyndes. Anmeldelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at VVM-myndigheden kan afgøre, om sagen er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1eller 2, samt hvilke typer af miljøpåvirkninger, der må forventes fra anlægget. Op-lysningerne bør som minimum omfatte anlæggets karakteristika – herunder art,dimensioner, placering og potentielle miljøpåvirkning svarende til kriterierne i bilag3. Herudover er der ikke fastsat specielle form- eller indholdsmæssige krav for an-meldelsen.Hvis der er gennemført forhåndsundersøgelser eller lignende, der kan være med tilat kaste lys over den forventede miljøpåvirkning fra det anmeldte anlæg, bør dissesendes med.En hurtig og rigtig sagsbehandling, herunder en umiddelbar screening, afhængeraf, at sagen er tilstrækkeligt oplyst i anmeldelsen. Manglende eller mangelfuldeoplysninger kan medføre, at VVM-myndigheden er nødt til at træffe afgørelse omVVM-pligt, fordi myndigheden på det foreliggende grundlag ikke kan antage, at derikke kan ske en væsentlig miljøpåvirkning.
Anmeldelsen indsendes til kommunenAnmeldelsen indsendes altid til kommunen, der er myndighed for det største antalsager, især for anlæg på bilag 2. For en række anlægsprojekter, defineret i § 10 og§ 11, er kompetencen tillagt de statslige miljøcentre. Disse anmeldelser sendes afkommunen straks videre til det miljøcenter (Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Oden-se eller Miljøcenter Århus), der har VVM-kompetencen for både screening og VVM.Det er en almindelig videresendelse til rette myndighed, som hverken skal offentlig-gøres eller behandles politisk. Miljøcentrene overtager herefter kommunens forplig-telser og beføjelser efter VVM-bekendtgørelsen for disse anlægsprojekter.Miljøcentret varetager kommunens opgaver og beføjelser efter VVM-bekendtgørelsen for hele anlægget, uanset om miljøcentret efter anden lovgivningkun skal varetage opgaver og beføjelser for dele af anlægget. Det hænger sammenmed, at VVM-vurderingen er en helhedsvurdering af den samlede indvirkning påmiljøet. Miljøcentret en særlig forpligtelse til at høre kommunalbestyrelsen.
Miljøcentrenes VVM-kompetenceAnmeldelser, der skal behandles i Miljøcentrene, omfatter:18
••
•
••••
Anlæg, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, ellerhvor en anden stat har anmodet om oplysninger om anlægget.Anlæg, hvor miljøcentret har fået tillagt godkendelseskompetencen eftermiljøbeskyttelseslovens § 40, dvs visse kapitel 5 godkendelser eftergodkendelsesbekendtgørelsen.Anlæg, hvor godkendelseskompetencen er henlagt til miljøministeren efterbekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og afledningsanlæg m.v. i det åbne land,i henhold til naturbeskyttelseslovens §20, stk. 2.Alle anlæg, hvor staten er bygherre.Alle infrastrukturanlæg, der forudsætter tilvejebringelse af kommuneplantil-læg i mere end to kommuner.Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, hvis det samlede anlæg geo-grafisk strækker sig over mere end to kommuner.Vindmøller på 150 m totalhøjde eller derover.
Manglende anmeldelseSagsbehandlingen efter VVM-reglerne kan ikke påbegyndes, hvis kommunen ellermiljøcentret ikke har modtaget en anmeldelse.Anlægsprojektet må ikke påbegyndes før der er truffet en screeningsafgørelse og -hvis anlægget er obligatorisk VVM-pligtigt eller må antages at kunne påvirke miljøetvæsentligt - meddelt en VVM-tilladelse på baggrund af en VVM-vurdering.At anmeldelsespligten påhviler bygherren er ikke til hinder for, at myndigheden gørbygherren opmærksom på forholdet i forbindelse med henvendelser om andre tilla-delser eller godkendelser.
De anmeldelsespligtige anlægAnmeldelsespligten gælder for anlægsprojekter ved nyanlæg samt for udvidelseeller ændring af et eksisterende anlæg på bilag 1 eller bilag 2. Se kapitel 3 om æn-dringer og udvidelser uden anmeldelsespligt på grund af ”ikke til skade” for miljøet.Anmeldelsespligten for ændringer og udvidelser gælder, uanset om anlægget varomfattet af VVM-reglerne på det tidspunkt, hvor det oprindeligt blev etableret. Deter kun ændringen eller udvidelsen, der skal anmeldes, da VVM er en fremadrettetproces. Det lovligt eksisterende anlæg indgår i vurderingen af en eventuel kumula-tiv effekt. VVM-bestemmelserne giver ikke hjemmel til at standse en lovligt etableretvirksomhed. Se nedenfor om bortfald af eksisterende rettigheder.19
Fysiske ændringer, ændret anvendelse eller udvidelse af anlæggets produktioneller kapacitet er eksempler på ændringer, der er omfattet af anmeldelsespligtenefter VVM-bekendtgørelsen.En afgørelse om, at der ikke er grundlag for at stille nye krav til virksomheden (fxrevurdering efter miljøbeskyttelsesloven), kræver ikke VVM, når der i øvrigt ikke ertale om et anlægsprojekt, og den eksisterende tilladelse ikke er bortfaldet. Der skalderfor heller ikke indgives en anmeldelse efter VVM-bekendtgørelsen.Almindelig vedligeholdelse af et bestående anlæg er normalt ikke en ændring iVVM-bekendtgørelsens forstand, og er derfor ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsens anmeldelsespligt - så længe vedligeholdelsen ikke i sig selv an-tager karakter af et anlægsprojekt. Udskiftning af dele af anlægget, der hverkenændrer anlæggets anvendelse, fysiske udformning, karakter eller kapacitet, og sombetyder uændret eller formindsket påvirkning af miljøet, er således normalt ikkeomfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2. Egentlige ombygninger, der an-tager karakter af et anlægsprojekt, vil være omfattet af anmeldelsespligten uansetom anlægget efter ombygningen ikke ændrer anvendelse eller kapacitet.Ændringer eller udvidelser af anlæg på bilag 2, skal kun anmeldes, hvis ændringenkan være til skade for miljøet. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til dekriterier, der er nævnt i bilag 3.Ved en ny tilladelsesproces efter bortfald af eksisterende rettigheder er virksomhe-den ikke fritaget for VVM-bestemmelserne, herunder anmeldelsespligten.Anmeldelseskravet gælder således, hvis et anlæg ønskes videreført efter udløb afen hidtidig tilladelse, som for eksempel ved udløb af en midlertidig tilladelse3, vide-reførelse efter udløb af en 2-årig tilladelse til udviklingsanlæg efter § 3, stk. 3, udløbaf en hidtidig ret til udnyttelse af ressourcer som fx gamle indvindingsrettigheder,eller når der i øvrigt indledes en ny tilladelsesprocedure4.NKO 356: ”Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Tarcos midlertidige tilladelser, stedse ermeddelt med henblik på virksomhedens afvikling og retablering af området, at virksomhedens fortsatteeksistens, efter udløbet af den seneste landzonetilladelse, er afhængig af at der meddeles en ny god-kendelse/tilladelse efter planloven, og at virksomheden stedse har været bekendt med dette.”4EF-domstolens dom i sagen C-81/96, Gedeputeerde Staten van Noord Holland, hvor domstolen udta-ler, at en medlemsstat ikke kan fritage for VVM, når ”der allerede var givet en tilladelse til disse projekterfør den 3. juli 1988, da fristen for at gennemføre direktivet udløb, når der ikke inden tilladelsen var blevetforetaget en miljøvurdering i overensstemmelse med direktivet, og der efter den 3. juli 1988 formelt erblevet indledt en ny procedure med henblik på tilladelse”.3
20
Bemærk planlovens § 56 om bortfald af en hidtidig ret efter planloven til at udnytteen ejendom, som nu ville kræve tilladelse efter planloven, når retten ikke har væretudnyttet i 3 på hinanden følgende år. For eksempel en landzonetilladelse.Anmeldelsespligten gælder også for projekter for ændring eller udvidelse af et an-læg, der var lovligt etableret inden VVM-direktivet trådte i kraft den 3. juli 1988 elleretableret før anlægstypen blev omfattet af VVM-bestemmelserne.Anmeldelsespligten kan efter omstændighederne omfatte hele det eksisterendeanlæg eller være begrænset til en del af anlægget afhængig af det forhold, der gi-ver anledning til en ny tilladelse eller godkendelse.
21
3 Etablering, ændring og udvidelse
VVM-pligtig eller screeningspligt ved etablering, ændring eller udvidelse, § 3. Ikke tilskade for miljøet, bilag 2, punkt 14. Sammenhængen mellem projektbeskrivelsen,VVM-redegørelsen og VVM-tilladelsen.De anlæg, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2, er enten VVM-pligtige eller screeningspligtige. Det gælder både ved etablering, ændring og udvi-delse.VVM-pligten gælder for anlægsprojekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen, der pågrund af deres art, dimensioner eller placering må antages at få væsentlig indvirk-ning på miljøet. Det er først og fremmest anlæggene på bekendtgørelsens bilag 1ved etablering og ved ændringer og udvidelser af et omfang, der i sig selv er omfat-tet af bilag 1. Anlægsprojekter på bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige og skal derforikke screenes først for at fastslå, om der er VVM-pligt.Andre anlægstyper kan i visse tilfælde påvirke miljøet væsentligt. Derfor skal descreenes for at myndigheden kan afgøre, om det er nødvendigt at gennemføre ennærmere undersøgelse af de væsentlige miljøpåvirkninger, som anlægget må an-tages at give anledning til. Etablering, ændring og udvidelse af anlæg på bilag 2, erVVM-pligtig, hvis det på baggrund af en konkret vurdering ud fra kriterierne i bilag 3(screening), må antages, at anlægget vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Læsmere om screening og bilag 2 i kapitel 4.Ændringer eller udvidelser af et anlæg på bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt,er udført eller er ved at blive udført, der kan være til skade for miljøet, er scree-ningspligtige. Det gælder dog ikke, hvis ændringen eller udvidelsen isoleret set eromfattet af bilag 1, idet anlægsprojektet i så tilfælde er umiddelbart VVM-pligtigt.Kun ændringer eller udvidelser omfattet af bilag 2, punkt 14, der ikke kan skademiljøet, falder uden for VVM-bekendtgørelsens anvendelsesområde.Figuren herunder kan bruges til at få overblik over, hvordan det nærmere bestem-mes, om et anmeldt anlæg er VVM-pligtigt, eller om det i første omgang er scree-ningspligtigt, eller om det muligvis slet ikke er omfattet af VVM-bestemmelserne.Der er henvisninger til, hvor i vejledningen der kan findes en nærmere beskrivelseaf de enkelte trin.3 spørgsmål om VVM-pligt22
1. Findes det samlede anlæg på bilag 1 eller 2?Første trin er nødvendigt for at afgøre, om der kan være VVM-pligt. Anlægget skal vurderes isin helhed – det eksisterende plus udvidelsen. Se beskrivelsen af anlægstyperne i kapitel 12.2. Findes det anmeldte anlægsprojekt i på bilag 1 eller 2?I andet trin ses på det anmeldte projekt, der enten kan være nyanlæg, ændring eller udvidel-se.Nyanlæg på bilag 1 er altid VVM-pligtige. Ændringer og udvidelser af anlæg opført på bilag 1er enten VVM-pligtige eller screeningspligtige, se dog 3.Nyanlæg, ændringer og udvidelser på bilag 2 er screeningspligtige, se dog 3.I kapitel 2 findes en nærmere beskrivelse af, hvordan VVM-myndigheden afgør, om et an-lægsprojekt er VVM-pligtigt eller screeningspligtigt.3. Kanændringen eller udvidelsenikkevære til skade for miljøet?Ændring eller udvidelse på bilag 2, punkt 14, er kun omfattet af screeningspligt, når detkanvære til skade for miljøet.
Kun anlægstyper på bilag 1 eller bilag 2 er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, menpunkterne skal fortolkes bredt ud fra formålet med VVM, som er at vurdere anlægs-projekter, der kan have væsentlige virkninger på miljøet, for at give det bedst muli-ge grundlag for beslutning om at give tilladelse til anlægsprojektet.Anlægget i sin helhed udgør grundlaget for vurderingen af, om anlægstypen findespå bilag 1 eller bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Et anlæg kan være omfattet af flerepunkter.Anlægsprojektet må ikke splittes op i delprojekter med det formål at unddrage pro-jektet en VVM-vurdering5.Screeningen foretages på baggrund af bygherrens anmeldelse. Det anmeldte an-lægsprojekt danner ved VVM-pligt endvidere udgangspunkt for indkaldelse af idéerog forslag – den såkaldte idéfase – som indledning til VVM-redegørelsen.I UfR 2000 s.1103 traf Højesteret afgørelse i en sag om et vejprojekt i Roskilde, om at den lokalplan,der lå til grund for vejprojektet, var ugyldig, fordi der ikke var udarbejdet en VVM-redegørelse forud forprojektets gennemførelse. Roskilde Amt havde i strid med VVM-reglerne opsplittet vejprojektet i småselvstændige projekter, der hver for sig ikke skulle VVM-vurderes.5
23
ProjektbeskrivelsenEn VVM-tilladelse er betinget af, at der er vedtaget kommuneplanretningslinjer pågrundlag af en VVM-redegørelse.En VVM-tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den ermeddelt (planlovens § 56). En ny VVM-tilladelse kan meddeles på baggrund af eteksisterende kommuneplantillæg baseret på en gennemført VVM-redegørelse for-udsat, at kommuneplantillægget fortsat er gyldigt, og VVM-redegørelsen stadig erdækkende for de faktiske forhold. VVM-tilladelsen skal offentliggøres og kan påkla-ges.I projektbeskrivelsen for anlægsprojektet, bør bygherren tage højde for den drift,der påregnes for anlægget, således at der er rummelighed til almindelig løbendetilpasning og udvikling af driften af det pågældende anlæg inden for en overskueligtidshorisont. Med andre ord bør projektbeskrivelsen ikke være udformet så snæver,at enhver udvikling falder uden for det anmeldte projekt. Det er dog altid en betin-gelse, at projektets virkninger på miljøet skal kunne identificeres, beskrives og un-dersøges i VVM-redegørelsen.På den anden side kan projektbeskrivelsen også blive for bred. Anlægget skal altidvurderes efter projektbeskrivelsen, og en meget bred projektbeskrivelse kan bety-de, at de miljømæssige konsekvenser af anlægget tilsvarende bliver vurderet somstørre end de reelt vil være. Dette vil kunne medføre, at anlægget ikke vil kunneopnå tilladelse.Hvis anlægget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, ermyndigheden forpligtet til at behandle det anmeldte anlægsprojekt og udarbejdeforslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse - også selv om bygherren ikkeønsker at udnytte hele tilladelsen straks. Myndigheden er derimod ikke forpligtet tilat endeligt at vedtage det nødvendige kommuneplantillæg.I den forbindelse skal det bemærkes, at begrebet ”ramme-VVM” hverken findes iVVM-direktivet eller i VVM-bekendtgørelsen. Begrebet anvendes undertiden somen betegnelse for en VVM-redegørelse, der omfatter et større anlæg med mangeløbende ændringer. Uanset betegnelsen skal enhver anmeldelse, redegørelse ogtilladelse vedrørende VVM opfylde kravene i bekendtgørelsen, herunder at anlægs-24
projektet skal anmeldes, og at virkningerne på miljøet fra et VVM-pligtigt anlægs-projekt skal identificeres, beskrives og vurderes i VVM-redegørelsen.EksempelOvervejelser om projektbeskrivelse for et anlægsprojekt for et integreret kemiskanlæg (bilag 1). På den ene side kan det overvejes at udforme projektbeskrivelsensåledes, at der for eksempel er mulighed for at foretage ændringer i formuleringerinden for nærmere bestemte stofgrupper. I VVM-redegørelsen skal miljøpåvirknin-gerne fra anlægget i henhold til projektbeskrivelsen beskrives og vurderes, ogVVM-tilladelsen skal indeholde de nødvendige vilkår til at afværge mulige miljøpå-virkninger. En formulering inden for det beskrevne område i VVM-redegørelsen ogVVM–tilladelsen vil herefter ikke være en ændring af anlægget. Det udelukker ikke,at der skal meddeles et tillæg til miljøgodkendelsen efter bestemmelserne i miljøbe-skyttelsesloven.VVM-redegørelsen af en snæver projektbeskrivelse for helt bestemte formuleringerbeskriver og vurderer alene virkningerne fra formuleringerne i projektbeskrivelsen.VVM-tilladelsen skal indeholde de nødvendige vilkår til at afværge disse miljøpå-virkninger. Senere ændringer i formuleringerne kan dermed falde uden for VVM-tilladelsen.Eksemplet illustrerer, at en projektbeskrivelse, der rummer alle tænkelige ændrin-ger og udvidelser, betyder, at miljøpåvirkningerne tilsvarende vurderes som mereomfattende. Som følge heraf kan afværgeforanstaltningerne i VVM-tilladelsensvilkår blive mere omfattende. I yderste konsekvens vil det måske slet ikke væremuligt at placere et anlæg, der er meget bredt beskrevet. I den anden ende af ska-laen kan et projekt beskrives så snævert, at enhver ændring vil medføre overvejel-ser om VVM-pligt.Se også afsnittet om VVM ved ændringer af lovligt eksisterende anlæg, som eretableret uden VVM. Det vil sige før VVM-direktivet trådte i kraft for den pågælden-de anlægstype.
Ændring eller udvidelse med karakter af nyanlægFør et anlæg på bilag 1 eller 2 må etableres, skal der gennemføres en VVM eller enscreening, hvor placeringen af anlægget indgår som en meget vigtig parameter ivurderingen. Alligevel er anlægsprojekter for væsentlige ændringer og udvidelser,25
der opfylder definitionen på en af anlægstyperne på bilag 1 eller bilag 2, ikke und-taget fra henholdsvis VVM-pligt eller screeningspligt6. Disse anlægsprojekter skalbehandles på samme måde som et nyanlæg.Projekter som for eksempel flytning, fornyelse, forstærkning, udvidelse, kapacitets-udvidelse af et eksisterende anlæg, udgør en anlægstype på bilag 1 eller bilag 2,hvis anlægget findes på bilag 1 eller bilag 2. Det forhold, at der allerede er opført etanlæg, udelukker ikke, at der skal gennemføres en screening og/eller VVM før ud-videlse eller ændring7.Når anlægstypen er afgrænset ved en tærskelværdi i bilag 1, er enhver ændringeller udvidelse af anlægget obligatorisk VVM-pligtig, hvis ændringen eller udvidel-sen opfylder eller overskrider denne tærskelværdi. Ændringer eller udvidelser undertærskelværdien er omfattet af bilag 2.Enkelte anlægstyper i bilag 1 er udelukkende defineret ved bestemte kriterier. Etanlægsprojekt, der opfylder kriterierne for en anlægstype i bilag 1, er obligatoriskVVM-pligtigt. Et projekt for ændring eller udvidelse af et anlæg på bilag 1 uden tær-skelværdi, som opfylder kriterierne, der definerer anlægstypen, er derfor også obli-gatorisk VVM-pligtigt. Et eksisterende anlæg på bilag 1 uden tærskelværdier, derskal ændres eller udvides på en måde, hvor anlægsprojektet ikke opfylder kriterier-ne for anlægstypen på bilag 1, er omfattet af bilag 28.
Ændring og udvidelse omfattet bilag 2, punkt 14Der gennemføres hvert år et stort antal ændringer og udvidelser af allerede eksiste-rende anlæg på bilag 1 og 2 eller af anlægsprojekter, som allerede er godkendteller er ved at blive udført. Med mindre ændringen eller udvidelsen er omfattet afEFD iC-431/92,Grosskrotzenburg: ”den omstændighed, at der er en tilknytning til et eksisterendeanlæg, medfører ikke, at det pågældende anlæg ikke længere kan anses for omfattet af begrebet ”kon-ventionelle kraftværker.. med en termisk ydelse på mindst 300 MW”. ”Der er derfor tale om et projektsom forudsat i direktivets artikel 4, stk. 1, og bilag I til direktivet. Projektet skulle i henhold til direktivethave været undergivet en vurdering med hensyn det virkning på miljøet”.7EFD iC-72/95 Kraaijeveld,hvor domstolen udtalte, at ”anlæg til regulering af vandløb … (et anlæg pådirektivets bilag II) skal fortolkes således, at det ikke blot omfatter bygning af et nyt dige, men ogsåændring af et bestående dige ved flytning, forstærkning eller udvidelse, fornyelse på stedet af et digeved bygning af et nyt dige på samme sted, uanset om det er stærkere eller bredere end det fjernededige, eller en kombination af flere af disse tilfælde”,8EFD i C-2/07, Paul Abraham mod Vallonien, hvor domstolen i en sag om ændring og udvidelse afinfrastrukturen i en lufthavn udtalte, at ”arbejder til ændring af en eksisterende lufthavns infrastrukturuden en forlængelse af start- og landingsbanen, så længe de bl.a. som følge af deres karakter, omfangog kendetegn kan anses for en ændring af selve lufthavnen. Dette er navnlig tilfældet med hensyn tilarbejder, der skal udvide lufthavnens virksomhed og flytrafikken væsentligt”.6
26
bilag 1 med obligatorisk VVM-pligt, vil den være screeningspligtig, når den kan væ-re til skade for miljøet.Det skal derfor indledningsvis undersøges, om ændringen eller udvidelsen kanvære til skade for miljøet. Ved undersøgelsen af, om en ændring kan være til skadefor miljøet, er det væsentligt at se på, hvilke typer af miljøpåvirkninger anlægget kangive anledning til, og om disse vil blive forstærket, formindsket eller forblive uænd-ret som følge af ændringen. Desuden skal det undersøges, om ændringen vil giveanledning til nye miljøpåvirkninger. En ændring der ikke samlet set medfører enforøget miljøpåvirkning kan muligvis være til skade for miljøet alligevel, hvis miljø-påvirkningen påvirker nye eller mere sårbare områder. Det brede miljøbegreb skallægges til grund ved denne vurdering. Hvis det ikke kan udelukkes, at ændringeneller udvidelsen kan være til skade for miljøet, vil der været pligt til at foretage enscreening. Det samme gælder, hvis ændringen eller udvidelsen har karakter afnyanlæg.
Ikke til skade for miljøetScreeningspligten gælder som nævnt kun for ændringer og udvidelser, der kanvære til skade for miljøet, og som ikke har karakter af nyanlæg. Det er vel at mærkeikke størrelsen af ændringen eller udvidelsen, der er afgørende for dette, rent bort-set fra ændringer og udvidelser over tærskelværdien på bilag 1, som altid er VVM-pligtige. Det er den eventuelle miljøpåvirkning set i forhold til det brede miljøbegrebefter VVM-bekendtgørelsen.Hvis det på forhånd er utvivlsomt, at ændringen eller udvidelsen ikke kan påvirkemiljøet negativt eller at miljøpåvirkningen er helt ubetydelig, er der således ikkescreeningspligt. Ændringen eller udvidelsen falder så at sige uden for VVM-bekendtgørelsens område. Det betyder også, at der ikke er anmeldelsespligt efter §2, stk. 1, idet anmeldelsespligten kun omfatter de anlæg, der er opført på bilag 1 og2. Det udelukker ikke, at der kan være anmeldelses- eller ansøgningspligt efteranden lovgivning.Hvis projektet kan give anledning til påvirkninger, derkanvære til skade for miljøetset i forhold til kriterierne i bilag 3, skal der gennemføres en screening. Tvivlenkommer så at sige miljøet til gode.Det forhold, at ændringen eller udvidelsen skal have en miljøgodkendelse eftermiljøbeskyttelsesloven, udelukker ikke, at anlægget kan være til skade for miljøet27
efter det brede miljøbegreb. En uheldig placering af det eksisterende anlæg kanbetyde, at en væsentlig påvirkning af miljøet ikke kan udelukkes, lige som en ænd-ret placering af et godkendt projekt konkret kan være til skade for miljøet, selv omprojektet i øvrigt er uændret. Der kan herudover opstå andre miljøpåvirkninger fra etanlæg, end de påvirkninger, der kan reguleres af en miljøgodkendelse, for eksem-pel landskabelig påvirkning eller øget trafik. Det har også betydning, om den god-kendelse, der forudsættes meddelt efter anden lovgivning, giver mulighed for di-spensation fra miljøkravene, idet en dispensation kan betyde, at ændringen ellerudvidelsen alligevel kan være til skade for miljøet.Mindre omfattende ændringer og udvidelser, som ikke bryder med den planlagtearealanvendelse, som opfylder gældende miljøkrav, som ikke forøger miljøpåvirk-ningen eller medfører nye påvirkninger eller flytter påvirkningen på omgivelserne,og hvor det på forhånd kan udelukkes – for eksempel på baggrund af undersøgel-ser - at projektet kan have en negativ påvirkning på miljøet, vil derfor normalt ikkevære screeningspligtige. Der kan dog være andre forhold, der gør sig gældende.Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt at konkludere, at projektet på enkeltepunkter forbedrer miljøet eller løser et miljøproblem.Bygherren har under strafansvar pligt til at anmelde etablering, ændring og udvidel-se på bilag 1 og bilag 2. Anmeldelsespligten gælder ikke for anlægsprojekter, derfalder uden for bekendtgørelsen, og dermed heller ikke for projekter om ændringeller udvidelse, der ikke kan være til skade for miljøet. Det må formodes, at sådan-ne anlægsprojekter alligevel ofte vil blive anmeldt, men anmeldelsen medfører ikkeautomatisk, at der skal gennemføres en screening. Spørgsmålet om, hvorvidt etkonkret anlæg er omfattet af bilag 1 eller 2, vil tilsvarende kunne opstå i forbindelsemed øvrige ansøgninger om eksempelvis byggetilladelse, miljøgodkendelse ellerlignende, som indsendes til kommunen.Herunder findes korte omtaler af Naturklagenævnets afgørelser om anlægsprojek-ter vedrørende ændring eller udvidelse, som ikke kan være til skade for miljøet.Under hver sag findes en gengivelse af, hvilke oplysninger og vurderinger, somNaturklagenævnet har lagt vægt på. Det er vigtigt at bemærke, at der er tale omvurdering af konkrete projekter. Lignende ændringer eller udvidelser kan underandre omstændigheder være til skade for miljøet, og derfor være screeningspligti-ge. For eksempel hvis der ikke foreligger fyldestgørende forhåndsundersøgelser afde relevante miljøpåvirkninger. Naturklagenævnet har også praksis for at langt
28
mindre udvidelser eller ændringer skulle have været screenet, fordi en væsentligmiljøpåvirkning ikke kunne udelukkes.Det skal bemærkes, at VVM-myndigheden ikke har hjemmel til at kræve omfattendeundersøgelser af et anlægsprojekt, med mindre projektet er VVM-pligtigt.En afgørelse om, at en udvidelse eller ændring ikke kan være til skade for miljøet,er ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsens bestemmelser om offentliggørelse. Afgø-relsen er ikke desto mindre en afgørelse efter planloven, og den kan derfor påkla-ges til Naturklagenævnet.Eksempler:1. Udvidelse (Rødovre Centret).Naturklagenævnet har truffet afgørelse i en sag om (J.nr. 03-33/150-0283) udvidel-se af Rødovre Centret. Der forelå dokumentation for, at der ikke ville ske en regi-strerbar forøgelse af trafikken som følge af udvidelsen. Der skulle heller ikke opfø-res flere parkeringspladser. Den visuelle påvirkning vurderedes at være ubetydelig.Udvidelsen var derfor ikke til skade for miljøet, og skulle derfor ikke screenes.2. Ændring (Hundige Storcenter)Naturklagenævnet har i en afgørelse (J.nr. 03-33/205-0173) om ændring af Hundi-ge Storcenter givet HUR medhold i, at ændringen ikke kunne være til skade formiljøet. Ændringen bestod i en ombygning af centret med 12.800 m�, hvoraf 2.200er en biograf samt et fællesareal samt udvidelse af antallet af parkeringspladsermed 615. Udvidelsen skulle foretages inden for det areal, der i regionplanen varudlagt til centerformål ved Hundige Station. HUR vurderede, at ændringen aleneville have en marginal forureningsmæssig påvirkning af omgivelserne, og at denderfor ikke ville være til skade for miljøet. HUR baserede blandt andet sin vurderingpå, a) en beregning af de trafikale konsekvenser udført af et konsulentfirma, b) deændringer i trafikstøjen, som projektet giver anledning til som følge af de trafikalekonsekvenser. Alle de beregnede ændringer var under 1dB, hvilket er under detniveau, som man normalt antager, kan opfattes af det menneskelige øre. HURfandt ikke, at små næppe hørbare ændringer i trafikstøjen omkring et eksisterende,trafikskabende bymæssigt anlæg kunne begrunde, at et ændringsprojekt pålæggesVVM-pligt. Naturklagenævnet udtalte ”Ud fra de foreliggende oplysninger, herunderom grundlaget for HUR’s vurdering, der består i ret indgående undersøgelser ogberegninger foretaget af kendte firmaer, har Naturklagenævnet ikke fundet grundlag29
for at tilsidesætte HUR’s faglige vurdering af det ansøgte projekt – og dermed hellerikke af HUR’s afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af VVM-reglerne”.3. Ændret placering i forhold til VVM-redegørelsen (Vindmøller)Naturklagenævnet har i en afgørelse (J.nr.: 03-33/420-0122) om ændret placeringaf 3 vindmøller i forhold til den placering, der var forudsat i regionplantillægget ogVVM-vurderingen, givet amtet medhold i, at ændringen ikke kunne være til skadefor miljøet. Nævnet udtalte ”Amtet har ved sin afgørelse om, at ændringen ikke kanvære til skade for miljøet, lagt vægt på, at i forhold til VVM-redegørelsen vil denlandskabelige påvirkning være den samme, afstanden til nærmeste nabobeboelserer ikke blevet mindre, og støjen og skyggevirkningerne er ikke øget. Der er efterføl-gende lavet supplerende skyggeberegninger, der viser, at skyggevirkningerne vedejendommen ”G” dog nu er lidt højere, men stadig mindre end 5 timer pr. år”. Næv-net udtalte videre, at ”En ændring, der forskyder møllernes placering ca. 75 m ellerderunder i vestlig regning og ikke bringer møllerne nærmere nabobebyggelse endforudsat i VVM-redegørelsen, må i den konkrete sag være af en sådan mindre be-tydning, at Naturklagenævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte amtets vurde-ring, hvorefter ændringen ikke er til skade for miljøet og derfor ikke er omfattet afsamlebekendtgørelsens bilag 2, punkt 13 (nu punkt 14, red.). Der er herefter ikkepligt til at foretage en VVM-screening af projektet.”Skema over ændringer eller udvidelser på bilag 1 og 2
30
Bilag 1 anlæg
Bilag 2 anlæg
Ændring eller udvidel-se over tærskelværdi-en→obligatorisk VVM
Ændring eller udvidel-se, der opfylder defini-tionen på en anlægs-type på bilag 1 udentærskelværdianlægsprojektet→obligatorisk VVM
Ændring eller udvidel-se under tærskelvær-dien er omfattet afbilag 2
Ændring eller ud-videlse, der kanvære til skade formiljøet efter detbrede miljøbegreb→obligatorisk scree-ning
Andre ændringer ellerudvidelser af et anlægpå bilag 1 er omfattet
Herunder findes to eksempler, som illustrerer, hvornår ændringen af et anlæg påbilag 1 er VVM-pligtigt, og hvornår det er screeningspligtigt. Eksemplerne er inspire-ret af EF-domstolens retspraksis.1. Ændring af et bilag 1 anlæg, som er obligatorisk VVM-pligtigtSom eksempel på en ændring, der kan sidestilles med et nyanlæg, kan nævnesudvidelse af en jernbanelinje til fjerntrafik9, som er et anlægsprojekt på bilag 1 udenen fastsat tærskelværdi. Anlægsprojekt af et ekstra jernbanespor ved siden af eteksisterende jernbanespor indgår i den eksisterende jernbanelinje til fjerntrafik, oger derfor – uanset at det drejer sig om en kortere strækning - også et anlægsprojektpå bilag 1, idet det nye anlægsprojekt har de samme karakteristika som fx dimensi-
Eksemplet er taget fra EFD iC-227/01, Kommissionen mod Spanien.Det er obligatorisk at gennemfø-re en VVM, når udvidelsen eller ændringen i sig selv er omfattet af bilag 1.
9
31
onering til hurtigkørende tog og kan give anledning til de samme miljøpåvirkninger.Udvidelsen opfylder dermed definitionen på et anlægsprojekt på bilag 1.2. Ændring af et bilag 1 anlægsprojekt, som ikke er VVM-pligtigtSom eksempel på en ændring af et anlægsprojekt på bilag 1 med en fastsat tær-skelværdi kan nævnes ændring af en eksisterende lufthavns infrastruktur udenforlængelse af start- og landingsbanen. Lufthavnen er omfattet af bilag 1, punkt 7,med en tærskelværdi på 2.100 meter. Da start- og landingsbanen ikke udvides,opfylder ændringerne ikke tærskelværdien, og er derfor ikke sidestillet med et nyan-lægsprojekt omfattet af bilag 1.Da ændringerne ”bl.a. som følge af deres karakter, omfang og kendetegn kan an-ses som en ændring af selve lufthavnen”10er de omfattet af bilag 2, punkt 14 medpligt til screening, hvis de kan være til skade for miljøet. Ændringer, der medføreren udvidelse af lufthavnens virksomhed og forøgelse af lufttrafikken må umiddelbartantages at kunne skade miljøet. I den aktuelle sag var der tale om udvidelse afstart- og landingskapaciteten ved hjælp af et nyt styresystem samt opførelse af enny terminal.Eksemplet ovenfor er herunder anvendt på en ændring af et integreret kemisk an-læg.3. Konstrueret eksempel på udvidelse af et bilag 1 anlæg uden tærskelværdi, somikke er VVM-pligtigtEt ”integreret kemisk anlæg” er omfattet af bilag 1, som et bilagspunkt uden tær-skelværdi. Det er således kun definitionen af ændringen, der afgør om projektet eromfattet af bilag 1 – eller om den skal henføres til bilag 2 ”kemiske anlæg” eller eteller flere andre punkter på bilag 2. Det må på baggrund af eksemplet (lufthavnsud-videlsen) ovenfor antages, at en ændring af selve ”det integrerede kemiske anlæg”er omfattet af bilag 1, mens ændringer som ikke indgår i den proces, der kendeteg-ner det integrerede kemiske anlæg, falder uden for. Det vil fx kunne være tilfældetfor ændring af en selvstændig lagerbygning. Lagerbygningen indgår ikke direkte idet ”integrerede kemiske anlæg”, men er dog en del af det samlede anlægs infra-struktur, og falder derfor ind under bilag 2, punkt 14. Hvis der er tale om udvidelseaf lagerkapaciteten begrundet i produktionsudvidelse af det integrerede kemiske
EFD iC-2/07, lufthavn i Vallonien,hvor domstolen fastslog at ændringer af et bilag 1 anlæg, som ikke isig selv er omfattet af bilag 1, vil være omfattet af bilag 2.
10
32
anlægsprojekt, vil selve produktionsudvidelsen være omfattet af bilag 1, idet udvi-delsen i denne situation opfylder definitionen på et bilag 1 anlæg.
ForsøgsanlægSelv om anlægstyperne på bilag 1 alle er obligatorisk VVM-pligtige ved etablering,er der gjort en undtagelse for forsøgsanlæg, idet disse anlæg normalt antages kunat eksistere i kort tid og i mindre målestok, og derfor tilsvarende formodes at påvir-ke miljøet mindre end et blivende anlæg. Der skal under alle omstændigheder gen-nemføres en screening efter kriterierne i bilag 3 med henblik på at vurdere, omanlægget konkret må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.Ved forsøgsanlæg forstås efter bekendtgørelsens § 3, stk. 3, anlæg, som udeluk-kende eller hovedsageligt tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder ellerprodukter, og som ikke skal anvendes i mere end to år. Et sådant forsøgsanlæg erkun VVM-pligtigt, hvis det må antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet. Deter vigtigt at bemærke, at der er en tidsmæssig afgrænsning på to år. Hvis det visersig at anlægget ønskes videreført ud over to år, bliver det omfattet af VVM-pligtensom et nyt anlæg på bilag 1.
Fra bilag 2 til bilag 1Som udgangspunkt er det selve det anmeldte anlægsprojektet, der er afgørendefor, om der skal foretages en screening, eller om der er umiddelbar VVM-pligt. Mennår et anlæg i bilag 2, der ikke tidligere har været VVM-vurderet, skal udvides ellerændres på en sådan måde, at det samlede anlæg derved bliver omfattet af et afpunkterne på bilag 1, er der VVM-pligt for udvidelsen eller ændringen. Den alleredeeksisterende del af anlægget bliver ikke omfattet af VVM-pligten, da det kun er an-lægsprojektet til udvidelse eller ændring, der skal anmeldes. Det eksisterende an-læg indgår i stedet i vurderingsgrundlaget som en del af det omgivende miljø. Foreksempel ved vurdering af den kumulative effekt, det vil sige den samlede miljøpå-virkning fra det eksisterende anlæg sammen med udvidelsen eller ændringen.Ændrede beregningsregler udløser ikke umiddelbar VVM-pligt, så længe der er taleom en reelt uændret produktion på et anlæg11.EksempelvisNKO 310, februar 2004,hvor ændrede beregningsregler medførte, at grænsen for obli-gatorisk VVM-pligt var overskredet. Anlægget gik dermed fra at være et bilag 2 anlæg til at være omfat-tet af bilag 1. Dette udløste ikke umiddelbar VVM-pligt. En efterfølgende reel udvidelse af produktionenudløste derimod VVM-pligt, idet der nu var tale om udvidelse af et bilag 1anlæg. I den konkrete sag vardet en udvidelse af et husdyrbrug, hvor hele anlægget blev godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelses-loven, mens selve udvidelsen blev omfattet af VVM-pligten.11
33
Tilsvarende har ændringen afrisikobekendtgørelsen12blandt andet betydet, at tidli-gere kolonne 2 anlæg nu klassificeres som kolonne 3 anlæg. Det betyder, at etanlæg, som før var omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 10, efter denye regler kan være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 25. Så længeder ikke er tale om ændringer eller udvidelser af anlægget, vil ændring af klassifika-tionen ikke medføre, at der skal gennemføres en VVM-vurdering. Men senere æn-dringer eller udvidelser af anlægget kan være VVM-pligtige.Hvis et anlæg ikke tidligere har været en risikovirksomhed og heller ikke en liste-virksomhed efter miljøbeskyttelsesloven, men som følge af ændringer af risikobe-kendtgørelsen bliver omfattet af såvel risikobekendtgørelsen som listebekendtgø-relsen, bliver anlægget også omfattet af VVM-bestemmelserne.Det er kun den del af anlægget, der bliver omfattet af krav om godkendelse, derbliver omfattet af VVM-bestemmelserne.Hvis overskridelsen betyder, at hele anlægget som betingelse for fortsat drift skalhave en førstegangsgodkendelse efter for eksempel miljøbeskyttelsesloven, skalder gennemføres en VVM for hele anlægget for så vidt angår risikoforholdene.
Tilladelse i flere ledScreeningen, VVM-redegørelsen og VVM-tilladelsen skal omfatte alle relevanteaspekter ved det anlægsprojekt, der ønskes tilladt.Hvis projektet skal gennemføres i flere led, og der skal gives en grundlæggendetilladelse, der skal følges op af senere tilladelser, kan det undtagelsesvis blive nød-vendigt at udskyde VVM-vurderingen (eller screeningen) af de resterende dele afprojektet til dette tidspunkt på grund af, at virkningerne først kan identificeres pådette tidspunkt. Det indebærer risiko for, at de aspekter der vurderes på et seneretidspunkt, kan betyde, at et anlægsprojekt, som ved en indledende vurdering(screening) blev fundet ikke VVM-pligtigt, alligevel viser sig at blive VVM-pligtigt –for eksempel ved overskridelse af en størrelses- eller kapacitetsgrænse, som bety-der at anlægget bliver omfattet af bilag 1. En opfølgende screening eller VVM-vurdering skal naturligvis opfylde VVM-bestemmelserne, og myndigheden kan ikke
Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farligestoffer
12
34
begrunde en lempet vurdering i, at der allerede er givet en grundlæggende tilladel-se.Dette følger blandt andet af EF-domstolens afgørelser i C-201/02, C-290/03 og C-508/03:Hvis tilladelsen udgøres af en grundlæggende afgørelse, som skal følges op af endnu en eller flereafgørelser, der ikke kan gå ud over de parametre, der er fastsat ved den grundlæggende afgørelse, skalde virkninger, som projektet kan have på miljøet, identificeres og vurderes under proceduren vedrørendeden grundlæggende afgørelse. Det er kun, hvis disse virkninger først kan identificeres under procedurenvedrørende den opfølgende afgørelse, at vurderingen må foretages under denne procedure.
Vurderingen skal omfatte alle aspekter ved det anlægsprojekt, som endnu ikke er blevet vurderet, ellersom kræver en fornyet vurdering.
35
4 Screening
De screeningspligtige anlæg, § 3, stk. 2 og bilag 2. Screeningsprocessen, gennem-gang af de obligatoriske screeningskriterier på bilag 3 og væsentlighed. Karakterenog holdbarheden af screeningsafgørelsen, planlovens § 56. Afgrænsningen i for-hold til de VVM-pligtige anlæg, og ændringer/udvidelser, der ikke kan være til skadefor miljøet, findes i kapitel 3.
Screening er en retlig afgørelse af, om et anmeldt anlægsprojekt måantages at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed er VVM-pligtigtDet er obligatorisk at screene et anlæg i bilag 2 før etableringEn ændring eller udvidelse af et anlæg opført på bilag 2, skal screenes,når den kan være til skade for miljøet, bilag 2, punkt 14Screeningen skal som minimum baseres på de relevante kriterier i bilag3Krav om en skriftlig anmeldelse og en skriftlig afgørelseAfgørelsen skal offentliggøres med klagevejledning
Bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen omfatter en række anlægstyper, som muligvis kanvære VVM-pligtige ved etablering, ændring eller udvidelse.Kommunen eller miljøcentret afgør på grundlag af en faglig vurdering, om et an-meldt anlægsprojekt på bilag 2 må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt ogdermed er VVM-pligtigt. Denne vurdering kaldes ”screening”. Screeningsafgørelsenskal som minimum baseres på de relevante kriterier, der fremgår af bekendtgørel-sens bilag 3. En gennemgang af de enkelte kriterier og væsentlighedsvurderingenfindes i afsnit 3.1.En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning på mil-jøet er påregnelig. Den skal foretages hurtigt og hovedsageligt på grundlag af alle-rede foreliggende oplysninger og almene erfaringer13. Viden fra gennemførte un-13
NKN, j.nr. 03-33/250-0203, 10. juni 2006, Tarco.
36
dersøgelser af væsentlig betydning for afgørelsen må ikke tilsidesættes. For anlæg,der tænkes placeret i eller i nærheden af områder med særlige interesser eller sår-bare områder, kan det være væsentligt, at der foreligger det fornødne grundlag foren vurdering af, hvordan disse vil blive berørt.Grænsen mellem bilag 1 og bilag 2 er fastsat således, at det almindeligvis betyder,at et anlægsprojekt opført på bilag 2 ikke vil medføre en væsentlig påvirkning påmiljøet forudsat, at det kan anlægges og drives i overensstemmelse med gældendelovgivning og overholder gældende og vejledende grænseværdier. Det er derfornormalt kun i de tilfælde, hvor den konkrete placering i forhold til omgivelserne - detvil sige påvirkningen på og påvirkningen fra omgivelserne - kan give anledning tilvæsentlig miljøpåvirkning på et eller flere punkter, at et sådant anlægsprojekt bliverVVM-pligtigt. Den kumulative effekt indgår i denne vurdering. Det spiller også ind,hvor stor usikkerhed der er om en eventuel miljøpåvirkning på grund af manglendeoplysninger, selv om screeningen ikke skal være en tilbundsgående undersøgelse.Screeningen giver ikke, som ved VVM-pligt, hjemmel til, at myndigheden kan af-kræve bygherren yderligere oplysninger eller undersøgelser.Den konkrete vurdering af miljøpåvirkningerne fra et anlæg skal blandt andet ogsåvurderes i forhold til påvirkningens omfang, varighed, hyppighed, sandsynlighed ogreversibilitet, og om en eventuel miljøpåvirkning set på denne baggrund må vurde-res at være væsentlig.Bemærk, at også ændringer og udvidelser af anlæg på bilag 1, kan være omfattetaf bilag 2 med screeningspligt, hvis de ikke er obligatorisk VVM-pligtige. Etableringaf et nyt anlæg på bilag 1 skal ikke screenes, da et sådant anlægsprojekt er obliga-torisk VVM-pligtigt. Læs kapital 3 om etablering, ændring eller udvidelse.En screeningsafgørelse om ”ikke VVM-pligt” er ikke en tilladelse, men en forudsæt-ning for at det anmeldte anlægsprojekt eller anlægsprojekt lovligt kan påbegyndes.Hvis bygherren også skal indhente byggetilladelse, miljøgodkendelse eller andentilladelse, der giver bygherren ret til at påbegynde anlægsprojektet, kan disse derforikke udnyttes før screeningen er foretaget. Screeningsafgørelsen risikerer dermedat blive en stopklods, hvis den først igangsættes, når de øvrige tilladelser er ved atvære på plads.Uanset at det er bygherrens pligt, § 2, at indsende skriftlig anmeldelse af anlæggetmed henblik på en screeningsafgørelse eller VVM, kan det være hensigtsmæssigt,37
at kommunen informerer bygherren om anmeldelsespligten i forbindelse med byg-herrens indhentelse af øvrige tilladelser eller godkendelser14.En screening er altid en individuel vurdering i den konkrete sag i forhold til kriterier-ne i bilag 3. VVM-myndigheden kan således ikke fastsætte interne regler, der heltafskærer en screening af den enkelte anmeldelse.Det fremgår for eksempel afNaturklagenævnets afgørelse fra 21. juni 200115.”I dette tilfælde indebærer den interne regel imidlertid, at det på forhånd er normeret, hvor-dan visse sager skal afgøres, og at der ikke er levnet plads til en konkret vurdering i hverenkelt sag.Den interne regel – og dermed også amtets afgørelse, truffet under henvisning til denneregel – er således udtryk for den forvaltningsretlige grundsætning, der kaldes "skøn underregel". Isoleret set er konsekvensen heraf, at amtets afgørelse er ugyldig.”
ScreeningsafgørelsenI de tilfælde, hvor kommunen eller miljøcentret vurderer, at det pågældende an-lægsprojekt må antages ikke at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed ikke erVVM-pligtigt, skal screeningsafgørelsen meddeles skriftligt og samtidig offentliggø-res. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilke oplysninger myndigheden har baseret sinafgørelse på i forhold til VVM-reglerne. Også bygherrens anmeldelse skal gørestilgængelig for offentligheden, for eksempel på kommunens eller miljøcentretshjemmeside.I tilfælde af VVM-pligt meddeles afgørelsen skriftligt til bygherren, hvorimod offent-ligheden først underrettes, hvis VVM-proceduren igangsættes. Underretningen skerda i for-offentlighedsfasen i forbindelse med indkaldelsen af ideer og forslag efterplanloven.VVM-screeningsafgørelsen er knyttet til et bestemt projekt, som står umiddelbart forat skulle realiseres. Screeningen foretages ofte i opstartsfasen af et projekt, og derkan derfor gå en vis tid fra, at bygherren har fået meddelelse om, at et konkret pro-jekt ikke er VVM-pligtigt til, at bygherren er klar til at realisere projektet.1415
Forvaltningslovens § 7NKO 389, juli 2006
38
Da screeningsafgørelsen ikke er en tilladelse, er den ikke direkte omfattet af planlo-vens § 56, stk. 1, om 3 års forældelse af tilladelser efter planloven, som blandt an-det gælder VVM-tilladelsen. Det må dog antages, at afgørelsen falder bort, hvis denikke udnyttes indenfor en rimelig tid, svarende til princippet i planlovens § 56, stk. 1.Der er ikke hjemmel i planloven til, at myndigheden kan fastsætte et forældelses-tidspunkt for screeningsafgørelsen16.
ScreeningskriterierneMiljøbegrebet, som det er beskrevet i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, indeholder deabsolut grundlæggende elementer, som er nødvendige ved stillingtagen til, om etkonkret screeningspligtigt anlægsprojekt er VVM-pligtigt.Bekendtgørelsens bilag 3 rummer en nærmere specifikation af hvilke kriterier, derisær bør lægges vægt på i forbindelse med den enkelte vurdering af, om et konkretanlægsprojekt må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed væreVVM-pligtigt.Bilag 3 er opdelt i tre hovedkriterier, som knytter sig til:•anlæggets karakteristika,•anlæggets placering og•den potentielle miljøpåvirkningKriterierne i bilag 3 er ikke udtømmende, men udtryk for de mest almindelige for-hold, der bør inddrages i screeningsprocessen. Kommunen eller miljøcentret ersåledes ikke fritaget fra at tage stilling til andre forhold i relation til miljøet, som kom-munen eller miljøcentret må antage vil kunne blive påvirket væsentligt.Miljøstyrelsen har udgivet en række vejledninger og rapporter blandt andet medvejledende grænser for forskellige typer af støj og lugt. De vejledende grænser forstøj er beregnet på at sikre, at størstedelen af en befolkningsgruppe ikke vil føle sigstærkt generet af den pågældende støjtype ved et niveau svagere end grænsevær-dien. Tilsvarende findes der i miljøstyrelsens lugtvejledning anbefalinger om højestelugtkoncentrationer i boligområder samt åbne landområder. Overskridelse af devejledende grænseværdier må derfor som udgangspunkt vurderes som en væsent-
16
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1598 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
39
lig miljøpåvirkning, men skal dog i det konkrete tilfælde vurderes i forhold til scree-ningens øvrige parametre, som fx hyppighed og varighed.I gennemgangen af de enkelte screeningskriterier herunder findes henvisninger tilplanloven og anden relevant lovgivning, uden at henvisningerne er udtømmende.Der henvises endvidere til miljøstyrelsens vejledninger, og til habitatreglerne. Man-ge af de kriterier, der kan give anledning til VVM-pligt, afhænger af anlæggets kon-krete placering. En hensigtsmæssig placering har derfor stor betydning for, omanlægget må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.Når der i gennemgangen af screeningskriterierne anføres ”som udgangspunkt”,”indikerer”, ”tyder på” og lignende udtryk betyder det ikke, at der automatisk erVVM-pligt. Men en sådan påvirkning bør give anledning til at myndigheden overve-jer nøje, om der for det pågældende kriterium i det konkrete tilfælde må antages atkunne være en væsentlig miljøpåvirkning. En væsentlig miljøpåvirkning på et afkriterierne kan som hidtil udløse VVM-pligt.
Anlæggets karakteristikaViden om anlæggets karakteristika bygger først og fremmest på bygherrens anmel-delse af det påtænkte anlæg.Oplysningerne omfatter såvel fysisk rumlige forhold som oplysninger om drift ogproces. Heri indgår brugen af råstoffer, affaldsproduktion, forurening og gener samtrisikoen for uheld.Endvidere indgår såvel bygherrens som kommunens eller miljøcentrets oplysningerom øvrige aktiviteter i området, som kan beskrive den samlede miljøpåvirkning iområdet og på anlægget. Det vil sige en eventuel kumulation med andre projekterog anlæg.
Anlæggets dimensionerAnlæggets dimensioner omfatter ikke kun anlæggets ydre fysiske dimensioner,arealanvendelse og placering på grunden, men også anlæggets kapacitet til opbe-varing af råstoffer, mellemprodukter og færdigvarer. Hertil kommer produktionska-paciteten, altså flow’et gennem virksomheden, som blandt andet kan sige noget omtransportbehov.Alle disse anlægsdimensioner spiller en væsentlig rolle i vurderingen af anlæggetsmulige miljøpåvirkning.
40
Selvom det er en vigtig parameter, om anlægget kan etableres indenfor rammerneaf en gældende lokalplan, vil dette ikke altid udelukke, at anlæggets øvrige dimen-sioner ikke vil kunne give anledning til en væsentlig påvirkning af miljøet.Hvis gennemførelse af anlægsprojektet forudsætter, at der skal foretages ændrin-ger i kommuneplanen - bortset fra ubetydelige ændringer eller ændringer af en art,der ikke kan påvirke miljøet - vil anlægget som udgangspunkt være VVM-pligtigt.Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at kommuneplanændringen ledsages afen miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, idetgrundlaget for kommuneplanændringen udspringer af det konkrete anlægsprojektog bygherreønske.Kumulation med andre projekterDette punkt i screeningen er ofte betegnet som ”den kumulative effekt”. Formåletmed VVM-reglerne er at vurdere anlæggets miljømæssige påvirkning som en hel-hedsbetragtning i forhold til områdets miljømæssige bæreevne.Det betyder, at i øvrigt fuldstændigt ens anlægsprojekter i visse sammenhænge kanvære VVM-pligtige og i andre situationer ikke. Et af de forhold, der gør sig gælden-de, er omfanget af anlægsprojektets miljøpåvirkning - både hvad angår intensitet oggeografisk udstrækning - sammenholdt med dette områdes andre aktiviteter ogsårbarhed.Et anlægsprojekt for udvidelse af et eksisterende anlæg, skal derfor ikke kun vurde-res isoleret som et selvstændigt anlæg i relation til tålegrænser og vejledendegrænseværdier. Anlægsprojektet skal vurderes i kumulation med – det vil sigesammen med – miljøpåvirkningen fra allerede eksisterende anlæg. Dette kan bety-de, at et anlægsprojekt, der isoleret set ikke vil påvirke miljøet væsentligt, alligevelkan være VVM-pligtigt. Dette vil klart være tilfældet, hvis allerede det eksisterendeanlæg giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.I forbindelse med vurderingen af de kumulative forhold skal ikke blot eksisterendeforhold tages i betragtning, men også arealanvendelse og aktiviteter som følge afallerede eksisterende – udnyttede og u-udnyttede - tilladelser eller vedtagne planer.En lokalplan, der fastlægger anvendelsen af et areal til boliger, skal således i for-bindelse med screeningen betragtes som fuldt udbygget uanset, at der på anmel-delsestidspunktet for anlægsprojektet endnu ikke er etableret boliger på arealet.41
Det hænger sammen med, at en sådan lokalplan giver en grundejer ret til at opføreboliger inden for lokalplanens rammer.Anvendelsen af naturressourcerNaturressourcer omfatter naturligvis de danske råstoffer som eksempelvis sand,grus, sten, ler, kalk, olie, naturgas, men også fornybare ressourcer som træ ogvand hører til begrebet naturressourcer. Opremsningen er ikke udtømmende. Etanlægsprojekt kan således godt være VVM-pligtigt, uanset om anlægget vil kunneetableres indenfor rammerne af en gældende lokalplan.Dette er eksempelvis tilfældet, hvis anlægget forventes at anvende større mængdervand eller andre råstoffer, end der umiddelbart vil kunne stilles til rådighed, såledesat anlægget fx forudsætter udvidelser af den eksisterende vandforsyning eller klo-ak- og rensningsanlægDer vil også være VVM-pligt, hvis anlægget forudsætter, at der skal tilføres storemængder råstoffer via vej- eller jernbanetransporter. Det vil bero på en konkretvurdering, om anlægsprojektet vil bevirke en væsentlig udvidelse af trafikbelastnin-gen.AffaldsproduktionAffaldsproduktionen kan deles i tre grupper – spildevand, farligt affald (herunderforurenet jord omfattet af definitionen på farligt affald) og affald i øvrigt.Regler om håndtering af affald findes i miljøbeskyttelseslovens kapitel 6. Af affalds-bekendtgørelsen fremgår det, at kommunerne har en række forpligtigelser på af-faldsområdet, herunder udarbejdelse af affaldsplaner og affaldsregulativer, derbeskriver de kommunale affaldsordninger17.Det er derfor nødvendigt, at kommunen vurderer, om og hvordan det er muligt athåndtere det affald, der vil blive produceret på det anmeldte anlægsprojekt.For så vidt angår spildevandet, er det afgørende, om dette kan behandles indenforrammerne af den eksisterende kommunale spildevandshåndtering, eller om håndte-ringen af spildevandet vil forudsætte, at virksomheden selv etablerer et rensnings-anlæg eller forudsætter udvidelse af det kommunale rensningsanlæg.
17
Lovforslag om ny organisering af affaldssektoren er sendt i høring den 24. oktober 2008.
42
Hvis anlægsprojektet forudsætter etablering eller udvidelse af rensningsanlæg tilrensning af spildevandet, vil en væsentlig miljøpåvirkning ikke kunne udelukkes, oganlægsprojektet kan være VVM-pligtigt.Indebærer anlægget, at der vil være behov for bortskaffelse af farligt affald, vil an-lægsprojektet som udgangspunkt være VVM-pligtigt, hvis bortskaffelsen og håndte-ringen af det farlige affald ikke kan finde sted gennem allerede godkendte eller lov-ligt eksisterende affaldsordninger, bortskaffelsesmetoder eller genanvendelsesme-toder.For det øvrige affald gælder også, at dette kan føre til VVM-pligt, hvis bortskaffelsenikke kan finde sted indenfor rammerne af allerede godkendte eller lovligt eksiste-rende affaldsordninger, bortskaffelsesmetoder eller genanvendelsesmetoder.Forurening og generEt anlægsprojekt kan give anledning til forurening og gener, for hvilke der er fastsatenten vejledende eller bindende normer eller grænseværdier. Disse grænseværdierer nærmere beskrevet iMiljøstyrelsens vejledninger,som til stadighed revideres.Blandt andet kan man her finde henvisninger til beregningsmodeller for forskelligetyperstøj,og tilMiljøstyrelsens referencelaboratorium.Det er vigtigt at vurdere anlægget i forhold til grænseværdierne uanset om anlæg-get vil kunne etableres indenfor rammerne af en gældende lokalplan. Dette gælderogså uanset om anlægget senere i forbindelse med en eventuel miljøgodkendelsevil blive ændret, så det vil kunne opfylde gældende grænseværdier, da spørgsmåletom VVM-pligt skal afgøres på grundlag af det anlægsprojekt, som bygherren haranmeldt til kommunen i henhold til VVM-bekendtgørelsens § 2.Det er således bygherrens ansvar allerede ved projektudformningen at sikre sig, atde vejledende normer og grænseværdier kan opfyldes.På grund af generne vil anlægsprojekter ofte være VVM-pligtige, hvis der arbejdesom natten udendørs, eller hvor støj, lys eller varme kan påvirke anvendelsen afnaboarealerne, og generne vil kunne forhindre eller begrænse naboarealernesplanlagte eller faktiske anvendelse.
43
Risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologi-erEt anlægsprojekt omfattet afrisikobekendtgørelsens§ 4 vil være VVM-pligtigt, hvisrisikoen for uheld på naboarealer er uacceptabel høj og dermed indebærer, atkommunen eller miljøcentret bør lægge begrænsninger på brugen af disse arealerved udlæg af sikkerhedszoner i planlægningen. Dette gælder også i forbindelsemed ændringer, hvorved sikkerhedszonerne ændres således, at nye eller størrearealer bliver omfattet af sikkerhedszonen.Kommunerne skal inden for en afstand af 500 meter fra et risikoanlæg inddragerisikovurdering i kommune- og lokalplanlægningen,cirkulære nr. 37 af 20. april2006.Dette kan betyde, at etablering, ændring eller udvidelse af et anlæg, der ikkei sig selv er omfattet af risikobekendtgørelsen, kan blive VVM-pligtigt, hvis det bi-drager til at øge risikoen for uheld væsentligt.Det er bygherrens ansvar at sikre, at sikkerhedszonerne kan udlægges uden atforhindre hidtidig lovlig brug af disse arealer. Dette kan for eksempel sikres ved enhensigtsmæssig projektudformning, hensyn til placering af anlægget i forhold tilanvendelsen af naboarealerne eller eventuelt ved opkøb eller anden form for rådig-hed over tilgrænsende arealer.Læs også om i risikoanlæg i beskrivelsen af de enkelte anlægstyper i vejledningenskapitel 12.
Anlæggets placeringI spørgsmålet om VVM-pligt indgår også anlæggets placering i forhold til det geo-grafiske områdes sårbarhed. Det anmeldte anlægsprojekt vil være VVM-pligtigt,hvis det må forventes at være i konflikt med områdets arealanvendelse, naturres-sourcernes relative rigdom, kvaliteten og regenereringskapaciteten eller det naturli-ge miljøs bæreevne.Nuværende arealanvendelseVed nuværende arealanvendelse forstås ikke blot den aktuelle faktiske anvendelse,men også den arealanvendelse, som måtte være tingslyst på ejendommen ellersom fremgår af gældende lokalplaner og byplanvedtægter m.v.Hvis anlægsprojektet forudsætter vedtagelse af en ny lokalplan, kan det antyde, atdet vil kunne påvirke miljøet væsentligt.44
Hvis der tillige kan opstå konflikt mellem det anmeldte anlægsprojekt og den nuvæ-rende arealanvendelse – ikke blot for den pågældende ejendom, men også i forholdtil naboarealer, som kunne blive berørt direkte eller indirekte af anlægsprojektet - vildet som udgangspunkt give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning og dermedVVM-pligt.Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og r egenereringskapacitet i om-rådetI afgørelsen af, om et anmeldt anlægsprojekt er VVM-pligtigt, skal også indgå envurdering af, om anlægget vil forhindre en senere udnyttelse af områdets naturres-sourcer – hvad enten der er tale om vand, træ eller andre råstoffer. I vurderingenskal indgå såvel omfanget, kvaliteten som muligheden for at forny den pågældenderessource.VVM-pligten kan således afhænge af, om vigtige vandindvindingsmuligheder van-skeliggøres eller helt umuliggøres eller om etableringen af anlægget forhindrer ensenere råstofindvinding af kvalitativt eller kvantitativt vigtige råstoffer.Grundlaget for denne vurdering kan for så vidt angår vand og de mest almindeligeråstoffer findes i råstofplanerne, planerne for grundvandsbeskyttelsen og de vand-forsyningsplaner, der berører området. Kriterierne i henhold til lov om miljøgodken-delse af husdyrbrug m.v. kan tillige anvendes ved vurderingen af udspredning afafgasset gylle fra biogasanlæg, selv om biogasanlægget ikke er omfattet af denpågældende lov. I forhold til naturbeskyttelsen vil især naturplanerne og vandpla-nerne samt kommuneplanens retningslinjer for natur- og vandmiljøet være vigtige.Oplysningerne i planerne fritager dog ikke for konkret at vurdere om andre væsent-lige forhold i relation til naturressourcerne bør tages i betragtning.Det naturlige miljøs bæ reevne med særlig opmærksomhed på følgende om-råder:a. vådområderEt vådområdes bæreevne afhænger i høj grad af områdets stabilitet og påvirk-ningsgrad. En lang række vådområder i Danmark er allerede så belastede af isærnæringsstoffer, at de må betegnes som meget sårbare overfor yderligere belastnin-ger af vand- eller luftbårne næringsstoffer.45
En anden form for påvirkning er en direkte fysisk påvirkning som følge af anlægs-projektets etablering. Det kan være i anlægsfasen, men også permanent som enkonsekvens af anlægget. For eksempel ved at vådområdet drænes og bebyggeseller blot drænes i en periode under byggeriet. Det kan også være, at anlæggetstilstedeværelse betyder, at vådområdet i fremtiden må forventes at være tørlagt påvisse tider af året.Alle påvirkningsformer, som forudsætter en nærmere vurdering inden der kan givestilladelse til det pågældende anlægsprojekt, kan indebære VVM-pligtigt, hvis miljø-påvirkningen på vådområdet ikke er kendt på screeningstidspunktet. Se også kapi-tel 11 om koordination med habitatreglerne.b. kystområderKystområderne er grundlæggende beskyttet af henholdsvis naturbeskyttelseslo-vensstrandbeskyttelse(300 m) ogplanlovens kystzonebestemmelser(3 km).Strandbeskyttelseslinjen administreres særdeles restriktivt, og der meddeles kunundtagelsesvist dispensation. Miljøcentrene er myndighed for strandbeskyttelseslin-jen.Grundlæggende gælder at anlægsprojekter efter planlovens bestemmelser kun børgennemføres i kystzonen, hvis det kan begrundes funktionelt. Det vil sige, at derkan påvises et klart behov for at vælge en placering i kystzonen. Ifølge motiverne tilloven er det søværts transport, udøvelse af fiskerierhverv, kølevand, vindforhold oglignende, der kan begrunde en placering i kystzonen. Selv i sådanne tilfælde vil derskulle stilles krav om så vidt muligt at friholde kystzonen for anlæg og sikre at an-lægget indpasses i kystzonen på den bedst mulige måde.Et anlægs placering inden for kystzonen må som udgangspunkt antages at kunnepåvirke miljøet væsentligt, hvis det er i konflikt med de hensyn, der skal varetages,og dermed være VVM-pligtigt.c. bjerg- og skovområderDanmark har ikke egentlige bjergområder. Alligevel er punktet medtaget i den dan-ske bekendtgørelse, idet det ikke kan udelukkes, at der på Bornholm kunne væreforhold, der ville falde ind under bestemmelsen.
46
Anlægsprojekter, der forudsætter ophævelse af fredsskovpligten, kan i visse tilfæl-de indebære, at der kan ske en væsentlig påvirkning af miljøet på grund af de sær-lige naturmæssige værdier18.Mindre rydninger og ophævelse af fredsskovpligten kan også medføre VVM-pligt.Naturklagenævnet har stadfæstet en afgørelse i en sag om screening til VVM-pligtaf en rydning, hvor der bl.a. blev lagt vægt på det ansøgte områdes naturmæssigekvaliteter samt forøget tilførsel af kvælstof og fosfor til Limfjorden – et internationaltbeskyttelsesområde.19Rydning af fredskov kan i sig selv være omfattet af bilag 1 eller bilag 2.d. reservater og naturparkerFor reservater og naturparker gælder som oftest, at der i forbindelse med udpeg-ningen eller etableringen findes en nærmere beskrivelse af sigtet med det pågæl-dende reservat eller den pågældende naturpark. Endvidere vil der ofte blive gen-nemført en nærmere planlægning, der indeholder mål og beskyttelsesinteresser.Anlægsprojekter, der kan forhindre eller vanskeliggøre formålet med reservatet ellernaturparken, må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og dermed væreVVM-pligtige. Dette gælder, uanset om årsagen til påvirkningen af reservatet ellernaturparken er en direkte følge af anlæggets tilstedeværelse eller en følge af an-læggets drift, herunder også mere indirekte påvirkninger som eksempelvis trafik tilog fra anlægget eller anden nødvendig infrastruktur.e. VadehavsområdetSom led i det trilaterale vadehavssamarbejde mellem Holland, Tyskland og Dan-mark er der indgået aftaler, der forpligter landene til at beskytte områdets særligeinternationale karakter.Anlægsprojekter, der vil kunne få indflydelse på beskyttelsen af Vadehavet, vil somudgangspunkt være VVM-pligtige.f. område r, der er regis treret, beskyttet eller fredet v ed natio nal lov givning,EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder
1819
Definition på skov findes i lbk. 1044 af lov om skove 20/10-08NKN 33-01220 af 5. oktober 2007, Frenderuphede.
47
Anlægsprojekter, hvis realisering forudsætter dispensation eller ophævelse af eneksisterende fredning, eller som kan påvirke et Natura-2000 område i sådan grad,at det forudsætter udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til fugle- og habitatdi-rektivet, må antages at påvirke miljøet væsentligt og vil derfor som hovedregel væ-re VVM-pligtige.Dette gælder dog ikke, når den indledende konsekvensvurdering efter habitatreg-lerne fastslår, at området eller de arter, der har dannet grundlag for områdets ud-pegning, ikke påvirkes væsentligt af det anmeldte anlægsprojekt. Det er såledesvigtigt, at konsekvensvurderingen for Natura-2000 området foretages inden dertræffes en afgørelse om VVM-pligt. Der kan være pligt til at høre By- og Land-skabsstyrelsen.Tilstedeværelsen af arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og dermed af habi-tatdirektivets strenge artsbeskyttelse, vil i det omfang anlægsprojektet antages atkunne forstyrre arterne væsentligt, føre til VVM-pligt. Det gælder såvel inden forsom uden for udpegede beskyttede områder.VVM-bestemmelserne tilsidesætter ikke forsigtighedsprincippet efter habitatregler-ne.Læs mere om samspillet mellem habitatreglerne og VVM-reglerne i kapitel 11.g. områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredetPå en lang række områder er der i regionplanlægningen opstillet kvalitetsnormer.Det gælder for eksempel overfladevand og grundvand.Miljøkvalitetsnormer vil i fremtiden være at finde i vandplaner og naturplaner. End-videre findes miljøkvalitetsnormer i gældende vejledninger. Dette gælder eksem-pelvis påstøj- og luftforureningsområdet.Indebærer et anlægsprojekt, at disse normer og grænseværdier ikke kan overhol-des, må projektet som udgangspunk antages at kunne påvirke miljøet væsentligt ogdermed være VVM-pligtigt.h. tætbefolkede områderTæt befolkede områder vil normalt være sommerhusområder eller byzonearealer.Byzonen vil ofte være omfattet af enten en byplanvedtægt eller en lokalplan. Und-48
tagelsesvis vil der kunne optræde tæt befolkede områder i landzonen, og de må igivet fald tillægges samme betydning, som hvis arealet havde status som byzone.I byzonen skal der tages særlige hensyn til befolkningens forventninger om, atarealer udlagt til bolig- og institutionsformål også vedblivende vil være egnede tildenne anvendelse. Det vil sige, at påvirkningen af områdets miljø til stadighed for-søges bragt i overensstemmelse med de til enhver tid gældende miljømål.Et anlægsprojekt, der kan påvirke miljøet negativt i forhold til det forventede for detpågældende område, må således som udgangspunkt antages at kunne påvirkemiljøet væsentligt.i. vigtige landskab er s et ud fr a e t hi storisk, kulturelt, arkæo logisk, æste tiskeller geologisk synspunktLandskabet indeholder en lang række informationer om landskabets naturlige dan-nelse og kulturelle påvirkning. Historiske landskaber er steder, der anskueliggør defysiske rammer om vigtige historiske begivenheder. Det kan være vigtige ladeplad-ser, forsvarsværker osv.De vigtige kulturelle landskaber er landskaber, der enten har dannet eller fortsatdanner rammerne om vor kultur. Her kan eksempelvis nævnes Jægersborg Dyre-have, men også mere nutidige kulturlandskaber som Lammefjorden og Vestskoven.Blot som eksempel på vigtige arkæologiske landskaber kan nævnes Fyrkat, voremange gravhøje og Tystrup-Bavelse søerne.Blandt æstetisk vigtige landskaber findes vore kyststrækninger, de østjyske fjorde,marsken og de få større landskaber, der endnu er uberørt af tekniske anlæg.De vigtige geologiske landskaber er kendetegnet ved at kunne bidrage til forståel-sen af landets geologi. Blandt de kendteste er Møns Klint, Stevns Klint og Fur, menogså mange af vore åse og kystprofiler er i denne sammenhæng vigtige geologiskelandskaber.Anlægsprojekter, der kan påvirke disse vigtige landskabstræk væsentligt, vil hvadenten der er tale om anlæg af større udstrækning eller mere lokale anlæg som ud-gangspunkt være VVM-pligtige. Det gælder også anlægsprojekter, der kan påvirkelandskabet visuelt, uanset at anlægget ikke er frit beliggende. Naturklagenævnet49
hjemviste således en sag til fornyet behandling på grund af manglende landskabe-lig vurdering i forbindelse med en screening20.
Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkningDe potentielle virkninger på miljøet som følge af anlæggets karakteristika eller pla-cering er afgørende for, om anlægsprojektet må antages at kunne påvirke miljøetvæsentligt og dermed være VVM-pligtigt.Ved vurderingen af den potentielle påvirkning af miljøet skal indgå følgende overve-jelser:Påvirkningens omfang - geografisk område og o mfanget af personer, der be-røresEt anlæg, der vil påvirke et af de oven for beskrevne områder i et omfang, der ikkekan betegnes som minimalt, må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og vilsåledes være VVM-pligtigt. Dette gælder også, hvis anlægget på trods af en måskekun mindre fysisk berøring af et tætbefolket område, alligevel vil kunne berøre etstort antal personer. Eksempelvis i forbindelse med større uheld eller lignende.Påvirkningens grænseoverskridende karakterNår det spiller en rolle om miljøpåvirkningen er grænseoverskridende, er der toforhold som bør tages i betragtning.Det ene handler om grænseoverskridende påvirkning knyttet til landegrænser, hvorVVM-kompetencen i givet fald flyttes fra kommunen til det statslige miljøcenter.Dette gælder også screeningen og dermed afgørelsen om, hvorvidt anlægsprojek-tet er VVM-pligtigt.Det andet forhold handler om miljøpåvirkninger, der overskrider kommunegrænsen.I disse tilfælde forbliver VVM-kompetencen i kommunen, men der skal tages lige såmeget hensyn til miljøpåvirkningen på den anden side af kommunegrænsen. Nabo-kommunens politikere og borgere skal tilsvarende inddrages i beslutningsproces-sen – herunder beslutning om VVM-pligt.Påvirkningsgrad og -kompleksitet
20
NKO 377, marts 2006
50
Påvirkningsgraden må antages at være væsentlig, hvis det anmeldte anlægsprojektikke kan overholde vejledende grænseværdier eller udgør en hindring for at nåfastlagte miljømål.Vand- og Naturplanernevil komme til at indeholde bindende miljømål for søer,vandløb og kystnære vandområder, samt mål for udpegede og beskyttede naturom-råder og naturtyper.Indtil vand- og naturplanerne forligger, vil blandt andet miljømålene i regionplanerneudgøre administrationsgrundlaget, idet de i forbindelse med kommunalreformenblev tillagt samme retsvirkning som et landsplandirektiv.Et anlægsprojekt kan give anledning til en så sammensat miljøpåvirkning, at det,uanset at det for hver enkelt miljøparameter overholder de vejledende grænsevær-dier og miljømål, alligevel må antages at medføre en væsentlig miljøpåvirkning somfølge af påvirkningens kompleksitet.Påvirkningens sandsynlighedPåvirkningens sandsynlighed spiller ikke kun en rolle i forbindelse med risikoanlæg,men også når der er tale om andre forventede miljøpåvirkninger.En vurdering af de væsentlige mulige påvirkninger af miljøet som følge af et an-lægsprojekt beror på modeller og faglige vurderinger, som i alle tilfælde er behæftetmed en vis usikkerhed eller fejlmargen.Et andet forhold, som også spiller ind, er om der er mulighed for at foretage et skønover miljøpåvirkningen uden at tilvejebringe et nøjere kendskab til miljøet og på-virkningens karakter. Dette forhold kan blandt andet betyde, at et anlægsprojektbliver VVM-pligtigt alene af den grund, at sandsynligheden for en væsentlig miljø-påvirkning ikke kan udelukkes uden først at gennemføre en nærmere undersøgelseaf anlægsprojektet og de berørte omgivelser – miljøet.Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitetEt anlægsprojekt, hvis miljøpåvirkning er kortvarig, sjælden eller hvor miljøet hurtigtgenfinder sin oprindelige tilstand efter endt påvirkning, vil alt andet lige blive vurde-ret til at udgøre en væsentligt mindre påvirkningsgrad end et anlægsprojekt, hvismiljøpåvirkning enten er vedholdende eller hyppig, og hvor miljøpåvirkningen vil
51
udgøre en blivende ændring af det oprindelige miljø, uanset om anlægget eventueltsenere opgives.Som eksempler på reversibelt anlæg kan nævnes højspændingsledninger udførtsom luftledninger, hvor påvirkningen for så vidt angår det visuelle nok er varig, menhvor anlægget næppe vil være synligt i landskabet, efter det er nedtaget. Påvirknin-gen er reversibel.Luftledninger kan også give anledning til støj, som dog normalt kun vil optrædeunder særlige vejrforhold, og derfor med ringe hyppighed.Industri- og vejanlæg er derimod eksempler på anlæg, der normalt er irreversible pågrund af store faste anlæg og terrænændringer. Det vil sige anlæg som, uanset atanlægget senere fjernes, ikke vil føre til en umiddelbar tilbagevenden til det oprin-delige miljø.Støj og luftforureningen fra sådanne anlæg er derimod eksempler på reversibelpåvirkning.Anlægsprojekter, hvis miljøpåvirkninger skønnes at være vedvarende, hyppige ellerirreversible, kan afhængig af arten, dimensionerne og den konkrete beliggenhedvære væsentlige og dermed føre til VVM-pligt.
52
5 VVM-redegørelsen
VVM-redegørelsens indhold og scoping, § 7. Gennemgang af bekendtgørelsensbilag 4.VVM-redegørelsen skal altid indeholde de oplysninger, som ernævnt i bilag 4. Omfanget varierer efter karakteren af det konkreteanlægsprojekt og omgivelserneVVM-redegørelsen skal i relevant omfang forholde sig til de for-hold, der har været fremdraget i idéfasenBygherren skal give de oplysninger og foretage de undersøgelser,der er nødvendige for VVM-vurderingen.Kommunen skal stille relevante oplysninger til rådighed for byg-herren i det omfang kommunen er i besiddelse af sådanneKommunen eller miljøcentret er ansvarlig for indholdet af VVM-redegørelsen
En tidlig og sikker fastlæggelse af, hvad VVM-redegørelsen skal indeholde, er envigtig forudsætning for en hurtig og smidig VVM-procedure. Fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold kaldes også scoping eller scopingprocessen. VVM-redegørelsen skal indeholde en vurdering af anlægsprojektets virkninger på miljøet,og skal ledsage et forslag til kommuneplantillæg, som fastlægger rammer og ret-ningslinjer for det anmeldte anlæg.Se også check-skemaet for scoping i vejledningens BILAG B.Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte,sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende samt midlertidige såvelpositive som negative virkninger på miljøet.Ved miljøet forstås mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab,materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer.
53
Af bekendtgørelses bilag 4 fremgår nærmere, hvilke oplysninger redegørelsen skalindeholde. Oplysningerne skal omfatte både bygnings- og driftsfasen. Det betyder,at de særlige forhold, der vil gøre sig gældende under anlæggets etablering, ogsåskal beskrives.Desuden skal redegørelsen i relevant omfang forholde sig til de forhold, som harværet fremdraget af offentligheden i forbindelse med idéfasen.Redegørelsen skal dække anlæggets sandsynlige væsentlige virkninger, og dele afvurderingen må ikke udskydes til en senere beslutningsproces.I tilfælde, hvor en screening har resulteret i en afgørelse om VVM-pligt, vil de væ-sentlige miljøpåvirkninger, som screeningen har påvist, som udgangspunkt væremeget relevante at få undersøgt nærmere i VVM-redegørelsen. Andre forhold, der iscreeningen er vurderet til ikke at kunne påvirke miljøet væsentligt, vil omvendt oftekunne behandles i mere begrænset omfang.VVM-redegørelsen må gerne opdeles i et hovedbind med tilhørende bilag samt etselvstændigt ”ikke-teknisk resumé”, idet det kan være hensigtsmæssigt at anbringesærligt omfattende undersøgelser eller behandlingen af resultatet af idéfasen sombilag til redegørelsen.Oplysningerne om det påtænkte anlægsprojekt bør fremgå af bygherrens anmel-delse. Hvis de oplysninger, der fremgår af anmeldelsen, ikke er tilstrækkelige ellerer mangelfulde, skal bygherren anmodes om at levere de ønskede oplysninger.I det følgende vil bekendtgørelsens bilag 4 blive gengivet sammen med en uddy-bende forklaring på de enkelte punkter.
Beskrivelse af anlægsprojektetAnlæggets fysiske udformningOmfatter en beskrivelse af anlæggets bygningsmæssige udformning, herunderdimensioner, materialer, farver, bortledning af regnvand mm, samt eventuelle be-grundelser for den valgte udformning – tekniske eller æstetiske. Herunder evt. an-læg til håndtering af eksempelvis affald, spildevand og regnvand.
54
Anlæggets karakteristikaOmfatter en beskrivelse af de særlige forhold, som gør sig gældende for det på-tænkte anlægsprojekt. Det kan være bygningshøjder, der er produktionsteknisknødvendige eller afstande mellem anlæggets enkelte dele, som er teknisk begrun-det. Det kan også være lagre, der kræver specielle former for opbevaring ellerhåndtering.Herudover kan der være tale om særlige krav til den infrastruktur, som anlæggetforudsætter. Eksempelvis særlige krav til vejadgang, jernbane eller havn. Det kanogså være behov for særlige vandkvaliteter eller vandmængder eller særlige krav tilhåndtering af affald eller spildevand.Anlægget kan stille særlige krav til omgivelserne, idet det for eksempel kan væresærlig følsomt overfor påvirkninger udefra så som lys, støv, støj eller vibrationer.Anlæggets arealanvendelsesbehovOmfatter ikke blot de arealer, der er nødvendige for at etablere anlægget fysisk,men også behovet for frie arealer og behovet for særlige afstande til naboer.Endvidere er det et krav, at oplysningerne i det omfang det er muligt og relevanttillige angives på kort i en relevant målestok. Undertiden kan det være nødvendigtat angive anlægget på et oversigtskort, som muliggør en geografisk bestemmelseaf placeringen samt på et kort i et målestoksforhold passende til anlæggets omfang.Væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne. Dette punkt er primært knyt-tet til produktionsanlæg, men visse af elementerne vil også være relevante for for-skellige former for infrastruktur.I den forbindelse skal anføres typer og mængde af anvendte materialer, hvilketogså omfatter vand. Endvidere anføres oplysninger om, hvorvidt anlægget er etrisikoanlæg omfattet af risikobekendtgørelsen, og om der i øvrigt indgår risikofyldteproduktionsprocesser.Det skal desuden oplyses, hvilke miljøbelastende forhold anlægget forventes atgive anledning til.Skøn over typer og mængder af forventede reststoffer – herunder affald – samtemissioner, som kan indebære forurening af såvel grundvand som overfladevand,55
luft eller jord. Oplysninger om forventet støjbelastning af omgivelserne, om anlæg-get giver anledning til vibrationer, særlige lysforhold – som f.eks. kraftigt lys frabygninger eller udendørs arbejdsarealer, lugtgener, stor varmeafgivelse, hvad en-ten det er i form af kølevand eller direkte til omgivelserne i form af køletårne ellerved varmestråling i øvrigt.Andre væsentlige påvirkninger. Det skal desuden fremgå, om anlægget herudovergiver anledning til andre væsentlige påvirkninger af omgivelserne som for eksempelstråling.
AlternativerHensigten med at beskrive alternativer er dels at oplyse om de overvejelser, sombåde bygherre og myndigheder har foretaget om muligheden for andre løsnings-modeller, dels at give et referencegrundlag for vurdering af miljøpåvirkningerne.Første del af beskrivelsen af alternativer indeholder et krav til bygherren om at op-lyse, hvilke alternativer bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigstegrunde til valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Bygherren skaldesuden give en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placerin-ger, som herudover har været undersøgt.Næste del er et krav om at beskrive, hvilke alternativer myndighederne har fundetanledning til at undersøge. Myndigheden har ikke pligt til at undersøge samtligeforeslåede alternativer nærmere21.Redegørelsen skal i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har væretfremdraget af offentligheden i forbindelse med den indledende høring – idéfaseneller scopingfasen. Myndigheden er ikke forpligtet til at undersøge alle forhold isamme omfang, men kan vurdere, hvad der er relevant i sagen.Berørte myndigheder er myndigheder med en særlig kompetence, der er relevantfor det pågældende anlægsprojekt, og bemærkningerne må derfor formodes athave betydning for mulighederne for at gennemføre projektet. Emner eller forslag,som er rejst af berørte myndigheder, må derfor antages at være relevante at be-handle i VVM-redegørelsen.
21
NKN 03-33/101-012556
Endelig stilles der krav om at beskrive konsekvensen af, at kommunen eller miljø-centret ikke tillader det ansøgte – det såkaldte 0-alternativ. Konsekvensen vil somudgangspunkt være bygherrens svar på spørgsmålet om, hvad denne agter at gørehvis anlægsprojektet afslås.Sluttelig skal kommunen eller miljøcentret begrunde valget af alternativ under hen-syn til påvirkninger af miljøet.Efter Naturklagenævnets praksis, fx j.nr. 03-33/101-0125, skal alternativer, herun-der også de alternativer, der er foreslået under den forudgående offentlige debat,behandles mere eller mindre indgående. Det er tilstrækkeligt, at oversigten overalternativer giver offentligheden og politikerne en mulighed for at vurdere det øn-skede projekt i forhold til andre realistiske alternativer. Afgørende er, om der kansiges at være tilvejebragt det fornødne grundlag for en beslutning. Det kan såledesikke kræves, at der foretages en indgående belysning af (alle) andre alternativer.
Beskrivelse af omgivelserne og virkningerne på disseEn opfyldelse af indholdskravet til VVM-redegørelsen indebærer et tæt samarbejdemellem kommunen eller miljøcentret og bygherre. Kommunen eller miljøcentret måforventes at have et ganske omfattende kendskab til miljøets tilstand og kvalitetsamt de omgivelser, der kan tænkes at blive berørt i forbindelse med bygherrensanlægsprojekt. Disse oplysninger er kommunen eller miljøcentret og eventuelleandre myndigheder forpligtet til at stille til rådighed. Hvis kommunen eller miljø-centret skønner, at oplysningerne kvalitativt er utilstrækkelige til brug for VVM-vurderingen, kan bygherren pålægges at udbygge og ajourføre disse.Bygherren kan tillige pålægges at foretage undersøgelser af påvirkningernes kon-sekvenser for omgivelserne og dermed miljøet. Bygherrens miljøvurdering fritagerimidlertid ikke kommunen eller miljøcentret for at tage stilling til kvaliteten og rigtig-heden af de foretagne undersøgelser eller vurderinger.VVM-vurderingen skal indeholde overvejelser om såvel de direkte som indirektepåvirkninger. I den forbindelse skal også sekundære, kumulative, kort- og langsig-tede, vedvarende og midlertidige påvirkninger beskrives. I beskrivelsen skal ikkeblot indgå oplysninger om de negative miljøpåvirkninger, men også en beskrivelseaf miljømæssigt positive påvirkninger. Et anlæg til nyttiggørelse af affald kan foreksempel både have positive virkninger på miljøet ved at erstatte råstoffer, men
57
også negative i form af emissioner eller støj. Et anlæg kan også have en midlertidignegativ virkning i forbindelse med opførelsen, men en langsigtet positiv virkning.Miljøet eller omgivelserne, der skal i ndgå i beskrivelsen og VVM-vurderingen,omfatter:Befolkningen,det vil sige enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væ-sentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget.Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvisanlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber eller rekreativearealer.Fauna og flora.I forbindelse med beskrivelsen og vurderingen af påvirkningerneskal redegørelsen i særlig grad omhandle de akut truede, sårbare, sjældne ellerfredede arter. Det gælder særligt de arter, som Danmark internationalt har et sær-ligt ansvar for. Eksempelvis arter omfattet af habitatdirektivet. Specielt skal det vur-deres, om der er behov for en mere dybtgående vurdering i henhold til habitatdirek-tivets artikel 6. I givet fald vil resultatet af en sådan vurdering kunne indgå som bilagtil VVM-redegørelsen.Jord.Under beskrivelsen af dette punkt indgår risiko for jordforurening samt even-tuel viden om jordforurening, som kan blive påvirket ved at den forurenede jordflyttes, oprenses, påvirkes eller ændres som følge af anlæggets tilstedeværelse ogdermed medfører en miljøpåvirkning. Udover dette bør der også indgå en beskri-velse af jordbundens og undergrundens sammensætning for så vidt angår jord-bundsforholdenes evne til at kunne forhindre eller forsinke en eventuel forurening,som kunne tænkes at opstå som følge af anlæggets drift eller tilstedeværelsen afforurenende stoffer i produktionen.Vand,det vil sige både grundvand og overfladevand. I begge tilfælde er det vigtigtat beskrive miljømålene og vandkvaliteten samt vurdere, om anlægget vil kunnepåvirke disse og i givet fald, om anlægget vil udgøre en hindring for at nå de opstil-lede kvalitetsmål. I forbindelse med denne vurdering er det især vigtigt at forholdesig til de eventuelle kumulative effekter.Luft.Heri indgår, i det omfang det er muligt, en beskrivelse af luftens kvalitet i om-rådet samt en vurdering af hvilke miljømæssige konsekvenser, en overholdelse afde vejledende grænseværdier vil kunne få. Det er således ikke tilstrækkeligt blot atkonstatere, at anlægget vil overholde de vejledende grænseværdier. Også i dennesammenhæng spiller de kumulative effekter en væsentlig rolle.Klimatiske forholdomfatter såvel de helt lokale mikroklimatiske forhold, anlæg-gets CO2bidrag samt konsekvenserne af fremtidige klimaændringer, som for ek-sempel vandstandsstigninger. Ændringer af terræn og opførelse af store eller høje58
bygningsanlæg kan være årsag til lokale klimapåvirkninger, som kan påvirke an-vendelsen af naboarealer ganske væsentligt. Det er derfor vigtigt at inddrage nabo-arealernes anvendelse i vurderingen af de klimatiske forhold. Eksempelvis vil frugt-avl være uhyre påvirkelig af endog små ændringer af de lokale klimaforhold. Detgælder også i forbindelse med en forøget risiko for aflejring af store snemasser vedsnefygning på bygninger, der kommer i læ af nye høje bygningsanlæg22. Det kanogså være relevant at vurdere, om der er taget højde for vandstandsstigninger iforbindelse med et nyt anlæg.Transportskal også inddrages i vurderingen. Heri indgår en vurdering af forvente-de omfang af transporter til og fra anlægget og disses konsekvenser i form af kravtil infrastruktur og belastning af omgivelserne, blandt andet i form af støj, vibrationerog sikkerhed.Materielle goderomfatter vor arkitektoniske og arkæologiske kulturarv. Hertilkommer vor kulturarv i form af kirker, mindesmærker og andre menneskeskabteværdier. I vurderingen af et anlægsprojekts konsekvenser bør også indgå lokaleværdier, som set i regionalt eller nationalt perspektiv ikke har en beskyttelsesværdi.Det kan eksempelvis være forsamlingshuset eller den lokale skole.Landskabetog de landskabelige værdier indgår på forskellig led i forbindelse medvurderingen af et anlægsprojekts indvirkning på dette. Landskabet skal betragtesud fra den umiddelbare oplevelsesværdi forstået som det æstetiske landskab, land-skabets kulturværdi, dets rekreative værdi og dets geologiske værdi. Disse forskel-lige værdier skal alle tages i betragtning i forbindelse med miljøvurderingen. Hertilkommer en særlig vægt på muligheden for at færdes i landskabet, og om anlægs-projektet vil udgøre en hindring eller barriere for offentlighedens adgang til naturenog landskabet.Den indbyrdes sammenhæng.I det omfang disse faktorer og den vurderede på-virkning af faktorerne kan have en indbyrdes sammenhæng, skal dette fremgå afvurderingen, således at vurdering af anlægsprojektets miljøpåvirkning ses i en sam-let helhed og dermed vurderes og sluttelig beskrives ud fra en konkluderende hel-hedsbetragtning.Socioøkonomi.De afledte socioøkonomiske forhold som en mulig følge af miljø-påvirkningen skal beskrives. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først ogfremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sigegrundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på22
En undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har lavet af de 13
kollapsede tage i 2007, viser, at ældre huse og bygninger, der ligger i læ, er særligt sårbare, hvis detigen skulle begynde at sne og storme, som det gjorde i vinteren 2007.
59
indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Eteksempel herpå kunne være et anlæg, der indebærer sådanne terrænændringer, atden nærliggende frugtplantage i langt højere grad må forventes at blive ramt afnattefrost i forårsmånederne, hvorved dyrkningssikkerheden klart må forventes atblive forringet. Et andet eksempel kunne være forringelse af muligheden for at udle-je lejligheder i en ferieby eller pladser på en campingplads som følge af miljøpå-virkninger fra et nærliggende anlæg.
Anlæggets virkninger på miljøet som følge af forureningDette afsnit af VVM-redegørelsen skal supplere de tidligere beskrevne miljømæssi-ge konsekvenser ved især at fokusere på kort- og langsigtede virkninger på miljøetsom følge af anlæggets mulige forurening. Forureningen omfatter blandt andet defaktorer, der typisk reguleres i en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven ogsåledes indgår i kommunens eller miljøcentrets overvejelser i forbindelse medudarbejdelsen af et forslag til miljøgodkendelse. Vejledende grænseværdier ogkvalitetskrav m.v. vil normalt skulle lægges til grund for en vurdering af omfanget afpåvirkning som følge af forurening.Overflade- og grundv andssystemer.Dette punkt omfatter en beskrivelse af an-lægsprojektets virkninger på miljøet som følge af påvirkningen af overflade- oggrundvandssystemer. I forbindelse med beskrivelsen af påvirkningen bør der indgåen beskrivelse af vejledende grænseværdier og kvalitetsmål samt på basis heraf,hvorledes påvirkningen er beregnet med henblik på at kunne foretage en relevantvurdering.Det er ikke tilstrækkeligt blot at tilkendegive, at projektet vil overholde de vejledendegrænseværdier og ikke vil hindre de fastsatte mål.Luftforurening.Anlægsprojektets forventede luftforurening beskrives med ud-gangspunkt i Miljøstyrelsens luftvejledning. Beskrivelsen bør indeholde en angivel-se af, hvorledes luftforureningen er beregnet og hvilke vejledende grænseværdierkommunen eller miljøcentret har lagt til grund for vurderingen.Støjforholdene.Der bør tages udgangspunkt i de gældende vejledninger fra Miljø-styrelsen. Hvis det skulle vise sig nødvendigt at sammenholde støjpåvirkninger, derikke umiddelbart er sammenlignelige, skal begrænsningerne i de valgte bereg-ningsmetoder angives, og der skal indgå en beskrivelse, der indeholder en vurde-ring af den ændrede samlede støjpåvirkning som følge af anlægsprojektets eventu-60
elle etablering. Endelig, men nok så vigtigt, skal de relevante vejledende støjgræn-ser, der ligger til grund for kommunens eller miljøcentrets vurderinger, angives så-ledes, at læseren har mulighed for umiddelbart selv at foretage en tilsvarende vur-dering.Anvendelsen af naturlige råsto fferomfatter også behovet for procesvand, såvelsom andre former for vand.Emission af forurenende sto ffer, and re gen evirkninger sam t bortskaffelse afaffald.Andre genevirkninger omfatter bl.a. også vibrationer, lys, lugt og varmepå-virkninger.Bortskaffelse af affald omfatter også spildevand, samt affald til nyttiggørelse. Vedbeskrivelsen af spildevand vil en henvisning til, at dette håndteres af det kommuna-le rensningsanlæg, kun være tilstrækkelig, hvis det samtidig godtgøres, at detkommunale rensningsanlæg såvel med hensyn til kapacitet som teknologisk er istand til at modtage spildevandet og håndtere det på en miljømæssig acceptabelmåde, hvilket vil sige uden øget eller ændret forurening til følge.Hvis dette ikke er muligt, skal redegørelsen indeholde en nærmere beskrivelse af,hvordan spildevandet vil blive håndteret og de heraf forventede miljøpåvirkninger23.Tilsvarende gælder for affaldshåndteringen, hvor der skal være sikkerhed for enmiljømæssig forsvarlig løsning. Hvis dette ikke umiddelbart er muligt, skal miljøpå-virkningen beskrives nærmere. Det gælder både ved den forventede nyttiggørelseeller ved den forventede affaldsbehandling. En henvisning til, at affaldet vil blivehåndteret i henhold til affaldslovgivningen, vil ikke være tilstrækkelig præcist til atopfylde kravet til at redegøre for anlæggets miljømæssige påvirkninger, hvorimoden tilkendegivelse af at affaldet vil blive afhændet til den kommunale affaldsordning,og at kommunen har kapacitet til at håndtere såvel affaldstyperne som affalds-mængderne inden for godkendte eller lovligt eksisterende affaldsordninger, vil væreacceptabel.Metoder.De metoder, der har været anvendt til at forudberegne anlægsprojektetsmiljøpåvirkninger, skal beskrives. Sigtet er, at give læseren mulighed for at vurdere,
EU-kommissionen har i sin åbningsskrivelse af 21. marts 2005 påpeget, at vurderingen af de sandsyn-lige væsentlige virkninger af stigningen af vandforbruget og spildevandsudledningen ikke kunne udsky-des til en beslutningsproces på et senere tidspunkt end VVM-redegørelsen.
23
61
om de valgte beregningsmodeller er dækkende og tilstrækkeligt anerkendte til atvære hensigtsmæssige ved vurdering af miljøpåvirkningerne fra anlægsprojektet.
Foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutrali-sere de skadelige virkninger på miljøetDette afsnit af redegørelsen skal indeholde en nærmere beskrivelse af baggrundenfor de vilkår, der forventes at blive knyttet til den senere VVM-tilladelse. Afsnittetbør også redegøre for og begrunde valget af vilkår.I det omfang VVM-tilladelsen skal suppleres med eksempelvis en miljøgodkendelseeller måske helt erstattes af en miljøgodkendelse, omfatter beskrivelsen også ennærmere begrundelse for de vilkår, der indgår i denne supplerende tilladelse ellergodkendelse.VVM-tilladelsen m.v. er beskrevet i kapitel 8.
Ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysningerRedegørelsen skal ledsages af et ikke-teknisk resumé. Resuméet kan enten væreet kapitel i redegørelsen eller en selvstændig publikation. Resuméet kan også pla-ceres først i redegørelsen, som en resumerende indledning.Uanset valget af placering og udformning af resuméet er det vigtigt at fastholde, atder er tale om et resumé af VVM-redegørelsen og ikke en indledning til denne.Dermed også forstået, at resuméet først udarbejdes, når arbejdet med VVM-redegørelsen indholdsmæssigt er afsluttet.Sigtet med resuméet er at få fremstillet en kort konkluderende beskrivelse af an-lægsprojektet og de forventede påvirkninger af miljøet som følge af projektets gen-nemførelse. Beskrivelsen skal være i et uteknisk og let forståeligt sprog meget ger-ne suppleret med illustrative kort, tegninger og fotos, som kan bidrage til lettere atforstå anlægsprojektet og dets konsekvenser for omgivelserne og miljøet.
En oversig t over eventuelle ma ngler ved oplysningerne og vurde-ringen af miljøpåvirkningerneDet bør fremgå samlet af redegørelsen, hvor VVM-vurderingen bygger på utilstræk-kelige oplysninger, samt årsagen til at bedre oplysninger ikke er søgt fremskaffet.Det bør også fremgå, om vurderingen bygger på beregninger eller modeller, dervides at indebære fejlkilder, som kan have væsentlig betydning for forståelsen eller62
tolkningen af resultaterne. Ved væsentlig forstås i denne sammenhæng, at det kanhave betydning for de konklusioner, der på dette grundlag kan drages i vurderingenaf de miljømæssige konsekvenser.Mangler kan også opstå som følge af tidspunktet for dataindsamlingen. Dette gæl-der især data om et områdets flora og fauna, men også trafikale data kan væremeget påvirket af tidspunktet for indsamlingen.Hvis data er behæftet med kendte fejl, bør det fremgå af redegørelsen, således atoffentligheden og beslutningstagerne kan tage dette i betragtning i såvel høringsfa-sen som i forbindelse med den senere beslutning.
63
6 Kommuneplanretningslinjer
VVM-pligt og kommuneplanretningslinjer, planlovens §§ 11a, 11e, 11g, 11h og 11isamt bekendtgørelsens §§ 3, 8, 9 og 12.Kommunen eller miljøcentret må ikke meddele tilladelse til at påbegynde et VVM-pligtigt anlæg, § 9, stk. 1-4 før kommuneplanretningslinjerne for anlægsprojektet erendeligt vedtaget.Kommunalbestyrelsen eller miljøcentret fastsætter på grundlag af VVM-redegørelsen forslag til nye eller supplerende kommuneplanretningslinjer og even-tuelt nye eller yderligere rammebestemmelser for lokalplanlægningen.De begrænsninger, der lægges for et anlægs beliggenhed og udformning i de ende-ligt vedtagne kommuneplanretningslinjer, må kun fraviges i det omfang, der er taleom forhold af underordnet betydning. Såfremt større fravigelser er nødvendige, vildet kræve udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg med tilhørende redegørelse.Vilkår i tilladelser og godkendelser, kan ændres umiddelbart efter ønske fra bygher-ren, så længe ændringerne ligger indenfor rammerne af retningslinjerne i kommu-neplantillægget for anlægget. En ændret VVM-tilladelse skal offentliggøres medklagevejledning.Hvis et anlægsprojekt er VVM-pligtigt og i øvrigt vurderes at være i overensstem-melse med de gældende retningslinjer i kommuneplanen, skal kommunalbestyrel-sen eller miljøcentret snarest tilvejebringe et forslag til kommuneplantillæg medtilhørende VVM-redegørelse og derefter fremme sagen mest muligt, planlovens §11 g, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter planlovens §35 (landzonetilladelse) ikke vil kunne opnås.Hvis anlægget forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan, kan proceduren ogsagsbehandlingen fremmes ved samtidig offentliggørelse af forslaget til kommune-plantillæg og forslaget til lokalplan. Lokalplanforslaget kan ikke vedtages endeligt,før kommuneplanretningslinjerne og rammerne er endeligt vedtaget, og kommunenhar sikret sig at lokalplanforslaget kan bringes i overensstemmelse med kommune-planen uden fornyet offentlighedsfase, planlovens § 27. Lokalplanforslaget kanvedtages på samme kommunalbestyrelsesmøde som kommuneplanretningslinjerneog rammerne, men rækkefølgen skal naturligvis respekteres.
64
Hvis kommuneplantillægget medfører ændringer i kommuneplanens rammedel, erplanændringen omfattet aflov om miljøvurdering af planer og programmer.Proce-durerne kan koordineres med VVM-proceduren og de øvrige procedurer efter plan-loven. Se kapitel 10.Læs mere om kommuneplaner påBy- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.Kommunalbestyrelsen kan undlade at vedtage kommuneplanretningslinjer for etVVM-pligtigt anlægsprojekt. Beslutningen skal offentliggøres med begrundelse, § 8,stk. 2. Det kan for eksempel være nødvendigt, når anlægget vil medføre væsentligepåvirkninger på miljøet, som ikke kan afbødes eller afværges ved fastsættelse afpassende vilkår. Det samme vil være tilfældet, hvis kommuneplanretningslinjernefor det VVM-pligtige anlægsprojekt vil være i strid med den faktiske eller planlagteanvendelse af naboarealer.Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt udarbejde et eller flere alternativer til bygherrensprojektforslag, herunder til placeringen af anlægget. Det eller de alternative forslagskal ligesom bygherrens forslag og alternativer samt 0-alternativet indgå i og vurde-res i VVM-redegørelsen, der ledsager forslaget til kommuneplanretningslinjer, § 7samt bilag 4, punkt 2.Kommunalbestyrelsen må ikke ændre kommuneplanretningslinjer for et VVM-pligtigt anlæg, som er udstedt af miljøcentret, §§ 10 og 11. Miljøcentret skal dog,inden det udsteder kommuneplantillægget, udarbejde en sammenfattende redegø-relse efter udløbet af den offentlige høring og sende den til den eller de berørtekommunalbestyrelser, som får lejlighed til at udtale sig.PlansystemDKForslag til og endeligt vedtagne lokalplaner og kommuneplanrammer for lokalpla-ners indhold skal indberettes til det digitale planregister ifølge planlovens § 54 b ogcirkulære nr. 68 af 6. september 2006.
65
7 Offentlighed
Offentlighed i forbindelse med screening og VVM-pligt, planlovens kapitel 6 samtbekendtgørelsens §§ 3, 5, 6, 8 og 9.Offentlighedens inddragelse er et af hovedformålene med VVM-direktivet, somplanlovens VVM-regler bygger på.Det er således et krav, at resultatet af screeningen - det vil sige spørgsmålet om,hvorvidt et givet anlægsprojekt opført på bilag 2 er VVM-pligtigt eller ej - skal offent-liggøres. I tilfælde, hvor anlægget er VVM-pligtigt, kan denne offentliggørelse natur-ligt finde sted samtidig med indkaldelsen af ideer og forslag, altså ved den førsteinddragelse af offentligheden i planprocessen.En afgørelse om, at anlægsprojektet ikke er VVM-pligtigt, skal offentliggøres. Hvisbygherren er indforstået hermed, kan offentliggørelsen finde sted samtidig medoffentliggørelsen af andre nødvendige tilladelser og godkendelser for anlægget.Den offentlige bekendtgørelse skal indeholde en angivelse af, hvor der kan indhen-tes yderligere oplysninger, herunder en angivelse af hvor og hvornår oplysningerneer tilgængelige i elektronisk form. På anmodning skal kommunen eller miljøcentretgive borgeren en udskrift på papir.I øvrigt finder øvrig lovgivning om offentlighed og aktindsigt anvendelse, herunderde begrænsninger, der fremgår heraf:lov om aktindsigt i miljøoplysninger, lov omoffentlighed i forvaltningenog iforvaltningslovensamt bekendtgørelseom betalingfor aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, inden for Miljøministe-riets område,Offentlighedsreglerne i forbindelse med tilvejebringelsen af kommuneplanretnings-linjerne i forbindelse med VVM-pligten følger planlovens bestemmelser forkommuneplanerstilvejebringelse dog med to udvidelser.Således skal kommunen, hvis den beslutter ikke at ville vedtage de nødvendigekommuneplanretningslinjer endeligt, offentliggøre denne beslutning samt begrun-delsen for beslutningen.Beslutter kommunen at vedtage kommuneplanretningslinjerne endeligt, skal kom-munen offentliggøre denne beslutning. Det skal den allerede efter planlovens § 30,men i VVM-sager skal offentliggørelsen foruden selve beslutningen angive indhol-66
det af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til den, samt de vigtig-ste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for afgørelsen og om nød-vendigt en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger, som går ud på at undgå,begrænse og om muligt afbøde væsentlige negative virkninger på miljøet.En VVM-tilladelse efter VVM-bekendtgørelsen § 9 skal offentliggøres, samtidig medat den meddeles ansøgeren.Offentlighed ved VVM og miljøgodkendelseEt anlægsprojekt kan være omfattet af både VVM-bekendtgørelsen og af godken-delsesbekendtgørelsen i henhold til miljøbeskyttelsesloven, Begge regelsæt inde-holder bestemmelser om inddragelse af offentligheden inden der træffes endeligafgørelse.Kredsen af klageberettigede i henhold til planlovens VVM-regler kan være bredereend kredsen af klageberettigede i henhold til fx miljøbeskyttelsesloven. Det måderfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvordan en fælles annoncering vil kunnetilgodese offentliggørelsespligten. Dette kan få indflydelse på udformningen af an-noncen og valget af aviser.VVM-pligt og miljøgodkendelseVed VVM-pligt skal inddragelse af offentligheden koordineres, således at offentlig-gørelse af forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget ledsages af såvelVVM-redegørelse som forslag til miljøgodkendelse. Det fremgår af godkendelses-bekendtgørelsens §§ 10 og 11 samt VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2 samt §5, stk. 1.Screening og miljøgodkendelseFor screeningspligtige anlægsprojekter skal screeningsresultatet (ved ikke-VVM-pligt) offentliggøres samtidig med at afgørelsen meddeles bygherren.Annoncering af screeningsafgørelse og den endelige miljøgodkendelse kan foreta-ges samtidig, så de 4 ugers klagefrist til henholdsvis Naturklagenævnet og Miljø-klagenævnet løber parallelt.
67
8 VVM-tilladelsen
VVM-tilladelsens indhold og koordinering med andre tilladelser eller godkendelser,§§ 8 og 9. Bortfald og fornyelse af tilladelsen, planlovens § 56.Alle VVM-pligtige anlægsprojekter skal have en tilladelse baseret på en gennemførtVVM-procedure før projektet må påbegyndes. Tilladelsen kan erstattes helt ellerdelvis af en tilladelse efter råstoflovens § 7, en tilladelse efter vandforsyningslovens§ 18 eller en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 28 og 33. Det forudsæt-tes, at resultatet af den gennemførte VVM-procedure lægges til grund, når afgørel-sen træffes efter disse love. I afsnit 7.1 findes en nærmere beskrivelse af forholdetmellem VVM-tilladelser og andre tilladelser eller godkendelser.Ved VVM-pligt må VVM-tilladelsen eller anden tilladelse eller godkendelse, dergiver bygherren ret til at gennemføre projektet, ikke gives før VVM-proceduren erafsluttet, og kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget eller miljøcentret udstedtde nødvendige kommuneplanretningslinjer for anlægget.De VVM-pligtige eller screeningspligtige anlægsprojekter vil ofte samtidig væreomfattet af krav om andre typer af tilladelser før påbegyndelsen af projektet, foreksempel en byggetilladelse. En sådan tilladelse vil i så tilfælde ikke kunne udnyt-tes før der er gennemført den fornødne screening eller VVM24. For at opnå enrigtig, hurtig og smidig sagsbehandling er det derfor nødvendigt at identificere sa-gerne tidligt med henblik på at koordinere processerne og genbruge oplysninger,hvor det er praktisk muligt.En VVM-tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at den ermeddelt, planlovens § 56, stk. 1. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom, som nuville kræve tilladelse efter planloven, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i3 på hinanden følgende år. Det gælder blandt andet retten til at udnytte en ejendompå en måde, som nu er omfattet af VVM-reglerne. Sagen skal i så fald behandlessom et nyt anlæg, hvilket betyder at anlægsprojektet skal anmeldes efter § 2, og atder, hvis anlægsprojektet er VVM-pligtigt, også skal meddeles en VVM-tilladelse.Se for eksempelNaturklagenævnets afgørelse i NKO 356, maj 2005.Fornyelse af en VVM-tilladelse kan baseres på en tidligere udarbejdet VVM-redegørelse for det konkrete anlægsprojekt i det omfang plangrundlaget fortsat er
Bygningsreglementet i henhold til byggeloven (lbk nr. 805 af 9. oktober 1995) indeholder tilsvarendebestemmelser om, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele byggetilladelse før der er meddelt nød-vendig tilladelse efter anden lovgivning til det ansøgte.
24
68
gældende og redegørelsen fortsat er dækkende, herunder at offentligheden medjævne mellemrum er blevet gjort opmærksom på kommuneplantillæggets fortsatteeksistens gennem de løbende revisioner af kommuneplanen.VVM-reglerne giver begrænsede muligheder for at meddele tidsbegrænsede tilla-delser uden forudgående VVM til anlægsprojekter, der ellers er omfattet af bilag 1.Der kan kun meddeles midlertidige tilladelser for op til 2 år i alt til anlægsprojektomfattet af bilag 1 til udvikling eller afprøvning af nye metoder eller produkter. Denmidlertidige tilladelse forudsætter, at anlægget screenes. Videreførelse ud over 2 årvil medføre VVM-pligt og krav om en VVM-tilladelse.En VVM-tilladelse skal offentliggøres med klagevejledning, samtidig med at denmeddeles ansøgeren, § 9, stk. 3.
VilkårI forbindelse med VVM-tilladelsen skal der stilles de vilkår, som er nødvendige forat fjerne eller reducere de væsentlige virkninger på miljøet, som anlægget giveranledning til, og som er påvist i VVM-redegørelsen.VVM-tilladelsen skal indeholde de nødvendige vilkår for etableringen og undertidendriften af anlægget. Endvidere bør VVM-tilladelsen indeholde relevante vilkår – i detomfang det er muligt - vedrørende ophør. For eksempel om fjernelse af anlæg, derikke længere er i brug. Fastsættelse af vilkår må bero på en konkret vurdering i detenkelte tilfælde. I øvrigt gælder de sædvanlige betingelser for vilkårsfastsættelse,herunder at der skal være et rimeligt forhold mellem vilkår og tilladelse - proportio-nalitet. Ved fastsættelse af vilkår, skal kommunen eller miljøcentret overveje, hvor-dan der kan føres tilsyn med overholdelsen og muligheden for håndhævelse25.I VVM-tilladelsen kan der ikke fastsættes vilkår, der forpligter andre anlæg, der ikkeer omfattet af VVM-proceduren for det konkrete anlægsprojekt, uanset at disseandre anlæg indgår i vurderingen af den kumulative effekt som en del af det omgi-vende miljø. For eksempel kan der i en VVM-tilladelse til et bestemt anlægsprojektikke stilles vilkår om, at andre anlæg etableres, ændres eller fjernes som forudsæt-
Vejledning nr. 9392 af 1. maj 2007om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggelo-venVejledningen er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen
25
69
ning for anlægget. I det omfang det er nødvendigt for at virkeliggøre det ønskedeanlægsprojekt, må dette effektivt sikres på anden vis inden tilladelsen meddeles.Da tilladelsen efter § 9 er hjemlet i planloven, vil den især være egnet til at hånd-hæve vilkår om placering, udformning og indretning, hvorimod egentlige driftsvilkårbedst kan håndhæves i en eventuel miljøgodkendelse. Efter miljøbeskyttelseslo-vens § 34 skal der i miljøgodkendelsen fastsættes vilkår for listevirksomhedensetablering og drift, herunder den kontrol som den for virksomheden ansvarlige selvskal foretage. For anlægsprojekt for deponering af affald skal der tillige fastsættesvilkår om nedlukning og efterbehandling.Kommunen eller miljøcentret skal undlade at give tilladelse til etablering, ændringeller udvidelse af et anlæg, hvis den vurderer, at anlægget vil kunne medføre væ-sentlige konsekvenser, der ikke er forenelige med de planlægningsmæssige ogmiljømæssige hensyn. Dette gælder også, hvis kommunen eller miljøcentret ikkekan stille vilkår, som er nødvendige for at opnå en miljømæssig forsvarlig drift - ellerikke finder at kunne håndhæve vilkårene.
Andre tilladelserKrav om tilladelse eller godkendelse efter anden lovgivning til et anlægsprojektomfattet af VVM-bekendtgørelsen kan som nævnt medføre, at der skal gennemfø-res en screening eller en VVM-procedure forud for meddelelse af denne tilladelse.Det gælder eksempelvis for anlægsprojekter, der skal have en miljøgodkendelseefter miljøbeskyttelsesloven, når anlægget samtidig er omfattet af bekendtgørel-sens bilag 1 eller bilag 2.
VVM-tilladelse
Miljøgodkendelse
Figuren viser miljøgodkendelsen som en del af VVM-tilladelsen
70
Gennemførelse af en VVM-procedure forud for en ny miljøgodkendelse vil værenødvendig, hvis der ikke tidligere har været gennemført en VVM-procedure, derfortsat er dækkende for det pågældende anlægsprojekt, hvortil der skal gives nytilladelse eller (miljø-) godkendelse, og kun når der er mulighed for at fastsætte nyekrav og vilkår i den pågældende tilladelse eller godkendelse.Det skal i den forbindelse bemærkes, at en ikke-tidsbegrænset godkendelse, fx enmiljøgodkendelse, der er meddelt inden anlægget blev omfattet af VVM-bestemmelserne, fortsat kan være gyldig, uden at der på noget tidspunkt er gen-nemført en VVM. Godkendelsen vil i så fald omfatte de aktiviteter, der oprindeligtvar omfattet.Senere ændring eller udvidelse af anlægget omfattet af bilag 1 eller bilag 2 vil med-føre, at VVM-bestemmelserne kommer i anvendelse for selve ændringen eller udvi-delsen.For så vidt angår andre nødvendige godkendelser og tilladelser, som fx en råstoftil-ladelse, er der ikke krav om at disse offentliggøres som forslag samtidig med kom-muneplantillægget, men reglerne er ikke til hinder for en sådan offentliggørelse afgodkendelses- og tilladelsesforslag.En tilladelse eller godkendelse efter anden lovgivning kan offentliggøres samtidigmed offentliggørelse af en screeningsafgørelse om ikke-VVM-pligt.
RåstoftilladelseRåstoffer til bygge- og anlægsformål m.v., som fx sand, grus, sten, ler, kalk og tørv,er omfattet afråstoflovenog af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 19 og 20,samt bilag 2 punkt 2 a. En tilladelse efter § 7 i råstofloven erstatter VVM-tilladelsenfuldt ud. Råstoftilladelsen for en VVM-pligtig råstofindvinding må dog tidligst gives,når der er gennemført en VVM og vedtaget kommuneplanretningslinjer for anlæg-get.
Vandforsyningslovens § 18Vandforsyningstilladelser er omfattet af vandforsyningsloven og af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 11, bilag 2, punkt 2 c eller bilag 2, punkt 11 j og l.VVM-tilladelsen erstattes af en tilladelse efter vandforsyningslovens § 18 for så vidtangår de forhold, som denne tilladelse regulerer. Tilladelsen må dog tidligst gives,når der er gennemført en VVM og endeligt vedtaget kommuneplanretningslinjer for
71
anlægget. Forhold, som ikke kan reguleres af tilladelsen efter vandforsyningslovens§ 18, reguleres af VVM-tilladelsen.
MiljøgodkendelseAnlæg omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 må ikke anlægges eller påbe-gyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke ud-vides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn tilaffaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidel-sen eller ændringen er godkendt.Disse listevirksomheder er næsten altid omfattet af VVM-reglerne. Anlægsprojekter,der er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2, må under ingen omstæn-digheder påbegyndes, før kommunen eller miljøcentret skriftligt enten har meddelt,at anlægget ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt (screeningsafgørelse),eller efter en afsluttet VVM-procedure har meddelt VVM-tilladelse til at påbegyndeanlægget, § 2, stk. 3. Det gælder uanset, at kommunen eller miljøcentret efter mil-jøbeskyttelsesloven ville kunne tillade, at bygge- og anlægsarbejder påbegyndes,før det er godkendt, hvis det anlægges i overensstemmelse med en lokalplan ellerbyplanvedtægt.VVM-myndigheden skal være opmærksom på, at andre forhold, end de der regule-res af miljøbeskyttelsesloven, også har betydning for miljøet efter det brede miljø-begreb, og at disse forhold kan udløse krav om VVM-screening eller VVM-pligt,selvom ændringen ikke udløser godkendelsespligt efter miljøbeskyttelsesloven. Detvil særligt være en ændret placering eller udformning af anlægget.Udkast til miljøgodkendelse skal efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser (god-kendelsesbekendtgørelsens § 11) fremlægges samtidig med offentliggørelse afforslaget til kommuneplantillæg. Dette krav om samtidighed skal sikre en hensigts-mæssig sagsbehandling for såvel kommunen eller miljøcentret som bygherren, idetdet herved sikres at VVM-redegørelsen omfatter hele det anmeldte anlægsprojekt,men erstattes af udkast til miljøgodkendelse for så vidt angår de forhold, som miljø-godkendelsen kan regulere. Herved sikres, at offentligheden får information omkarakteren af den afgørelse, kommunen eller miljøcentret forventer at træffe. For-hold, der ikke kan reguleres af miljøgodkendelsen, skal reguleres af VVM-tilladelsen.
72
En miljøgodkendelse efter § 33 erstatter fuldt ud VVM-tilladelsen, hvis anlæggetligger inden for et område, der på forhånd er lokalplanlagt, i det omfang anlæggetkan etableres indenfor rammerne af den gældende lokalplan. Det hænger sammenmed, at der i forbindelse med lokalplanprocessen er foretaget en vurdering af, hvil-ke anlægstyper lokalplanen sætter rammer for, og at offentligheden har været ind-draget i processen. Miljøgodkendelsen må dog tidligst gives, når der på grundlag afen VVM foreligger endeligt vedtagne kommuneplanretningslinjer for det pågælden-de anlægsprojekt, eller når miljøcentret har udstedt kommuneplanretningslinjer foranlægget.Som hovedregel udløser et påbud efter § 41 eller § 41a i miljøbeskyttelseslovenikke krav om VVM-vurdering eller screening. Tilsvarende udløser en revurderingefter § 41a eller § 41b i miljøbeskyttelsesloven ikke i sig selv krav om VVM-vurdering eller screening. En afgørelse om, at der ikke er grundlag for at stille nyekrav til virksomheden, betragtes ikke som en godkendelse omfattet af VVM-reglerne.En ændring af anlægget, der affødes af påbud eller revurdering, kan dog på grund-lag af selve ændringen være omfattet af VVM-reglerne.
RisikobekendtgørelsenÆndringer irisikobekendtgørelsens26stofklassifikationer kan betyde, at et anlægs-projekt – eller dele heraf - bliver omfattet af risikobekendtgørelsen eller skifter frarisikobekendtgørelsens kolonne 2 til kolonne 3. Det medfører, at der skal udarbej-des et nyt risikodokument, som indgår i grundlaget for en ny miljøgodkendelse afanlægget. Meddelelse af påbud efter miljøbeskyttelsesloven fører ikke i sig selv til,at sagen bliver omfattet af VVM-reglerne.Anlæg omfattet af risikobekendtgørelsens kolonne 3 er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, og anlæg af risikobekendtgørelsens kolonne 2 er omfat-tet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2. Hvis der derfor skal meddeles en ny miljø-godkendelse på baggrund af risikovurderingen, vil godkendelsen være omfattet afVVM-bekendtgørelsens krav om VVM-vurdering og/eller screening, idet godkendel-sen er en forudsætning for forsat drift og giver mulighed for at fastsætte nye vilkårfor driften, herunder til anlæggets produktion og indretning27.
26
Bekendtgørelse nr. 1666 af 14/12/2006 (Risikobekendtgørelsen)NKN-33-01693 om VVM-pligt for APM Terminals Aahus
27
73
En af fordelene ved udarbejdelse af en VVM-vurdering for et risikoanlæg er, at det ikommuneplantillægget vil være muligt at sætte retningslinjer for den fremtidige are-alanvendelse af de omkringliggende arealer – såkaldte sikkerhedszoner. Det erbygherrens ansvar at sikre, at sikkerhedszonerne kan udlægges uden at forhindrehidtidig lovlig brug af disse arealer. Det kan undertiden forudsætte, at bygherrenopkøber de nødvendige arealer.
74
9 Klageregler
Klagebestemmelser, planlovens kapitel 14.Der kan klages over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens eller miljø-centrets øvrige afgørelser af VVM-sagerne, planlovens § 58, stk.1, nr. 4 og 5. Detvil sige spørgsmål om overholdelse af planlovens og VVM-bekendtgørelsens be-stemmelser i forbindelse med VVM-sagens behandling.Eksempler på retlige spørgsmål:•afgørelsen af om et anlæg er screeningspligtigt (bilag 2, punkt 14),•om et anlæg er VVM-pligtigt (screeningen)•grundlaget for screeningsafgørelsen samt•afgørelser der træffes under tilvejebringelsen af kommuneplanretningslinjerfor anlægget herunder procedureregler•indholdskrav til VVM-redegørelsen.VVM-tilladelser vil kunne påklages til fuld prøvelse. Det vil sige, at der kan klagesover VVM-tilladelsen med tilhørende vilkår, planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Klagen ersåledes ikke begrænset til retlige spørgsmål, men kan også omfatte kommunalbe-styrelsens eller miljøcentrets skøn af om der bør meddeles VVM-tilladelse og VVM-tilladelsens vilkår.Klage skal for at blive behandlet af Naturklagenævnet være indgivet skriftligt inden4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Det betyder, at den skal være indgået i kla-genævnet inden for 4 uger inden kontortids ophør. Elektronisk fremsendelse herun-der telefax anses for at opfylde kravet om skriftlighed efter planlovens § 60, stk. 1.28Klagefristen regnes fra den offentlige bekendtgørelse af afgørelsen. I tilfælde, hvoren afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnesfristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klage-fristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgendehverdag, planlovens § 60.Klagen skal indgives til Naturklagenævnet, § 58, stk. 2, 2. pkt. Rettidig klage efter §58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5 (VVM) har ikke opsættende virkning, men Naturklagenævnetkan bestemme, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, samt atet iværksat bygge- og anlægsarbejde skal standses, § 60, stk. 3.
28
NKO 352, april 2005.
75
Klageberettiget er i henhold til planlovens § 59 miljøministeren og enhver med enretlig interesse i sagens udfald samt en nationalparkfond oprettet efter lov om nati-onalparker. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisatio-ner, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen afvæsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Foreningen eller organisa-tionen skal kunne dokumentere dens formål ved vedtægter eller love, og repræsen-tere mindst 100 medlemmer.Det er Naturklagenævnet, der afgør spørgsmålet om klageberettigelse og klagefri-stens overholdelse. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden ad-ministrativ myndighed.Der skal gives klagevejledning i afgørelser efter planloven, herunder afgørelservedrørende VVM. For eksempel screeningsafgørelsen, offentliggørelse af endeligtvedtagne kommuneplantillæg og VVM-tilladelsen. Klagevejledningen skal indeholdeoplysninger om, hvem der kan klage, om der er opsættende virkning, at klagen skalindgives skriftligt, klageinstans, gebyr, hvem klagen skal sendes til og om klagefri-stens længde.I sager, hvor der kun kan klages over retlige spørgsmål, § 58, stk.1, nr. 4 og 5, skaldette også oplyses i klagevejledningen. Klagevejledningen skal endvidere oplyseom søgsmålsfristen i planlovens § 62, stk. 1, forvaltningslovens § 26.Eksempel på klagevejledning:”De kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 3.Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15,1360 København K, eller e-mail:[email protected].Klagen skal være modtaget af Na-turklagenævnet inden 4 uger, efter at De har modtaget afgørelsen.Klagen har ikke opsættende virkning, men Naturklagenævnet kan bestemme, at enmeddelt tilladelse ikke må udnyttes samt at et iværksat bygge- og anlægsarbejdeskal standses.Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af Deres klage, at De ind-betaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af Deres klage sende Demen opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen afklagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på76
14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findespå Naturklagenævnets hjemmesidewww.nkn.dk.Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvis medhold i Deres klage.Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder,efter at de har modtaget afgørelsen”.Fra Naturklagenævnets praksis kan nævnes:NKO 73, juni 1999: "Korrekt klagevejledning er en betingelse for, at klagefristen efter planlo-vens § 60 begynder at løbe”.NKO 352, april 2005: ”Naturklagenævnet (har) i hidtidig praksis … antaget, at klagefristen irelation til en klageberettiget, der har krav på at modtage særskilt underretning om afgørel-sen, ikke begynder at løbe, før den pågældende har modtaget underretningen eller på andenvis fået kendskab til afgørelsen. Det gælder, selv om en underretning sker senere end denoffentlige bekendtgørelse”.NKO 211, juli 2000: ”..en bygherre har en beskyttelsesværdig retlig interesse i en beslutningom, at anlægget udløser VVM-pligt. Bygherren vil derfor kunne klage over en sådan afgørel-se. Tredjemand har derimod som udgangspunkt ikke en beskyttelsesværdig interesse i atkunne forhindre udarbejdelse af et VVM-tillæg.”
77
10 Lovliggørelse og straf
Manglende anmeldelse og påbegyndelse, før der er truffet afgørelse, § 13. Ulovligeforhold og påbud, planlovens kapitel 15.Det er strafbart at undlade at indgive skriftlig anmeldelse til kommunen eller at på-begynde et anmeldt anlægsprojekt, før kommunen eller miljøcentret har truffet af-gørelse i henhold til § 2, stk. 3, og i tilfælde af VVM-pligt, at der er opnået en VVM-tilladelse, jf. § 9.I planlovens kapitel 15 findes bestemmelser om lovliggørelse og straf, der ogsågælder for ejendomme, hvor der er opført et anlæg omfattet af VVM-bestemmelserne. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom atberigtige et ulovligt forhold. Kommunen eller miljøcentret kan endvidere lade påbudom berigtigelse af et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen, planlovens § 63.Læs også om håndhævelse iVejledning om håndhævelse af naturbeskyttelseslo-ven, planloven og byggeloven, maj 200729.
Vejledning nr. 9392 af 1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggelo-ven. Vejledningen er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.
29
78
11 Forhold til vurdering efter anden lovgivning
Forholdet til miljøvurdering af planer og programmer og til konsekvensvurderingenefter habitatbekendtgørelsen. Koordinering af vurderingerne.
Miljøvurdering af planer og programmerEn anmeldelse af et konkret anlægsprojekt kan betyde, at der samtidig med VVM-processen skal gennemføres en miljøvurdering af den nødvendige planændringefterlov om miljøvurdering af planer og programmer.Det er tilfældet, når det kom-muneplantillæg, som skal vedtages som forudsætning for at kunne meddele enVVM-tilladelse, bryder med kommuneplanens rammer.Miljøvurderingsprocessen for planer og programmer ligner på mange måder VVM-processen, og miljøbegrebet er stort set det samme. Forskellene ligger blandt andeti, at miljøvurdering af planer og programmer foretages normalt på et tidligere tids-punkt og på et mere overordnet niveau end for et konkret anlægsprojekt. Det erobligatorisk at gennemføre en indledende høring af berørte myndigheder om ind-holdet i miljøvurderingen. Der skal endvidere udarbejdes et overvågningsprogramfor planen eller programmet, samt afslutningsvis en sammenfattende redegørelse.Miljøvurderingen af planer og programmer påhviler den planlæggende myndighedfuldt ud, mens VVM-vurderingen stiller krav til bygherren om levering af oplysningerog undersøgelser.Det vil derfor være hensigtsmæssigt at tilrettelægge processerne for de to vurderin-ger parallelt og så vidt muligt genanvende de oplysninger, der tilvejebringes. Deobligatoriske høringer bør koordineres, således at offentligheden og andre myndig-heder har mulighed for at forholde sig til de to vurderinger samtidig.Der henvises i øvrigt tilVejledning om miljøvurdering af planer og programmerogden tilhørendeeksempelsamling,som findes påBy- og Landskabsstyrelsenshjemmeside under miljøkonsekvensvurderinger.
Habitatvurdering og strengt beskyttede arterVVM-bekendtgørelsens anmeldelsespligt gælder parallelt med anmeldelsesordnin-gerne på naturbeskyttelsesområdet efter habitatbekendtgørelsen. Det vil for ek-sempel ofte være aktuelt for anlægsprojekter inden for skovbrug og akvakultur,vandforsyningsboringer eller anlægsprojekter til opstuvning af vand, samt ikkemindst strækningsanlæg. Andre anlægstyper i VVM-bekendtgørelsen vil naturligvisogså kunne være omfattet.79
Myndighederne må ifølge habitatbekendtgørelsen ikke gennemføre planer, projek-ter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Derfor er myndighederne forpligtet til at vur-dere konsekvenserne af projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område.Se ogsålov om naturbeskyttelse og By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside om Natura2000,hvor der blandt andet findes link til bekendtgørelsen,anmeldeordning forNatura 2000,gældende vejledninger ogudkast til ny habitatvejledning.Hvis det allerede af konsekvensvurderingen i medfør af habitatreglerne fremgår, atet anlægsprojekt vil kunne skade et Natura 2000-område, eller der er tvivl herom,vil der ikke kunne tilvejebringes et kommuneplantillæg og meddeles VVM-tilladelsetil anlægget med mindre der kan stilles vilkår, der effektivt afværger påvirkningen.Anlægsprojekter, der kan påvirke et Natura 2000-område således, at det forudsæt-ter udarbejdelse af en konsekvensvurdering i henhold til fugle- og habitatdirektivet,må antages at påvirke miljøet væsentligt, og de vil derfor altid være VVM-pligtige.Selv mindre påvirkninger kan - efter en konkret vurdering - udløse krav om udarbej-delse af VVM-redegørelse om blandt andet projektets konsekvenser for det interna-tionale beskyttelsesområde30.Habitatbekendtgørelsen indeholder også regler om streng beskyttelse af særligearter både i og udenfor Natura 2000-områder, det vil sige de såkaldte bilag IV-arter(flere padder, markfirben, odder, hasselmus, flagermus m.fl.). Et anlægsprojekt måikke medføre, at disse arters yngle- eller rasteområder bliver beskadiget. Habitat-bekendtgørelsen pålægger myndighederne at sikre sig, at der ikke gives tilladelsereller vedtages planer, der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområderne.For projekter, hvor der kræves både en vurdering efter VVM-bekendtgørelsen og enforeløbig vurdering og om nødvendigt en konsekvensvurdering efter Habitatbe-kendtgørelsen, vil VVM-vurderingen i praksis være tilstrækkelig til at opfylde kravetom konsekvensvurdering, når der er foretaget en konkret vurdering i forhold til Na-tura 2000-områdets bevaringsmålsætning. De to miljøvurderinger kan altså integre-res i VVM-redegørelsen. Vurderingen af projektets virkninger på området skalfremgå af redegørelsen. Det er i den forbindelse habitatreglernes vurdering omvæsentlighed, der skal lægges til grund, ved afgørelsen af om der skal gives tilla-delse. I den tilladelse, der skal gives efter VVM-reglerne, fastsættes de nødvendige
80
vilkår til sikring af, at projektet ikke kan skade Natura 2000-området eller beskyttedearter.Der er ikke hjemmel i VVM-bekendtgørelsen til at meddele afslag alene på bag-grund af en screening, da en screening kun kan føre til en afgørelse om, at anlæg-get enten må antages at kunne påvirke eller ikke at kunne påvirke miljøet væsent-ligt, og om der på den baggrund skal gennemføres en VVM-vurdering. Det hængersammen med, at en screening efter VVM-bekendtgørelsen ikke har karakter af entilbundsgående undersøgelse, og en VVM-vurdering kan derfor være nødvendig forat få undersøgt nærmere, om der er mulighed for, at anlægget kan realiseres udenat skade yngle- eller rasteområdet for den eller de strengt beskyttede arter, for ek-sempel ved etablering af egnede afværgeforanstaltninger og fastsættelse af vilkårtil driften.Kommunen eller miljøcentret behøver ikke vedtage og offentliggøre et tilvejebragtudkast til forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, hvis deter åbenbart, at endelig vedtagelse vil være i strid med habitatreglerne, og en tilla-delse således ikke vil kunne meddeles.Myndighederne må efter habitatbekendtgørelsen ikke vedtage en plan eller god-kende et anlægsprojekt endeligt, hvis planen eller projektet skader et Natura 2000-område eller beskyttede arter efter Habitatdirektivets bilag IV.
81
12 Anlægstyperne
Gennemgang af anlægstyperne på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2.Anlægstyperne i bilag 1 og 2 er beskrevet med tærskelværdier og/eller definitioner.VVM-reglerne gælder kun for disse anlægstyper, men ved afgørelsen af om et an-læg findes på et af bilagene, må der ifølge retspraksis ikke anlægges en snæverfortolkning.Anlægstyper på bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige. Anlæg på bilag 1, der ikkeopfylder tærskelværdien eller definitionen, vil normalt være omfattet af bilag 2, somer bredere defineret. Forskellen mellem de to bilag er, at anlæg på bilag 2 skalscreenes med henblik på at afgøre, om der må antages at kunne være en væsent-lig miljøpåvirkning. Anlæg på bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige, og screening erderfor ikke relevant.Mange anlægstyper på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2 er samtidig omfattet afanden lovgivning. Det gælder miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandforsy-ningsloven og skovloven – blot for at nævne nogle eksempler. Det kan bidrage tilfortolkningen af, hvad der skal forstås ved en af anlægstyperne i VVM-bekendtgørelsen. VVM-reglerne har imidlertid et bredere formål end de fleste andrelove. Det betyder, at afgrænsningen af om et anlæg er omfattet af bilag 1 eller bilag2 ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med definitionen i anden lovgivning.Anlægstyperne har blandt andet betydning i forhold til miljøgodkendelser efter mil-jøbeskyttelseslovens § 33, hvor anlæg der er mærket med ”s” i godkendelsesbe-kendtgørelsen, skal behandles i de statslige miljøcentre i Roskilde, Odense ellerÅrhus. VVM-kompetencen følger godkendelseskompetencen.Det er nødvendigt at vurdere den konkrete anmeldelse efter både miljøbeskyttel-seslovens og VVM-bekendtgørelsens bestemmelser for at kunne afgøre, om sagenskal behandles i kommunen eller i det statslige miljøcenter. Hvis der kan være tvivlom dette, må kommunen i første omgang tage kontakt med det relevante miljøcen-ter. Miljøklagenævnet har kompetence til at træffe administrativ afgørelse om, hvormiljøgodkendelsen skal behandles.Herunder vil nogle af anlægstyperne i VVM-bekendtgørelsen blive gennemgået,idet der indsættes relevante fortolkningsbidrag. For nogle af anlægstyperne findesfortolkningsbidrag i anden relevant lovgivning, direktiver og konventioner, og i rets-praksis fra danske domstole, Naturklagenævnet og EF-domstolen. Desuden an82
vendes EU-kommissionens fortolkning af definitioner på visse anlægstyper på di-rektivets bilag I og II:”Interpretation of definitions of certain project categories ofannex I and II of the EIA Directive (2008-022).Disse fortolkningsbidrag indgår ibeskrivelsen af de enkelte anlægstyper i dette kapitel. Der findes endvidere henvis-ninger og link til andre relevante love, bekendtgørelser og vejledninger, som dogikke altid kan anvendes direkte i fortolkningen af, om et givet anlæg er omfattet.
Anlæg på bekendtgørelsens bilag 1 med kommentarerBilag 1 omfatter de anlægstyper, der er altid skal VVM-vurderes og have en VVM-tilladelse, før anlægsprojektet må igangsættes. Det gælder også for alle ændringerog udvidelser, der overskrider en eventuel fastsat tærskelværdi samt for visse an-dre ændringer og udvidelser af anlæg på bilag 1. Læs mere i kapitel 3 om ændrin-ger og udvidelser, herunder for de anlægstyper, hvor der ikke er fastsat en tærskel-værdi.En begrænset undtagelse gælder for anlæg, som udelukkende eller hovedsageligtjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, når anlægget ikkeskal anvendes i mere end 2 år. Disse anlægstyper, kan indledningsvis screenes påsamme måde som et anlæg i bilag 2. Hvis screeningen viser, at anlægget må anta-ges at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der gennemføres en VVM-vurdering, jf. § 3, stk. 3. Hvis et sådant anlæg skal anvendes i mere end 2 år, skalder gennemføres en VVM-vurdering, på samme måde som for øvrige anlæg påbilag 1.1. Råolieraffinaderier (undtagen vir ksomheder, der udelukkende frem stillersmøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning afmindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.2 a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelsepå mindst 120 MWFyringsanlæg defineres i direktiv 2001/80/EF (Large Combustion Plants Directive)som ethvert teknisk anlæg, i hvilket brændstoffer bliver oxideret med henblik på atudnytte den derved producerede varme.Bemærk, at undtagelserne nævnt i artikel 2, stk. 7, i direktiv 2001/80/EF for vissetyper kraftværker ikke gælder for så vidt angår VVM-direktivet. Det betyder, at an-83
lægstyperne er omfattet af bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen med obligatorisk VVM,selv om de er undtaget i direktivet om store fyringsanlæg.Artikel 2, 7 "fyringsanlæg": teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på an-vendelse af den således frembragte varme.Dette direktiv omfatter kun fyringsanlæg, der er bestemt til energiproduktion med undtagelseaf sådanne, der direkte anvender forbrændingsprodukter i fabrikationsprocessen. Dette di-rektiv finder især ikke anvendelse på følgende fyringsanlæg(men er altså ikke undtaget fraVVM-pligten - se bemærkningen ovenfor, red.):a) anlæg, hvor forbrændingsprodukterne anvendes til direkte opvarmning, tørring eller en-hver anden behandling af genstande eller materialer, som f.eks. opvarmningsovne eller var-mebehandlingsovneb) efterforbrændingsanlæg, dvs. teknisk udstyr, som er bestemt til at rense røggassen vedforbrænding, og som ikke drives som uafhængigt fyringsanlægc) anlæg til regenerering af katalysatorer til katalytisk krakningd) anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovle) reaktorer, der bruges i den kemiske industrif) koksovnsblokkeg) cowpersh) tekniske anordninger, der anvendes til fremdrift af køretøjer, skibe eller flyi) gasturbiner, der anvendes på offshoreplatformej) gasturbiner, for hvilke der er meddelt godkendelse inden den 27. november 2002, eller forhvilke der efter den kompetente myndigheds opfattelse er indgivet fuldstændig anmodningom godkendelse inden den 27. november 2002, hvis anlægget sættes i drift senest den 27.november 2003, jf. dog artikel 7, stk. 1, og bilag VIII, del A og B.Anlæg, der drives af diesel-, benzin- og gasmotorer, er ikke omfattet af dette direktiv.Installeres to eller flere særskilte nye anlæg således, at røggassen herfra, de tekniske ogøkonomiske forhold taget i betragtning, efter de kompetente myndigheders vurdering vilkunne udledes gennem en fælles skorsten, betragtes en sådan kombination af anlæg somen enhed”.
2 b) Kerne kraftværker o g andre k ernereaktorer, herunde r d emontering ognedlukning af såd anne kernekraftværker eller reak torer (bortset fr a fo rsk-ningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer,hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse)
3 a) Anlæg til oparbejdning af nukleart brændsel84
3 b) Anlæg, der er bestemt:– til fremstilling eller berigelse af nukleart brændsel– til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald.– til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel.– udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald.– udelukkende til depon ering (planlagt til at vare mere end 10 år) af be stråletnukleart br ændsel eller radioak tivt affald på e t andet sted e nd produ ktions-stedet4.– Jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål– Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller se-kundære rå stoffer v ed hjælp af metalproc esser, kemiske eller elektroly tiskeprocesser5. Anlæg til udvinding af asbe st såvel som til beh andling og forarbejdning afasbest og af produk ter, der indeh older asb est: for så v idt angår pr odukter iasbestcement med en å rlig produkti on på ov er 20.000 tons færdige pro duk-ter; for så v idt angår friktionspakninger, med e n årlig produ ktion på 50 tonsfærdige produkter, samt for så vidt angår forbrug heraf på over 200 tons6. Integrerede kemiske anlæg, d vs. anlæg til fremstilling i ind ustriel målestokaf s toffer v ed kemisk o mdannelse, som ligger side om sid e og funktionelthører sammen, og som er6 a) til fremstilling af organiske grundkemikalier6 b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier6 c) til frem stilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumhol dig kunstgødning(også blandingsgødning)85
6 d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider6 e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk ellerbiologisk proces6 f) til fremstilling af sprængstofferSe også bilag 1, punkt 25, risikoanlæg § 5 (kolonne 3).Kemiske anlæg reguleres af både, VVM-, IPPC- og Seveso-direktiverne, men det ervigtigt at gøre sig klart, at der ikke på alle områder er overensstemmelse mellemklassifikationssystemerne, formål og tærskelværdierne i de tre direktiver. IPPC-direktivet er fokuseret på forureningsbegrænsning og bæredygtig udnyttelse af res-sourcerne. I Seveso-direktivet er der fokus på kontrol med farlige stoffer inden fordet pågældende anlæg. Efter VVM-direktivet skal der foretages en bred vurderingaf anlægget eller processen, hvori der blandt andet indgår hensyn til forurenings-begrænsing og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne som i IPPC-direktivet, og tilpotentielle negative effekter fra uheld med farlige stoffer som i Seveso-direktivet,men også andre miljøfaktorer som flora, fauna, landskab m.m.De 6 underkategorier svarer til de samme kategorier i IPPC-direktivets bilag I, 4.IPPC-direktivets bilag I over basis kemikalier er ikke udtømmende for så vidt angårformålet med VVM-direktivet.Begrebet "integrerede kemiske anlæg" er alene forklaret med eftersætningen "dvs.anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse somligger side om side og funktionelt hører sammen".EF-domstolen har i dom af 2. maj 1996 mod Belgien (C-133/94) nærmere beskre-vet begrebet på følgende måde: "Det afgørende element i begrebet "integreredekemiske anlæg" er endvidere netop, at de er integrerede, idet andre kemiske anlæghenhører under bilag II, punkt 6, idet spørgsmålet, om et kemisk anlæg er integre-ret, ikke afhænger af anlæggets forarbejdningskapacitet eller af, hvilken type kemi-ske stoffer der forarbejdes, men af om det omfatter produktionsenheder, der hørersammen, og som funktionelt udgør én enkelt produktionsenhed."
86
Kommissionen har endvidere gjort opmærksom på, at en indsnævrende fortolkningaf begrebet ville være i strid med direktivet.Dette betyder at større eller mindre procesanlæg, hvor enhederne til fremstilling afet bestemt produkt er forbundne, kan betegnes som et "integreret kemisk anlæg" ihenhold til VVM-direktivet og dermed VVM-bekendtgørelsen. Et sådant anlæg kanbestå af forskellige enheder, som er forbundne enten fysisk ved fx transportsyste-mer eller rørledninger, eller funktionelt gennem en processtreng, når blot disse en-heder hver især udgør et led i det fælles formål, nemlig at producere råproduktereller mellemprodukter til andre enheder. Enhederne bidrager således samlet set tilat producere et eller flere færdige produkter.Dette gælder uanset om enhederne ligger i samme eller forskellige bygninger.Begrebet "industriel målestok" er ikke en mængdemæssig angivelse, idet mæng-den kan variere fra helt små mængder til mange tons, og i begge tilfælde være afindustriel målestok, afhængigt af det konkrete produkt. Begrebet antyder endvidere,at der ikke er tale om udviklingsarbejder og forsøgsproduktioner. Disse vil væreomfattet af undtagelsesbestemmelsen i VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 3, somgiver mulighed for at udviklingsarbejder og forsøgsproduktioner, der ikke skal an-vendes i mere end to år, kan screeenes med henblik på at vurdere, om anlæggetmå forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt.Kommissionen har i udkast til fortolkningsbidrag til VVM-direktivets bilag I og II defi-neret begrebet ”grundkemikalier”. Begrebet skal for det første fortolkes bredt. Detomfatter ikke kun kemikalier til videreforarbejdning. Nogle af kemikalierne, der spe-cifikt er nævnt i IPPC-direktivets bilag I (4), fx syntetisk gummi, farve og pigmenter,polymerer og syntetiske fibre, kan indgå en videreforarbejdning, som ikke er ke-misk. Produktion af dæk på basis af gummi og andre bestanddele indebærer enform for kemisk proces, uden at der derved bliver produceret et grundkemikalie. Påden anden side vil fremstilling af en blanding af kemikalier blive betragtet som pro-duktion af et grundkemikalie. Det gælder eksempelvis biodiesel, der sammensættesaf en blanding af estere.Anlægstyperne i punkt 6, a) – f) genfindes i IPPC-direktivets bilag I (4), og en listeover grundkemikalier – organiske og uorganiske – findes i IPPC-direktivets bilag I a,men dette bilag er ikke udtømmende i forhold til VVM-direktivet. De øvrige begreberi punkt 6 findes tilsvarende i IPPC-direktivet (Rådets direktiv 96/61/EF om integreret87
forebyggelse og bekæmpelse af forurening). Dette direktiv er implementeret i dansklovgivning gennem "i-mærkningen" i godkendelsesbekendtgørelsen. I-mærkningenkan for så vidt angår den kemiske industri omfatte flere anlægstyper end omfattet afden obligatoriske VVM-pligt. Disse øvrige anlæg vil typisk være omfattet bilag 2med screeningspligt.7. Jernbaner, lufthavne, motorveje m.v.7 a) N yanlæg af jernban er til fjerntr afik samt lu fthavne med start- og lan-dingsbane på mindst 2.100 m.Begrebet ”nyanlæg” af jernbaner til fjerntrafik omfatter også projekter for udvidelseog ændring af allerede etableret jernbane til fjerntrafik uanset om det sker på enkortere strækning og kun mellem to byer, EF-domstolens dom i C-227/01. Det ertilfældet, når det er sandsynligt, at de nye spor vil give anledning til nye væsentligemiljøpåvirkninger.7 b) Fly vepladser, hv is støjkonsekvensområder medfører v æsentlige s tøjge-ner i områd er, der er be bygget, udlagt til boligfo rmål eller anden støj følsomanvendelse.Ved væsentlige støjgener forstås støjbelastninger over de vejledende grænsevær-dier, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1994 om støj fra flyvepladser.Kriterierne er fastsat således, at væsentlige ændringer i bestående flyvepladsersstøjforhold samt etablering af nye flyvepladser, hvor de vejledende støjgrænser ikkekan overholdes i relation til boliger og anden støjfølsom anvendelse, omfattes afVVM-pligten.Kommunen har som udgangspunkt VVM-kompetencen, men for statslige anlæg oganlæg, der forudsætter kommuneplantillæg i mere end to kommuner overgår kom-petencen til miljøcentret. Heri indgår bl.a. overvejelser om støjkonsekvensområdetsudstrækning.Lufthavne er defineret iChicago-overenskomsten af 1944om oprettelse af Organi-sationen for international civil Luftfart, som et bestemt område på land eller vand,herunder bygninger, installationer og udstyr, der er beregnet på at blive anvendtenten fuldt ud eller delvis til ankomster, afgange og transport af luftfartøjer.88
7 c) Anlæg af motorveje og motortrafikvejeBegrebet ”anlæg” omfatter også projekter om udvidelse og ændring, EF-domstolens dom i C-227/01.Motortrafikveje defineres i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationalehovedtrafikårer som veje forbeholdt motorkøretøjer og som kun er tilgængelige fratilkørselsveje eller kontrollerede vejkryds og på hvilke der er forbud mod stop ogparkering på kørebanerne.7 d) Anlæg a f nye veje med mindst fir e kørespor eller udretning og/eller udvi-delse af e ksisterende v ej med højst to køres por med henbl ik på anlæg afmindst fire kørespor, hv is en såda n n y vej elle r et såled es udrettet o g/ellerudvidet vejafsnit har en længde på mindst 2 km7 e) Overordnede veje med en påtænkt linjeføring gennem naturområderVed overordnede veje forstås især hovedlandeveje og kommunale veje som indgåri eller skal indgå i det overordnede vejnet.Betegnelsennaturområderrefererertildegældendekommu-ne/regionplanretningslinjer og indebærer således ikke en højere præcision endkommuneplanen kan tillægges. Derimod er kriteriet gjort uafhængig af den enkeltekommuneplans arealbetegnelse.Ved naturområder forstås områder, der er udlagt med henblik på at opnå en væ-sentlig beskyttelse af skove, flora og fauna, landskaber, kulturværdier samt de øko-logiske forbindelser og områder af særlig friluftsmæssig interesse.Veje, der ikke er omfattet af bilag 1, er omfattet af bilag 2.8 a) Indre v andveje og havne ved indre v andveje, der ikke udgør en de l afsøterritoriet, og som kan anløbes af fartøjer over 1350 tons8 b) Større landanlæg til havneformål i forbindelse med hav ne, der kan besej-les og anløbes af skibe på over 1350 tons
89
Selve havnen er omfattet af Transportministerietsbekendtgørelse om miljømæssigvurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet.Det er vigtigt at væreopmærksom på, hvem der er rette myndighed for henholdsvis havnen og landan-læggene. Se ogsåTransportministerietshjemmeside.Ved større landanlæg til havneformål forstås anlæg, som har en funktion i relationtil havnen, og som på grund af størrelse, placering eller funktion må antages atvirke dominerende i det pågældende havnemiljø. Som eksempler på sådanne an-læg kan nævnes færgeterminaler med rutetrafik, store monteringsanlæg og lignen-de.Selv om myndighedskompetencen er delt mellem havnen og større landanlæg tilhavneformål skal VVM-redegørelsen i relevant omfang forholde sig til de aktiviteter,der samlet affødes af havnen og havneanlæggene, idet havneanlæggenes indret-ning og anvendelse må formodes at have en tæt sammenhæng med havnens ka-pacitet og indretning. Havnens kapacitet og den type skibe, der kan anløbe havnen,vil kunne medføre støj- og trafikbelastning. Havneanlæg vil tilsvarende kunne med-føre støj- og trafikbelastning fra transport af varer til og fra havnen.9. Anlæg til borts kaffelse af farligt affald (dvs. affald, der er o mfattet af direk-tiv 91/689/EØF 4) ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag IIA til direktiv 75/442/EØF 5), afsnit D9) eller deponering.Bemærkninger og retspraksis vedrørende affald er samlet under punkt 10.10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemiskbehandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF5), afsnit D9) meden kapacitet på over 100 tons/dag.Et anlæg omfattet af punkt 9 og 10 kan ikke fritages fra kravet om en vurdering afmiljøindvirkningen, uanset om der er tale om et anlæg til nyttiggørelse af affald, jf.direktiv 75/442. Det hænger sammen med, at formålet med VVM-direktivet er atvurdere påvirkningen på miljøet. Selv om nyttiggørelse af affald har til formål atbevare naturressourcerne, kan selve nyttiggørelsen medføre en væsentlig virkningpå miljøet målt på andre parametre.
90
At affaldsbegrebet også omfatter affald til nyttiggørelse indebærer, at etablering afstøjvolde ved hjælp af forurenet jord er VVM-pligtig, hvis den forurenede jord erklassificeret som farligt affald efter ”farligt affalds direktivet” (91/689/EØF).På tilsvarende vis er begrebet "kemisk behandling" defineret med henvisning tildirektiv 75/442/EØF afsnit D9.Dette betyder reelt, at begreberne kan være bredere defineret end de tilsvarendebegreber i affaldsdirektiverne. Derimod vil de aktiviteter, der omfattes af de omtaltebegreber i affaldsdirektiverne, altid være omfattet af VVM-reglerne og som sådanvære VVM-pligtige, hvis de er opført på bilag 1 til VVM-bekendtgørelsen. Er deopført på bilag 2, vil der skulle gennemføres en screening for at afgøre om anlæg-get er VVM-pligtigt.Fra EF-domstolens praksis kan nævnes: C-486/04 af 23. november 2006, hvorafdet blandet andet fremgår, ”at begrebet bortskaffelse af affald i den forstand, hvoriudtrykket er anvendt i direktiv 85/337 [VVM-direktivet], er et selvstændigt begreb,der skal tillægges en sådan betydning, at det fuldt ud er i overensstemmelse meddenne retsakts formål, som nævnt i denne doms præmis 36. Følgelig skal dettebegreb, som ikke svarer til begrebet bortskaffelse af affald i den forstand, hvoriudtrykket er anvendt i direktiv 75/442 [affaldsdirektivet], forstås bredt som omfat-tende samtlige metoder, der enten fører til bortskaffelse af affald i streng forstandeller til nyttiggørelse af affaldet”.Midlertidig oplagring af farligt affaldOplag på virksomheden med henblik på oparbejdning eller genanvendelse kanhenligge i op til 3 år, før det betegnes som deponering. Oplag uden for den virk-somhed, hvor affaldet opstår, der henligger mere end et år er omfattet af begrebet”deponering”.Oplag uden for virksomheden. Naturklagenævnet har truffet afgørelse (NKN-33-00556) om, at et lager til midlertidig oplagring af flyveaske (farligt affald) ikke varomfattet af bilag 1, punkt 9. Afgørelsen blev begrundet i, at lageret ikke var omfattetaf definitionen på et ”deponeringsanlæg” i Rådets direktiv 1999/31/EF, hvor et per-manent anlæg defineres med en varighed på over et år, medmindre der er tale omanlæg, hvor affald læsses af til forbehandling inden videre transport med henblik pågenanvendelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds. Miljøstyrelsen, der ad-ministrerer reglerne i deponeringsdirektivet, udtalte i den forbindelse, at lageret vare91
et sådant anlæg, hvor affald læsses af til forbehandling inden videre transport, be-handling eller bortskaffelse andetsteds (i den aktuelle sag til Norge). Miljøstyrelsenlagde i den forbindelse vægt på, at anlægget tømmes fuldstændigt for affald hverthalve år, og der ikke foregår nogen form for behandling på anlægget.Et sådant anlæg er i stedet omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 12 b.11. Arbejder i forbindels e med indv inding af grundvand eller kuns tig tilførselaf grundv and, h vor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør minds t10 mio.m�/år.Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand, herunder forsyningsledninger,som har forbindelse til boringer, der udgør en del af en indvinding fra et sammen-hængende vandområde, hvor der indvindes årligt minimum 10 mio. m�.12 a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formå-let er at for ebygge eventuel vandmangel, og n år den ov erførte vandmængdeoverstiger 100 mio.m�/år.12 b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem fl od-bækkener, n år de n g ennemsnitlige v andmængde i de t bæk ken, hv orfra van-det ov erføres, o ver flere år o verstiger 2.000 mio.m�/år, o g den ov erførtevandmængde overstiger 5 % af denne mængde.Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet. Drikkevand defineres ivandrammedirektivet som alle former for vand, der anvendes til dette formål entenubehandlet eller efter behandling uanset oprindelse - hvad enten det drejer sig omvand, der leveres til drikkevandsformål, eller om vand, der anvendes i en virksom-hed, der fremstiller levnedsmidler, til fremstilling, behandling, konservering ellermarkedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, og som påvirker detfærdige levnedsmiddels sundhedsmæssige egnethed.13. Anlæg til behandling af spildev and med en kapacite t på over 150.000 per-sonækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF, artikel 2, nr. 6)1 personækvivalent (PE)er ifølge direktiv 91/271/EØF "den mængde organisk stof,der kan nedbrydes biologisk med et fem-døgns biokemisk iltforbrug (BOD5) på 60 gilt pr. dag”.Anlæg til behandling af spildevand i denne størrelsesorden vil typisk92
være kloakforsyningens rensningsanlæg, men andre rensningsanlæg, med en ka-pacitet på over 150.000 PE, er der også omfattet. Se også bilag 2, punkt 12 c og d,der omfatter rensningsanlæg i øvrigt samt områder til oplagring af slam fra rens-ningsanlæg.14. Kommerciel udvinding af råolie eller naturgasVVM-bekendtgørelsen omfatter anlæg til udvinding af råolie eller naturgas på land,mens forsøgsboringer på land er omfattet af bilag 2, punkt 2 c, dybdeboringer, hvil-ket betyder at de er screeningspligtige.15. Dæmnin ger og a ndre anlæg til opstuvning eller v arig o plagring a f vand,når den n ye eller supplerende op stuvede eller o plagrede vandmængde over-stiger 10 mio. m�, eller hvor vandarealet øges med 300 ha eller mere16 a) Rørle dninger til tra nsport af ga s, olie eller kemikalier med en diameterpå over 800 mm og en længde på over 40 km16 b) Rørledninger på m ere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige ellerbrandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område16 c) Tr ansmissionsledninger længere end 2 km længde fo r naturgas og lin-jestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget ledningermed en diameter op til 12” med tryk på 25 bar og derunderVed transmissionsledninger forstås rørledninger som anvendes ved et driftstryksom medfører en ringspænding på 20 % af SMYS eller mere, jf. Arbejdsministerietsbekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 og Arbejdstilsynets tillægsbestemmelser AN-SI/GPTC Z 380.1 -1998, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution PipingSystems, 1998-2000, Volume One, revideret juni 1998, med de ændringer, der erangivet i Arbejdstilsynets tillægsbestemmelser.Det overordnede hovedtransmissionsnet vil som hovedregel være omfattet af den-ne bestemmelse. Tilsvarende gælder for visse dele af det regionale gasnet.For både transmissionsledninger som ledninger til transport af giftige, miljøfarligeeller brandfarlige væsker er det væsentligt at få foretaget en risikovurdering og omnødvendigt fastlægge sikkerhedszoner omkring linjeføringen.93
For så vidt angår transmissionsledninger for naturgas kan i øvrigt henvises til Ar-bejdsministeriets bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 (med senere ændringer) omnaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø samt Arbejdsministeriets vejledning omsikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg. Denne vejledning indeholder bl.a. enrække bestemmelser om afstande mellem naturgasanlæg og bygninger beregnet tilophold for mennesker. Disse afstandsbestemmelser blev udarbejdet i forbindelsemed planlægning og etablering af naturgastransmissionssystemet i et samarbejdemellem de berørte myndigheder i Naturgaskoordinationsudvalget under Energisty-relsen herunder Miljøstyrelsen, Statens Brandinspektion og Arbejdstilsynet.Grundlaget for fastlæggelsen af sikkerhedszoner ved tilvejebringelsen af lands-plandirektivet af 25. februar 1991 for naturgaslageret i Stenlille var den af DanskNaturgas udarbejdede tekniske VVM-redegørelse, udtalelser fra Arbejdstilsynet ogEnergistyrelsen herom, samt Miljøministeriets vurdering af anlæggets virkninger påmiljøet.De mindre transmissionsledninger som tidligere obligatorisk var omfattet af VVM-pligten, er nu overflyttet til bilag 2 hvorefter spørgsmålet om VVM-pligt for disseledninger beror på en konkret vurdering - screening - af det enkelte anlægsprojekt.
17. Anlæg til husdyrproduktionOphævet pr. 31.12.2006, § 14, stk. 3. VVM-reglerne for husdyrbrug er integreret imiljøgodkendelsen vedLov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
18. Industrianlæg tila) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialerb) fremstilling af papir og pap med en produ ktionskapacitet på mere end 200tons/dag19. Råstofindvinding fra åbne bru d, hvor minestedets areal er over 25 hektar,eller tørvegravning på et areal over 150 hektarBegrebet "minestedet" svarer til betegnelsen i VVM-direktivet, bilag I, nr.19.94
Ved at inddrage såvel forskellige sprogudgaver af direktivet samt sigtet med direkti-vet - nemlig "at alle anlæg, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt",skal omfattes af VVM-pligten - sammenholdt med de arealmæssige størrelser iforbindelse med danske råstofindvindingstilladelser, er det vurderingen, at der vedbegrebet "minestedet" bør forstås det samlede sammenhængende areal, som an-søger vil opnå indvindingstilladelse til.Ved vurderingen af, om der foreligger pligt til en VVM-procedure, må det lægges tilgrund, at hvis en ansøgning og eventuelle allerede givne tilladelser omfatter arealerpå flere ejendomme, der vil indgå i et sammenhængende graveareal, der drivessom én råstofgrav, skal arealet for råstofindvinding opgøres som dette sammen-hængende graveareal.En tilladelse efter § 7 iråstoflovenerstatter den VVM-tilladelse, der ellers er enbetingelse for et VVM-pligtigt anlæg. Råstoftilladelsen må i tilfælde af VVM-pligttidligst gives, når der på baggrund af en VVM er vedtaget kommuneplanretningslin-jer for anlægget.Se også By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside om råstoffer, hvor der blandtandet er link tilVejledning om råstofindvinding på land.Indvinding af råstoffer, som ikke opfylder kriterierne i punkt 19 eller 20, er omfattetaf bilag 2, punkt 2 a.20. Råstofindvinding fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på me-re end 1 0 å r med undtagelse a f in dvinding af almindeligt forek ommendesand-, grus- og stenforekomster indenfor de i en endeligt vedtaget regionplaneller råstofplan udpegede graveområderBestemmelsen indebærer at indvinding af "sjældne" råstoffer over en længere peri-ode - mere end 10 år – er obligatorisk VVM-pligtig. Tilsvarende omfattes indvindin-ger over 10 år af almindeligt forekommende sand, grus og sten også af VVM-pligten, hvis indvindingen skal finde sted udenfor de udpegede graveområder. Re-gionplanens udpegning af graveområder gælder indtil der foreligger endeligt ved-tagne råstofplaner i henhold til lov om råstoffer, § 5a, stk. 2.
95
Indvinding af råstoffer, som ikke opfylder kriterierne i punkt 20, er omfattet af bilag2, punkt 2 a.En indvinding, der fortsætter ud over 10 år, uden for de udpegede graveområder,bliver omfattet af VVM-pligten. Dette gælder også, hvis der er tale om en forlængel-se af en tidligere meddelt tilladelse, og den samlede indvindingsperiode dervedoverskrider 10 år.Se også By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside om råstoffer, hvor der blandtandet er link tilVejledning om råstofindvinding på land.21. Stærkstrømsluftledninger på min dst 2 km b ygget til spændinger ov er 100kV22. Anlæg til oplagring af olieprodukte r samt petrokemiske eller kemiske pro-dukter med en kapacitet på 200.000 tons eller deroverOlieprodukter omfatter også biologisk fremstillede olieprodukter.23. Sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner a f sær-lig b ygningstype, der ud elukkende e ller o vervejende tjener ti l personbe for-dring24. Anlæg af s ynlige rørledninger med en y dre diameter på mere e nd 100 cmover større afstande end 500 m25. Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøm ini-steriets bekendtgørelse om kontrol med risikoe n for s tørre uheld med farligestofferKolonne 3 virksomheder skal efter risikobekendtgørelsens § 5 indsende anmeldelsetil kommunalbestyrelsen inden etablering, ændring eller udvidelse. Der skal allige-vel også indgives anmeldelse efter VVM-bekendtgørelsens § 2, stk. 1.Sigtet med at få gennemført en VVM-vurdering i forbindelse med risikovurderingenaf anlæg i risikobekendtgørelsens kolonne 3 er blandt andet at opnå en hensigts-mæssig placering. For eksempel ved at udlægge sikkerhedszoner om anlægget,
96
således at fremtidige aktiviteter ikke kommer i konflikt med den pågældende aktivi-tet.Det er bygherrens ansvar at sørge for at sikkerhedszonerne kan udlægges uden atforhindre hidtidig lovlig brug af disse arealer. Det kan undertiden være nødvendigt,at virksomheden erhverver de arealer, der bliver omfattet af sikkerhedszoner, forderved at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for en såvel umiddelbar somfremtidig hensigtsmæssig arealanvendelse.Ved ændringer af eksisterende anlæg er det ikke altid muligt at udlægge sikker-hedszoner uden væsentlige arealerhvervelser eller erstatninger. I så fald bør æn-dringerne så vidt muligt kun tillades, hvis de samlede risikoforhold mindskes ellerændringen ikke medfører behov for at udvide sikkerhedszonen i relation til de be-stående forhold.26. Sammenlægning/jordomlægning af landbr ugsejendomme, h vori der ind-går mere en d 75 ejendo mme, og som indebærer væsentlige ændringer i detfysiske miljøOpkøb af jord og ejendomme er i sig selv ikke en VVM-pligtig aktivitet. Det afgø-rende er, om sammenlægningen indebærer væsentlige ændringer i det fysiskemiljø. For eksempel vil nedlæggelse af levende hegn kunne medføre en væsentligpåvirkning af biodiversiteten og eventuelt kulturhistorisk og æstetisk vigtige land-skaber31.Sammenlægninger, der involverer mere end 75 ejendomme, finder oftest sted iforbindelse med naturgenopretningsprojekter. Disse projekter bliver i så fald VVM-pligtige. Selvom de som hovedmål har en forbedring af miljøet, indeholder de oftevæsentlige miljømæssige forandringer eksempelvis fra tørre miljøer til våde miljøer.Anmeldelse af projektet skal foretages, når der foreligger et konkret forslag til jord-fordelingen, idet VVM-reglerne har til formål at der gennemføres en vurdering af etkonkret projekt.27. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturom-råder til intensiv landbrugsdrift på mere end 300 ha
31
EF-domstolens dom C-66/06, Kommissionen mod Irland.
97
Ved intensiv landbrugsdrift forstås, ifølge Kommissionens fortolkningsnotat, allemetoder, der anvendes til en væsentlig forbedring af kvaliteten af jorden med hen-blik på at intensivere den jordbrugsmæssige udnyttelse.Ved uopdyrket land forstås områder, som ikke er i landbrugsmæssig drift på vurde-ringstidspunktet. Landområder, som er taget midlertidigt ud af drift som følge af foreksempel braklægning og som stadig er defineret som et landbrugsareal, falderikke ind under definitionen på uopdyrket land.Betegnelsen delvis naturområde antyder, at også arealer, hvor en vis grad af men-neskeskabt påvirkning har betydet, at arealet ikke er et oprindeligt naturområde,falder inden for denne kategori, uanset hvornår denne påvirkning fandt sted.28. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha29. N yplantning af sk ov på mere en d 30 ha. i o mråder, hv or skov rejsning ihenhold til den gældende kommuneplan er uønsketKommentarerne vedrørende skove er samlet under punkt 30.30. R ydning af fred skov, der er ældre end 20 år og større e nd 30 ha i de ikommuneplanen pla nlagte skovrejsningsområder, og hv or der ikk e sk er til-plantning af mindst et tilsvarende areal, medmindre den r yddede skov af denstatslige s kovmyndighed er er klæret fo r v ærende uden v æsentlig sk ovdyrk-ningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.Definitionen på skov og fredskov kan findesskovlovenog iVejledning til skovloven§ 3på Skov-og Naturstyrelsens hjemmeside. Uddrag fra vejledningen:”Som hovedregel anser man således et areal for at være skov, hvis det er bevokset medtræer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammedetræer, og hvis det som hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. Vurderingenbaseres på et skovbrugsfagligt skøn over bevoksningsgrad og -type. Samme vurdering vilblive lagt til grund, hvis et allerede træbevokset areal ønskes omfattet af fredskovspligt, jf.forslagets § 4 og bemærkningerne hertil. Der findes dog, især i bynære områder, arealer, derer mindre end de ovennævnte størrelsesangivelser, som er fredskovspligtige eller bliverpålagt fredskovspligt, fordi de naturligt falder ind under skovlovens formål. Hertil kommer, atarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2 (lov nr. 9 af 3. januar 1992 med senere98
ændringer), og andre arealer uden skovbevoksning, som udgør en naturlig del af skoven, vilvære omfattet af fredskovspligt."
31. Saltv andsbaseret fiskeopdræt - dog und tagen opdræt i ndenfor de i enendeligt vedtaget regionplan eller vandplan udlagte områder til fiskeopdrætDette punkt omfatter i havbrug og i saltvandsdambrug på land med intensivt fiske-opdræt.Der er tale om intensivt fiskeopdræt, når der tilføres foder, tilsætningsstoffer, medi-cin og eventuelt også iltning af vandet med henblik på at øge produktionen elleropretholde tilfredsstillende produktionsforhold, og når bestandens tæthed dervedbliver større end i de naturlige omgivelser.Landbaserede saltvandsdambrug, der anvender grundvand tilsat salt i produktio-nen, er også omfattet af begrebet ”saltvandsbaseret fiskeopdræt”. Miljøpåvirknin-gen som følge af udslip af saltvand fra bassinerne er den samme, uanset om derproduceres på grundlag af havvand eller grundvand tilsat salt.De anlæg til fiskeopdræt, der er placeret udenfor de i en kommuneplan, regionplaneller vandplan udpegede områder til fiskeopdræt, er obligatorisk omfattet af VVM-pligten. Regionplanens udlægning af områder til fiskeopdræt gælder indtil vedtagel-sen af en vandplan i henhold tillov om miljømål m.v. for vandforekomster og inter-nationale naturbeskyttelsesområder.Det betyder, at stort set samtlige nye havbrug og saltvandsdambrug samt alle stør-re udvidelser formentlig kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en VVM-vurdering.Dambrug, der falder uden for bilag 1, er omfattet af bilag 2, punkt 1 f, anlæg til in-tensivt fiskeopdræt.32. Vandforsyningsboringer med en årsproduktion på 10 mio m� eller mereDer henvises også til bilag 1, punkt 11, om vandforsyningsledninger til indvindingfra et sammenhængende vandområde, hvor der ind33. Cementfabrikker og molerværker
99
34. Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m�35. Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydningEt detailhandelscenter er et større, samlet butiksareal. Det kan bestå af flere butik-ker langs en gade. Det kan være en eller flere store butikker eller en samling afflere butikker under samme tag i et butikscenter.Naturklagenævnets praksis lægger vægt på centrets betydning for handels- ogindkøbsmønstre og hermed korresponderende trafik i et geografisk område, derrækker væsentligt ud over det lokalområde, hvor centret tænkes placeret.Om et detailhandelscenter får regional betydning, beror derfor blandt andet påcentrets størrelse i forhold til det eller de bysamfund, som det skal betjene. Det vilsige, at et center i et tyndt befolket område ikke skal være så stort for at have regi-onal betydning, som hvis det ligger i et tæt befolket område. Det vil også sige, at etbyggeri i udkanten af en by ikke skal være så stort for at have en regional betyd-ning, som et byggeri i bymidten.Bygherren har som regel vurderet det opland som centret henvender sig til. Disseoplysninger om oplandets størrelse bør indgå i vurderingen af, om der er tale om etdetailhandelscenter, der har regional betydning.I forbindelse med Folketingets behandling af Lovforslag nr. L 148 Folketinget 2006-07 oplyste miljøministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Miljø-og Planlægningsudvalg, at butikker, hvis kundegrundlag forventes at række ud overden pågældende kommunegrænse, har regional betydning og skal ledsages af enVVM-redegørelse. Butikker, hvis kundegrundlag forventes at holde sig inden forkommunegrænsen, kan ligeledes have regional betydning, såfremt deres betydningrækker væsentligt udover det lokalområde, hvor de tænkes placeret. Det kan ek-sempelvis være tilfældet ved butikker eller butikscentre, der forventes at have afgø-rende betydning for balancen i detailhandelen mellem to nabobyer i samme kom-mune.37. Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end3 møller.
100
Vindmøller er endvidere omfattet afvindmøllebekendtgørelsen i henhold til miljøbe-skyttelsesloven.Denne bekendtgørelse indeholder en række nærmere krav tilvindmøller med hensyn til støj og afstand til naboer og støjfølsom anvendelse samtkrav om anmeldelse før etablering eller ændring.Anmeldelse efter vindmøllebekendtgørelsen erstatter ikke anmeldelsen og behand-lingen efter VVM-bekendtgørelsens bestemmelser. Det fremgår af vindmøllebe-kendtgørelsens § 6, stk. 2, at vindmøllen kan etableres eller ændres hvis kommu-nalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 4 uger fra anmeldelse, medmindreanden lovgivning er til hinder herfor. Efter VVM-bekendtgørelsen må etablering,ændring eller udvidelse ikke påbegyndes før der indgivet anmeldelse efter § 2 oggennemført en screening og i tilfælde af VVM-pligt er meddelt en VVM-tilladelse.38. Enhv er ændring elle r udv idelse af proje kter, der er opført i de tte bilag,såfremt en sådan ænd ring eller udv idelse i sig selv opf ylder de ev entuelletærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.Ændringer eller udvidelser af et anlæg på bilag 1, der kan sidestilles med nyanlægpå bilag 1, er omfattet af den obligatoriske VVM-pligt. Det vil sige, at ændringeneller udvidelsen isoleret set opfylder tærskelværdien eller definitionen på et anlægpå bilag 1.Den obligatoriske VVM-pligt gælder derfor ikke for ændringer og udvidelser, derligger under den tærskelværdi, der er fastsat for nogle af punkterne på bilag 1. Detsamme gælder udvidelse eller ændring af et eksisterende anlæg på bilag 1, nårudvidelsen eller ændringen ikke isoleret set opfylder definitionen på anlægstypenpå bilag 1. Ændringer eller udvidelser, der ikke er omfattet af bilag 1, vil være om-fattet af bilag 2.I vejledningens kapitel 3 findes en nærmere beskrivelse af, hvornår der er VVM-pligt for ændringer og udvidelser.
101
Anlæg på bekendtgørelsens bilag 2 med kommentarerAnlægstyperne på VVM-bekendtgørelsens bilag 2 kan i visse tilfælde have en væ-sentlig virkning på miljøet. Dette afgøres ved en screening i hvert enkelt tilfælde.Anlægstyperne på bilag 2 er bredere defineret og størrelsesmæssigt under deneventuelle tærskelværdi for tilsvarende anlægstype på bilag 1.I det følgende vil der blive knyttet enkelte særlige kommentarer til enkelte anlægs-typer på bilag 2, hvor der findes retspraksis, definitioner i relevant lovgivning herun-der vejledninger, samt vejledende udtalelser fra EU-kommissionen.Efter VVM-bekendtgørelsens § 11 overtager de statslige miljøcentre kommunalbe-styrelsens opgaver og beføjelser for de anlæg, hvor godkendelseskompetencenefter miljøbeskyttelsesloven er henlagt til miljøcentret. Kommunen skal efter § 2,stk. 2, i så fald straks videresende sagen til miljøcentret til videre behandling. Detgælder også screeningen af anlægsprojekter på bilag 2.Bemærk, at der ikke altid er sammenfald mellem miljøbeskyttelseslovens bilags-punkter og punkterne i VVM-bekendtgørelsen. Det er derfor nødvendigt at vurdereden konkrete anmeldelse efter VVM-bekendtgørelsens bestemmelser for at kunneafgøre, om VVM-sagen skal behandles i kommunen eller i det statslige miljøcenter.Hvis der kan være tvivl om dette, må kommunen i første omgang tage kontakt meddet relevante miljøcenter. Miljøklagenævnet har kompetence til at træffe administra-tiv afgørelse om, hvor miljøgodkendelsen skal behandles, jf. godkendelsesbekendt-gørelsens § 6.
1. Landbrug, skovbrug og akvakultur1 a) Projekter vedrørende sammenlægningerOpkøb af jord og ejendomme er i sig selv ikke en aktivitet, der kan påvirke miljøetvæsentligt. Det er derimod afgørende, om der er tale om sammenlægninger afejendomme og matrikler, som på sigt vil kunne føre til for eksempel nedlæggelse aflevende hegn og dermed en væsentlig påvirkning af biodiversiteten, samt kulturhi-storisk og æstetisk vigtige landskaber32.32
EF-domstolens dom C-66/06, Kommissionen mod Irland.
102
1 b) Projekter vedrørende inddragni ng af uopdy rket land ell er delv ise natur -områder til intensiv landbrugsvirksomhedVed ”intensiv landbrugsvirksomhed” forstås efter VVM-direktivet alle metoder, som ibetydelig grad kan forbedre det uopdyrkede land med henblik på at intensivere denlandbrugsmæssige produktivitet, såvel med hensyn til dyrkning af afgrøder somforbedring af græsningsmuligheder for dyr.”Uopdyrket land” omfatter alle arealer, som ikke er i landbrugsmæssig drift på dettidspunkt, hvor vurderingen foretages. Dog regnes arealer, som er taget midlertidigtud af drift, men som stadig tæller med som dyrkningsarealer, ikke som uopdyrketland i denne forbindelse.Ved ”delvise naturområder” forstås områder, hvor der har været foretaget en visopdyrkning eller landsbrugsmæssig drift, således at området ikke længere kan be-tegnes som oprindelig natur, og hvor området har en fredningsmæssig, landskabe-lig, arkæologisk eller lignende værdi. Tilstedeværelsen af strengt beskyttede arter –det vil sige arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV - kan også have betydning forvurderingen af, om der er tale om et ”delvist naturområde”.1 c ) Vand forvaltningsprojekter inden for landbr uget, h erunder v andings- ogdræningsprojekter.1 d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden are-aludnyttelseDefinitionen på skov og fredskov kan findesskovlovenog iVejledning til skovloven§ 3.m.fl..på Skov-og Naturstyrelsens hjemmeside. Uddrag fra vejledningen til skov-loven:”Som hovedregel anser man således et areal for at være skov, hvis det er bevokset medtræer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammedetræer, og hvis det som hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. Vurderingenbaseres på et skovbrugsfagligt skøn over bevoksningsgrad og -type. Samme vurdering vilblive lagt til grund, hvis et allerede træbevokset areal ønskes omfattet af fredskovspligt, jf.forslagets § 4 og bemærkningerne hertil. Der findes dog, især i bynære områder, arealer, derer mindre end de ovennævnte størrelsesangivelser, som er fredskovspligtige eller bliver103
pålagt fredskovspligt, fordi de naturligt falder ind under skovlovens formål. Hertil kommer, atarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2 (lov nr. 9 af 3. januar 1992 med senereændringer), og andre arealer uden skovbevoksning, som udgør en naturlig del af skoven, vilvære omfattet af fredskovspligt."
Naturklagenævnet har opretholdt en afgørelse i en sag om screening til VVM-pligtaf en rydning, hvor der bl.a. blev lagt vægt på det ansøgte områdes naturmæssigekvaliteter samt forøget tilførsel af kvælstof og fosfor til Limfjorden – et internationaltbeskyttelsesområde.331 e) Intensivt fiskeopdrætDette punkt omfatter intensivt fiskeopdræt i såvel ferskvand som saltvand, herunderogså recirkulationsanlæg.Der er tale om intensivt fiskeopdræt, når der tilføres foder, tilsætningsstoffer, medi-cin og eventuelt også iltning af vandet med henblik på at øge produktionen elleropretholde tilfredsstillende produktionsforhold, og når bestandens tæthed dervedbliver større end i de naturlige omgivelser.Saltvandsbaseret fiskeopdræt uden for områder udlagt i en endeligt vedtaget regi-onplan eller vandplan er omfattet af bilag 1, punkt 31.1 f) Anlægsprojekt til intensiv husdyravlPunktet er ophævet, VVM-bekendtgørelsens § 14, stk. 3. VVM-reglerne for husdyr-brug er med virkning fra 1.1.2006 indarbejdet i Lov om miljøgodkendelse m.v. afhusdyrbrug.2. Udvindingsindustrien2 a) Råstofindvinding fra åbne brud samt tørvegravningDette punkt omfatter råstofindvinding, som ikke er omfattet af bilag 1.b) Minedrift i underjordiske brud
33
NKN 33-01220 af 5. oktober 2007, Frenderuphede.
104
Energistyrelsenhar ansvaret for den del af råstofadministrationen, der omfatterindvinding af olie, naturgas og salt fra undergrunden. Disse råstoffer er omfattet afundergrundslovgivningen, herunder VVM. Hvis anlægget omfatter både indvindingfra undergrunden og overfladeanlæg, må der etableres et samarbejde om scree-ningen, se punkt 11 d.c) Dybdeboringer, navnlig:– geotermiske boringer– boringer til deponering af nukleart affald– vandforsyningsboringer– boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed er ikke omfattet.Efter praksis antages, at der er tale om dybdeboringer, når dybden er 10 meter ellermere.Bemærk, at eksemplerne i punkt 2 c ikke er udtømmende, idet der står ”navnlig”.Efterforskningsboringer efter olie på land er for eksempel omfattet, selv om de ikkenævnes specifikt.d) Overfladeanlægsprojekt til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og ma lmesamt bituminøs skifer.Se punkt 11 b.3. Energiindustriena) Industrianlægsprojekt til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand.b) Industrianlægsprojekt til transport af gas, da mp og v armt vand; transportaf elektricitet gennem luftledninger.c) Oplagring af naturgas over jorden.d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.g) Anlægsprojekt til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald.h) Anlægsprojekt til fremstilling af hydroelektrisk energi.i) Anlægsprojekt til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller).Vindmøller er endvidere omfattet afvindmøllebekendtgørelsen i henhold til miljøbe-skyttelsesloven.Denne bekendtgørelse indeholder en række nærmere krav til105
vindmøller med hensyn til støj og afstand til naboer og støjfølsom anvendelse samtkrav om anmeldelse før etablering eller ændring.Anmeldelse efter vindmøllebekendtgørelsen erstatter ikke anmeldelsen og behand-lingen efter VVM-bekendtgørelsens bestemmelser. Det fremgår af vindmøllebe-kendtgørelsens § 6, stk. 2, at vindmøllen kan etableres eller ændres hvis kommu-nalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 4 uger fra anmeldelse, medmindreanden lovgivning er til hinder herfor. Efter VVM-bekendtgørelsen må etablering,ændring eller udvidelse ikke påbegyndes før der indgivet anmeldelse efter § 2 oggennemført en screening og/eller en VVM og på den baggrund er meddelt en VVM-tilladelse.4. Produktion og forarbejdning af metaller4 a) Anlæg til produktion af s tøbejern eller stål (fø rste eller anden smeltning)med dertil hørende strengstøbningStål er en jernlegering med et kulindhold, der generelt er lavere end 2 %. Stålind-holdet er større end andelen af andre elementer i legeringen.Støbejern er det smeltede jern, der er resultatet af den første reduktionsproces afjernoxidmalmen.Strengstøbning er en støbemetode, hvorved stål støbes i en kontinuerlig streng.4 b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af– varmvalsning– smedning med hamre– anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal4 c) Smelteanlæg for jernmetaller4 d) Anlæg til smeltning, inkl. legering af non -ferro-metaller, undtagen ædel-metaller, herunder genindvindingsprodukter, (f. eks. forædling, støbning)4 e) Anlæg til o verfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved elektro-lytisk eller kemisk proces4 f) Fremstilling og samling af motorkøret øjer samt fremstilling af motorer tilsådanne106
4 g) Skibsværfter4 h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer4 i) Fremstilling af jernbanemateriel4 j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning)4 k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm5. Mineralindustrien5 a) Koksværker (tørdestillation af kul)5 b) Anlæg til cementfremstillingPunktet omfatter anlæg, der ikke er omfattet af bilag 1, punkt 33 (cementfabrikker).Produktionsprocessen omfatter indvinding af naturligt forekommende kalciumkar-bonat i kalksten, mergel eller kridt, formaling af råmaterialet, kalcinering af kalcium-karbonat efterfulgt af brænding af den resterende kalciumoxid med silicium, alumi-nium og jernoxider ved høj temperatur.5 c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest5 d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre5 e) Anlæg til fr emstilling af miner alske stoffer, inklusiv e asfal tværker ogfremstilling af mineraluldsfibre5 f) Fremstilling af keram iske produkter ved brænding, nav nlig tagsten, mur-sten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn6. Kemisk industriGenerelt er al kemisk industri, der ikke er omfattet af bilag 1, omfattet af bilag 2. Detvil sige alle kemiske anlæg, der ikke kan betegnes som ”integrerede”.
107
Opdelingen mellem integreret kemisk industri og kemisk industri er ikke sammen-faldende med definitionerne i miljøbeskyttelseslovens bilag 1 og 2. Det hængersammen med, at de bagvedliggende direktiver (IPPC- og VVM-direktivet) arbejdermed forskellige definitioner, fordi formålet med direktiverne er forskelligt.6 a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkterPunktet omfatter blandt andet fremstilling af færdige kemiske produkter som basis-kemikalier, pesticider, farmaceutiske produkter, maling og lak, samt behandling afmellemprodukter, jf. blandt andet ”Regulation (EC) no. 1907/2006 concerning Re-gistration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH).I REACH defineres et mellemprodukt som et produkt, der er fremstillet til forbrugeller som skal indgå i en kemisk proces med henblik på omdannelse til et andetprodukt.6 b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, maling og lak samtelastomerer og peroxiderDette punkt omfatter både produkter, der er produceret ved en kemisk omdannelseog produkter, der ikke er produceret ved en kemisk omdannelse, samt produkterder ikke normalt forbindes med kemiske produkter, som fx bildæk, larvefødder,gummihandsker, når disse produceres på grundlag af kemikalier.7. LevnedsmiddelindustrienDette punkt omfatter anlæg i industriel målestok til fremstilling af fødevareproduktertil mennesker eller til fremstilling af foder til dyr.7 a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.7 b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.7 c) Fremstilling af mejeriprodukter.7 d) Brygning og maltning.7 e) Sukkervareindustrier.108
7 f) Slagterier.7 g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.7 h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.7 i) Sukkerfabrikker.
8. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustri.8 a) Industrianlæg til produktion af papir og pap.8 b) Anlæg til forbeh andling (vask, blegning, mer cerisering) eller farvning affibre eller tekstilstoffer.8 c) Anlæg til garvning af huder og skind.8 d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.
9. Gummiindustri.Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.10. RisikoanlægVirksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 4 (kolonne 2) i Miljømi-nisteriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stof-fer.Beliggenheden af et risikoanlæg i kolonne 2 i forhold til boliger m.v. har stor betyd-ning for vurderingen af, om anlægget må antages at kunne påvirke miljøet væsent-ligt.Kolonne 2 virksomheder skal efter risikobekendtgørelsens § 4 indsende anmeldelsetil kommunalbestyrelsen inden etablering, ændring eller udvidelse. Bemærk i denforbindelse, at tærskelværdierne i kolonne 2 er fastsat betydeligt lavere for ammo-109
niak og klor, hvis anlægget ligger nærmere end 200 meter fra boligområder, institu-tioner eller tilsvarende arealanvendelse, hvor mange mennesker opholder sig.Ved screeningen af et risikoanlægsprojekt skal kommunen gøre sig klart, at der kunkan udlægges sikkerhedszoner om anlægget ved udstedelse af et kommuneplantil-læg på grundlag af en afsluttet VVM-procedure eller ved revision af kommunepla-nen.Et anlæg, der nødvendiggør udlæg af sikkerhedszoner, må alene af den grundantages at kunne påvirke miljøet væsentligt, hvilket betyder at det vil være VVM-pligtigt.11. InfrastrukturanlægInfrastruktur fortolkes bredt, og omfatter en lang række meget forskellige anlæg,som for eksempel veje, elektricitetsforsyning, kloakering og andre fælles anlæg.Der kan ikke siges noget generelt om størrelsen på anlæg, som falder inden foreller uden for begrebet ”infrastrukturanlæg”. Det der særlig skal lægges vægt på, eranlæggets infrastrukturelle karakter i de konkrete omgivelser, herunder anlægspro-jektets skala, størrelse, aktivitetens art og omgivelsernes følsomhed.Kommissionen har i udgivet et vejledende fortolkningsbidrag om blandt andet infra-strukturanlæg (2008-022). Dette er anvendt i det følgende til afklaring af, hvornår etanlægsprojekt er omfattet af et af punkterne under infrastrukturanlæg eller ”andreanlæg”.11 a) Anlægsarbejder i b yzone, herunder op førelse af butikscentre og parke-ringspladserButikscentre og parkeringsanlæg er kun eksempler på infrastrukturanlæg.Afgørende for, om et anlægsarbejde er omfattet af dette punkt, er dels om anlæg-get kan antages at ville kunne påvirke miljøet - herunder bygningskulturmiljøet, delsom anlægget har indflydelse på omgivelserne gennem sin anvendelse og bruger-kreds.Anlæg af denne type vil typisk kunne påvirke miljøet ved støj, trafikmængde, areal-anvendelse og visuelle gener. Større institutioner som hospitaler, universiteter,110
større teatre, forlystelsescentre og idrætsanlæg samt anlæg med lignende karakte-ristika vil være omfattet, hvorimod plejehjem, kommuneskoler og lignende normaltikke vil falde ind under dette punkt.Etableringen af et nyt byområde som et samlet anlæg, herunder etablering af veje,kloaksystemer, gas- og vandforsyningsledninger, kan udgøre et anlægsarbejde ibyzone.Bemærk, at anlæg af veje og gasledninger også er omfattet af punkt 11 d og 11 i.11 b) Anlæg af jern baner og anlæg til kombineret transport og af intermodaleterminalerAnlæg af jernbaner kan være omfattet af bilag 1, når anlægget udgør en del af enjernbanelinje til fjerntrafik, selv om det aktuelle projekt er afgrænset til en korterestrækning, jf. EF-domstolens dom i sagen C-227/01.11 c) Anlæg af flyvepladserLufthavne er defineret iChicago-overenskomsten af 1944om oprettelse af Organi-sationen for international civil Luftfart, som et bestemt område på land eller vand,herunder bygninger, installationer og udstyr, der er beregnet på at blive anvendtenten fuldt ud eller delvis til ankomster, afgange og transport af luftfartøjer.11 d) Anlæg af vejeAnlæg af veje omfatter alle veje, som ikke er omfattet af bilag 1. Det gælder foreksempel også mindre veje, som serviceveje til vindmølleparker, jf. EF-domstolensdom af 3. juli 2008 (C-215/06, Kommissionen mod Irland).Vejprojekter må ikke deles op med henblik på at undgå en eventuel VVM-pligt vedat de enkelte dele hver for sig screenes til ikke at kunne påvirke miljøet væsentligteller ved en opdeling, der betyder at anlægget ”flyttes” fra bilag 1 til bilag 2 på grundaf længden af de enkelte vejafsnit. Projektet skal vurderes i sin helhed, jf. Højeste-rets dom, UfR 2000.s.1003 og EF-domstolens dom af 28. juli 2008 (C-142/07, præ-judiciel afgørelse) m.fl. om projekters kumulative virkning.11 e) Landanlæg i forbindelse med havne, herunder fiskerihavne111
Anlæg af selve havnen er omfattet afhavnelovenogbekendtgørelse om miljømæs-sig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM),hvorKystdirektoratetvaretager myndighedsopgaverne for så vidt angår VVM. Ved an-lægsprojekter, der omfatter både landanlæg og havneanlæg, vil det derfor værenødvendigt at etablere et samarbejde mellem kommunen/MC og Kystdirektoratet.11 f) Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt reguleringaf vandløbRegulering af vandløb indgår i mange naturgenopretningsprojekter. Ved screenin-gen er det vigtigt at være opmærksom på, at vandløbsregulering kan påvirke man-ge af de faktorer, der er nævnt på bilag 3. Skjern Å er et eksempel på et VVM-pligtigt naturgenopretningsanlæg, hvor der er foretaget vandløbsregulering.Se ogsåvandløbsloven.11 g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vandDette punkt omfatter blandt andet anlæg af dæmninger i forbindelse med genetab-lering af søer og andre vådområder som led i naturgenopretningsprojekter.Se ogsåvandløbsloven.11 h ) Sv ævebaner eller lignende baner af særlig b ygningstype, der udeluk-kende eller overvejende tjener til personbefordring11 i) Anlæg af olie- og gasledningerAlle olie- og gasledninger, som ikke er omfattet af bilag 1 er omfattet af bilag 2. Detvil sige ledninger, som ikke opfylder tærskelværdierne og/eller kriterierne på bilag 1.11 j) Anlæg af vandledninger over større afstandeDet fremgår af andre sprogudgaver af direktivet, at der ikke er tale om spildevands-ledninger, men andre former for vandledninger så som ferskvandsledninger.
112
11 k ) Kystanlægsprojekt anlagt inden for da gligvandlinjen til modvirkning a ferosion, og som kan ændre k ystlinjen, f. eks. skråningsbe skyttelser, stra nd-høfder og diger og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fravedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlægAnlæg på land er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, mens udførelse af en kystbe-skyttelse uden for dagligvandslinjen administreres afKystdirektoratet.11 l) Arb ejder i forbinde lse med indv inding af grundv and og kunstig tilførselaf grundvandPunktet omfatter al grundvandsindvinding, det vil sige både offentlig og privat ind-vinding.Indvinding af grundvand og overfladevand må eftervandforsyningslovens§ 18 ikkeindvindes uden tilladelse.Indvinding af grundvand til brug for varmeindvindingsanlæg eller grundvandskøle-anlæg, kan også være omfattet afbekendtgørelse nr. 1206 af 24. november 2006om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlægi henhold til miljøbeskyttel-seslovens § 19.11 m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener
12. Andre anlæg12 a ) Perma nente ban er til motorv æddeløb sa mt prøv ekørsel af biler ellermotorcyklerDette punkt omfatter også anlæg til træningsformål uden publikumsfaciliteter, her-under motocrossbaner. NKO 71, 1995.12 b) Anlæg til bortskaffelse af affald.I affaldsdirektivet (75/442/EEC som ændret ved 91/156/EEC) forstås affald som”Enhver substans eller objekt omfattet af kategorierne i (affaldsdirektivets) bilag I,som indehaveren skaffer sig af med, agter at skaffe sig af med eller bliver pålagt at113
skaffe sig af med”. Begrebet "bortskaffelse" omfatter også nyttiggørelse - jf. EF-domstolens domme i sagerneC-486/04ogC-255/05.StøjvoldeDeponering af uforurenet jord i støjvolde er også omfattet af bilag 2, mens depone-ring af forurenet jord klassificeret som farligt affald er omfattet af bilag 1, punkt 9.Terrænreguleringer, hvor den tiloversblevne jord fra et byggeprojekt bruges til atetablere en støjvold omkring samme byggeri, betragtes ikke som affaldsdepone-ring.Midlertidigt oplagSe under bilag 1, punkt 9 og 10.Afgasset gylle fra biogasanlæg”Gylle kan falde uden for begrebet affald, hvis det anvendes som gødning til jordenpå bestemte arealer som led i en lovlig praksis for spredning, og hvis opbevaringenheraf alene sker med henblik på spredning”, EF-domstolens dom af 8. september2005 (C-121/03 Kommissionen mod Spanien). Dyr, der er døde på bedriften ogikke er blevet slagtet med henblik på menneskelig ernæring, kan ifølge samme domikke falde uden for affaldsbegrebet.Selvstændige eller fælles biogasanlægsprojekt modtager sædvanligvis både gylleog selvdøde dyr til forgasning. Det betyder, at biogasanlægget og udsprednings-arealerne for den afgassede gylle betragtes som et affaldsbehandlingsanlægspro-jekt efter VVM-direktivet.Etablering eller ændringer og udvidelser af biogasanlægsprojekt kan være VVM-pligtige, hvis etableringen, ændringen eller udvidelsen må antages at kunne påvirkemiljøet væsentligt. Den efterfølgende håndtering af afgasset gylle vil også skulleindgå i såvel afgørelsen om VVM-pligt og i tilfælde af VVM-pligt i selve VVM-redegørelsen.Normalt vil kommunen, hvor biogasanlægget ønskes etableret eller allerede eretableret, være VVM-myndighed. Kun hvis anlægget giver anledning til udarbejdel-se af kommuneplantillæg i mere end to kommuner, vil VVM-myndigheden overgå tilMiljøcentret.
114
Biogasanlæg, der er baseret på afgasning af gylle, vil typisk tilbagelevere den af-gassede gylle til det husdyrbrug, hvorfra biogasanlægget modtog gylle til afgasning.Der vil dog ofte også være et overskud af afgasset gylle, som skal afsættes til an-dre landbrugsbedrifter. Såfremt den afgassede gylle separeres og tørstoffraktionenafbrændes, vil behovet for afsætning til andre landbrugsbedrifter reduceres markantog evt. helt forsvinde.Udspredningsarealerne vil ikke kunne give anledning til VVM-pligt, hvis udspred-ningsarealerne:•er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodken-delse m.v. af husdyrbrug, eller•er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering– enten ved en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse, eller•er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning– dog forudsat at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig – dvs. at det liggerindenfor rammerne af det screenede anlægsprojekt, eller•er arealer, som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgød-ning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - dvs. atarealerne ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet jf. bilag 3 i bekendtgørel-se nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrugog de tilhørende kortværk jf. Miljøstyrelsens hjemmeside om husdyrbrug34.Grundlæggende gælder, at udskiftning af arealer mellem disse fire kategorier ikkekan være til skade for miljøet, og derfor ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsensregler – jf. bilag 2, punkt 14. Det betyder også, at udskiftningen i henhold til VVM-reglerne vil kunne foretages umiddelbart uden først at skulle anmeldes til kommu-nen.12 c) RensningsanlægRensningsanlæg kan være omfattet af bilag 1, punkt 13.12 d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg12 e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning34
Disse beskyttelsesniveauer bliver erstattet af de kommende vand- og Natura 2000-planer, når deforeligger. Planerne vil herefter danne grundlag for afgørelsen om VVM-pligt i forbindelse med biogasan-læg.
115
12 f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer12 g) Anlæg til fremstilling af kemofibre12 h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer12 i) Destruktionsanstalter13. Turisme og fritid.13 a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde13 b) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundetanlægsarbejdeHvis anlæggene ligger i byområde, kan de være omfattet af punkt 11 a.13 c) Permanente campingpladserCampingpladser er ibekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campe-ring og om indretning og benyttelse af campingpladserdefineret som arealer, somerhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt udlejes eller fremle-jes til dag- og natophold i campingenheder, dvs. telte, campingvogne eller andretransportable konstruktioner som campingbiler og lignende.13 d) Forlystelsesparker og lignendeDette punkt omfatter mange forskellige anlægstyper med hensyn til formål, størrel-se, placering og forventet antal besøgende. Det vil for eksempel kunne være egent-lige forlystelsesparker, zoologiske haver og ”Akvaparker” (vandlande/store uden-dørs akvarier ligesom zoo). Multiarenaer vil også være omfattet af dette punkt.Naturklagenævnet har iNKO 361 fra oktober 2005taget stilling til, hvilke anlægstyper, dervar omfattet af dette punkt: "Forlystelsesparker" kan efter Naturklagenævnets opfattelse,beskrives som et afgrænset område, der indeholder flere – hovedsageligt - udendørs aktivi-teter, som almindeligvis forudsætter opstilling af forskellige former for indretninger, til brug forpublikums forlystelse. Som eksempler på kerneområdet af begrebet "forlystelsesparker" kan116
der peges på de forskellige former for "sommerlande" og (permanente) tivolier, hvor publi-kum ved egen hjælp eller på selvkørende indretninger, kan udføre eller prøve forskelligeaktiviteter. De forskellige indretninger og aktiviteter vil i reglen forårsage støj, herunder frapublikum eller i form af musik- eller maskinstøj. Sådanne forlystelsesparker er desuden ka-rakteriseret ved et stort antal besøgende, som skaber øget trafik og særlige parkeringsbehovi nærheden af parken."Et flertal af Naturklagenævnets medlemmer fandt herefter ikke, "at GeoCenteret, der har tilformål i indendørs udstillingsrum at formidle information om natur og geologi ved hjælp afmoderne udstillingsmetoder, efter almindelig sprogbrug kan karakteriseres som en forlystel-sespark.Spørgsmålet er herefter om GeoCenteret er omfattet af tilføjelsen "o.l."Under hensyn til bilagenes i princippet udtømmende karakter må tilføjelsen "o.l." være be-grænset til at omfatte projekter, der med hensyn til publikumsaktiviteter og –faciliteter, på-virkning af omgivelser m.v. i alt væsentligt må sidestilles med "forlystelsesparker", som dettebegreb er beskrevet ovenfor.Efter en samlet vurdering af projektet finder flertallet ikke, at GeoCenteret er omfattet af bilag2, pkt. 12, litra d) "forlystelsesparker o.l." Der lægges herved vægt på, at aktiviteterne ude-lukkende foregår indendørs i de til formålet opførte bygninger og i øvrigt ikke har nogle af dekarakteristika, der som ovenfor anført kendetegner en forlystelsespark. GeoCenteret er såle-des i langt højere grad at sammenligne med et (traditionelt) museum.Den omstændighed, at der må forventes en stor publikumstilstrømning med deraf følgendetrafikkoncentration og –støj kan ikke i sig selv føre til, at centeret må anses for eller sidestil-les med en forlystelsespark i strid med den almindelige forståelse heraf.”
14. Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er god-kendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljø-et (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1)Dette punkt omfatter anlægsprojekter for ændring og udvidelse af allerede tilladteller et eksisterende anlæg, når ændringen eller udvidelsen kan være til skade formiljøet. Disse projekter skal anmeldes og screenes på samme måde som øvrigeanlægstyper på bilag 2. En ændring eller udvidelse, der isoleret set er omfattet afbilag 1, er VVM-pligtig, og skal derfor ikke screenes.117
Ændring eller udvidelse skal ses i forhold til det lovligt eksisterende anlæg, i forholdtil det godkendte anlægsprojekt eller i forhold til det godkendte anlægsprojekt somer under opførelse. Det vil sige, at ændring af et anlægsprojekt kan medføre, atændringen skal screenes, selv om der allerede er gennemført en screening. Detbetyder, at anlægsprojektet bliver VVM-pligtigt, hvis ændringen vurderet i kumulati-on med det oprindelige anlægsprojekt, må antages at kunne påvirke miljøet væ-sentligt. Det samme gælder en udvidelse af et projekt, som medfører at tærskel-værdien eller definitionen på et anlæg på bilag 1 derved bliver opfyldt.Ændringer og udvidelser der ikke kan være til skade for miljøet, er ikke omfattet afVVM-bekendtgørelsen, og der er derfor ikke krav om anmeldelse eller screening.Det udelukker ikke, at der kan være krav om anmeldelse, tilladelse eller godkendel-se efter anden lovgivning.
118
Bilag
A. Skema til brug for screeningenB. Checkliste til brug for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold – sco
119
Bilag AVVM MyndighedBasis oplysningerProjekt beskrivelse – jf. anmeldelsen:Navn og adresse på bygherreBygherres kontaktperson og telefonnr.Projektets placeringProjektet berører følgende kommunerOversigtskort i målestokKortbilag i målestokForholdet til VVM reglerneEr anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1335 af 6,december 2006Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1335 af 6,december 2006:
Skema til brug for screening (VVM-pligt)Tekst
Ja
NejHvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigtHvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes
IkkerelevantAnlæggets karakteristika:1. Arealbehovet i ha:2. Er der andre ejere end Bygherre ?:3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m34. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m:5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af:Råstoffer – type og mængde:Mellemprodukter – type og mængde:Færdigvarer – type og mængde:
Ja
Børundersøges
Nej
Tekst
6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg:7. Anlæggets længde for strækningsanlæg:8. Anlægget behov for råstoffer – type og mængde:I anlægsfasen:I driftsfasen:9. Behov for vand – kvalitet og mængde:I anlægsfasen:I driftsfasen:10. Forudsætter anlægget etablering af yderligerevandforsyningskapacitet:11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget:Farligt affald:Andet affald:Spildevand:12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer afbestående ordninger:13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj:14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening:15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener::16. Vil anlægget give anledning til støvgener:17. Vil anlægget give anledning til lugtgener:18. Vil anlægget give anledning til lysgener:19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld:Anlæggets placering20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterendearealanvendelse:
21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan forområdet:22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen:23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen afnaboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- oglokalplaner:24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse afområdets råstoffer og grundvand:25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder:26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen:27. Forudsætter anlægget rydning af skov:28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen afreservater eller naturparker:29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet:30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller frededeområder –Nationalt:Internationalt (Natura 2000):Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IVForventes området at rumme danske rødlistearter:31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsattemiljøkvalitetsnormer allerede er overskredet:Overfladevandt:Grundvand:Naturområder:Boligområder (støj/lys og Luft):32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område:
33. Kan anlægget påvirke:Historiske landskabstræk:Kulturelle landskabstræk:Arkæologiske værdier/landskabstræk:Æstetiske landskabstræk:Geologiske landskabstræk:Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor denforventede miljøpåvirkning:35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen meddet ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold):36. Er der andre kumulative forhold?38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal:39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen:40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud overkommunen/MC’s område:41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande:42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige –Enkeltvis:Eller samlet:43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks:44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen:45. Er påvirkningen af miljøet –Varig:Hyppig:Reversibel:
KonklusionGiver resultatet af screeningen anledning til at antage, at detanmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at derer VVM-pligtigt:
Dato:___________________________ Sagsbehandler:_
__________________________________________
Bilag BCheckliste til brug for fastlæggelsen af VVM-redegørelsens– Scoping.Kapitel 1 – Anlægget
VVM-myndigheden omtales i det følgende blot som myndigheden.
1. Myndighedens oplysning om bygherren og henvisning til bygherrens projektbeskrivelse– anmeldelsen, jf. VVM-bek. § 2:__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________2. Myndighedens begrundelse for VVM-pligten med henvisning til det eller de relevantebilagsnumre i VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2.3. Bygherrens beskrivelse af anlæggets bygningsmæssige udformning, herunderdimensioner, materialer, farver, bortledning af regnvand mm, samt eventuellebegrundelser for den valgte udformning – tekniske eller æstetiske. Herunderbeskrivelse af eventuelle anlæg til håndtering af eksempelvis regnvand.4. Bygherrens angivelse af, om der er stoffer, som stiller særlige krav til opbevaringog/eller håndtering5. Bygherrens angivelse af anlæggets behov for infrastruktur med en beskrivelse afomfanget og kvaliteten – så som vejadgang, jernbane, havn, vandforsyning, el,affaldshåndtering og behov for bortskaffelse af spildevand.6. Ved strækningsanlæg skal bygherren beskrivelse indeholde en angivelse af anlæggetslængde, maksimale kapacitet uanset om denne ikke tænkes udnyttet, samt enangivelse af den forventede anvendelse over en nærmere angivet tidsramme.7. Bygherrens beskrivelse af om anlægget stiller særlige krav til det omgivne miljø ogarealanvendelse.8. Bygherrens angivelse af projektets placering med stednavn og eventuel adresse.Desuden angives placeringen på kortbilag i relevant målestok.9. For strækningsanlæg angiver bygherren placeringen på oversigtskort i så stor målestoksom mulig. Samt detailkort for punktanlæg eller hvor særlige miljøforhold gør siggældende – eksempelvis krydsning af beskyttede naturområder.10. For andre anlægstyper angiver bygherren placeringen så vidt muligt på kort i mål1:50.000 samt 1:10.000. Målestoksforholdet samt orientering skal altid angives påkortet.11. Bygherrens beskrivelse af det samlede arealbehov – angivet m2eller ha samt angivelseaf ejerforholdene, herunder i hvilket omfang bygherre ejer arealet eller dele heraf.
12. Bygherrens beskrivelse af de væsentlige karakteristika ved produktionsprocesserneog/eller aktiviteterne på anlægget.13. I det omfang det er relevant for det pågældende anlæg, da bygherrens beskrivelse afanlæggetskapacitet og forventede mængderfor så vidt angår flow og opbevaring af- Råstoffer – type og mængde:_______________________- _______________________________________________- _______________________________________________- Mellemprodukter – type og mængde:__________________________________________________________________________________________________________________- Færdigvarer – type og mængde:______________________________________________________________________________________________________________________14. Myndighedens angivelse af om anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen og i givetfald oplysning om hvilke dele af anlægget og stoffer der er tale om.15. Myndighedens beskrivelse af risikoforholdene og som følge heraf anlæggets behov forrestriktioner på anvendelsen af naboarealer – udlæg af sikkerhedszoner.16. Bygherrens angivelse af anlæggets behov for råstoffer – type og mængde:I anlægsfasen:____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________I driftsfasen:_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________17. Bygherrens beskrivelse af anlæggets behov for vand - kvalitet og mængde:I anlægsfasen:_______________________________________________I driftsfasen:_________________________________________________18. Bygherren skøn over typer og mængder af forventede reststoffer, herunder affald medangivelse af evt. farlig affald.19. Bygherrens skøn over emissioner, som kan indebære forurening af grundvand,overflade vand, luft eller jord20. Bygherrens oplysninger om den forventede støjbelastning af omgivelserne medbeskrivelse af frekvensbilledet, fordelt over døgnet – evt. ved angivelse på kortbilag.21. Bygherrens oplysninger om evt. vibrationer, infralyd, lyspåvirkning, varmestråling elleranden form for stråling som følge af anlægget.22. Bygherrens beskrivelse af hvilke miljøbelastende forhold anlægget i øvrigt forventes atkunne give anledning til.
Kapitel 2 – Alternativer23. Bygherrens beskrivelse af hvilke alternative løsninger eller placeringer, der har væretovervejet og bygherrens begrundelse for valget af anlægsudformning og placering.24. Myndighedens beskrivelse af alternativer forslået i idefase og vurderingen af disse.25. Bygherrens beskrivelse af alternativer denne har undersøgt, samt dennes vurdering afalternativerne.26. Bygherrens beskrivelse af konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet – 0-alternativet27. Myndighedens vurdering af 0-alternativet28. Myndighedens begrundelse for valg af projekt under hensyn til påvirkningerne afmiljøet.Kapitel 3 - Beskrivelse af omgivelserne og virkningerne på disse29. Myndighedens vurdering af behov for yderligere undersøgelser og oplysninger for atkunne beskrive de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt og beskrivevurderingen af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne:
Omgivelser Forventesikke atbliveberørt
Kan blive Børundersøgesberørt ivæsentliggrad
Oplysningerfindes itilstrækkeligtomfang
BefolkningFaunaFloraJordVandLuftKlimatiskeforholdTransportMaterielle goderArkitektoniskkulturarvArkæologiskkulturarvLandskab
BemærkningerYderligereoplysningerbørtilvejebringes,medangivelse afhvem dertilvejebringeroplysningerne– bygherreellermyndighed
Offentlighedensadgang tillandskabetAfledtesocioøkonomiskeforhold
Kapitel 4 - Anlæggets kort og langsigtede virkninger på miljøet som følge udledninger.30. Bygherrens beregning og myndighedens vurdering af påvirkningen af:-----Overflade og grundvandsystemer.LuftforureningStøjbelastningAnvendelsen af naturlige råstoffer
□irrelevant□irrelevant□irrelevant□irrelevant
□beregnes og vurderes□beregnes og vurderes□beregnes og vurderes□beregnes og vurderes
Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelse af affald
□irrelevant□beregnes og vurderes31. Bygherrens angivelse af hvilke beregningsmetoder der er anvendt og myndighedensangivelse af hvilke metoder og kriterier der er lagt til grund for vurderingerne.Kapitel 5 – Afbødende foranstaltninger32. Bygherrens beskrivelse af hvilke foranstaltninger denne har anvendt iprojektudformningen med henblik på at undgå, nedbringe eller om muligt neutraliserede skadelige virkninger på miljøet33. Myndighedens beskrivelse af hvilke vilkår der vil blive knyttet til en evt. tilladelse medhenblik på at undgå, nedbringe eller om muligt neutralisere de skadelige virkninger påmiljøetKapitel 6 - Mangler34. Bygherrens oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og de af bygherrenforetagne beregninger.35. Myndighedens oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen afmiljøpåvirkningen.Kapitel 7 – Ikke teknisk resumé36. Myndighedens ikke tekniske resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger(punkterne 1 – 35)