|
Den 14. januar 2009 |
Kirst |
|
|
NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af brug af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)
KOM(2008)809 final
Status
Kommissionen sendte den 16. december 2008 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske udgave foreligger endnu ikke.
Â
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget forventes ikke substansbehandlet i Rådet (miljø) før 2. kvartal i 2009.
Formål
I tillæg til et overordnet mål om at forenkle den nuværende lovgivning angiver Kommissionen følgende hovedformål med forslaget til et nyt direktiv om begrænsning af visse farlige stoffer i elektriske og elektroniske produkter:
· At udvide direktivets anvendelsesområde med to yderligere kategorier af udstyr – kategori 8 og 9 om medicinsk udstyr og monitorering og undersøgelsesinstrumenter.
· At skabe et mere entydigt direktiv, som er enklere at anvende, fremmer bedre håndhævelse på nationalt niveau, og som sikrer tilpasning til tekniske og videnskabeligt fremskridt og overensstemmelse med anden fællesskabslovgivning.
Kommissionens nærhedsvurdering
Kommissionen anfører, at behovet for mere avanceret harmonisering af RoHS reglerne kan kun ske gennem en omarbejdning af det eksisterende direktiv, og forenkling af EU lovgivning kan kun ske på Fællesskabsniveau. De foreslåede ændringer af denne regulering er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringens nærhedsvurdering