|
|
Formand Henrik Olsen Engvej 9 4160 Herlufmagle Tlf. 70 23 23 46 mail:[email protected] |
Veterinær og Miljøkonsulent Bjarne Andersen Tlf. 98 55 84 19 Mail: [email protected]
|
                                                                                    Oue, den 16. marts 2009.
Kommunernes landsforening
Teknik og miljø.
Maria C Nielsen
Vedr. Bekendtgørelse nr. 1517 af 14 december 2006 om hold af ikke erhvervsmæssige dyrehold i bebyggede områder
Præsentation af hvad LDF er.
LDF er Landsorganisationen Danske Fugleforeninger og repræsentere 50 fugleforeninger i Danmark og deres medlemmer.
Jeg varetager som Veterinær og Miljøkonsulent interesser for de tilsluttede foreninger på dette område.
Det omfatter bl.a. veterinær og miljø rådgivning til foreningerne og medlemmerne omkring det at holde fugle, så både fugle velfærd og de forhold de holdes under bliver optimale med hensyn til de belastninger der måtte være til omgivelserne. Samtidig varetager jeg også forhandlinger med myndigheder mm. der måtte have indflydelse på vores hobby.
Â
Kommunale regulativer.
I forbindelse med at mange kommuner i efteråret 2008 og foråret 2009 har revideret deres regulativer omkring hold af fjerkræ og fugle i bebygget område er der sket væsentlige ændringer omkring det at holde fugle i disse områder. Nogle punkter er udfra vores syn meget dyreetisk uforsvarlig og grænser til dyrplageri.
I forbindelse med kravet om indespærring i mørke rum fra solnedgang til kl. 7.00 på hverdage og 9.00 søn og helligdage, anser vi det som direkte dyrplageri at fugle indespærres i op til 16-17 timer i den periode hvor dagene er kortest. En ansvarsfuld fuglemand ville aldrig acceptere dette med god samvittighed.
De tropiske fugle vi holde i fangenskab som f.eks. papegøjer mm. har en hurtig omsætning af føden og er afhængig af at de tilbydes foder mere end 6-7 timer i den korteste periode af året. Det krav nogle kommuner stiller vil betyde at fuglene sulter i den pågældende periode.
Vi har fugle der larmer mere end almindelig aktiviteter i et boligområde og selvfølgelig skal der laves foranstaltninger der gør at de ikke belaster omgivelserne mere end alm. aktivitet i at boligområde.
Såvel som mus rotter og andet utøj er uacceptabelt i et boligområde og for den sags skyld i et hvert fuglehold. Det er ganske fornuftigt at der er krav til opbevaring af foder og affald fra fugleholdet.
Â
Vi ser meget hellere at der i de tilfælde hvor støj er et problem, at kravet bliver at fuglene holdes i isolerede huse med dobbeltvinduer, hvor der var mulighed for at bruge kunstig lys så dagslængden blev tilpasset fuglenes naturlige rytme, og hermed undgå den mishandling et mørklagt rum uden vinduer er.
Det vil for øvrigt ikke være muligt at få fuglene til at gå ind i et sådant rum frivilligt og man skulle fange dem ind hver aften, som i sig selv vil være en stor stress faktor og ske under megen larm, da fugle er meget bange for net de fanges i. I den forbindelse ville fuglene kunne skade sig selv.
De nye regulativer i kommunerne.
I nogle kommuner er det forbudt at holde fugle uden døre på trods af at mange ikke larmer/synger mere end der svare til en gråspurv eller bogfinke.
Der er kommuner hvor det kun er tilladt at holde 1 han fugl og op til 8 hun fugle.
Nu er det sådan at vores fugle kun kan holdes i par og derfor har man ikke noget at bruge de 7 resterende hun fugle til i opdrætsmæssig henseende. Ofte vil de andre hunner ikke acceptere andre hunner i volieren, og et sådant forsøg vil ofte være med døden til følge for flere fugle af samme køn.
Nogle kommuner fraråder direkte hold af alle han fugle uanset art.
Dette ser vi som et forsøg på at afskaffe det at holde fugle i bebyggede områder.
Nogle kommuner kræver stadig net overdækning på grund af fugleinfluenza på trods af at dette krav er faldet bort fra fødevarestyrelsens side for længst.
En kommune kræver at bure, voliere og huse er hævet 30 cm. over jorden er. Hvis det er trådbund det drejer sig om vil det være meget svært at komme ind under tråden og gøre rent 1 gang om ugen som der forlanges. Hvis det er brædder i bunden der menes vil det være et godt sted for utøj at gemme sig, med fri adgang til det foder der måtte falde igennem revner og sprækker. For os at se er ovenstående de dårligste løsninger af alle. En bund med fliser og et lag sand vil hvad fugle angår være det mest optimale. Hvis der rundt langs kanten graves en flise (ca. 5o cm. høj ) ned på højkant, vil man for det første undgå at utøj graver sig ned i jorden og samtidig er det muligt at gøre ordentlig rent for at minimere sygdomme.
Der er også kommuner der henholder sig til en bekendtgørelse der ikke eksistere længere og ikke den nye 1517.
Sagsbehandlingen generelt.
Jeg har via. mit arbejde med regulativerne fået kendskab til flere sager der har kørt i forskellige kommuner.
Jeg har for nylig hjulpet en fuglemand i en sag hvor kommunen og en genbo mente at hans fugle lugtede og larmede og kommunen og klageren mente at det ikke var mulig at holde de pågældende fugle i et boligkvarter.
Det drejede sig om 20-25 småfugle på størrelse med gråspurve, i en nyopført voliere på 130 kvadratmeter og der blev klag over lugt ganske kort tid efter at nogle af fuglene var flyttet ind i volieren inden han var helt færdig med byggeriet. Der blev brugt nogle få kilo foder om ugen og gjort rent ugentlig og affaldet blev sendt med dagrenovationen. Den pågældende fuglemand var ny i kvarteret og havde købt huset med forbehold fra kommunen om at har måtte bygge voliereanlægget. Sagen var kørt i hårdknude, da det var påstand mod påstand. Efter at den pågældende fuglemand havde kontaktet LDF der efterfølgende kontaktede kommunen der var meget i tvivl om hvad det drejede sig om, fik vi en løsning som alle parter kunne acceptere.
I en anden kommune blev en fugleholder påbudt at flytte hans lidt større voliereanlæg 3 gange af kommunen.
En boligejer ønskede man smidt ud af hans bolig sammen med hans fugle og det resulterede i en retssag hvor fugleholderen fik medhold i alle punkter.
I en sag klagede en genbo over en hane der galede.
Denne blev holdt inde efter forskriften efter kommunens udsagn. Da ejeren var på ferie og en nabo passede hønsene blev der også klaget over naboen nogle dage ikke præcis overholdt indelukningstidspunktet. Klageren havde lavet et standart brev der blev sendt til kommunen med passende mellemrum. Det bevirkede at der kom forbud mod hold af haner i hele kommunen, uden hensyntagen til at der kunne være andre forhold andre steder i kommunen.
Sagerne bære præg af at næsten alle kommunerne er meget i tvivl om hvad det er de har med at gøre.
De har meget svært ved at vurdere om det er meget store eller meget små fugle det drejer sig om og hvilke belastning de har på det omgivende miljø. Derfor vælge de ofte kun at tilgodese klageren på et ofte forkert grundlag.
Det vi ser er i de tilfælde hvor der køre en retssag, er at afgørelserne er langt mere forståelige der kommer end de afgørelser der kommer fra kommunerne ofte virker som panik løsninger på grund af dårlig kendskab til fuglene det drejer sig om.
Â
Vi vil ikke i LDF på nogen måde fortænke kommunerne i dette, der er såmænd også meget vi ikke ved om kommunerne.
Det at kommunerne ofte er meget i tvivl, resultere ofte i at de i alle punkter giver klageren ret for at få ro og i sidste ende forlanger fugleholdet fjernet, blot for at klageren så finder noget andet at klage over. Hermed ikke sagt at der ikke er enkelte sager hvor klager er relevante.
Ofte er det ikke direkte fuglene man er sure på, men andre ting som f.eks. at fugleholderen er ny i kvarteret og man forventer at vedkommende opføre sig nøjagtig på samme måde som den tidligere ejer, eller at sønnen køre på knallert mm.
Det er også bemærkelsesværdig at det i de færreste tilfælde er naboer der klager men genboer der bor lidt længere borte. Man skulle forvente at det var naboerne der var mest berørt af påvirkningen af fjerkræ eller fuglehold.
I forbindelse med sagen der er kørt i Roskilde har en avis i området lavet en undersøgelse af lokal befolkningens holdninger til det at holde fjerkræ og fugle i bebyggede områder.
80 % havde ikke noget imod fjerkræ og hold af haner i bebyggede områder.
8 % var imod hold af haner i bebyggede områder.
11 % var imod hold af både haner og høner i bebyggede områder.
Det siger lidt om at største parten af befolkningen acceptere at der holdes dyr i bymæssig bebyggelse og det svare fint til den fordeling i befolkningen der holder dyr.
Formålet med denne henvendelse.
Det der er vores ønske i LDF er at vi får mulighed for at medvirke til at rådgiver og udforme de kommunale regulativer på fugleområdet når de revideres i 2010 så vi får mulighed for at udøve vores hobby uden at omgivelserne belastet udover alm. aktivitet i et boligområde. Samt at vores fugle ikke lider på grund af kommunale beslutninger der er uhensigtsmæssige for vores fugles velfærd
Vi tror at mange kommuner vil hilse lidt vejledning velkommen. Samtidig har vi mulighed for at fortælle en meget stor del af de Danske fugleholdere om det fornuftige i regulativerne.
Det er meget sparsomt med forståelsen for reglerne i dag blandt fugleholdere. At der holdes rent og pænt i fugleholdet tager de fleste fugleholdere som en selvfølge.
LDF ville også kunne hjælpe og vejlede kommunerne når der opstår problemer omkring et fuglehold og dets indvirkning på omgivelserne, samt forslag til løsning på en fornuftig måde for alle parter.
Vi laver ogsÃ¥ gerne et forslag til regulativerne, som vi efterfølgende kan forhandle med kommunerne, sÃ¥ vi fÃ¥r noget der fungere og tilgodeser alle parter.Â
Regulativerne er noget forholdsvis nyt for os da de tidligere kun har omhandlet høns gæs og ænder der er udenfor vores område der kun omhandler fugle vagtler og tropeduer.
Derfor vil vi høre om det er muligt via. Kommunernes landsforening at få kontakt til alle kommuner i Danmark eller evt. at forhandle med KL og af denne vej få oplysningerne ud til kommunerne.
Vi ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Bjarne Andersen