Limfjordsrådets møde med Folketingets Miljøudvalg18.02.2009Prioritering af indsatsLimfjordsrådet indsendte bemærkninger til Statens idé-fase omkring vand- og naturplanerne. Herpegede Limfjordsrådet på en række indsatsområder, som der var enighed om, at der skulle læggesvægt på i vandplanen for Limfjorden. Indsatserne afspejler rådets prioritering af indsatserne, såledesat udledningerne først bør begrænses ved kilden (1) derefter inden udledning til Limfjorden (2) ogsidst i forbindelse med konkrete tiltag i Limfjorden (3, 4 og 5):1. N og P skal begrænses mest mulig ved kilderne, både gennem dyrknings- og driftmæssigetiltag, samt ved ændret arealanvendelse.2. Etablering af vådområder med henblik på N og P fjernelse bl.a. hvor risiko foroversvømmelse er stigende og hvor det er det mest omkostningseffektive virkemiddel.3. Nyanlæggelse af stenrev4. Muslingeproduktion. Udvikling af et bæredygtigt muslingeopdræt, der samtidig udgør enforøget produktion.

5.

Understøtning af forsøg, der sigter mod etablering af bæredygtige produktioner i Limfjordenog som samtidig sikrer en fjernelse af N og P, f.eks. ”produktion” af søsalat.

Finansiering af kommunale handleplanerEt særligt fokusemne for Limfjordsrådet er implementering af vandrammedirektivet samt Natura2000 planerne, herunder koordinering af limfjordskommunernes handleplaner, som udarbejdes imedfør af miljømålsloven. Limfjordsrådet kan i den forbindelse udtale sig omkring de økonomiskeforhold for Kommunerne i relation til størrelse og omfang af den statslige kompensation tilknyttetden kommunale implementering af tiltagene i oplandet til Limfjorden.Det er rådets holdning, at det snarest skal klarlægges, hvordan indsatsen for målopfyldelsefinansieres. Det er en nationalforpligtigelse at leve op til vandramme- og habitatdirektivet, såudgangspunktet må være, at kommunerne får tildelt øremærkede og tilstrækkelige midler til atrealisere vand- og Natura 2000 planerne.

Direkte Økonomisk kompensation er eneste seriøse finansieringsform

Der vil blive tale om en kort periode til implementering af handleplaner og til at opnå målopfyldelse(Fra 2012 til 2015). Den korte tidsfrist for handling indebærer, at den eneste effektfuldefinansierings-form vil være en direkte kompensation af kommunerne for de udgifter de skal afholdefor at iværksætte forbedringerne. En kompensation som ikke først kræver, at der skal anvendesmillioner på landsplan til at lave projektansøgninger og gennemgå lange bureaukratiskeansøgningsprocesser førend midler kan frigives. Dertil kommer, at kompensationen ikke først børfrigives fra 2012, men hurtigt muligt, idet også tidsperioden 2009 til 2015 er tæt på at være useriøskort i forhold til de store udfordringer som kommunerne skal imødekomme. Amterne kunne ikkeløse opgaven på 25 år.

Modeller for en direkte Kompensation.

En direkte kompensation til kommunerne gives i dag typisk ved ”DUT-princippet”. Dette principindebærer, at regelændringer af bindende karakter for kommunerne medfører en justering af detstatslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét.Denne

fordeling af økonomiske midler ud fra gennemsnitsbetragtninger er ikke egnet til implementering afVandrammedirektivet. Fordelingsprincippet tilgodeser således ikke de kommuner, der har destørste naturressourcer ej heller de kommuner, hvor der er størst behov for projekter.Takstfinansiering kun en model, hvis det sker i form af central afgift, som efterfølgende fordelesmellem kommuner efter projektbehov (udpeget i vandplanen)Tilsvarende problemstilling vil opstå ved en kommunal takstfinansiering som den i dag kendes fraforsyningsområdet. Det vil ikke være rimeligt, at borgerne i de kommuner, der har de størstenaturressourcer (og oftest færrest indbyggere), skal betale for den statslige forpligtigelse, der følgeraf direktiverne. Såfremt der vælges en model med takstfinansiering, bør det således være Staten, deropkræver afgiften og efterfølgende omfordeler pengene udfra en vægtning af mest Miljø forindsatsen.Kompensationen skal afspejle udgifterne tilknyttet summen af virkemidler indenfor et vandområdeDet understreges, at kommuner med store vandløbssystemer og naturressourcer skal have detnødvendige økonomiske råderum til implementeringen af Vandrammedirektivet. Kompensationenbør derfor tildeles kommunerne alt efter, hvilke projekter det er nødvendige at få iværksæt for atsikre målopfyldelsen og de faktiske udgifter forbundet med realiseringen af disse. Jo flerevirkemidler (jo dyrere enhedspriserne er for disse), kommunen skal tage i anvendelse for at sikreden nødvendige N og P reduktion / naturgenopretning eller grundvandsbeskyttelse, jo størrekompensation bør tildeles.Da Vandplanerne tager udgangspunkt i vandområder og statens vurdering af om der er gennemførttilstrækkelige tiltag også må forventes at tage udgangspunkt i de samme vandområder, bør denøkonomiske kompensation også tage udgangspunkt heri. Dertil kommer, at det er Limfjordsrådetsforventning, at staten, for at sikre den økonomisk mest effektive implementering, vil få udpeget,hvilken virkemiddelkombination som billigst sikre målopfyldelsen indenfor hvert vandområde.

Det er derfor Limfjordsrådets anbefaling, at kompensationens størrelse:1) afspejler udgifterne tilknyttet summen af virkemidler indenfor etvandområde2) og dermed også, at den kompensation som tildeles kommunerne allokeresi forhold til vandområderne.Fordelingen mellem kommunerne i et vandområdeI relation til Limfjorden forventes det specielt at være reduktioner i N og P, der skal vægtes for atopnå målopfyldelse. For Kommunerne er det vigtigt med helhedsorienterede løsningsvalg således,at der ikke kun ses isoleret på størst reduktion af N og P pr. investeret kr. Derimod er det vigtigt, atder samfundsmæssigt opnås størst mulig samlet gevinst pr. investeret kr.Efter Kommunalreformen er det i kommunerne, at arbejdet med den overordnede planlægning forså vidt angår arealanvendelsen finder sted. Vand og indsatsplanerne er væsentlig i dennesammenhæng, idet der må forventes betydelige krav til arealanvendelsen for at opnå målopfyldelse.Det vil derfor være af stor betydning, at kommunerne gives en udstrakt handlefrihed til at opnå denfor naturen og borgerne i de enkelte kommuner bedst mulige og helhedsorienterede løsning.Vådområder bør eksempelvis sammentænkes med andre planlægningsmæssige interesser somrekreative arealer by og/eller sommerhus nært. Tilsvarende udpeger Kommunerne biologiskekorridorer og har dermed interesse og ansvar for at styrke det samlede netværk af natur – også uden

for Natura 2000 områderne. Ekstensivering af eksempelvis å-dale kan virke for dette. Enkelte stedervil der uden tvivl opstå andre konflikter mellem arealanvendelsesinteresserne, og her bør det igenvære helhedsafvejningen i den kommunale planlægning, der sikre de samfundsøkonomiske mesthensigtsmæssige løsninger.Det er derfor Limfjordsrådets opfattelse, at for et område som Limfjorden bør hver kommune haveeget ansvar for at vælge og gennemføre tiltag koordineret med bl.a. kommuneplanen. Der er derforbehov for en kommunal handlefrihed sammen med allokering af midler ud til den enkeltekommune.

Denne allokering kan som Limfjordsrådet oplever det ske med udgangspunkt i

1) en fordeling udfra oplandsarealet til det pågældende vandområde som ligger i den

pågældende kommune, idet der er et tydeligt sammenhæng mellem areal og belastning.

2) en fordeling baseret på en konkret statslig vurdering af ansøgninger fra kommunerne

indenfor et vandområde, for at sikre mest miljø for indsatsen

For at minimere administrationsomkostningerne anbefaler Limfjordsrådet, at model 1

anvendes. Såfremt Staten kræver tiltagene koncentreret om bestemte delområder (eks.

Vandløbsoplande til Natura 2000 områder) inden for det samlede vandområde bør dette

selvfølgelig være afspejlet i allokeringen af midler.

Øget behov for dialog og planlægningsværktøjerDet er limfjordsrådets opfattelse, at der er et voksende behov for en konstruktiv dialog medMiljøcentrene om den fagspecifikke viden om N- og P-reduktionsmulighederne. I forbindelse medudarbejdelsen af de kommunale handleplaner skal der håndteres et stort antal parametre ogdatamængde og der vil derfor være brug for analyseværktøjer / oplandsmodeller(planlægningsværktøj) til – i kombination med lokalkendskab og øvrige interesseafvejninger – atsikre, at det er tiltag med størst miljømæssig effekt, der gennemføres samfundsøkonomiskhensigtsmæssigt.Det er relevant, at det planlægningsværktøj der anvendes, er ens i alleoplandskommunerne, så der fra starten af arbejdet er enighed om datagrundlag/forudsætninger.Limfjordsrådet forudsætter derfor stadig, at Staten stiller et sådan til rådighed.Såfremtkommunerne med de forsatte forsinkelser i forbindelse med offentliggørelsen af forslag tilvandplanerne skal have en minimal chance for nå miljømålene i 2015 bør disse stilles til rådighedfor kommunerne senest samtidig med en forhøring af vandplanerne.Det bemærkes endvidere at:Der er behov for, at der afses penge til plejebehovet for genopretning af naturområderne –Dette indtil næringsstofpåvirkningen er nedbragt til det ønskede for den enkelte naturtype.Kommunen bør selv kunne iværksætte naturgenopretningsprojekter uanset størrelsen ogikke kun projekter under en vis beløbs- eller arealgrænse.