Â	Erhverv
	J.nr. MST-106-00207
	Ref. hehos/jje
	Den 28. novmeber 2008

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S og T stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Spørgsmål S

Hvilke skridt agter miljøministeren aktivt at tage for at rette op på den massive

ødelæggelse af danske naturområder, som har fundet sted på baggrund af

ophævelsen af braklægningsordningen, jf. bl.a omtale i Politiken den 29.

september 2008: "Regeringen gav grønt lys for omfattende naturødelæggelser"

og "Vismændene kritiserer oppløjning af naturen"?

 

Svar på spørgsmål S

·       Jeg vil starte med at sige – som tidligere – at brak aldrig har været den bedste mÃ¥de at beskytte natur og miljø – og det er der bred enighed om. Brak har altid kunnet flyttes, har altid været midlertidig og har altid været afhængig af den fælles landbrugspolitik i EU.

 

·       Om kort tid præsenterer vi ”Grøn Vækst”, hvor vi vil tage et aktivt skridt mod en samlet dansk Naturplan for en mere sammenhængende natur, og samtidig en bedre pleje og beskyttelse af den eksisterende natur.

 

·       Omdrejningspunktet er mere permanent natur af høj kvalitet bÃ¥de for dyr og planteliv og for borgerne. Det skal ikke være tilfældigt udvalgt som braklagte marker ofte er, men skal være resultatet af en samlet plan.

 

·       Som et eksempel lægger jeg stor vægt pÃ¥, at vi i Grøn Vækst finder en løsning, der sikrer at der bliver lagt permanente randzoner ud langs vandløb og søer.

 

 

 

Spørgsmål T

Er ministeren enig i kritikken fra de økonomiske vismænd, som omtalt i

Politiken den 16. oktober 2008, hvor vismændene kritiserer processen

vedrørende ophævelse af braklægningsordningen, og hvilke aktive skridt fra

regeringens side giver kritikken anledning til?

 

Svar på spørgsmål T

 

·       Den 5.oktober 2007 forelÃ¥ det første officielle notat om konsekvensvurderingen af den midlertidige ophævelse af brakken, og samtidig blev der foretaget en erhvervsøkonomisk konsekvensanalyse. PÃ¥ baggrund af disse analyser blev regeringens brakindsatsplan iværksat.

 

·       I juni 2008 viste tallene fra indberetningen af ansøgninger om enkeltbetaling, at en del mere brak var taget ind i driften end først antaget. I 2007 var skønnet, at 25-50.000 ha brak ville blive inddraget, men det viste sig, at 83.000 ha brak var taget med ind i driften.

 

·       Derfor bad vi forskerne om igen at vurdere de miljømæssige konsekvenser, samt de fremtidige konsekvenser af EU’s sundhedstjek af landbrugsomrÃ¥det.

 

·       I august 2008 kom forskernes opdaterede notat, hvor de nye tal indgÃ¥r.

 

·       Her fremgÃ¥r det at naturen pÃ¥virkes ved opdyrkning af brakarealer i overvejende negativ retning og at der er behov for kompenserende tiltag for at lette dette yderligere pres pÃ¥ naturen. I den forbindelse vil jeg ogsÃ¥ henlede opmærksomheden pÃ¥ min besvarelse af alm. del spørgsmÃ¥l 49.

 

·       Samtidig er vi klar over, at der er et stykke vej fra det, som brak-indsatsplanen giver os, frem til at opfylde mÃ¥lene i vandmiljøplan III. Midtvejsevalueringen af VMPIII viser samtidig, at vi stÃ¥r med en stor udfordring. Det er en udfordring som regeringen vil løse.

 

·       Som jeg tidligere har sagt, vil disse udfordringer blive hÃ¥ndteret i forbindelse med Grøn Vækst arbejdet.