Jeg forelægger forslag til miljørådskonklusioner til orientering. Det er kun dette punkt fra miljørådsdagsordenen jeg orienterer om.  

Jeg vil starte med at henvise til samlenotat om rådskonklusioner og grundnotat om Kommissionens meddelelse som begge er oversendt til udvalget.

Miljørådet skal vedtage konklusioner om klima d. 2. marts med det formål at formulere EU's position til de intensive internationale klimaforhandlinger. Formålet er ligeledes at levere miljøministrenes bidrag til Det Europæiske Råd, der finder sted den 19. og 20. marts, hvor det forventes at EU’s position med hensyn til finansiering vil blive drøftet af stats- og regeringscheferne. Også finansministre og udviklingsministre bidrager til Det Europæiske Rådsmøde.

Der er store forventninger til EU. Min grundlæggende interesse på rådsmøde vil derfor være, at EU lever op til forventningerne.   

Det danske COP-værtsskabs holdning er generelt at forsøge, at få EU til at lægge sig på en så ambitiøs linje som muligt som indspil til forhandlingerne med sigte på, hvad der kan lukkes en aftale i København.

Den konklusionstekst formandskabet har lagt frem, er efter vores opfattelse et godt udgangspunkt. Det er en omfattende tekst, og jeg kan godt afsløre, at der fortsat er mange punkter, hvor der endnu ikke er enighed i EU.

Jeg forudser, at det bliver en lang diskussion på Rådsmødet. Og jeg forudser desværre også, at der vil være stærke kræfter som modsat Danmark arbejder for at sænke ambitionsniveauet.

I konklusionerne bygges der på Kommissionens forslag om, at kredsen af lande, der skal påtage sig bindende kvantitative mål i en fremtidig aftale skal udvides. Et af de centrale emner for diskussionen på rådsmødet forventer jeg bliver, hvordan der kan skabes en fair og sammenlignelig reduktionsindsats industrilandene imellem.

I konklusionerne peges på 4 kriterier som grundlag for en byrdefordeling. Der er tale om de samme fire kriterier som skitseres i Kommissionens meddelelse.

En række medlemsstater betragter de 4 kriterier som nogle, der både gælder for byrdefordelingen mellem EU og andre ilande, men også som nogle der gælder for den interne byrdefordeling i EU i et kommende 30% scenarie. De ønsker derfor kriterierne udvidet med bl.a. en per capita betragtning.

Formålet med kriterierne er alene, at få skabt grundlag for en ekstern byrdefordeling af det nødvendige reduktionsspænd på 25 – 40% i 2020 for i-landene. Kommissionen har udpeget disse 4 kriterier som de mest anvendelige for at få de i-lande om bord, som i dag ikke har påtaget sig forpligtelser.

Diskussionen af kriterier vil formentlig også blive vanskelige i forhandlingerne under FN. Andre industrilande lægger for eksempel vægt på kriterier som reduktionspotentialer og reduktionsomkostningerne.

Det er vores opfattelse, at EU nu må spille åbent ud i forhandlingerne med en ikke udtømmende liste af anvendelige kriterier.     

Med hensyn til reduktionsindsats for u-landene lægges op til, at u-landene skal forpligte sig til at udarbejde eller opdatere og vedtage lav-emissionsplaner eller strategier.

Danmark ser positivt på EU’s forslag om at u-landene skal bidrage med lav-emissionsplaner. Det bygger på ideer, der kommer fra u-landene selv, især Sydafrika, og det er inspireret af, at flere og flere af de mere økonomisk udviklede u-lande faktisk har lavet sådanne planer. F.eks. Sydafrika selv, men også Mexico og Sydkorea. Det er godt at bygge på disse konkrete tiltag i forhandlingerne.

EU foreslår også, at der etableres et koordinationsinstrument for at matche finansiering og foreslåede aktioner i u-landene, og at konkrete reduktionsaktioner og politikker skal registreres med henblik på at både aktionerne og finansiering gennem denne mekanisme måles, rapporteres og verificeres. Der er her tale om elementet MRV (measurable, reportable and verifiabel) fra Bali-Action plan, der skal sikre at i-landene leverer finansiering og at u-landene levere nationale reduktionspolitikker.  

Danmark støtter disse forslag, som på én gang tager udgangspunkt i forslag fra u-landene selv, og samtidig placerer EU forslaget indenfor rammerne af MRV som en del af Bali Actionplan for at anskueliggøre koblingen mellem størrelsen af i-landenes finansiering og u-landenes reduktionsforpligtelser.

Men et højt ambitionsniveau må også betyde, at koblingen mellem, hvad u-landene præcist skal levere for at opnå finansiering, ikke fastlåses allerede nu. Der skal i forhandlingerne være mulighed for at give udviklingslandene et klart, positivt incitament til at foretage en ekstra indsats som led i en fremtidig aftale. Derfor støtter Danmark formandskabets tekst. Vi ønsker ikke som en række andre delegationer, at formuleringer om betingelser for koble finansiering og handling på nuværende tidspunkt skærpes yderligere.

Fra dansk side er der fuld støtte til formandskabets tekst om carbon markedets rolle i fremtiden og vi støtter fuldt ud signaler til u-landene om den fortsatte anvendelse af CDM og om behovet for at reformere CDM mekanismen, herunder også at anvende CDM projekter i en række af de fattigste ulande.

Fra dansk side er der også fuld støtte til at sende et signal til Rusland og Ukraine om at JI også forsætter efter 2012.

Klimatilpasning er, som I ved, en vigtig del af forhandlingerne. U-landene har særlige forventninger, især med hensyn til støtte til tilpasning i de mindst udviklede og mest sårbare u-lande, og industrilandene har her et historisk ansvar, der skal leveres på for at skabe fremdrift i forhandlingerne. Vi støtter ideen om at der skabes ”a framework for action on adaptation” som en del af en kommende aftale i København.

Fra dansk side støttes en styrkelse af tilpasningsfonden, ligesom Danmark generelt kan støtte formandskabets tekst på tilpasning og lægger vægt på at teksten, der har stor signalværdi i forhold til udviklingslandene fastholdes.                 

Som COP-vært støtter Danmark, at konklusionerne signalerer et højt ambitionsniveau for i-landenes finansieringsbidrag til både tilpasning og reduktionsindsats. Danmark lægger særlig vægt på, at finansiering skal være forudsigelig og vedvarende og basere sig på en kombination af kilder, der kanaliseres gennem en sammenhængende finansieringsarkitektur inden for rammerne af UNFCCC, og at der sikres synergier med aktiviteter uden for UNFCCC.

Danmark støtter, at der angives konkrete tal for finansieringsbehovet i konklusionerne, og vi ønsker også konklusionsteksten så konkret som mulig med hensyn til finansieringsmekanismer.

Der er i EU uenighed om, hvor konkret og hvor meget EU skal spille ud med på nuværende tidspunkt. Der er både visse nye EU-lande og visse store EU-lande som har problemer med de mere konkrete modeller, som fremgår af konklusionsteksten    

Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være en omfattende diskussion af finansieringsmodellerne.

Vi lægger vægt på, at konklusionerne åbent angiver hvilke muligheder der er for finansiering, og at de tre konkrete forslag fastholdes i teksten.

Så det er linjen og hovedopgaven på rådsmødet bliver at kæmpe imod de medlemslande som forsøge at udskyde at Det Europæiske Råd i marts skal forholde sig til finansiering og teknologi.