GRUNDNOTAT

Klima og energiministeriet 23. februar 2009 Ref: perso/ansam Side 1

 

Kommissionens meddelelse: Mod en samlet aftale om klimaforandringer i København

 

Kom (2009) 39/3

 

Nyt notat

 

Resumé:

Kommissionens fremlagde den 28. januar meddelelsen : ”Towards a comprehensive climate change agreemment i Copenhagen. Meddelelsen indeholder bud på EU’s holdning til en række af de  mest centrale spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne om en ny global klimaaftale. De tre hovedudfordringer meddelelsen beskriver er mål og handlinger, finansiering og opbygningen af et globalt carbon marked. Under disse overskrifter fremlægges bud på EU’s holdning til reduktionsmål for hhv. udviklede lande og udviklingslande og på hvordan udledninger fra hhv. luftfart, søfart samt industrielle flourgasser skal håndteres. Der gives endvidere bud på håndtering af finansieringsdiskussionen ift. hhv. emissionsreduktioner og tilpasning. Der gives også i meddelelsen bud på hvordan et globalt carbon marked kan etableres og på forbedring af CDM mekanismen. Regeringen mener som udgangspunkt, at Kommissionens meddelelse er et godt oplæg til vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s forhandlingsposition op til COP 15.Helt overordnet ser Danmark som kommende COP-vært gerne, at EU lægger sig på en ambitiøs, konkret og afbalanceret linje i de kommende forhandlinger med sigte på, hvad der kan bidrage til at lukke en ambitiøs global aftale i København.

 

1. Baggrund

 

Kommissionens fremlagde den 28. januar meddelelsen : ”Towards a comprehensive climate change agreemment i Copenhagen”. Kommissionens meddelelse er udarbejdet på anmodning fra det Europæiske Råd som grundlag for vedtagelse af konklusioner på DER den 19.-20. marts 2009 om EU's position i forhandlingerne op til COP 15 med fokus på finansiering.  Forud for DER forventes der vedtaget konklusioner i Rådet (miljø), Rådet (udvikling) og ECOFIN.

 

2. Formål og indhold

 

Meddelelsen indeholder bud på EU’s holdning til en række af de  mest centrale spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne om en ny global klimaaftale. De tre hovedudfordringer meddelelsen beskriver er mål og handlinger, finansiering og opbygningen af et globalt carbon marked. Under disse overskrifter fremlægges bud på EU’s holdning til reduktionsmål for hhv. udviklede lande og udviklingslande og på hvordan udledninger fra hhv. luftfart, søfart samt industrielle flourgasser skal håndteres. Der gives endvidere bud på håndtering af finansieringsdiskussionen ift. hhv. emissionsreduktioner og tilpasning. Der gives også i meddelelsen bud på hvordan et globalt carbon marked kan etableres og på forbedring af CDM mekanismen.

 

Indledningsvist bekræfter Kommissionen EU's 20 - 30% målsætning, og slår fast at denne målsætning er i overensstemmelse med IPPC udmeldinger om at holder sig indenfor 2 graders målsætningen, hvilket samlet set for udviklede lande betyder reduktion på 25 - 40% i 2020 og 80 - 95 % i 2050. Kommissionen lægger op til byrdefordeling mellem ilande på baggrund af følgende mulige kriterier 1) BNP per capita, 2) emissioner per unit, 3) udviklingen i udledningerne mellem 1990 - 2005, 4) befolkningsudvikling mellem 1990 – 2005, og det foreslås, at gruppen af ilande skal udvides til eksisterende AI, alle OECD lande og eksisterende og nye EU MS

 

For udviklingslande refererer Kommissionen til vurderinger fra IPCC om behov for at udviklingslandene samlet reducerer deres udledninger med 15 - 30% i forhold til ”business as usual” for at 2 graders målsætningen holdes. Alle ulande, undtagen de fattigste skal inden udgangen af 2011 udarbejde lavemissions-strategier, de mindst udviklede lande undtaget

 

Med hensyn til initiativer for klimatilpasning, foreslår Kommissionens en ny facilitetsmekanisme, som skal være platform for sparring, vurdering og matching af foreslåede aktioner i ulande i forhold til bilateral eller multilateral støtte

 

Det foreslås også, at der skal udvikles et register over ulandenes indsatser for at vise fordele ved emissionsreduktioner gennem måling rapportering og verifikation.

 

Ifølge Kommissionen skal en global aftale omfatte, regulering af CO2 emissioner fra luftfart og skibsfart og der skal skabes markedsbaserede instrumenter, der kan sikre omkostningseffektive reduktioner. Ligesom luftfarten er inkluderet i EU ETS, skal emissioner fra skibsfart reguleres, og hvis der ikke gennem IMO kommer globale regler, vil Kommissionen foreslå EU-regler.

 

Kommissionens fastlægger det samlede finansieringsbehov til emissionsreduktion til 175 milliarder euro i 2020, halvdelen af investeringerne skal ske i ulandene. Behovet for finansiering til tilpasning er i følge UNFCCC 23 - 54 milliarder euro i 2030.

 

Det vurderes, at der er behov for at firedoble energirelateret forskning og udvikling og demonstration.

 

I et selvstændigt afsnit er der forslag om innovative finansieringskilder med to optioner hvor tildelte landekvoter sættes og hvor den ene option er de tildelte landekvoter kan sælges på auktion til andre lande. I den anden option genereres der finansiering fra beskatning af landekvoter. Endelig foreslås en kombination heraf. Det nævnes også at statslige budgetter, det vil groft sagt sige udviklingsbistand skal bidrage til indsatsen.

 

Også mere udviklede udviklingslande skal ifølge Kommissionen bidrage til finansiering på baggrund af deres formåen.

 

Det foreslås også at EU tager initiativ til en Global ”Climate Financing Mechanism”, der skal understøtte tidlige tiltag i særlig sårbare lande og de fattigste ulande, og der lægges op til etablering af et high-level forum til at bringe sammenhæng i såvel offentlig som privat finansiering.

 

Vigtigheden af udbredelser af karbonmarkeder understreges og der lægges op til at et mål kunne være et OECD karbonmarked i 2015. Der foreslås også et strategisk partnerskab med USA om carbon markeder.

 

 

3. Hjemmelsgrundlag

 

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant for rådskonlusioner.

 

4. Nærhedsprincippet

 

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.

 

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Der er tale om en meddelelse, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk lov. Det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt om udmøntning af meddelelsens anbefalinger kan nødvendiggøre tilpasninger i dansk lovgivning.

 

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og beskyttelsesniveauet

 

Meddelelsen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, men det må forventes at få konsekvenser, når der på baggrund af meddelelsen vedtages konklusioner, og de foreslåede foranstaltninger gennemføres. En nærmere vurdering af konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien vil blive foretaget i forbindelse med gennemførelse af de konkrete foranstaltninger.

 

7. Høring

 

Meddelelsen har ikke været sendt i høring.

 

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen mener som udgangspunkt, at Kommissionens meddelelse er et godt oplæg til vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s forhandlingsposition op til COP 15.

 

Helt overordnet ser Danmark gerne, at EU lægger sig på en ambitiøs, konkret og afbalanceret linje i de kommende forhandlinger med sigte på, hvad der kan bidrage til at lukke en ambitiøs global aftale i København.

 

Regeringen lægger stor vægt på, at der med de konklusioner Rådet i løbet af foråret forventes at vedtage gives et klart signal til de internationale forhandlingsparter om EU’s position på væsentlige spørgsmål op til forhandlingerne i København. Det gælder ikke mindst forhandlingerne om finansiering.

 

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der fokuseres på sammenhængen mellem finansiering og graden og karakteren af udviklingslandenes reduktionsindsatser og i den forbindelse lægges op til at krav om måling, rapportering og verifikation (MRV), at konklusionerne opridser forskellige mulige konkrete kilder til generering af finansiering af reduktionsindsatser i udviklingslandene og teknologi i lyset af Bali-køreplanens mål og principper, og samtidig betoner behovet for sund og effektiv institutionel styring af støttemidler, at EU klart markerer, at man er indstillet på at tilgodese behov for finansiering af tilpasning og øget modstandskraft ift. konsekvenserne af klimaforandringer i de fattigste og mest sårbare udviklingslande og endeligt som det fjerde, at konklusionerne fremhæver behov for at styrke og udvikle karbonmarkedet, herunder navnlig reform af at Clean Development Mechanism (CDM) bl.a. med henblik på at opnå miljømæssig integritet og mere smidig implementering, således at karbonkreditter, der begrænser i-landenes egen reduktionsindsats, bedre afspejler reelle ekstra reduktioner i udviklingslandene.

 

Danmark lægger vægt på at der i en fremtidig global klimaaftale under UNFCCC skal indgå et samlet bindende reduktionsmål for international skibsfarts CO2-udledning, som tager afsæt i EU’s 2 grader målsætning og lægger vægt på de ni principper for fremtidig regulering i IMO, herunder for det centrale princip om lige vilkår skal gælde for skibe uanset flag. Danmark lægger ligeledes vægt på, samt at fremtidig regulering som første prioritet udvikles og fastsættes i IMO.

 

 

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Meddelelsen har ikke i sig selv været genstand for drøftelse, men foreløbige udkast til rådskonklusioner baseret på meddelelsen har været drøftet på arbejdsgruppeniveau og på Coreper. Der er indkommet mange bemærkninger fra medlemsstaterne.