Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 493
Offentligt
669109_0001.png
669109_0002.png
669109_0003.png
669109_0004.png
669109_0005.png
669109_0006.png
J.nr. BLS-401-00433Den 15. april 2009

Miljøministerens besvarelse af samråds-

spørgsmål AJ, stillet af Torben Hansen (S).

Spørgsmål”Er det ministerens opfattelse, at der er behovfor en bedre vedligeholdelse af de danskevandløb, og vil sådan et skridt være foreneligtmed opfyldelse af tilstandskravene til vandlø-bene?”.
SvarJeg er meget glad for indkaldelsen til dettesamråd, så jeg får mulighed for at fortælle omde initiativer, regeringen ønsker at sætte igang for det danske vandmiljø. Det er nemligregeringens klare mål at sikre en

forbedring

af vandmiljøet i Danmark

– ikke alene forvandløbene, men også for søerne, fjordeneog for kystvandene. Udvalget må have tålmo-
dighed med detaljerne i ganske få dage end-nu, før regeringsudvalget om

Grøn Vækst

barsler med sit udspil.

Her tager regeringenfor alvor fat omkring problemerne – ikke blotfor vandløbenes vedkommende, men for helevandmiljøet.
Lad mig indledningsvis slå fast, at det er me-get væsentligt for mig at

vandløbslovens

bestemmelser overholdes.

Af hensyn til mil-jøet og af hensyn til bredejerne.
Jeg har hermed ikke sagt, at spørgsmålet omvedligeholdelse af vandløb er en nem opga-ve. Det giver til tider stor diskussion om vedli-geholdelsen.
Afsættet for diskussionen er

Vandløbsloven.

Den nugældende vandløbslov er fra 1983. Ogmed lovens vedtagelse blev det besluttet, atvandløbskvaliteten og dermed miljøtilstanden
2
skulle tilgodeses i forbindelse med vedlige-holdelse af vandløbene. Loven skulle ikkelængere kun tilgodese afvanding af jordernelangs vandløbene. Nu er

vandløbslovens

formål,

at vandløbene både skal kunne

afle-

de vand

og samtidig skal have en tilstand der

lever op til en miljømålsætning.

Overvågningen viser da også klart, at

tilstan-

den er blevet markant forbedret i mange

vandløb

siden 1983, bl.a. som følge af degenerelle miljøindsatser og en ændret vedli-geholdelse. Resultaterne viser sig også i enstigning i antallet af målsatte vandløb, der ind-frier deres målsætning. Men vi er ikke kom-met i mål endnu. Der er

et godt stykke vej

endnu.

Den opgave påtager regeringen sig atløfte.
Vandløbsloven bestemmer, at det er kommu-nerne, der som myndighed har ansvaret for
3
de danske vandløb.

Kommunerne har også

ansvaret for vedligeholdelsen

af alle de of-fentlige vandløb. Omfanget af

vedligeholdel-

se af det enkelte vandløb skal fremgå af et

regulativ.

Det vil sige, at regulativet indehol-der en detaljeret beskrivelse af de rammer,som fastlægger vedligeholdelsen af vandlø-bet.

Bredejerne

har på denne måde mulig-hed for at have et helt

overblik over deres

rettigheder ved vandløbet.

Vedligeholdelse af vandløb har gennem

årene været debatteret voldsomt med ud-

gangspunkt i de forskellige interesser.

den ene side er der

ønske fra landbruget

om at vedligeholde vandløbene i en sådangrad at

jorderne langs dem med sikkerhed

kan dyrkes.

Og på den anden side er der

hensynet til naturen og miljøet

i og omkringvandløbene – også når det drejer sig om ved-ligeholdelse.
4

Disse ønsker og hensyn kan være vanske-

lige at få til at gå hånd i hånd

når det prakti-ske arbejde med vedligeholdelse af vandlø-bene skal udføres af kommunerne.
Vi kommer også snart til at diskutere dendanske implementering af

vandrammedirek-

tivet,

som kommer til at betyde, at vi fremoverskal leve op til de nye mål og krav som

direk-

tivet stiller til vandløbenes tilstand.

Krave-ne er bindende og skal være opfyldt i løbet afperioden 2015-2027.
På nuværende tidspunkt er de statslige

mil-

jøcentre ved at udarbejde forslag til de

fremtidige vandplaner

for det danske vand-miljø. Disse planforslag omfatter også vand-løbene. Med vandplanerne vil regeringenfremlægge konkrete

forslag til hvordan de

5

nye miljømål skal nås

for blandt andet vand-løbene på en omkostningseffektiv måde.
6