J.nr. DEP-311-00022 |
|
9. marts 2009 |
|
|
|
|
Redegørelse til Folketinget for Rådsmøde (miljø) - Miljødelen den 2. marts 2009
1. IPPC
Rådet havde en politisk drøftelse af sagen.
En lang række medlemsstater stillede sig ikke så grundlæggende kritisk overfor forslaget, som hidtil har været tilfældet. Et flertal af delegationer ønsker dog fortsat et lavere ambitionsniveau end det af Kommissionen foreslåede.
Danmark støttede Kommissionens forslag vedrørende BREF-dokumenternes styrkede rolle, samt Kommissionens forslag om, at store fyringsanlæg skal overholde de skærpede minimumskrav baseret på BAT i 2016.
2. GMO’er
Rådet afviste med kvalificeret flertal Kommissionens forslag om ophævelse af et ungarsk og to østrigske midlertidige nationale forbud mod GM majs MON810 og GM majs T25.
Danmark stemte imod alle forslagene.
3. Bidrag til DER-konklusioner Â
Formandskabets udkast til Rådskonklusioner blev ændret, således at Danmarks ønske om, at Kommissionen skal indsamle grønne elementer i europæiske genopretningsplaner og lave en oversigt herover, indsættes i teksten.