Pr. e-mail til høringsparter ifølge vedlagte liste
|
|
J.nr. BLST-700-00006 |
|
Den 17. marts 2009 |
|
|
|
|
Høring af udkast til lovforslag om ændring af råstofloven
Vedlagt fremsendes udkast til lovforslag om ændring af råstofloven. Evt. bemærkninger bedes sendt elektronisk til [email protected] med cc til [email protected] og skal være By- og Landskabsstyrelsen i hænde senest
fredag den 20. marts 2009, kl. 12.00.
Lovforslaget skal ses i forlængelse af lovforslag nr. L 161 fra folketingsåret 2006-07, som ikke blev vedtaget.
Lovforslaget vedrører helt overvejende reglerne om indvinding på havet. Herudover indeholder lovforslaget præciseringer af enkelte regler om indvinding på land. Det drejer sig dels om præciseringer, som skulle have været foretaget i forbindelse med kommunalreformændringerne, og dels om enkelte præciseringer til gennemførelse af EU-direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (mineaffaldsdirektivet), som i praksis vurderes opfyldt ved den gældende råstoflovs bestemmelser.
Med lovforslaget åbnes markedet for indvinding af råstoffer på havet efter krav fra EU-Kommissionen og Konkurrencerådet ved ophævelse af reglerne i § 19 om fartøjsgodkendelse.
Herudover gennemføres med lovforslaget en modernisering af tilladelsesordningen i §§ 20-22 for at fremtidssikre en rationel råstofforsyning.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres vederlag for råstofferne til staten som ejer af råstofferne på havbunden. Vederlagssatserne fastlægges i lovforslaget.
Med lovforslaget forslås endvidere et forbud mod stenfiskeri. Stenfiskeri har historisk set været en afgørende faktor for ødelæggelsen af stenrev, som er en unik naturtype og et levested for et stort antal planter og dyrearter.
Der sker i praksis ingen ændring i forhold til indvindingstilladelse til offentlig og privat kystbeskyttelse efter tilladelse fra Transportministeriet.
Der vil endvidere med lovforslaget ikke ske ændringer i de regler, der sikrer, at råstofindvindingen på havet foregår under den fornødne hensyntagen til havets miljø- og naturmæssige værdier.
Spørgsmål om lovforslagets indhold kan rettes til Poul Erik Nielsen ([email protected]), tlf.: 7254 4847 og Jette Haugaard ([email protected]), tlf.: 7254 4836.
Med venlig hilsen
Uffe Holm-Christensen
kommitteret
 Â