17. februar 2009

lm/07.03.0012-01

 

 

 

 

 

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedrørende organisering af affaldssektoren

Forslag til ændring af Miljøbeskyttelsesloven vedr. af affaldssektorens organisering har været i høring i november 2008.

 

Høringen er afsluttet og forslaget vil snarest blive sendt til Folketinget.

 

affald danmark ønsker med denne henvendelse at henlede opmærksomheden på, at der ifølge vores oplysninger er 2 spørgsmål, som ikke har fundet en endelig løsning. Det drejer sig om kommunale anlæg for genanvendeligt affald og størrelsen af trailere, der må komme på genbrugsstationer.

 

Kommunale anlæg for genanvendeligt erhvervsaffald.

Der findes ca. 70 kommunale anlæg, der modtager genanvendeligt erhvervsaffald. Mange af dem modtager små mængder i forhold til husholdningsaffaldet, mens andre modtager betydelige mængder genanvendeligt erhvervsaffald.

 

Det er vigtigt, at det med de fremtidige vilkår for sådanne anlægs deltagelse i konkurrence om det genanvendelige erhvervsaffald sikres, at konkurrencen mellem kommunale og kommercielle anlæg kan ske på lige vilkår. En mulighed er f.eks. at kommunale genanvendelsesanlæg, der primært modtager erhvervsaffald, omdannes til aktie- eller anpartsselskaber med selvstændig økonomi. I forbindelse med gennemførelse af producentansvar for elektronikskrot blev det ved lov fastsat, at kommunale behandlingsanlæg for elektronikskrot skulle omdannes til aktie- eller anpartsselskaber for forsat at kunne behandle dette affald.

 

affald danmark overvejer i øjeblikket andre mulige organiseringer for de kommunale genanvendelsesanlæg.

 

 

Små trailere på genbrugspladser

Hvis der aftales retningslinjer for størrelse af de biler og trailere, der må komme på genbrugsstationerne, skal man være opmærksom på de særlige forhold på stationer med pladsproblemer.

 

Især i Københavnsområdet er nogle stationer så belastede, at der kun gives adgang til de små trailere, der kan føres på et almindeligt kørekort – og dermed ikke dem, der forudsætter trailerkørekort. Det vil være meget problematisk, hvis disse pladser skal tvinges til at give adgang til store trailere og dermed store affaldsmængder.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Leif Mortensen

Sekretariatschef

affald danmark