Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi

 

 

 

TIL REGERING OG FOLKETING:

 

 

                                                                                                                                   Januar 2009

 

 

 

Vi opfordrer regering og folketing til i at vedtage en lov, som etablerer et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), der kan bidrage til at mindske kløften mellem forskningsresultater og markedsmodnede produkter.

 

Et sådan miljøteknologisk program vil bidrage til at virkeliggøre den vision om at gøre Danmark til en grøn vindernation og sikre den grønne vækst, som statsminister Anders Fogh Rasmussen ved flere lejligheder har gjort sig til talsmand for.

 

Vi minder om, at vandsektoren på globalt plan skønnes at have en omsætning på 500 mia. US Dollars.

 

Der er derfor brug for at skabe et offentligt-privat samarbejde, som gennem proaktive og opsøgende behovsanalyser og strategier identificerer de miljøteknologiske indsatsområder, hvor en særlig dansk indsats bedst kan fremme de miljøpolitiske målsætninger og skabe grøn økonomisk vækst, arbejdspladser og eksport hos innovative virksomheder.

 

Vi opfordrer samtidig til, at der senest på finansloven for 2010 og de kommende år afsættes de nødvendige midler til, at det offentlige kan bidrage til den medfinansiering af udvikling, test og demonstration på det miljøteknologiske område, som er nødvendig i den omkostningskrævende fase fra lovende forskningsresultater til kommercielt anvendelige miljøteknologier og løsninger.

 

 

 

7 Technologies, ABB, Aquaporin, Biokube, Bdr. Dahl, Brøker, Danfoss Water Controls, DHI, Envidan, Fr. Dahlgaard, Gea Westfalia Separator, Grundfos DK, Infarm, ITT Flygt, JH-Dyk, Kemic, Kemira, Krüger, KWH Pipe, Landia, Leif Koch, Nordisk Wavin, Novozymes, NCC Purac, Orbicon, Per Aarsleff, Picca, Proagria, Silhorko, Sorbisense, Vand og Teknik, Vandmand, Uponor.

 

 

Med venlig hilsen

Jørn Jespersen

direktør

Dansk Miljøteknologi