MILJØMINISTERIET                                                                     7. januar 2009

EU og Internationalt politisk sekretariat

 

 

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om Rådsmøde (land og fisk) den 19. januar 2009 - Miljødelen

 

 

 

 

 

4)	Forslag til forordning om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter. Politisk drøftelse	Side 2
6)	Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificerede nelliker (C/NL/06/01) Vedtagelse	Side 9

PUNKT 4.

Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter.

 

KOM (2008) 644 endelig

 

Politisk drøftelse

 

Revideret notat

 

Resume:

Med forslaget pålægges virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter på EU’s marked, en pligt til at udvise påpasselighed (”due dilligence”) i forhold til at sikre sig, at træet er lovligt fældet i oprindelseslandet. Virksomhederne skal etablere sporings- og kontrolmekanismer, som med tilstrækkelig sikkerhed kan spore træet til en kilde, hvor der er ringe risiko for, at det er ulovligt fældet.  Forpligtelsen vil alene gælde den virksomhed, som første gang markedsfører et træprodukt på EU’s marked. Forslaget vil supplere den allerede vedtagne frivillige licensordning for import af træprodukter til EU: dels vil den være generel og omfatte både importeret træ og EU’s eget træ, dels vil den omfatte en bredere vifte af træ- og træbaserede produkter. Medlemslandene skal udpege kompetente myndigheder, som skal administrere ordningen. Som led heri skal myndighederne godkende overvågningsorganisationer, som har etableret en ”påpasselighedsordning” og som certificerer virksomheder til at følge dette. Der åbnes herved mulighed for at bygge på allerede etablerede ordninger, der tjener det formål at verificere lovligt fældet træ.

 

1. Status

Kommissionen har den 20. oktober 2008 sendt ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

 

Et foreløbigt samlenotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21.oktober 2008 i forbindelse med samråd i Folketingets Europaudvalg den 24. oktober forud for land og fisk rådsmødet og nærhedsnotat er oversendt den 4. november 2008.

 

Europaparlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

 

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (land og fisk) den 27. – 28. oktober 2008.

 

2. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at supplere og understøtte EU’s nuværende politik og støtte den internationale kamp mod ulovlig skovhugst og den dertil knyttede handel.

 

Forslagets hovedsigte er at forhindre, at ulovligt fældet træ markedsføres på EU’s marked, herunder at opstille fælles krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter i EU.

 

Et generelt formål med forslaget er at bane vej for en mere bæredygtig drift af verdens skove.

Ulovlig tømmerhugst bidrager således flere steder i verden til ubæredygtig drift med skovrydning og skovødelæggelse og store afledte skadevirkninger: Offentlige kasser mister hugstafgifter og skatter, korruption stimuleres og der opstår unfair konkurrence på træmarkedet. CO2-udslippet og den globale opvarmning øges, og der opstår væsentlige tab af biologisk mangfoldighed. Samtidig tilsidesættes rettigheder og hensyn til lokale og indfødte folk, som lever i afhængighed af skove.

 

Forslaget er en udløber af EU’s såkaldte FLEGT-handlingsplan fra 2003 om skovlovshåndhævelse, samfundsforvaltning og handel. Forslaget vil gennem etablering af ny, generel regulering supplere igangværende EU-initiativer, herunder den allerede vedtagne FLEGT-licensordning for import af træ og træprodukter (Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005). Licensordningen indebærer, at eksport af visse typer af træ fra frivilligt medvirkende partnerlande skal ledsages af en licens, som blåstempler, at træet er lovligt fældet i - eller lovligt importeret til – det pågældende partnerland, før eksport fra partnerlandet til EU. Under licensordningen har EU afsluttet partnerskabsaftale med Ghana, og der forhandles om partnerskab også med Cameroun, Congo, Malaysia og Indonesien. Der er endnu ingen licenser i markedet, da der først skal indgås partnerskabsaftaler, og den fornødne administrative kapacitet opbygges i partnerlandene.

 

Virksomheders pligt til at indføre en påpasselighedsordning (due dilligence system)

Med forslaget pålægges virksomheder der markedsfører træ og træprodukter på EU’s marked, en generel forpligtelse til at udvise fornøden påpasselighed i forhold til at sikre sig, at træet i de pågældende træbaserede produkter er lovligt fældet i oprindelseslandet. Forpligtelsen indebærer specifikt, at virksomheder skal etablere et system med sporings- og kontrolmekanismer som med tilstrækkelig sikkerhed kan spore træet til en kilde, hvor der er ringe risiko for, at det er ulovligt fældet - i det følgende benævnt en påpassselighedsordning.

 

Forpligtelsen til at etablere en påpasselighedsordning vil alene gælde den virksomhed, som første gang markedsfører et træprodukt på EU’s marked.

 

Forpligtelsen vil gælde både for træ, der importeres til EU, og træ, der fældes og handles i EU.

 

Påpasselighedsordningen skal sikre adgang til følgende informationer om det træ og de træprodukter, som en virksomhed markedsfører på EU’s marked:

 

-          en beskrivelse af produktet

-          landet, træet er fældet i (hugstland)

-          volumen og/eller vægt

-          I givet fald navn og adresse pÃ¥ den virksomhed, der har leveret træ og træprodukter (underleverandører)

-          oplysning om overholdelse af relevant lovgivning i oprindelsesland

 

Systemet skal endvidere indeholde en procedure for risikovurdering og muliggøre kontrol.

 

Mere detaljerede kravspecifikationer for påpasselighedssystemet skal fastlægges af Kommissionen efter en komiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol). Det gælder bl.a. og især kriterier for bedømmelse af risikoen for, at ulovligt fældet tømmer markedsføres på EU’s marked.

 

Omfattede produkter

Forslaget omfatter en bred vifte af træ- og træbaserede træprodukter, herunder kævler, groft tildannet træ samt finer og krydsfiner (som FLEGT-licensordningen) og derudover tillige papir- og papirmasse, træbaserede møbler, præfabrikerede bygninger, brænde, flis og savsmuld, spånplader, fiberplader, træ-rammer, paller og kasser mv.

 

Træ og træprodukter, der er omfattet af og opfylder handelsbetingelserne i CITES-reguleringen eller den frivillige FLEGT-licensordning skal efter forslaget anses som værende lovligt produceret. Forslaget vil derfor ikke for disse produkter etablere yderligere krav.

 

Energitræ er ikke omfattet af forslaget, eftersom træ og træprodukter som anvendes til vedvarende energikilder i forslaget anses for at være indeholdt i Rådets direktiv (EF) nr XX/XX[1] om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder. Følgende deraf tilstræbes det ikke at pålægge branchen yderligere administrative byrder. Direktivet er endnu ikke vedtaget.

 

Kommissionen kan justere listen af omfattede produkter. Den justerede liste skal godkendes efter en komiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol).

 

Godkendelse af overvågningsorganisationer

Medlemslandenes kompetente myndighed skal godkende overvågningsorganisationer, som har etableret et påpasselighedssystem og som certificerer virksomheder til at følge dette. Vilkår for godkendelse er bl.a. at virksomhederne skal være forpligtet til at følge systemet, og at der skal være en overvågningsmekanisme samt procedurer for opfølgning i tilfælde af konstaterede mangler.

 

Medlemslandene skal indenfor tre måneder tage stilling til ansøgninger om godkendelse af overvågningsorganisationer; de skal foretage lejlighedsvis kontrol af at de opfylder betingelserne for godkendelse og de skal tilbagetrække godkendelse i tilfælde af manglende opfyldelse. Kommissionen skal inden for to måneder notificeres af de kompetente myndigheder om beslutninger om tildeling, afvisning og tilbagetrækning af godkendelser.

 

Mere detaljerede bestemmelser for godkendelsesprocedurerne skal fastlægges af Kommissionen efter en komiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol).

 

Kommissionen skal offentliggøre en liste over godkendte overvågningsorganisationer og sikre en jævnlig opdatering.

 

Kontrol og rapportering

Medlemslandenes kompetente myndighed skal kontrollere, at virksomheder har etableret og følger et påpasselighedsordning som beskrevet ovenfor. Virksomhederne skal assistere myndigheden med at foretage kontrol. Myndigheden kan pålægge virksomheden at foretage fornødne justeringer.

 

Myndigheden skal rapportere om hvert kontrolbesøg, herunder med en beskrivelse af de pålagte justeringer. Rapporter skal gemmes i mindst 10 år og et sammendrag af rapporten skal gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med reglerne for offentlig adgang til miljøinformation.

 

Straf

Medlemsstaterne skal fastlægge bestemmelser for straf og sikre at strafudmålingen for overtrædelse af reglerne er effektiv, proportional og har afskrækkende effekt. 

 

Administration og samarbejde

Hvert medlemsland skal udpege en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for implementering af forordningen. De kompetente myndigheder i medlemslandene skal samarbejde med hinanden og med Kommissionen samt med myndigheder i tredjelande. Kommissionen assisteres af komiteen for træhandel.

 

Medlemslandene skal pr. 30. april hvert andet år sende en rapport til Kommissionen om ordningens gennemførelse og administration de to foregående år. På basis heraf udarbejder Kommissionen hvert andet år en rapport herom til Europaparlamentet og Rådet.

 

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europarlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

 

4.  Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at ulovlig tømmerhugst overvejende er et problem i lande uden for EU, men at der for at sikre overholdelse af internationale handelsforpligtelser er behov for et instrument, som er ikke diskriminerende og som dermed også omfatter træ fældet i EU. Samtidig er der behov for at sikre, at instrumentet er proportionalt i forhold til problemets (ringe) omfang i EU, således at træbranchen ikke pålægges unødige administrative byrder. Kommissionen finder, at det fremsatte forslag sikrer en fornuftig balance, og at en fællesskabsindsats med harmoniserede krav vil være administrativt mindre byrdefuld for branchen og sikre bedre konkurrence end nationale tiltag – og samtidig være væsentlig mere effektfuld. Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering og finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der eksisterer i dag ikke nogen regler, som effektivt forhindrer, at ulovligt fældet træ sælges på EU’s marked. I Danmark har vi dag en straffelovning om hæleri, pengehvidvaskning mv. og særlovgivning om handel med truede dyr og planter, herunder enkelte træsorter. Fældning og salg af ulovligt træ sker dog i række tilfælde under omstændigheder, der ikke kan henføres under danske straffebestemmelser. Derfor er der i praksis ikke tilstrækkelige muligheder for at straffe for eller sanktionere imod import og salg af ulovlig fældet træ på det danske marked.

 

Med Kommissionens forslag er der tale om en forordning og derfor vil forslaget være bindende i sin helhed og have umiddelbar retsvirkning i Danmark.

 

Økonomiske konsekvenser

I Danmark vil ordningen pålægge en række virksomheder på træmarkedet at stramme op i deres sporings- og kontrolprocedurer (for at kunne leve op til påpasselighedsordningen). Det medfører øgede administrative byrder og øgede omkostninger. Samtidig vil ordningen ifølge Kommissionens vurdering afstedkomme en mere fair og lige konkurrence på træmarkedet, hvor virksomheder der har en god sporingskontrol og godt styr på træets lovlige oprindelse, ikke i samme grad som hidtil vil kunne underbydes af virksomheder, der har mindre godt styr på det.

 

De(n) kompetente myndighed(er) i Danmark vil skulle sikres kapacitet til at administrere ordningen, hvilket vil være udgiftskrævende.

 

Kommissionen opgør i sin risikovurdering af virkning på miljøet af de administrative omkostninger for virksomheder omfattet af forslaget, vil beløbe sig til ca. 120 millioner kr. om året samlet set i EU. De administrative omkostninger for myndighederne opgøres til ca. 7,5 millioner kr. om året samlet set for hele EU. Fordelt simpelt efter BNP vil disse tal svare til at de administrative omkostninger for hhv. virksomhederne og myndighederne i DK beløber sig til.ca. 2 millioner og ca. 150.000 kr. årligt.

 

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes umiddelbart at have den største og mest positive miljøeffekt i de lande, som har størst problemer med ulovlig tømmerhugst, herunder bl.a. mange tropiske lande og Rusland.

 

6. Høring

Forslaget er sendt i høring den 3. november 2008 med frist den 14. november 2008.

 

Høringen har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

Dansk Skovforening (DS) finder det positivt, at Kommissionen tager problemet med ulovlig tømmerhugst op. DS anfører samtidig, at en regulering af den pågældende art vil have begrænset virkning selv i forhold til de lande, hvor ulovlig tømmerhugst er et stort problem, fordi ”kun en forsvindende andel at det træ, der afskoves, importeres til EU”. DS påpeger en uklarhed i den danske oversættelse, hvor ”place on the market” er oversat til ”markedsføring” og nærmere specificeret som ”førstegangsindførsel” af træ og træprodukter, hvilket (fejlagtigt) kan forlede til den forståelse, at forslaget alene omfatter træ og træprodukter, der importeres til EU. (Efter den officielle engelske version står det klart, at forslaget omfatter både træ fra EU og træ, der importeres til EU). DS finder det urealistisk, at forordningen kommer til at omfatte så bred en vifte af træprodukter, som forslaget lægger op til, og henviser eksempelvis til de vanskeligheder, der vil kunne være forbundet med at dokumentere emballagetræs lovlige oprindelse. DS finder ikke, at de anførte påpasselighedsregler er realistiske, eksempelvis ikke kravet om at ”hugstland” skal kunne oplyses (det land træet er fældet i). DS har også reservation overfor kravet om, at navn og adresse på den virksomhed, der har leveret træ, skal kunne oplyses, idet det enten er utilstrækkeligt (hvis kun sidste led i kæden skal oplyses) eller urealistisk (hvis alle led skal oplyses). DS noterer, at alle virksomheder, der markedsfører træprodukter, skal kunne godtgøre, om deres produkter er købt inden eller uden for EU og vurderer, at dette ”vil kræve uanede mængder af administrative procedurer og dermed omkostninger både for virksomhederne og til kontrolforanstaltninger”. DS bemærker, at de foreslåede straffebestemmelser står i kontrast til, at der er tale om ”påpasselighedskriterier” (og ikke ”objektivt fastsatte krav”) og anfører, at der i forhold til overtrædelse af sådanne påpasselighedskriterier ikke vil kunne fastsættes sanktioner, der er ”effektive” og har ”afskrækkende virkning”.

 

Dansk Træforening (DT) støtter, at der udarbejdes EU-lovgivning på området, men påpeger samtidig, at kun ganske få af foreningens medlemmer individuelt har resurser til at imødekomme forslagets forpligtelser. DT ytrer bekymring over, at ”helt centrale elementer” i det konkrete forslag overlades til gennemførselsbestemmelserne. DT støtter principielt, at forslaget omfatter en bred vifte af træprodukter, så der stilles samme krav til råtræ som til forarbejdede produkter, men betvivler, at det vil være gennemførligt at kontrollere alle de omfattede produktgrupper. DT undrer sig samtidig over, at træ til bioenergi ikke er omfattet. DT påpeger en række uklarheder i forslaget, herunder: 1) hvad der konkret menes med en ”førstegangsindførsel” af træ og træprodukter og hvilke virksomheder, der vil være omfattet af forordningen, 2) hvad der nærmere skal indgå i den ”beskrivelse” virksomheder skal kunne levere for træ og træprodukter, 3) hvordan hugstland skal specificeres for sammensatte produkter og hvordan dette relateres til toldbestemmelser ift. oprindelsesland (som refererer til det land, hvori et produkt sidst har undergået en væsentligt værdiforøgende bearbejdning), 4) om adgangen til (ofte følsomme) informationer, som virksomheder skal kunne levere, 5) om kravene til dokumentation for legalt produceret træ, 6) hvad der nærmere vil blive krævet af en risikostyringsprocedure og i hvilket omfang erhvervet vil blive inddraget i den endelige fastlæggelse af sådanne krav, 8) efter hvilke kriterier den kompetente myndigheds anerkendelse af overvågningsorganer vil ske, 9) hvordan der sikres en ensartet implementering på tværs af EU samt 10) hvordan det nedsatte Udvalg for Træhandel skal sammensættes. DT finder det afgørende, at der i Danmark og resten af EU afsættes de fornødne resurser til at sikre en gnidningsløs implementering og håndhævelse af bestemmelserne.

 

Greenpeace (GP) udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har fremsat forslag på området, men finder at det lider af en række mangler. GP fremhæver: 1) at forslaget ikke gør det obligatorisk at ”lovligt tømmer” lever op til principper om bæredygtig skovforvaltning, men begrænser sig til ”overensstemmelse med hugstlandets lovgivning”, 2) at besiddelse, handel og markedsføring af ”illegalt tømmer” i EU ikke eksplicit gøres til en strafbar lovovertrædelse, 3) at virksomheder ikke bliver pålagt at bevise ”lovligheden” af de produkter de markedsfører, men kun til at udøve ”fornøden omhu” for at ”mindske risikoen” samt 4) at de organer, som skal overvåge virksomhedernes overholdelse af fornøden omhu, ikke obligatorisk er forpligtet til at være udstyret med ressourcer til at foretage dybdeborende undersøgelser af ulovligheder. Derudover savner GP en logisk begrundelse for, at træ og træprodukter til energiproduktion ikke er omfattet at forslaget. GP foreslår følgende ændringer: 1) at der fastsættes specifikke og strenge krav til definitionen af ”lovlige” træ og træ produkter, der reelt hjælper til at beskytte skov og biologisk mangfoldighed, begrænser menneskeskabt klimaforandring og respekterer ”skov-afhængige” samfund og oprindelige folks rettigheder, 2) import, salg og besiddelse af illegalt tømmer gøres til en lovovertrædelse og gør det til et krav, at virksomheder fremlægger bevis for lovligheden af de produkter de markedsfører, 3) at forslaget fastlægger regler for et pålideligt sporingssystem byggende på tredjepartsverifikation og uafhængig overvågning samt at der skal udarbejdes vejledning til virksomheder samt 4) at overvågningsorganer og/eller kompetente myndigheder udstyres med magtmidler og beføjelser til såvel at kontrollere træprodukterne, efterforske ulovligheder og til at retsforfølge lovovertrædere.

 

Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark (KONPA) hilser generelt forslaget velkomment på baggrund af de bagvedliggende intentioner. KONPA anfører dog samtidig, at det er foreningens opfattelse, at det er ”uhensigtsmæssigt og unødvendigt at indføre et nyt udgiftskrævende regelsæt, som bliver et tillæg til de eksisterende og tilstrækkelige procedurer for papir og papirmasse”. KP henviser til, at der på skovbrugsområdet findes certificeringssystemer, som også kan finde anvendelse på papirprodukter (FSC og PEFC, som KONPA anslår til at dække 80 % af skovarealet i Norden).

 

Nepenthes (NP) vurderer sammenfattende, at den foreslåede model ikke står mål med omfanget og konsekvenserne af den ulovlige tømmerhugst samt at den ”kun i ringe grad vil begrænse importen af ulovligt træ til EU”. Blandt kritikpunkterne anfører NP konkret 1) at forslaget ikke i praksis forbyder markedsføring og import af ulovligt træ i EU samt at det overlades til virksomhederne at indføre systemer og udføre egenkontrol og at dette giver konkurrencefordele ift. virksomheder, der anvender tredjepartsverifikation for lovligt træ, 2) at kravet om egenkontrol kun gør sig gældende første gang en virksomhed markedsfører et produkt i EU og at en virksomhed ”ikke behøver spore oprindelsen af sit træ, når det pågældende produkt først er markedsført i EU”, 3) at det er uklart hvad der menes med at en virksomhed skal udvise ”påpasselighed”, og at dette giver rum for meget vide fortolkningsmuligheder og dermed uklarhed om ”hvilken salgs træ som faktisk vil blive tilladt importeret til EU”. NP anbefaler, at man anvender enten en model med ”grænsekontrol for at forhindre import af ulovligt fældet træ” eller ”lovkrav om, at kun lovligt fældet træ og træprodukter heraf må markedsføres”. Disse modeller finder NP bedre vil tilgodese virksomheder, som allerede i dag stiller krav til sine leverandører ved at engagere sig i skovcertificering. NP anbefaler at man indfører et nationalt forbud mod handel med og markedsføring af illegalt træ i Danmark, herunder med kategorisering af lande efter risiko for forekomst af ulovligt fældet træ, således at fx dokumentation for dansk fældet træ samtidig vil gælde som dokumentation for lovligt fældet træ. NP anbefaler, at EU definerer kriterier for bæredygtig skovforvaltning – og mål for anvendelse af træ herfra – samt at der indføres bindende regler for offentligt indkøb af træ i Danmark med minimumskrav om dokumenterbart lovligt produceret træ, krav om at det tilstræbes også at købe bæredygtigt træ og fastsættes mål for, hvornår alt indkøbt træ skal være bæredygtigt.

 

PEFC Danmark (Programme for the Endorsement of Forest Certification Schemes -  PD) finder det positivt, at forslaget rummer mulighed for at private frivillige initiativer kan fungere til opfyldelse af de foreslåede krav og vurderer umiddelbart, at PEFC ville kunne udgøre en sådan, dog med forbehold at de nærmere gennemførelsesbestemmelser, som vil blive fastsat af kommissionen. PD påpeger nogle uklarheder i forslaget, fx mht. hvad der forventes indeholdt i en risikostyringsprocedure, hvor ofte revisioner, som skal sikre en effektiv anvendelse af ordningen, skal gennemføres og mht. den nærmere udfyldelse af de – forskellige – roller der tiltænkes de i forslaget omtalte ”overvågningsorganer”. 

 

Træets Arbejdsgiverforening (TA) ”støtter Kommissionens kamp mod illegal hugst”, men har en række reservationer i forhold til forslaget. TA finder det uacceptabelt med en ”omvendt bevisbyrde”, og påpeger at forslaget er uklart og efterlader mange detaljer til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser. TA frygter, at forslaget i sin nuværende form vil skabe ”yderligere bureaukratiske byrder og ekstra administration, der slet ikke står i forhold til problemets omfang”. Konkret anfører TA en række uklarheder, som er tilsvarende beskrevet i høringssvar fra Dansk Træforening (jf. ovenstående).

 

Sagen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et revideret grundnotat blive orienteret om resultatet af specialudvalgshøringen.

 

7. Forhandlingssituationen

Flere lande har ligesom Danmark på forskellig måde presset på for at få Kommissionen til at fremsætte et forslag til yderligere regulering for forbud imod handel med ulovligt fældet træ. Forslaget blev drøftet i rådets arbejdsgruppe den 4. november og 3. december 2008.

 

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen.

 

Danmark har i årevis haft kamp mod ulovlig tømmerhugst og relateret handel som en prioriteret mærkesag - både i den hjemlige offentlige indkøbspolitik, i EU og i internationale skovforhandlinger.

 

Danmark har endvidere i EU gennem længere tid særligt betonet behovet for at se på mulighederne for yderligere generel regulering, som kan supplere den frivillige licensordning for import af træ.

 

Regeringen er på den baggrund grundlæggende positivt stemt overfor indførelse af ny EU-regulering på området.

 

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. oktober forud for rådsmødet (land og fisk) den 27.-28. oktober 2008 jf. foreløbigt samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21.oktober 2008.

 

Grundnotat om forslaget er oversendt den til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2008.

 

PUNKT 6.

Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificerede nelliker (C/NL/06/01) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

 

KOM (2008) 754

 

Vedtagelse

 

Revideret notat

 

1.      Status

Den 30. marts 2007 modtog Danmark en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificerede nelliker (FLO-40689-6) fra Europa-Kommissionen. Ansøgningen er udarbejdet efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen er indleveret til myndighederne i Nederlandene af Florigene Limited.

 

Ansøgningen omhandler genetisk modificerede nelliker med den unikke identifikationskode FLO-40689-6. Den genetisk modificerede linie har fået overført gener, der ændrer på nellikens farve. Der er også overført gener, der giver tolerance overfor ukrudtsmidler, som indeholder det aktive stof sulfonylurea.

 

Ansøger har udelukkende søgt om godkendelse til import af genetisk modificerede afskårne blomster. Der er således ikke søgt om tilladelse til dyrkning eller anvendelse som foder eller fødevarer. De nederlandske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport. I rapporten indstilles det, at der gives godkendelse til import af den genetisk modificerede nellike.

 

Medlemslandene havde 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger eller komme med begrundede indvendinger mod ansøgningen og den nederlandske indstilling. Fristen udløb den 27. maj 2007. Et eller flere medlemslande fremkom med begrundede indsigelser og opretholdt disse. Jf. 18 i direktivet skal Kommissionen tage en beslutning i sagen efter konsultation med forskriftskomiteen under udsætningsdirektivet (jf. art 30.2 i direktivet) såfremt et eller flere medlemslande opretholder deres indsigelser efter fristens udløb.

 

 

 

2.  Formål og indhold

Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til at importere genetisk modificerede nelliker som afskårne blomster.

Den genetisk modificerede nellike har fået indsat to forskellige gener (dfr og F3’5’H), som ændrer farven på blomsten så den i stedet for at være hvid, bliver lavendelblå. Nelliken har også fået indsat et gen (SuRB), som medfører, at den kan tåle ukrudtsmidler, som indeholder det aktive stof sulfonylurea. Herbicidtolerance-egenskaben er udelukkende anvendt i forbindelse med den indledende selektion af transformerede nellikeceller.

 

Ansøger har ikke påvist farer i miljørisikovurderingen. Derfor er der kun udarbejdet en generel overvågningsplan for uønskede virkninger, som ikke er forventelige.

 

Myndighederne i Nederlandene konkluderer, at den foreslåede anvendelse er sikker, idet der ikke er taget stilling til eller ansøgt om at godkende nelliken, nellikefrø eller restprodukterne heraf til dyrkning eller anvendelse som fødevarer eller foder. Myndighederne mener, at kvalitetssikring og generel overvågning er tilstrækkelig.

 

Æsker indeholdende den genetisk modificerede nellike vil blive mærket i henhold til kravene stillet i bilag IV i direktiv 2001/18/EC. Informationen vil blandt andet inkludere den unikke identifikationskode, navnet på transformationsbegivenheden, information om, at nelliken er genetisk modificeret, og at den udelukkende er produceret til dekorative formål.

 

Nederlandene indstiller, at der gives en godkendelse med følgende vilkår:

 

a)      Godkendelse gives til Florigene Ltd. Godkendelse gives til import, distribution og detailhandel af den genetisk modificerede nellike med den unikke kode FLO-40689-6. Godkendelsen omfatter linie 123.8.12 med produktnavnet Florigene Moonaqua. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning eller brug af nelliken til foder eller fødevarer.

 

b)      Godkendelsen gælder i 10 Ã¥r fra udstedelsen.

 

c)      I forbindelse med markedsføring af produktet skal ansøger garantere, at information om produktet følger med produktet. Informationen skal indeholde en erklæring om, at blomsterne er genetisk modificerede samt angive at de ikke er til konsum eller foderbrug og ikke til dyrkning. Derudover skal betegnelsen for den unikke linie 123.8.12 angives som FLO-040689-6.

 

d)      Godkendelsens indehaver skal informere operatører og brugere direkte om produktets sikkerhedsmæssige og generelle egenskaber og om betingelserne for overvÃ¥gning, herunder om passende forvaltningsforanstaltninger i tilfælde af utilsigtet dyrkning.

 

e)      Godkendelsens indehaver skal pÃ¥ forlangende stille positive og negative kontrolprøver af produktet, dets genetiske materiale eller referencemateriale for linien 123.8.12 til rÃ¥dighed for myndighederne under udsætningsdirektivet.

 

f)        Godkendelsens indehaver skal i de 10 Ã¥r godkendelsen er gældende - i overensstemmelse med den generelle overvÃ¥gningsplan - overvÃ¥ge og 1 gang Ã¥rligt rapportere om resultatet af overvÃ¥gningen til kommissionen og de nationale myndigheder efter udsætningsdirektivet. 

 

g)      Godkendelsens skal gælde fra den dato, hvor EF-referencelaboratoriet har valideret den specifikke detektionsmetode for nelliken, linje 123.8.12.

 

3.  Nærhedsprincippet

Der er ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede vedtaget rådsretsakt (udsætningsdirektivet (2001/18/EF)).

 

4. Konsekvenser for Danmark

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om en ansøgning, der er reguleret af direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i forbindelse med behandling af sagen. Eventuelle meromkostninger vil blive afholdt indenfor eksisterende rammer.

 

Beskyttelsesniveau:

Ansøgningen vurderes, ikke at have indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

De hørte eksperter, jf. nedenfor, har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers og dyrs sundhed, og for natur og miljø, hvis nelliken markedsføres. Skov- og Naturstyrelsen har anmodet eksperterne om at gennemføre vurderingerne i forhold til de nederlandske myndigheders indstilling, og de har til deres vurdering fået stillet hele ansøgningen til rådighed.

 

Som det fremgår af nedenstående udtalelser, vurderer eksperterne ikke, at der vil være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse til at importere den genetisk modificerede nellike som afskårne blomster.

 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har vurderet havenellikens biologi i dansk kontekst, samt foretaget den økologiske risikovurdering af sandsynligheden for uønskede økologiske konsekvenser.

DMU udtaler:

” Den genmodificerede Moonaqua-havenellike 123.8.12, adskiller sig fra konventionelle nelliker ved at have indsat gener der ændrer blomsterfarven til lavendelblå. Desuden indeholder nelliken et markørgen, der gør den tolerant over for sulfonylurea herbicider. Nelliken søges kun godkendt til import og videresalg som afskårne blomster, men ikke til dyrkning eller opformering. Den kan derfor kun forårsage uønskede effekter på naturen, hvis der sker en utilsigtet spredning”.

Mht. spredning af de indsatte gener til vilde nellike-arter ved krydsbestøvning finder DMU. at sandsynligheden herfor er meget lille da havenelliken har ringe evne til at krydse med vilde nelliker og da der ikke søges om dyrkningstilladelse i EU. DMU vurderer således den miljømæssige risiko som ubetydelig.

Desuden vurderes det at planterester ikke vil få nogen uønskede effekter på jordorganismer eller planteædende pattedyr. ,

 

Plantedirektoratet:

Plantedirektoratet forholder sig i sin risikovurdering af anmeldelser af markedsføring af genetisk modificerede planter særligt til det indsatte genetiske materiale, de nye enzymer/proteiner og indholdsstoffer, som produceres som resultat af den genetiske modifikation, særlige dyrkningsmæssige aspekter forbundet med dyrkningen af den genmodificerede plante, den eventuelle foderanvendelse samt mærkning af frø og andre produkter. Da anmeldelsen udelukkende omfatter import af den genetisk modificerede nellike som snitblomster, er såvel de dyrkningsmæssige aspekter som en foderanvendelse ikke relevant.

 

Plantedirektoratet konkluderer på baggrund af deres risikovurdering følgende:

”Plantedirektoratet vurderer, at der i anmeldelsen er fremlagt oplysninger, som sandsynliggør, at det nye genetiske materiale i ”123.8.12”-nelliken er indsat som beskrevet i anmeldelsen.

 

Plantedirektoratet vurderer ud fra de data og undersøgelser, der er fremlagt i anmeldelsen, at der ikke synes at være nogen risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet forbundet med import til EU af de genetisk modificerede nellike-snitblomster.

 

Da udviklingstiden for nellikefrø er mindst 5 uger, og snitblomster af nelliken højst vil befinde sig ude hos køberne i 3 uger, vil der ikke være nogen mulighed for produktion og efterfølgende spredning af GM-nellikefrø. Spredning af pollen fra GM-nellikesnitblomster til andre nelliker kræver, at GM-nellikerne besøges af sommerfugle ude hos forbrugerne, som derefter gennemfører bestøvning af andre nelliker. Sandsynligheden for at dette vil ske må betragtes som meget lille.

 

Skulle de indsatte gener mod al sandsynlighed blive spredt til andre nelliker, vil de tilhørende egenskaber ikke medføre nogen konkurrencemæssig fordel for disse nelliker. Den ændrede blomsterfarve vurderes ikke at give øgede konkurrencemæssige fordele i forhold til andre nelliker. Det samme gælder herbicidtolerancegenet, da nelliker ikke udgør noget ukrudtsproblem i Europa.

 

Plantedirektoratet vurderer, at de angivne foranstaltninger til monitering og sporing af den genmodificerede nellike er tilstrækkelige.

 

Afskårne nelliker skal altid ledsages af et plantesundhedscertifikat og importkontrolleres ved det første indgangssted til EU. Importører i Danmark skal være registreret som importør hos Plantedirektoratet.

 

Den PCR-analysemetode, som Florigene har udviklet, er kvalitativ, men da nelliken hverken skal anvendes til fødevarer eller foder, er det ikke relevant at udvikle en kvantitativ analysemetode. Analysemetoden bør dog valideres af EU’s Referencelaboratorium, før nelliken tillades til markedsføring.”

 

Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet:

Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet har vurderet den molekylære sammensætning af den genetiske modificerede nellike og de toksikologiske og komparative undersøgelser fortaget af ansøger. Desuden har Fødevareinstituttet vurderet allergeniciteten af de nye proteiner dannet i nelliken.

 

Fødevareinstituttet sammenfatter deres kommentarer således:

”I ansøgningen er gensplejsningen på molekylært niveau dokumenteret i gm-nellike 123.8.12 ved Southern blot hybridisering og ved fuld sekventering af de tre indsættelsessteder, herunder sekventering ud i plantegenomet. Ansøger har ved Southern blot hybridisering dokumenteret fravær af backbone sekvenser fra plasmidet pCGP1991, dvs også fravær af tetracyklin resistens.

Ansøgeren har ved en række forsøg vist at gm-nellike 123.8.12 ikke har hverken toksikologiske karakterer eller allergene karakterer for de nye produkter. De nye anthocyanin produkter er velkendte i fødevaresammenhæng, fx indeholder blåbær og solbær noget højere koncentration af de nye anthocyanin produkter. Produktet, en muteret form for acetolactate synthase, der kan tåle herbicider af chlorsulfuron typen er velkendte fra en række fødevareplanter (dannet ved traditionel forædling). Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at forvente at gm-nellike 123.8.12 vil kunne udgøre et sundhedsmæssigt problem ved utilsigtet indtagelse. Vi har vurderet at der ikke for den sundhedsmæssige vurdering er behov for yderligere dokumentation fra ansøgeren.”

 

5. Høring

I perioden den 13. april 2007 til den 31. april 2007 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en høring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen samt de nederlandske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har også gennemført en offentlig høring ved annoncering i landsdækkende aviser og på styrelsens hjemmeside. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:

 

·        Forbrugerstyrelsen

·        Lægemiddelstyrelsen

·        Novo Nordisk

·        Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Videnskabsministeriet

·        Den Danske Dyrlægeforening

 

Forbrugerstyrelsen vurder, at den fremsendte høring falder uden for Forbrugerstyrelsens kerneområder, og styrelsen har derfor ikke behandlet høringsskrivelsen.

 

Lægemiddelstyrelsen har ingen bemærkninger til det fremsendte.

 

Novo Nordisk har ingen kommentarer til materialet.

 

Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Videnskabsministeriet, har hørt Forskningsrådet for Teknologi og Produktion som vurderer følgende:

”Det vurderes på baggrund af omstændighederne for vækst og distribution, at det er usandsynligt, at de genetiske modificerede nelliker vil interagere med andre organismer, påvirke økosystemet eller udvise toksiske effekter. På affaldsstadiet er blomsterne enten allerede døde eller vil dø hurtigt, og vil ikke inkorporeres i menneske- eller dyrefødekæder.”

 

Den Danske Dyrlægeforening kan tilslutte sig den foreslåede mærkning ”This product is a genetically modified carnation. Not for human or animal consumption nor for cultivation”, men oversat til dansk for sådanne afskårne nelliker, der forhandles i Danmark.

 

Rammenotat om forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget vedrørende miljøspørgsmål i maj 2007, hvor der er kommet følgende høringssvar:

 

Fagligt Fælles Forbund (3F) oplyser at Forbundet er betænkelige ved at der gives tilladelse til markedsføring af C/NL/06/01.  3F mener at det bør sikres at kunderne i f.eks. en blomsterbutik bliver gjort opmærksom på, at nelliken er gensplejset, også når blomsterne bliver købt som del af en buket. 3F spørger desuden hvor stor restkoncentrationen af herbicidet sulfonylurea er i de nelliker, der sendes til det danske/europæiske marked. På baggrund af disse betænkeligheder og spørgsmål anmoder 3F om at få oplyst, om markedsføring af C/NL/06/01 har en samfundsmæssig nytteværdi. 3F finder at man først kan overveje om tilladelsen skal gives, når de ovennævnte spørgsmål er belyst, og såfremt nelliken har en samfundsmæssig nytteværdi.

 

Det reviderede rammenotat har været i høring i EU-Specialudvalget vedrørende miljøspørgsmål i september 2008, hvor der er kommet følgende høringssvar:

 

Dansk Industri og Landbrugsraadet støtter indstillingen. Fagligt Fælles Forbund (3F) mener fortsat at det er vigtigt at de stillede spørgsmål besvares, samt at det belyses om der er en samfundsmæssig nytteværdi ved GMO nelliker, inden der gives tilladelse til markedsføring.

 

 

 6. Dansk holdning

Ansøgningen er vurderet på baggrund af de nederlandske myndigheders indstilling til godkendelse, hvilket betyder, at der gives tilladelse til markedsføring, distribution og detailsalg af den genetisk modificerede nellike. Hvis der efterfølgende skal gives en godkendelse ud over det, som de nederlandske myndigheder indstiller, vil dette kræve en fornyet dansk vurdering.

 

I forhold til høringsbemærkningerne fra 3F kan det oplyses at de genmodificerede nelliker vil blive mærket ved, at der i transportkasserne med afskårne blomster lægges en seddel. Samme mærkning vil være trykt på de plastikhylstre, som nellikebuketterne vil blive pakket i. Yderligere vil klistermærker, mærkesedler og gavekort blive mærket. Det anses ikke for praktisk muligt at mærke snitblomster individuelt. Det bemærkes også, at man ikke kan forvente rester af sulfonylurea, idet tolerence-egenskaben overfor sulfonylurea udelukkende er anvendt i forbindelse med den indledende selektion af transformerede nellikeceller. Der vil således ikke blive anvendt sulfonylurea herbicider i forbindelse med dyrkningen.

 

Ansøgningen har været forelagt Skov- og Naturstyrelsens sagkyndige rådgivere, der har vurderet at der ikke kan forventes uønskede økologiske og/eller sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker, dyre- og plantelivet ved markedsføring af nelliken i Danmark.

 

Danmark tilslutter sig, at analysemetoden bør valideres af EU’s Referencelaboratorium, før nelliken tillades til markedsføring, sådan som det fremgår af Nederlandenes indstilling til vilkår.

 

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg