Fra: inga holst lind
[mailto:[email protected]]
Sendt: 28. marts 2009 09:24
Til: [email protected]
Emne: henvendelse til Miljøudvalget fra Landsforeningen for Gylleramte
28.marts 2009
www.gylleramt.dk
Miljø- og Planlægningsudvalgets medlemmer
Folketinget
Chrsitiansborg.
Landsforeningen for Gylleramte ønsker at delagtiggøre jer i de
store miljøproblemer, der er for naboer til svinebrug.
Foreningen
har afholdt 2 møder med miljøminister Troels Lund Poulsen, men det
har ikke resulteret i nogen forbedringer for disse naboer.
Miljøministeren har arbejdet ihærdigt for at miljøgodkendelserne til
udvidelse af svinebrug kunne gå hurtigere igennem i kommunerne, men det
betyder ikke forbedringer for naboer, tværtimod.
For at forsøge, at få rentabilitet i svineproduktionen i dag, er et synspunkt,
at det kræver en Svineproduktion på fra 500 DE og op, dette betyder at
moderne svinebrug, af den størrelse, kan samstilles med en
Industrivirksomhed.
Hvis en ansøgning om etablering af en svinefarm på 500 DE, blev ansøgt i et almindeligt industriområde, vil ansøgningen blive afvist, med denne begrundelse, for stort støjniveau, tung trafik med store maskiner, stort lugtudslip, sidst og ikke mindst, stor nedfældning af medicin og hudrester i en radius af 500 meter, med her følgende stor sygdomsrisici.
Miljøministeren og regeringen, tager ikke henvendelser fra borgere i det åbne land og naboer til svinefarme alvorligt, år efter år leger de med helbredet for de naboer, der bor tæt på disse nye svinebrug.
Foreningen opfordrer jer til at gå i dialog med Landbrugsforeningerne og miljøministeren for at hjælpe dem med at få lavet tålelige forhold for naboerne til store svinefarme, ved bedre miljø, samt give naboer til disse store svinefarme en kompensation/erstatning, som naboerne til vindmøller i dag modtager, vi har svært ved at se, hvorfor det er helt naturligt, at en nabo kan fratage en nabo muligheden for at lufte ud og opholde sig i egen have.
Naboerne vil med flere
svin nær deres bopæl få deres dagligdag yderligere belastet med stank,
forurening og sygdomsrisici. Naboernes største ønske er et bedre miljø,
men da det tilsyneladende ikke resulterer i nogen resultater i den
henseende, må der tages fat på erstatningsspørgsmålet.
Forureneren må betale, vi mener ikke, at disse lugtplagede naboers
situation tåler sammenligning med naboerne til vindmøller, idet stanken af
afgangsluften fra grisestaldene er betydelig værre, selv om naboerne til
vindmøllerne også har generende gener af vindmøllerne, der jo betragtes som
erstatningsberettiget.
Derfor foreslår vi, at der ved fremtidige udvidelser, må tages
stilling til, at svineproducenten får pligt til at give tilbud på de
omkringliggende ejendomme inden udvidelsen for at opkøbe
disse ejendomme og huse, som ligger i nærheden, og det skal være
til minimum markedspris. Her taler vi om ejendomme placeret i landzonerne.
Hvis der er tale om
ejendomme, der ikke overholder kravene til bymæssig bebyggelse, skal der nægtes
udvidelse.
Dette forslag stridig oprigtigt imod vor grundlovssikrede ejendomsret, men i erkendelse af at naboernes ejendomme vil blive stærkt forringet, og skal naboen på et senere tidspunkt sælge sin ejendom, vil prisen blive så stærkt reduceret, at der ikke bliver anden udvej end at lade ejendommen gå på tvangsauktion for overhovedet at komme af med den, så selv om Kongen i 1788 ophævede Herremandens stavnsbånd, må vi erkende, at svineproducentens stavnsbånd stadig eksisterer.
Derfor synes vi, at I skal se
nedenstående brev, som Landsforeningen har afsendt til miljøminister
Troels Lund Poulsen, der må fra alle politiske partier tages stilling til
erstatningsspørgsmålet.
Med venlig hilsen
PÃ¥ vegne af Landsforeningen for Gylleramte
Gert H. Larsen, formand
Mona Blenstrup, bestyrelsesmedlem
Inga Holst Lind, sekretær
-------------------------------------------------------------------------------------
www.gylleramt.dk
23. marts 2009
Gert H.Larsen [email protected]
Mona Blenstrup blenstrup@@merlosesiden.dk
Inga Holst Lind ingaborge@hotmail.com
Miljøminister Troels Lund Poulsen
Ã…bent brev
Landsforeningen for Gylleramte takker dig for brev af 11. marts 2009, imidlertid er der stadig en passus i vort brev af 5. november 2008, som du ikke har svaret på.
Citat:
â€Der er nu tale om, at naboer til vindmøller skal have erstatning, og at det er skadevolderen, der skal betale. Det hilser vi med glæde og vil anmode om, at de Gylleramte kommer med i â€erstatnings-klubbenâ€. Situationen er ofte meget værre for naboer til svinebrug, hvad angÃ¥r gener, der formindsker livskvaliteten og værdien af ejendommen og truer deres helbred.
Det er meget nødvendigt, at der ikke sker en forskelsbehandling af danske borgere".Citat slut.
Da man som nabo udover lugtgener, formindsket livskvalitet, værdiforringelse af ejendommen, samtidig må leve med en konstant trussel på helbredet, og den eneste mulighed man har for at komme ud af den skabte situation, er tvangsauktion med deraf følgende økonomisk ruin, bør der ved fremtidige udvidelser / nyetablering af svinebrug, åbnes mulighed for at naboer kan blive holdt skadesløs, ved at skadevolderen pålægges at skulle overtage de påvirkede ejendomme, til handelsværdien for ejendommen, før indgivelse af ansøgning udvidelse / nyetablering af svinebrug blev indgivet.
Ordet miljø betyder i følge Politikens specialordbog "De ydre forhold, som mennesker, dyr eller planter lever under og påvirkes af". Som miljøminister vil du vel gerne gavne miljøet, gælder det også for naboer til svinefarme? Som det vil være dig bekendt er, "alle mennesker født frie og lige i værdighed". Derfor anerkender du sikkert også, at ejendomsretten er ukrænkelig. Derfor må du også principielt være modstander af, at familier frarøves flere hundrede tusinde kroner på grund af deres naboskab, må vi i den forbindelse minde om rapporten fra 2003 fra AKF-Nyt:Værdien af gener forbundet med at bo i nærheden af en svinebedrift.
Vi kan i øvrigt anbefale dig at aflægge besøg hos folk (vi har indtil flere adresser), der har haft store økonomiske tab og fået en elendig hverdag, fordi deres nabo svineproducenten har udvidet.
Vi håber, du vil følge vores anbefaling.
I så tilfælde inviterer vi gerne til en frokost og samtale på det pågældende åsted.
Landsforeningen for Gylleramte har lige haft generalforsamling her den 14. marts 2009, og der var fra flere medlemmers side spørgsmål om erstatninger, så vi vil gerne, om du vil svare på dette spørgsmål. Det var også kort oppe at vende på mødet hos dig den 28. januar.
Hvad vil du gøre for, at naboer til svinebrug kommer med i "erstatningsklubben" på lige fod med naboer til vindmøller?
Med venlig hilsen
PÃ¥ vegne af Landsforeningen for Gylleramte
Gert H. Larsen, formand, Tornbjergvej 1, 4140 Borup
Mona Blenstrup, bestyrelsesmedlem, Holbækvej 236, 4100 Ringsted
Inga Holst Lind, sekretær