|
|
|
|
|
|
|
22/10 2008 |
|
|
|
Miljøministerens svar på samrådsspørgsmål nr. J
Spørgsmål      
Hvordan kan en højere behandlingshyppighed end 1,7 være bedre for miljøet end en lavere behandlingshyppighed?
Svar
Den første danske pesticidplan blev vedtaget i 1986. Dengang blev det besluttet, at pesticidanvendelsen hvert år skulle opgøres på to måder, nemlig i form af den solgte mængde aktivstoffer til landbrugsformål og i form af behandlingshyppighed. Behandlingshyppigheden har siden været en del af målsætningerne i pesticidplanerne.
Målsætningen i den seneste pesticidplan er – som bekendt – at reducere behandlingshyppigheden til 1,7 inden udgangen af 2009. Målet er fastsat på baggrund af beregninger af det mest driftsøkonomiske optimale pesticidforbrug.
Desværre viser bekæmpelsesmiddelstatistikken med al tydelighed, at udviklingen går den forkerte vej og at behandlingshyppigheden ikke nærmer sig målsætningen på 1,7.
Selvom de nyeste beregninger viser at det driftsøkonomiske behov i 2007 var 2,08, er der altså stadig rum for forbedring.
Bl.a. derfor er pesticidplanen blevet evalueret, og vi har besluttet at gøre pesticider til et væsentligt delelement i Grøn Vækst.
På den måde tager regeringen ansvar. Men landbruget skal også tage ansvar! De skal være en meget mere aktiv medspiller i forhold til miljøet – de skal være langt mere offensive og håndfaste i forhold til at levere løsninger. Selvfølgelig skal vi være med til at producere fødevarer, men det betyder ikke, at vi skal give køb på den miljømæssige indsats! Jeg er sikker på, at landbruget kan levere både høje udbytter og passe på miljøet, hvis de vil!
Behandlingshyppigheden opgøres på basis af salget af bekæmpelsesmidler og på basis af opgørelse af det dyrkede areals størrelse samt en vurdering af arealets fordeling på de vigtigste afgrødetyper. Behandlingshyppigheden giver et overordnet og gennemsnitligt mål for, hvor mange gange både de enkelte hovedafgrøder og det samlede landbrugsareal kan sprøjtes med den mængde pesticider, der er solgt det pågældende år.
Behandlingshyppigheden er en rimelig god indikator for miljøbelastningen på de dyrkede arealer. Den dosis, der anvendes i marken er jo netop fastsat ud fra forsøg for at finde den dosis, der er tilstrækkelig til at bekæmpe de aktuelle skadedyr, plantesygdomme eller ukrudtsarter.
Hvis flere arealer udlægges som natur, fx randzoner, våde ådale eller andet – eller hvis der sker en øget omlægning til økologisk drift, vil disse ændringer ikke komme til udtryk i behandlingshyppigheden fordi det er det dyrkede areal, der indgår i beregningen. Men ændringerne vil naturligvis skabe mere natur og øget biologisk mangfoldighed uden for de konventionelt dyrkede arealer.
En reduktion i miljøbelastningen kan derfor i princippet ske uden at der samtidig sker et fald i behandlingshyppigheden.
Behandlingshyppighed siger ikke noget om hvor stor en del af midlerne, der ender uden for de dyrkede arealer eller hvor giftige midlerne er overfor fx vandlevende organismer. Der indgår heller ikke oplysninger om, hvor store arealer der omlægges til økologi.
I Grøn Vækst, skal vi se på alle natur-, miljø- og klimafaktorer i en større sammenhæng – og her arbejdes der også med en strategi for, hvordan en supplerende miljøindikator kan anvendes til i fremtiden at fastsætte supplerende konkrete og målbare målsætninger for pesticidbelastningen af miljøet.
Den fremtidige pesticidstrategi skal i højere grad end den nuværende pesticidplan fastsætte en række konkrete målrettede og målbare målsætninger, som i højere grad vil gøre os i stand til at følge udviklingen.
Hvordan det skal ske, og hvilke virkemidler, der skal anvendes indgÃ¥r i Grøn Vækst. Signalet fra mig er, at â€værktøjskassen†er Ã¥ben i forhold til en fremtidig indsats – om det skal være højere pesticidafgifter, pesticidregnskaber eller andre frivillige eller tvungne virkemidler vil blive drøftet i forbindelse med de politiske forhandlinger om regeringsudspillet.