Â
|
|
Miljøminister Troels Lund Poulsen
Miljøministeriet
Højbro Plads 4
Kære Troels
Skovmåren er blandt vore sjældneste pattedyr. Man har hidtil ikke vist meget om dens levevis, eller hvorfor den er sjælden. Selvom skovmåren er sjælden og Rødlistet i Danmark, er den ikke omfattet af internationale forpligtelser om en forvaltning, der kan forbedre dens bevaringsstatus. Dette må naturligvis ikke overskygge den kendsgerning, at skovmåren har brug for hjælp.
Derfor søgte Danmarks Naturfredningsforening økonomiske midler hos Aage V. Jensen’s Fonde, med henblik på at iværksætte et projekt, der kunne forbedre vores videngrundlag for en styrket forvaltningsindsats.
I et overordentligt konstruktivt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Miljøundersøgelser, Statens Naturhistoriske Museum, og en overvældende stor imødekommenhed fra Stiftelsen Sorø Akademi, hvor feltundersøgelserne er gennemført er det lykkedes at skaffe vigtig ny viden om skovmåren. En masse af vore aktive medlemmer har hjulpet forskerne med dette praktiske arbejde.
Nu foreligger den faglige rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, der er det samlede resultatet at dette omfattende og positive tværgående samarbejde, og vi er meget glade for at kunne sende dig rapporten.
Rapportens konklusioner og anbefalinger skal naturligvis realiseres i praksis, for at gøre en reel forskel. Derfor bør der laves en forvaltningsplan.
Danmarks Naturfredningsforening har derfor taget dette ønske op i Vildtforvaltningsrådet, med en indstilling om, at der nedsættes en gruppe med deltagere fra Dansk Skovforening, DN med flere, som kan opstille rammerne for en forvaltningsplan, som både skovmår og skovbrug kan leve med.
Vi håber at du vil træffe beslutning om, at der i forlængelse af rådets drøftelser skal laves og udmøntes en forvaltningsplan for skovmåren.
Med venlig hilsen
Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident