Landsplan

J.nr. BLS-179-00026

Ref. dch

Den 3. december 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Ottende redegørelse om ”lovovervågning” vedrørende helårsbeboelse i sommerhusområder - status 2007

     

1. Indledning

Kommunerne skal hvert år senest den 1. maj indsende oplysninger til miljøministeren (By- og Land­skabsstyrelsen) om administrationen af reglerne om helårsbeboelse i sommerhusområder, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1435 af 11. december 2007 om kommunalbestyrelsens afgivelse af oplysninger om helårsbeboelse i sommerhusområder.

 

Bekendtgørelsen knytter sig til lov nr. 1022 af 23. december 1998 (”stoploven”) og lov nr. 371 af 2. juni 1999 (”afviklingsloven”). Disse love udgør regelgrundlaget for en varig løsning på problemet med ulovlige helårsbeboelser i sommerhusområderne. ”Stoploven” har til formål at stoppe nye ulovlige bosættelser i sommerhusområderne, og ”afviklingsloven” danner grundlaget for en afvikling af de gamle ulovlige helårsbeboelser i løbet af en 10-årig periode.

 

Formålet med kommunernes løbende indberetninger til miljøministeren er at give grundlag for et samlet landsdækkende overblik over udviklingen i både lovlige og ulovlige helårsbeboelser i sommerhusområder.

 

Miljøministeren afgiver i perioden 2000-2009 en årlig redegørelse til Folketinget på baggrund af de kommunale indberetninger. Kommunerne har efter kommunalreformen haft vanskeligt ved at fremskaffe data om afviklingsordningen p.gr.a. kommunesammenlægninger og omstruktureringer. Det betyder, at dokumentationen i denne redegørelse er mindre fyldestgørende end tidligere. Men efter By- og Landskabsstyrelsens vurdering er dette uden væsentlig betydning for redegørelsens hovedkonklusioner og tendenser. Redegørelsens systematik følger de tidligere redegørelser.

 

 

2. Generelt om kommunernes indberetninger

Kommunernes indberetninger vedrører:

 

 

Redegørelsen bygger på de taloplysninger, som kommunerne har afgivet ved at udfylde og indsende de skemaer, der er optrykt som bilag til bekendtgørelse nr. 1435 af 11. december 2007.

 

Følgende forudsætninger for indberetningerne og redegørelsen skal fremhæves:

 

 

3. Resultater af kommunernes indberetninger

Indberetningerne består af 3 bilag til bekendtgørelsen, som kommunerne udfylder, og som vedrører følgende hovedgrupper:

 

 

3.1. Status for helårsbeboede sommerhuse

Følgende hovedtal kan fremhæves:

 

Bilag 1 viser helårsbeboede sommerhuse pr. 31. marts 2007 fordelt på regioner.

 

Bilag 2 viser udviklingen, af helårsbeboede sommerhuse 2000 – 2007 på landsplan.

 

Bilag 3 viser udviklingen i helårsbeboede sommerhuse fordelt på ”pensionistreglen”, ”afviklingsdispensationer” og ”andet grundlag” (primært § 40, stk. 2 dispensationer i særlige tilfælde).

 

Bilag 4 viser fordelingen på regioner pr. 31. marts 2007 af i helårsbeboede sommerhuse fordelt på ”pensionistreglen”, ”afviklingsdispensationer” og ”andet grundlag” (primært § 40, stk. 2 dispensationer i særlige tilfælde).

 

3.2. Status for administrationen af planlovens § 51 a (flyttepåbud mv.)

Følgende hovedtal kan fremhæves:

 

3.3. Status for administrationen af planlovens § 40, stk. 2 (dispensationer i særlige tilfælde)

I henhold til planlovens § 40, stk. 2 kan kommunerne efter konkret vurdering i særlige tilfælde dis­pensere fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhusområder.

 

Ifølge kommunernes oplysninger er der i perioden 2006-2007 meddelt i alt ca. 625 dispensationer efter planlovens § 40, stk. 2.

 

I hovedstadsregionen er der meddelt godt 200 dispensationer svarende til ca. 33 % af det samlede antal dispensationer.

 

4. Klager til Naturklagenævnet om retlige spørgsmål

Naturklagenævnet har i perioden 1. april 2006 - 31. marts 2007 afgjort 22 klager vedrørende retlige spørgsmål i forbindelse med kommunernes afgørelser i henhold til reglerne om helårsbeboelse i sommerhusområder.

 

Naturklagenævnet har opretholdt kommunens afgørelse i 1 sag, 16 sager er afvist og 5 sager hjemvist. Stigningen i antallet af afviste sager skyldes bl.a., at klagesagsgebyret ikke indbetales rettidigt.

 

5. Konkluderende bemærkninger

Kommunernes indberetninger giver anledning til nedenstående bemærkninger i lyset af de forudsætninger og forventninger, som Folketinget lagde til grund ved stop- og afviklingslovenes vedtagelse i 1998 og 1999:

 

 

 

Status for udviklingen 31. marts 2008 afventer indrapportering af de sidste data. Men på grundlag af de foreliggende data må der forventes et fortsat svagt fald i helårsbeboelse i ”afviklingssommerhuse”. Mens lovlig og ulovlig beboede sommerhuse forventes at komme til at ligge på samme niveau som i 2007. Antallet af dispensationer efter planlovens § 40, stk. 2 ser ud til igen at stige til 2006 - niveauet.