Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Z i Miljø‑ og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger
Den 3. december 2008
Spørgsmål Z:
Vil ministeren redegøre for konkrete tiltag, der nedbringer det hjemlige udslip samt give en redegørelse for, hvor stor en del af forpligtelsen Danmark vil købe sig til i udlandet?
Stillet af Anne Grethe Holmsgaard (SF) til besvarelse i åbent samråd.
Vi har allerede været godt i gang med diskussionen af konkrete initiativer med virkning på CO2-udslippet.
Det er væsentligt at understrege, at kvotesystemet faktisk er et effektivt instrument til at begrænse den hjemlige udledning inden for de kvotebelagte sektorer. Energistyrelsen vurderer, at den stigende kvotepris blandt andet vil medvirke til, at danske kraftværker skifter fra kul til biomasse.
Herudover er der besluttet og gennemført en lang række konkrete tiltag, som nedbringer den hjemlige udledning. Jeg vil nævne nogle af de væsentligste og mest aktuelle.
Energiaftalen
Energiaftalen indeholder jo – som I ved – en lang række initiativer. Vigtige initiativer uden for de kvotebelagte sektorer er øgede energibesparelser, brug af varmepumper, anvendelse af biogas, biobrændstoffer mv. i transportsektoren og også afgiftsrationaliseringen.
Energibesparelser i bygninger
Jeg vil gerne konkret fremhæve bygningsreglementet. Det indeholder krav om et maksimalt energiforbrug i nye bygninger: kravene skal ifølge energiaftalen strammes med mindst 25 % i 2010, mindst 25 % i 2015 og mindst 25 % i 2020.
Det betyder, at nye bygninger senest i 2020 bruger 75 % mindre energi end de gør i dag! Og det skal ses i lyset af, at vi i Danmark allerede har nogle af de strammeste krav i Europa.
Regeringen er i gang med at udarbejde en strategi for reduktionen af energiforbruget i bygninger. Den vil udmønte kravene for nye bygninger og også komme med forslag til styrkelse af indsatsen i forhold til eksisterende
bygninger.
For at sikre at vi når målene, er der herudover netop etableret et Videncenter for energibesparelser i bygninger, og der er samtidig blevet afsat 10 mio. kr. til oplysningskampagner til fordeling nu og her.
Inden nytår kommer ny status for energimærkning i kommunerne så vi har også fokus på dén del.
Energibesparelser generelt
I energiaftalen blev det besluttet at øge de årlige energieffektiviseringer til 1,5 %. Det betyder, at der årligt skal gennemføres effektiviseringer svarende til energiforbruget i 110.000 husstande.
En evaluering af den samlede besparelsesindsats afsluttes her i december, og den skal diskuteres med forligsparterne inden den 1. februar næste år.
På denne baggrund skal udmøntningen af den øgede besparelses-forpligtelse fastlægges i foråret 2009. Bl.a. skal energiselskabernes øgede besparelsesforpligtelser drøftes med energiselskaberne.
Biogas
Energiaftalen har også som målsætning at fremme biogas. Resultatet af de forhøjede afregningspriser er indtil videre, at 10 nye biogasanlæg er under planlægning. De vil stå klar om et par år. Anlæggene fortrænger direkte fossile brændsler og vil derfor nedbringe den danske udledning.
Varmepumper
Den nye mærkningsordning for varmepumper kommer også en af de nærmeste dage. Varmepumper er privatøkonomiske rentable, men ikke så udbredte bl.a. pga. manglende kendskab hos forbrugerne, hvorfor der i forbindelse med Energiaftalen er afsat en pulje på 30 mio.kr. til en toårig kampagne med særlig fokus på område 4. En større udbredelse af varmepumper vil medvirke til både at øge VE-andelen og til at reducere CO2-udledningen.
Statens sparemål
Et andet konkret og vigtigt nyt tiltag der kan nævnes, er at staten har indgået aftale om at spare 10 % af sit energiforbrug inden 2011 i forhold til niveauet i 2006.
10 procent - det er en meget ambitiøs aftale!
Nye tiltag, endnu ikke besluttede
Regeringen har en række yderligere initiativer i støbeskeen. Jeg vil nævne et par stykker:
Landbruget. Grøn Vækst
I Grøn Vækst regi arbejdes der pt. på at sammensætte en virkemiddelpakke som både skal opfylde reduktions-målsætninger i forbindelse med implementering af vand-rammedirektivet og som skal opnå VMP III mankoen.
Bæredygtig Transport
Med hensyn til CO2-udledningerne fra transportsektoren kommer regeringens udspil om bæredygtig transport en af de nærmeste dage. Den vil indeholde en strategi for reduktion af CO2 fra transportsektoren.
Forsøgsordning med el-biler
I fremtiden bliver el-biler et væsentligt instrument til at nedbringe de store udledninger af CO2 fra transportsektoren og ikke mindst til at reducere vores olieafhængighed i netop denne sektor af hensyn til vores langsigtede energiforsyningssikkerhed.
Vi skal se på hvordan vi kan støtte op om elbilerne, med økonomiske tilskud og med den afgiftsfritagelse der foreløbigt gælder til 2012.
Et vigtigt skridt i denne retning er forsøgsordningen med el-biler. Bekendtgørelsen for forsøgsordningen træder i kraft i morgen den 4. december.
En grøn skattereform
Afgifter tjener både klima- og energipolitiske formål. I skatte-kommissionens kommissorium har regeringen fastlagt, at ’skattereformen skal fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde’.
Det er et rimeligt klart kommissorium.
Og nu til spørgsmålets anden del.  Supplementaritetsprincippet dækker over et princip om, at de fleksible mekanismer kun skal være et supplement til den hjemlige indsats.
Der er ingen international enighed om den præcise grænse, men Danmark har i forbindelse med den Nationale Allokeringsplan (NAP2) i 2007 valgt at følge EU Kommissionens fortolkning om, at højst halvdelen af den samlede klimaindsats kan dækkes via fleksible mekanismer.
I allokeringsplanen fra 2007 blev det vurderet, at de danske drivhusgasemissioner i 2008-12 ville ligge på 95,7 mio. ton pr. år, hvis man ikke havde taget de mange initiativer, som vi har iværksat siden 1990.
Danmarks emissioner må ifølge EU’s byrdefordelingsaftale ikke overskride 54,8 mio. ton pr. år i 2008-12. Den danske klimaindsats for perioden 2008-12 skal altså give en reduktion på i alt 40,9 mio. ton pr. år for at nå målet.
Analysen viste med andre ord, at man allerede på daværende tidspunkt havde iværksat en stor del af den samlede reduktionsindsats, der er nødvendig for at nå målet i 2008-12.
Samlet blev det i allokeringsplanen vurderet, at man allerede havde dækket 2/3 af den nødvendige reduktionsindsats for perioden 2008-12 ved hjemlige tiltag.
Det planlagte statslige køb af kreditter blev sat til 3,2 mio. ton/år, excl. en reserve til at dække kreditkøb ved tabt basisårsag, svarende til 1 mio. ton/år. Dertil skal lægges de kreditter, der er til rådighed for de danske virksomheder under kvoteordningen. Denne mængde blev fra Kommissionen sat til maksimalt 17 % af den samlede mængde af tildelte kvoter, svarende til 4,1 mio. ton/år.
Således vil kreditkøbet alt i alt udgøre under en femtedel af den samlede indsats fra 1990, som det på nuværende tidspunkt ser ud.
Tak.