Høringsnotat til

forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

(vandsektorloven)

Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med mail af 4. juli 2008. Høringsfristen udløbden 22. august 2008.Lovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af interessenter, jf. bemærkningerne til lovfors-laget. By- og Landskabsstyrelsen har modtaget i alt 36 høringssvar, hvoraf 3 myndigheder og or-ganisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.Der er modtaget høringssvar til både vandsektorloven og til de tilhørende konsekvensrettelser i denøvrige lovgivning. En række af høringssvarene indeholder bemærkninger, der ligger ud over ind-holdet af det politiske forlig, der ligger til grund for forslaget.Svarene har især berørt følgende punkter:1)2)3)4)5)6)7)8)PrisloftetSelskabsorganiseringForsyningsselskabernes tilknyttede aktiviteterForrentning af egenkapitalForrentning af fremmedkapitalPrisgodkendelse samles hos én myndighedAntallet af bemyndigelserSkatteforhold

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter.Det skal bemærkes, at høringssvarene alene er gengivet i hovedtræk. Ønskes der detaljerede op-lysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.En række af høringsparterne har fundet anledning til at fremkomme med ønsker til ændringer afgældende lovgivning, der ligger udover de ændringer, der er konsekvenser af vandsektorloven. Dadet ikke har været hensigten med vandsektorloven at ændre på de grundlæggende principper forvandforsyning, spildevandsafledning og betalingsregler, er disse bemærkninger ikke medtaget inotatet.På Skatteministeriets område er der foretaget ændringer i en række skattelove, herunder selskabs-skatteloven. Der er dels indført ændrede beskatningsregler, dels foretaget de nødvendige konse-kvensændringer.

Generelle bemærkninger

1. PrisloftetKL og TRE-FOR anfører, at prisloftet også skal bero på de fremtidige investeringer for at sikre enfortsat velfungerende vandsektor. KE mener, at prisloftet skal fastsættes ud fra et princip om om-kostningsdækning og ikke ud fra et historisk tarifniveau.Dansk Energi finder det positivt, at prisloftet giver mulighed for at indregne nødvendige reinveste-ringer og anfører, at prisloftet skal kunne rumme årlige afskrivninger på den nedskrevne genanskaf-felsessum, driftsomkostninger og forrentning af anlægsaktiverne.KE, Dansk Energi og DANVA anfører, at den reguleringsmæssige åbningsbalance skal baseres pånedskrevne genanskaffelsessummer og ikke nedskrevne anskaffelsessummer.By- og Landskabsstyrelsen er enig i, at prisloftreguleringen ikke må være til hinder for, at der fore-tages de nødvendige investeringer. Dette er også afspejlet i lovforslagets bemærkninger, og denkonkrete prisloftsreguleringsmodel er under udvikling i samarbejde med interessenterne og Konkur-rencestyrelsen i arbejdsgruppen om prisloftregulering. Det følger af den politiske forligsaftale, atprisloftet skal tage udgangspunkt i de historiske priser og således ikke ud fra et princip om omkost-ningsdækning.Der bør fastsættes en værdiansættelsesmetode, hvor forsyninger, som har et meget stort investe-ringsefterslæb, får det største tillæg ved værdiansættelsen, mens forsyninger, som ikke har et inve-steringsefterslæb, får et mindre tillæg. Metoden skal ligger mellem nedskrevne anskaffelsesværdierog nedskrevne genanskaffelsesværdier. Metoden udvikles i arbejdsgruppen med interessenter ogKonkurrencestyrelsen. Metoden fastsættes i en bekendtgørelse.

2. SelskabsorganiseringA1: Mulighed for fælleskommunale selskaberDANVA påpeger, at fusioner mellem forsyningsselskaber kan fremme strukturudviklingen i sekto-ren, og det derfor bør sikres, at kommunale forsyninger kan indgå fusioner. DANVA gør opmærk-som på, at hvis en vand- eller spildevandsforsyning i dag indgår i en koncern med en el- og/ellervarmeforsyning, kan vand- eller spildevandsforsyningen ikke spaltes ud af koncernen uden, at detvil udløse modregning i kommunens bloktilskud i medfør af elforsyningsloven og varmeforsynings-loven. Dette finder DANVA uheldigt, idet modregningen kan hindre en sammenlægning med andrevand- eller spildevandsforsyninger. DANVA opfordrer derfor til, at der i spaltningssituationer ikkeskal ske modregning.Det har ikke været hensigten med loven at hindre etablering af fælleskommunale selskaber, eller atder skal ske modregning i bloktilskuddet ved spaltningen. Det påpegede problem ligger uden forvandsektorloven, men derimod i Klima- og Energiministeriets lovgivning og lov om kommuners af-ståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (”Stoploven”). De rejste problemstillinger er

søgt løst i samarbejde med Klima- og Energiministeriet i form af nye bestemmelser i elforsyningslo-ven og varmeforsyningsloven.A2.Advokatfirmaet Horten har på vegne af Nordvand A/S (en fællesvand- og spildevandsforsynings-koncern for Gentofte og Gladsaxe kommer etableret pr. 1. januar 2009) efter høringsfristens udløborienteret om, at såfremt samarbejdet mellem de to kommuner må opgives, ønsker kommunerne,at en eventuel adskillelse af kommunernes forsyningsaktiviteter gennemføres som en spaltning afholdingselskabet og serviceselskabet, således at hver kommune bliver eneejer af egne infrastruk-turselskaber og en forholdsmæssig andel af serviceselskabet. Kommunerne finder, at en sådanspaltning bør kunne ske uden en modregning efter stoploven.En sådan spaltning vil udløse efter stoploven. Stoploven er meget kompleks og hænger sammenmed Klima- og Energiministeriets stoplov. Det kræver således grundige vurderinger at foretageændringer af stoploven for at sikre, at ændringer ikke får utilsigtede følger på vand- eller energiom-rådet. Set i lyset af, at der ikke p.t. er konkrete planer om at gennemføre den omtalte type spalt-ning, finder By- og Landskabsstyrelsen, at en vurdering af, om der bør ske ændringer af stoploven,bør ske i forbindelse med den evaluering af vandsektorlovens virkninger, der skal gennemføres 3år efter ikrafttrædelse af loven.B. Det justerede betalingsprincipDANVA bemærker om det justerede betalingsprincip, som betyder, at kommunalbestyrelsen kangive tilladelse til at en ejendom alene betaler for brugen af forsyningens spildevandsrenseanlægunder forudsætning af, at ejendommen har finansieret en transportledning til spildevandsrensean-lægget, når forsyningen er opdelt i minimum et transportselskab og et spildevandsrenseselskab, atsolidaritetsprincippet hermed forlades, og at det medfører øgede omkostninger for andre forbruge-re. DI finder det uheldigt at kun virksomheder med egen stikledning direkte til spildevandsrensesel-skabet kan omfattes af bestemmelsen og finder det uacceptabelt der indføres denne type forskels-behandling. Landbrugsraadet foreslår en generel todeling af taksten: En for transport af spildevandog en for behandling af spildevand. Dermed sikres det, at de enkelte forbrugergrupper betaler deomkostninger, som de giver anledning til.Det er By- og Landskabsstyrelsens opfattelse, at det foreslåede justerede betalingsprincip er enkonsekvens af,at det med lovens ikrafttræden skalvære muligt at organisere en spildevandsforsy-ning, som den enkelte forsyning finder mest hensigtsmæssig. Det skal f.eks. være muligt at opdeleforsyningsselskabet i individuelle selskaber som et spildevandsrenseselskab og et transportsel-skab. En af betingelserne for at kunne anvende det justerede betalingsprincip er netop, at forsy-ningsselskabet har udskilt spildevandsrensningen i et selskab. Inden for det enkelte selskab i for-syningen vil det solidariske betalingsprincip derfor fortsat være gældende. Det er ikke lovforslagetshensigt at ændre gældende ret på dette område. By- og Landskabsstyrelsen planlægger som op-følgning på lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold en generel gennemgang afreglerne for takstfastsættelse på vand- og spildevandsforsyningsområdet. De indkomne ønsker omændring af betalingsloven vil kunne indgå i overvejelserne. Arbejdet forventes igangsat, når lov omvandsektorens organisering og økonomiske forhold er vedtaget, og bekendtgørelserne er udarbej-det.C: Forsyningernes låneadgangKL og KommuneKredit bemærker, at kommunerne fortsat bør have adgang til at stille garanti forforsyningernes lån efter lovens ikrafttræden.

Der er i lovforslaget indsat en bestemmelse, hvorefter kommunernes adgang til garantistillelse vedforsyningernes lån er videreført.3. Forsyningsselskabernes tilknyttede aktiviteterKL finder, at der ikke bør være krav om, at tilknyttede aktiviteter bør udøves i selvstændigt selskab,og at en regnskabsmæssig adskillelse mellem hovedaktiviteten og den tilknyttede aktivitet er til-strækkelig. KL finder, at lovforslaget bør indeholde eksempler på tilknyttede aktiviteter, men at denkommende bekendtgørelse ikke bør indeholde en udtømmende regulering af aktiviteterne. KL fin-der endvidere, at der er behov for præciseringer vedrørende opgaver, som kunne tænkes udførtforsyningerne og kommunerne imellem.DANVA og en række forsyninger finder, at der bør fastsættes en bagatelgrænse, før der stilles kravom, at tilknyttede aktiviteter skal udføres i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.Dansk Miljøteknologi er betænkelig over for muligheden for tilknyttede aktiviteter og finder, at til-knyttede aktiviteter bør begrænses til at støtte sektorens mulighed for at skabe dansk eksportudvik-ling.Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, finder, at intentionen med at begrænse adgangen tiltilknyttede aktiviteter er helt på sin plads og i overensstemmelse med forligsteksten. FRI er grund-læggende imod, at det offentlige gives mulighed for imperiebyggeri. FRI finder derfor, at lovforsla-gets bestemmelse om tilknyttede aktiviteter helt bør udgå.Københavns Energi A/S finder, at bestemmelsen om tilknyttede aktiviteter ikke tilgodeser forsynin-gernes ønske om at optimere forsyningsvirksomheden gennem udnyttelse af nødvendig tekniskoverskudskapacitet og salg af ydelser i forlængere af kerneaktiviteten.Der bør være mulighed for at udføre tilknyttede aktiviteter i begrænset omfang. I lovforslaget fast-sættes et krav om, at tilknyttede aktiviteter skal udføres i selvstændigt selskab med begrænsethæftelse, hvis omsætningen overstiger 2 mio. kr. om året. Dog skal forsyningerne have mulighedfor at udligne en overskridelse af grænsen et enkelt år, ved at grænsen for et af de følgende to årsænkes tilsvarende.Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, atomsætningen i den tilknyttede aktivitet maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat beløb. Hvis ensådan bestemmelse udnyttes, vil det sikre, at den tilknyttede aktivitet ikke bliver for stor, selvomden udspringer af en meget stor forsyning.Det er krav, at den tilknyttede aktivitet skal have nær tilknytning til hovedaktiviteten, og at den til-knyttede aktivitet skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end ho-vedvirksomheden.Det skal herudover være muligt for et vandselskab at være medejer af et selskab, som overvejendeer ejet af et andet, privat selskab, der ikke også er et vandselskab.

Den kommende bekendtgørelse vil indeholde en positivliste over, hvilke typer af aktiviteter der kanhenregnes til sideordnede aktiviteter.4. Forrentning af egenkapitalForeningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Energi Randers er af den opfattelse, at egen-kapitalen i en vandforsyningsvirksomhed tilhører ejerne, og at der ikke sondres mellem fri og bun-den egenkapital. FSR og Energi Randers påpeger, at Kammeradvokaten i et notat af 19. november2004 har konkluderet, at egenkapitalen tilhører ejerne; for de kommunalt ejede forsyningers ved-kommende altså kommunerne. Energi Randers er herefter af den opfattelse, at egenkapitalen kantrækkes ud gennem f.eks. udbyttebetaling, og at egenkapitalen kan erstattes med fremmedkapital,og de dermed følgende udgifter kan indregnes i priserne. Endvidere følger det, at egenkapitalenkan forrentes.Københavns Energi A/S, Energi Randers, TRE-FOR og FSR ønsker, det skal være muligt at ind-regne forrentning af selskabernes egenkapital ved fastsættelsen af prisloftet. Energi Randers ogKøbenhavns Energi A/S mener, at såfremt den kommende prisloftregulering forhindrer, at forsynin-gerne kan indregne en forrentning af egenkapitalen, kan loven være ekspropriativ og dermed i stridmed grundlovens § 73.FSR anbefaler, at der i lovgivningen eksplicit tages stilling til spørgsmålet om fri og bunden egen-kapital i vandsektoren set i lyset af Kammeradvokatens notat af 19. november 2004 om kapitalfor-holdene i vandsektoren, hvor det konkluderes, at hvile-i-sig-selv-princippet formentlig ikke medførerbegrænsninger i adgangen for ejerne til at disponere over kapitalen. I forlængelse heraf bør dertages stilling til, hvorledes egenkapitalen kan forrentes frem til prisloftreguleringen træder i kraft.Det er ikke hensigten med lovforslaget at tage stilling til spørgsmålet om ejerskabet til forsyninger-nes kapital. Det fremgår af den politiske aftale, at det ikke er hensigten at ændre ved ejerforholdenei sektoren, og at det skal sikres, at pengene forbliver i sektoren.Spørgsmålet om udbetaling af udbytte mv. til ejerne er reguleret efter lov om kommuners afståelseaf vand- og spildevandsforsyninger (”stoploven”). I henhold til dennes § 2 skal kommunerne regi-strere uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele af kommunalt ejede forsyninger. På bag-grund heraf sker der en modregning af de registrerede beløb i kommunernes bloktilskud eftersamme regler som på energiområdet (60% eller 40% modregning). Det er lagt til grund, at udlod-ning mv. kan finde sted efter gældende ret, og det ligger udenfor lovforslagets formål at ændre her-ved.Der er ikke med lovforslaget taget stilling til spørgsmålet om forrentning af egenkapitalen. Dennereguleres fortsat af vandforsyningslovens § 52 a. Før lovfæstelsen af hvile-i-sig-selv-princippet ivandforsyningslovens § 52 a, var det efter Miljøstyrelsens praksis ikke muligt at indregne egenkapi-talforrentning i vandpriserne. Med den nugældende § 52 a, stk. 3, blev der skabt hjemmel til miljø-ministeren kan tillade indregning af egenkapitalen i vandprisen. Østre Landsrets afgørelse af den17. juni 2008 slår fast, at på nuværende tidspunkt kan egenkapitalens forrentning ikke indregnes itaksterne, og at dette forhold ikke udgør et ekspropriativt indgreb i strid med grundlovens § 73.På spildevandsområdet har det ikke tilsvarende været beskrevet udtømmende, hvilke nærmereudgiftstyper, der kan indregnes i priserne, men det er fastsat i lov om betalingsregler for spilde-vandsanlæg, at udgifter til forsyningernes etablering og drift dækkes af bidrag fra brugerne..

5. Forrentning af fremmedkapitalEnergi Randers er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med gældende ret, at kapi-taldispositioner i vandforsyningerne ikke i sig selv kan begrunde højere vandpriser. Energi Randersanfører videre, at hvis forrentning af fremmedkapital afskæres i tilfælde, hvor et lån er optaget tildækning af det kapitalbehov, der måtte opstå som følge af udtræk af egenkapitalen, fordi lånet ikkeanses for ”nødvendige for forsyningens etablering og drift”, da er ejerne reelt afskåret fra at trækkeegenkapitalen ud. Hvis ejerne alligevel trækker midlerne ud uden at kunne optage fremmekapital,risikerer virksomheden at gå konkursDer er ikke med lovforslaget taget stilling til spørgsmålet om forrentning af fremmedkapital. Dennereguleres fortsat af vandforsyningslovens § 52 a. Det har ikke været hensigten med lovforslaget atændre gældende ret, herunder af, hvilke omkostninger, der er nødvendige og dermed kan indreg-nes i priserne, som ikke bør være højere, end hvad en effektiv drift af virksomheden tilsiger. Til denødvendige omkostninger henregnes således fortsat forrentning af fremmedkapital, som optagesmed henblik på en effektiv kapitalstruktur, herunder en hensigtsmæssig fordeling af egenkapital ogfremmedkapital.Renter og afdrag på fremmedkapital, som ikke er nødvendig for en effektiv virksomhedsdrift, kansåledes fortsat ikke indregnes i priserne. Som eksempel kan nævnes stiftertilgodehavender ellergæld optaget til indfrielse af sådanne tilgodehavender, som er opstået ved indskud af vandforsy-ningsaktiver i et kapitalselskab til værdier, som overstiger den værdi, hvortil aktiverne er nedskrevetover priserne. Renter og afdrag på bl.a. sådanne tilgodehavender eller gældsforhold er åbenbartunødvendige omkostninger. Indregning af sådanne omkostninger i priserne ville have den uaccep-table konsekvens, at vandforbrugerne kom til at betale omkostningerne flere gange.

6. Prisgodkendelse samles hos én myndighedAdskillige høringsparter bl.a. TRE-FOR, DANVA, Landbrugsraadet, Aalborg Kommune, DI ogDansk Energi finder, at prisgodkendelsen bør samles ét sted således, at ikke både kommunalbe-styrelsen og Forsyningssekretariatet skal tage stilling til taksterne. Argumentet er, at det vil væreadministrativt og kompetencemæssigt uoverskueligt med tre parter - selskabets bestyrelse, kom-munalbestyrelsen og Forsyningssekretariatet – involveret i prisfastsættelsen. Det anføres, at kom-munerne ikke afskæres fra at tage stilling til taksterne, idet de kan gøre deres indflydelse gældendesom ejer af selskabet.Kommunernes godkendelseskompetence fastholdes. Vandselskabernes takster forudsættes god-kendt én gang årligt af selskabets beliggenhedskommune .7. Antallet af bemyndigelserKL, DANVA, FSR, TRE-FOR, Landbrugsraadet, Ålborg Kommune og Advokatrådet kritiserer, atbemyndigelserne i lovforslaget ikke på nuværende tidspunkt er udmøntet i udkast til bekendtgørel-ser eller så grundigt beskrevet i loven, at der foreligger et konkret og underbygget grundlag at tagestilling på.Der er i forhold til den tidligere høringsversion af lovforslaget (sendt i høring medio januar- mediofebruar 2008) foretaget en række uddybninger af bemyndigelserne. By- og Landskabsstyrelsen

finder, at bemyndigelserne i lovforslaget, som det fremstår nu, er tilstrækkeligt beskrevet. De nær-meste interessenter er tæt inddraget i arbejdet om prisloftregulering og benchmarking, og bekendt-gørelserne om prisloftregulering og værdifastsættelse, som vurderes at være de mest centrale be-kendtgørelser, forventes at foreligge i udkast inden lovforslagets vedtagelse. Alle bekendtgørelsersendes i ekstern høring hos bred kreds af høringsparter.8. Skatteforhold1

8.1. DANVA

mener, at de gældende skattefritagelsesbestemmelser i selskabsskatteloven, der in-debærer, at vandsektoren er skattefri, skal opretholdes. Inddragelse af vandsektoren under almin-delig selskabsbeskatning har ikke nogen nødvendig sammenhæng med – men modarbejder i højgrad – det i vandsektorloven angivne formål, herunder navnlig den opstillede effektivitetsmålsæt-ning. Den almindelige selskabsbeskatning vil medføre meget betydelige strukturelle, økonomiskeog administrative ulemper.Såfremt ønsket om at inddrage vandsektoren under selskabsbeskatning opretholdes, er det opfat-telsen at de skattepligtige enheder i stedet bør anses for almennyttige, således at de får adgang tilved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fratrække udlodninger og henlæggelser til opfyl-delse af formålet.

KL

foreslår, at kommunale fællesskaber på vand- og spildevandsområdet ikke skal være skatteplig-tige. Som begrundelse anføres, at dette afviger fra kommunernes skattefritagelse, hvor kommunendeltager i en eksisterende fælleskommunal forsyningsvirksomhed som interessent, kommanditistm.v.Af aftalen af 1. februar 2007 mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Sociali-stisk Folkeparti og Enhedslisten om en mere effektiv vandsektor fremgår:”Vandsektoren er i dag underlagt forskellige skattemæssige krav alt afhængigt af organisationsformog om hvorvidt der er tale om vand- eller kloakforsyning. Med henblik på at sikre ensartet skatte-mæssig behandling skal forsyningerne underlægges de almindelige regler for selskaber om skatte-pligt.”.Forslaget om indførelse af skattepligt for vand- og spildevandsforsyninger, således at de undergi-ves samme beskatningsregler som almindelige aktieselskaber, er således i fuld overensstemmelsemed den politiske aftale, der er indgået.Tilsvarende er forslaget om indførelse af skattepligt for kommunernes deltagelse i fælleskommunalforsyningsvirksomhed, i fuld overensstemmelse med den politiske aftale, der er indgået.For så angår det anført om, at vandsektoren skattemæssigt bør håndteres som almennyttig, skalbemærkes, at det er opfattelsen, at vand- og spildevandsforsyninger ikke i skattemæssig henseen-de kan anses for almennyttige. Vandsektorens formål er reelt set at levere henholdsvis bortledevand. Forsyningerne gør ikke dette gratis. Der er tværtimod tale om levering af en vare/ydelse, somder betales for. At også miljø- og sundhedsmæssige forhold kan spille ind, ændrer ikke på, at for-målet er levering og bortledning af vand. Forsyningerne varetager således økonomiske og er-hvervsmæssige interesser. De sælger en vare/ydelse. Der er således ikke tale om udlodninger,men om handel.

Herudover rejser DANVA, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet, og KL en langrække problemstillinger på skatteområdet af mere teknisk karakter, bl.a. vedr.:- Skattepligt ved både vand og spildevandsaktiviteter- Muligheder for unddragelse af skattepligt- Forholdet til fondsbeskatningsloven- Forholdet til skatteregler på el-området bl.a. muligheden for skattefri henlæggelser- Sambeskatning- Særlige forhold for interessentskaber og andelsselskaber- Omstrukturering- Udgifter ved stiftelse- Økonomisk adskillelse af vand- og spildevandforsyninger- Værdiansættelse- Indregning af overdækning og underdækning- Tilslutningsbidrag- Fradrag for indekslån- Mulighed for inddrivelse af gæld- OvergangsbestemmelserDANVA har efter høringsfristens udløb fremsendt supplerende breve til ministeren og ordførerne ipartierne, der indgik aftalen om en effektivisering vandsektoren. DANVA giver heri udtryk for, at detvil være uhensigtsmæssigt at indføre beskatning og at man som alternativ kan anse vandselska-berne som almennyttige.

9. Øvrige bemærkninger

Ud over ovennævnte bemærkninger indeholder høringssvarene en række synspunkter, som vedrø-rer vandsektorloven, men som falder uden for forligsaftalen. De væsentligste beskrives kortfattetnedenfor, men kommenteres ikke yderligere. Som nævnt indledningsvis er synspunkter, der vedrø-rer de gældende grundlæggende regler inden for vandforsyning, spildevandsafledning og betaling,ikke medtaget i notatet.9.1. Mindre vandforsyninger bør omfattes/private vandforsyninger bør ikke omfattesDANVA, Københavns Energi og Landbrugsraadet finder, at de mindre vandforsyninger bør omfat-tes. Det anføres, at vandforsyningerne i modsat fald risikerer at blive opdelt i A- og B- forsyningermed forskelle i blandt andet vandkvalitet, effektivitet og forsyningssikkerhed. De mindre forsyningerkan eventuelt omfattes af forenklede regler.FVD har umiddelbart inden lovforslaget blev sendt i høring i et brev til ministeren og FMPU udtryktønske om at de private vandforsyninger undtages fra prisloftsreguleringen. FVD begrunder forsla-

get med, at de private vandforsyninger allerede har lave forbrugerpriser, da en stor del af forsynin-gernes drift baseres på frivillig arbejdskraft, og forsyningerne i vidt omfang udliciterer drifts- og ad-ministrationsopgaver.9.2. Der bør ikke indføres prisloftreguleringDANVA, FVD og Odense Vandselskab A/S finder grundlæggende, at prisloftreguleringen er et heltunødvendigt instrument. Det fremføres, at branchen gennem sit benchmarkingsystem har doku-menteret, at det er muligt at effektivisere vand- og spildevandsforsyningerne, og at indførelse afobligatorisk benchmarking er fuldt ud tilstrækkeligt til at nå effektiviseringsmålet.DANVA, FVD og Odense Vandselskab A/S tilføjer endvidere, at såfremt at evalueringen af dennationalpolitiske aftale i 2013 ikke viser, at effektivitetsudviklingen er som ønsket, så kan national-politikerne indføre prisloftreguleringen.DANVA fremfører endvidere, at Forsyningssekretariatet er i klar uoverensstemmelse med det loka-le selvstyres omfang, som det er beskrevet i den europæiske konvention om lokalt selvstyre, somDanmark tiltrådte den 1. september 1988.9.3. Der bør ikke gennemføres obligatorisk selskabsgørelseDANVA fremfører, at foreningen vil foretrække, at der konkret lovgives om, at offentligheden ellerforbrugerne har det bestemmende ejerskab, mere end 50 %, i selskaber, der beskæftiger sig medvand- og/eller spildevandforsyning.KL og DANVA er af den principielle holdning, at adskillelse mellem myndighed og drift også kanske på anden måde end ved selskabsudskillelse. Beslutningen om hvilken organisationsform, derer mest hensigtsmæssig under de forskellige lokale forhold, er en del af den kommunale selvbe-stemmelsesret.DANVA bemærker, at selskabsudskillelsen ud over selve stiftelsesomkostningerne vil medføre be-tydelige økonomiske omkostninger til blandt andet honorering af direktion og bestyrelse, revision,tillige med opbygning af parallelle kompetencer mellem selskaber og kommuner. Omkostninger,der skal bæres hjem over taksterne eller gennem øget effektivitet.

Notat