Dato: 27. februar 2009

 

 

 

 

 

 

 

Fiskeridirektoratet

Nyropsgade 30

DK-1780 København V

Danmark

 

 

[email protected]

 

 

 

 

Høring om udkast til bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers (j.nr 2008-10253).

 

 

Under ovenstÃ¥ende meget lidt informative navn har Fiskeridirektoratet udsendt bekendtgørelse i høring om indførelse af mulighed for ejerskifter og overdragelighed helt eller delvist af muslinge- og østerstilladelser med svarfrist til 27. februar 2009.

 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder at forslaget rejser følgende 10 spørgsmål, som bør afklares før en ændring af reglerne besluttes:

 

Formålet med bekendtgørelsen angives at være ”at give fiskeriet en fleksibel ramme for, at fiskerne selv kan beslutte ejerskifter og sammenlægninger. Der er således mulighed for strukturtilpasning.”

 

Hidtil har fiskeri efter muslinger og østers foregået således at et antal fartøjer har (historisk) licens til at drive fiskeriet i et bestemt farvandsområde. Hver licenshaver har så fået en årlig tilladelse med tilhørende betingelser til fiskeri.

Der har altså hidtil været knyttet en et-årig brugsret til fiskeriet med licensen.

 

Med de nye regler gøres licensen salgbar.

Det sker ved at fartøjerne i de aktuelle muslinge- og østersfiskerier tildeles en FartøjsTilladelsesAndel – en FTA – som indehaveren herefter kan vælge at beholde eller ”overdrage”, evt. som halve andele. Det vil sige sælge til andre fartøjer som lever op til kravene i det pågældende fiskeri.

Der knyttes altså nu et ejerskab til licensen.

 

1. Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt at fiskerne får brugsret til fiskeressourcerne gennem årlige tilladelser?

 

2. Hvorfor er det samfundsnyttigt og nødvendigt at staten forærer sit (”vores alle sammens”) ejerskab til muslinge- og østersfiskeriet til fiskerne?

 

3. Hvorfor skal fiskerne ikke købe/forpagte rettighederne? (Pengene kunne eksempelvis bruges til at fremme linedyrkning)

 

4. Hvorfor stiller staten ingen krav til fiskeriets brug af redskaber og metoder og bidrag til naturgenopretning i skrabede områder til gengæld for overdragelsen af ejerskabet?

 

5. Hvorfor ikke blot lade fiskerne handle fartøjer med tilhørende licenser?

 

Den mest skånsomme østersfiskemetode - håndbrejlingen – holdes ude af det nye ejerskab, men tildeles 4% af det samlede østersfiskeri fremover (fangsten fra disse ”Mindre Aktive Muslingefartøjer” har hidtil udgjort max 3%).

 

6. Hvad er grunden til at den mest skånsomme fangstmetode for østers holdes udenfor det nye ejerskab?

 

De 51 fartøjer med licens i Limfjorden tildeles efter forslaget både en FTA for muslinger og en FTA for østers. Disse fartøjer får altså både i pose og sæk i forhold til andre.

 

7. Hvorfor belønnes muslingefiskerne i Limfjorden med både FTA til muslinger og østers?

 

Har en fisker fået en FTA kan den kun opsiges med 8 års varsel (jvf  §6, stk4).

Det betyder at hvis staten finder grund til at afvikle muslingefiskeriet i et bestemt farvand (eksempelvis fordi det er i strid med internationale forpligtelser eller fordi opfyldelsen af de kommende vandplaner og Natura2000planer kræver det), så vil den danske stat fremover efter alt at dømme skulle yde kompensation herfor fordi den enkelte fisker nu har et ejerskab at gøre gældende.

Det er en markant ændring i forhold til i dag, hvor licenshavere kun har fiskeritilladelse for et år ad gangen og hvor fiskeriet i princippet kunne bortfalde fra et år til et andet alene ved at der ikke gives ny tilladelser.

 

8. Hvorfor tager foræringen af ejerskabet til fiskeriet ikke højde for at staten kan få behov for tilbagekalde ejerskabet af samfundsmæssigt væsentlige årsager med kort varsel og uden kompensation?

 

Uden en sådan tilbagekaldelsesordning ligner overdragelsen af ejerskabet her umiddelbart før der skal vedtages vand- og naturplaner unægteligt en model, der kan udløse store skattefinancierede kompensationer.

 

Der verserer en sag for EU-Kommissionen, hvor det danske muslingefiskeri i Løgstør og Lovns bredninger er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening for at være i strid med habitatdirektivet og vandrammedirektivet. 80% af muslingefiskeriet i Limfjorden foregår i disse 2 områder.

 

9. Ifald EU-Kommissionen (evt. EU-domstolen) afgør at det verserende muslingefiskeri i Løgstør og Lovns Bredninger strider imod habitatdirektivet og/eller vandrammedirektivet vil bortfald af fiskemuligheder i de 2 områder da udløse erstatningspligt for staten når fiskerne har fået overdraget ejerskabet (i hvert fald for 8 år)?

 

Det anføres i bemærkningerne, at det ikke er hensigten, at fartøjsandelene skal kunne spredes, så der kommer flere fartøjer med tilladelse i de enkelte fiskerier, end der er nu.

Der åbnes dog en ladeport af mulighed herfor med §11, stk 2, der giver ministeren mulighed for at udvide antallet ”afhængigt af udviklingen”.

 

Sidst, men ikke mindst

 

§ 37 i Fiskeriloven giver ministeren hjemmel til at fastsætte betingelserne for hvordan en rettighed til fiskeri kan handles:

Ӥ 37. En tilladelse i henhold til § 36, stk. 1, kan ikke overdrages uden godkendelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser og vilkÃ¥r for godkendelse af overdragelse af kvoteandele ifølge en tilladelse.”

 

10. Har ministeren også en hjemmel til at gennemføre så grundlæggende ændringer, som at overdrage statens ejerskab over fiskeressourcer til fiskerne og indføre omsættelighed af fiskerettigheder indenfor muslinge- og østersfiskeriet, uden at Folketinget inddrages?

 

 

Med venlig hilsen

 

Henning Mørk Jørgensen