Til Folketingets Energipolitiske Udvalg
og Miljø- og Planlægningsudvalget.                                                         Januar 2009
Et aspekt af manglende bæredygtighed i vores måde at leve på er, at Danmarks selvforsyning med olie snart er en saga blot, se kilde nr. 7. Vi forbruger hastigt af ikke-fornyelige ressourcer. Vi har passeret produktionshøjdepunktet og produktionen falder støt. Om føje tid skal vi til at importere energi fra steder, vi ikke kan betragte som sikre, og som måske selv har brug for energien. Danmark har passeret sit eget ’peak-oil’ punkt. Om dette begreb se bl.a. kilde 1, 2 og 6 (kapitel 17) eller søg på Google på ordene ’peak oil’.
Blandt personer med indsigt i de sager er begrebet ’peak-oil’ en fastslået kendsgerning og begrebet er velbeskrevet og generelt accepteret i relation til de fossile energikilder, vi tapper af. Jeg skal ikke definere begrebet i større detaljer her, men blot henvise til de kilder, jeg har nævnt nedenfor. Her er en del at lære.
Konsekvenserne af en faldende produktion af olie og andre energiressourcer giver anledning til mange overvejelser, men én ting synes der at være almindelig enighed om: følgerne af hastigt svindende lettilgængelige energiressourcer, som kan udvindes på en sådan måde, at der vil være et energioverskud til vores forbrug til rådighed, vil være omfattende for både samfundet, virksomhederne og den enkelte borger.
Et samfund, der er i denne situation, vil ikke fremover have energi til alle de ting, vi i dag er forvænt med at betragte som helt nødvendige, da der ikke er energioverskud til vores forbrug i hjem, virksomheder og til transport. Al vores energi vil gÃ¥ til at fremskaffe energi. Det vil ikke være et samfund, der ligner det samfund, vi har i dag. Og situationen er, at vi hastigt bevæger os i den retning. Det værste scenarie er, at der ikke er nogen energi til overskud til anden brug end at udvinde ny energi. Se især kilde nummer 5 og 6.Â
Mit spørgsmål til Folketingets medlemmer, hvad Folketinget har tænkt sig at gøre på denne baggrund?
Ø Hvorledes er Folketinget forberedt på denne situation?
Ø Hvilke foranstaltninger og handlinger vil Folketinget sætte i værk med henblik på at forberede samfundet på en tilstand, hvor den mængde energi, vi bruger i dag, ikke vil være til rådighed?
Ø Hvorledes har Folketinget forberedt borgerne og hvorledes vil Folketinget sikre alle et ordentligt liv i et samfund med faldende energiressourcer?
Ø Hvorledes vil Folketinget forberede befolkningen på den omstillingsproces, som dette vil kræve og hvorledes vil Folketinget forklare befolkningen, at en sådan omstilling ikke kan gennemføres uden at der ydes endda meget krævende ofre i form af et radikalt mindsket energiforbrug, såvel på samfundsmæssigt plan som på individuelt plan?
Ø Vurderer Folketinget, at der er tilstrækkelige lettilgængelige energiressourcer til rådighed for den nødvendige omstilling til hidtil usete energibesparelser og til en omfattende omstilling til vedvarende energi (som jo alt sammen koster betydelige energiressourcer)?
Ø Og endelig, hvorledes kan Folketinget håndtere kombinationen af vedvarende økonomisk og materiel vækst og ’peak-oil’, dvs. vækst i et samfund, hvor de fossile energiressourcer – sammen med en række andre naturlige ressourcer - er finale og faldende?
MÃ¥ske er det vanskelige spørgsmÃ¥l at besvare, men hvis ikke folkets valgte repræsentanter kan, hvem kan sÃ¥? Og da dette berører alle vil intet politisk parti og ingen folkevalgt repræsentant kunne fraskrive sig sin pligt i denne sammenhæng.Â
Jeg mener, at ’peak’oil’-problematikken – i lighed med og koblet til det helt overordnede problem om bæredygtighed - rejser en række spørgsmål, som er af afgørende vigtighed for den fortsatte beståen af et ordentligt og anstændigt samfund, og jeg kan ikke se, at håndteringen heraf afspejles i noget partiprogram. Enten ignoreres problemstillingen helt, eller også er der en irrelevant, generel og uspecifik forholden sig til de problemer, der er i vente. Det er derfor jeg stiller disse spørgsmål, og jeg vil forbeholde mig ret til at bruge svarene i min videre kommunikation om, hvorledes de ansvarlige folkevalgte håndterer et problem, der uden mindste overdrivelse kan betegnes som en af de største udfordringer, menneskeheden står overfor.
Jeg refererer i min fortsatte kommunikation om emnet selvfølgelig ogsÃ¥ et manglende svar pÃ¥ mine spørgsmÃ¥l. Â
 Â
Jeg har i denne forespørgsel helt holdt spørgsmålet om det helt overordnede hensyn til bæredygtighed ude, men det er klart, at alle løsninger på ’peak-oil’ problemet ikke må true bæredygtigheden, som allerede er tilstrækkeligt truet af hæmningsløs vækst og overudnyttelse af givne ressourcer.
Jeg skal tillade mig at angive et par kilder med henblik på at Folketinget selv kan fremskaffe den fornødne dokumentation for de synspunkter, jeg har fremført. Jeg har kun udvalgt ganske få, for der er så rigeligt at tage af. Som inspiration til de kommende overvejelser henvises til kilde nr. 13 og 14, hvori gengives en række allerede igangsatte initiativer fra udlandet.
Denne skrivelse er i lidt ændret form sendt til samtlige politiske partier i det danske Folketing.
Jeg skal tillade mig at foreslÃ¥, at Folketinget iværksætter og gennemfører et hurtigt udredningsarbejde med henblik pÃ¥ at belyse konsekvenserne af ’peak-oil’ for det danske samfund sÃ¥ledes at de rette foranstaltninger – herunder information af borgerne - kan iværksættes sÃ¥ betids, at samfundet ikke lider uoprettelig skade. Omstillingsprocesserne vurderes fra autoritativ side (se kilde nr. 3) at være sÃ¥ krævende, at samme rapport anbefaler, at omstillingsprocesserne iværksættes 10-20 Ã¥r før ’peak-oil’ indtræffer. Uanset uenigheden om, hvornÃ¥r dette tidspunkt mÃ¥tte indtræffe, mÃ¥ det siges at være en sag, der haster og har højeste prioritet.Â
Venlig hilsen
Erik Rolfsen Nissen
Johannevej 29, 1.
2920 Charlottenlund
Kilder:
1. http://en.wikipedia.org/wiki/Peak_oil
2. http://energybulletin.net/primer
3. PEAKING OF WORLD OIL PRODUCTION: IMPACTS, MITIGATION, & RISK MANAGEMENT by Robert L. Hirsch, SAIC, Project Leader, Roger Bezdek, MISI
Robert Wendling, MISI, February 2005
4. http://www.peakoilassociates.com/PeakOilAnalysisOctober6-2007.pdf
5. http://www.richardheinberg.com/
6. http://www.chrismartenson.com/crashcourse
7. IEA: Energy Technology Perspectives 2008. Executive Summary.
8. http://www.ens.dk/sw11328.asp
9. http://www.energywatchgroup.org/Erdoel-Report.32+M5d637b1e38d.0.html
10. http://www.oilcrisis.com/de/lecture.html
11. http://www.peakoilassociates.com/
12. http://www.theoildrum.com/
13. http://postcarboncities.net/peakoilresponses
14. http://www.postcarbon.org/