12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. tdu/ca
Side 1/3 |
Vedr. overholdelsen af supplementaritetsprincippet for Kyoto-perioden 2008-12.
Supplementaritetsprincippet er et princip om, at de fleksible mekanismer (klimakreditter) kun skal være et supplement til den hjemlige indsats. I forbindelse med den Nationale CO2-kvoteallokeringsplan i 2007 (NAP2) blev Danmarks overholdelse af princippet for forpligtelsesperioden 2008-12 vurderet, idet der blev taget udgangspunkt i EU Kommissionens fortolkning om, at højst halvdelen af den samlede klimaindsats må dækkes via fleksible mekanismer.
På baggrund af en analyse af den hidtidige indsats fra 2005[1] blev det vurderet, at de danske drivhusgasemissioner i 2008-12 ville ligge på 95,7 mio. ton pr. år, hvis man ikke havde ført klimapolitik siden 1990. Indsatsanalysen vurderede effekten af de vigtigste miljø- og energipolitiske tiltag implementeret i perioden 1990-2001, som havde haft en betydende effekt på udslippet af drivhusgasser.
Danmarks emissioner mÃ¥ ifølge EU’s byrdefordelingsaftale ikke overskride 54,8 mio. ton pr. Ã¥r i 2008-12 (dog 55,8 mio. ton pr Ã¥r, hvis Danmark fÃ¥r medhold i basisÃ¥rssagen). Det vil sige, der skal ske en reduktion af de gennemsnitlige emissioner i 2008-12 pÃ¥ 40,9 mio. ton pr Ã¥r for at nÃ¥ mÃ¥let. Det er denne indsats, supplementaritetsprincippet i NAP2 blev vurderet i forhold til, jævnfør tabel 1 neden for. Â
Tabel 1:
For perioden 2008-12 |
Estimeret emission (NAP2) |
Maksimal emission iflg. EU’s byrdefordelings-aftale |
Samlet dansk klimaindsats for at nå målet |
Maksimal brug af fleksible mekanismer |
Mio. ton/Ã¥r |
95,7 |
54,8 |
40,9 |
20,4 |
Analysen i NAP2 viste med andre ord, at man allerede på daværende tidspunkt havde iværksat en stor del af den samlede reduktionsindsats, der ville være nødvendig for at nå målet i 2008-12, idet den allerede gennemførte indsats svarede til, at man allerede havde dækket omkring 2/3 af den nødvendige reduktionsindsats for perioden 2008-12 ved hjemlige tiltag. Figur 1 neden for (taget fra NAP2), illustrerer opgørelsen.
Figur 1: Effekten af den hidtidige indsats og hvordan klimamålsætningen 2008-12 nås (Fra den Nationale Allokeringsplan, 2007)
Basisårssagen
På grund af ekstraordinært lave emissioner fra el-sektoren i 1990, har Danmark fastholdt et krav om kompensation i beregningen af reduktionsmålet. Kommissionen behandler i øjeblikket et forslag om at tildele Danmark udledningstilladelser svarende til 1 mio. ton/år. Sagen ventes afgjort i 2009. Får Danmark medhold i sagen, vil Danmarks emissionsmål for perioden være 55,8 mio. ton. Får Danmark ikke medhold, vil emissionsmålet være 54,8 mio. ton, og staten vil ifølge NAP2 i givet fald dække denne ekstra byrde vha. kreditkøb.
Analyse
I NAP2 blev det planlagte statslige køb af kreditter sat til 3,2 mio. ton/år, med en reserve til at dække kreditkøb ved tabt basisårsag, svarende til 1 mio. ton/år. Dertil skal lægges de kreditter, der er til rådighed for de danske virksomheder under kvoteordningen. Denne mængde blev fra Kommissionen sat til maksimalt 17 pct. af den samlede mængde af tildelte kvoter, svarende til 4,1 mio. ton/år. Kvoteregisteret sikrer, at denne grænse overholdes af virksomhederne.
Det skal bemærkes, at der med 17 pct.-reglen er tale om et loft for virksomhedernes maksimale kreditadgang, og det er pÃ¥ ingen mÃ¥de givet, at dette loft udnyttes fuldt ud. EfterhÃ¥nden som kvoteprisen stiger, vil de kvotebelagte virksomheder i stigende grad kunne overholde deres kvoter billigere ved at gennemføre egne CO2-reducerende tiltag end ved at købe kvoter. Â
Kreditternes forventede maksimale andel af den samlede indsats ved henholdsvis tabt og vundet basisårssag er på denne baggrund vist i tabel 2.
Tabel 2. Forventet maksimal anvendelse af JI- og CDM-kreditter i 2008-12.
|
Planlagt statsligt indkøb |
Maksimal adgang for kvoteomfattede virksomheder |
I alt |
Andel af samlet  reduktionsindsats |
Tabt basisårssag |
4,2 mio. ton/Ã¥r* |
4,1 mio. ton/Ã¥r |
8,3 mio. ton/Ã¥r |
20 % |
Vundet basisårsag |
3,2 mio. ton/Ã¥r |
4,1 mio. ton/Ã¥r |
7,3 mio. ton/Ã¥r |
18 % |
* Det antages, at de ekstra reduktionsbehov ved tabt basisårssag dækkes ved kreditkøb, som det angives i NAPII.
Kreditkøbet vil således maksimalt udgøre omkring en femtedel af den samlede indsats siden 1990.
Den seneste fremskrivning fra juli 2008 indebærer kun begrænsede justeringer i forhold til forventningerne i NAP2, og ændrer dermed ikke på denne konklusion.
[1] Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved – Hovedrapport, Miljøstyrelsen 2005