Â	Jord & Affald
	J.nr. MST-772-00002
	Ref. LLN m.fl.
	Den 18. marts 2009

 

 

 

 

 

Høringsnotat om udkast til 1. del af Affaldsstrategi 2009-12

 

Høringen    

Udkast til 1. del af Affaldsstrategi 2009-12 blev sendt i høring til 93 interessenter den 24. november 2008 med svarfrist den 22. december 2008. Der er indkommet svar fra 25 parter, hvoraf de 8 ingen bemærkninger havde. Følgende parter havde ingen bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af statsautoriserede revisorer, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Realkreditrådet, Rigsrevisionen og Velfærdsministeriet.

 

I dette notat gennemgås og kommenteres de 17 høringssvar, der indeholdt kommentarer til Affaldsstrategien. Det drejer sig om høringssvar fra følgende parter:

 

-          Aalborg Portland

-          AdvokatrÃ¥det

-          affald danmark

-          alumininium Danmark

-          Beredskabsstyrelsen

-          Bryggeriforeningen

-          DAKOFA

-          Dansk Byggeri

-          Dansk Energi

-          Dansk Industri

-          Energitilsynet

-          Genvindingsindustrien

-          GTS – Godkendt Teknologisk Service (DHI)

-          KL

-          Landbrugsraadet

-          Miljøcenter Ã…rhus

-          RenoSam

 

Høringssvarene gennemgås i dette notat ud fra de emner, som kommentarerne vedrører efter følgende indholdsoversigt:

Generelt om 1. del af Affaldsstrategi 2009-12

1. Politik og mål (strategiens kapitel 1)
2. Henkastet affald (strategiens kapitel 2)
3. Kapacitetsplan for affaldsforbrænding (strategiens kapitel 3)
4. Regelgrundlaget (strategiens kapitel 4)
5. Efterfølgende 2. og 3. del af Affaldsstrategi 2009-12

 

 

Generelt om 1. del af Affaldsstrategi 2009-12

DAKOFA foreslår, at det i strategien præciseres, at kommunernes affaldsplan 2009-12 ikke forventes at inddrage 2. og 3. del af den nationale Affaldsstrategi 2009-12 (hvis det er tilfældet).

Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at kommunerne forventes at udarbejde de kommunale affaldsplaner for 2009-12 inden udgangen af 2009 på baggrund af regeringens udmelding i 1. del af Affaldsstrategi 2009-12. Da 2. og 3. del af den nationale affaldsstrategi først kommer i løbet af 2009, vil indholdet heraf ikke kunne udgøre grundlaget for de kommunale affaldsplaner i denne planrunde. Dette er præciseret som ønsket.

 

KL finder ikke, at opdelingen af affaldsstrategien i tre delstrategier giver acceptable vilkår for den kommunale affaldsplanlægning.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at tidsforløbet omkring de politiske forhandlinger af og fremsættelse af lovforslag om fase 1 af den ny organisering af affaldssektoren samt vedtagelsen af det nye affaldsdirektiv ikke har kunnet afstemmes med kadencen for affaldsplanlægningen. Dette var baggrunden for den nye tidsplan med nationale delstrategier og udskydelsen af tidsfristen for de kommunale affaldsplaner, som miljøministeren udmeldte med brev til alle kommuner den 26. juni 2008. 

 

DAKOFA bemærker, at man savner en status for de mange initiativer i den gældende Affaldsstrategi 2005-08, herunder en tilkendegivelse om, hvorvidt disse initiativer fortsat er på regeringens program, og om de vil blive medtaget i 2. og 3. delstrategi. KL mener, at 1. del af affaldsstrategien mangler en status i forhold til den gældende Affaldsstrategi 2005-08, og ønsker, at det præciseres, hvad der forventes videreført som regeringens politik i den kommende affaldsstrategi. Desuden ønsker KL, at strategien klart adresserer, hvad såvel stat som kommuner skal gøre.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at Affaldsstrategi 2005-08 fortsat er Regeringens strategi, og at delmål og sigtelinjer for affaldstyper og –fraktioner fra Affaldsstrategi 2005-08 fortsat er retningsgivende. De seneste affaldsdata viser, at langt hovedparten af målsætningerne for de forskellige affaldstyper er eller forventes nået på landsplan. En lang række af initiativerne i Affaldsstrategi 2005-08 er iværksat, herunder tiltag rettet mod sektorer som affaldsforbrændingsanlæg, bygge og anlæg, deponeringsanlæg og husholdninger, samt tiltag rettet mod affaldsfraktioner som batterier, bilaffald, elektronikaffald, PCB, PVC, imprægneret træ samt emballageaffald af papir, pap, plast, glas, metal og træ. Regelændringer, der er sket som opfølgning på tiltag i Affaldsstrategi 2005-08, er omtalt i 1. del af Affaldsstrategi 2009-12. I det videre arbejde vil der i dialog med aktørerne blive udpeget indsatsområder til næste del af Affaldsstrategi 2009-12. Det kan bl.a. være initiativer til affaldsforebyggelse og en styrkelse af innovation på affaldsområdet ved opstilling af behandlingskrav til udvalgte affaldsfraktioner, herunder fx til bygge- og anlægsaffald, imprægneret træ og shredderaffald. Miljøstyrelsen skal desuden bemærke, at indtil de nye regler om ny organisering af affaldssektoren er trådt i kraft, er det kommunerne, der har ansvaret for håndteringen af affaldet.

 

1. Politik og mål (strategiens kapitel 1)

 

Affaldspolitikkens tre ben – ressourcer, klima og miljøbeskyttelse

affald danmark, KL og Dansk Industri tilslutter sig den overordnede affaldspolitik. Dansk Industri bemærker, at man er enig i rangordningen af de 3 ben i affaldspolitikken. KL spørger, om politikområderne er ligestillede. DAKOFA ønsker en prioritering mellem de tre ben i den overordnede strategi.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at der ikke er foretaget en rangordning af de 3 ben - de er efter styrelsens opfattelse ligestillet.

 

Bryggeriforeningen er enig i, at den samlede indsats skal understøtte affaldshierarkiet.

 

DAKOFA bemærker, at det ville være en fordel, om de strategiske overvejelser var fremstillet tydeligere og var ledsaget af præcise og operationelle målsætninger. KL anbefaler, at strategien suppleres med mål og vejledende prioritering og initiativer for alle 7 grundelementer.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at Affaldsstrategi 2005-08 fortsat er Regeringens strategi, men at man ikke forventer at gentage alle detaljerne i den tidligere strategi i de næste delstrategier.

 

DAKOFA bemærker, at der er en modsigelse mellem affaldshierarkiet, der vægter genanvendelse højere end forbrænding, og klima-hierarkiet, der prioriterer omvendt, hvis man alene inddrager nationale hensyn. KL mener, at det af strategien skal fremgÃ¥, hvad denne modsigelse betyder for regeringens politik. Bryggeriforeningen ønsker en nærmere forklaring pÃ¥ strategiens angivelse af, at energibesparelser ved genanvendelse i Danmark typisk ikke fuldt ud kan medregnes i det danske CO₂-regnskab eller i branchens eller virksomhedens klimaregnskab.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at genanvendelse kan medføre energibesparelser sÃ¥vel i Danmark som i det pÃ¥gældende rÃ¥vare- eller vareproducerende land. Ved genanvendelse af fx jern i Danmark kan man sÃ¥ledes medvirke til betydelige energibesparelser i de lande, som producerer jern. Ifølge Kyoto-protokollens regler kan andre landes besparelser ikke indregnes i det danske CO₂-regnskab. Men da klimaproblemerne er globale, er dette ikke et argument for at nedprioritere genanvendelse. Det er under alle omstændigheder en fordel at nedbringe energiforbruget. Dette vil blive præciseret i strategien. Vurderinger af den mest hensigtsmæssige behandling af affald bør ske pÃ¥ baggrund af livscyklusvurderinger, der vurderer de samlede miljømæssige fordele og ulemper.

 

DAKOFA foreslår, at strategien direkte skal angive, at de forskellige affaldsbehandlingsformers klimaeffekt set i et globalt livscyklusperspektiv skal inddrages i beslutninger om valg af behandlingsmetode, og DAKOFA og KL foreslår, at der i den forbindelse skal udvikles og anvendes ensartede, anerkendte metoder til afvejning af klima- og ressourcehensyn, som styrelsen vil udmelde i planperiodens løb. Desuden opfordrer DAKOFA og KL til, at affaldsdirektivets artikel om affaldshierarkiet allerede omtales i 1. del af affaldsstrategien. Dansk Industri foreslår, at Miljøministeriet sætter øget fokus på at identificere den miljømæssigt og miljøøkonomisk bedste håndtering af en række affaldsfraktioner specielt der, hvor der er tvivl om, hvorvidt genanvendelse er bedre end forbrænding med energiudnyttelse. RenoSam anbefaler, at der iværksættes nye miljø- og samfundsøkonomiske undersøgelser af muligheden for at optimere den samlede affaldshåndtering med henblik på at fastlægge de overordnede målsætninger for genanvendelse, forbrænding og deponering samt prioriteringen mellem behandlingsformerne.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at det fortsat er Regeringens overordnede strategi at følge affaldshierarkiet, med mindre livscyklusvurderinger, der inddrager de samlede miljø-, klima- og ressourcemæssige forhold, viser, at affaldshierarkiet bør afviges i det konkrete tilfælde. Vedrørende affaldsdirektivets artikel om affaldshierarkiet bemærker Miljøstyrelsen, at konsekvenserne af gennemførelsen af affaldsdirektivet vil blive omfattet af 3. del af affaldsstrategien. Desuden skal Miljøstyrelsen bemærke, at miljø- og samfundsøkonomiske analyser vil blive anvendt som grundlag for beslutninger om nye krav til behandling.

 

KL ønsker, at strategien indeholder en konkret prioritering af, hvilke belastninger fra farligt affald og farlige stoffer regeringen vil vægte mest, og KL savner anvisninger på, hvordan de farlige stoffer og det farlige affald undgås.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at der ikke er sket nogen ændring af regeringens affaldspolitik på dette område i forhold til Affaldsstrategi 2005-08, hvor der er fokus på at nedbringe farligheden af affald og sikre en miljømæssig forsvarlig behandling af farligt affald.

 

Prioriteringen på affaldsområdet – de 7 grundelementer (forebyggelse, reduktion af ressourcetab, reduktion af emission af klimagasser, reduktion af den samlede miljøbelastning, mest miljø for pengene, øget kvalitet i affaldsbehandlingen samt en effektiv affaldssektor)

RenoSam er enig i, at affaldspolitikken bør basere sig pÃ¥ de 7 grundelementer. DAKOFA og KL bemærker, at de 7 grundelementer nævnt i afsnit 1.3 ikke er prioriteret, og DAKOFA nævner, at pkt. 3 om emission af klimagasser alene omhandler emissioner fra affaldsbehandling – og altsÃ¥ ikke CO₂-gevinster i andre lande ved genanvendelse. KL bemærker, at det i pkt. 3 bør være klimagasser fra hele affaldshÃ¥ndteringen, der skal begrænses.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at der ikke er foretaget nogen prioritering af de 7 elementer, og at begrebet affaldsbehandling ogsÃ¥ omfatter genanvendelse, hvorfor reduktion af CO₂-udledning i udlandet som følge af genanvendelse ikke er udelukket i grundelementet nævnt i pkt. 3. Miljøstyrelsen er enig i, at ordet affaldsbehandling i pkt. 3 bør ændres til affaldshÃ¥ndtering. Desuden vil Miljøstyrelsen til teksten i dette afsnit tilføje, at ”vi skal sikre, at det forbrændingsegnede affald ikke deponeres, men tilføres forbrænding”, sÃ¥ledes at hele affaldshierarkiet er afspejlet i teksten.

 

RenoSam bemærker, at strategien i højere grad burde fokusere på, hvordan affaldsproduktionen kan reduceres i produktionsleddet, og KL anbefaler, at affaldsforebyggelse indgår i de kommende delstrategier.

Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at affaldsforebyggelse er et centralt element i det nye affaldsdirektiv og vil blive omhandlet af 3. del af affaldsstrategien.

 

Mål for behandlingen af de samlede affaldsmængder

Dansk Industri finder det fornuftigt, at der ikke ændres på genanvendelsesmålsætningerne. Landbrugsraadet hilser høje mål om genanvendelse velkomment. RenoSam tager fastholdelsen af de overordnede mål som udtryk for, at regeringen anerkender affaldssektorens resultater, men mener, at regeringen bør være mere ambitiøs i forhold til videreudvikling af affaldssektoren. affald danmark mener, at målet om 65 % genanvendelse og 6 % deponering er uambitiøst. DAKOFA bemærker, at målsætningerne ikke efterlader de store incitamenter for affaldssektorens aktører til at foretage sig yderligere. Dansk Byggeri mener, at der må ligge et uudnyttet potentiale for øget genanvendelse i de sektorer, der har en lavere genanvendelsesgrad end bygge- og anlægssektoren. KL mener, at der bør være mere visionære mål, og anbefaler, at strategien uddybes med mål eller sigtelinjer for sektorer og affaldsfraktioner som pejlemærker for den kommunale indsats.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at de overordnede målsætninger for genanvendelse og deponering bygger på en samlet afvejning af ønsket om mere genanvendelse og mindre deponering, men også af muligheden for, at ny viden om indholdet af problematiske stoffer kan betyde, at genanvendelsen vil falde, og deponeringen dermed vil stige. En fastholdelse af den nuværende høje målsætning er derfor tilfredsstillende.

 

affald danmark mener, at den teknologiske udvikling kan give mulighed for at øge genanvendelsen og mindske deponering.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at man er enig i, at det er muligt at nedbringe deponering af shredderaffald og vindmøllevinger, men til gengæld vil man eventuelt være nødt til at deponere større mængder bygge- og anlægsaffald, der er forurenet med PCB. Dette forhold samt usikkerheden om den fremtidige mængde af bygge- og anlægsaffald, der står for en meget stor andel af genanvendelsen, på grund af den stagnerende økonomiske udvikling, er grunden til, at de overordnede målsætninger for affaldets behandling ikke er mere ambitiøse.

 

KL finder, at strategien mange steder ikke er konkret nok til at udstikke rammerne og støtte kommunernes affaldsplanlægning. RenoSam mener, at man politisk bør forholde sig til nye målsætninger for behandlingen af de 33 affaldsfraktioner, der er nævnt i Affaldsstrategi 2005-08.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at kommunerne med den foreliggende plan får udstukket de overordnede retningslinjer for de kommunale planer. Med hensyn til mål og sigtelinjer for alle affaldsfraktionerne henvises til Affaldsstrategi 2005-08, der fortsat er regeringens strategi. Det vil blive indføjet i strategiens afsnit 1.4, at ”Delmål og sigtelinjer for behandlingen af affaldstyper og affaldsfraktioner fra Affaldsstrategi 2005-08 er fortsat retningsgivende.”

 

Indsatsområder

aluminium Danmark foreslår, at der stilles krav om oparbejdning af aluminium fra affaldsforbrændingsanlæggenes slagge i forbindelse med en ændring af slaggebekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at forslaget kan overvejes i det fremtidige arbejde med opstilling af behandlingskrav til forskellige affaldsfraktioner (som er en del af initiativerne i fase 1 af ny organisering af affaldssektoren).

 

KL ønsker, at strategien indeholder forslag til en samlet strategi for information, dialog, tilsyn og kontrol for det samlede affaldsområde som grundlag for en klar ansvarsfordeling, der er nødvendig i den nye organisering. Denne strategi bør fastsættes i Miljøbeskyttelsesloven, og der bør udarbejdes en tilsynsvejledning.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at det er styrelsens vurdering, at der ikke er behov for ændring af tilsynsreglerne som følge af fase 1 af ny organisering. Kommunerne har allerede i dag og fremover pligt til at føre tilsyn med virksomhedernes affaldshåndtering.

 

Hvem skal gennemføre strategien

DAKOFA foreslår, at det i strategien præciseres, at det er vigtigt at de kommunale affaldsplaner ret præcist beskriver affaldets behandling, herunder det eksakte behov for forbrændingskapacitet.

Miljøstyrelsen er enig med DAKOFA og skal bemærke, at det af strategiens side 9 og side 21 fremgår, at kommunerne har ansvaret for at planlægge og sikre forbrændingskapaciteten, således som det i øvrigt fremgår af den gældende affaldsbekendtgørelses regler.

 

KL bemærker, at kommunerne er aktive i partnerskaber og en vigtig drivkraft i udviklingen af ny miljøteknologi, og at det fremadrettet bør understøttes, at kommunerne ikke begrænses i at deltage i sådanne partnerskaber, fx af ny lovgivning på forbrændingsområdet.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at spørgsmålet vil indgå i de kommende politiske drøftelser om den fremtidige organisering af affaldsforbrændingsområdet, som forligskredsen bag den politiske aftale om organisering af affaldssektoren forventes at ville tage hul på omkring sommerferien 2009.

 

Miljøcenter Århus bemærker, at miljøcentrenes opgaver som godkendelses- og tilsynsmyndighed med de større affaldsforbrændingsanlæg og som tilsynsmyndighed på de kommunalt ejede eller drevne deponeringsanlæg, ikke er nævnt i strategien.

Miljøstyrelsen er enig i, at miljøcentrenes rolle på affaldsområdet bør fremgå af strategien.

 

GenvindingsIndustrien efterlyser en klar beskrivelse af de forskellige aktørers roller i den endelige strategi, herunder at kommunerne ikke længere har ansvaret for det genanvendelige erhvervsaffald.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at de nye roller, der kan blive resultatet af arbejdet med ny organisering af affaldssektoren, endnu ikke er vedtaget af Folketinget. Organiseringen som følge af ny lovgivning, herunder de nye roller, vil blive beskrevet i 2. del af affaldsstrategien.

 

2. Henkastet affald (strategiens kapitel 2)

 

Definition af henkastet affald

Advokatrådet finder, at det bør præciseres, hvilke typer affald der er omfattet af begrebet henkastet affald. Man finder der problematisk, at strategien anser henkastet affald primært som et æstetisk problem, mens EU-retten og danske domstole på baggrund af miljømyndighedernes udsagn har lagt til grund, at affald generelt udgør en risiko for miljøskade. KL bemærker, at hvorvidt henkastet affald er et miljøproblem, det må afhænge af, hvad der er henkastet, og hvor det er henkastet.

Miljøstyrelsen er enig i, at henkastet affald godt kan udgøre en risiko for miljøskade. Strategien rettes således, at det fremgår tydeligere, at der navnlig tages sigte på henkastet affald af typen ”skovtursaffald” som fx pizzabakker, drikkevareemballager, slikpapir m.v.

 

Advokatrådet bemærker desuden, at det må anses for tvivlsomt, om private grundejere på objektivt grundlag er forpligtet til at bortskaffe affald henkastet på ikke alment tilgængelige arealer, herunder fx affald henlæsset på marker, gårdspladser eller lignende.

Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at strategien er formuleret primært med tanke på de offentlige arealer og der er ikke taget stilling til, hvilke forpligtelser private grundejere måtte have på ikke alment tilgængelige arealer.

 

Strategien for henkastet affald

affald danmark støtter, at der sættes mere fokus på henkastet affald, og Vestforbrænding vil gerne bidrage med erfaring og viden om holdningsbearbejdning. GenvindingsIndustrien er generelt positiv overfor en samlet strategi for henkastet affald. RenoSam er enige i, at henkastet affald kan udgøre et problem, og man vil opfordre sine medlemmer til en særskilt indsats på dette område. KL mener, at indsatsen mod henkastet affald og organiseringen i netværksorganisationen Hold Danmark Rent er fornuftig.

Miljøstyrelsen er glad for organisationernes opbakning.

 

Bryggeriforeningen er enig i, at der bør ske en fornyet indsats for at reducere henkastet affald, og foreningen bidrager hertil gennem pant- og retursystemerne for genbrugelige flasker og for engangsemballager og som medstifter af og bidragyder til Hold Danmark Rent. Det bemærkes, at DN ikke er medstifter.

Hertil bemærker Miljøstyrelsen, at strategien rettes således, at DN ikke nævnes som medlem af stiftergruppen.

 

DAKOFA finder projektet Hold Danmark Rent prisværdigt, men forstår ikke vægtningen af dette initiativ i forhold til andre påkrævede indsatser. DAKOFA mener desuden, at der er behov for understøttende lovgivning, således at det indskrives i Miljøbeskyttelsesloven, at det er forbudt at henkaste affald. Det er i dag en forudsætning for anvendelse af den hævede bøderamme, at der sker en egentlig overtrædelse af et regulativ eller af MBL § 19, hvor det påhviler myndigheden at dokumentere, at henkastningen af affald er til fare for grundvandet. Endelig efterlyser DAKOFA resultaterne af en miljø- og samfundsøkonomisk analyse af handleplanen Hold Danmark Rent, der viser at de afsatte 7 mio. kr. giver mere miljø for pengene.

Miljøstyrelsen vurderer, at den nuværende regulering er tilstrækkelig i forhold til at straffe dem, der henkaster affald. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med eksempler på, at henkastning af affald ikke er blevet straffet på grund af, at paragrafferne ikke har været gode nok. Med de skærpede bestemmelser om bødestraf, der trådte i kraft den 1. april 2008, har regeringen ønsket at sende et kraftigt signal om, at det ikke er i orden at benytte naturen som losseplads for eget affald. Miljøstyrelsen kan oplyse, at der ikke er foretaget miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger af Hold Danmark Rent. Miljøstyrelsen har en klar forventning om, at Hold Danmark Rent og de kommende initiativer herfra vil føre til en nedgang i mængden af henkastet affald.

 

KL bemærker, at de statslige ressourcer, der er afsat til indsatsen mod henkastet affald er meget små i forhold til kommunernes midler, der anvendes til renholdelse. KL foreslår, at der udarbejdes en ny bekendtgørelse om gadeaffald og bødetakst, herunder med et forbud mod at henkaste affald, således at kommunerne får et konkret værktøj at arbejde med. KL bemærker desuden, at en eventuel øget kommunal indsats i forbindelse med henkastet affald anses for at være en ny opgave, der vil være omfattet af det udvidede totalbalance princip.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at der er afsat statslige midler for at understøtte det gode initiativ med at etablere netværksorganisationen Hold Danmark Rent. Miljøstyrelsen finder ikke, at det er nødvendigt at skærpe reglerne på nuværende tidspunkt. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er tale om nye opgaver for kommunerne, der allerede i dag har ansvaret for at renholde de kommunale arealer.

 

3. Kapacitetsplan for affaldsforbrænding (strategiens kapitel 3)

 

Sammenhængen mellem kapacitetsplanen for forbrænding, ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og det ny affaldsdirektiv

affald danmark, Dansk Energi og Dansk Industri bemærker, at det nye affaldsdirektiv åbner det indre marked i EU for forbrænding af erhvervsaffald. På denne baggrund anbefales det, at regeringen tager den naturlige konsekvens heraf og begynder den nødvendige forberedelse af konkurrenceudsættelse af erhvervsaffald til forbrænding. KL konstaterer, at der i de kommende år vil ske en konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede erhvervsaffald. Dansk Energi anbefaler, at man tillader etablering af forbrændingskapacitet til importeret udenlandsk affald, og at kapaciteten planlægges ud fra et EU perspektiv. DAKOFA ønsker en uddybning af betydningen for finansieringen af den nødvendige forbrændingskapacitet af, at affaldsdirektivet ”frisætter” forbrændingsegnet erhvervsaffald senest den 12. december 2010. Dansk Energi opfordrer til, at kapacitetsplanen skal indeholde følsomhedsanalyser, der omfatter konsekvenserne af en liberalisering af forbrændingsegnet affald frem mod 2020.  

Miljøstyrelsen er ikke enig i, at affaldsdirektivet nødvendigvis vil betyde en generel åbning for import af erhvervsaffald til forbrænding på de konventionelle forbrændingsanlæg. Det er endnu for tidligt at konkludere, hvordan affaldsdirektivets artikel 16 vil blive gennemført i dansk lovgivning, ligesom det endnu ikke er afklaret, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang forbrændingssektoren skal liberaliseres. Disse spørgsmål kan først behandles senere, når der er indgået en politisk aftale herom i forbindelse med fase 2 af ny organisering af affaldssektoren.

 

Dansk Energi bemærker, at 2. del af Affaldsstrategi 2009-12 (om organisering og om det ny affaldsdirektiv) hænger uløseligt sammen med kapacitetsplanlægningen for forbrænding. Dansk Energi opfordrer derfor til, at fase 2 om affaldssektorens organisering igangsættes, således at rammerne for den fremtidige forbrænding af affald kan fastlægges.

Miljøministeren har i december 2008 meldt ud til parterne bag aftalen om fase 1, at forhandlingerne om fase 2 forventes genoptaget omkring sommerferien. 1. del af Affaldsstrategi 2009-12 kan imidlertid ikke afvente dette arbejde, idet Danmark er forpligtet af det nuværende affaldsdirektiv til at udarbejde en affaldshåndteringsplan (der i Danmark består af såvel en national som kommunale affaldsplaner).

 

Dansk Energi efterlyser desuden, at strategiens sigtelinje rækker længere end til 2012.

Efter Miljøstyrelsens vurdering er der ikke basis for en længere rækkevidde af sigtelinjen, bl.a. fordi der er en politisk drøftelse om ny organisering af forbrændingssektoren og en gennemførelse af affaldsdirektivet på vej. Herunder behandles spørgsmålet om grundlaget for den fremtidige kapacitetsopgørelse.

 

KL bemærker, at implementeringen af affaldsdirektivet vil få stor indflydelse på de kommunale affaldsplaner, ikke mindst med hensyn til planlægningen af forbrændingskapaciteten. KL mener desuden, at det er uklart, om kommunerne skal udarbejde tillæg eller nye affaldsplaner midt i planperioden på baggrund af de næste dele af affaldsstrategien, og KL bemærker, at eventuelle tillæg til de kommunale planer vil være nye opgaver, som vil være omfattet af det udvidede totalbalance princip. DAKOFA er også i tvivl om, hvorvidt det forventes, at kommunerne skal revurdere/omskrive deres affaldsplaner, når 2. og 3. delstrategier kommer.

Miljøstyrelsen er enig i, at beslutninger om den fremtidige organisering af forbrændingssektoren samt gennemførelsen af affaldsdirektivets artikel 16 om import af affald til forbrænding kan få konsekvenser for kapacitetsplanlægningen. Da der endnu ikke er nogen politisk afklaring herom, kan disse forhold imidlertid ikke indgå i de kommunale affaldsplaner for 2009-12. Miljøstyrelsen forventer ikke, at der vil blive foreslået krav om udarbejdelse af tillæg til de kommunale affaldsplaner midt i planperioden, og for øvrigt er kommunal affaldsplanlægning gebyrfinansieret.

 

Fremskrivningen af affaldsmængderne

DAKOFA bemærker, at der ikke indgår følsomhedsberegninger i forbindelse med fremskrivningen af affaldsmængder til forbrænding.

Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at det er korrekt, at der ikke er foretaget følsomhedsberegninger på FRIDA 2008-fremskrivningen. Modellens fremskrivning er ikke bedre end de data, der ligger til grund. Det drejer sig om affaldsdata fra ISAG og Finansministeriets økonomiske fremskrivningsmodel ADAM.

 

DAKOFA mener, at det er uklart, om fremskrivningen af affaldsmængder til forbrænding tager højde for den økonomiske recession.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at FRIDA-modellens fremskrivning er foretaget med udgangspunkt i Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 2007, der er offentliggjort i december 2007, og som givet vis ikke har taget højde for den seneste økonomiske udvikling. FRIDA-modellen er estimeret på perioden 1995-2003 og vil derfor heller ikke afspejle de seneste års stigninger, der ses i ISAG-data. FRIDA 2008-fremskrivningen er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

KL bemærker, at ISAG-data, der udgør basis for fremskrivningen af affaldsmængderne, ikke tager højde for indholdet af genanvendelige materialer i det affald, der i dag forbrændes. KL foreslår, at en indsats for at begrænse mængden af genanvendeligt affald i det forbrændingsegnede affald kunne indgå som et mål i affaldsstrategien.

Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at det allerede i dag er kommunernes ansvar at sikre, at anvisningen af genanvendeligt affald til genanvendelse og forbrændingsegnet affald til forbrænding følges af affaldsproducenter og transportører.

 

DAKOFA kritiserer fremskrivningen af affaldsmængderne til forbrænding for ikke at tage højde for, at der deponeres forbrændingsegnet affald og for nye initiativer som følge af affaldsdirektivets målsætninger eller udvikling af nye teknologier, fx produktion af biobrændstof på basis af affald.

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen bemærker hertil, at der ikke er foretaget en vurdering af potentialet i de nye teknologier til behandling af det forbrændingsegnede affald, fordi det inden for planperioden ikke må forventes at medføre nævneværdige ændringer i affaldsmængden til forbrænding, da disse teknologier endnu ikke er klar til at aftage større mængder. Miljøstyrelsen bemærker desuden, at fremskrivningen af forbrændingsegnede affaldsmængder indeholder de affaldsmængder, der i ISAG registreres som midlertidigt oplagrede.

 

Opgørelsen af kapaciteten på forbrændingsanlæggene

affald danmark bemærker, at det er vanskeligt at forholde sig til en kapacitetsplan, der baserer sig på ansøgninger om forbrænding og medforbrænding, som endnu ikke er behandlet af Energistyrelsen. DAKOFA efterlyser en uddybning af opgørelsen af forbrændingskapaciteten med oplysninger om udfasning af eksisterende kapacitet og ansøgninger om ny kapacitet. Desuden mener DAKOFA, at der er fejl i tallene for kapaciteten i 2006 for Midtjylland, Sjælland, Hovedstaden samt Hele landet. KL bemærker, at baggrunden for fremskrivningen ikke fremgår af strategien, og at data tilsyneladende er fejlbehæftede.

Hertil bemærker Energistyrelsen, at ansøgningerne giver et godt billede af, hvad der er planlagt af kapacitetsændringer i perioden 2009 – 2012, idet det er vanskeligt at forestille sig yderligere kapacitet i denne periode. Såfremt affaldsgrundlaget er til stede, vil anlæggene kunne etableres. For perioden 2012 – 2016 giver ansøgningerne et billede af, hvilke anlæg, der på nuværende tidspunkt er under planlægning. Såfremt der skulle være fejl i opgørelsen for kapaciteten i 2006, er Energistyrelsen indstillet på at gå i dialog med parterne for at klarlægge, hvor der eventuelt skulle være fejl.

 

RenoSam foreslår, at strategiens kapacitetsopgørelse alene forholder sig til kapacitetssituationen frem til og med år 2012, idet kapacitetsoplysningerne er usikre, fordi der endnu ikke er truffet beslutning om kapacitetsudbygning eller erstatning af eksisterende kapacitet. Desuden ønsker RenoSam, at det anføres, at kapacitetsopgørelserne er baseret på data fra 2006.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at det er korrekt kapacitetsopgørelsen er baseret på data fra 2006 om den daværende aktuelle kapacitet. Kapaciteten i 2008 er fremskrevet med de reelt gennemførte kapacitetsændringer i perioden 2006-2008. Energistyrelsen er enig i, at kapacitetsoplysningerne for perioden efter 2012 er usikre, men mener på trods af usikkerheden, at oplysningerne om planlagte kapacitetsændringer frem til 2016 er relevante oplysninger, der bør medtages.

 

RenoSam bemærker, at anlægget i Middelfart er nævnt under affaldsregion Fyn, men at anlægget er lukket.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at anlægget i Middelfart ifølge ISAG har modtaget en lille mængde affald i 2006, hvilket er grunden til, at det er nævnt. Anlægget indgår derfor også i kapacitetsopgørelsen for 2006, men ikke for de følgende år.

 

KL bemærker, at der i kapacitetsopgørelsen indgår en række ansøgninger, som Energistyrelsen endnu ikke har taget stilling til, herunder 580.000 tons kapacitet på kraftværkerne.

Energistyrelsen skal bemærke, at kraftværkernes eventuelle fremtidige kapacitet netop ikke indgår i de fremskrevne kapaciteter.

 

Miljøcenter Århus oplyser den godkendte kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene i affaldsregionerne Midtjylland og Nordjylland og bemærker, at de opgjorte kapaciteter i strategien er lavere end de miljøgodkendte kapaciteter for de nævnte anlæg.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at kapaciteten i strategien er opgjort som den faktiske forbrændingskapacitet, der defineres som den installerede forbrændingskapacitet korrigeret for såvel varmeafsætningsmæssige som godkendelses- og vedtægtsmæssige begrænsninger. Derfor kan kapaciteten i strategien godt være forskellig fra den miljøgodkendte kapacitet. For planlagte anlæg indgår kapaciteten fra ansøgningerne om godkendelse af affaldsgrundlaget i opgørelsen.

 

RenoSam mener, at det af kapacitetsplanen bør fremgå, at nogle dedikerede forbrændingsanlæg også i dag forbrænder farligt affald, hvilket fremgår af anlæggenes miljøgodkendelser.

Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at mængderne af farligt affald, der forbrændes på forbrændingsanlæggene, er så små, at det ikke har nogen væsentlig betydning for opgørelsen af den samlede forbrændingskapacitet. 

 

Sigtelinjer for forbrændingskapacitet

affald danmark foreslår på baggrund af de seneste års store udsving i de danske affaldsmængder, at der i kapacitetsplanen medregnes en reservekapacitet på 10 % af affaldsmængden for at undgå mellemlagring af forbrændingsegnet affald. Den ledige kapacitet kan udnyttes til forbrænding af udenlandsk affald, hvilket vil være en både økonomisk og klimamæssig fordel.

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen skal hertil bemærke, at forbrændingskapaciteten til medforbrænding ikke er indregnet i kapacitetsopgørelsen på grund af usikkerhed om de tekniske muligheder for medforbrænding. Den løbende udbygning af kapaciteten til medforbrænding kan eventuelt udgøre den ønskede reservekapacitet. Det er dog endnu ikke besluttet, hvordan den fremtidige kapacitet skal opgøres med henblik på regulering af import af affald til forbrænding jfr. affaldsdirektivets artikel 16. Spørgsmålet om etablering af reservekapacitet vil således indgå i de videre overvejelser i fase 2 af ny organisering.

 

RenoSam bemærker, at det generelt er positivt, at der lokalpolitisk sker et regionalt samarbejde omkring forbrændingskapacitet, og at der skabes et nationalt overblik. RenoSam mener dog, at der bør tages hensyn til eksisterende samarbejdsstrukturer og affaldsoplande, fx transporteres der i dag store affaldsmængder fra Vestsjælland til Fyn.

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen er enige heri og skal bemærke, at de angivne affaldsregioner ikke skal opfattes som faste grænser, der ikke må overskrides.

 

affald danmark, DAKOFA og Dansk Energi bemærker, at der er en modsætning mellem ønsket om størst mulig CO₂-fortrængning og et strengt krav om regional selvforsyning. affald danmark bemærker desuden, at strategiens regioner ikke er naturlige oplande, og at medforbrænding ikke kan indpasses i regionerne.

Energistyrelsen er enig heri og bemærker, at opdelingen af landet i regioner ikke skal forstås meget strikt. Der sker allerede udveksling af affald til forbrænding mellem de angivne regioner, og det forventes der også fremover.

 

KL mener, at det er vigtigt at sikre en sammenhæng mellem forbrændingskapacitet og affaldsmængder for at kunne minimere CO₂-udledningen. DAKOFA efterlyser, at der gives kommunerne værktøjer til at vurdere de miljø- og samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige løsninger for forbrænding af affald.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at de traditionelt anvendte værktøjer (Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet) alene giver en samfundsøkonomisk vurdering af varmeforsyning af et givet fjernvarmenet. Vejledningen lægger imidlertid ikke op til at sammenligne placering af affaldsforbrændingsanlæg ved forskellige fjernvarmenet. I praksis vil en sådan sammenligning også være meget vanskelig, fordi en given kommune kan have meget vanskeligt ved at finde de nødvendige data til en vurdering af en placering i en anden kommune.

 

Dansk Energi mener, at strategien bør fokusere mere på at sikre, at forbrændingskapaciteten anvendes på den mest effektive måde, således at kapaciteten tilpasses de mængder, der samfundsøkonomisk og miljø- og klimamæssigt er fornuftigt at forbrænde på danske anlæg. Det foreslås at tilføje følgende tekst til 6. afsnit side 5: ”på den miljømæssigt mest hensigtsmæssige måde - for lavest mulige anlægsomkostninger – samt med størst mulig fortrængning af fossile brændsler og forøgelse af VE-andelen i energisystemet.”

Hertil skal Energistyrelsen bemærke, at formuleringen ”for lavest mulige anlægsomkostninger” ikke er en hensigtsmæssig formulering. Anlægsomkostninger er kun én parameter og andre omkostninger, som fx drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er mindst lige så væsentlige. Energistyrelsen mener derfor ikke, at det er relevant at tilføje teksten.

 

KL mener, at en tættere sammenhæng mellem kapacitetsplanlægningen for affaldsforbrænding og strategisk energiplanlægning på lokalt niveau, vil kunne bidrage til at udnytte den vedvarende energi (VE) fra affaldssektoren bedre, samt reducere risikoen for fejlinvesteringer i nye forbrændingsanlæg.

Energistyrelsen er enig i, at kapacitetsplanlægningen og en strategisk energiplanlægning på lokalt niveau kan bidrage til en bedre udnyttelse af den vedvarende energi fra affaldssektoren. Det er imidlertid også vigtigt, at planlægningen sammentænkes med såvel regional som national planlægning.

 

Kapacitet til medforbrænding

Aalborg Portland ønsker at få fabrikkens forbrændingskapacitet indføjet i kapacitetsplanen. Der er i dag en kapacitet på 100.000 tons/år (importeret affald fra Tyskland samt kød- og benmel), som forventes forøget til 200.000 tons/år i løbet af 2010. Dansk Energi ønsker, at medforbrænding på centrale kraftværker indgår i kapacitetsplanlægningen

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at kapacitetsplanen alene omfatter dansk produceret affald. Dette spørgsmål vil i øvrigt blive behandlet i forbindelse med gennemførelsen af affaldsdirektivets artikel 16 og fase 2 af ny organisering. Medforbrænding er ikke indregnet i planen, da det endnu er usikkert, hvor stor en kapacitet der vil komme.

 

KL bemærker, at der er behov for en koordineret kapacitetsplanlægning, idet rammebetingelserne for affaldsforbrænding ændres i de kommende år, herunder at der er stigende efterspørgsel efter forbrændingsegnet affald til medforbrænding på kraftværker og til biobrændstof.

Energistyrelsen er enig heri, specielt på lidt længere sigt. Energistyrelsen mener derfor, at koordineringen af den fremtidige kapacitetsplanlægning helt naturligt skal indgå i de videre overvejelser i fase 2 af ny organisering af affaldssektoren.

 

Mængden af midlertidigt oplagret affald

Miljøcenter Århus oplyser, at man har kendskab til midlertidige mellemoplag for perioder over et år på 205.000 tons på to lossepladser i affaldsregion Midtjylland og ca. 25.000 tons på en losseplads i affaldsregion Nordjylland. RenoSam bemærker, at mængden af midlertidigt oplagret affald pr. oktober 2008 vurderes at være betydeligt højere end de 222.000 tons, som er anført i strategien.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at mængderne, der fremgår af strategien, er de mængder, der er givet dispensation til mellemlagring af i over 1 år. Miljøstyrelsen vil kontakte de pågældende anlæg.

 

Finansiering af ny forbrændingskapacitet

Energitilsynet/Konkurrencestyrelsen efterlyser en uddybning af teksten i afsnit 1.7: ”Anlægsejerne må finansiere den nye forbrændingskapacitet på traditionelle økonomiske vilkår som hidtil.”

Hertil skal Miljøstyrelsen/Energistyrelsen bemærke, at teksten vil blive ændret til ”Anlægsejerne må finansiere den nye forbrændingskapacitet via lån eller opsparing som hidtil.”

 

Energitilsynet/Konkurrencestyrelsen bemærker, at centrale kraftvarmeværker udregner prisen på varmt vand til brug i fjernvarmesektoren efter varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv principper. Det forudsættes derfor, at strategiens bemærkning side 11 om, at der med forårets energiforhandlinger er åbnet mulighed for, at centrale kraftværker kan anvende affald som brændsel, uden at blive omfattet af hvile-i-sig-selv kravet, ikke ændrer ved ovennævnte forhold.

Energistyrelsen er enig i, at de centrale kraftværker, der anvender affald som brændsel, stadig er underlagt hvile-i-sig-selv princippet hvad angår salg af varmt vand til fjernvarmesektoren og dermed ikke kan indregne mere end de nødvendige omkostninger i prisen. Det bemærkes, at teksten i energiforliget udelukkende omhandler elforsyningslovens bestemmelse om hvile-i-sig-selv i forbindelse med forbrænding af affald.

 

Energitilsynet/Konkurrencestyrelsen bemærker, at det side 25 ved omtalen af prisloftbekendtgørelsen bør fremgå, at det er Energitilsynet, ikke Energistyrelsen, der udregner prislofter for affaldsforbrændingsanlæg. Energistyrelsen er enig heri og teksten bliver rettet.

 

Energitilsynet/Konkurrencestyrelsen bemærker til strategiens omtale af den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren, herunder funktionsopdelte regnskaber for forbrændings- og deponeringsanlæg, at varmeforsyningslovens prisbestemmelser forudsætter, at anmeldelser til eftervisning af priser er artsopdelt. Derfor vil affaldsforbrændingsanlæg, der sælger varmt vand til fjernvarmesektoren, skulle anmelde artsopdelte regnskaber til dette. Energitilsynet/Konkurrencestyrelsen er ikke bekendt med en anerkendt teknisk/økonomisk model for opdeling af fællesomkostninger mellem el, varme og affald, som kan anvendes i det videre arbejde. Det anbefales derfor, at man i det løbende arbejde overvejer, at der kan laves en aftale om fordelingen af fællesomkostninger, som er forhandlingsfunderet – og at man derfor ikke lægger sig fast på, at fordelingen skal være teknisk/økonomisk funderet.

Hertil skal Energistyrelsen og Miljøstyrelsen bemærke, at der naturligvis i den kommende regulering tages højde for eksisterende regler. Opdeling af fællesomkostninger mellem varme og affald er ikke indeholdt i den politiske aftale, der i første omgang bestræber sig på at sikre et grundlag for efterfølgende at kunne opdele fællesomkostninger for en mere ensartet aktivitet. 

 

4. Regelgrundlaget (strategiens kapitel 4)

 

Ny organisering og affaldsdirektivet

KL efterlyser, at afsnittet forholder sig til den nye organisering af affaldssektoren samt at afsnittet om affaldsdirektivet er forældet, idet Rådet vedtog det nye affaldsdirektiv den 20. oktober 208.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at lovforslaget til gennemførelse af fase 1 af den ny organisering er fremsat i februar 2009, og at affaldsdirektivet først blev offentliggjort den 22. november 2008, hvorfor konsekvenserne af de nye bestemmelser ikke har kunnet nå at blive indarbejdet i 1. del af affaldsstrategien. Dette er netop baggrunden for, at miljøministeren allerede i juni 2008 annoncerede en affaldsstrategi i flere dele. Det fremgår af strategien, at det er reglerne i det gældende affaldsdirektiv, der beskrives, og at det nye affaldsdirektiv vil blive omhandlet af 3. del af affaldsstrategien, der kommer inden udgangen af 2009.

 

Affaldsafgiften

DAKOFA og KL bemærker, at det er meget positivt, at Miljøstyrelsen nøje vil følge, hvorvidt den foreslåede omlægning af forbrændingsafgiften understøtter affaldshierarkiet. RenoSam er positiv overfor, at affaldsafgiften vil blive overvåget aktivt fremover. KL mener, at en omlægning af afgifterne må kræve en grundig analyse af konsekvenserne.

Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at man er enig i de fremsatte synspunkter.

 

GTS (DHI) opfordrer til, at man i forbindelse med eventuelle omlægninger af affaldsafgifterne også tager de gældende fritagelser for affaldsafgiften op til overvejelse. Det bør specielt overvejes, om fritagelserne skaber de rette incitamenter i forhold til affaldshåndteringen og affaldshierarkiet, ikke mindst i lyset af nyere lovgivning på området. Landbrugsraadet bemærker, at man finder det meget væsentligt, at der ikke etableres afgiftsmæssige barrierer for at opnå den mest miljø- og omkostningseffektive affaldsforbrænding både i relation til store og mindre anlæg.

Miljøstyrelsen bemærker, at det tilstræbes at opnå den mest miljømæssigt og samfundsøkonomisk optimale behandling af affald, og dette er ikke nødvendigvis forbrænding. De miljømæssige hensyn skal ses i sammenhæng med afgifternes adfærdsregulerende virkning.

 

Lovgrundlaget

KL mener, at det af afsnit 4.1 bør fremgå, at affaldslovgivningen er baseret på et samspil mellem EU-regulering og national regulering samt ikke mindst lokal regulering.

Miljøstyrelsen er enig, og det vil blive tilføjet i strategien.

 

Kommunen – den kompetente affaldsmyndighed

GenvindingsIndustrien efterlyser en nærmere definition af restprodukter i forbindelse med omtalen af bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at det fremgår klart af restproduktbekendtgørelsens bilag 1, hvilke materialer der er omfattet.

 

Benyttelsespligt og organisering

GenvindingsIndustrien efterlyser en redegørelse for konkrete undtagelsesmuligheder i forbindelse med omtalen af benyttelsespligt. GenvindingsIndustrien efterlyser en klarere definition af de nævnte aktører og af begrebet opgave.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at intentionen med strategien er at give et overordnet billede af affaldsreguleringen. Derfor er alle detaljer ikke medtaget.

 

Gebyr- og skattefinansiering af de kommunale opgaver

GenvindingsIndustrien bemærker, at der bør ske en særlig indsats for at undgå krydssubsidiering.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at der allerede i dag ikke må ske krydssubsidiering, men at dette forhold også indgår i fase 1 af ny organisering af affaldssektoren.

 

Emballageafgifter

aluminium Danmark foreslår, at regeringen afvikler anvendelsen af miljøindeks som grundlag for emballageafgiften, indtil der er indbygget en automatisk regulering i lovgivningen, der til enhver tid sikrer, at miljøindekset er opdateret. Bryggeriforeningen bemærker, at en revision af den vægtbaserede emballageafgift ikke bør betyde ændringer af den volumenbaserede emballageafgift.

Miljøstyrelsen er opmærksom på den udvikling, der er sket inden for genanvendelse af en række forskellige emballagetyper.

 

Pant- og retursystemet

Bryggeriforeningen anbefaler, at der gives en mere afbalanceret beskrivelse af det danske pant- og retursystem side 14 og side 37. Desuden foreslår Bryggeriforeningen, at strategien skal indeholde en beskrivelse af regeringens forventede tiltag i perioden for at opretholde og forbedre pant- og retursystemerne for henholdsvis returflasker og for engangsemballager.

Miljøstyrelsen vil på baggrund af Bryggeriforeningens bemærkninger foretage en justering af tekstafsnittene om pant- og retursystemet, idet det til side 14 dog skal bemærkes, at beskrivelsen skal ses i sammenhæng med, hvilke indsatser der er iværksat for at minimere mængden af henkastet affald.

 

Direktivet om batterier

Dansk Industri finder, at beskrivelsen af den kommende producentansvarsordning for batterier er mangelfuld og misvisende. Det bør tydeligt fremgå, at pligten til indsamling påhviler den, der markedsfører batterierne. Desuden er Dansk Industri uenig i, at ordningen ikke medfører meromkostninger i forhold til den nuværende situation uden særskilt indsamling. Man er dog enig i, at den foreslåede ordning er billigere end en distributørindsamling, hvis prisen kan holdes på omkring 10 mio. kr.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at det i afsnittet om batteridirektivet er anført, at det er producenterne, der er ansvarlige for finansiering af indsamlingen. Miljøstyrelsen er dog enig i, at dette ikke klart fremgår af de øvrige afsnit. Det bliver derfor uddybet, at finansieringen af den kommunale indsamling sker via opkrævning af betaling hos producenterne. I afsnittet omkring meromkostninger, som Dansk Industri henviser til, bliver det uddybet, at det er den valgte kommunale indsamling, der forventes at blive billigere, end den i direktivet foreslåede distributørmodel. Sammenligningen skulle ikke ses i forhold til den nuværende situation uden obligatorisk særskilt indsamling.

 

Producentansvar

KL finder, at der er behov for et afsnit om affaldsproducenternes forpligtelser, herunder også producentansvaret, som det er implementeret i dansk lovgivning.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at der i Danmark findes tre sæt regler om producentansvar for særskilte affaldsfraktioner. Disse er beskrevet i strategien.

 

Transportforordningen

Beredskabsstyrelsen bemærker, at reglerne for vejtransport af farligt gods finder anvendelse, hvis der sker grænseoverskridende transport af farligt affald i form af farligt gods. Desuden oplyser Beredskabsstyrelsen om regelgrundlaget for vejtransport af farligt gods.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at man er opmærksom på, at der findes regler på tilstødende områder, som har betydning for transport af affald. Man har dog vurderet, at strategiens gennemgang af regelgrundlaget bør begrænse sig til Miljøministeriets regler. Miljøstyrelsen tager højde for vejtransportreglerne ved administration af gældende miljøregler og ved udarbejdelse af ny lovgivning.

 

Øvrige regler

Landbrugsraadet bemærker, at relationerne mellem biproduktforordningen og affaldslovgivningen er problematisk, og at en koordinering mellem affaldslov og biproduktforordningen er vigtig. Landbrugsraadet ser derfor gerne et nyt initiativ, der kan være med til at sikre, at affaldslovgivningen ikke griber ind i områder, der er reguleret af biproduktforordningen.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at man fortsat finder det vigtigt, at affald behandles efter affaldsreglerne, og at styrelsen er meget opmærksom på snitfladerne mellem forordningen om animalske biprodukter, der regulerer de veterinære forhold, og affaldsreglerne.

 

5. Efterfølgende 2. og 3. del af Affaldsstrategi 2009-12

 

Ny organisering af affaldssektoren – fase 1

GenvindingsIndustrien ser frem til næste del af strategien med udmelding om den ny organisering af affaldssektoren.

 

Dansk Byggeri bemærker, at man har tre ændringsforslag til lovforslaget om fase 1 af ny organisering af affaldssektoren. GenvindingsIndustrien har en række bemærkninger til lovforslaget om ny organisering.

Miljøstyrelsen skal henvise til, at lovforslaget var i høring i oktober-november 2008, og at konsekvenserne af fase 1 vil blive behandlet i 2. del af affaldsstrategien. Høringsnotatet for lovforslaget blev i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget i februar 2009.

 

Dansk Industri understreger, at det er et væsentligt formål med den ny organisering af affaldssektoren at opnå administrative lettelser, og at det også er vigtigt, at affaldsstrategien underbygger dette formål.

Miljøstyrelsen er enig heri - gennemførelsen af fase 1 af ny organisering af affaldssektoren vil blive omhandlet af 2. del af affaldsstrategien.

 

Dansk Industri savner et afsnit i strategien, der klart beskriver kommunernes rolle for det genanvendelige erhvervsaffald i fremtiden.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at disse forhold først vil være politisk afklaret med vedtagelsen af lovforslaget om fase 1 af den ny organisering. Disse forhold vil derfor først kunne medtages i 2. del af affaldsstrategien.

 

Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren – fase 2

affald danmark bemærker, at man er bekymret for, om fase 2 af ny organisering ikke er politisk prioriteret. Dansk Industri opfordrer til at der sættes fart på såvel fase 2 af affaldssektorens organisering som affaldsdirektivets implementering.

Miljøstyrelsen kan oplyse, at det i forbindelse med fase 1 er aftalt, at der skal indgås en ny politisk aftale vedrørende ny organisering af forbrændingssektoren (fase 2). Miljøministeren har allerede meldt ud til forligsparterne, at forberedelsen af oplæg nu igangsættes med henblik på politiske drøftelser omkring sommerferien 2009. Samtidigt fremgår det af regeringsgrundlaget, at Affaldsstrategi 2009-12 udsendes inden udgangen af 2009.

 

Dansk Energi opfordrer til at skabe rammerne for, at erhvervsaffald til forbrænding bliver konkurrenceudsat, ikke blot i forhold til resten af EU, men også inden for landets grænser. For at sikre lige konkurrence bør også kommunale anlæg omformes til aktie- eller anpartsselskaber.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at disse forslag vil indgå i det videre arbejde med fase 2 af ny organisering.

 

Landbrugsraadet ønsker det præciseret, at kommunerne har anvisningspligt for affald til forbrænding, og at planlægningen skal sikre, at der findes den nødvendige kapacitet, således at virksomhederne ikke står med en affaldsfraktion, som de ikke kan komme af med.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at dette følger af de eksisterende regler og også vil indgå i de politiske drøftelser af fase 2 af den ny organisering.

 

Teknologiudvikling

affald danmark anbefaler, at der sættes fokus på udvikling af nye miljøeffektive miljøteknologier med mere opbakning fra de centrale myndigheder end tidligere, herunder nævnes shredderaffald. KL mener, at teknologiudvikling er et vigtigt område, at staten bør yde en egen indsats ved at igangsætte initiativer samt styrke incitamenter og opfølgning, og at der skal gives offentlig støtte til teknologiudvikling. Dansk Industri støtter, at der sættes øget fokus på miljøteknologisk innovation, og finder, at der særligt skal fokuseres på problemerne med at etablere demonstrationsanlæg for nye teknologier. Desuden bemærker Dansk Industri, at det i den forbindelse er et problem, at Miljøstyrelsen fortolker import- og eksportreglerne særdeles restriktivt, idet nye anlæg vil være afhængige af tilførsel af affald fra udlandet. Styrelsen bør signalere, at denne form for import/eksport er fornuftig og nyttig.  Aalborg Portland udtrykker interesse for at medvirke til bortskaffelse af imprægneret træ, idet selskabet ønsker afklaret, hvad der er påkrævet for at anvende imprægneret træ som brændsel i Aalborg Portlands ovne. Landbrugsraadet bemærker, at man savner et langt større fokus på teknologiudvikling som et centralt element for at øge genanvendelsen, anvendelsen af bioenergi og udvikling af 2. generations biobrændstoffer.

Miljøstyrelsen er enig i, at disse forslag kan indgå i arbejdet med 2. del af affaldsstrategien og den ny miljøteknologihandlingsplan.

 

Gennemførelsen af det nye affaldsdirektiv

Se også bemærkningerne vedrørende implementering af artikel 16 i afsnit 3 om kapacitetsplan for affaldsforbrænding.

 

Bryggeriforeningen foreslår, at det i forbindelse med gennemførelsen af affaldsdirektivet overvejes, hvordan definitionen af biprodukter mest hensigtsmæssigt implementeres, og hvordan det undgås, at fx vegetabilske biprodukter skal registreres efter REACH. Herunder foreslås, at mulighederne for at optimere genanvendelsen af de årlige 200.000 tons mask, fx til ethanol, undersøges.

Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at styrelsen er opmærksom på, at det nye affaldsdirektiv indeholder bestemmelser om biprodukter. Den mest hensigtsmæssige implementering af disse bestemmelser skal overvejes i forbindelse med den generelle implementering af direktivet, som skal være foretaget senest i december 2010. De foreslåede genanvendelsesmuligheder for mask lyder interessant og kan indgå i arbejdet med 2. del af affaldsstrategien.

 

Dialog med affaldssektorens parter om 2. og 3. del af affaldsstrategien

affald danmark, KL og RenoSam bemærker, at man ser frem til den lovede dialog om 2. og 3. del af affaldsstrategien. RenoSam ser frem til, affaldspolitikken og prioriteringen for alvor bliver konkretiseret, når 2. og 3. del af affaldsstrategien skal drøftes. DAKOFA bemærker, at DAKOFAs netværksgruppe vedr. Forskning & Udvikling i affaldssektoren gerne vil bidrage med synspunkter og erfaringer til strategiens 2. del.

Miljøstyrelsen har til hensigt at inddrage affaldssektorens parter i forbindelse med udarbejdelsen af 2. og 3. del af affaldsstrategien med henblik på dialog om konkrete forslag til indsatsen i de næste delstrategier.