MILJØstyrelsen                                                                                   12. marts 2009

Miljøteknologi                                                                                       j. nr. MST-147-00065

                                                                                                             San/thfog

 

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

 

Kommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier for produktgruppen, hårde belægninger (til gulv- og væg), under den europæiske miljømærkeordning, Blomsten.

 

 

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag om revision af kriterier for hårde belægninger (til gulv- og væg), f.eks. natursten, fliser og lerklinker. Forslaget til miljømærkekriterier er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Kommissionen, ledet af Italien.

 

Produktgruppen indeholder miljømærkekriterierne for en række relevante områder fra udgravning af råmaterialer til, proceskrav (emissioner og energiforbrug) og tilsætningsstoffer. Regeringen forventer at kunne stemme for forslaget.

1. Status

Kommissionen har den 3. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag. Forslaget har hjemmel i art. 6, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 (miljømærkeforordningen) om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke.

 

Forslagene drøftes i et forskriftsudvalg i overensstemmelse med forordningens art. 17, jf. art. 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF (1999/468/EF art. 5). Hvis der er kvalificeret flertal for kriterierne, udsteder Kommissionen afgørelsen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, kan Kommissionen forelægge sagen for Rådet og samtidig underrette Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.

 

Nærværende beslutningsforslag indeholder forslag til kriterier for tildeling af EU's miljømærke til hårde belægninger (gulv- og væg), herefter kaldet hårde belægninger. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Kommissionen. Det er anden generation af kriterier for produktgruppen. Der er i øjeblikket 11 licenser i EU (ingen danske), fordelt på 2 i Spanien og 9 i Italien.

 

Afstemning er planlagt til d. 19. marts 2009. Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.

2. Formål og indhold

Produktgruppen omfatter: Produktgruppen »hårde belægninger« omfatter følgende hårde produkter til anvendelse som indendørs/udendørs belægning uden relevant strukturbetinget funktion: natursten, agglomererede stenarter, belægningsenheder. Hårde belægninger kan anvendes på gulv og væg.

 

Kommissionen foreslår kriterierne er gyldige i fire år efter vedtagelsen.

 

Kriterier tager især sigte på:

§         at mindske pÃ¥virkningen af levesteder og de tilhørende ressourcer

§         at mindske energiforbruget

§         at mindske udledningen af giftige og andre forurenende stoffer i miljøet

§         at mindske anvendelsen af farlige stoffer

§         at tilvejebringe oplysninger, som giver forbrugeren mulighed for at anvende produktet pÃ¥ en effektiv mÃ¥de, sÃ¥ledes, at den samlede pÃ¥virkning af miljøet mindskes.

 

Produktgruppen er underopdelt i 2 grupper:

1)              Natursten (f.eks. marmor og granitsten).

2)              Bearbejdede produkter som underopdeles i:

                  2.1) Mikset stenprodukter. (f.eks. betonsten og terrazzo gulve)

                  2.2) Varmebehandlet produkter (f.eks. keramiske kakler/fliser og ler klinker).

 

Kravene til gruppe 1 og 2 er forskellige, lægges i det produktionsled, hvor den tilhørende miljøbelastning ligger. For gruppe 1 er der især krav til støj, emission af partikler til luft og udledning af stoffer til vandmiljøet under udgravnings- og skæreprocesser, herunder også færdiggørelse af naturstensproduktet.

Kravene til gruppe 2 omfatter især krav til energiforbrug og emissioner til luft og vand (partikler, fluorider, NOx og SOx) under bearbejdningen samt tilsatte indholdsstoffer.

 

For begge grupper af produkter gælder det, at lokale/nationale krav i forbindelse med udvinding af råstoffer skal overholdes og dokumenteres, herunder en plan for udvindingsaktivitet og miljøgenopretning under overholdelse af EU's habitatdirektiv (92/43/EØF) og EU's fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF).

Sker udvindingen af råstoffer i områder uden for EU, kræves tilsvarende dokumentation, som godtgør overensstemmelsen med FN's konvention om biologisk mangfoldighed (1992) og med kendte nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, hvis sådanne foreligger

For proceskriterier er der især taget udgangspunkt i EU's arbejde med Bedste Tilgængelige Teknik (BREF og BAT).

Kemiske stoffer og blandinger, der anvendes i produktionen, må ikke kunne klassificeres med følgende risikosætninger: R45, R46, R49, R50, R51, R52, R53, R54, R55, R56, R57, R58, R59, R60, R61, R62, R63, R68.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort herfor. Da formålet med forslaget er at udvide rækken af produktgrupper i en allerede gældende fællesskabsregulering, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Miljømærkeordningen er frivillig, hvorfor forslaget ikke forventes at medføre konsekvenser for stat, regioner, kommuner eller erhvervsliv.

 

Beskyttelsesniveau

Det vurderes, at forslaget påvirker beskyttelsesniveauet i EU positivt. Ift. miljøeffekten, er det ikke godtgjort, at kriterieniveauet vil omfatte den miljømæssigt bedste tredjedel af markedet, som ellers er målsætningen ved fastsættelsen af miljømærkekriterierne under miljømærkeordningen.  

5. Høring

Forslaget har ikke været i høring. Et tidligere udkast af Kommissionens forslag har været sendt til medlemmerne af Danmarks miljømærkenævn.

 

Et notat har været sendt i høring i miljøspecialudvalget med frist til den 11. marts 2009.

 

DI har meddelt, at man ingen bemærkninger har.

 

Forbrugerrådet har meddelt, at Blomsten ikke bør tillade halogenerede flammehæmmere og biocider samt ikke bør tillade pvc i skotøj. Forbrugerrådet henviser i øvrigt til sin søsterorganisation BEUC’s høringssvar til Kommissionen (ikke vedlagt).

 

Herudover er der ikke indkommet høringssvar.

6. Forhandlingssituationen

Arbejdet med revision af produktgruppen har været ledet af Italien. Revisionen har vist et mindre behov for at skærpe kravene, idet de gældende kriterier ligger nær de bedste, hvad angår BAT-niveauer i arbejdet med Bedste Tilgængelige Teknologi (BREF note 2007).

7. Regeringens holdning          

Regeringen forventer at kunne stemme for det foreliggende forslag. Danmark har deltaget i arbejdet med revisionen, men der har ikke været stor interesse fra danske interessent for at følge arbejdet.

 

Danmark har arbejdet for, at især energikrav til betonfliser (som produceres i DK) blev skærpet og sat i forhold til pr. ton færdigt produkt (betonflise), i stedet for som nu pr. ton anvendt cement. Det ville tilskynde til erstatte cementen med andet materiale. Danmarks ønske er ikke blevet fulgt i arbejdsgruppen, men Danmark vil fortsat arbejde herfor.