Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 482
Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere3. april 2009
Konklusioner fra Miljø- og Planlægningsudvalgets studietur til Brasilien
den 1. – 8. marts 2009.
Studieturen satte fokus på globale miljøspørgsmål som biodiversitet og kli-maændringer, bevaring af regnskov som en del af en klimaaftale, Brasiliensegen klimapolitik, Amazonasfonden, oprindelige folks situation i regnskoven,Brasiliens rolle op til COP15, ulovlig tømmerhugst, bæredygtig ”Forrest Ma-nagement”, certificering af biobrændsler og muligheder for en bæredygtigudvikling med bekæmpelse af fattigdom i Amazonasregionen.Udvalget har gjort følgende iagttagelser og konklusioner:1. Brasiliens Amazonasfond og den tilknyttede model for kombination afudvikling med klare mål for nedbremsning af afskovningen virker tro-værdig og brugbar også for andre regnskovslande.2. Brasilien burde derfor have en betydelig mulighed for at ”eksportere”modellen til andre regnskovslande, ligesom det forekommer oplagt, aten aftale på COP15 på skovområdet kan tage udgangspunkt i oghente inspiration fra modellen fra Brasilien.3. Modellen kræver penge til udvikling af mere økonomisk fordelagtigeerhvervsaktiviteter som alternativer til afbrænding af regnskov. Dissepenge skal komme både fra Brasilien og fra den rige del af verden.Det vil være vigtigt, at USA og EU m.fl. giver klare signaler om, at og-så denne type aktiviteter skal finansieres over de ”additionelle midler”.4. Det virker som om, at der er et betragteligt potentiale for en megethurtig CO2- reduktion på skovområdet, og at det er forholdsvist billigt.1/3
Problemet består bl.a. i en effektiv udmøntning og implementering afet nyt og effektivt system.5. Kongressen i Brasilia viste stor interesse for udvalgets besøg ogDanmark og ønskede tættere kontakt til det danske parlament. En in-teresse udvalget vil kvittere ved at tilbyde samme imødekommenhed,herunder også hjælp ved eventuel tilrettelæggelse af et studiebesøg iDanmark.6. Indtrykket er, at Brasilien ikke vil påtage sig forpligtelser, der kan op-fattes som international kontrol af deres nationale klimamål. De politi-ske repræsentanter virkede derimod ret positive overfor bindende na-tionale mål. Indtrykket er, at en af de vigtigste opgaver i forhold tilBrasilien og COP15 vil være at finde en mellemvej, når det gælderindberetning og overvågning af forpligtende reduktionsmål.7. Indtrykket er ligeledes, at klimadiskussionen i Brasilien næsten kun eren regnskovsdiskussion og en biobrændstofsdiskussion. Der er be-gyndende fokus på f.eks. problemstillinger vedrørende byernes miljø-problemer. Alligevel må det formodes, at danske løsninger på enrække miljøområder – både produkter og viden – vil kunne få en be-tydelig eksportmulighed på det brasilianske marked.8. Tømmerbranchen i Belém overraskede ved at ønske et markant skiftfra ulovlig tømmerhugst - som i dag udgør langt over 90 pct. af eks-porten - til bæredygtig ”Forrest Management” og lovlig hugst medeksport af certificeret træ. Der er altså et stort potentiale for en for-stærket indsats i EU for at kræve stop for import af ulovligt fældet træog med krav om certificering. Ligeledes er det vigtigt, at EU tager kon-takt med andre storimportører som USA og Kina med henblik på i hø-jere grad at skabe fælles ”fodslag”.9. Indsatsen for at sikre oprindelige folks rettigheder er fortsat helt afgø-rende i forhold til COP15, hvor CO2-problemerne ellers risikerer atfylde hele diskussionen.10. Biodiversitet i regnskoven fortjener større opmærksomhed, herunderen værdisættelse af betydningen.11. Indtrykket er endelig, at Brasilien er indstillet på certificering afbiobrændstof, som krævet af EU, og at man vil presse meget på forbedre eksportmuligheder på vore markeder. Man vil ikke acceptereen del af diskussionen i Europa og USA om skaderne vedbiobrændstof, idet der henvises til effektiviteten ved sukkerbaseret
2/3
brændstof, samt at de arealer, der udnyttes, stort set ikke fortrængerregnskov.12. De steder udvalget besøgte og især i delstaten Pará, oplevede udval-get meget stærke markeringer af, at Brasilien ønskede udvikling sam-tidig med, at man ønskede at nedsætte tempoet i afbrændingen dra-stisk. At udvikling kræver økonomiske og politiske beslutninger, og atman ville modsætte sig enhver tanke om, at beboerne i Amazonas-området (ca. 25 mio. indbyggere i et område på størrelse med dethalve Europa) ikke skulle sikres bedre levevilkår og økonomi. Det un-derstreger behovet for, at en aftale på COP15 også lægger megetvægt på at skabe en bæredygtig udvikling, og at den rige del af ver-den skal være med til at finansiere de store omstillinger til en bære-dygtig udvikling med ”additionelle midler”.
3/3
