Notat med svar på FMPU's spørgsmål i forlængelse af samråd den 25. februar	Miljøteknologi
	J.nr.
	Ref. SAN/KAKL
	Den 26. februar 2009

 

1        Hvad indebærer det seneste forslag om gebyrer i forhold til den ordning vi har i dag?

 

I nedenstående oversigt kan ses de konkrete forskelle mellem gebyrer efter gældende forordning og de foreslåede gebyrer, som forslaget ser ud nu.

	Gældende forordning	Nyt forslag
Ansøgningsgebyr	500-1.300 Euro	1.000 Euro (450 for SMV)
Verifikationsomkostninger	Kan dækkes	Kan ikke dækkes
Årligt gebyr	0,15 % af omsætning (min. 500, maks. 25.000 Euro)	1.000 Euro (450 for SMV)

 

Med udgangspunkt i den gældende forordning er det i Danmark vedtaget, at omkostningerne til ansøgningen maksimalt kan udgøre 2.000 Euro (med et ansøgningsgebyr på 1.300 Euro og betaling for verifikationsomkostninger op til 700 Euro (afhængigt af tidsforbruget)), Der en generel reduktion af gebyrerne på 25 % til SMV’er og til virksomheder fra udviklingslande. Derudover er der en 15 % reduktion på anvendelsesgebyret til EMAS registrerede virksomheder.

 

På Miljømærkning Danmarks hjemmeside http://www.ecolabel.dk findes flere oplysninger om de gældende gebyrer.

 

I 2007 var den årlige betaling på anvendelsesgebyret i gennemsnitligt 2.000 Euro. Over en treårig periode kan en licenshaver gennemsnitligt betale op til 2.000 Euro til ansøgningsgebyr og 6.000 Euro i anvendelsesgebyr, dvs. i alt 8.000 Euro. Efter den nye forordning vil de samme indtægter svare til 4.000 Euro for en ikke-SMV og 1.800 Euro for en SMV.

 

Miljømærkning Danmark har oplyst, at der typisk anvendes mellem 35 og 50 timer på at behandle en ansøgning, svarende til en udgift på mellem 3.500 og 5.000 Euro.

 

2        Der udbedes en liste over danske blomstmærkede produkter

 

Miljømærkning Danmark (www.ecolabel.dk) varetager registreringen af danske licenser i Danmark. Der skelnes ikke umiddelbart mellem danske og udenlandske produkter.

 

Nedenfor fremgår produktgrupper hvortil der findes licenser til Blomsten i Danmark. Tallet i parentes angiver antallet af handelsnavne, da virksomheder med én licens kan godt have flere produkter under samme licens:

 

Campingpladser - 7 (19)

Elektriske pærer og lysstofrør - 2 (9)

HÃ¥ndopvask - 3 (3)

Indendørs maling og lak - 7 (74)

Jordforbedringsmidler - 1 (2)

Kopi- og trykpapir - 2 (102)

Madrasser - 2 (39)

Maskinopvask - 3 (17)

Overnatning (hotel, kro, vandrerhjem m.m.) - 6 (6)

Sæbe Shampoo og hårbalsam - 1 (4)

Smøremidler - 6 (6)

Tekstiler - 34 (196)

Tissue papirprodukter - 1 (2)

TV-apparater - 1 (21)

Universalrengøring & sanitetsrengøring - 17 (33)

Vaskemidler - 2 (14)

 

På Miljømærkning Danmarks hjemmeside (www.ecolabel.dk) findes desuden en liste over alle miljømærkede handelsnavne.

 

3       Hvordan bliver modellen med 3. partscertificering og hvad indebærer det?

 

Kommissionens udkast ville indebære, at producenten selv skulle kontrollere overholdelsen af miljømærkekriterierne. Ved en simpel registrering hos et medlemslands kompetente myndighed ville producenten kunne få ret til at anvende licens til Blomsten, uden uafhængig kontrol. Eventuel kontrol af produktets overholdelse skulle ske på et vilkårligt niveau. 

 

Medlemslandenes ændringsforslag (som Kommissionen har accepteret) indsætter igen en uafhængig kontrol af produktets overholdelse af miljømærkekriterier inden produktet får licens. Der vil således stadigvæk være en uafhængig kompetent myndighed, der kontrollerer og udsteder miljømærkelicens.

 

4        Hvad er konsekvensen, hvis lægemidler og medicinsk udstyr omfattes af blomsten?

 

I de seneste forhandlinger i Rådets arbejdsgruppe er det aftalt at udelukke miljømærkning af både receptpligtige lægemidler, ikke-receptpligtigt håndkøbsmedicin og medicinsk udstyr, såfremt udstyret skal bruges professionelt.

 

Det støtter Danmark, ud fra synspunktet om, at valget af lægemidler og medicinsk udstyr ikke bør ske på grundlag af en fremhævelse af produktets miljøegenskaber, men alene ud fra en sundhedsfaglig vurdering.