J.nr.

Ref. Kre

Den 19. januar 2009

 

 

 

 

 

NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS MILJØ- OG PLANLÆG­NINGSUDVALG

 

Forslag til Europa-parlamentets og RÃ¥dets direktiv om omarbejdning af direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

KOM(2008)810

 

Status

Kommissionen oversendte den 8. december 2008 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet. Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008, og forslaget forelå i dansk oversættelse den 22. december 2008. Arbejdet med forslaget forventes påbegyndt under tjekkisk formandskab. Politiske forhandlinger om forslaget i Rådet(miljø) forventes først påbegyndt i 2. halvår 2009. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

 

Formål

Kommissionen angiver 3 formål med forslaget:

·         At nedbringe reguleringens administrative omkostninger, ved at fjerne unødvendige administrative byrder uden at sænke miljøbeskyttelsesniveauet.

·         At forbedre effektiviteten og gennemførelsen af direktivet.

·         At reducere miljøpÃ¥virkningerne fra indsamling, behandling og nyttiggørelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

 

Kommissionens nærhedsvurdering

Kommissionen angiver: At de foreslåede ændringer af direktivet vil bidrage til at effektivisere det indre marked; at målet om at forbedre den miljømæssige håndtering af elektronisk affald ikke kan opfyldes effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig samt at de foreslåede administrative forenklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat.

 

Kommissionen vurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.