Allindemagle d. 22. marts 2009
 Â
Folketingets udvalg for Miljø og planlægning.
Der dyrkes utroligt mange områder på grundlag af fiktiv forpagtning.
I mit nabolag findes der en forpagtning af et areal på 44 hektar, som overhovedet ikke drives af forpagteren. Han kan end ikke findes via opslag i almindelige registre.
Men ejeren af den forpagtede jord, bruger den som sin egen og især til at overgødske med gylle i strid med den miljøgodkendelse, han har for sin ejendom. Han sår, høster og annoncerer gylleudbringningen. Derfor finder jeg det kritisabelt, at det anses for bortforpagtet.
Ved at stille nogle spørgsmål til forskellige landmænd har jeg fundet ud at, at det samme gælder mange steder. Hvis man har for meget jord og skal afstå det, får man blot en forpagtningaftale i stand. Og så fortsætter man som hidtil.
Man har bopælsligt på en landejendom. Den kan man undgå, hvis man kan leje beboelsen ud.
Men man kan også leje et areal ud, og så fortsætte sin dyrkning af området.
Der trænger til en oprydning af de regler, der gælder for landbruget i Danmark på mange måder.
Som almindelig borger føler man sig i den grad til grin over for den lovgivning, der klart forfordeler landbruget. Ingen andre erhverv har haft så stor betydning for lovgivningen og stå stor nytte heraf.
Men lige netop med hensyn til forpagtninger, der er proforma krænker det mig endnu mere.
Med venlig hilsen
Mona Blenstrup
Holbækvej 236
Allindemagle
4100 Ringsted